Uddannelse!til! kritisk!tilgang!!!

Uddannelsetil AlexanderAamand+40255 JesperHinzeNielsen+51632 MalteGyldenkærne+52477 MaltheCarlsen+52393 MikeBrandt+51740 OleHelms+52552 SveaKrukow+51729 Nr.S1525073149 Vejleder: KasperEskildsen Filosofifagmodulsprojekt4/6semester Antalanslag:151.878 kritisktilgang Roskilde)Universitet)

Abstract( Thisprojectseekstoexaminewhattheprimarypurposeofeducationshouldbe. Intheviewoftheauthorsofthispaper,educationisinthisdayandage,moreso thaneverbefore,gearedtowardsservingtheeconomy.drawingonthetheories oftheamericanphilosophermarthanussbaum,andespeciallythebrazilian philosopherpaulofreire,thispaperarguesthatthemostpertinenttaskof education,istocreateashared,criticalconsciousnessamongthecitizens inhabitingthesocietyinwhichsaideducationtakesplace.accordingtothe authorsofthispaper,theidealsocietyischaracterizedasademocracyinwhich everything,eventhewordsoftheteacherintheclassroom,isconstantlya legitimatesubjecttocritique,andwherecritiqueitselfisthebreedinggroundfor anykindofsocietalchange,thatisfoundedinreasonandinthesharedinterests ofthecitizens.intheframeworkofcurrentliberalnationgstates,critiqueand criticalconsciousnessintheirfreestandmostidealforms,arestifledbythe presenceofstrongauthority.theperfectdemocracyandtheperfecteducation arethusutopianinamoderncontext.thispaperargues,then,thattheaimof educationshouldbetomakeascloseofanapproximationaspossibletotheideal criticalconsciousness,inordertomakethepeopleasawareaspossibleoftheir ownpotentialtochangethesocietytheyinhabit.

1 Indholdsfortegnelse- Indledning-...-3 Problemfelt-...-3 Problemformulering-...-4 Udlægning-og-baggrund-...-5 PauloFreire...6 MarthaNussbaum...8 Sammenfatning...10 Begrundelseforvoresteoretikere...10 PauloFreire...12 MarthaNussbaum...13 Opsamling...14 Teori-...-16 Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness-...-16 PauloFreire...17 EducationforCriticalConsciousness...17 Mennesket...17 Mennesketsvæsen...17 Integrationogtilpasning...18 Subjektogobjekt...19 Intersubjektivitet...19 Overførselogviden...20 Refleksion...21 Mennesketsbevidsthed...22 Denundertryktesbevidsthed...22 Denradikalepositionogsekteriskepositioner...23 Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet...24 Bevidsthedstilstandene...25 Demokratioguddannelse...26 Detsandedemokrati...26 Erfaringoginddragelse...27 Sandhumanismeogdialog...28 Uddannelsetilconscientizaçãoogetautentiskdemokrati...30 Martha-Nussbaum-D-Not-for-Profit-...-30 MarthaNussbaum...31 NotforProfit:WhyDemocracyNeedstheHumanities...32 Medborgerskab...32 Kultiveredekapaciteter...34 Kritisktænkning...35 Empatiogsubjektivering...37 Forståelseafhistorie...38 Uddannelse...39 Detgamleparadigmeogdetmenneskeligeudviklingsparadigme...39 Humanistiskogmultikultureluddannelse:...41 Uddannelsetilmedborgerskabipraksis...42 Sokratiskpædagogikogargumentation...43 Detdemokratiskesamfund...43 Detfejlslåededemokratiogidealsamfundet...44 Diskussion-...-46 Komparativ-diskussion-...-46 Conscientizaçãoogkultiveredekapaciteter...46 Processuelellerafgrænset...47

Kontekster,målogmodtager...49 Subjektiveringsforståelse...52 Autoritetsforståelse...56 Forståelseafkritik...60 Praktiskanvendelighed...65 Vurderendediskussion...67 Institutioneluddannelse...68 Uddannelsesideal...69 Konklusion-...-71 Litteraturliste-...-72-2

Indledning- Problemfelt- Idetteprojektvilderbliveargumenteretfor,atuddannelsebørhavetilfunktion, atudvikleaktive,kritisktænkendeborgereogbehandlerdermed,hvordandette kangøres.vimener,detmåværeenforudsætningfor detgode demokratiske samfund,atsamfundetsudviklingskersomresultatafborgerneshandlenog ønskerforsamfundet.mendeterikkegivet,atudviklingenførertilnogetbedre, blotfordidenudspringeraffolket.derforerenkritisktilgangafgørende,dadet gørfolkistandtilatforståsamfundetogforestillesigalternativertildet etableredesystem,udfrarationeltænkning,somikkeerstyretafautoriteter.vi serdetsomuddannelsesformål,atforsyneborgernemedenkritisktilgang,såde aktivtkandeltageisamfundet,ogdermedblivemedborgere.vibetragteren medborgersometindivid,dergennemenkritisktilgangtageraktivdeliet demokratiskfællesskab. Uddannelsenbør,ivoresoptik,indtageencentralpositionietdemokratisk samfund,dadetskaberenforudsætningforborgerenskritiskeogrationelle dømmekraft,ogdermedforheleideal`demokratietsgrundlag.voresteseer,atet demokratisksamfundbørefterstræbes,ogatdet gode demokratikræver kritiskemedborgere.ensystematiskvejtiludviklingenafenkritisktilganger uddannelse,såforatsikredemokratietssundhedogkonstanteforbedringservi detsomuddannelsesprimæreopgaveatskabemedborgere. ProjektetermotiveretafdenaktuelledebatiDanmarkvedrørenderegeringens, anno2014,kandidatdimensioneringogfremdriftsreform,ognavnligtden generellenedprioriteringafhumanistiskefag.nedprioriteringenbegrundesmed athumanioraikkeeromsætteligierhvervslivet;enbegrundelsederharmødt stormodstand,dafortalereforhumanistiskefagikkemener,atdebørtjene økonomien,mennogetandet.vifinderikke,atdererkonsensusomkring,hvad dette'andet'er,hvilketvidneromenmanglendeafklaringiforståelsenafde humanistiskefag,ogdetefterladerspørgsmålomhumaniorasberettigelsepå universitetet. 3

Menhvishumanioraelleruddannelsegenereltskaltilpassesigdenaktuelle efterspørgsel,menerviikke,atdetkanskabeforbedringafsamfundet,dadetvil føretilenreproduktionafdeetableredestrukturer.grundetvoresopfattelseaf, atuddannelsesvigtigsteformåler,atskabekritiskeborgeredereristandtilat formeogforbedresamfundet,overskridervoresopfattelseogsådet humanistiskefelt,somvarvoresoprindeligemotivation,oggørsiggældendefor uddannelseialalmindelighed.nårvibeskæftigerosmeduddannelse,læggervi derforoptilendiskussionafuddannelseibredforstand. Iprojektetarbejdervimedenteseom,atuddannelsebørformeborgere,såde besidderenkritisktilgangtilsamfundet.vimener,atenkritisktilgangervigtig foretaktivtmedborgerskabogdermed detgode demokrati.vimeneraltså,at derbørværeentydeligsammenhængmellemundervisning,kritik, medborgerskabogdemokrati.vikandogudpegenoglecentraleproblemerved debattenherom,samtvedvorestese.problemernebeståri,atderindenforden pædagogiskefilosofiikkeerkonsensusom,hvadderespektivebegreber indeholderafbetydning;hvadvildetsigeatuddannetilkritik,hvaderenaktiv medborger,oghvaderdetgodedemokrati?endviderefinderviikkeenighedom, hvordandissebegreberrelaterersigtilhinanden;hvaderkritikkensrollei forholdtilmedborgerskab,demokratietogdeteksisterendesamfund,og hvordankanmanuddannemenneskertilenkritisktilgang? Gennemenundersøgelseafforskelligeteoretiskepositionervilvisøgeatopnå enmereudvikletogdybereforståelseafbegrebernekritik,uddannelse, demokratiogmedborgerskab.medendybereogmerenuanceretforståelseafde enkeltebegrebersindholdogrelationvilviundersøge: Problemformulering- Hvordankanogbøruddannelsetilenkritisktilgangbidragetilskabelsenaf aktivemedborgereog detgode demokrati? - - - 4

Begrebsafklaring: Kritisktilgangerforosetbegreb,derdækkeroverenkritik,derbådeihandling ogtankefordreraktivitetogforpligtendedeltagelse,detgøruforpligtede samfundsborgeretilmedborgere.medborgerederernødvendigefor tilnærmelsenaf detgodedemokrati. Udlægning-og-baggrund- Foratundersøgeuddannelsetilenkritisktilgangharvivalgtatbeskæftigeos medtoteorierindenfordenpædagogiskefilosofi,somhardettilfælles,atde beggebetragterkritiksometcentraltmålforuddannelse.viharvalgtatsepå PauloFreiresteori,somtraditioneltbliverbeskrevetsomenkritiskpædagogisk teori.derudoverharvivalgtatbrugemarthanussbaumsteori,dertraditionelt betragtessomenteoriomuddannelsetilkritisktænkning[criticalthinking]`i denforståelseatkritisktænkningerenkapacitet.umiddelbarthardisse fortolkningerafderesteorieretcentraltfællestræk,dadebeggeharfokuspåat skabeskepsisfortidligereaccepteretviden.mendeadskillersigvedathave forskelligemodtagere,metoderogpædagogiskeudgangspunkter,etskelsom bunderiforskelligeopfattelserafbegrebetomkritik(nicholascburbules& RupertBerk,1999:45,Web).Indenforteorieromkritisktænkninger hovedfokusforkritikhovedsageligtpåatanalysereargumenter.derunder handlerdetomatkunnegenkendefejlargumenter,forhastedegeneraliseringer, inkonsistens,manglendeempiriskunderstøttelseogsåvidere(burbules&berk, 1999,46Web).Indenforkritiskpædagogikerderfokuspåuligemagtrelationer isamfundet.dertilbliverdetcentraltforkritiskpædagogikatbeskæftigesig medtransformationenvækfrasocialulighed,uretfærdighedogudemokratiske, undertrykkendeinstitutionerellersocialeforhold(burbules&berk,1999:46, Web).Vivilidetfølgendebeskrive,hvordanPauloFreireudlæggessomkritisk pædagogiskteoretikervedatkiggepåhansinspirationfrakritiskteori,og efterfølgendehvordanmarthanussbaumsteoriomkritisktænkningudlægges, vedatkiggepåhendesinspirationfradydsetikken,liberalismenog multikulturalismen. 5

Paulo-Freire- UdlægningenafFreiresomkritiskpædagogiskteoretikerkanbetragtessomden dominerendeudlægning,oghantolkesoftesominspireretafkritiskteori(joel. Kincheloe,2008:45&69).ForatfåenforståelseafFreireskritiskepædagogiker detderforvæsentligtatinddragegrundlæggendeideerfradenkritisketeori. Kritiskteorirefererertilentradition,derikkekanbetegnessomenensrettet tradition,mensomenforgrenettradition,mednoglefundamentaletræk,derkan betragtessomgennemgående.viviltageudgangspunktidissetrækogbeskrive hvordandenneinspirationsesifreireskritiskepædagogik. Kritiskteoriharsomudgangspunktfokuspåsamfundsvidenskaber(især politologiogsociologi),menharentætforbindelsetilfilosofien.denkritiske teorisvidenskabeligearbejdeerprimærtkendetegnetvedkulturkritik, ideologikritikogcivilisationskritik(ellingifuglsang&olsen,2009:207). Endvidereerdetcentraltforkritiskteoriatsynliggøremenneskets emancipatoriskepotentiale,foratmennesketkanoverkommekapitalismens undertrykkelse,objektiviseringafmennesketogsocialerelationer(ellingi Fuglsang&Olsen,2009:207).Freireskritiskepædagogikbetragtes,i sammenhængmedkritiskteorisemancipatoriskeperspektiv,somen pædagogiskmodreaktionmodmagtulighed,falskemyterommulighederog ideologier,sombliverinternaliserethosmenneskeriensådangrad,atde opgiveratstillekritiskespørgsmålomdereslivogendersomdehumaniserede væsner. Indenforkritiskteorifokuseresderoverordnetsetpåforholdetmellem samfundsformogsamfundsindividernesbevidsthed.altsåhvordan samfundsforholdsomkultur,ideologiogstrukturerstyrendeformenneskets bevidsthed.mennesketsbevidsthedersåledesstyretafnogetandetend mennesketselv;deleverifalskbevidsthed.kritiskteorifordrerderforenkritik afdenfalskebevidsthed(ellingifuglsang&olsen,2009:210)ogsøgerderforat skabeenkritiskbevidsthed[criticalconsciousness],derhartilformålatgøreop medmennesketsfremmedgørelse(ellingifuglsang&olsen,2009:211).kritiske personerer,indenforfreireskritiskepædagogik,demsomsøgerfrigørelseog 6

retfærdighed,ogdermeddemderhartilegnetsigdet,deridenkritisketeori beskrivessomkritiskbevidsthed. Etandetcentraltelement,derofteudlæggessometkritiskteoretiskelementi Freirespædagogik,erdialog.Dialogharaltidværetetomdrejningspunktforden kritisketeori;teorierskaludviklesidialogmeddeberørteaktører,såvelsomi dialogmeddenanalyseredevirkelighed(ellingifuglsang&olsen,2009:208). Freireoverførerdenneforståelseafdialogtilpædagogikkenvedathaveen dialogisktilgangtilundervisning.entilgangsomoftebliverfortolketsom,atden baserersigpåhumanistiskeelementeraftillid,kærlighed,respektoghåbfor forandring(nimrodaloni,2014:web).dettekombinereshyppigtmedneo` marxistiskforståelseaf,atdeterpolitiskhandling,somervejentilsocial retfærdighedogdemokrati(burbules&berk,1999:50,web).detteledertildet dialektiskeforholdmellemempiriogteori,derstårcentraltidenkritisketeori, ogsomfreireligeledesoverførertilenpædagogiskkontekst.indenforden kritisketeoribetragtesempiriogteorisomgensidigtpåvirkendeogsomto elementer,dergriberindihinanden.videnerderforaltiduafsluttet,daviden betegnessomenevigproces,derblotsøgerentilnærmelseafvirkeligheden (EllingiFuglsang&Olsen,2009:209).IFreireskritiskepædagogiksesde dialektiskerelationermellemskolen,detsociale,detpolitiskeogkulturelle,som kompleksestørrelser,ogdetgøruddannelsetilenpolitiskaktivitet. Undervisningskalforståssometredskab,deropretholderellertransformerer magtrelationer,ogdeneraldrigneutral(kincheloe,2008:8&11).kritisk pædagogikkanderforaldrigbegrænsestil,hvadderskeriklasseværelset.den måhaveenvision,derudspringerafdetsociale,kulturelleogpolitiske;denmå baseresigpåsocialeogkognitivevisioner,derrækkerudoverskolensom institution.undervisningmåderforbeskæftigesigmedsociallighedog mennesketsfrigørelsespotentiale,ligesomdetermåletikritiskteori(kincheloe, 2008:6`7). 7

Martha-Nussbaum- DendominerendeudlægningafMarthaNussbaumsteoriomuddannelsetil kritisktænkningerknaptsåentydig,somdenviserhospaulofreire.nussbaum bekendersigikkeubetingettilspecifikketraditioner,mentrækkergennemsit forfatterskabpåflereforskellige.dererderforikkeumiddelbarenighedom, hvilketraditionerogteoretiskeretninger,hverkenindenforfilosofieneller pædagogikken,hunkanplaceresindenfor.detfølgendevilværeenudlægning af,hvadmankanbetragtesomenpopulærudlægningafhendesteori,medfokus pådydsetik,liberalismeogmultikulturalisme. Nussbaumsteoriomkritisktænkningharfokuspåkritiksomenevne,ogderfor bliverhunpopulærtsetbetragtetsomneo`aristoteliskdydsetiker.tidligti hendesforfatterskabudvikledehun,isamarbejdemedamartyasen(1933`),den såkaldtekapabilitetstilgang(dethunsenereredefinerersomkapaciteter).den grundlæggendeforståelseafmennesketsomoptræderheri,ergennemgående forhendessenereteorier,såsomdenpædagogiskeforståelsehunudlæggerinot forprofit.dennetilgangtolkespopulærtsetsomværendeennormativ,dydsetisk teorimedethandlingsvejledendeelement(christensen,2008:92).hun indskrivesiensådantradition,fordihuntagerudgangspunktiaristoteles (384 f.kr. 322f.Kr.)idéom,atetikbyggerpåerfaringer,deristørreellermindregrad erfællesforallemennesker.hunudarbejderenlisteaffællesmenneskelige erfaringer`såkaldtekapaciteter,hvilketblandtandettællerkritisktænkning` derbetragtessomgode.hunoverførerdissekapacitetertilenpædagogisk kontekst,vedatmeneatallemenneskergennemuddannelsebørhave forudsætningerneforatudfoldedem(christensen,2008:93).teorienbetragtes somhandlingsvejledende,idetdenvedatappelleretildefællesmenneskelige kapaciteter,derergrundlagetforetværdigtliv,gørindividetopmærksompå, hvilkehensyndetbørtagetilandremennesker(christensen,2008:94). TrodsdettenormativeaspektudlæggesNussbaumsteorioftesombaseretpå liberalistiskegrundprincipper.dettebetragtessommuligt,fordimoralihendes optikikkekræver,atindividetudfolderallesinekapaciteter,menatindividet betragtessomfrittilatvælge,hvilkekapaciteterdetviludfolde(christensen, 8

2008:93).EnpopulærudlægningafNussbaumsplaceringidenakademiske verdenerderfor,athendesteoribyggerpåetliberalistiskmenneskesyn,hvor individetsfrihedericentrum,oghvordetkollektiveharværdiikraftaf individetsinteresser.nussbaumsteoribyggerpådeliberalistiske grundprincipperomindividersgrundlæggendeligheduansetkøn,klasse,seksuel orientering,race,nationalitetogsåvidere,samtdegrundlæggende frihedsprincippersomreligionsfrihedogytringsfrihed(robertboynton,1999, Web).Udoverdenneforståelseaffrihedoglighed,harhunogsåetliberalt grundprincipomrettentilpolitiskdeltagelse,hvilketsesudmundeti demokratietsometidealsamfund,hvorindividerneharrettilpolitisk medbestemmelse(matthiaskatzer,2010:62,web). Nussbaumskrivestypiskikkeindienyderligtgåendeliberalistisktradition, grundethendesdydsetiskebaggrund.detatindividet,ifølgedydsetikken,bør handleioverensstemmelsemedbestemtedyder,kanienliberalistiskkontekst betragtessometindgrebiindividetsfrihed.hunmenerselv,ogmangetolkeri overensstemmelsemedhende,atdetermuligtatkombineredetotraditioner vedatuniversaliseredeliberalefrihedsprincipper,ogdermedgøredemtilen fastdelafdetgode;detvilsige,atmennesketsfrihedtilatvælgeerindlejreti kapaciteterne(katzer,2010:61,web).hendesteoriomkritisktænkning betragtesderforsomudspringendeafetindividualistisk,liberalistisk menneskesyn,fordideliberaleprincippererindlejretiindividetogbørfremmes iindividet. Nussbaumsuniversaliseringafdeliberaleprincipperledertilentværkulturel forståelseafmennesketogsamfundet.daalleindividerbesidderkapaciteterne, betragtesdesomalmene,fællesmenneskeligetræk,derkanværegrundlagforet fællesskabpåtværsafkulturer.hendesfokuspåacceptafogforståelsefor kulturelleforskellighederbetyder,athunoftebliverskrevetindien multikulturalistiskkontekst(jamesshapiro,1998,web).nussbaumønskerat fremmeforståelsenfordiversitetogforandrekulturerienliberal`demokratisk kontekst(shapiro,1998,web). 9

Sammenfatning- Viharnuudlagt,hvordanFreireoftetolkessomkritiskpædagogiskteoretiker medinspirationfrakritiskteori,oghvordannussbaumsteoriomkritisk tænkningoftetolkessominspireretafdydsetikken,liberalismenog multikulturalismen.grundetdisseforskelligeteoretiskeudgangspunktermener vi,atprojektetdiskutereretvigtigtskelindenfordenpædagogiskefilosofi; mellemdenkritiskepædagogikogdenkritisketænkning.detoretningerkan giveosenmerenuanceretforståelseaf,hvaduddannelsetilkritikkanogbør væreiforholdtilmedborgerskabogdemokrati,isærfordidissetoretninger, selvomdeharfællestræk,kunsjældentdiskuteresirelationtilhinanden (Burbules&Berk,1999:45,Web). Begrundelse-for-vores-teoretikere- Idetteprojektarbejdesderudfradengrundantagelse,atuddannelseskalforme dengode medborgertilatværeaktivtdeltagendeidemokratiet.vimeneri denneforbindelse,atuddannelsebørfremmeenkritisktilgangiforholdtildet eksisterendepolitiske.ietvelfungerendedemokratiservidetnødvendigt,at medborgerebesidderenkritisktilgang,forpådenmådeatkunnetagedeli transformationenafsamfundetogdedemokratiskeprocesser.davinuharset, hvordanfreireognussbaumpopulærtplaceresindenfortoforskellige pædagogiskfilosofisketraditioner,vilvinusepå,hvordanderesrespektive begreberomkritikkanplaceres.vivilderforidetteafsnitbeskrive,hvordanvi forstårderesforskelligeteoretisketilgangetilbegrebetkritik.dettevilvigøre vedkortatbeskrivejohndeweysprogressiveuddannelsesideal,medsærligt fokuspåhansbegrebomrefleksivtænkning[reflectivethought]frabogenhow WeThink(1910).Detvilvigøre,fordiDeweysprogressiveuddannelsesideal repræsentereretskiftevækfratraditioneluddannelse,ogathansindførelseaf refleksivtænkningsomidealforundervisningeretudgangspunkt,sombåde FreireogNussbaumhartilfælles.Grundetderesfællesafsæt,menervi,atdeter muligtatsammenlignedemogdermedogsåmuligtatbelysederes forskellighederogligartetheder. Deweysprogressiveuddannelsesidealudspringerafetopgørmedden traditionelleuddannelsesmenneskesyn,derharfokuspå,dethankalder 10

mennesketsquestforcertainty.mennesketsquestforcertaintybeskrivessom mennesketssøgenefterenalleredeeksisterendeuforanderligsandhed.dewey gøropmeddettevedatpåstå,atomgivelserneerikonstantforandring,hvilket kræver,atmennesketrespondereradaptivtforatværeiproduktivinteraktion medomgivelserne(craigc.howard,1991:37).læringideweysprogressive uddannelseerderforenkonstantforanderligproces,hvordesubjektivemål, manløbenderealiserer,bliverelementeriopnåelsenafnyerelativemål(william H.Howick,1980:36).Foratkunneværeopmærksompåverdens,ogdermed sandhedens,konstanteforandring,erdetnødvendigtmedenkritisktilgangtilny videnogdenalmentaccepteredesandhed.deweyintroducererderforbegrebet refleksivtænkningisinboghowwethink,ogdetbeskrivessomundersøgende ogeksperimenteredetænkning,dertrækkerpåerfaring(dewey,1910:6,web). Vibetragterrefleksivtænkningsomenformforreflekteretkritisktilgang,som blandtandetkanbrugesafindividettilatstillesigkritiskoverfortraditionelle autoritæreundervisere,derforsøgeratvideregiveenbestemt,statiskforståelse afsandheden.deweysprogressiveuddannelsesforståelseogbegrebomrefleksiv tænkningharderforfokuspå,atdelærendeisammenhængmeddereskontekst aktivtogkritiskskaltagestilling.refleksivtænkningdækkerderforblandtandet overevnentilatsesammenhængenmellem,hvadvigørvedting,ellerfolk,og hvaddenefterfølgendekonsekvensforosellertingener.ellersagtmedandre ord,refleksivtænkningerenmeningsudfyldendeproces,somviaerfaringengiver endybereforståelseforforholdetmedandreerfaringer,hvilketgiverindividet mulighedforatforholdesigkritisktilenstatisksandhedsforståelse(carol Rodgers,2002:845f,Web). Vimener,atDeweysbegrebomrefleksivtænkningrepræsentereretskiftevæk fraenukritisktraditioneluddannelsesforståelse,tilenprogressivuddannelse meddetformålatetablereenkritisktilganghosdenlærende.vimener,atman kanbetragtebådefreiresognussbaumsbegreberomkritiksomhavendeet fællesafsætideweysrefleksivetænkning,idetdebeggemener,deter uddannelsensmålatfordreenkritisktilgang.vivilderforidetfølgendebelyse, hvordanfreireognussbaumsbegreberomkritiktagerafsætideweysbegreb 11

omrefleksivtænkning,menstadigadskillersigderfravedatudspringeaf forskelligeteoretisketraditioner. Paulo-Freire- Vimener,pånogleområder,atkunneselighedermellemFreiresogDeweys forståelseafuddannelseogkritik,idetatindsigtiverdenbørtageafsæti mennesketsvirkelighed.erkendelseoghandlinghængersammen;videnbør væreanvendeligimennesketsomgangmedomverdenogsandhedenerrelativi forholdtilsinanvendelighed.viser,atbådedewey,medbegrebetomrefleksiv tænkning,ogfreireerafdenopfattelse,atvidenhverkenerellerkanværeen statiskstørrelse,meneromskifteligiforholdtil,hvilkeproblemerderer nærværendeimennesketsomgangmedverden.detbetyder,atfreiresbegreb omkritik,ligesomdeweysrefleksivetænkning,itætrelationtilerfaring,skal bidragetilenforståelseaf,ogenkritisktilgangtil,denkonstanteforanderlige verdenogsandhed.kritikskalderforforfreireværepraktiskoganvendelig ligesomhosdewey,menmedhansinspirationfradenkritisketeoriindføres yderligereetkravom,atkritikskalværevirksomtilfrigørelsefra undertrykkelse.detfrigørendeelementifreireskritikbegrebudspringerafhans idéomuddannelsesomkonstantpolitiskogidèenomideologiersomværende undertrykkende. KritikforFreirebliverderformereradikalendDeweysrefleksivetænkning,idet hanskritiskteoretiskeinspirationfordreretkonstantopgørmedetablerede strukturer,ogikkebareenundersøgendeogeksperimenterendetilgangsom Deweyfremsætter.MåletforuddannelseogkritikbliverforFreirederforet aktivtopgørmedindoktrineringafbestemtesandheder,samtidigmedat uddannelseskalsøgeatbidragemedkonstruktivemåderattænkepå,hvormed delærendekanforståogfortolkederesomgivelser,fordermedatkunneløsrive sigfraumenneskeliggørendeundertrykkelse. Etcentraltpunkt,hvorpåFreireskritikforståelseadskillersigogplaceressom mereradikalenddenrefleksivetænkning,erviahanskollektivistiskefokus. UddannelseerforFreireetkollektivistiskprojekt,derskalsøgeatfrigørefolket, somsammenskaludvikleenkritiskbevidsthed,ogdermedformemedborgerskab 12

ogdemokrati.freireskritikbegreb,kritiskbevidsthed,erderforikkeen individuelforståelseogkritikafomgivelserne,menetkollektivsfælleskritiske bevidsthedogforandringskraftgennemkonstantinteraktionmedhinandenog omgivelserne.herservialtsåigen,hvordandenkritisketeoriskollektivefokus lederfreiretilattagebegrebetomkritikiuddannelsevidereenddeweys refleksivetænkning,dererrettetmodindividet. MedFreiresbrugafkritiskteoriservi,atkritikkenfårennyanvendelseogetnyt formål,idetdenkritiskebevidsthedskalfordremennesketsfrigørelse.dermed opfattesdenprimæreforandringskraftimennesketsvirkelighedsommennesket selv.gennemkritiskteoritagerfreirealtsåbegrebetomrefleksivtænkning videre,vedatgøredettiletaktivtogkollektivtbegreb.ifølgekritiskteoriog Freireskalmennesketpåvirkeogdeltageaktivtiomgivelserneskonstante forandring;altsammenvedhjælpafdenkollektivekritiskebevidsthed. Martha-Nussbaum- KritikspillerforNussbaumenanderledesrolle,idetkritikkenihøjeregrad benyttestilforståelseafborgereietgiventsamfund,snarereendaktivfrigørelse fraomgivelserne.måletmedkritisktænkning,inussbaumsoptik,erindividets aktivedeltagelseietdemokratisksamfund,derbyggerpårespekt.ligesomi Deweysrefleksivetænkning,serviher,atNussbaumharetindividualistisksyn påuddannelse.detteserviblandtandet,fordiderihendesbegrebomkritisk tænkningerindeholdtenkritiskselvrefleksion.individetskritiske bevidstgørelseomkringegnefordommeogstigmatiseringerafandre,gårforud forfællesskabetssammenhængskraft,såledesatindividetmåkultiveresigselv, førdetkanindgåheri.derformenerviogså,atsehendeskritikbegrebsom inspireretafenmultikulturalistisktradition,idetindividetsforståelseogaccept afandreindivideruansetkultur,kønogsåvidereercentraltforindividets deltagelseietsamfundbyggetpårespekt.kritikerforhendederforetredskab tilrespektfulddialogogacceptafandremennesker.kritisktænkningharfor Nussbaumentydeligindadvendtfunktion,givethendesmultikulturalistiskeog dydsetiskeinspiration.kritikerderforikkeligesomidenrefleksivetænkningkun 13

rettetmodomgivelserne,menogsårettetmodegnefordommeog stigmatiseringer. Vimener,atderiNussbaumsbegrebomkritikikkeerindeholdtsamme forståelseafforanderlighed,somstårcentraltforbådedeweysrefleksive tænkningogfreireskritiskebevidsthed.detmenervi,fordihendesbegrebom kritisktænkningudspringerafendydsetisktradition,hvorkritisktænkningsom kultiveretkapacitetbetragtessomenalmenmenneskelig,iboendeevne.de kultiveredekapacitetererdefineretsomgode,påallestederogtilalletider,oger derforetstatiskgode,sommennesketbørstræbeefter. Hendesdemokratiskesamfundsidealogudviklingafkapaciteterneersom udgangspunktgodt,ogikkenogetindividetbørstillesigkritiskoverfor.her tolkervi,atmåletmedkritisktænkningfornussbaumikkeerligesåradikalt,som denkritiskebevidsthederforfreire.givethendessamfundsidealoghendes multikulturalistiskefokuspåforståelse,udledervi,atkritisktænkningskal bidragetil,atindividerneblivergodemedborgereindenforrammerneafdet etableredesamfund,fremforradikaltatgøreopmeddet. MedNussbaumsinspirationfrahenholdsvisdydsetikken,multikulturalismenog liberalismenfremstårhendesbegrebomkritiksomenindividueliboendeevne. HuntagerafsætiDeweysbegrebomrefleksivtænkning,vedathaveet individueltfokus,menadskillersigvedikkeathavefokuspådenforanderlige verden.hendesbegrebomkritisktænkningerderimodrettetmodforståelseog acceptafandregennemblandtandetkritiskselvrefleksion. Opsamling- Sombeskrevetiovenståendemenervi,atbådeFreireogNussbaumtagerafsæti Deweysbegrebomrefleksivtænkning,ikraftafatudviklingafenkritisktilgang hosdelærende,ermåletmeduddannelse.vimener,atfreireognussbaum videreførerognuancererforståelsenafuddannelsetilkritisktilgang,ved, genneminspirationfraforskelligeteoretisketraditioner,atudarbejde begrebernekritiskbevidsthedogkritisktænkning.beggeformulererderesbudpå kritik,oghvorledesdenskaludfoldesiuddannelsesinstitutioner.vivilbenytte 14

dettetilendiskussionom,hvaduddannelsetilkritikkanogbørvære.vivil desuden,medudgangspunktiengrundteseomatuddannelsebørføretilkritisk tilgang,diskutereogbelyseetskelmellemforståelsenafkritik,ogdermed hvilkenformforuddannelsederførertilkritik.vivilaltså,meduddannelses formålsomsammenligningsgrundlagforvorestoteoretikere,aktualisereog diskuterebegrebetkritiksomkatalysatorformedborgerskabogdemokrati. - - 15

IdefølgendeafsnitvilviudfoldeteorierneafhenholdsvisPauloFreire,med værketeducationforcriticalconsciousnessogafmarthanussbaummedværket NotforProfit.Teorierneudgørvoresteoretiskegrundlagogderesbegreber conscientizaçãoogkultiveredekapaciteterfungerersomgrundlæggendefor deresteorierogforvoresefterfølgendediskussion.defølgendeafsnitvilsåledes indeholdeenredegørelseforfreiresognussbaumsteorier,derefterfølgendevil blivebenyttettildiskussionmedudgangspunktinetopderesbegreberforkritik. Teori- Paulo-Freire- -Education-for-Critical-Consciousness- PauloReglusNevesFreire(1921`1997)varenbrasilianskpædagogogfilosof, derarbejdedemedkritiskpædagogik,somhanblandtandetudfolderideto tekstereducationasthepracticeoffreedom(1967)ogextensionor Communication(1969),dersammenudgørbogenEducationforCritical Consciousness(1973).TeksterneerenteoretiseringoverFreirespraktiske arbejdemedfattigeanalfabeteribrasilienogbønderichile.viharvalgtdenne bogtilprojektet,dahanheriintroducererogudviklerbegrebetconscientização, dererenvækkelseafkritiskbevidsthed.hansbegrebomkritiskbevidsthedharvi fundetinteressantiforholdtilvoresproblemstilling,jævnførproblemfeltog udlægningogbaggrund.freireharibogenfokuspåkritikkensrolleiuddannelse, samtenteoretiseringaf,hvordanuddannelseskalbidragetilatgørefolktil aktivesubjekterogdermedskabeetgodtdemokrati.freiresøgeretidealom frigørendeundervisningbaseretpådialog,somskalformeenkritiskbevidsthed der,gennemrationalitetogenforståelseafkausalitet,skalskabeoggenskabe viden.dermedblivermennesketaktivesubjekter,dereristandtilatforståog handleiforholdtilvirkeligheden;subjekterdereristandtilattransformere deresverden.undervisningskalskabeconscientização[conscientização]ikke massification[massification].freiresmåleratfrigøredeundertryktefraderes samfundsmæssigepositionvedatgøreopmeddeherskendemagtstruktureri samfundet.vimeneriforlængelse,atfreiresteoretiskeudgangspunktibegrebet kritiskbevidsthedkanværekonstruktivtforenbesvarelseafvores problemformulering,dahansideerliggertætpåvoresidealforuddannelseog kritik. 16

Paulo-Freire- FreireblevfødtindienmiddelklassefamilieidennordøstbrasilianskebyRecife, ogoplevedeienungalderfattigdom.freireeroprindeligtuddannetindenfor jura,menbesluttedesigforatskifteretningogbegyndteatundervisei portugisiskiensecondaryschool 1.Efterfølgendeblevhanprofessorihistorieog filosofiveduniversitetetirecife,ogpåbegyndteidenneperiode voksenuddannelsesprojekter,meddenmålsætningatmindskedenudbredte analfabetismeibrasilien.dettevaredetil1964,hvorhaneftermilitærkuppet, førstblevfængsletogdernæstsendtipolitiskeksil.idefølgendeårskrevhan flereafsineværkerogvarblandtandetunderviservedharvarduniversity,indtil hani1979kunnevendetilbagetilbrasilienoggenoptage uddannelsesprojekterne. Education-for-Critical-Consciousness- Idetfølgendevilderforekommeenredegørelseforcentraletemaerogbegreber ibogeneducationforcriticalconsciousness.viharvalgtatinddelefreiresteorii tretemaer; Mennesket`Hvadkendetegnermennesket,ogmennesketsomgangmed verden? Mennesketsbevidsthed`Hvadkendetegnermenneskets bevidsthedsformer,oghvadernødvendighedenaf,ogudfordringernefor, indførelsenafenkritiskbevidsthed? Demokratioguddannelse`Hvordanskaldemokratietforståsoghvader detssammenhængmeduddannelse? Mennesket- Mennesketsvæsen AtværetilsommenneskeopfattesafFreiresommereendatbesiddedefysiske kendetegn,derudgøretmenneskesombiologiskvæsen.tilværelsensom menneskeerihøjeregradenmentaltilstand,derbyggerpåenbestemtmådeat 1 Pådansk:ungdomsuddannelse. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte 17

opfatteogtilgåsinomverden.nærmerebestemterdetenforudsætningforat væremenneskelig,atopfatteverdensomenobjektivrealitetdererfremmedfor sigselv,mensomkanforstås(paulofreire,1973:3).ensådanopfattelseaf verdenliggertilgrundfor,atmennesketkanfåforståelseforsinegeneksistens ogdermedsitegetforandringspotentiale.dennesamtidigedistanceringog åbenhedforverdengørmenneskettiletvæsenafrelationer[beingof relationships],dermodsatdyrikkeblotertilstedeiverden,menogsåertilstede medverden(freire,1973:3).meddetskalforstås,atdennedistinktionmellem sigselvogsinomverden,dergørmenneskettiletvæsenafrelationer,skaber potentialefor,atdetafegenviljekanpåvirkesinomverdenforatfådentilat passetilsineønskerogbehov. Integrationogtilpasning Distinktionenmellemsigselvogsinomverdenskaberforudsætningfor mennesketsforståelseforsinegenpotentielleforandringskraftiforholdtilsin omverden.dennedistinktiongørmennesketistandtilatintegreresigmedsine omgivelser,fremforblotattilpassesig;enevne,derersæregenformennesket. Derersåledesencentralforskelmellembegreberneintegration[integration]og tilpasning[adaptation](freire,1973:4).integrationdækkerdelsoveratkunne tilpassesigvirkeligheden,menvigtigereendnuatgørebrugafsinkritiskeevne tilattræffebeslutningerogtransformereselvsammevirkelighed.såfremt mennesketmisterevnentilattræffeegnevalgogudelukkendehandlerpå baggrundafudefrakommendepåvirkningerellerforskrifter,kanderikke længereværetaleometintegreretmenneske,menderimodettilpasset menneske(freire,1973:4).tilpasningertypiskenadfærd,dertilhørerdyr,da denetopernedsunketivirkelighedenogikkeeristandtilatopleveverdensom fremmedforsigselv.ienmenneskeligkontekstertilpassendeadfærdsåledes symptomatiskfor,atmennesketerdehumaniseret,damenneskeligeksistens ifølgefreirenetopbestårievnentilatløsrivesigfravirkeligheden,fordervedat kunnepåvirkeden.tilpasningbyggerpåenmanglendeforståelseforsine omgivelserogdermedetfraværafevnetilatpåvirkedem,forderforatvære nødsagettilattilpassesigistedet.detercentraltformenneskeligaktivitetat integreresig;atsøgeatpåvirkesineomgivelserforatovervindedefaktorer,der 18

fordrertilpasning,fordervedatopnåhøjestmuliggradafmenneskelighed (Freire,1973:5).Hvorvidtmennesketintegrererellertilpassersig,ersåledes bestemmendeforgradenafmenneskelighedogersammenhængendemed Freiresuddannelsesideal;atmennesketbørsubjektiveresogikkeobjektiviseres. Detteuddannelsesidealvilblivebehandletsenere. Subjektogobjekt Atmennesketindgårienhvilkensomhelstformforrelationtilandre,kanikke aleneudgøre,atmennesketeretsubjekt.forsåfremtmennesketudelukkende reagererpåbaggrundafomverdenensindtrykellerindordnersigefterandre subjektersimperativer,kanetsådantmenneskekunbetegnessometobjektog ikkeetsubjekt.såledeserdertydeligsammenhængmellembegreberne subjekt/objektogintegration/tilpasning,dadetatforetageselvstændige handlinger,derpåvirkervirkelighedentilattilpassesigmennesketsbehov,er centraltfordetatværeetsubjekt.samtidigtvilsådanneselvstændigehandlinger altidforudsætteenforståelseforsinegenforandringskraft,ogdermederdet integreredemenneskealtidetsubjekt.omvendtviletmenneske,isammegrad somdetertilpasset,ogsåkunnebetragtessometobjekt,dadeterandre subjekterendmennesketselv,dererårsagtilmennesketshandling(freire, 1973:3).Såledesbeskriverintegrationsubjektersomgangmedverdenog tilpasningobjekters. Intersubjektivitet Udenkommunikationkandenmenneskeligevidenikkeformeres. Intersubjektiviteterderfordenprimordialekarakteristikafdenkulturelleog historiskeverden.derformådet atvide altidforudsættesubjekter,derideres relation(kommunikation)skabervidenomengenstand,derkanvidesom (Freire,1973:136).Dennekommunikationmellemsubjekteromengenstand forudsætterintersubjektivitet.såledesforudsættervidenaltidenrelationaf kommunikationogdialog.derfindesikkeisoleredemennesker,ogfølgeligt findesderikkeisolerettænkning.derforermennesketsverdenenverdenaf kommunikation(freire,1973:137).dettænkendesubjektkanikketænkealene 19

ometobjekt,detkræveraltiddeltagelseafetandetsubjekt: Thereisnolonger an Ithink but wethink.itisthe wethink whichestablishesthe Ithink and notthecontrary. (Freire,1973:137). Overførselogviden Atmennesketkunermenneskeligt,idetomfangatdeteretsubjekt,der integrerersig,afspejlersigogsåifreiresopfattelseaf,hvordanmansom menneskeskalmodtageogforholdesigtilnyviden.begrebetoverførsel [extension]opfattesidennesammenhængnegativtogdækkeroverenformfor vidensoverførsel,hvorafsenderenoverførerenvismådeattænkepåtilen modtager,derudenkritiskstillingtageninternalisererdennetænkemåde,netop somdenerblevetudlagtogtiltænktafoverførselsagenten[theextensionagent] 2. Overførselsagenterne,deoverførendesubjekter,eraktive,deeraktører,modsat tilskuerne,ihvemdeindsætter,detdeoverfører.overførselisinbasiseret forsøgpåaterstatteenformforvidenmedenandenformforviden.deter såledesoverførselsagenten,subjektet,derforsøgeraterstatteobjektetsviden medsin"egen"(freire,1973:100).forfreirekandet"atvide"aldrigværeen passivtilstand,hvoretsubjekttransformerettiletobjektacceptererellerføjer sigfor,hvadandrepålæggerdem.videnmåderimodværeskabtafetaktivt nysgerrigtsubjekt,derskabersinegenoverbevisning;vedatsepåsigselv,sepå andre,konfrontereverdenogblivekonfronteretmedverden(freire,1973:101). Overførselopfattesafnogensomuddannende,mendetmåværeklart,atdetikke kanopfattessomuddannendeienoptik,dersøgerenfrigørendeuddannelse. Detskaberobjekterogikkesubjekter,detskaberikketænkende,skabende individer.freiremenerderfor,attermenoverførselnegerervirkeliguddannelse, dernødvendigvismåværebaseretpådialogoggensidiglæring. Videnkræverhandling,atsubjektettransformerersinvirkelighed;detkræveren konstantsøgen,opfindelseroggenopfindelser.detfordrerkritiskrefleksionover selvedetatvide.videnerderforaltidenopgaveforsubjekterogikkeobjekter. 2 EtbegrebFreiretrækkerfrasineempiriskestudieriChile,hvorhanundersøgte agronomers,theextensionagents,overførselafteknologiskvidentildechilenske bønder. 20

Videnimplicereraltidhandling,ogdenopstårførst,nårdethandlendesubjekt applikererdet,dererlært.detlærtekanaltsåførstforståssomegentligviden, nårsubjektetkanaktiveredetisinegenverdenogbrugedetienkonkret eksistentielsituationtilatændre,formeogforstå.pådenmådegenopfindesdet lærteogreelvidenopstår(freire,1973:101). Dererentydeligsammenhængmellembegrebernesubjekt,integrationogviden, daintegrationogpåvirkningafsinomverden,jævnførovenstående,kanopfattes somenrealiseringafsinviden;envidendereropnåetgennemen subjektiverendeproces,foratdetoverhovedetkanbetegnessomviden.dog forudsættesalledissebegreberafengrundlæggendemenneskeligaktivitet,der muliggørenhverformforundrenogselvstændighandling;nemligrefleksion. Refleksion Deteraltsåklart,atFreiresræsonnementbyggerpåensærligtankevirksomhed, derbehandleromverdensindtryk.detbeståri,atmennesketikkeblotreagerer påverdenperrefleks,menvedrefleksion.mennesketeksistereriogmedverden, ienpermanentrelationtilverden.menneskerervæsnerafpraksis,relationerog beslutninger.deleverienpermanentrelationmedverden;enverdenafkultur oghistorie,ogikkebareenverdenaf"natur"(freire,1973:111f).menneskers handlingererbetingetafderesegneresultater,ogalhandlingerstyretafteori. Vimåsommenneskerforståhandlingens"logos",vimåforetageenkritisk filosofiskrefleksion.refleksionenfungerersomreaktionpåvoreshandlingog klargørhandlingensmålsætninger,midlerogeffektivitet.såledesfremstår teorienbagvoreshandling(freire,1973:112).sånårmennesketudfordresaf omgivelserne,erdetikkebegrænsettiletenkeltreaktionsmønster,meneri standtilatreflektereogvælgeenpassendereaktionogyderligerekonstant navigereunderselvereaktionen;altsammenbevidst,sometværktøjtilat håndtereproblemer(freire,1973:3).mennesketforholdersigsåledestilsine problemerpåenkritiskmåde,ogopfattervirkelighedensindtrykgennem refleksion.viadennekritiskeopfattelseerkendermennesketsinegentidslighed. Dervedermennesketistandtilaterkendenuetiforholdtilfortidenogen forestillingomfremtiden,ogkanpådenmådefåforståelseafegenhistoricitet. 21

Løsrivelsenfranuetsbegrænsningergørmennesketistandtilatfåforståelsefor sinegenrolleiverden;atmankanpåvirkesineomgivelserforatændreden,for pådenmådeatforbedresinfremtid.veddennepraktiseringoginteraktionmed sineomgivelserhumaniseresvirkeligheden,ogdermedskaberogindtræder mennesketihistorienogkulturen(freire,1973:3). Menneskets-bevidsthed- Denundertryktesbevidsthed ForFreireermenneskersbevidsthedafhængigafdereshistorie.Såenforståelse afmennesketsbevidsthedkræveraltid,atmanforståroginddragermenneskets historie.ienbrasilianskkonteksterdetforfreirecentralt,atdendelafdet brasilianskefolk,derhistoriskharværetunderlagtenhierarkiskstrukturide økonomiskeforholdogdensocialeorganisering,ikkeharerfaringmed demokratiskkultur.dissesocialeogøkonomiskedominans`og underkastelsesforholdlevervidereibefolkningensomvaneogafspejlersigi befolkningenstilgangtilhandlingogproblemløsning.denhistoriske magtfordelingharskabtenmentalitet,hvorde,derhistoriskharværet undertrykt,repetererenadfærd,ogsøgeratunderkastesigautoriteter.samtidig ønskerdenklasse,derhistoriskharundertrykt,atfastholdederesautoritet (Freire,1973:21ff).Detteskelunderstøttesyderligere,dadeundertryktesom reaktionpåelitensautoritetogundertrykkelseforsvarersigmedaggressivitet, hvilketefterfølgendeafvæbnesafelitenvedhjælpafmagtogtrusler.disse reaktionerskaberetirrationeltmøde,sombyggerpåfølelserfremfor intellektuelindsigt.detharsomkonsekvens,atfolketeruorganiseret,naivtog uforberedtisinvejudafundertrykkelsen.deterisærfremgangenafirrationelle positioner,somunderstregerdenakutterelevansafenuddannelse,somskaber kritiskeattituder(freire,1973:32f).foratbrydedennecirkelafantagonistiske positionermåmanuddannebefolkningentilatforståmennesketsomet historiskvæsen,derkonstantskaberoggenskaberderesviden(freire,1973: 119).Mennetopdenneskabelseoggenskabelseafvidenfordrerdialog,hvilket besværliggøresaf,atdenundertrykteikkeharerfaringmeddialogogdeltagelse. 22

Deharaltidhaftpligttilatlytteogadlyde;deterdereshistoriske,sociologiske, strukturelleogkulturellebetingelser,derbetingerderesadfærd.deres bevidsthederhistoriskudviklet,ogdenundertrykte,derkunharerfaringmed anti`dialogogerunderlagtenvertikalstrukturafrelationer,harden undertryktesbevidsthed[consciousnessoftheoppressed](freire,1973:120).de undertrykteibrasilienharsåledesinternaliseretdeydremagtstrukturerog autoriteterisådanengrad,atdealdrigharstiftetbekendtskabmed,atman gennemdeltagelsekanløsefællesproblemer.dennetiltrotilfælles problemløsningerenvæsentligdelafetdemokrati,menistedethar befolkningenihøjeregradhaftenindividualistisktilgangtilproblemer(freire, 1973:24f). Denradikalepositionogsekteriskepositioner Denundertrykkendesocialestrukturvanskeliggørdialog.Deundertrykteforstår ogbekræftersigselv,ogforståsogbekræftesafandre,somignoranterderikke kanindgåidialog(freire,1973:121).påtrodsafdennevanskelighedmåsand frigørendeundervisninginsisterepådialog,damenneskernødvendigvismå forståsigselvsomsubjekter,derkantransformerederesegenvirkelighed (Freire,1973:123).DetervigtigtforFreire,atmennesketindtagerenradikal position[radicalposition],somer: [ ]predominantlycritical,loving,humbleand communicative,andthereforeapositivestance."(freire,1973:10).detradikale menneskeeråbenoverforfolkafandenoverbevisningogervilligtilatindgåi dialog.detladerfolkhavederesegenoverbevisning,menerikkeitvivlom rigtighedenafsinegenposition.denradikalevilaltidbekæmpekræfter,der bringerham/hendetiltavshed,ogvilaldrigstillesigtilfredsmedensituation, hvorfåmenneskersmagtførertilenumenneskeliggørelseafflertallet(freire, 1973:11).Detbrasilianskefolkvardogikkeforberedtpåatmødesamfundets moderniseringmedenkritiskattitude,hvilketførtefolktilsekteriskepositioner [sectarianpositions](freire,1973:11).densekteriskepositionerenukritiskog følelsesdrevetposition,derikkesøgerdialog.imodsætningtildenradikale acceptererdensekteriskepositionikkeandresoverbevisningogsøgerat påtvingedemsinegenmening.dermederdetenaktivistiskposition,derikke handlerpåbaggrundafrationalitet,mensnarerepåbaggrundafmytiske,halve 23

sandhederogslogans.densekteriskepositionerovervejendeintolerantog reducererandretilenmasse,derudelukkendetjenersommiddeltilattjene egneoverbevisningerogmål(freire,1973:11).desekteriskepositionergør,at mennesketbliverstyretafmyter,dererskabtafstærkeresocialekræfter. Mennesketbliversåledes,istørreellermindregrad,gjorttiltilskueretil virkeligheden.dissemyterskaberfrygtogvendersigmodmennesket,ogfårdet tilatfrygteautentiskerelationerogbetvivleegeneksistens.affrygtfor ensomhedsamlesdeobjektiviseredemenneskerigrupper;grupperdermangler dekritiskeogkærligebånd,dervillekunnegøredemtiletsamarbejdende fællesskab(freire,1973:6).detmodernemenneskeblivermanipuleretog domineretafdissemyter.gradvistogubevidstfraskrivermennesketsigsin beslutningskompetence.denmanglendeindsigtitidensvirkeligetemaer medfører,atdedominerendetemaerbliverfremlagtafelitensomenforskriftaf mytiskkarakter.ogvedatfølgedisseforskrifter,ietforsøgpåatreddesigselv, druknermennesketianonymitet,bliverafrettetogtilpasset(freire,1973:6). GrundetdennefremmedgørelseerdetifølgeFreirevæsentligtformennesket,at sættesigselvogsinverdensomsubjektisinegentransformation.detbliver vigtigt,atmennesketikkebliverstyretafideologiogmyter;deharvalg,dekan tagebeslutninger. Udviklingogmodernisering historiskkontinuitet DeterforFreirecentraltikkeatanseteknologiogmenneskehedensom antagonistiske.detervigtigtatskelnemellemmoderniseringogudvikling. Modernisering,derermekanisk,automatiskogmanipulerende,erikkestyretaf detsamfund,derforandrersig;samfundeterikkesubjektisinegen transformation.derimodmåudviklingforfreirealtidsættesubjektetsom beslutningstagerisinegentransformation: Hence,whilealldevelopmentis modernization,notallmodernizationisdevelopment (Freire,1973:130). Teknologiogmenneskerskalsesideresdialektiskeforhold,deergensidigt afhængige,ogal virkelig udviklingmåderfortagehøjdeforbegge.menneskers kulturellebaggrunderdetkulturellefundament,manmåbasere udviklingsprocessenpå.mennesketmåbeskyttesigselvmodenmekanisk forståelseafreformer.manmåforståmennesketsbevidsthed,nårmanarbejder 24

forogmedteknologiskudvikling,dabevidsthedenerbetingetafdenstruktur, hvoridenerudvikletgennemhistoriskeogeksistentielleerfaringer(freire, 1973:131f).Dennyetid,somudviklingenlederoshenimod,skalsameksistere meddengamletid.mennesketerikkekun,hvaddeter,menogsåhvaddetvar. Deterderforumuligtatoverføretekniskvidenudenatforståmenneskers kulturellebaggrund.mennesketerikkeenblanktavle,hvorpådukanoverføre viden.deerkulturellevæsener,derviloverførederes mådeatværepå tilde nyestrukturer.dererenhistoriskkontinuitet; [ ]asolidlinkbetweenthe presentandthepast,withinwhichthepresentpointstowardsthefuture (Freire, 1973:132).Freiremeneraltså,atdererenstærksammenhængmellemfortiden ognutiden,somkanfortælleosnogetomfremtiden.deterderforvigtigtforal slagsudvikling,atmennesketerbevidstomsinhistorie. Bevidsthedstilstandene ForFreireerdetvigtigt,atmennesketgennemkritiskuddannelsetilegnersig kritiskbevidsthed.kritiskbevidstheddækkeroverenoverordnetdemokratisk tilgangtilsinomverden,hvorimennesketeretsubjekt,derintegrererog interagerermedvirkeligheden.etsådantsubjektharforståelseforsinegenog andresvigtighedisamfundetogbesidderetbeslutningsgrundlag,dertagerafsæt ikritisk,rationeltænkningfremforsimplificeredeellermytiskeforklaringer.i forholdtiludviklingenafkritiskbevidsthederlærenomkausalitetderfor vigtig.mennesketsforståelseafetproblemelleretfænomeneraltidforbundet medenforståelseafdekausalesammenhænge.desklareremennesketforstår sandkausalitet,jomerekritiskvildetsforståelseafvirkelighedenvære(freire, 1973:44).Kritiskbevidsthedforudsætteraltsåenforståelseafkausalitet,og dermedenforståelseafatvirkelighedenkanforandres. Hvismennesketikketilegnersigkritisksans,vildetføretilenfanatiseret bevidsthed[fanaticizedconsciousness](freire,1973:19).dennemassificerede [massified]tilstanderafsondretfravirkelighedenogmanglenpårationaliteter fremherskende;mennesketerstyretaffølelserfremforfornuft(freire1973: 8).Massificationskabesafogafføderenforvrængningafvirkeligheden,der skaberparadoksaleoplevelserafvirkelighedenformennesket,dererendelaf 25

massen;enfølelseafselvbestemmelse,nårmanintetbestemmer;enfrygtfor frihed,samtenfølelseaffrihedudenatværefri.mennesketbliveretobjekt,ikke etsubjekt(freire,1973:20).foratundslippedennetilstanderdetnødvendigt medrefleksionoversintilstand.refleksionforudsætterhandling,ogmennesket måderforaktivttransformeredereskonkretevirkelighedforatkunnereflektere overden(freire,1973:20).mennesketkanaltsåviahandlingogrefleksion skabeenkritisksubjektiverendedemokratisering,ellerviapassivitetladesig indgåienfanatiseretobjektiviseretmassificering.derforerdetforfreire væsentligt,fordethanansersomdetsandedemokrati,atmennesketreflekterer, forståroghandlersometaktivtskabendeoggenskabende(transformerende) subjekt. Demokrati-og-uddannelse- Detsandedemokrati ForFreireerdemokratiikkekunenpolitiskstruktur,menogsåenmental tilstand.envigtigsondringdertilermellemdetformelleogdetautentiske demokrati.etformeltdemokratiskabesellerreproduceresafuddannelse,der ikkeformerenfælleskritiskbevidsthedhosdenlærende.ienikke`kritisk uddannelsevilunderviserentypiskværeovereleven.undervisningsindholdetvil værefastlagtogopfattessomnoget,derudelukkendeskaloverførestileleven. Såledeserunderviserenenslagsautoritet,somikkeindgåridialogmedeleverne ogderesvirkelighed.ietsådantformeltdemokrativilfolket,ikraftafden overførendeuddannelse,opfattesigselvsomfrie,selvomdefaktisker umenneskeliggjorte,stillegjorte,undertrykteogdermedmassificerede.det formelledemokratierenpolitiskstruktur,somikkeerinternaliserethosfolket (Freire,1973:28).Omvendteretautentiskdemokratienmentaltilstandaf socialogpolitiskmedansvar,solidaritetogdeltagelse.udoverdetrummeret autentiskdemokratimodettilatindgåidialogogtroenpå,atmansammenkan løsefællesproblemer.etautentiskdemokratierkarakteriseretved,atfolket,via kritiskuddannelse,kanogvildiskutereogfindefællesløsningerpåproblemeri deresland,kontinentellerverden(freire,1973:38).detervækkelsenog 26

udviklingenafenkollektivkritiskbevidsthed,drevetafenkritiskuddannelse, somhansammenfattermedbegrebetconscientização(freire,1973:17&19). Freirebeskriveruddannelsesomdetvigtigsteredskabtilatskabedemokrati. Derforerbegrebetomdemokratisammenhængendemedhansforståelseaf uddannelse. Etautentiskdemokratieridealet,ogredskabetdertileruddannelse.Idet følgendeafsnitvilvibeskrive,hvordanfreiremener,etuddannelsesidealskal formesforatkunneskabeconscientização. Erfaringoginddragelse Freirebeskriver,hvordandenenestevejtilatlæredemokratiatkendeervedat erfaredet.foreksempelerdetnødvendigt,atfolkerfarerdemokratiindenfor deresbørnsskoler,fagforeninger,arbejdspladser,foreninger,klubber,råd, nabolagogsåvidere(freire,1973:36).ifølgefreireerdenmestafgørende mådeaterfaredemokratipågennemuddannelse. Mendeterkunenuddannelsetilkritiskbevidsthed,dermedføreretautentisk demokrati.derforskaluddannelsetræneogskabedenkritiskebevidsthed.det menerfreire,kunkanske,hvisdenlærendebliverinddragetpåenmåde,hvor undervisningsindholdetrelaterersigtilvedkommendesvirkelighedvedat inddragepersonensegenundrenogproblemer.denlærendesegenundrenskal væreomdrejningspunktforundervisningen.freirebeskriver,atmanskal udskiftedetpassive Ido udmeddetaktive Iwonder (Freire,1973:36).Deter altsåvigtigt,atundervisningskermedudgangspunktidenlærende,ogatder ikkeundervises for eller om denlærende.bådeunderviserogdenlærende indgårienfælleslæringsprocessom,vedatbeskæftigesigmedegnespecifikke kontekster,harmulighedforatfindefællesløsningerpådeudfordringer,somde ståroverfor.altsåskabesderindenfordenneslagsundervisningmulighedfor selvatfindeløsningerpåegneudfordringeriegenkontekst. 27

Sandhumanismeogdialog Freirebeskriver,hvordanuddannelsetilkritiskbevidsthedogsandhumanisme eruforeneligtmedmanipulation.sandhumanismemåaltidbaseresigpådialog. Dialogerærlig,skaberkonstanttransformationafvirkelighedenogkanaldrig fastlåsesigienantagonistiskrelation;deterdetkærligemødemellem mennesker(freire,1973:114f).foratskabeægtedialog,måvibevægeosud overdenopfattelse,dersætteroverførselsagenten(ellerenanden falsk underviser)somdetenesteaktivesubjekt(agentenforforandring)[agentof change](freire,1973:116).agentenforforandringmåforståssomalleparter, forkundervedundgårvi,ataktivesubjektergørestilpassiveobjekter.en rigtig undervisermåaldrigopfattesineeleversomabsolutignoranter,som han/hunskaloverførevidentil.detpositionererunderviserensom dender ved kontra demderikkeved,hvilketumuliggørendialog(skabelseafviden), ogsamtidigunderstregerdetunderviserensegenignorance(freire,1973: 118).Hverkenignoranceellervidenkanværeabsolut.Dialogomvidenkræver ifølgefreirealtid,atvidenforståsogproblematiseresisitforholdtilden konkretevirkelighed,dadeterdenkonkretevirkelighed,hvoridennevidener opståetogoptræder,derskalforstås,forklaresogtransformeres.derforerden historiskedimensionvigtig,ogvidenmåikkereducerestilnogetstatisk,da videnskabforfreirefordrerdiskussionogkritik(freire,1973:124).derformå underviserenaltidfremstillevidensomproblematisk,iforståelsenatalviden kanproblematiseres.atskabevidenerenudfordringogkanaldrigforenesmed blotrepetition,dadetkræverdialogogselvstændigkritiskrefleksion;det krævermod(freire,1973:125).davidenskabeligvidenogfilosofisktankegang stillerkravomenproblematiserendetilgang,måtilgangentillæringenafdisse ligeledesproblematiseres,ogdermåværedialogomundervisningenogdet lærte.dialogogproblemorienteretundervisningfremmerbevidsthedogen kritiskattitudehosbådeunderviserogdenlærende(freire,1973:126f). Uddannelseskalværebaseretpåanalyseogvidenskabeligemetoderog processer,derkonstanttilpassesogreevalueres.detskalgøremennesket bevidstomsitdialektiskeforholdtildensocialevirkelighedogskabeen tiltagendekritiskattitudeimodverden,hvilketafkræverentransformationaf virkeligheden(freire,1973:33f). 28

Subjekternesfællesdeltagelseitænkningenerkommunikation.Genstanden,som detosubjektertænkerom,ermediatorenfordereskommunikation(freire, 1973:137).Tænkningharendobbeltfunktion,somnogetderlærerognogetder kommunikerer;vitænkerforatlæreogtænkningenforudsætter,sombeskrevet, intersubjektivitet.ikommunikationerderingenpassivesubjekter,da kommunikationerdialog.forenøgetforståelseerdialognødvendig,ogdialoger såledesvæsentligiundervisning.foratsubjekterkanskabedialog,erdet nødvendigt,at detalersammesprog ;detervæsentligt,atdeforstårdesamme lingvistisketegn,ogatdebenytterenreferenceramme,dererforeneligmedalles erfaringerogoverbevisninger,såmankanopnådensammeforståelseogmening iforholdtilgenstanden,mankommunikererom(freire,1973:141f).da undervisningerkommunikationogdialog,kandet,somtidligerebeskrevet, aldrigværeforeneligtmedoverførselafviden.overførselafvidenmåivid udstrækningbenyttesigafmassemediekommunikationforatfåoverførslentilat fungere.denernødsagettilatskabeenkommunikationtilmasserne,derleder ogmanipulerer folket,sådeeristandtilatmodtagedenoverførteviden (Freire,1973:143).Detteeruforeneligtmedprocessenmoduddannelsetil frigørelseogkritiskbevidsthed.istedetmåviladeosinspirereafenhumanistisk tilgang,derkaninspireretilkommunikationogfrigørelsesamtfornægtealle formerformanipulation.dennehumanismemåengageresigientransformation afstrukturerne,altsåtropåatmennesketkanskabeoggenskabeting;atdekan transformerederesverden(freire,1973:144).denmåværehåbefuldkritisk, ikkenaivoptimistiskelleropgivende: Abeliefthenthathumanbeings,bymakingandremakingthingsand transformingtheworld,cantranscendthesituationinwhichtheirstateof beingisalmostastateofnontbeing,andgoontoastateofbeing,insearch ofbecomingmorefullyhuman.thisscientifichumanism(whichcannotfail tobeloving)mustbeaidedbytheactionthroughcommunication[ ] (Freire,1973:144f) 29

Freiretrorpå,atmennesketviasinskabelseoggenskabelseaftingkan transformerederesverden.dekangåudoverderesegenvirkelighedogblive merefuldstændigemennesker. Uddannelsetilconscientizaçãoogetautentiskdemokrati Freiresopfattelseafuddannelsekræverenkonstantrevurderingafviden.Deter ikkeenfastlagtviden,dereridealet,menretterekompetencer,redskaberog metodertilatopnåvidenogfralæggesigfalskviden.dererifølgefreireen megetdirektesammenhængmellemdemokratioguddannelse.derforfølgerdet, athvismanharenkritiskuddannelse,vilmanogsåskabeconscientizaçãoog dermedetautentiskdemokrati.dettevilværetilfældet,hvisunderviserenlærer meddenlærende.hvisunderviserengørdet,vilderskabeskritiskbevidsthed,og folketvilkunneoverkommedeudfordringer,dererforatskabeetautentisk demokrati.kritiskuddannelsemåbaseresigpåinddragelseafdenlærendes egenkontekst,erfaringerogundren.detbørgøresgennemvidenskabelige metoder,dergøropmednaiveellermytiskeforklaringeromvirkeligheden.den ideelleuddannelseforfreireskaberbådedialogindenfordelærendes kontekster,historiskbevidsthedogmentalfleksibilitettiletforandrende samfund.disseværdierindenforuddannelsevilkunnemedvirketiludviklingen modetautentiskdemokratiogfrigjortemennesker. Martha-Nussbaum-D-Not-for-Profit- NudaviharuddybetdetteoretiskeudgangspunktforFreire,vilvivendeosmod MarthaNussbaum.Hunudfærdiger,ligesombådeDeweyogFreire,sinegen målsætningforkritik;kritisktænkning.detteserhunsommåletforhendes projektmedbogennotforprofit,hvorihunargumentererforetmereempatisk menneskesyn,endhunserisamfundetidag,somhunmenerskalskabesvia uddannelsesinstitutionelleforhold. 30

Martha-Nussbaum- MarthaCravenNussbaum(1947`)erenamerikanskfilosofogjurist,somer ansatveduniversityofchicagoiusa.hunstuderedeklassisklitteraturogteater vednewyorkuniversity,ogfiksinbachelorgradi1969,hvorefterhungradvist skiftedefokustilfilosofipåharvarduniversity,hvorhunfiksinph.d.i1975. NussbaumundervisteifilosofiogklassisklitteraturpåHarvardUniversityindtil 1986,hvorefterhunfikansættelsepåBrownUniversity,hvorhununderviste, indtilhunfiksinnuværendestilling. NussbaumeropvoksetienvelståendefamilieiNewYork(Boynton,1999),og hendesfokusområdeharværetbredt;fradyreetiktilantikfilosofihistorie.ide senereårharhunfokuseretmestpåuddannelsesfilosofi,navnligtibogennotfor profit:whydemocracyneedsthehumanities(2010).heriargumentererhunfor, atformåletmeduddannelseikkeerattjeneerhvervslivet,menattjene menneskehedenprimærtvedatuddannefolktilatværegodemedborgereog derigennemopretholde,menogsåsøgeatforbedre,demokratiet.hendes uddannelsesfilosofiskeentrésketemedbogencultivatinghumanity(1997),og idéerneherfravidereførerhuninotforprofit,hvorhunvidereudviklerbegrebet kapabiliteterfracultivatinghumanitytilhendeseget;dekultiveredekapaciteter. NotforProfiteretforsvarforhumanistiskuddannelse,dahunserenstigende tendenstil,atdissefagskultiverendeværdierbliverundergravetidet nuværendesamfund;nationaltsåvelsomglobalt.istedetbliverjagtenpåprofit styrendeforsamfundet,oguddannelsermålretterderespensumspecifiktefter det.detserhunsomødelæggendefordemokratiet,oghunsøgerdervedat udformeeneksistensberettigelsefornetophumanistiskuddannelse.dette projektomhandlerstoredeleafdesammeværdier,somnussbaumtillægger humanistiskuddannelse,hvorforviharfundetdenneboggivtig.nussbaum udfolderderudoversituddannelsesidealmerefyldestgørendeinotforprofit,og medborgerskabsbegrebet[citizenship]erdesudenblevetuddybetheri (Nussbaum,2010:5). 31

Not-for-Profit:-Why-Democracy-Needs-the-Humanities- IMarthaNussbaumsbog,Notforprofit:Whydemocracyneedsthehumanities, argumentererhunfor,atuddannelsesformåleratudvikleindividertil medborgerskabgennemenkultiveringafderesiboendekapaciteter,hvilketi sidsteendeskalsikreogstyrkedemokratiet. Vimeneroverordnetatsetrecentraletemaeridenneargumentation: Medborgerskab`dentilstandellerstatusmanopnårsomkultiveret borger. Uddannelse`denkultiverendeproceshvormedmanopnår medborgerskab. Detdemokratiskesamfund`etidealomatalleaktivtskaldeltageiden demokratiskepolitiskeproces. OverordnetseterNussbaumsuddannelsesidealetuddannelsessystem,hvorialle studerende,uansetvalgafstudie,børgennemgåetbredtbasisforløbiliberal arts;enkombinationafhumanistiske,naturvidenskabeligeogsamfundsfaglige kurserderbidragertilenkultiveringafdestuderendeskapaciteter.nussbaum påpegerselvdetteformålmedliberalarts,nårhunsiger: [...]leadingu.s. educatorsconnectedtheliberalartstothepreparationofinformed,independent, andsympatheticdemocraticcitizens. (Nussbaum,2010:17f).Hunhardogikke kunfokuspåliberalartssomenbeskrivelseafdetformelleindholdaf undervisning,menunderstregerligeledesvigtighedenaf,atundervisningens udformningskalunderstøttekultiveringsprocessen.pådennemådekande kultiveredekapaciteterudvikles,sådetikkekunererhvervslivet,menisær demokratietogdermedmenneskeheden,derdragernytteaf,atfolketuddanner sig. Medborgerskab- Nussbaumsidealsamfunderetsamfundbeståendeudelukkendeafgode demokratiskeborgere,deraktivthandlerudfradekapaciteter,manbesidder, nårmanerenmedborger.foratforstånussbaumsidealsamfundmåmanførst 32

forståhendesidealforensamfundsborgerogdermedhendesidéom medborgerskab. Medborgereerførstogfremmestaktiveborgere,derinvolverersigi,oghar forståelse,fordetdemokratideerendelaf.medborgerskabkanbådeforstås nationaltogglobalt,mennussbaumunderstreger,atdetietmodernesamfund nødvendigvisersammenhængende(nussbaum,2010:82).detbetyder,atdeter vigtigt,atindividerharforståelseforandrekulturerendsinegen,så menneskehedenkaninteragereglobaltpåenrespektfuldoghensigtsmæssig måde(nussbaum,2010:80).vivurderer,atbegrebetmedborgerskabderfor bærerprægafatværemultikulturalistisk,idetdeterentilstand,hvori fællesskabetopstårpåbaggrundafforståelseforenrækkeforskelligeog,fraens egen,anderledeskulturer.daensnationaletilhørsforholdreelterettilfælde,bør detdesudenikkeværebestemmendefor,hvordanvitænkerogbehandlerandre mennesker.ifølgenussbaumskalviværdsættemenneskehedenligehøjt, hvorenddenvisersinegodekvaliteteroggivedetmenneskeligefællesskabog tilhørsforholdpræcedensovertilsvarendefællesskaberogtilhørsforholdaf national,religiøselleretniskkarakter(nussbaum,1997:58).gørmandette,er manen verdensborger [citizenoftheworld],hvilketerentilstand,viskal efterstræbe 3.Nussbaumforklarerdesuden,medreferencetilstoikerne,hvordan detatværeenverdensborgerbidragerpositivttilensforståelseafindividetog detsskikke.hermenesikkekunforståelsenaf fremmede individer,menogså forståelsenafenselv(nussbaum,1997:58). Detglobalegrundlageraltsåbådenødvendigtforatforståsinegennationog andrenationer,daverdenerbundetsammenafenglobaløkonomi, handelsrelationerogfællesglobaleproblematikker,somblandtandetglobal opvarmning(nussbaum,2010:80).foratforståhvadmedborgerskabbeståraf 3 Nussbauminddrageri Notforprofit (2010)sitbegrebom verdensborgerskabfra CultivatingHumanity (1997)isitmedborgerbegreb, såledesatenmedborgernødvendigvisogsåerenmedborgeriglobalforstand. Nårviskriveromverdensborgerskabidetteafsnit,dækkerdetaltsåoverdet sammesommedborgerskab. 33

fordetenkelteindivid,erdetnødvendigtatkiggepådebagvedliggende tematikker. Kultiveredekapaciteter Dekultiveredekapacitetererdeiboendeevner,somNussbaummener,aten demokratiskmedborgerbesidder,ogsomisærhumanistiskuddannelsehartil formålatfrembringeogskærpe.nussbaumfremhæverisærevnentilattænke kritiskogevnentilattranscenderelokalloyalitet,altsåevnentilatanskue problemersomen verdensborger,hvilketforudsætterevnentilatsættesigi andressted(nussbaum,2010:7).dekultiveredekapaciteterercentralefor opnåelsenafmedborgerskab,dadeterdem,derskaberdemenneskelige relationer,somerbaseretpågensidighedfremformanipulationogudnyttelse (Nussbaum,2010:6&8).Nussbaumfremhæverfleregange,atdekultiverede kapacitetereriboendeevnerellermulighederhosenkeltindivider,hvilket betyder,atalleharpotentialetilatopnåmedborgerskab,hviskapaciteterne styrkesogudvikles(nussbaum,2010:24).idetdekultiveredekapaciteter betragtessomværendepotentialeriallemennesker,kanmanselighedstegn medbegrebetdyd,derligeledesbetragtessometalmenmenneskeligtpotentiale, derskalfremmesforatopnådetgode.kapaciteterneskalligesomdyder fremmesellerkultiveres,foratetindividkanopnådetgode,statussom medborger,ogdennekultiveringsprocesforegårblandtandetgennem uddannelse.kultiveredekapaciteterbetragtessomenfundamentaldelafatvære menneske,ogsomhavendeværdiisigselv.nussbaumbetragterderforde kultiveredekapacitetersomtværkulturellemenneskeligeegenskaber,oghun definererdekultiveredekapacitetersomenfundamentaloggoddelafethvert menneske. Enmedborgereraltsåenborger,derbesidderkultiveredekapaciteter,hvilket overordnetsetbevirker,atindividereristandtilatsehinandensomsubjekteri stedetforobjekter.nussbaumplacererdekultiveredekapacitetercentraltiden moderneuddannelsesdebat,hvorhunmener,despillerenvigtigrollefor bevarelsenafrespektfuldemenneskeligerelationerietsamfund,hvorideri 34

stigendegraderfokuspåatskabeprofitogtjeneøkonomien(nussbaum,2010: 6). Fællesforalledekultiveredekapaciteterer,atdeforudsætterevnentilattænke kritiskogtilatkunnesættesigiandressted;empati.idetfølgendevildetblive præciseret,hvaddetvilsigeattænkekritiskogatbesiddeempatiskeevner. Kritisktænkning Encentralkapacitetiudviklingenafmedborgerskaberevnentilkritisktænkning. SelvomNussbaumoftenævnerbegrebet,erkritisktænkning,ogidetheletaget detatforholdesigkritisk,ikkeekspliciteretpåenentydigmåde,isammegrad somdeterhosfreire.detfølgendeerderforvoressammenfatningafhendes begrebomkritisktænkning. Viser,atkritisktænkninghosNussbaumihøjgradhandleromikkeat følgemed strømmen.hunharfokuspå,atmanikkenødvendigvisskaltagedengængse sandhedellerviden,manfårfraautoriteter,somsand.enkultiveringafevnentil kritisktænkningskalfremmeevnentilselvstændigtatanalysere samfundsmæssigenormer,fortællingerogdogmatikkerogevnentilatforholde sigkritisktildem.evnentilattænkeselvstændigtersåledesenvigtig forudsætningforkritisktænkning.nårnussbaumbeskriver,hvilkegøremål uddannelsesinstitutionerskalfokuserepåforatuddannetilmedborgerskab,ser hunenafderesvigtigsteopgaveriat Vigorouslypromotecriticalthinking,the skillandcourageitrequirestoraiseadissentingvoice. (Nussbaum,2010:46). HosNussbaumkræverdetatværeetkritisktænkendesubjektaltsåmere,end bareatmankantænkekritisk;manskalogsåkunneytresinekritiskeholdninger ogkritiseredestrukturerogforhold,dereruhensigtsmæssigeietdemokrati.vi menerheratse,atdekultiveredekapaciteterertætforbundetmeden handlingsdimensionogikkeblotermålrettetenintellektueludvikling.den kritisketænkningsværdiliggerikkekunievnenellerpotentialettildet,menogså idenaktivebrugafdet. 35

Kritisktænkningskaldesudeneksistereogaktiveressamfundslagimellem.Det skalden,fordidenkritisketænkning,ogdenkritiskestemmemansom medborgeraktivtskalbruge,ikkekunskalværerettetmodenuretfærdig magtelite.evnentilattænkekritiskskalaktivtbenyttestilatforstå,acceptereog repræsentereandredårligerestilledeisamfundet.pådennemådebliverkritisk tænkningendelafenforståelsesproces,derskalfremmeindbyrdesrespekt,som kanbetragtessomgrundlagetfordetgodesamfund;demokratiet(nussbaum, 2010:6).Foratkunneindgåidettesamfund,måkritikogsårettesindadi forsøgetpåatforståogrespektereandre.derforforbindernussbaumogså kritisktænkningmed(sokratisk)argumentationogselveksaminationogskriver, atderiundervisningenskalværefokuspåatlæredestuderendeatevaluere egneogandresargumentersamtanalysereogproducereargumenter.derer ogsåindeholdtentankeomkritiskselvrefleksionheri,foratværeistandtilat bevidstgøreogbrydemedegneeventuellefordommeogstigmatiseringeraf andre.danussbaumopfatterdetsomtilfældigt,hvormanerfødt,ogdermed ogsåhvilkekulturelleskikkemaneropvoksetmed,skalmankunneseudover disse,granskedemkritiskogvurdereandreskikkepåligefodmedegne: [...]a stanceofdetachmentfromuncriticalloyaltytoone sownwayspromotesthekind ofevaluationthatistrulyreasonbased. (Nussbaum,1997:58). Nussbaumserkritisktænkningsomevnentilselvattænkekritisk,stille spørgsmålstegnogudfærdigemeningerogholdninger,udfraegentankekraft.vi mener,atmåletmedkritisktænkning,inussbaumsforstand,kanbetragtessom etmultikulturalistiskfællesskab,hvormankritiskkanseudoverkulturelle uenighederogkangøreopmedstigmatiseringer.detattænkekritiskeraltså garantenfor,atmankantænkerationeltomkringkulturelleskikkeog tilhørsforhold,hvilketmedfører,atmanblivernødttilatvurderebådefremmede ogvelkendteskikkeligeartet,somskrevetomunderafsnittetmedborgerskab. Mereomdettevilblivepræsenteretiafsnittetomsokratiskpædagogikog argumentation,hvoridetvilblivebeskrevet,hvordanuddannelsesinstitutioneri merepraktiskhenseendeskaluddannedestuderendetilatforholdesigog tænkekritisk. 36

Kritisktænkningerdogikkedeteneste,derdefinererenmedborger.Evnentilat sættesigiandressted,atbesiddeempatiskeevner,erogsåenvigtigkapacitet,da detmuliggørforståelsenafandresomsubjekterogbrydermed objektiviseringen.detteinfluererdesudenpåevnentilselvrefleksion. Empatiogsubjektivering Atbesiddeempatiskeevnererenforudsætningforatværeengodmedborger, ogempatiersåledesogsåenafdekapaciteter,somnussbaumfremhæveroftest. Evnernetilattranscenderelokalloyalitetogtilatføleempatimedandreeraltså vigtigeforudsætninger,hvisen(med)borgerskalkunneseandreindividersom subjekterogikkesomobjekter(nussbaum,2010:7).ifølgenussbaum,skal denneevneudviklesalleredefrabarnsben,hvorbarnetskallæreatseandresom målisigselvogikkesometmiddeltilderespersonligemål.narcissisme,der kendetegnerbarnetstilstand,erkarakteriseretvedenprojektionafvæmmelse vedsigselvoverpåandre,ogdervedendehumanisering;degørandremindre værdenddemselvogtilladerderforatbrugedemsommiddel.barneteraltsåi entidligalderstyretafsinelasterogskaludviklekapacitetetentilempati,vedat tackledenhjælpeløsheddetføler,nårdetopdagersineegnemenneskelige begrænsninger(nussbaum,2010:37). Hvisikkekapacitetersomempatistyrkes,vilkonsekvensenværeetsamfund domineretafenos`mod`demdiskurs,ogdetvilihøjgradudgøreentrusselmod demokratiet.forholdetmellemsubjektogobjekteraltsåafgørendeforet demokratisksamfund,ifølgenussbaum,ogevnentilempatiernøglentil subjektiveringen.hvisfolketikkeharlærtatsebådeosselvogandresom kreativevæsner,fyldtmedtankerogfølelser,vildemokratietfejle.dettesker,da demokratietnetoperbyggetpårespektoginteresseforandre,somisidsteende erbyggetpåevnentilatpercipereandremenneskersomligeværdige,som værendesubjekterfremforgenstande,derstårosfrittilatmanipulere;objekter. 37

Forståelseafhistorie Vigtighedenafkritisktænkningogevnentilempatikommertiludtrykpå forskelligvisietdemokrati.særligtvigtigeerdissebegreber,nårdetkommertil folketsforståelseafhistorie;bådedetsegenogandreskultur. Evnentilkritiskatforholdesigtilsamtidigepolitiske,kulturelleogreligiøse problematikkerogsystemer,bindesafnussbaumsammenmedenkritisk forståelseafhistorie.nussbaumeksemplificererproblemetvedenukritisk forståelseafhistorie,vedatbeskrivedeskolebøgerbjp`indienshinduistiske højre`nationaleparti`udformede.idissebøgerblevindienshistoriefremstillet somenlangkulturelogmaterieltriumf,hvoralleproblemerblevskabtaf fremmede(nussbaum,2010:22).børn,dermodtogundervisningtilrettelagt efterdissebøger,fiketforvrængetvirkelighedsbilledeogvarmeretilbøjeligetil atskydeskyldenforproblemerpåudefrakommendeinterferens.havdedeværet uddannettilkritiskatgranskederesegetlandshistorie,villedeværebedreog mereempatiskemedborgere,sombeskrevetidetnedenståendeafsnitom Nussbaumssamfundsideal.Detteereteksempelpå,atkritisktænkningogevnen tilempatigårisamspil,nårdetkommertilatuddannetilmedborgerskab.den kritiskegranskningafegenhistorieførertilenbedreforståelseforfremmede menneskerogkulturer,hvormedempatienstyrkes.detteførertil,atvi behandlerflereafvoresmedmennesker,personervi,udendissekapaciteter, ikkeumiddelbartsernogettilhørsforholdmed,somsubjekterogikkeobjekter. Hermedstyrkesmedborgerskabet. Forståelseafenfælleshistorieeridetheletagetvigtig,foratkunneforståsin egensamtandresudvikling,ogdenpåvirkningmanharpåandremenneskerog kulturer.nussbaumunderstregerforeksempel,atforståelsenafkolonialismeog tidligerekønskampeharbetydningfor,hvordanmantacklernutidigelignende problematikker,oghvordanmangrupperimellempåvirkerhinanden (Nussbaum,2010:83).Hunmeneraltså,atmennesketkanbetragtessom historiskidenforstand,atdetdemokratiskeidealhunarbejderhenimod,er kendetegnetvedmedborgere,dergennemenforståelseafdereshistoriskearv 38

kantagekritiskstillingtilnutidigeproblemstillingervedatdrageparallellertilet historiskperspektiv(nussbaum,2010:86). Nudadeterblotlagt,hvilkeoverordnedekapaciteter,empatiogevnentilat tænkekritisk,derindgårinussbaumsforståelseafmedborgerskab,vildetblive gennemgåethvordandisseopnås. Uddannelse- ForNussbaumeruddannelsedetmiddel,hvormedmanopnårmedborgerskab. Uddannelsebetragtesafhendesomenkultiveringsproces,derskalguidede lærendetilatblivemedborgere.givethendesdydsetiskeforståelseaf mennesket,ogdermedhendessynpådekultiveredekapacitetersomiboende uforanderligegodeevner,menervi,atkultiveringsprocessenkanbetragtessom målorienteret.uddannelsesomkultiveringsproceserdefineretvedathaveet konkretmål,nemligmedborgerskab,hvilketbetragtessometopnåeligtmål,man gradvistkannærmesigmeddenretteuddannelse. Hvadhunmenermeddenidéelleuddannelse,kommerløbendetiludtryki bogen,hvorihunfårskitseretetuddannelsesidealmedfokuspåetmenneskeligt fremforetøkonomiskmål.uddannelseskalifølgenussbaumikkeskabeprofit forprofittensskyld,menuddannelseskalistedettjenesamfundetogdets borgere.uddannelseskalderforværeenproces,hvoridemokratiskeborgere kultiveres,gennemenstimuleringogudviklingafdekultiveredekapaciteter (Nussbaum,2010:10).IsinbogfremlæggerNussbaumenbredforståelseaf uddannelse,idenforstandathunbådebehandleruddannelseforbørn,ungeog voksne. Detgamleparadigmeogdetmenneskeligeudviklingsparadigme Nussbaumpræsenterertoparadigmer,derhverisærrepræsentererto forskelligesamfundsmodelleroguddannelsesforståelser.detførsteparadigme hunbeskriver,erdetgamleparadigme[theoldparadigm],hvilketerenmodel medprimærtfokuspåøkonomiskvækst(nussbaum,2010:17).nationers stræbenefterforøgelseafdetbruttonationalprodukt,bnp,erdetcentrale,og 39

dettemunderudienuddannelsesforståelse,derligeledeserprægetafet økonomiskfokus.meddettesommålerderintetincitamenttilatuddanneden bredebefolkning,menderimodfokuspåteknologiskeeliteuddannelsertilenlille gruppe,dadeteffektivtvilkunnesikreøkonomiskvækst(nussbaum,2010:19). VimeneratselighedstrækmellemNussbaumsbeskrivelseafdetgamle paradigmeogdeweysbeskrivelseaftraditioneluddannelseibogenerfaringog Opdragelse(1996).Somdetmestcentralemenerviatselighedermellemden traditionelleuddannelsesvidenspåfyldning,hvorstuderendeukritiskskal modtageviden,ogdetgamleparadigmespædagogik.viserblandtandet,at evnentilkritisktænkningikkestyrkesidetgamleparadigme,dadetkanværeen trusselforparadigmet,hvisderstillesspørgsmålstegnvedsandhedsværdienaf denpågældendeviden(nussbaum,2010:21). Nussbaumstillersigkritiskoverfordetgamleparadigmesøkonomiskefokusog pædagogiskeudgangspunkt.hunmener,atdetisærerproblematisk,atevnentil kritisktænkningnegligeres,fordisamfundetvilsiddefastienulighed,bådenår detkommertiluddannelseogvelfærd.hunbrugerapartheidstyretisydafrika someksempelpådenulighed,detøkonomiskefokuskanfordre.pådennetidså manenmarkantstigningibnpisydafrika,menpåsammetidvarderhverken politiskfrihed,uddannelseslighedellerenordentligfolkesundhed(nussbaum, 2010:14). Sommodsvartildetgamleparadigme,beskriverhunderfordetmenneskelige udviklingsparadigme[thehumandevelopmentparadigm],dergennem uddannelsetilkritisktænkningskalfremmelighed.dennemodelhar demokratietsomsitfokus,ogennationsopgaveerifølgedennemodelat fremmeogrespekteremennesketsiboendemulighederogevner(nussbaum, 2010:24).Måletmeduddannelseerligeledesmennesketogdetcentraleerat uddanneindividertilatblivekompetentesamfundsborgere.kritisktænkning spillerencentralrolleidetteparadigme,idetenkompetentsamfundsborgerbør kunnestillesigkritiskoverfordominerendestrukturerogstigmatiseringenaf forskelligegrupperellerindivider(nussbaum,2010:25).vimener,atdette paradigmerepræsentererenmultikulturalistisk,progressiv 40

uddannelsestradition,somnussbaumskriversigindi.mankanopfattedensom progressiv,fordidentagerafsætienidéom,atuddannelseskalføretilkritisk tænkningmedfokuspåundervisningensrelationtildenlærendesvirkelighedog problematikker(howick,1980:40)(howard,1991:52).denkanbetragtessom multikulturel,fordietcentraltelementiuddannelsesmåleteracceptafog respektforandregrupper.indholdetogudformningenafensådanuddannelse vilvinugåmereidybdenmed. Humanistiskogmultikultureluddannelse: IsærhumanistiskuddannelseerhosNussbaumvigtig.Detdækkeroverdenform foruddannelse,derhartilformålatstimulereogudvikledelærendesiboende evner,altsådekultiveredekapaciteter(nussbaum,2010:10).nåruddannelse hardetteformål,spillerdenhistoriskedimensionogsåenvæsentligrolle,hvori destuderendeskalstyrkedereskritiskesansgennemkritisk historieundervisningmedfokuspåpolitiske,etniske,religiøseogkulturelle problematikker.deterderudovervigtigt,athumanistiskuddannelseharen fremtrædendekultureldimension,sådestuderendelæreratforholdesigtil forskelligefolkeslagoggrupper.herunderhørerblandtandet religionsundervisning(nussbaum,2010:83).iforbindelsemeddenkulturelle delerfremmedsprogslæringligeledescentral,dadestuderendegennem italesættelseogoversættelsefårkulturelydmyghedogenforståelsefor fortolkningerafverden(nussbaum,2010:91). Uddannelseskalaltsåværemultikulturel,dadetergennemforståelsenfor andre,atderbliverskabtetgrundlagforatinteragererationeltogrespektfuldt, ogdadeterigennemdenneforståelseafandre,atviforstårosselv: [...]educationmustbeamulticulturaleducation,bywhichimeanonethat acquaintsstudentswithsomefundamentalsaboutthehistoriesandcultures ofmanydifferentgroups.[...]awarenessofculturaldifferenceisessentialin ordertopromotetherespectforanotherthatistheessentialunderpinning fordialogue. (Nussbaum,1997:68) 41

Nussbaumfrasigersigdogdemereekstremeafarterafmultikulturalisme,hvor allekulturererligegode,oghvorlæringomandreshistorieogkulturskalfylde ligesåmegetipensumsomlæringomegenhistorieogkultur(nussbaum,1997: 68).SelvomNussbaumdefineressommultikulturalist,menerhunaltså,at virkningshistorienfradenlærendesegenkulturskalprioriteres.deterikkedet faktuelleindholdiundervisningenomandreskulturerognormer,derervigtigt. Deterprocessenvedrørendedenkritiskeogfordomsfrieforståelseafdisse normer,ogsammenligningenmedegnenormer,derervigtig.deteridenne proces,atevnernetilattænkekritiskogempatiskærpes. Uddannelsetilmedborgerskabipraksis NussbaumbeskriverdesåkaldteliberalartsprogrammeriUSAsomeksempelpå kultiverendeuddannelseipraksis.liberalartserenbredsamlingafkurser,som inussbaumsuddannelsesidealisærskalinkorporerehumanistiskefag.blandt andetbeståendeafhistorie,geografi,filosofimedmere,ogsomallecollege studerendeskalgennemføre,førdegårigangmedderesselvvalgtefag (Nussbaum,2010:122).Disseprogrammerudgørenstordelaf kultiveringselementetideamerikanskevideregåendeuddannelser.deerifølge Nussbaumeksemplariskefor,hvordanmanuddannertilmedborgerskabi praksispåetsamfundsmæssigtplan,daselvstuderende,dersøgeratuddanne sigudelukkendeaføkonomiskeogkarrieremæssigeårsager,fårfremmetde kapaciteter,manskalhaveskærpetforatværeenmedborger. UddannelsetilmedborgerskabhosNussbaumdefineresaltsåsomdefag,der styrkerempatienogevnentilatforholdesigkritisk.historie,filosofiog kulturstudierbliverfremhævetsomsærligtvigtigeiforholdtilopnåelseafdette mål,ogundervisningenskalhavefokuspåkulturelleaspekter.detvilsige,atde lærendeskulturelleogforståelsesmæssigehorisontskaludvides,sådeogsåkan forståogforholdesigtilproblematikker,dersynesfjernefradereseget kulturelleoggeografiskenærområde.uddannelsenskalværeprogressiv,dadet ikkeernok,atdestuderendememorererkulturellekendetegnoghistoriske milepælefrafremmedefolkeslag.undervisningenskalaktiveredelærende,og 42

Nussbaumtrækkerisinbeskrivelseafsineforetrukneundervisningsmetoder trådehelttilbagetilsokrates(469f.kr.`399f.kr.). Sokratiskpædagogikogargumentation Såvelsomuddannelsesindholdervigtigt,erdetligesåvigtigt,atuddannelses formenunderstøttermåletomaktivtmedborgerskab.etcentraltelementien sådanuddannelseerdensokratiskepædagogik.dencentralepåstanderher,at detergennemaktivlæringogmerespecifiktselveksaminationog argumentation,atdelærendekanstyrkedekultiveredekapaciteterogdermed opnåmedborgerskab(nussbaum,2010:57).densokratiskeidéomkrisk selveksaminationogargumentation,menernussbaum,erfundamentalforaktiv deltagelseidetdemokratiskesamfundoghartilformålatgøreopmedenblind autoritetstro.nussbaummener,atmanbørinkorporeredetsokratiskeideali undervisningen,vedatdestuderendeskalforholdesigtilogselvproducere argumenter.hunfremhæveridenneforbindelseenrækketeoretikere,somhun mener,harbeskæftigetsigmeduddannelseudfraetsokratiskideal.ifølge NussbaumbinderJohnDeweydetsokratiskeidealsammenmedideenom medborgerskab,vedatpåståatklasseværelsetskalværeenspejlingafhverdagen (Nussbaum,2010:65f).IfølgeNussbaummenerhan,atdelærendegennem samfundsrelevantediskussionerogtilegnelsenafpraktiskekompetencer,vil udvikleevnentilatindgåisagligediskussionermedenrespektfuldogkritisk ånd.overordnetsetmenerhan,atdensokratiskepædagogikskalgøreopmed dethankalder skrivebordsdiskussion iundervisningen,ogderimodlærede studerendeatindgåiaktuellediskussioner.nussbaumvendersigogsåmodden indiskefilosofrabindranathtagore(1861`1941),som,ifølgenussbaum,haret budpå,hvordansokratiskpædagogikrentpraktiskkanudføres(nussbaum, 2010:67).Hanudformedeundervisning,hvoridelærendeaktivtskulledeltagei blandtandetrollespil,forgennemargumentationatstyrkekritisktænkning, empatiogevnentilatseverdenfraandreperspektiver(nussbaum,2010:71). Detdemokratiskesamfund DannelsenafmedborgerskabgennemuddannelseerforNussbaumdenproces, derskalmundeudietvelfungerendedemokratisksamfund.etvelfungerende 43

demokratierfornussbaumetsamfundbeståendeafaktiveborgere,derkritisk forholdersigtilbeslutningsprocesserne,ogsomderigennembidragertil opretholdelsenafdettesamfund.detervigtigt,atdetdemokratiskesamfund byggerpåoprigtiggensidighedogrespekt,ogikkeharøkonomisommål.idenne forbindelsebeskrivernussbaumtotyperafsamfundsborgere:demderser verdensom[clashofcivilizations]ogdemsomvilleveigensidigrespekt (Nussbaum,2010:29). Detfejlslåededemokratiogidealsamfundet Denenetypeborgereleverikonstantfrygtogsøgerderfordominansover andre.dettesernussbaumsometclashofcivilizations,ogdenneoverbevisning rodfæstesalleredefrabarnsbenogerskabtienkompleksdialogmellem forskelleifamilier,socialenormeroglovgivning.foratkommeudoverdette introducerernussbaumenidefrarousseau(1712`1778)om,atmennesketbør tilegnesigpraktiskekompetencer(nussbaum,2010:34).eretindividblevet tilegnetpraktiskekompetencerfrabarnsben,hardetimindregradbehovfor tjenere tilatnavigereiverden,menformåratværeselvstændig.derudoverer dersocialeogfamiliærenormer,sominternaliseresibarnetoggiverbarnet evnentilatforståmennesker,udoversigselv,somværendesårbareogdødelige ogatdetteskaladresseres.ikkegennemfremmedgørelseoghad,mengennem forståelseogempati.enmangelpådettesårousseaublandtandetvedden franskeelitærebefolkning,påhanstid,somnetopikkehavdetilegnetsigevnen, devarderforfremmedgjortfrarestenafbefolkningenogsådemikkesom værende ægte mennesker(nussbaum,2010:34). MedhenvisningtilovenståendeserNussbaumopdragelsesometskærende punktforatundgåclashofcivilizations(nussbaum,2010:31).istedetønskes deretgensidigtsamfund,hvorindividerneerligeværdige.inoglesamfundlærer mændatsemenneskermedkropsligesvaghedersomunderdanige,hvorfor menneskeribesiddelseafdisse,eksempelviskvinder,skalstyresogdomineres, hvilketikkekanværeudgangspunktetforetligeværdigtsamfund.deteret produktafengivenkultur,menogsåimerekultiveredesamfundfindes tilsvarendemagtdelinger(nussbaum,2010:34). 44

Dissemagtdelingerudspringeraf afsky [disgust],hvilketerenfølelseder alleredefrabarnsben,lederindividettilatstigmatisereandre.udfrafølelsenaf afskyplacererindividetandresomhenholdsvis fejlfri [pure]eller ureneog kontaminerede [impure](nussbaum,2010:35).denneforestillingopretholdes kultureltgennemblandtandetbørnehistorier,hvorverdenforeksempelførst fremstillessomværenderen,nårdenondeellerkontamineredehekserblevet slåetihjel.følelsenafafskylederindividettilientidligalderatføleafmagt. Afmagtenkansenerehenprojiceresoverpåandremennesker,foratindividet selvundgåratvirkesvagt.dettekanisidsteendeskabeetsamfunddomineretaf klasseskelogstigmatiseredegrupper,somdettidligereersetmed afroamerikanere,kvinderogsåvidere(nussbaum,2010:35).individetsafmagt besværliggøraltsåforståelsepåtværsafsocialeklasserogkulturelleforskelle, hvilketiværstefaldkanmundeudietsocialthierarki,dererentrusselmod demokratiet. Ovenståendeforestillingafhjælpesvedatfremmeempatiogforståelseforfolk medandrenormer,samtatfrygtenforsvaghedskalbekæmpes.frygtenfor svaghedellermagtesløshedfårbarnettilatskammesigogvæmmesover selvsammefrygt,dadetrepræsentererdetdødeligeoganimalske.detskal afhjælpes,dadetellersrisikeres,atbarnetudviklersigtiletnarcissistiskog usikkertindivid(nussbaum,2010:36).istedetskalmanudoverdiskursenom svaghedogdelingenmellemfejlfuldogfejlfri,såledesatsvaghederikkeskal bekæmpes,menerfællesforhelemenneskeheden.detgiverosgrundtilatstå sammen,såledesatvoresegenindividuelleutilstrækkelighedudgørbasisforat danneetsamfundoghjælpehinanden.hersesnussbaumsidealsamfund;et samfundderinkluderersnarereendekskludererogistedetomfavnerfolket, hvoringenisandhederetfejlfritindivid.detmenernussbaum,atuddannelse kanfungeresometmiddeltil(nussbaum,2010:45).vimeneraltsåatseet multikulturalistiskfokusforhendesideal,hvordendydsetiskeforståelseaf mennesketdannergrundlagforetfællesskab,dergårpåtværsafkulturforskelle. Dekultiveredekapaciteter,isærkritisktænkningogempati,betragtesafhende somgrundlæggendeformennesket,ogderfornogetallekanværeenigeomat byggeetsamfundopomkring. 45

Diskussion- Komparativ-diskussion- DavinuharredegjortforFreireogNussbaumsteorieromuddannelsetil henholdsviskritiskbevidsthedogkritisktænkning,vilvisammenligneog diskuteredem.vivilundersøge,hvadstyrkerneogbegrænsningerneerfor beggeteorier,vedatdiskuteredebagvedliggendeantagelserogintentioner, samtvedatkiggepåhvaddetkunnemedføreatimplementereteorierne. Diskussionsafsnittetvilanlæggeetbredtfokus,derspænderoverhele teoriafsnittet,menvillæggemestvægtpåenundersøgelseaffreireog Nussbaumsbegreberomhenholdsviskritiskbevidsthedogkritisktænkning,da deersærligtrelevanteforbesvarelseafproblemformuleringen.afsnittetvil mundeudi,atviopstillervoresegetidealfor,hvordanuddannelsetilenkritisk tilgangkanskabeaktivemedborgereogetgodtdemokrati.vivillæggeudmed enanalyseafbegreberneconscientizaçãoogkultiveredekapaciteter,forat klargørenoglebasaleegenskaberfordetoteoretikeresbegreber.analysenskal præcisereogtolkebegreberne,hvilketvilfungeresomenindgangtil efterfølgendediskussionafderesrespektivebegreber,positionerogprojekter. Conscientização-og-kultiverede-kapaciteter- Atder,forNussbaum,ertaleomkapaciteter,dererkultiverede,måbetyde,at deterevner,derertilegnetgennemkultivering.medandreordmåderværetale omenudvikling,derfinderstedgennemenafnaturaliseringafmennesket.i hendesantropologiskeforståelseafmennesketbetegnesdetnaturligeogendnu ikkekultiveredemenneskesometnarcissistiskvæsen,derdehumaniserer andre.netopderformåmennesket,ihendesopfattelse,kultiveresforatblive skønt,hvilketerkonsistentiforholdtilhendesantropologiskestandpunkt. Atderertaleomkapacitetermåbetyde,atviharatgøremedenafgrænsetog omfatteligmængdeafevner.begrebetkapacitetbrugesalmindeligvistilat bestemme,hvormegetengenstandkanrumme,ogmåskenærmerehvornåren genstandikkekanrummemere.meddetsagterdetogsågivet,atdervedbrugen 46

afbegrebetkapacitetmåværeenbegrænsningforgenstandensrummelighed. Nårderertaleomkultiveredekapaciteter,vildetligeledesværenærliggendeat opfattebegrebetsomenafgrænsetmængdeafevner.begrebetprægesafatvære statisk,dadetdækkeroveretuforandrende,almentpotentialeimennesket,og idealetformennesketopstillesmedafsætheri.såledeskannussbaumsteori defineressommålorienteretogdenneegenskaberindeholdtibegrebet. BegrebetconscientizaçãobeskrivesafFreiresom [...]thedevelopmentofthe awakeningofcriticalawareness (Freire,1973:19).Atbegrebetdækkeroveren udvikling,måindikere,atdetgodeikkefindesienposition,menienbevægelse. Vedatderertaleomenudvikling,ienopvågning,opereresdermedet modsætningsforholdmellemensovendeogenvågentilstand.manmågåudfra, atmennesketkommertilverdenivågentilstand,ogderefterbliverlulletisøvn, hvorforenvækkelseernødvendig.hansantropologiskestandpunktomatdet menneskeligevæsen,somudgangspunkt,eretrationelt,reflekterendeogkritisk væsen,menafsamfundetbliverundertryktgennemstrukturellemagtpositioner, kansåledesudledesafbegrebetconscientização. Processuel-eller-afgrænset- Iovenståendeerderblevetredegjortfor,hvordandetafderesrespektive begrebererindeholdt,atidealetfornussbaumerenopnåeligposition,mens idealetforfreireeruopnåeligt,grundetdenkonstanteudviklingindeholdtihans begrebomconscientização.detvilnublivegennemgået,hvaddettemedførerfor begreberne. Atderertaleomenafgrænsetmængdeafkapaciteter,måimplicere,atde kultiveredekapacitetereropnåelige,ogdermederderenpotentieldestination foropfyldelseafidealetforbegrebet.påsammemådeerdetetmålorienteretog indholdsudfyldtbegreb,dadervedbegrebetsanvendelseudtrykkesvishedom ideal`mennesketskvaliteterogværdier.denneforudbestemthedibegrebet kendetegnerogsånussbaumsopfattelseafuddannelsesmål,damanpået tidspunktkankaldesigenmedborger.detbetegnerenopnåeligdestination, 47

hvorframankandømmeoghandlepåetgrundlag,dererretfærdiggjortikraftaf sinopnåedestatus. Freiresbegrebomconscientizaçãoadskillersigfrakultiveredekapaciteter,ved ikkeatværeudfyldtafindhold,mennærmereerkarakteriseretvedatværeen tilgang.detdækkerikkeoveretbestemtsætafkundskaberelleretsubstantielt indhold,menderimodoverenudviklingivækkelsenafenkritiskattitude. ModsatNussbaumsbegreb,omfatterhansbegrebdetprocessorientereredeved hansteori;altså,atdenforeskriverenudviklingimådenattilgåverdenfremfor enbestemtprædefineretmådeatagereiverden.hansbegrebbeskriveren udviklingimennesketsintentionelletilgangfremforensærligmådeathandlei verden.derersåledesenforskelmellemvoreteoretikereideresidealfor mennesket,derafnussbaumkanbeskrivessomentilstandafgodhed,ogaf Freirekanbeskrivessomenudviklingmoddetbedre. Atbegrebetconscientizaçãoikkeindeholderbestemteimperativerfor mennesketsomgangmedverden,kanbegrundesmedfreiresforståelseaf mennesketsometkollektivistisk,historiskvæsen.mennesketsverdeneraltid, ogbøraltidvære,underkonstanttransformation.dasandhedogvideneri permanentrelationtilverden,måsandhedogvidenfølgeligtogsåværeunder konstantforandring.detgodedemokratiogdetgodeliverikkeenopnåelig destination,menderimodetideal,derkunkanefterstræbes.dererdermed hellerikkenogendestinationforbegrebetconscientização;dererkonstant mulighedforforbedring,ligegyldigthvorudvikletdenkritiskebevidstheder.i begrebeterindeholdtetkonstantpotentialeforforbedring,såatsætteen destinationforbegrebetvilmedføreinternstridighedibegrebetselv. Forskellenpåbegrebernekultiveredekapaciteterogconscientizaçãobeståriat førstnævnteerafgrænsetogopnåeligtmenssidstnævnteerdetmodsatte.det kanbegrundesmedmåden,dehverisærmetodisktilgårudarbejdelsenafidealer fordemokratiet.nussbaumopstilleretpositivtidealfordemokratiet,hvorhun beskriver,hvaddettebørbeståaf,ogderersåledeskonstantvishedom,hvad manarbejderhenimodunderprocessen.freireopstilleretideal,derihøjere 48

gradbestårafenkonstantkritikafetableredeudemokratiskeforholdogen afvigelseherfra,endetfaktisksubstantieltindholdidetideelledemokrati. Freiresdemokrati`idealerenuundgåeligkonsekvensafhansdefinitionafkritik somværendekonstantudviklende.dakritikkenforhamikkeerstatisk,men underkonstantudvikling,vildetværeistridmedkritikkensvæsenatopstilleet positivt,opnåeligtideal.etidealbørkonstantrevideres,ogfølgeligtvildetvære meningsløstatopstilleetpositivtideal,dadetvilværeuddateret,såsnartdeter udarbejdet.derforerenkonstantkritikafudemokratiskeforhold,forham,vejen modetautentiskdemokrati. Gennemensammenligningafdereshovedbegrebermenerviatkunnese,at begreberneumiddelbartladertilatværeinkompatiblemedhinanden.meddet menervi,athvismantilføjedeenopnåeligdestinationtilbegrebet conscientização,villedetværemodstridendemedsigselv,dabegrebet indeholderetkonstantpotentialeforforbedringgennemdenkritiskebevidsthed. Forbegrebetomdekultiveredekapacitetervildetligeledesværemodstridende attilføjeforanderlighedtilbegrebet.detservi,dadekultiveredekapaciteter betegnerenafgrænsetogopnåeliglisteafevner,somikraftafdetsdefinition, ikkekankombineresmedenforståelseafmennesketogsamfundetsom konstantforanderligt. Kontekster,-mål-og-modtager- Iforlængelseafdetoteoretikereshovedbegreber,menervi,atdetervæsentligt, forenuddybendeforståelse,atinddrageteorierneskontekster,målog modtagere.freireognussbaumrepræsenterer,sombeskrevet,toforskellige retninger,someretudtrykfor,hvordanogihvilkengradderespædagogiske teorierskalbidragetilentransformationafsamfundet.følgendeafsnitvilderfor sammenlignederesforskelligekontekster,målogmodtagere,ogdiskutere hvilkenindflydelsedeharpåderesteorier. 49

Freireskrivermed 4 detundertryktefolkibrasilien.hantagerudgangspunktide undertrykte,dahanmener,detisærerdem,derharbehovforatbliveuddannet tilkritiskbevidsthed.deundertryktemåforstå,atderesbevidsthed,den undertryktesbevidsthed,erhistoriskskabt.detnødvendiggørenvækkelseafden kritiskebevidsthed;altsåconscientização.gennemenforståelseafdereshistorie kandeundertrykteagererationeltmedverden,dekangåfraensekterisk positiontilenradikalposition.foratskabeaktivthandlendemedborgereoget autentiskdemokratierdetforfreirevæsentligt,atmenneskerikkeladersiglulle isøvnafhistorien,demåsættesigselvsomsubjekterforderesegen transformation.detercentraltatforstådenhistoriskekontinuitet;enforståelse afdetdervar,ogdetderer,kangøreosistandtilatforståoghandleiforholdtil fremtiden;detkanskabeudvikling.detdefinerermenneskersomhistoriske agenter,derkonstanttransformererderesegenbevidsthedvedatgentænke historienogværeendelafdenhistoriskeproces.deterforfreirevæsentligt,at enkritiskforståelseafhistoriengørmenneskettiletaktivthandlendesubjekt, derformåratforståsinegenhistoriskebevidsthedforatgøreopmedden; kommeudoverden. NussbaumskrivertilogforuniversitetsmiljøetiUSA.ForNussbaumerdetde velstillede,derskalforstå deandres historieogkultur,foratafmystificeredem ogundgåenos`mod`demdiskurs.transformationenafsamfundettagersåledes udgangspunktidevelstilledesforståelseafandre.fornussbaumerdetvigtigt, atdeharenkritisktilgangtilderesegenogfremmedekulturershistorie.den kritisketilgangskaberetnuanceretkendskabtilhistorien,derskaberstørre forståelseforogempatimedandremennesker;detskabermedborgere. Nussbaumplædererfor,atmennesketskalskabeenfælleshistorie,sådeeri standtilatforstå,hvordanmenneskerogkulturergensidigtpåvirkerhinanden. Menneskerkanviahistorienopnåenbedreforståelsefornutidige problemstillinger.nussbaumsmultikulturalistiskeideersesihendesforståelse af,hvadenkritiskhistorisktilgangskalfremme.menneskerskalkendetilen langrækkeafkulturer,foratundgåathistoriengentagersig. 4 med erdenkorrekterelationmellemmenneskerifølgefreire 50

Detoteoretikeresmodtagereoghistorieopfattelsetydeliggørderesrespektive synpåpotentialettilforandring.nussbaummener,atsamfundetkanforandre sigtildetbedre,hvisderudviklesmultikulturalisme.foratskabeetgodt multikulturalistisksamfundmådem,deransersigselvsom eliten forståog acceptere defremmede (dedehumaniserede),hvilketgøresgennemenkritisk læsningafhistorien.nussbaumermerepassivendfreireisinbrugafhistorien; viskalforståfortidenforikkeatbegådesammefejlsomtidligere,derskalgøres pladstilalleisamfundet.hunharetpassivtogdistanceretforholdtilhistorie,da denskalblotforstås,fordermedatkunnebilligesellertagesafstandfra. Nussbaumharenreformistisktilgang,ogmener,atviskalreformeretildet bedre,dadetgodekanopnåsindenfordeteksisterendesamfund.freireser derimoddeundertryktesforandringspotentiale.transformationenskerfra bundenafsamfundet,ogdennetransformationstartermed,atdeundertrykte forstårderesposition.freireharderforenmereaktivforståelseaf,hvordan historienskalbruges;denskalaktualiseres,såmankanændrefremtiden.vier skabthistorisk,ogdeterderforvigtigt,atmennesketeraktivtdeltagendeiden historiskeproces.freirekræverradikaleændringerafsamfundetforatgøreop medundertrykkelse;detervæsentligtaltidatindtageenradikalhumanistisk holdning(detgodekanaldrigopnås,vimåpermanenttransformerevores virkelighed;blivemeremenneskelige). Vimener,atdeterproblematisk,atNussbaumfokuserersinundervisningmod denvestlige elite.deterifreiresogvoresforståelsesværtatforestillesig,at ensådantilgangikkereproducererdegældendesamfundsstrukturer.forfreire vildetværeselvdestruktivtforeneliteatlæredeundertrykteattænkekritisk (elleratopnåenkritiskbevidsthed),dadetkanværetruendeforelitenselv. Samtidigkanmanargumenterefor,atFreirestilgangrummerenkonflikt,da hansensidigefokuspådenundertrykte,gørdetsværtforhansteoriatundgå hvad,nussbaumvilkaldeos`mod`demdiskurser.vimener,atfreireharen simplificeretopdelingafundertrykkerogundertrykt,derkangøredetsværtat forenemenneskeheden. 51

Vimeneriforlængelse,atFreiresteorierbegrænset,dahanikkefyldestgørende beskriverundertrykkelsensogsamfundetskompleksitet.dafreirearbejderien brasilianskogchilenskkontekst,hvorhankunkarakterisererdefattigstesom undertrykte,formårhansteoriikkeatgiveetfyldestgørendebilledeaf undertrykkelsenskarakter,omfangogkompleksitet.ikritiskteoriogiprojektets optikmåundertrykkelseforståssomgældendepåallesamfundsniveauer.det giveretmisvisendebillede,kunatopstilledefattigesomundertrykteogalle andresomundertrykkere.mankaniforlængelsekritiserefreireforen simplificeretsocialkritik,samtidigmedathanikkeeksplicitdefinerer,hvadhan læggeribegrebetundertrykkelse.foratoverkommedissedilemmaer,måvi forståhansteorisomenutopi.uddannelsetilconscientizaçãovilaltidværeen tilnærmelseafhansideal,jævnførafsnittetprocessuelellerafgrænset.den fuldendtefrigørelseeretuopnåeligtidealbådeiteoriogpraksis. ViharbelystatNussbaumogFreire,påforskelligemåder,meneratenkritisk forståelseafhistorienbidragertilskabelsenafetbedresamfund.detgørden primært,dadenbidragertilsubjektiveringsprocessen;hosfreirevedatfolket bliversubjektiveredeved,gennemhistorien,atsedereseget forandringspotentiale,oghosnussbaumvedatfolket,gennemenkritisk granskningafhistorien,læreratrespektereandresomsubjekter.dereridet heletagetenstorforskelifreiresognussbaumsdefinitionerafdetatværeet subjekt,ogdetatsubjektivere.deerdogbeggeenigei,atsubjektiveringistørre ellermindregrad,eretmålforuddannelsetilkritik,ogderforerdetrelevantfor voresproblemformuleringatdiskuterebegrebetsubjektivering.nedenforvilvi diskuterenuancerneiforståelsenafsubjektivering,ogimplikationerneafdisse nuancerforskabelsenafetgodtsamfund,ogdermedogsåforuddannelse. Subjektiveringsforståelse- BådeFreireogNussbaumbetragterdetsomcentraltforetgodtsamfund,at individerneopfatterbådesigselvogandresomsubjekter.trodsdenne overordnedeenighederderenrækkevæsentligeforskelleideresforståelseaf subjektrelationerogselvesubjektiveringsprocessen. 52

Énforskellighedliggeridengrundlæggendeforståelseafmennesketsposition. SomudgangspunktbliverindividetafNussbaumbetragtetsomet objektiviserendesubjekt,hvilketvilsigeetsubjekt,dergennembrugafandre sommiddeltilpersonligemål,behandlerdemsomobjekter.objektivisering, ellerdehumanisering,erderforfornussbaumenproces,derforegårindivider imellem,ogderfornogetderudspringerfraindivider.freirebetragterligeledes menneskersomværendesubjektersomudgangspunkt,ogihansforståelse betragtesmennesketsomværendeaktivttænkendeoghandlendeirelationtil sineomgivelser.detercentraltforfreire,atmennesket,foratværeetsubjektog eksistere,måværeirelationtilandremennesker;intersubjektivitetenerderfor enforudsætningforsubjektivering.objektiviseringerforfreire,ikkenoget menneskergørvedhinanden,menderimodnogetsamfundet,velatmærkedet undertrykkendesamfund,gørvedmenneskerogerderforetled,idethankalder massification.objektiviseringen,dertruersubjektrelationerneogdetgode samfund,haraltsåforskelligtophavhosfreireognussbaum.forfreireerdet detundertrykkendesamfund,derobjektiviserer,mensdetinussbaums forståelseerindividerderobjektivisererhinanden. MåletforsubjektiveringsprocessenerderforogsåforskelligtforFreireog Nussbaum.ForNussbaumermåletmedsubjektiveringenattransformere objektiviserendesubjektertilsubjektiverendesubjekter,detvilsigeetsubjekt, derformåratseandreindividersomsubjekter;detteermåletforhendes medborgerskabsbegreb.subjektiveringsprocessenerfornussbaumen individuelproces,hvormåleterindividetsforståelseforogacceptafandre. Detteliggeritrådmedhendesempatiskeindividualisme,sombaserersigpå,at individetskalseudoversigselvogopnåempatiforandreindivider,og derigennemopnåforståelseforogacceptafandre.idetatobjektiviseringenhar ophaviindividet,hardetbrugforkultiveringudefraforatblivetilet subjektiverendesubjekt.samfundetspillerderforfornussbaumenanderledes rolleendhosfreire,idetsamfundet,velatmærkeetmultikulturalistiskog demokratisksamfund,fornussbaumbådeeretvigtigtledikultiveringen,og dermedsubjektiveringenafindivider.idealsamfundetrealiseresnårmennesker formåratbehandleandresomsubjekter.detteertransformationsprocessen, 53

somhosnussbaumskabermedborgere.samfundetoptræderanderledeshos Freire,dadetnetopersamfundet,derfordrerobjektiviseringogdermed undertrykkelseafflertallet.subjektiveringsprocessenforfreireerderforen frigørelsesproces,hvormennesketbliveretsubjektvedatfrigøresigfra undertrykkendemagtstrukturerogideologiergennemintegration.idet mennesketgrundlæggende,ifreiresoptik,levermedverdenogikkeiverden,og integrationsprocessen,modsattilpasningsprocessen,foregårirelationtilandre mennesker,betragtessubjektiveringsprocessensomkollektiv.deteraltsåfor Freireikollektivet,atmenneskerkanfrigøresigfraobjektiviseringenogdermed blivesubjekter,hvordetmodsat,hosnussbaum,foregåriindividet. Diskussionenomdenindividuelleogkollektivetilgangvilbliveudfoldetsenerei diskussionen. Somnævntiafsnittetudlægningogbaggrund,erderengrundlæggendeforskeli måden,hvorpåfreireognussbaumbetragteropnåelsenafderesideal.freires procesorienteredefokusognussbaumsmålorienteredefokusgårigenideres forståelseafsubjektiveringsprocessen.måletfornussbaumerenopnåelig positionsomsubjektiverendesubjektudmundetiaktivtmedborgerskab,mens detforfreireercentralt,atsubjektiveringsprocessenaldrigerfærdiggjort.en subjektiveringafindividervilfornussbaumisidsteendemundeudietgodt demokratisksamfund,hvorimoddetforfreiremåværeenkonstantproces,idet mennesketheletidenerifareforatbliveobjektiviseret,hvisdetukritisk tilsluttersigetopnåeligtideal. Samfundetogidealetsbetydningforsubjektiveringenogobjektiviseringen betyderatfreireognussbaumplacerermennesketforskelligti subjektiveringsprocessen.ifreiresforståelsebetragtessubjektetsomden primæreaktivekraftbagsubjektiveringen,ogdeteraltsåmennesketsaktive integration,dermuliggørenfrigørelse.inussbaumsforståelsekanmanbetragte mennesketsommindreaktivtendhosfreire,idetsamfundetsom udefrakommendekrafternødvendigtforsubjektiveringsprocessen.vimener ikke,atmennesketkanbetragtessomdirektepassivtinussbaums subjektiveringsproces,idetindividetaktivtskaludvikleogbrugekapaciteterne 54

foratgøreandretilsubjekterogdermedselvværeenmedborger.menvivilmed udgangspunktifreireproblematiserehendesplaceringafmennesketsom mindreaktivtisubjektiveringen. Vimener,atdetkanbetragtessomanfægteligt,atmennesketplacerespåden mådeisubjektiveringsprocessenhosnussbaum.foratklargøredenne problematiseringerdetfordelagtigtatinddragefreiresdistinktionmellem integrationogtilpasning.davihosnussbaumsersamfundetsompositivt styrendeforsubjektiveringen,erdetsværtatskelnemellemintegrationog tilpasningihendesforståelse.hvissamfundet,påbaggrundafdetpåforhånd bestemtegode,skalguideindividetskultivering,kandetfåenforstyrendeeffekt ogdermedledeindividettilukritiskattilpassesigdetalleredefastlagteideal.vi mener,atdetteerproblematisk,damennesket,foratbliveetsubjekt,måkunne stillesigkritiskoverforsigselvogsineomgivelser,ogdermedogsåmåvære kritiskoverfordetpåforhåndfastlagteideal.nussbaumsidé,omat subjektiveringenskalmundeudietideeltdemokratisksamfundudgjortaf aktivemedborgere,betragterviderforsomutilstrækkelig,idetsamfundetsog verdenskonstanteudviklingogforandringviludfordredetteidealsamfund,og dermedfordreenrisikoforobjektivisering. Vimenerikke,atmankansættebegrebetmedborgersometprædefineretideal, dadetnødvendigvisvilvirkehæmmendepåsubjektiveringsprocessen.ved Freireserviikkeetspecificeretbegrebommedborgerskab,dadetliggerimplicit idenkritiskebevidsthed.deterdervedikkeentilstandvikanopnå,dadeneri konstantforandring.vimener,atfreiresforståelseaf,at subjektiveringsprocessenmåværeenkonstantprocesmedmennesketsomden primærekraft,ihøjeregradtagerhøjdeforrisikoenforobjektiviseringudefra, dadenikkesernogetprædefineretideal,menheletidenmåstillesigkritisk. Ligesomdetkanbetragtessomproblematisk,atomverdenspillerenfor styrenderolleisubjektiveringsprocessenhosnussbaum,erdetligeledes problematisk,hvisuddannelseiforhøjgraderstyrendefor subjektiveringsprocessen.nåruddannelseermålrettetbestemteevneroget specifiktsamfundsideal,opstårderenrisikoforenobjektiviseringafdelærende, 55

derdermedreducerestilpassiveelever,somukritiskskalmodtageviden.denne problematikudspringerihøjgradafhendesautoritetsforståelse,ogvivilderfor nudiskuterebeggeteoretikeresautoritetsforståelser,ogdederafafledte implikationerforderesuddannelsesforståelser. Autoritetsforståelse- Beggeteoretikereerideresuddannelsesforståelseenigeom,atmanskalgøreop medforståelsenafunderviserensomenautoritet,derskaloverførevidentilden lærende.deterdogforskelligt,ihvorhøjgraddemener,atdetteopgørskal foregå.vianserfreiresomværendefortalerforetradikaltautoritetsopgøri undervisningen.forfreireerdetisærideenomukritiskoverførselafviden,der erproblematisk,idetdetbetragtessometlediobjektiviseringen,ellerdethan selvkaldermassification.overførsel`af`videnpædagogikkenmanglerifølge Freiredendialog,somførertilenattitudeafmedansvarogerfaringafatvære medskabende.deteraltsåifølgehamendialogbaseretogautoritetsfri undervisning,dererafgørendeforenuddannelse,somførertiletautentisk demokrati. Nussbaummener,atmangennembrugafsokratiskpædagogikbørgøreopmed blindautoritetstroiundervisningenogsamfundet.det,menerhun,børgøres gennemenaktivlæringsproces,somindeholderselveksamination,diskussioner ogøvelseiargumentation.trodsdenneumiddelbartkritisketilgangtil autoriteter,betragtervihendesommindreradikalendfreireihendes autoritetsopgør.nussbaumforkasterikkeidéenomunderviserensomhavende envisautoritet,menunderstreger,atdelærendeikkeblindtogukritiskskal tilsluttesigautoriteten.iforbindelsemedhendesbegrebomdekultiverede kapacitetersomværendedetgodebørunderviseren,somharopnåetdetgode, betragtessomenforbilledligperson,dernetopbesidderdeevner,denlærende ønskerattilegnesig.underviserenspillerderforencentralrolleforindividets kultivering,ogdermedsubjektiveringen,idethanellerhunfungerersomen guide. 56

Detoteoretikeresforskelligeautoritetsopgørharbetydningfor,hvorvidt uddannelsekanbetragtessomsubjektiverendeellerobjektiviserende.vimener, atnussbaumsautoritetsopgørkanforekommeproblematisk,idetdereren risikoforobjektiviseringfremforsubjektiveringafdelærende.ifølgefreirevil dermedtilstedeværelsenafenautoritetværerisikoforoverførselafviden,idet enforbilledligpersonvilfordreetuligemagtforhold.undervisningbøristedet, ifølgefreire,havegrundlagienforståelseaflæringsomværendeen vekselvirkendeproces,hvorbådeunderviserenogdenlærerendesubjektiveres. EnundervisningmedenforbilledligautoritetviliFreiresoptikhøjstkunne mundeudiuddannelsetiletformeltdemokrati,hvorimoduddannelsebaseret pådialogogforandringvilmundeudietautentiskdemokrati.igenopstår problematikkeninussbaumsforståelseiskelletmellemintegrationog tilpasning,oghererdetisæriforbindelsemedkritisktænkningsrolle. Hvisautoritetenfremstårsomforbilledlig,erkritikkensrollesværatse,fordidet ikkeerklart,hvornårdenlærendeskaltilpassesigautoriteten,oghvornårman gennemkritikbørintegreresigidialogmedautoriteten.hvisunderviseren besidderdeønskedekapaciteter,dererdefineretsomgrundlæggendegode,er detproblematiskfordenlærerendeatstillesigkritiskoverforunderviseren,idet hanellerhunmåværemerekultiveret.nussbaumsautoritetsforståelsevil såledesifreiresforståelseafspejleenundertrykkendeopfattelseafdelærende somobjekterforoverførselafviden.freiresradikaleautoritetsopgørville samtidigværeproblematiskforopfyldelsenafformåletmeduddannelsehos Nussbaum;destuderendekanikkekultiveres,hvisikkeenalleredekultiveret rollemodellederundervisningen.freireognussbaumsholdningertilautoriteter udspringeraltsåafderesrespektivebegreberomsubjektivering.skal individernekultiveres,erenautoritetiundervisningenhensigtsmæssig.skal individernelæreatindgåienfuldstændigligeværdigfællesbevidsthed,kander ikkeværeenautoritet.enegentligsammenligningaffreiresognussbaums meningeromautoriteteriundervisningenkansåledesikkefindested,udenatgå tilbagetildengrundlæggendeforskelideressubjektiveringsbegreber.ingenaf deresautoritetsforståelsereruproblematiske;somskrevetrisikererden fremtrædendeautoritethosnussbaumatreduceredelærendetilpassive 57

objekter,mensfreireskomplettefraværafenautoritetiundervisningensynes vanskelig`hvisikkeumulig`atimplementereipraksis.foryderligereat undersøgehvorledesautoriteteriundervisningenhængersammenmed uddannelsetilenkritisktilgang,vilvinusepåbegrebetomdetpædagogiske paradoks. Begrebetomdetpædagogiskeparadoks,erkendetegnetveddenselvmodsigende idéatlæremennesketattænkefrit,elleridettetilfælde,attænkekritisk (AlexanderVonOettingen,2010:36).Selvmodsigelsenfindersted,nåretindivid skallæreattænkekritiskogselvstændigt,menlærerdetteafenanden.herved overføresunderviserensidealfor,hvaddetvilsigeattænkeselvstændigtog kritisk.detersåledesproblematiskatpåstå,atetindividkanlæresattænke selvstændigtogkritisk,daselvstændighedenforsvinder,iogmedatderer nogen,deropstilleretideal.detpædagogiskeparadokserenproblematikbegge voresteoretikeremøderiudarbejdelsenafderespædagogisketeori.nussbaum medgiver,atenautoriteternødvendig,ogbliversåledesramt,menvivilher primærtfokuserepåfreiresproblemermeddetpædagogiskeparadoks.detvilvi gøre,dafreireforsøgeratkommeudenomdetvedheltatfrasigesigautoriteter iundervisningen;menerdetmuligt? Vimener,atparadokseterenudfordringforFreiresdialogmetode,hvor underviserenogdenlærendeerienligeværdigundervisningssituation.ipraksis erdetumuligtatforestillesig,atunderviserenikkeietvistomfangidentificeres somenautoritet,ogatdetligeværdigeforholdsåledesskævvrides. Underviserensanskuelservilgivetvishavemeresandhedsværdiendde lærendesidialogen.iteorienundslipperfreiresteoriparadokset,menipraksis vilvivurdere,atdermedtilstedeværelsenafenautoritetvilværefareforaten subtilmanipulationforekommeriselveundervisningsmetoden,dadelærende, grundetderesmanglendeuddannelse,kanværeunderlagtunderviserens politiskeideologi.detmenervi,ermodstridendemedhansidealom,atden kritiskebevidsthedhosdelærendeskabesudenenautoritetellerenforbilledlig person.nårfreireopstillerkritiskdialogsomværendeetidealfor undervisningen,opstillerhan,daautoritetsfriundervisningerenumulighedi 58

praksis,utilsigtetenformforoverførselafviden.meddetmenervi,atdeter selvmodsigende,athansætterundervisningensmåltilatværeenskabelseaf kritiskbevidsthedudentilstedeværelseafenautoritet,dadenuundgåelige tilstedeværelseafenautoritetipraksisvilmedføreenoverførselafviden. Menderkanogsåargumenteresfor,atFreiretildelsundgårparadokset,vedat påstå,atmennesketsnaturligetilstanderkendetegnetved,atderelaterersigtil deresverdenpåenkritiskmåde,menatundertrykkendekræfterfratager mennesketdenneegenskab.atforholdesigkritiskersåledesikkeenny egenskabsomindividettillæresfraenautoritet,menenreetableringaf mennesketsnaturligetilgangtilverden.påtrodsafatmennesketsnaturlige tilgang,ifølgefreire,erkritisk,kanderargumenteresfor,atderi undervisningssituationer,medhenblikpåfrigørelseogkritiskbevidsthed,altidvil væredenneparadoksaleproblemstilling,daderienlæringssituation,selviet subjekt`subjektforhold,altidvilværeidealer,dergårforudforundervisningen. DetteergrundlæggendeproblematiskforFreiresteori,dateorienssigteer politiskrevolution,ogundervisningdermederunderlagtpolitiskeogsociale formål.derforkanundervisningaldrigfrigøresfuldstændigtfraatindeholdeen visideologiskbagtanke.freiretagerhøjdeforatundervisningaltiderideologisk ladetogmenerjævnførafsnittetpaulofreireteducationforcritical Consciousness,atdeterhensigtsmæssigt,givetatdeterekspliciti undervisningen,dadetnetopderforkanudsættesforkritik. Freirekanikkekommeudoverdetpædagogiskeparadoks,menmenervi,athans teoriharetvigtigtfokuspåautoritetsforhold;underviserogdenlærende imellem.nårfreireforsøgeratgøreheltopmedautoriteteriundervisningen, foratundgåobjektiveringogmanipulation,menervi,athanfremhæveretvigtigt fokuspåenafdevæsentligeudfordringerforhansegenteori.endviderefordrer Freirealtidenproblematiserendetilgangtilbådeundervisningsmetoderogdet lærde.såselvomfreireikkeoverkommerdetpædagogiskeparadoks,forsøger hansteoriattagehøjdefordet. Nussbaumsteoribliverogsåfangetidetpædagogiskeparadoks;enddapåen væsentligtmerefremtrædendemådeendfreire.nussbaumforsøgeratgøreop 59

medblindautoritetstro,samtidigmedathunarbejdermednoglekapaciteter somskaltillæresafenguide.hunbliverfangetiparadoksetienmereklassisk forstandendfreire,idetathunmener,atenautoritetskallæredelærendeat tænkeselvstændigt.detteerifølgeparadoksetenumulighed,dadestuderende, vedatfølgeanvisningenforselvstændigtænkning,ikketænkerselvstændigt. Forståelse-af-kritik- Ifølgendeafsnitvilviudfolde,hvordankritikforståsafFreireogNussbaum.Vi viltageudgangspunktideresrespektivebegreberkritiskbevidsthedogkritisk tænkning.vivildiskutereimplikationerneafhenholdsvisetindividueltog kollektivtmenneskesyn,medhenblikpåhvaddetbetyderforderesforskellige opfattelserafkritik.detvilføreoveriensammenligningogbegrundelsefor,at Freireskollektivistiskeforståelseafmennesketvilmedføreenradikaltilgangtil forandring,mensnussbaumsindividualistiskeforståelsevilmedføreen reformistisktilgangtilforandring.endviderevilviproblematiserenussbaums begrebkritisktænkning,somenevnederkantil`ogfravælgessamthendes multikulturalistiskeideal.detvilslutteligtføreoverienvurderingafteoriernes anvendelighed,iforholdtilhvorimplementerbaredeeripraksis. KritisktænkningerhosNussbaumenevne,manbørudvikle,såmankanbenytte sigafdenivissesituationer,hvordeterpåkrævet.herstårhunimodsætningtil Freire,hvisbegrebomkritiskbevidsthedikkeerenevne,manbenytter,menen tilstandmanskalstræbeefteraltidatværei.denkritiskebevidsthederkollektiv, ogopnåelsenafdenneietsamfundvilfrigøremennesketfradeundertryktes bevidsthed,somfastholderkollektivetivertikalerelationerogstrukturer. Uddannesfolkettilenkollektivkritiskbevidsthedvilmantilnærmesiget samfund,hvorallesersigselvoghinandensomsubjekter,ogtræffer beslutningerpåetkritiskogrationeltgrundlag.dissesubjektervilværebåde villigeogistandtilatfindefællesløsningerpåproblemergennemdialog,ogde vilallehavetilstrækkeligforståelseforkausalitet,tilatkunnesederesegne mulighederforatinterageremedverdenogforandreden.entilstandafkritisk bevidsthederhosfreirekarakteriseretved,atmankonstantforholdersig undrende,rationeltogkritisk,tilaltdereretableret,hvadentendeterviden,der 60

ellersblivertagetforgivet,styreformenidetsamfundmanerendelafeller nogettredje.kritiskbevidsthedersåledesentilstand,derbeskriversubjekter, somgennemenkritiskforståelseafsamfundet,radikaltkanændreogredefinere det. HosNussbaumerkritisktænkningenevne,mantilegnersig,forselvstændigtat kunnegranskeoggennemskuedesamfundsmæssigenormerogværdier,man ellersukritiskvilindordnesigunder.kritisktænkningsombegrebhandlerhos Nussbaumomikkeatfølgestrømmen,attænkeselvstændigtogatturdeytresig kritiskisituationer,hvordetersværtmennødvendigt;eksempelvisvedatsige autoriteterimod.manskalkunnerettekritikmodmagtelitenforatrepræsentere desvageisamfundet,menkritikkenskalogsårettesindad,daenkritisk selveksaminationviløgeforståelsenforogacceptenafandre.detharideeltset etglobaltvirke,hvordenkritiskeundersøgelseafselvet,ogafegneogandres kulturellenormer,viløgeforståelsenforandrelevemåder,hvilketeren forudsætningforatføleempatimeddeindivider,derleverpådissemåder. Kritisktænkningindeholderevnentilatforståandreogaktivtkritisereandre. DettebetragtesafNussbaumsomenindividualistiskevne,somindividetfritkan vælge,omdetvilbrugeoghvornår. FreireogNussbaumsbegreberomkritikadskillersigførstogfremmest,vedat kritisktænkninghosnussbaumeretindividualistiskbegreb,menskritisk bevidsthedhosfreireeretkollektivistiskbegreb.hosnussbaumskalevnentilat tænkekritiskfremmesidetenkelteindivid,sådetkanlæreatforståog acceptereandreindivider.hosfreireerdetatforholdesigkritisk,ikkenogetet individgørbrugafispecifikkesituationer;deterenbevidsthedstilstand,en gruppeafindivider,ideeltsethelesamfundet,leveri.hosfreireudspringeral videnafkritiskdialog,ogderforskaldenkritiskebevidsthedderudviklesvære intersubjektiv.freiresprojekterderforkollektivistisk;denkritiskebevidsthed skaldelesaffolket,ogdeterhverkentilstrækkeligtellermuligtatinternalisere denietenkeltindividafgangen.herernussbaumuenig,idethunfokusererpå atuddanneindivider,dergennembrugafevnentilattænkekritiskeristandtil atforståogacceptereandreindividersomsubjekter,selvomdeleveri 61

overensstemmelsemedmarkantanderledesskikkeognormer.denneforskel udspringer,sombeskrevetiafsnittetomsubjektiveringsforståelse,afdeto teoretikeresoverordnedemenneskesyn.hosfreireerallemenneskersubjekter, sombliverobjektiviseretafsamfundet.deskalsåvendetilbagetilatvære subjekter,ogeftersomsamfundeterdet,derskaberdenfalskebevidsthed,erdet her,derskaltransformeres.deterdenintersubjektivebevidsthed,derskalgøres kritisk,ogsåledesbliverfreiresprojektomatuddannetilkritiketkollektivistisk projekt.hosnussbaumeralleindividernarcissistiskeogegocentriskefra fødslen,ogdenkritiskeuddannelseskalgøreopmeddette.nussbaumsprojekt bliverdermedindividualistisk;detenkelteindividskallæreatsesine medmenneskersomligeværdigesubjekter,somdetikkeharrettilatmanipulere med,ogherkommerdenkritisketænkningindibilledet.detenkelteindividskal stillespørgsmålstegnvedsinegenpladsiverden,veddesandhederog autoritetsrollerdetnormaltleverunder,ogveddehandlingerdetovervejerat foretage.altdetteudspringerafkognitiveprocesseriindividet,hvorforkritisk tænkninghosnussbaumerindividualistisk. Eftersomforandringen,forFreire,skalskekollektivt,skaldenkritiskebevidsthed, somoplyserfolketomderesforandringspotentiale,ogsåværekollektivistisk.at Freireplacerermennesketsomsocialtafnatur,altsåkollektivt,fordreraltid aktivdeltagelseigruppen.manerselvmedskaberaf detgode,ogmanerderfor forpligtet(manharmedejerskab).etkollektivistiskmenneskesynafføderen aktivsolidaritet,dernødvendiggørkonstantdialogogdermedændringeraf samfundet.manundgårsåledesatreproduceredetpolitiskeogdederafafledte magtstrukturer. Nussbaumharikkeetidealomradikaltatforandresamfundet,menomat reformeredetindenfordeeksisterenderammer,vedatfremmeforståelseforog acceptafandre.læringeridenneforståelseenindividuelprocess,derikke behøveratinvolvereandre.enfællesbevidsthedersåledesikkepåkrævet,da forandringerneforegåriindividetogderefterisamfundet.atdetgode udspringerafindividet,medførerfornussbaum,atindividetselvkanbestemme, ihvilkengraddetvildeltage.nårgruppensideer,om detgode ikkestemmer 62

overensmedindividetsinteresser,kandetsigefra.denindividualistisketilgang ersåledesikkenødvendigvisforpligtendeiforholdtilfællesskabet.nåren gruppeermarginaliseretisamfundet,erderderforikkeenforpligtigelsetilat ændrederesforhold.detkaniværstefaldudviklesigtilenformforrepressiv tolerance,hvoralleindividerer velkomne tilatkritiseredeteksisterende samfund,menhvorkritikkenikkeforpligtertilreelleændringer.manrisikerer dermedatreproduceredetpolitiske. Forenskabelseafaktiveogkritiskemennesker,derskalundgåreproduktionaf detpolitiske,findervidet,påbaggrundafovenstående,væsentligt,at medborgerskabeterforpligtetikollektivet.vimener,atfreireskollektivetilgang bidragermedetstørrepotentiale,foratmenneskerkansamleogmobiliseresig, foratmødedeudfordringerdesammenståroverforideresvirkelighedpåen konstruktivmåde.dervedkanmenneskerifællesskabudfordrerammernefor samfundetogdetetablerede,foratundgåatreproduceredet. HvorFreiresteoriskaldannegrobundforenradikalændringafsamfundet, søgernussbaumatforbedre,udenradikaltatændre,detsamfund,viallerede leveri.derkanargumenteresfor,atderheriliggeretmultikulturalistiskskiftei mådenatforståkritikogkritikkensformål.hvordetforfreirehandleromat forholdesigkritisktilaltogheletidenværeklartilatændrepåkulturer,normer, handlemåderogdetetableredesamfund,handlerdetfornussbaummereomat øgeforståelsenfordissekulturer,normer,handlemåderogetableredesamfund, ogatøgeforståelsenforandremåderatlevepå.kritikereafnussbaum,ogfreire villegivetvisværeenafdem,kunnestillespørgsmålved,ommanoverhovedet kanforholdesigkritisk,hvismansamtidigtskalværeaccepterendeog forståendeoverforallemåderattilgåverden.hvismanskalacceptere konkurrerendelevemåderogstyreformerpåligefodmeddenmanforetrækker, kanmanikkeforsvaresitegetideal.hviseksempelvis samfunda efterstræber etsamfundsideal,somindebærer,atdedemokratiskemedborgereaccepterer samfundsidealeti samfundb somligeværdigt,erdetsværtatargumenterefor, at samfunda ikkeligesågodtkunneforkastederesidealogbekendesigtil idealeti samfundb.vimenerikke,atfreirevillestillesigtilfredsmeddet 63

formål,nussbaumharmedatuddanneindividertilkritisktænkning,daviikke mener,athanvillesynes,atdeterettilstrækkeligtambitiøstprojekt;hvorfor overhovedetuddannefolketiattænkekritisk,hvisderikkeernogenradikal samfundsændringisigte?hervilvitilslutteosfreiresopfattelseafkritik,davi mener,atnussbaumsmultikulturalistiskefokusersværtatforenemedhendes idealom,ataltmåunderkasteskritik;hvis(næsten)alleikke`undertrykkende styreformerskalaccepteres,erdertilsyneladendeområder,dererhelligefor kritik. TrodsNussbaumsliberalistiskegrundprincipomatmennesketerfrittilat vælge,hvilkekapaciteterdetvilhandlepå,menervi,atdekultiveredekapaciteter ertætknyttettilethandlingsvejledendeelement.idenforbindelseservi,at handlingselementethartodele;(1)aktivforståelseforandreog(2)aktivkritik afenmarginaliserendemagtelite.vimeneratseenmodstridihendesbegrebom kritisktænkning,hvisdetskalrummebeggeelementer.idetkritisktænkning betragtessomenevne,derfritkanbenyttesafindividet,mådetgøresklart, hvornårdenneevneskalbrugestilforståelse,oghvornårdenskalbrugestil aktivkritik.aktivkritikafenmarginaliserendemagtelitekanbetragtessomet frigørendeelementihendesteori,mendeterproblematiskisamspilmed hendesmultikulturalistiskeforståelseselement,fordihunikkeudtømmende beskriver,hvordandenmarginaliserendemagteliteadskillersigfrarestenaf borgerne.mankanforestillesig,atmagtelitenmanglerdekultiveredekapaciteter ogdermedmarginalisererenbestemtgruppemennesker,hvilketkunne retfærdiggøre,atdererbehovforatstillesigkritiskoverfordem.dettekandog ikkefungeresomtilstrækkeligretfærdiggørelse.mankanforestillesigen marginaliseretgruppe,derligeledesmanglerdekultiveredekapaciteterogderfor ogsåobjektivisererandre,menhvemvi,ifølgenussbaum,måforståog repræsenterevedatkritiseredem,dermarginalisererdem.atfremlægge begrebetkritisktænkning,derskalbrugestilbådeforståelseogaktivkritik, menerviderfor,fremstårsomenproblematiskmidterpositionidetvurderingen afhvoroghvemkritikkenskalrettesmod,ikkeerskarptnokdefineret.her menervi,atfreirevælgerenmerekonsistentradikalpositionvedatdefineredet kritiskesomenbevidsthed,ogderforsomværendeenkonstantkritiskattitude 64

rettetmodaltogalle.til`ogfravælgelsenafdenkritisketænkninghosnussbaum hardenimplikationienuddannelsessammenhæng,atdet,somtidligerenævnt, ersværtatvurdere,hvornårdenlærendebørintegreresig,oghvornårhan/hun børtilpassesig.vurderingenafhvornårunderviserenoptrædersomen marginaliserendeautoritetkanogbørkritiseres,oghvornårhanellerhun optrædersomenguide,derbørforstås,eroverladttildenlærendeselv. Forståelseogkritikudelukkerikkenødvendigvishinanden,eftersomkritikgodt kanværebaseretpåforståelse,menspørgsmåletomhvornårmanbørhandle kritisk,oghvornårmanbørhandleforstående,fremstårubesvaretinussbaums teori. Praktisk-anvendelighed- Somafrundingpådiskussionenvilvidiskuteredenpraktiskeanvendelighedaf FreiresogNussbaumsteorieromuddannelseogkritik.Nussbaumvilmene,at Freiresbegrebomkritiskbevidsthederforvævende,iogmedatdetikkebliver meningsudfyldt.nussbaumsbegrebomkritisktænkning,ogdets implementering,ernemmereatrealisere,iogmedatdetkaninkorporereside nuværendevestligesamfund.nussbaumsidealomuddannelsetilkritisk tænkningforsøger,gennematøgeforståelsenforandremennesker,atforbedre vestligedemokratier.dereraltsåinussbaumsforståelseafkritikenmulighed forforbedringindenforrækkevidde.selvomfreiresbegrebomkritikharstørre ambitionerforforandring,vilvi,ikraftafnussbaumsmereimplementerbare begreb,mene,athendesforståelseafkritikogdetsvirkemedhøjere sandsynlighedvilleændredetsamfund,vileverinu,dadetrentfaktiskermuligt atimplementere.hervillefreirenokanklagehendeforatværekonform;deter muligt,atenøgetforståelseforogacceptafandreindividervilleforbedre samfundetensmule,menhvisundertrykkelsestadigfindersted,harman sminketpatientenistedetforatgenoplive.freirevillesandsynligvissige,at samfundeterforbedretmarginalt,menatdetstadigvækerekstremtfejlfuldtog megetlangtfraidealetomdenkollektivekritiskebevidsthed,somskalfrigøre folket.freiresteori,meddensradikalemålsætning,ertilnærmelsesvisumuligat implementereipraksis,dadenopfordrerdeselvsammeinstitutioner,hvis 65

opgavedeteratopretholdesamfundet,tilatskabeenkritiskbevidsthed,derskal formåatomstyrtesamfundet.deterparadoksaltatforestillesigenstatslig institution,hvisformåldeteratomstyrtestaten.teoriensanvendelighed begrænsessåledesipraksistilikke`statsligeinstitutioner.detmåttefreireda ogsåselvsande,dahanblevsendtieksil.deteriforlængelseherafsværtat forestillesig,atnogenformforformeluddannelseskullekunneskabeenradikal transformationafsamfundet. Viser,atenafdeklaredistinktionermellemFreiresogNussbaumsteorierangår anvendelighedenogambitionsniveauet.atdømmeeftervorestoteoretikereer derenvekselvirkningmellemanvendelighedogambitionsniveau;jomere radikaltmanvilændresamfundet,josværerebliverdetatskabeforandring. Ønskermanderimodenreformationindenforalleredeetablerederammer, stigersandsynlighedenforforandring.enfordelvednussbaumsteoriersåledes, atden,trodsdensringereambitionsniveau,mereplausibeltkunneskabeen egentligforandringiverdentildetbedre.freiresteoriharetmereambitiøst ideal,somvihelleresåtilnærmet,mendétathansteoriikkebliver meningsudfyldt,gørdenabstrakt,ogdermedsværereatarbejdemed.dette eksemplificeres,somskrevetidiskussionafsnittetomautoritetsforståelse,ved lærerensrolleiklasselokalet:tilstedeværelsenafenautoriteterproblematisk, mendetsynessværtatse,hvordanundervisningenskulleforegåudenenvis formforautoritet.detvillekræveenrevolutionafmåden,hvormedvitænker omuddannelse,ogensådanrevolutioner,optimistiskset,sværatopnå.dette problemgennemsyrerhelefreiresteori;skaldenimplementeres,kræverdet radikaleforandringeridemåder,viharindrettetvoressamfundpå,hvorimod Nussbaumsteorierlavettilatskabeumiddelbareforbedringerienallerede eksisterendekontekst.bekenderviosudenforbeholdtilnussbaumsteori,vilvi dogogsåmene,atviernødsagedetilatstilleostilfredsemedmindreenddet perfekte.detmultikulturalistiskefokuserforuambitiøst,ogsynesatmodsige formåletmedbegrebetomkritik. 66

Vurderende-diskussion- ViharnugennemensammenlignendeteoretiskdiskussionafFreireog Nussbaumproblematiseretcentraledeleafbeggederesteorier.Detteafsnithar tilformålkritiskatdiskutereovenståendeproblematiseringerirelationtilvores idealforuddannelsetilkritik,medborgerskabogdemokrati. Voresidealfordemokratieter,jævnførproblemfeltet,atderskalværeet konstantpotentialeforforbedring,hvilketskalskeikraftafdemennesker,der udgørsamfundet.menneskerietdemokratisksamfundskalderforværeaktive subjekter,derhandlerpåbaggrundafegneogderesmedmenneskersønskerfor samfundet.disseønskerskalbundeifornuft,ogforandringerneskaludspringe afenkritisktilgangtilmennesketsverden.derformenervi,atetdemokratisk samfundbørværeienkonstantbevægelsevækfraobjektiviseringog dehumanisering,dabeggestridermodidealetometsamfundbeståendeafaktive ogkritiskesubjekter. Vimeneridenneforbindelse,atkritikkenbørrettesmodaltogatkritikkenikke skalbrugestilandetenddemål,deropstillesgennemkritik.derbørdermed ikkeværeetprædefineretnormativtindholdikritikken;denskalværefri.de målderopstillesafenkritisktilgang,måikkebegrænsekritikkensudvikling,da detisidsteendevilværeenbegrænsningforudviklingenafvoresforståelseaf detideelledemokratiskesamfund.kritikkenskalværekonstantaktivog konstantforbederlig.dermedlænerviosopaffreiresbevidsthedsforståelseaf kritik,conscientização,ogvibevægerosvækfradenkapacitetstilgang,som Nussbaumudlægger.Vibetragterogså,ligesomFreire,voresidealsomnogetder blotkanefterstræbesogikkekanbetragtessomopnåeligt.dervedefterstræber vienprocessueltilstand,hvorisubjektiveringfinderstedpåbaggrundafkritisk bevidsthed.vimenerderfor,atuddannelsekanbetragtessomen subjektiveringsproces,hvismålbørværeatskabedebedstmuligeforholdforen demokratiskudviklinghenimodidealtilstanden;etsamfundudgjortafaktive subjekter. 67

Viharbelyst,jævnførovenståendediskussion,hvordanenselektivogbegrænset formforkritik,somviserhosnussbaum,vilmedføre,atdetkanværeuklart, hvornåroghvadderskalkritiseres.hviskritikkenikkeerallestedsnærværende, oghvisderikritikkenerindeholdtetkravomacceptafandrekulturer,skikkeog normer,vildetpotentieltmedføreenreproduktionafdetpolitiskeogenaccept afundertrykkendeforhold,dakravetomacceptunderminererkravetom,atman børforholdesigkritisktilalt.enallestedsnærværendekritikernødvendigforat imødekommesamfundetskonstanteforandring.derforkanenbegrænset forståelseafkritikkensvirkeikkemedføreetønskværdigtdemokrati. Institutionel-uddannelse- Medudgangspunktivoresidealforetdemokratisksamfundogkritikkensideelle funktion,sombeskrevetovenfor,vilvidiskutereuddannelsensrolleiopnåelsen afbegge. Vimener,atuddannelseisitvæsenharenobjektiviserendevirkning,forsåvidt atdenfinderstedpåenmåde,somkendetegneruddannelsesinstitutioner. Denneobjektiviseringopstårpåbaggrundafethierarkiskautoritetsforhold,som vi,jævnførdetpædagogiskeparadoks,mener,gørsiggældendeialle uddannelssituationerogsesudmøntetiforholdetmellemunderviserogden lærende.uddannelseerkendetegnetved,atderaltidfinderhenholdsvistillæring ogfralæringsted,ogdetteforholdmenervieruundgåeligt,sålængeuddannelse finderstedpåetstatsligt,institutioneltniveau.ikraftafdenneopdelingaf underviseroglærendevilautoriteteriuddannelsessituationervære uundgåelige.derforerdetutænkeligt,atderiinstitutionaliseretundervisning ikkeskulleværeenkonstantfareforobjektiviseringafdelærende. Istatslig,institutionelundervisningvilautoritetenaldrigkunneværekritiski overensstemmelsemeddenmåde,somvimener,kritikkenbørforstås.dervil væreenparadoksalkonfliktmellemuddannelsetilkritikogdestatslige interesser.forhvisundervisningenskalværekritiskoverforalt,ogdermedogså samfundsstrukturerne,vildetuundgåeligtmodarbejdedenetableredestat.det synesselvmodsigende,atstatenskullestøtteensådanundervisning,daden dermedvilundergravesitegeteksistensgrundlag.atenstatskulleetablere 68

undervisningsinstitutioner,hvisformåleratmodarbejdestaten,vilderforvære etparadoks.sålængeundervisningenerskabtafstaten,vildenderforaltid arbejdeforlæring,der,mereellermindredirekte,understøtterdenetablerede magts,ellerelites,interesser. Dervederenallestedsnærværendekritiknødvendigvisnoget,viblotkanstræbe efter,ogikkeetopnåeligtmål.foratuddannelsetilkritikskullekunnefindested påetstatsligtniveau,villedetforudsætteenstat,derliggerlangtfradenstatslige struktur,somvikenderidag.kritikbør,somtidligerenævnt,haveet samfundsomstyrtendepotentiale,ogdetsammebøruddannelse,hvisdenskal fordrekritik.foratenfremmelseafkritikskulleværeisamfundetsinteresse, villedetkræveetsamfund,derdefinerersigselvsomværendeienpermanent kritikafundertrykkendestrukturer;etsamfundderharkritikkeninkorporereti sitkorpus.dervildaværetaleomenstat,derrummerviljentilkonstant foranderlighed;altsåensamfundsstrukturderforosforekommerutopiskiden aktuelleverden. Uddannelsesideal- Vimener,atuddannelsebørbidragemedintellektuelleværktøjer,somrelaterer sigtilmennesketsegenvirkelighed,derkananvendestilsubjektiveringog skabelseafkritiskbevidsthed.detmenervifordi,atskabelseafkritikvedhjælp afuddannelseerafhængigaf,atkritikkenbliverrealiseretimenneskets virkelighed.enkritiskbevidsthedkanikkeopnåsienuddannelseskontekstalene, menendenerblotenmetode,hvorpåmankantilegnesigmidlertilden.det betyder,atkritikkennødvendigvismåværeaktiv,ogatuddannelsemåfordreen brugafkritikkenipraksis,sådenderigennemrelaterestilpraksisserderer uafhængigeafuddannelseskonteksten. Uddannelsederrelateresigtilhverdagen,spillerderforencentralrollefor skabelsenafmedborgerskabogenkritisktilgang.detgøresvedatdelærende udviklerdeværktøjer,derkrævesforengennemgåendekritiskforståelseaf samfundetogdetshistorie.enforståelseogværktøjersomdeselveristandtilat overføretildetpolitiske.vimener,atfreiresfokuspåmedansvarogmoderet 69

vigtigtelementiforståelsenafenkritiskmedborger.detervigtigt,athavemodet tilatindgåietdemokrati,meddenfølelseafmedansvar,detkræver.dertil krævesogsåtillidentil,atmanifællesskabkanløsesamfundetsproblemer. Vimener,atuddannelse,iNussbaumsforståelse,errealiserbarogkanbidrage medanalytiskeværktøjertilopnåelsenafkritisktænkning.deanalytiske værktøjerihendesforståelsemanifesteresprimærtgennemenforståelseaf rationelargumentationogevnentilatgranskenormerogværdierkritisk. Kultiveredekapacitetervurderervisomanvendeligetilatreformeresamfundet indenfordeetablerederammer,dadekanskabeforståelseforandresværdier ogkulturer.detteermedtilatskabeudgangspunktetforpositionensom medborger,somernussbaumsmål.vivurderer,atenkultiveringafnussbaums kapaciteterisamtligeindivideriverdenvilskabemeretoleranceogmindre fremmedgørelse,mendervilværeenrisikofor,atkritik,somvimener,skal skabereelforandring,kanbliveerstattetmedrepressivtolerance. Vimenerderfor,atNussbaumsforståelseafkritikikkeerradikalnok.Detmener vi,dadenefterladerrumtilautoriteteriundervisningssituationer,samtfordi hunharenfastlagtlisteafevner,somikketagerhøjdeforsamfundetsog kritikkensforanderlighed.yderligeremenervi,somtidligerebeskrevet,at hendesindividualistisketilgangerhæmmendeiensådanforstand,atdenikkei tilstrækkeliggradfordrermobiliseringaffolkettilatskabeforandring.det,atde kultiveredekapacitetererfastlagte,kanikkeforenesmedvoresidealfor demokratietsomkonstantforanderligt.selvomhendesteoriermererealiserbar, ogselvomhendesbegrebomdekultiveredekapacitetereranvendeligt,menervi, atdererbrugforenmereradikaltilgangtilkritiskuddannelseforudviklingenaf medborgereogdemokrati. 70

Konklusion- Vikankonkludere,atuddannelsetilenkritisktilgang,derskalskabeaktive medborgereogdermed detgode demokrati,rummerkomplekse sammenhænge.uddannelsebørformeenkritisktilgangisamfundsborgerne,så dekanblivemedborgere;enkritisktilgang,derskalværealtomsluttendeog radikalforatundgåreproduktionafuønskværdigestrukturerogmagtforhold. Menensådanuddannelsesprocesvilkonstantværeunderlagtparadoksale problemstillinger,derskaberenrisikoforobjektivisering,sombeskrevetveddet pædagogiskeparadoksogveduddannelsesomenstatsliginstitution. Uddannelsemåderforbestandigtstillesigkritisktilsinegenformogindhold.Vi måderforpositionereuddannelsesomenevigstræbenefterdetideelle,denmå konstantgåtilkantenafdetforsamfundettilladeligeogdetmuligttænkelige. Denskalværeenutopi,denskalikkeforståssomrealiserbar,meniovervejende gradforståssomentilnærmelseaf detgode.detfordrer,at dengode uddannelseogdenaktivekritikersammenhængendemedenforståelseaf demokratietsometideal,deraldrigkanopnås.idealetmåinkorporeresi samfundetsvæsen,denmåaldrigetableresigienstatiskform,dadet underkendersamfundetsmedborgeresomaktivtskabendesubjekter;viforstår derfordetideellesamfundsomuopnåeligt.menvimåiforlængelseheraf problematiserehanssimplificeredeudlægningafundertrykkelsenskarakterog omfang.deterikkeentydigt,hvordanviskalgenopfindefreireivorvestlige kontekst,hvorundertrykkerogundertryktikkeersåtydeligtforskelligartede somi60 ernesog70 ernesbrasilien.foratenteoriomkritiskuddannelsekan rummeetforandringspotentialeforvoressamfund,mådengenskabesivores kontekst;denmåskabesipraksis. 71

Litteraturliste Dewey,John(1996):ErfaringogOpdragelse.ChristianEjlersForlag,København. 5.Oplag.ISBN:87`7241`617`3 Christensen,Anne`MarieS.(2008):ModernedydsetikTArvenfraAristoteles. AarhusUniversitetsforlag,1.Udgave,1.Oplag.ISBN:978`87`7934`368`9 Freire,Paulo(1973):EducationforCriticalConsciousness.TheSeaburyPress, NewYork.ISBN:0`8164`9113`5 Fuglsang,Lars;Olsen,PoulBitsch(red.)(2009):VidenskabsteoriI SamfundsvidenskaberneTPåTværsafFagkulturerogParadigmer.Elling,Bo: Kritiskteori.RoskildeUniversitetsforlag,2.Udg,4.Oplag.ISBN:978`87`7867` 278`0 Howard,CraigC.(1991):TheoriesofGeneralEducation ACriticalApproach. Progressivism & Essentialism.MacmillianAcademicandProfessionalLTD. ISBN:0`333`51577`3 Howick,WilliamH.(1980):PhilosophiesofEducation. Progressivism,TheProof frompragmatism.2.udgave,theinterstateprinters&publishers,inc.illinois. ISBN:0`8134`2146`2 Kincheloe,JoeL.(2008):CriticalPedagogyPrimer.2.Udgave,PeterLang Publishing,NewYork.ISBN:978`1`4331`0182`3 Nussbaum,Martha(2010):NotforProfit:WhyDemocracyNeedstheHumanities. PrincetonUniversityPress.ISBN:978`691`14064`3 Nussbaum,Martha(1997):CultivatingHumanity AClassicalDefenseofReform inliberaleducation.harvarduniversitypress.isbn:0`674`17948 Internetkilder Boynton,Robert(1999):TheNewYorkTimesMagazine,WhoNeedsPhilosophy?: AProfileofMarthaNussbaum.T http://www.robertboynton.com/articledisplay.php?article_id=55 Besøgtd.28/05`2015 Burbules,NicholasC&Berk,Rupert(1999):CriticalTheoriesinEducation: ChangingTerrainsofKnowledgeandPolitics.Routledge. CriticalThinkingand CriticalPedagogy:Relations,DifferencesandLimits. https://books.google.dk/books?id=xrobaaaaqbaj&printsec=frontcover&hl=d a&source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=falsebesøgtd.28/05` 2015 72

Dewey,John(1910):HowWeThink.D.C,Heath&Co.` https://archive.org/stream/howwethink000838mbp#page/n9/mode/2up Besøgtd.28/05`2015 Katzer,Matthias,(2010):TheBasisofUniversalLiberalPrinciplesinNussbaum s PoliticalPhilosophy.PublicReason(2)2:60`75.` http://www.publicreason.ro/pdfa/34besøgtd.28/05`2015 Aloni,Nimrod.(2014):DialogicEducation.ITheEncyclopaediaofEducational PhilosophyandTheory,M.Peters,T.Besley,A.Gibbons,B.Žarnić,P.Ghiraldelli (eds.).23may,2015.`http://eepat.net/doku.php?id=dialogic_educationbesøgt d.28/05`2015 Oettingen,AlexanderVon(2010):AlmenPædagogikTPædagogikkens grundlæggendespørgsmål.gyldendalskeboghandel,nordiskforlaga/s, København,1.Udg.,1.Oplæg,s.36,ISBN:978`87`02`06565`7` https://books.google.dk/books?id=zdu7kmdrhlgc&printsec=frontcover&hl=da &source=gbs_ge_summary_r&cad=0#v=onepage&q&f=falsebesøgtd.28/05` 2015 Rogers,Carol(2002):DefiningReflection:AnotherLookatJohnDeweyand ReflectiveThinkingi TeachersCollegeRecord,Volume104,Number4,June.pp` 842`866.TeachersCollege,ColumbiaUniversity.` http://worldroom.tamu.edu/workshops/storytelling13/articles/rogers.pdf Besøgtd.28/05`2015 Shapiro,James(1998):TheNewYorkTimesMagazine,BeyondtheCultureWars` http://www.nytimes.com/1998/01/04/books/beyond`the`culture`wars.html Besøgtd.28/05`2015 73