Mere anerkendelse - giver robuste børn og engagerede voksne Et udviklingsprojekt i dagtilbudsområdet Frederikshavn Syd Projektbeskrivelse Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd 2014 1
INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Baggrund... 3 2. Målgruppe, mål og succeskriterier... 4 2.1 Målgruppe hvem?... 4 2.2 Mål - hvorfor?... 4 2.3 Succeskriterier hvad?... 5 3. Projektindhold hvordan?... 5 3.1 Forståelse af begrebet anerkendelse og den anerkendende tilgang... 5 3.2 Relationsarbejde i praksis... 6 3.3 Forældresamarbejde... 8 3.4 Ledelsesudvikling... 8 4. Projektmodel hvornår?... 9 5. Risikofaktorer... 9 6. Dokumentation, formidling og forankring... 10 2
1. Baggrund Dagtilbudsområde Frederikshavn Syd har været igennem en lang udviklingsproces, der bl.a. har handlet om sammenlægning af 5/6 tidligere selvstændige daginstitutioner til et nyt dagtilbudsområde med fælles ledelse og fælles budget. Den nye organisering har løbet i to tempi fra 2010 til 2012 med sammenlægning til først 2 dagtilbudsområder (Midtbyens Børnehuse og Fir kløveren Bangsbostrand) og senere til ét helt dagtilbudsområde, der i dag hedder Frederikshavn Syd. Det nye ledelsesteam i Frederikshavn Syd udarbejdede i efteråret 2012 en vision og et værdigrundlag for dagtilbudsområdet. Det nye grundlag bygger særligt på værdiordene: Anerkendelse, inklusion, robusthed og engagement. Ledergruppen har i forlængelse heraf besluttet at udbrede den anerkendende tilgang i dagtilbudsområdet. En tilgang som området har tidligere gode erfaringer med, men som trænger til en opdatering i forhold til en ny og udvidet personalegruppe i dagtilbudsområdet som helhed. Det forventes, at projektet igennem en anerkendende og inkluderende tilgang kan styrke robustheden blandt børnene og booste engagementet blandt medarbejderne. Dermed vil alle 4 værdier i området komme i spil og blive stimuleret igennem projektet. Der er allerede igangsat mange indsatser i dagtilbudsområdet, som med fordel kan tænkes ind i det nye projekt, hvor det giver mening. Her tænkes bl.a. på: 4 medarbejdere er i gang med et forløb i ICDP. Medarbejderne er forpligtet på at udbrede deres nye viden hjemme i husene, og giver på den baggrund små oplæg på personalemøder mv. Der afholdes to personaleaftener om neuropædagogik i oktober ved ekstern konsulent. Det er planen at forældrene i dagtilbudsområdet også skal præsenteres for neuropædagogikken De daglige pædagogiske ledere er i gang med et introduktionsforløb til det nye Familien i Centrum, der bl.a. handler om roller på familieteammøder. Det er lederteamets vurdering at både ICDP, neuropædagogikken og det nye FIC spiller godt sammen med den anerkendende tilgang, der særligt retter sig mod et ressourceorienteret menneskesyn. Den anerkendende tilgang ser samspillet mellem mennesker som det primære udviklingsrum, og inviterer til udvikling, læring og livsudfoldelse. 3
Ledelsesteamet ønsker at igangsætte et projekt, hvor der arbejdes målrettet med den anerkendende tilgang. Sigtet er at sætte fokus på de holdninger og værdier den anerkendende tilgang bygger på, og bringe den aktivt i spil blandt personale, børn og forældre. Det er altså ikke nok at få en teoretisk introduktion. Teorien skal blive levende i den pædagogiske praksis. 2. Målgruppe, mål og succeskriterier 2.1 Målgruppe hvem? Relationsarbejdet vil rette sig mod alle børn og forældre i dagtilbudsområdet, såvel de ressourcestærke som ressourcesvage familier. Medarbejderne vil være det vigtigste redskab i det relationelle arbejde med den anerkendende tilgang som underbyggende metode. Medarbejderne vil dermed også være målgruppe i projektet, igennem deres arbejde med tilgangen til såvel hinanden som til børn og forældre. Hvad betyder anerkendelse? Anerkendelse er en holdning og en position, der kræver villighed til at lade det enkelte barn bidrage til det sociale samspil. Anerkendelse er dermed grundlaget i enhver relation, hvor det enkelte barn mødes med respekt for dets præmisser. At anerkende er evnen til at tillade flere oplevelser af virkeligheden og at kunne rumme flere forståelser, sandheder og betydninger 2.2 Mål - hvorfor? Projektets overordnede mål er at implementere den anerkendende tilgang som en naturlig del i Frederikshavn Syd. Projektet imødeser flere positive sidegevinster herved, bl.a. at: 1. mere positive selvbilleder 2. mindre skældud 3. større integritetsfølelse 4. styrket relationskompetence Det er hensigten, at projektet på sigt skal inddrage forældregruppen i arbejdet med den anerkendende tilgang. Det er således intentionen at arbejdet skal forplante sig helt ud i barnets relationer til deres mest betydningsfulde voksne. 4
2.3 Succeskriterier hvad? Projektet skal overordnet sikre en fælles forståelse og udvikling i Frederikshavn Syd ved at arbejde målrettet med den anerkendende tilgang. Det skal sikre en større kvalitet i relationerne mellem barn/voksen og mellem voksen/voksen. Børn og voksne skal opleve positive samspilserfaringer i mødet med omverdenen. Det betyder først og fremmest, at alle skal tages alvorligt samt deres versioner og forståelser af virkeligheden. Det betyder for barnet, at dets udviklingsrum optimeres, ved at det får mulighed for at opleve helhed og sammenhæng mellem dets indre virkelighed (integriteten) og den ydre virkelighed (de voksne omkring barnet). Det betyder for medarbejderne, at de vil møde anerkendelse og forståelse, frem for mistillid og skepsis blandt deres kollegaer og ledere. Det betyder også, at de vil få et mere ressourceorienteret og positivt syn på den daglige praksis. 3. Inspiration til projektindhold hvordan? Projektet vil arbejde med flere områder og målgrupper i forskellige tempi i perioden fra 2014-2016. Nogle af indsatserne vil løbe samtidigt og andre i forlængelse af hinanden (se kap. 4). I det følgende skitseres forslag til forskellige projektindsatser. 3.1 Forståelse af begrebet anerkendelse og den anerkendende tilgang Der arbejdes med den anerkendende tilgang og det underliggende menneskesyn i hele personalegruppen. Dette gøres igennem introduktion til den anerkendende tilgang og workshops på fælles personalemøder og/eller temadage m. oplæg fra ressourcepersoner på området (fx John N. Andersen, UCN underviser). Der kan i den forbindelse bl.a. arbejdes med: Inspiration til program til temadag 1. Refleksion over anerkendelse 2. Et anerkendende og værdsættende interview om arbejdspladsen 3. Positiv reformulering 4. Personlig grundlov og organisationens grundlov (de tre domæner) 5. Jeg kan øvelse 6. Værdsættende praksisundersøgelse (4D modellen) 5
1. Anerkendelses-stafetten En metode, der giver personalet mulighed for at afprøve den bagvedliggende teori omkring anerkendelse i praksis, således at de bliver i stand til at give anerkendelses-stafetten videre til børnene, kollegerne og sig selv. 2. 4D modellen - fra mangeltænkning til ressourceorientering En metode, der handler om at flytte fokus fra problemer til succeser. Helt konkret handler det om at finde nye måder at tale sammen på. Ved at bruge metoden lærer man at værdsætte hinandens forskelligheder og herigennem gøre arbejdspladsen mere rummelig. Den overordnede ramme er 4D modellen (Appreciative Inquiry AI). SE Identificere det vellykkede og værdifulde GØR Igangsætte processer til at virkeliggøre fremtidsbilleder DRØM Skabe fælles billeder af en ønsket fremtid PLAN Skabe fælles billeder af en opnåelig fremtid 3.2 Relationsarbejde i praksis Der arbejdes med relationen voksen-barn ud fra den anerkendende tilgang. Dette gøres igennem en række mindre tiltag og processer som fx: Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som lægger vægt på at studere læringen, mens den foregår, og de samspil, den indgår i. Metoden lægger desuden stor vægt på at identificere barnets motivation og forstå læringsmiljøet ud fra barnets perspektiv 1. De positive historier/læringshistorier Der arbejdes med små øvelser i hverdagen, hvor medarbejderne samler på positive oplevelser med børn og forældre, der ind i mellem kan virke udfordrende i en relationel sammenhæng. De positive oplevelser fremlægges i små spots på personalemøder (af ca. 5 min. varighed). Metoden læringshistorier kan også anvendes i denne sammenhæng. 2. Ros din kollega Medarbejderne får til opgave at give deres kollegaer skjult ros i en bestemt periode. Personalet trækker et navn i en hat med alle navnene på medarbejderne i huset. De skal nu fokusere på den kollega, de har udtrukket i forhold til de gode indsatser kollegaen 6
gør i hverdagen. Rosen skal ikke gives som skamros, men som en stille anerkendelse i det daglige arbejde. 3. Post-it metoden Medarbejderne har en post-it-blok liggende på stuen. De skriver ned, når et barn gør eller siger noget sjovt, noget nyt, noget det er særligt optaget af, eller noget personalet sætter pris på. Post-it sedlen sættes i barnets rum, så forældrene kan se det, når de henter barnet. På den måde opdager medarbejderne også, hvilke børn der let får sedler, og hvor de skal strække sig for at lave sedler. 4. Evaluering sammen med børnene Medarbejderne laver en evaluering sammen med børnene, når en aktivitet er afsluttet. Hvert barn får to pinde i hver sin farve. Den ene pind (den røde) giver barnet mulighed for at fortælle om noget, barnet blev ked af eller sur over i aktiviteten. Den anden pind (den grønne) giver barnet mulighed for at sige noget positivt om aktiviteten, som barnet fx blev glad over. På den måde anerkender den voksne barnets oplevelse af aktiviteten, og får en forståelse af barnets perspektiv på den pædagogiske praksis. En øvelse, der kan bruges før frokost, til samling eller lign. 5. Ingen skæld ud Medarbejderne vælger hver især et barn, de tit skælder ud. Den kommende tid skal de mindst tre gange om dagen sige, når barnet gør noget, de sætter pris på. De skal desuden overveje en ekstra gang, om korrektion af barnets handlinger er nødvendig, og hvilke andre måder man kan korrigere på end igennem skæld ud. 6. Kaste snebolde Medarbejderne skriver deres perspektiver omkring et konkret emne på små sedler, der efterfølgende kastes rund til de øvrige deltagere som små snebolde. Sedlerne læses op af de medarbejdere, der har fået kastet en snebold altså en anden end dén, der har skrevet sedlen. Øvelsen skal øve deltagerne i at få syn på hinandens virkelighedsforståelser, uden at føle sig forpligtet til at forsvare sit synspunkt. 7
3.3 Forældresamarbejde Det er ikke kun personalet i Frederikshavn Syd, der skal arbejde med den anerkendende tilgang. Det er hensigten at medarbejderne skal ruste forældrene til at stå stærkere i deres rolle som forældre. Igennem konkrete involverende og anerkendende metoder er målet at støtte forældrene i at lære af deres egne succeser i samværet med deres barn. Dette gøres bl.a. igennem: 1. Forældrecafé En metode, der anvendes til at dele synspunkter og viden i forhold til emner, man vælger at sætte fokus på. Cafémodellen er velegnet til en forældreaften. Inden for hvert emne formuleres ét eller flere caféspørgsmål for at hjælpe diskussionen på vej. Det kan fx være temaer som sengelægning, søvn, mad og bevægelse. Forældre og medarbejdere deltager i dialogen omkring cafébordene. Der kan med fordel udpeges en cafévært ved bordene, der leder drøftelserne og inviterer så mange som muligt i dialogen. 2. Pixibog om anerkendelse Der udarbejdes en pixibog i dagtilbudsområdet, der giver eksempler på den anerkendende tilgang både i forhold til børn og forældre. Pixibogen kan bruges til nye forældre og børn, og fortælle noget om, hvordan man arbejder i dagtilbudsområde Frederikshavn Syd. Det er muligt at få hjælp i kommunens grafiske afdeling til udarbejdelsen, når skabelonen/prototypen er på plads. Inddrag evt. børnene i arbejdet med pixibogens tegninger. Hvad er ICDP? ICDP er en forkortelse af International Child Development Program ICDP metoden træner lydhørhed og empati hos omsorgsgivere. Udgangspunktet er en bevidstgørelse af omsorgspersonens allerede eksisterende kvaliteter, i samspillet med barnet. 3.4 Ledelsesudvikling Ledelsesteamet i Frederikshavn Syd overvejer at tage et ledermodul i ICDP v. UCN. Modulet er af 3 dages varighed, og handler særligt om implementeringen af ICDP en tilgang, der tager sit udspring i det samme menneskesyn som den anerkendende tilgang. 8
4. Projektmodel hvornår? Projektet vil være et særligt indsatsområde i Frederikshavn Syd i 2014-2016, og vil tage sit udspring i følgende projektmodel (udfyldes af ledelsesteamet i Frederikshavn Syd): Tid Indsats Hus/deltagere Ansvarlig 5. Risikofaktorer Vi er sjældent opmærksomme på vores værdier i dagligdagen. De er i vores krop, og vi agerer blot, uden at vi tænker over, hvorfor vi agerer, som vi gør. Vi handler uafbrudt uden at have kendskab til de værdistrukturer, der ligger gemt i vores handlinger. Dette projekt går ind og arbejder med medarbejdernes værdistrukturer, og det må derfor også forventes at de engang imellem vil falde i de gamle værdistrukturer. Vi udvikler os alle sammen i forskellige tempi, og det skal vi have lov til. Den anerkendende tilgang forholder sig til opdragelse og dannelse af det andet menneske, og vil derfor også kollidere med nogens forståelse af samme. Der forventes derfor megen debat blandt medarbejderne om emnet. Det betyder, at der skal prioriteres tid til diskussionerne og tid til forandringsprocessen indeni. Ellers er der risiko for at projektet aldrig rigtig får fat og gør den forskel, der forventes og håbes på. Manglende tid bliver ofte brugt som en undskyldning, når gode projektidéer ikke realiseres. Det er dog vigtigt at understrege, at dette projekt i særlig grad arbejder med det relationelle forhold mellem børn og voksne, hvilket jo er basis i den pædagogiske praksis. Det burde derfor heller ikke kræve ekstra tid at arbejde med anerkendelse. Erfaringen siger dog, at det er hårdt arbejde i starten fordi medarbejderne 9
konstant reflekterer over deres egen praksis og forholden sig til børn og forældre. Det er derfor vigtigt, at holde gejsten i projektforløbet, og anerkende medarbejdernes arbejde løbende, samt at stoppe op og evaluere projektforløbet. 6. Dokumentation, formidling og forankring Denne projektbeskrivelse vil danne ramme for projektets dokumentation. Derudover vil de mange små indsatser undervejs blive forstørret i hverdagsbilledet, således at både børn og voksne kan følge udviklingen i projektets forløb. Projektet ønskes formidlet til andre dagtilbud, der måtte have interesse i Frederikshavn Syds erfaringer undervejs. Det pædagogiske børnemøde Barndommens Gade 2014 vil være oplagt at bruge som en platform til denne videndeling i forhold til projektets læringshistorie. Det er intentionen, at projektet skal forankres i det fortsatte pædagogiske arbejde i Frederikshavn Syd. 10