NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

Relaterede dokumenter
Læreres vilkår for at udvikle en naturfaglig kultur omkring natur/teknik

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Beskrivelse af evalueringsprojekt knyttet til udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur

MONA Matematik- og Naturfagsdidaktik tidsskrift for undervisere, forskere og formidlere

Aalborg Universitet. NaTeKu-undersøgelsen Sillasen, Martin Krabbe; Duenas, Paola Ximena Valero. Publication date: 2009

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Naturfag. Økonomiske ressourcer i 2008: Natur/teknik Biologi Geografi Fysik/kemi Matematik I alt kr.

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 4 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Evaluering af udviklingskapacitet

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Faglige miljøer skal styrke den tværprofessionelle professionshøjskole

Evaluering af udviklingsprojekt på Egekratskolen

Skolebiblioteket og naturfag

At formidle praktiske og pædagogiske tiltag samt nye materialer og litteratur indenfor det naturfaglige område til kolleger.

Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:

Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)

Medlemsundersøgelse om understøttende undervisning

Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet

Underviseren som didaktisk designer

den kommunale indsats

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS Naturfag

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Hvem i din kommune er aktører i implementeringen af Sammen om naturvidenskab. Jan Sølberg Lektor Institut for Naturfagenes Didaktik

Antal. Bruttostikprøve 550. Frafald - ikke del af population 72. Nettostikprøve (renset) 478. Antal gennemførte besvarelser 248.

Undersøgelse af undervisningen i naturfagene

Motivation og læringsmiljø i udskolingen v/ lektor Mette Pless og post.doc Peder Hjort Madsen Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet

Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Efteruddannelsestilbud

Forældrenes samlede tilfredshed med børnenes skole

SurveyXact Semesterevalueringsrapport KREA 1. semester foråret 2017

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Survey blandt institutionsledere og kommuner om implementering af videokommunikation i undervisningen

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Evalueringsrapport vedr. implementering af læringsforløb for alle modul 11 sygeplejestuderende på HE Midt: Læringsforløb for sygeplejestuderende i

Besvarelser af elektronisk modulevaluering Efterår Diplomuddannelsen i Erhvervspædagogik

Naturfag. Skolens navn: Agedrup Skole Skoleår: 08-09

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

Potentialer og udfordringer i naturfagsundervisningen. Jan Alexis Nielsen Lektor & Sektionsleder Institut for Naturfagenes Didaktik

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Evaluering af Science Kommuneprojektet Jan Sølberg Københavns Universitet

INKLUSION I EUROPA MED BIDRAG FRA

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Læreres brug af test i folkeskolen

Anbefalinger. maj 2016

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Broskolens uddannelsesplan for lærerstuderende

Idræt fra at lave noget til at lære noget

TIMSS Trends in International Mathematics and Science Study

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af to skolebaserede udviklingsprojekter under Danske Science Gymnasier:

Evaluering af komprimeret enkeltfag under Åben Uddannelse for FS2017

En didaktik for QUEST

Høng Skoles uddannelsesplan

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Handleplan for PUC. De fire indsatsområder

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Beder Skole Antal besvarelser: 531 Svarprocent: 69. Forældretilfredshed 2009

Elsted Skole Antal besvarelser: 485 Svarprocent: 61. Forældretilfredshed 2009

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Uddannelsesplan for praktikstuderende på Køge Lille Skole

Modul 12. Gennemgående case. Arpil 2014 Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College Lillebælt 1

Naturfag. Skolens navn: Åløkkeskolen Skoleår:

Praktikskolens uddannelsesplan

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Målstyring i folkeskolen målstyringens niveauer

TVÆRFAGLIGHED I FOLKESKOLEN HVORFOR OG HVORDAN? -OPLÆG TIL KULTURFORANDRING

1. I hvilken grad har indholdet i dit studie på det kliniske undervisningssted svaret til beskrivelsen heraf i den generelle kliniske studieplan?

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Gymnasiefremmede i de gymnasiale uddannelser Seminar for skolekoordinatorer

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Evalueringsrapport LFP 8. sem. (Aalborg)

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplan for Hedegårdenes Skole - et godt praktiksted

Tilmelding og program til Konference om Videnstrategi for Esbjerg Kommune

Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse

Gammelgårdskolen Antal besvarelser: 600 Svarprocent: 68. Forældretilfredshed 2009

Vejledning om dataindsamlingsmetoder. praktikken. Læreruddannelsen

Undervisningsmiljøundersøgelse 2011

Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/ Britta Vejen, UCC

Dyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr Naturhistorisk Museum Århus

Teamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.

Undervisningsmiljøvurderinger og selvevalueringer

Forberedelsescentreret klasseundervisning. K. Splittorff, I. Bearden, T. Døssing, M. Kjærgaard. S. Horst

Transkript:

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007 2010) Martin Krabbe Sillasen, lektor og Ph.D.-studerende Aalborg Universitet og VIA University College

Plan NaTeKu-projektet NaTeKu-evaluering NaTeKu-undersøgelsens design Frafaldsanalyse og undersøgelsens pålidelighed Kvaliteten af spørgsmål. Hvilken type spørgsmål giver indsigt? Signifikante resultater

NaTeKu-projektet 3

Delundersøgelser NaTeKu-undersøgelsen 2008, 2010 (Forløbsundersøgelse) Skolernes selvevaluering 2010 Kommunal konsulent undersøgelse 2010 Case-studier af skolers udvikling af naturfaglig kultur omkring natur/teknik

NaTeKuundersøgelsne,design Spørgsmålene falder i 9 kategorier: 1) Forventninger til udviklingsprojektet 2) Personlige kompetencer og uddannelse 3) Lærer-til-lærer samarbejde 4) Undervisningspraksis 5) Natur/teknik og dannelse 6) Organisatoriske forhold 7) Økonomiske forhold 8) Kommunale ressourcer 9) Skole-hjem samarbejde Spørgsmålene har 3 perspektiver: 1) Hvordan har NaTeKu indvirket på deres daglige praksis? 2) Hvordan opfatter lærerne deres egne vilkår? 2) Hvordan burde det være ideelt set? Martin Krabbe Sillasen: msil@viauc.dk 5

NaTeKu 2010 Forløbsundersøgelse af NaTeKu-projektets indvirkning på lærernes praksis Undersøgelsen baserer sig på 33 lærere, som både svarer på NaTeKu 2008 og 2010. Frafaldsanalyse af lærerne som kun svarer på NaTeKu 2008 i forhold til de lærere som svarer både på 2008 og 2010.

Frafaldsanalyse Frafaldsanalysen viser, at populationen som besvarer både NaTeKu 2008 og 2010 udgør et repræsentativt udtræk af den samlede population som kun besvarede NaTeKu 2008 med hensyn til køn, alder og anciennitet. Det har betydning for pålideligheden af undersøgelsen.

Kvaliteten af spørgsmål Samarbejde I min skole prioriteres samarbejde mellem faglærere højt Samarbejde med andre natur/teknik-lærere er vigtigt for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre naturfags-lærere er generelt vigtig for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre lærere i årgangsteams er vigtig for min natur/teknik-undervisning Samarbejde med andre lærere i klasseteams er vigtig for min natur/teknik-undervisning Svarkategorier: Helt uenig helt enig Ingen signifikant ændring fra 2008 til 2010

Kvaliteten af spørgsmål Samarbejde Samarbejder du med andre natur/teknik-lærere? Samarbejder du med andre naturfagslærere? Samarbejder du med andre lærere på samme klassetrin? Svarkategorier: Aldrig meget ofte Ingen signifikant ændring fra 2008 til 2010

Kvaliteten af spørgsmål undervisningspraksis Vi diskuterer erfaringer fra undervisningsforløb på skolen Vi diskuterer, så andre kan have glæde af den erfaring I planlægning af undervisning indgår lærebogssystemer I planlægning af undervisnings indgår andre af klassens lærere I planlægningen indgår personer med naturfaglig viden fra science centre, private virksomheder, universiteter o.l. Der er signifikant ændring af svarene fra 2008 til 2010 på disse spørgsmål.

Konklusion Hvis spørgsmålene er for abstrakte har lærerne svært ved at vurdere hvad de skal svare

Signifikante resultater NaTeKu-undersøgelsen 2010 viser: Lærerne føler sig bedre fagligt rustede til at undervise i både natur- og teknikemner. Lærerne er mere bevidste om elevernes eksperimentelle arbejde i natur/teknik. Lærerne er mere positive mht.: at dele erfaringer at udvikle undervisning sammen at inddrage kolleger, lærebogssystemer og ressourcepersoner fra virksomheder, science centre o.l. i undervisningsplanlægningen. Lærerne mener, at der er de nødvendige faciliteter på skolen til at undervise i natur/teknik

Signifikante resultater Frafaldsanalysen viser, at lærerne som besvarer både NaTeKu 2008 og 2010 Har en mere positiv holdning til samarbejde med andre naturfagslærere De samarbejder oftere med andre naturfagslærere De har naturfaglig uddannelse

Hvad karakteriserer et lærende fællesskab? 1. Udvikling af fælles værdier og normer 2. Fokus på elevernes læring 3. Refleksiv dialog mellem lærere om udvikling af praksis, nye undervisningsemner og elevernes udbytte 4. Fokus på afprivatisering af praksis 5. Fokus på samarbejde mellem lærerne om udvikling af fælles normer, værdier, vidensdeling og nye undervisningsaktiviteter (DuFour, 2004; McLaughlin & Talbert, 2006; Vescio 14 et al, 2008)

Lærende fællesskab struktur Perifere medlemmer Aktive medlemmer Kernemedlemmer Fællesskabskoordinatorer Omverden Omverden 15

Lærende fællesskab mesoniveau placeret mellem mikro- og makroniveauet Kommune Skole Makro Meso Mikro Læringsfællesskab Science centre Naturskoler 16

Udviklingsprocesser i Science-kommunerne Institutionalisering Initiering Implementering (Forberedelse) Nystartet Institut for Naturfagenes Didaktik Opportun eller Overlappende Etableret

NaTeKu 2008 Hvilke elementer støtter eller hæmmer udviklingen af naturfaglig kultur på skolen? Lærerne planlægger eller samarbejder oftest om deres natur/ teknik-undervisning sammen med andre lærere fra klasseteamet. Men de opfatter ikke nødvendigvis dette samarbejde som vigtigt for deres natur/teknik undervisning. Ledelsens prioritering af samarbejder i forskellige kontekster i skolen har betydning for, om lærerne oplever, at samarbejdet er vigtigt for deres natur/teknik-undervisning. Lærerne oplever, at faget får tildelt relativt få ressourcer til indkøb af materialer. Lærerne har delte meninger om de er tilfredse med skolernes faciliteter og materialesamling til undervisningen. Lærerne giver udtryk for at informationsniveauet om kommunale ressourcer til støtte for undervisningen er lavt.