Forslag til ny skolestruktur i Næstved Kommune Mere undervisning - færre mursten Tilrettet efter Børne- og Skoleudvalgets bemærkninger mm. på udvalgets møde den 27. oktober 2014 Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved 5588 5010 www.naestved.dk http://www.naestved.dk/borger/skoleudannelse/skolestruktur.aspx
Børne- og Skole har på sit møde den 27. oktober besluttet at anbefale Byrådet at beslutte a t udsende nedenstående forslag til ændring af skolestruktur og forbedring af de fremtidige rammer for folkeskolens undervisning i offentlig høring frem til den 20. januar 2015. Forslaget bygger på budgetforliget for 2015, hvor der bl.a. står: Derfor skal der med virkning fra 1. august 2015 gennemføres en strukturændring, der sikrer mest mulig læring for pengene. Strukturen skal være så robust, at den er økonomisk, pædagogisk og ledelsesmæssigt bæredygtig, at den kan tilbyde varierende læringsformer ikke mindst i udskolingen, bidrage til inklusionen, sikre den løbende kompetenceudvikling og bredden i lærernes undervisningsfag. Forligspartierne er enige om, at der snarest skal skabes klarhed over den nye struktur, således at unødig usikkerhed kan undgås blandt forældre, elever, ansatte og ledelse. Derfor skal så meget som muligt være på plads pr. 1. 8. 2015, herunder ansættelse af ledelse og strukturen for den enkelte skole. Udmøntningen af de fysiske rammer sker i takt med, at de praktiske og økonomiske muligheder, og i respekt for mulighederne for at etablere en privat - eller friskole. En egentlig lukning af en fysisk afdeling kan ikke ske før den 1. 8. 2016 med mindre forligspa r- tierne er enige om det. Forslaget frigør ca. 2,5 % af skolebudgettet 1 gennem en ændring af skolestrukturen. Det økonomiske mål er at skabe et årligt råderum på 13,4 mio. kr. gennem ny struktur og dermed bidrage til at indfri byrådets effektiviseringsmålsætning på børne- og ungeområdet. Vision Visionen bag forslaget bygger på den af Næstved Byråd vedtagne skolepolitik vedtaget den 24. juni 2014 (link), og ønsker at udvikle en folkeskole, der møder alle børn og unge professionelt og ambitiøst, så de bliver innovative og forandringsparate, og dermed i stand til at begå sig i et videnssamfund inden for de økonomiske rammer, som Næstved Kommune har råd til at anvende på folkeskolen. Det er vigtigt, at børnene i skolen trives, idet læring og trivsel er hinandens forudsætninger. Når børnene er i skole skal de møde en kompetent medarbejdergruppe, der samarbejder om at skabe mest mulig læring og trivsel. Ved etablering af større skoler er det centralt, at faglig udvikling og god trivsel kombineres. Der skal etableres overskuelige enheder på den store skole ved at operere med afgrænsede elevgrupper. Disse kan tilmed udfordres læringsmæssigt gennem eksempelvis holddannelse og øget samarbejde på tværs af årgange. Læring og trivsel vil i forslaget gå hånd i hånd. Strukturforslaget bidrager langt fra med tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at budgettet for børn og unge kommer i balance, men anviser et stykke af vejen. Hvis der nedlægges færre skoler og afdelinger end forslaget lægger op til, skal de manglende ressourcer findes på anden vis. I forslaget til ny struktur foreslås færre og dermed større skoledistrikter (i alt seks skoler i seks nye skoledistrikter) sammenlignet med de nuværende 17 skoler og 16 skoledistrikter. 1 Skolebudgettet til almenundervisning og SFO udgør over 500 mio. kr. i 2014. Side 2 af 17 sider
Ud over at frigøre økonomiske ressourcer gennem færre mursten har strukturforslaget til fo r- mål at fremme fleksibilitet og faglig bæredygtighed bl.a. for at: Give eleverne et fagligt løft ved at styrke fundamentet for fortsat pædagogisk og faglig udvikling, der fremmer alle elevers faglige niveau og sociale robusthed, som fører frem til, at mindst 95 % af en årgang evner at gennemføre en ungdomsuddannelse Styrke mulighederne for en anderledes og målrettet læring til mønsterbryderne i folkeskolen Sikre optimale udviklingsmuligheder for alle elever gennem bedre læringsmiljøer, herunder sikre at flest mulige elever inkluderes i den almene folkeskole Skabe bedre vilkår for også at udfordre de fagligt stærke elever Sikre stærke faglige miljøer på skolerne for også i fremtiden at kunne kompetenceudvikle, fastholde og rekruttere dygtige lærere og pædagoger De større skoledistrikter skal tilbyde målrettet læring, som fokuserer på den enkelte elevs behov, uanset sociale og individuelle udfordringer. Folkeskolereformen indebærer både mere undervisning og en anderledes undervisning og dette sikres bedst gennem en struktur, som giver flere ressourcer til læring og færre ressourcer bundet i mursten 2. Hvis de nydannede skoler har gæld nulstilles den, således at alle skoler får samme vilkår til at sikre en ny start. Denne nulstilling finansieres ud fra det frigjorte råderum. Baggrund Gennem de senere år er der opstået et øget misforhold mellem folkeskolernes økonomi og de krav og forventninger, der stilles til folkeskolen i et globaliseret og digitaliseret komplekst videnssamfund. I Næstved Kommune er der udsigt til færre penge til skoleområdet. Derfor er det nødvendigt at omprioritere skolebudgettet. I de kommende 8-10 år forventes elevtallet at falde. Forventningen er baseret på befolkningsprognosen, som tager bestik af flyttemønstre til og fra eksisterende og kommende bydele. Denne udvikling vil påvirke klassedannelsen på forskellig vis i de eksisterende skoledistrikter. Der vil opstå væsentlige ubalancer skolerne imellem - fx vil der være mange elever i de enkelte klasser på nogle skoler, mens andre skoler vil have få elever pr. klasse. Det er ikke fagligt og økonomisk holdbart 3. Det kan herudover konstateres, at skolerne ikke udnytter lokalekapaciteten fuldt ud. Der er ledig kapacitet nu, og den ledige kapacitet øges i løbet af de næste 8-10 år. 2 Ændringer i distriktsgrænserne får effekt i takt med at børnene fra år til år går videre fra børnehaveklasserne og til indskolingen samt ved, at søskendekriteriet, gældende i de tidligere skoledistrikter, gradvist får mindre betydning. Derfor indgår der ikke som forudsætning for dette forslags beregninger ændringer i distriktsgrænserne. 3 Beregningerne i dette høringsmateriale er baseret på Næstved Kommunes eksisterende elevtalsafhængige ressourcetildelingsmodel. Side 3 af 17 sider
Skolelederrollen har ændret sig markant de senere år, og skolereformen sætter et meget stærkt fokus på pædagogisk og faglig ledelse. Der er fortsat også brug for stærke administrative, økonomiske og planlægningsmæssige kompetencer, ligesom den strategiske ledelse har stor betydning i en decentral værdi- og målstyret organisation. Der vil med færre og større skoledistrikter være mulighed for at sammensætte stærke ledelsesteam, hvor forskellige faglige og personlige egenskaber komplementerer hinanden, således at der kan ske en fordeling af roller og opgaver, der både medfører en effektivisering og professionalisering af ledelsesopg a- ven. Der bør således ske en revurdering af opgavefordelingen i alle ledelsesteam i en ny struktur, herunder også en nytænkning af SFO-lederens rolle set i lyset af det øgede samarbejde mellem lærere og pædagoger i forhold til de nye opgaver og roller i den understøttende undervisning. Etablering af basis- og udskolingsskoler er et bærende element i forslaget. Etablering af flere basis- og udskolingsskoler tager udgangspunkt i erfaringer fra Sjølundsskolen og fra andre skoler med mange spor i udskolingen, og de er samlet set positive. Det bliver i forslaget muligt at tilbyde eleverne på de fleste udskolingsskoler flere linjer, flere valgfag, et inspirerende ungdomsmiljø, holddeling i øget omfang samt varieret og anderledes undervisning efter elevernes behov. Endvidere muliggør basis- og udskolingsskoler en større specialisering, som giver et godt udgangspunkt for at understøtte lærernes fælles forberedelse. Lukning af skoler og afdelinger har betydning for lokalsamfund. Det er vigtigt ved lukning af skoler at styrke sammenhængskraften på anden vis, fx ved fortsat at fremme kultur- og foreningsliv etc. I den forbindelse inviteres de enkelte lokalråd til i tæt samarbejde med relevante aktører i Næstved Kommune at fortsætte og intensivere et tæt samarbejde under de nye vilkår på skoleområdet. Alternativet til lukninger af skoler er, at den enkelte lærer ved Næstved Kommune skal undervise endnu mere, og dermed bliver der endnu mindre tid til forberedelse m.m. Dette alternativ er urealistisk og duer ikke. Almenundervisningen Folkeskolen skal danne og uddanne børn og unge så de kan klare sig senere i livet og folkeskolen skal i højere grad kunne støtte op om og udvikle hver enkelt elevs potentiale, så det undgås at ekskludere børn fra fællesskabet. Undervisningsdifferentiering og holddannelse er nogle af midlerne til at få den enkelte elevs potentiale udfoldet. De faglige og økonomiske muligheder for undervisningsdifferentiering og holddannelse bliver bedre, hvis der er flere spor på den enkelte årgang, da der dermed er flere elever, som kan støtte hinanden efter interesser og behov. Flere spor på den enkelte skole styrker også skolens økonomi. Indskolingen skal styrkes fagligt. Hvis en elev i 2. klasse har særlige behov for at blive bedre til fx læsning, skal der være flere ressourcer til at tage hånd om dette. Det kræver løbende faglig kompetenceudvikling for lærere med henblik på at sikre, at alle lærere i 2020 har undervisningskompetence i de fag, som de underviser i. Denne kompetenceudvikling kræver en mere rummelig økonomi på den enkelte skole, end den nuværende skolestruktur giver mulighed for. Gennem større enheder vil den enkeltes skoles økonomi blive mindre sårbar. Udskolingen skal videreudvikles, så eleverne bliver bedre rustet til at tage en ungdomsudda n- nelse. Der skal tilbydes valgfag og faglige specialiseringer i udskolingen, ligesom det sociale ungdomsmiljø skal vedligeholdes og udvikles. Den målrettede læring etableres tillige gennem tværgående udskolingsforløb på tværs af matriklerne inden for det enkelte skoledistrikt. Side 4 af 17 sider
Specialundervisningen Den hidtidige inklusionsindsats skal fortsættes og intensiveres med den nye struktur og reform. Alle elever er vigtige deltagere i det sociale fællesskab, og skal mødes med anerkendelse, tilpassede udfordringer og derigennem blive bevidste om egen formåen. De skal bevare lysten og motivationen til at lære nyt og kunne bruge deres viden om, hvad de kan, og hvad de lærer, så de kan blive så dygtige som muligt. Det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne via et øget samarbejde på hver af de nye skoler for at kunne målrette den pædagogiske indsats over for det enkelte barn. Strukturen skal således understøtte, at den hidtidige inklusionsindsats fortsættes og intensiveres. Det betyder, at der skal være mulighed for i den almene undervisning at kunne tilrettelægge unde r- visningen, så alle elevers behov imødekommes. Den lille andel af elever, som af forskellige årsager ikke vurderes at have fagligt eller socialt udbytte af en tilknytning til almenskolen, skal fortsat have et særligt undervisningstilbud. Andelen af denne gruppe af elever forventes at blive reduceret bl.a. ved øget inklusion, sådan at Næstved Kommune kan leve op til en målsætning om, at højst 4 % af eleverne modtager specialundervisning i specialklasser. De nuværende skoler nedlægges En fremtidssikring af skolernes læringsmiljøer forudsætter, at ressourcerne i højere grad samles på færre og økonomisk mere bæredygtige skoler. Det opnås ved, at alle nuværende skoler nedlægges 31. juli 2015 og at der oprettes seks nye skoler pr. 1. august 2015, hvor princippet med basis- og udskolingsskoler kombineres med skoler på flere matrikler, idet de fysiske nedlæggelser først gennemføres 1. august 2016 jf. nedenstående: 1. Skole 1 Borup Ris Skolen: 0.-9. klasse (afdeling Grønbro lukkes pr. 31. juli 2016) Hyllinge Skole: Lukkes pr. 31. juli 2016 Karrebæk Skole: 0.-6. klasse Lille Næstved Skole: 0.-9. klasse 2. Skole 2 Lundebakkeskolen: 0.-6. klasse (afdeling Holme-Olstrup lukkes pr. 31. juli 2016) Holmegaardskolen: 0.-9. klasse 3. Skole 3 Sct. Jørgens Skole: Sydbyskolen: 0.-9. klasse 0.-6. klasse 4. Skole 4 Kildemarkskolen: 7.-9. klasse Kalbyrisskolen: 0.-6. klasse Rønnebæk Skole: 0.-6. klasse Sjølundsskolen: Lukkes pr. 31. juli 2016 5. Skole 5 Korskildeskolen: Fladsåskolen: 0.-6. klasse 0.-9. klasse Side 5 af 17 sider
6. Skole 6 Herlufmagle Skole: Susålandets Skole: Holsted Skole: 0.-6. klasse 0.-9. klasse 0.-9. klasse Konsekvenserne er følgende: Skole 1: Borup Ris Skolen, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole sammenlægges. Borup Ris Skolens afdeling Grønbro lukkes og eleverne flyttes til Borup Ris Skolens a f- deling Fuglebjerg. Matrikel Borup Ris Skolen har undervisning fra 0.-9. klasse Matrikel Karrebæk Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Lille Næstved Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse (på matriklerne Karrebækvej og Herlufsholmsvej) Hyllinge Skole lukkes og eleverne flyttes til matrikel Lille Næstved Skole Den nye skole rummer følgende matrikler: Karrebækvej og Herlufsholmsvej (nuværende Lille Næstved Skole), Fuglebjerg (nuværende Borup Ris Skolen) og Kirkebakken (nuværende Karrebæk Skole) Skole 2: Lundebakkeskolens afdeling Holme-Olstrup lukkes og eleverne flyttes til Lundebakkeskolens afdeling Toksværd. Lundebakkeskolen og Holmegaardskolen samme n- lægges. Matrikel Lundebakkeskolen er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleve r- ne går på matrikel Holmegaardskolen, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Toksværd (nuværende Lundebakkeskolen) og Holmegaardsvej (nuværende Holmegaardskolen) Skole 3: Sydbyskolen og Sct. Jørgens Skole sammenlægges. Matrikel Sydbyskolen (Parkvej og Nygårdsvej) er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Sct. Jørgens Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Parkvej og Nygårdsvej (nuværende Sydbyskolen) og Manøvej (nuværende Sct. Jørgens Skole) Skole 4: Kalbyrisskolen og Kildemarkskolen sammenlægges. Alle 0.-6. klasserne går på matrikel Kalbyrisskolen og alle 7.-9. klasserne går på matrikel Kildemarkskolen Rønnebæk Skole og Kalbyrisskolen sammenlægges. Matrikel Rønnebæk Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Kildemarkskolen, der rummer elever fra 7.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Englebjergvej (nuværende Rønnebæk Skole), Kildemarksvej (nuværende Kildemarkskolen) og Solsikkevej (nuværende Kalbyrisskolen) Skole 5: Korskildeskolen og Fladsåskolen sammenlægges. Matrikel Korskildeskolen er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Fladsåskolen, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Korskildevej (nuværende Korskildeskolen) og Mogenstrup Parkvej (nuværende Fladsåskolen) Side 6 af 17 sider
Skole 6: Holsted Skole, Susålandets Skole og Herlufmagle Skole sammenlægges. Matrikel Herlufmagle Skole er basisskole til og med 6. klasse, hvorefter eleverne går på matrikel Susålandets Skole, der rummer elever fra 0.-9. klasse Den nye skole rummer følgende matrikler: Åsøvej (nuværende Susålandets Skole), Helgesvej (nuværende Herlufmagle Skole) og Holsted Allé (nuværende Holsted Skole) Sjølundsskolen lukkes. 2/6 af eleverne flyttes til Lille Næstved Skole, 1/6 af eleverne til Kildemarkskolen og 3/6 til Sct. Jørgens Skole idet de fortsætter på de skoler, som de nuværende 0-6-klassede skoler sammenlægges med. Hyllinge Skole, Sjølundsskolen, afdeling Grønbro på Borup Ris Skolen og afdeling Holme-Olstrup på Lundebakkeskolen kan sælges. Dette provenu er ikke beregnet Den fremtidige placering af 10. klasserne afventer udmøntningen af erhvervsskolereformen og en etablering af EUD10, som er et erhvervsrettet tiende skoleår. Børne - og Skoleudvalget og Center for Uddannelse drøfter disse forhold med Sjølundsskolen, Ungdomsskolen og de tre erhvervsskoler i området. 10. klasse indarbejdes i strukturen, når rammerne er fastlagt. Hver af de seks skoler udgør én skole, ét skoledistrikt, én bestyrelse, ét budget, én elevgruppe, én personalegruppe og én skoleledelse. Høringsforslaget indebærer, at den gennemsnitlige klassekvotient ændres fra 22,6 til 23, 5 i 2016/2017 og fra 21,6 til 22,5 i 2022/2023. Endvidere fremgår det af bilag C, at elevtalle t går tilbage for de seks skoler: Fra 7.999 elever i 2016/2017 til 7.393 i 2022/2023. Som konsekvens af strukturændringerne skal der gennemføres nyvalg til bestyrelserne for de nye skoler med tiltrædelse 1. august 2015. Bestyrelserne kan efter eget ønske danne ove r- gangsråd, der kan understøtte fusionsprocessen med den viden og erfaring, de siddende bestyrelser har. Umiddelbart efter vedtagelse af et forslag til ny struktur vil der blive udpeget nye ledelsesteam for de seks nye skoler. De nye ledelsesteams opgave er i dialog med skolebestyrelser og MED-organisation at etablere den nye organisation, baseret på inddragelse af og dialog med medarbejdere, samt dialog med alle øvrige interessenter. Dannelsen af nye, større skoledistrikter sikrer én ledelse og én medarbejdergruppe, hvilket vil styrke mulighederne for samarbejdet mellem skolens matrikler. Dannelsen af nye og større skoledistrikter sikrer tillige fleksibilitet og bæredygtighed, og muliggør fortsat, at der kan opbygges trygge, nære miljøer på hver enkelt skoles matrikler. Der skal fastlægges nærmere spilleregler for skoleledelsens kompetence til at fordele undervisningsaktiviteter på de enkelte matrikler. Eksempelvis er det Byrådet, der godkender eventuelle forslag om nedlæggelser af matrikler på den enkelte skole. Som tidligere anført i note baserer de økonomiske beregninger sig på den eksisterende elevtalsafhængige ressourcetildelingsmodel. Det er muligt i fremtiden at udvikle denne tildelingsmodel, eksempelvis i forhold til at operere med tilførsel af ekstra ressourcer til skoler med særlige behov, baseret på forældrenes socioøkonomiske baggrund eller på den enkelte skoles faglige resultater. Disse ekstra ressourcer skal i så fald skaffes andet steds blandt skolerne. Den nye skolestruktur skaber øgede muligheder for at udvikle stærke faglige, pædagogiske og didaktiske miljøer for medarbejderne. Deres faglige kompetencer vil i højere grad kunne anvendes ved at flere lærere underviser i relativt få fag (undervisningskompetence) med de for- Side 7 af 17 sider
dele, det medfører omkring forbedrede undervisningsvilkår mv. Tilsvarende for pædagogerne, hvor deres særlige kompetencer endnu bedre kan bidrage til det enkelte barns sociale og faglige udvikling. Gennem øget pædagogisk ledelse kan der sættes særlig fokus på medarbejdernes faglige spa r- ring og på at benytte digitale læremidler og undervisningsmaterialer mv. Det fremlagte forslag indebærer, at det i langt højere grad bliver muligt at praktisere en sammenhængende indsats for hele 0-18 års området. Skolerne kan eventuelt tilføres medarbejderressourcer, som i dag er placeret centralt, med henblik på at sikre, at de enkelte medarbejdere kommer tættere på opgaveløsningen og de børn, som ressourcer og indsatsen skal rettes mod. Det kunne eksempelvis være psykologer, socialrådgivere/familierådgivere eller pædagogiske konsulenter, som fremover kan tilknyttes de seks nye skoledistrikter organisatorisk. Det tilkendegives, at den ny struktur, som bliver vedtaget, skal evalueres efter 3 år, dvs. i august 2019. Evalueringen skal omfatte vurderinger fra forældre, elever, ledelse/medarbejdere samt skolebestyrelserne. Endvidere skal indgå data, der belyser elevernes faglige progression i anonymiseret form, således at elevernes faglige progression inden strukturændringen sa m- menlignes med den faglige progression 3 år efter strukturændringen. Desuden indgår elevernes og medarbejdernes trivsel i evalueringen af strukturen. Evalueringen i august 2019 skal tillige vurdere effekt af folkeskolereformen, set i sammenhæng med effekt af ny struktur. Den nye struktur skal styrke udskolingen. Dette kan ske ved, at: Udskolingens valgfag, toninger og variation i tilbud øges, herunder at flere profiler i udskolingen bliver en realitet Fremme økonomisk bæredygtige klassestørrelser i udskolingen Understøtte nye ungdomsmiljøer for elever i udskolingen, som styrker trivsel og personlig udvikling Sikre, at undervisning sker med lærere, der har undervisningskompetencer i faget samt at undervisning gennem holddannelse på tværs af årgangene bliver mere udbredt Ovenstående intentioner betyder, at det er nødvendigt at styrke og samle ressourcerne gennem et øget samarbejde på hver af de nye skoler, for på den måde at kunne målrette den pædagogiske indsats over for den enkelte elev. Strukturen skal også medvirke til, at skoler i områder med særlige sociale udfordringer, kan udvikle profiler, der i særlig grad understøtter arbejdet med disse børn og familier. Den nye skolestruktur i dette forslag vil, når det er fuldt implementeret, frigøre ca. 13,4 mio. kr. årligt. Frigørelsesbeløbet skal dels anvendes til at nulstille skolernes gæld, dels skal det bidrage til at opfylde de politisk aftalte effektiviseringskrav på børne- og ungeområdet. De beregnede anlægsudgifter ved etablering af nye skoler udgør ca. 30,4 mio. kroner, hvoraf nye faglokaler udgør 16,8 mio. kroner og lokaleudbygninger udgør de resterende 13,6 mio. kroner. Beregningen af anlægsudgifter har forudsat en øget fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser, således at behov for hjemklasser i dette forslag er mindsket til fordel for en øget anvendelsesgrad af øvrige lokaler. Endvidere er afsat økonomiske midler til faglokaler til primært udskolingen. Trafikforhold i den nye struktur Side 8 af 17 sider
Forslaget til ny skolestruktur vil ændre transporten til og fra skole for mange elever. Der er budgetteret med en øget udgift til den skolemæssige befordring på ca. 1,3 mio. kroner. Det skal fremhæves, at de eksisterende cykelstier vil levere et væsentligt bidrag i forhold til at skabe trygge skoleveje. Der skal fortsat være fokus på sikre skoleveje, hvorfor der i foråret 2015 vil blive gennemført en undersøgelse af skoleveje og trafiksikkerhed i forhold til den nye skolestruktur. Anvendelse af ledig bygningskapacitet Skolernes bygninger anvendes i forskelligt omfang af lokalsamfundenes beboere til fritidsaktiviteter. I løbet af og i forlængelse af høringsperioden vil denne anvendelse blive belyst, og løsningsmuligheder i forhold til den fremtidige anvendelse af bygningerne vil forventeligt kunne indgå i den offentlige debat. I høringsperioden gennemføres endvidere en undersøgelse af, hvordan de overskydende skolebygninger kan anvendes i fremtiden. Det skal i den forbindelse vurderes, om der nogle steder kan etableres børneuniverser, hvor dagtilbud m.m. bliver placeret sammen med en skole. Børne- og Skoleudvalget har ikke taget stilling til dette, men der henvises til en oversigt over mulige placeringer. Denne oversigt indgår i høringsmaterialet som bilag D. Offentlig høring og vedtagelse Skolestrukturforslaget sendes til offentlig debat frem til 20. januar 2015 kl. 12.00 og offentliggøres på kommunens hjemmeside og i lokalpressen. Den offentlige debat gennemføres i henhold til folkeskolelovens 24, stk. 4. Børne- og Skoleudvalget vil i høringsperioden arrangere et offentligt møde om skolestrukturen. Efter høringens afslutning den 20. januar vil der blive samlet op på debatten og de indkomne høringssvar, hvorefter Børne- og Skoleudvalget vil udarbejde en anbefaling til Byrådet Hvis der er fremsat indsigelser mv. mod forslaget, kan vedtagelsen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen som udløber den 20. januar 2015 kl. 12 Byrådet behandler indsigelserne og vedtager følgelig strukturændringerne i den endelige form på møde den 24. februar 2015. Side 9 af 17 sider
Efter vedtagelse af forslag Der etableres en projektorganisation, der i samarbejde med de nye skoleledelser skal forberede gennemførelsen af den nye skolestruktur. Så meget som muligt af strukturforslaget skal gennemføres pr. 1. august 2015, herunder ansættelse af ledelse på de nye skoler. Børne- og Skoleudvalget vil involvere skolebestyrelserne i fusionsarbejdet og drøft e hvordan forældredemokratiet skal organiseres i den nye struktur. I forbindelse med strukturbeslutningen findes overgangsløsninger, med henblik på at undgå, at nogle børn skal starte et nyt sted, for året efter at blive flyttet til et andet. I overgangsperioden vil der blive arbejdet med fusionsprocesser mellem skolernes forskellige matrikler, ligesom der indgår en konkret proces omkring udbygning/ombygning af de fremtid i- ge matrikler. Der afsættes midler til fusionsaktiviteter for ledelser, ansatte og skolebestyrelser. Side 10 af 17 sider
Bilag A: Seks nye skoler Tabel 1. Oversigt over forslaget Matrikler Før ændring Efter ændring Borup Ris Skolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Fladsåskolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Herlufmagle Skole 0.-9. klasse 0.-6. klasse Holmegaardskolen 0.-9. klasse 0.-9. klasse Holsted Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Hyllinge Skole 0.-6. klasse Lukket Kalbyrisskolen 0.-9. klasse 0.-6. klasse Karrebæk Skole 0.-6. klasse 0.-6. klasse Kildemarkskolen 0.-9. klasse 7.-9. klasse Korskildeskolen 0.-9. klasse 0.-6. klasse Lille Næstved Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Lundebakkeskolen 0.-9. klasse 0.-6. klasse Rønnebæk Skole 0.-6. klasse 0.-6. klasse Sct. Jørgens Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Sjølundsskolen 7.-10. klasse Lukket Susålandets Skole 0.-9. klasse 0.-9. klasse Sydbyskolen 0.-6. klasse 0.-6. klasse Tabel 2. Nogle elever skal flytte matrikel Matrikler Borup Ris Skolen Får tilført elever fra følgende matrikler: Afdeling Grønbro lukkes (elever flyttes til afdeling Fuglebjerg) Afgiver elever til følgende matrikler: Fladsåskolen 7.-9. klasse fra Korskildeskolen Herlufmagle Skole 7.-9. klasse til Susålandets Skole Holmegaardskolen 7.-9. klasse fra Lundebakkeskolen Holsted Skole Hyllinge Skole 0.-6. klasse til Lille Næstved Skole Kalbyrisskolen 0.-6. klasse fra Kildemarkskolen 7.-9. klasse til Kildemarkskolen Karrebæk Skole Kildemarkskolen 7.-9. klasse fra Kalbyrisskolen samt 1/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen 0.-6. klasse til Kalbyrisskolen Korskildeskolen 7.-9. klasse til Fladsåskolen Lille Næstved Skole 0.-6. klasse fra Hyllinge Skole samt 2/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen Lundebakkeskolen Rønnebæk Skole Sct. Jørgens Skole Sjølundsskolen Susålandets Skole Sydbyskolen Afdeling Holme-Olstrup lukkes (elever flyttes til afdeling Toksværd) 3/6 af 7.-9. klasse fra Sjølundsskolen 7.-9. klasse fra Herlufmagle Skole 7.-9. klasse til Holmegaardskolen 2/6 af 7.-9. klasse til Lille Næstved Skole, 1/6 af 7.-9. klasse til Kildemarkskolen samt 3/6 af 7.-9. klasse til Sct. Jørgens Skole Side 11 af 17 sider
Tabel 3. Overslag over økonomiske konsekvenser Økonomiske konsekvenser (mio. kr.) Årlige driftsmæssige konsekvenser i implementeringsåret Årlige driftsmæssige konsekvenser fra år 1 efter implementeringsåret Anlægsmæssige konsekvenser Driftsøkonomiske konsekvenser: Ledelse, inkl. SFO-ledelse -0,7-1,8 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Bygningsdrift, rengøring og energi -2,7-6,6 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Rationel klassedannelse -2,6-6,4 / Driftsøkonomiske konsekvenser: Skolemæssige transportudgifter 0,5 1,3 / Anlægsøkonomiske konsekvenser: Lokaleudbygninger / / 13,6 Anlægsøkonomiske konsekvenser: SFO-lokaleudbygninger / / 0,0 Anlægsøkonomiske konsekvenser: Nye faglokaler / / 16,8 I alt -5,6-13,4 30,4 Note: Negativt fortegn svarer til en besparelse. Anlægsudgifterne vedrører lokaleudbygninger på matriklerne Lille Næstved Skole (4 lokaler) og Sct. Jørgens Skole (4 lokaler). Hertil kommer 2 faglokaler på matriklen Lille Næstved Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til biol o- gi), 2 faglokaler på matriklen Sct. Jørgens Skole (1 faglokale til fysik/kemi og 1 faglokale til biologi) samt 1 faglokale på matriklen Kildemarkskolen (1 faglokale til fysik/kemi). Side 12 af 17 sider
Bilag B: Forudsætninger, antagelser og afgrænsninger Forslaget bygger på en række centrale forudsætninger: Der anvendes en klassedannelsesregel med 28 elever pr. klasse Kapaciteten på skolerne omfatter generelt set de lokaler, hvori der kan gennemføres undervisning af klasser. Klasselokalerne er opdelt efter areal, således at det antages, at der kan være op til 24 elever i lokaler under 50 kvadratmeter, 26 elever i klasselokaler over 50 kvadratmeter og under 60 kvadratmeter samt op til 28 elever i lokaler over 60 kvadratmeter Den fremtidige struktur skal være i overensstemmelse med de arbejdsmiljømæssige regler, herunder krav til arealanvendelsen i det enkelte klasselokale Forslaget forudsætter en større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af undervisningen på tværs af klasser, således at antallet af hjemklasser mindskes til fordel for en øget a n- vendelse af øvrige lokaler Beregningerne af de økonomiske konsekvenser er baseret på budgetbeløb, elevtalsprognoser, tildelingsmodel m.m. Der er ikke taget højde f or implementeringsomkostninger I implementeringsåret beregnes de driftsmæssige konsekvenser i 5 ud af årets 12 måneder, mens de driftsmæssige konsekvenser fra år 1 efter implementeringsåret beregnes med fuldt, årligt gennemslag De økonomiske konsekvenser bestemmes for følgende: Der beregnes driftsøkonomiske konsekvenser som følge af besparelser til skoleledelser og SFO-ledelser De økonomiske konsekvenser som følge af et øget/ændret behov for befordring forårsaget af en ændret struktur er beregnet. Der regnes således på de skolemæssige transportudgifter, og ikke på forhold vedrørende busser, buslinjer, anlægsmæssige etableringer af sikre overgange over veje mv. De anlægsøkonomiske konsekvenser beregnes i relation til behovet for etablering af nye klasselokaler, nye SFO-lokaler og nye faglokaler. Der beregnes ikke anlægsøkonomiske konsekvenser for øvrige typer lokaler og rum, herunder eksempelvis supple rende forberedelseslokaler til personale, personalerum mv. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye klasselokaler hhv. nye SFOlokaler gennemføres ud fra antagelsen om, at der etableres et lokale på 100 kvadratmeter til i alt 1,7 mio. kr. De anlægsøkonomiske omkostninger forbundet med nye faglokaler er baseret på forventede omkostninger til kloak-, murer-, tømrer- og malerarbejde, VVS, ventilation og el-arbejde, inventararbejde, projektering og tilsyn samt øvrige omkostninger. Side 13 af 17 sider
De driftsøkonomiske konsekvenser som følge af færre klasser og dermed færre medarbejderressourcer (udelukkende lærere) er bestemt ud fra forskellen mellem det samlede antal klasser før ændringen og det samlede antal klasser efter en given ændring. I beregningen er der taget udgangspunkt i, at såfremt der er én klasse færre sker der en besparelse på 1,362 lærerressource. De 1,362 lærerressourcer er et gennemsnit af tildelingsmodellens værdier for de forskellige årgange i 0.-10. klasse (mellem ca. 1,2 på de mindre årgange til ca. 1,5 på de ældre årgange) I beregningen af de økonomiske konsekvenser indgår ikke en opgørelse af et forventet provenu ved salg af ejendom Øvrige forudsætninger: Det elevtalsmæssige udgangspunkt er Næstved Kommunes elevtalsprognose, som på skoledistriktsniveau prognosticerer antallet af elever på normalområdet frem til 2022/2023 Antallet af elever i specialklasser og dermed også antallet af specialklasser antages uændret frem til 2022/2023 (i alt 64 klasser) Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til privatskolerne forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Søgningen, herunder den historiske udvikling i søgemønstret, til andre folkeskoler end distriktsskolen (anvendelse af det frie skolevalg) forudsættes uændret i perioden frem til 2022/2023 Den administrative praksis i forhold til udmøntningen af det frie skolevalg er forudsat uændret Flyttemønstret for eleverne hen over skoleåret forudsættes uændret over tid for den enkelte skole Vedrørende de økonomiske forudsætninger i øvrigt henvises til hovedrapporten fra Brøndum & Fliess, afsnit 4.6 side 49 til 56. Oplysningerne er tilgængelige på skolestrukturhjemmesiden (link). Side 14 af 17 sider
Bilag C: Udvikling i elevtallet samlet og på de seks nye skoler 2015/ 2016 2016/ 2017 2017/ 2018 2018/ 2019 2019/ 2020 2020/ 2021 2021/ 2022 2022/ 2023 Skole 1 1.901 1.889 1.875 1.859 1.847 1.829 1.817 1.802 Skole 2 965 941 905 872 846 824 799 777 Skole 3 1.420 1.436 1.438 1.427 1.418 1.400 1.397 1.375 Skole 4 1.224 1.248 1.267 1.275 1.285 1.265 1.262 1.247 Skole 5 947 935 912 891 878 855 837 806 Skole 6 1.592 1.551 1.515 1.483 1.456 1.422 1.411 1.385 I alt 8.049 7.999 7.911 7.807 7.729 7.595 7.522 7.393 Kilde: Næstved Kommunes elevtalsprognose, ekskl. 10. klasser. Note: 1. Skole 1: Borup Ris Skolen, Hyllinge Skole, Karrebæk Skole og Lille Næstved Skole 2. Skole 2: Lundebakkeskolen og Holmegaardskolen 3. Skole 3: Sct. Jørgens Skole og Sydbyskolen 4. Skole 4: Kildemarkskolen, Kalbyrisskolen, Rønnebæk Skole og Sjølundsskolen (2/6 af 7.-9. klasses eleverne fra Sjølundsskolen flyttes til Lille Næstved Skole, 1/6 af 7.-9. klasses eleverne til Kildemarkskolen og 3/6 af 7.-9. klasses eleverne til Sct. Jørgens Skole) 5. Skole 5: Korskildeskolen og Fladsåskolen 6. Skole 6: Herlufmagle Skole, Susålandets Skole og Holsted Skole Side 15 af 17 sider
Bilag D: Muligheder for etablering af børneuniverser Muligheder for etablering af børneuniverser: 1) Etablering af "førskoleordninger" jf. bestemmelserne i Folkeskoleloven 3, stk. 7, for at kunne opretholde skoler i landområderne for de mindste børn. Jfr. Folkeskoleloven 3 stk. 7 kan der på små skoler - under 150 børn - med tilladelse fra Undervisningsministeren etableres skolefritidsordninger til børn fra de fylder 3 år, som man tidligere havde i Skelby og Tybjerg Denne model kan overvejes anvendt i områder, hvor der ligger daginstitutioner, som kun har børnehavebørn da kravet er at børn skal være fyldt 3 år. Man skal være opmærksom på, at der stilles andre krav til lokaler til SFO-børn end til undervisning, jf. Bygningsreglementet. Det vil også være nødvendigt med etablering af legeplads for små børn. 2) Overflytning af en daginstitution i skolens område og så lukning/salg af institutionen. Dette kan ske som a) en selvstændig institution i lokaler på en skole eller jf. Folkeskolelovens 24 A med en fælles ledelse og bestyrelse på afdelinger under 300 børn eller i landområder (så er det fortsat en institution jf. Dagtilbudsloven). Det vil være muligt at overflytte en daginstitution i et lokalområde til ledige lokaler på en skole. Det vil kunne ske efter to forskellige modeller jf. ovenfor. Det kræver igen indretning af lokalerne jf. Bygningsreglementets regler om dagtilbud. Især vil etablering af vuggestueforhold kræve relativt store fysiske ændringer. I det følgende beskrives kort, hvilke muligheder der umiddelbart ses. Borup Ris Skolen - Grønbroafdeling. Sandved Børnehus (den gamle skole i Sandved) ligger i området. Har 2 vuggestuegrupper og 2-3 børnehavegrupper. Her kunne det være en selvstændig daginstitution på skolen eller en 24 A ordning. Herlufmagle skole. Der ligger 3 daginstitutioner i området, hvoraf den ene har en afdeling i Tybjerg. Børnehjørnet i Gelsted - 2 børnehavegrupper og en afdeling med ca. 1½ børnegruppe i T y- bjerg. Elverhøj og Tromlehuset i Herlufmagle. 1 vuggestuegruppe, ca. 4 børnehavegrupper + et re s- sourcetilbud for 5 børn med særligt behov. Børnehjørnet kunne flyttes som en 3 stk. 7 ordning. Elverhøj/Tromlehuset kunne være en selvstændig institution eller en 24 A. Korskilde: Tappernøje børnehus. Ligger i Brøderup. Har 3 vuggestue- og 3 børnehavegrupper + et resursetilbud for 5 børn. Børnehaven Nattergal - ligger mellem Tappernøje og Brøderup. Har 3 børnehavegrupper. Her er de samme muligheder som under Herlufmagle. Men da Tappernøje Børnehave er en ny institution med 3 vuggestuegruppe, så vil det måske ikke være hensigtsmæssigt at lukke den. Side 16 af 17 sider
Rønnebæk Skole. Der ligger ingen daginstitutioner i distriktet. Hvis der skulle oprettes en SFO for børn fra 3 år jf. 3 stk. 7, så skal der nedlægges et tilsvarende antal børnepladser i Næstved syd. Et andet alternativt kunne være, at udnytte Rønnebæk Skoles fokus på naturaktiviteter ved, at overveje flytning og dermed lukning af Frit 16 og de to "naturbusser" de har. Det vil kræve, at der findes basislokaler til børnene samt parkering af busserne ved skolen. Kalbyrisskolen. I skolens distrikt ligger 2 børnehaven (Lillevang og Børnely). De har 6/7 børnegrupper + et ressourcetilbud i Børnely. Herudover ligger der to integrerede institutioner - Sommerfugl og Pilegården. De har i alt 4 vuggestue- og 5 børnehavegrupper. Så her kan alle 3 modeller bringes i spil. Ud fra en økonomisk betragtning (anlægsmidler) så virker det mest naturligt at se på en 3,7 ordning. Hyllinge Skole. I området ligger en selvejende børnehave. Der kan etableres en 3 stk. 7 SFO-ordning, men pga. ejerforholdet i børnehaven, kan den ikke "tvinges" til at lukke og dermed er muligheden for børnehaven, at fortsætte som en privat institution. Det vurderes umiddelbart ikke hensigtsmæssig at foretage ændringer i Hyllinge på grund af ejerforholdet. Alternativt kan overvejes forhandling med besty relser, hvis en flytning er afgørende for at bibeholde skolen i området. Karrebæk Skole. Humlehaven har som daginstitution 1 vuggestuegruppe og 3 børnehavegrupper. Kan overflyttes enten som en selvstændig daginstitution eller en 24 A ordning. Susålandets Skole. Som nabo til skolen ligger Glumsø bh. i en ældre ejendom. Der er 2 børnegrupper. Kan overføres som en 3,7 ordning. I området ligger to integrerede daginstitutioner. Haletudsen med 2 vg. Og 2 bh. grupper (er fra 2007) og Rumlepotten med 3 vuggestuegruppe Og 3 børnehavegrupper. Ud fra en økonomisk betragtning (anlægsmidler) og da det er relativ nye daginstitutioner, så vil det nok ikke kunne betale sig at flytte disse institutioner over som selvstændige daginstit u- tioner eller som 24 A. Side 17 af 17 sider