Vejforum 2017, Nyborg Strand, d. 6.-7. december Vejens skadespoint og trafiksikkerhed Er der behov for et nyt skadespoint, som kan benyttes som trafiksikkerhedsindikator? Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc kija@dtu.dk Mette Møller, Seniorforsker mette@dtu.dk Ninette Pilegaard, Seniorforsker nipi@dtu.dk
Modellering af infrastruktureffekter på trafikuheld Formål: 1. Analysere om vejens udformning og tilstand har en effekt på trafikuheld 2. Undersøge den samfundsøkonomiske værdi af infrastruktureffekter på trafikuheld Udførelse: Primært af mig med rådgivning fra to seniorforskere med kompetencer indenfor transport økonomi og trafikant adfærd. Finansieret af: Sikre veje, Asfaltindustrien og DTU Management Engineering/Transport DTU
Baggrund Vejdata bliver primært brugt til at vurdere hvornår det økonomisk bedst kan betale sig at udbedre vejen og dens belægningsskader En alvorlig personskade i et trafikuheld koster samfundet ca. 4,6 mio. kr. i personrelaterede omkostninger (Transportministeriet, 2017) Begrænset med viden omkring dårlig vedligeholdte vejes sammenhæng med trafikuheld Nye studier har vist en sammenhæng mellem cyklistuheld og vejens stand (Janstrup et al. 2017)
Formål Vejens tilstand bliver vurderet ud fra et såkaldt skadespoint, kan trafiksikkerhed tænkes ind i det såkaldte skadespoint? Aarhus, Odense og Køge kommune som case: At undersøge om vejens skadespoint kan benyttes som en indikator for hvor sikker vejen er og om trafiksikkerhed skal indgå i beregningerne for vejens skadespoint
Data
Data Vejens skadespoint: skadesomfang(%) SP faktor = skadesvægt 100 Belægningsskader Navn Alvorlighed Vægt Revner Bredde < 0,5 cm 0,25 Bredde 0,5-3 cm 0,50 Bredde > 3 cm 0,75 Krakeleringer Små < 0,05 m 2 3,00 Middelstore 0,05-0,5 m 2 4,00 Store > 0,5 m 2 4,00 Rivninger Udtørring 0,05 Mørteltab 0,70 Stentab 1,00 Afskalninger Små < 0,05 m 2 2,50 Middelstore 0,05-0,5 m 2 5,00 Store > 0,5 m 2 7,50 Belægningsskader Navn Alvorlighed Vægt Slaghuller Små < 0,05 m 2 5,00 Middelstore 0,05-0,5 m 2 7,50 Store > 0,5 m 2 10,00 Lunker og Dybde < 2 cm 2,00 sætninger Dybde 2-4 cm 4,00 Dybde > 4 cm 6,00 Sporkøring Dybde < 5 mm 0,00 Dybde 5-15 mm 0,10 Dybde 15-25 mm 0,20 Dybde > 25 mm 0,30
Data Uheldsanalysen inkluderer 3 kommuner: Aarhus, Odense og Køge I denne analyse ses udelukkende på uheld som er sket på en kommunevej i perioden 2011-2016. 11.347 uheld på vejnettet 29.907 strækninger 8.349 uheld kunne kædes til en strækning + 6.499 strækninger hvor der ikke er sket uheld -
Resultater: Vejens skadespoint Pct. Fordelingen af skadespoint på vejstrækninger uden uheld Pct. Fordelingen af skadespoint på vejstrækninger med uheld Strækninger uden uheld Skadespoint Værdi Min 0,00 Max 61,00 Gennemsnit 1,81 Median 1,21 Standardafvigelse 2,19 0,25 fraktil 0,33 0,75 fraktil 2,56 0,99 fraktil 8,65 Strækninger med uheld Skadespoint Værdi Min 0,00 Max 16,82 Gennemsnit 1,30 Median 1,09 Standardafvigelse 1,23 0,25 fraktil 0,44 0,75 fraktil 1,79 0,99 fraktil 5,15
Resultater: Vejens skadespoint Vejens skadespoint fordelt på uheldets alvorlighedsgrad Dræbte Alvorligt Strækninger med uheld fordelt på uheldets alvorlighedsgrad Skadespoint Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade Min 0,00 0,00 0,00 0,00 Max 5,15 6,24 16,82 16,82 Gennemsnit 1,22 1,28 1,27 1,30 Median 1,08 1,09 1,02 1,09 Standardafvigelse Let 1,02 1,10 1,33 Materiel 1,24 0,25 fraktil 0,51 0,45 0,37 0,44 0,75 fraktil 1,79 1,79 1,75 1,79 0,99 fraktil 5,15 4,66 5,33 5,15
Resultater: Vejens skadespoint Vejens skadespoint fordelt på uheldssituation Strækninger uden uheld og med uheld fordelt på uheldssituation Uheldssituation Uden Skadespoint 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 uheld Min 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 Max 15,43 16,82 7,76 6,90 16,82 7,18 7,66 10,33 16,82 8,04 61,00 Gennemsnit 1,27 1,29 1,17 1,29 1,24 1,35 1,27 1,47 1,35 1,10 1,81 Median 1,00 1,12 0,95 1,12 1,12 1,18 1,07 1,06 1,10 0,73 1,21 SD 1,22 1,26 1,11 1,10 1,25 1,12 1,10 1,44 1,49 1,15 2,19 0,25 fraktil 0,42 0,48 0,32 0,48 0,44 0,53 0,40 0,36 0,48 0,32 0,33 0,75 fraktil 1,74 1,82 1,70 1,79 1,64 1,89 1,82 2,13 1,68 1,65 2,56 0,99 fraktil 5,03 4,66 4,89 5,15 4,66 5,25 5,15 5,79 5,73 4,60 8,65
Har vejens tilstand en effekt? Resultaterne viser at: Gennemsnittet for skadespointet er større på de veje hvor der ikke er registrerede uheld i forhold til de veje hvor der er registrerede uheld men 25% fraktilen for skadespointet er højere for de veje hvor der sker uheld og standardafvigelsen er samtidig meget laver Rigtig højt skadespoint giver færre uheld mens et lavt skadespoint giver flere uheld Uheld med påkørsel af parkeret køretøj er den uheldssituation hvor vejen har det højeste skadespoint Kan dette skyldes at det kun er visse vejskader der har en effekt på antallet af uheld?
Resultater: sideanlæg Skader på sideanlæg registrerede på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal 71 822 491 6965 6499 Sideanlæg, pct Cykelsti Registrerede 34 32 32 28 4 God stand 50 56 51 45 34 Acceptabel stand 42 37 42 47 53 Dårligstand 8 7 8 8 13 Kantsten Registrerede 44 54 60 63 55 opspring Over 7 cm 13 17 19 17 23 2-7 cm 23 29 28 29 34 Under 2 cm 65 55 54 54 43 Ved χ 2 test ses: At der er registrerede signifikant flere cykelstier på veje med uheld i forhold til veje uden uheld At der er signifikant flere dræbte på veje med en kantsten højde på under 2 cm i forhold til strækninger uden uheld
Resultater: rabatter og grøfter Registrerede fejl på grøfter og rabatter på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal 71 822 491 6965 6499 Grøfter og rabatter Grøfter Registrerede 1 1 1 1 0 Ej oprenset 100 78 100 79 86 Rabatter Registrerede 20 14 11 12 23 % kantopfyldning 50 48 69 58 44 Opspring < 5 cm 36 30 11 26 30 Opspring > 5 cm 14 23 20 17 26 Rabat fald Registrerede 21 12 10 12 22 Bort fra kørebanen 13 44 57 50 29 Langs kørebanen 67 24 16 27 29 Mod kørebanen 20 32 27 23 41 Ved χ 2 test ses: At der for rabat fald langs kørebanen er registrerede signifikant flere uheld med dræbte i forhold til på veje uden uheld
Resultater: belægningsskader Belægningsskader på veje med og uden uheld Med uheld Uden uheld Dræbte Alvorligt Lettere Materielskade strækninger Antal 71 822 491 6965 6499 Belægningsskader, pct Afskalninger 38 38 35 38 42 Krakeleringer 37 42 39 41 43 Lapper 51 61 63 63 61 Sætninger og lunker 42 42 48 53 65 Mangelfuldt længde 3 9 12 11 16 Revneforsegling 13 14 14 18 4 Rivninger 65 58 57 59 65 Samlingsrevner 41 40 40 45 37 Slaghuller 24 17 16 18 24 Sporkøring 24 25 26 26 5 Stentab 6 8 8 8 19 Svedning 7 3 5 4 3 Ved χ 2 test ses at revneforsegling, samlingsrevner, sporkøring og svedning optræder signifikant mere på veje med uheld i forhold til veje uden uheld.
Resultater: vejskader fordelt på uheldssituation Belægningsskader på veje med og uden uheld fordelt på uheldssituation Uheldssituation Uden 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 uheld Antal 1192 1813 395 988 862 820 999 633 509 138 6499 Belægningsskader, pct Afskalninger 41 37 44 35 35 38 38 41 37 41 42 Krakeleringer 42 40 44 40 38 42 44 37 40 36 43 Lapper 62 60 65 63 60 66 65 71 61 64 61 Revneforsegling 19 23 16 18 17 15 15 12 15 18 4 Samlingsrevner 43 46 43 45 44 43 42 48 41 42 37 Slaghuller 21 17 20 16 17 19 18 15 15 26 24 Sporkøring 29 33 25 28 24 21 23 14 21 21 5 Stentab 13 6 13 4 5 7 10 12 4 16 19 Svedning 7 4 6 3 3 4 5 4 2 7 3 Rabatfald reg. 24 11 23 6 6 10 12 5 4 20 22 Bort fra kørebanen 41 61 40 61 59 45 51 31 45 56 29 Langs kørebanen 26 31 31 19 16 26 29 34 23 22 29 Mod kørebanen 33 8 30 19 25 29 20 34 32 22 41
Diskussion Ny vægtning til skadespointet? Burde sideanlæg som opspring på kantsten samt tilstand på cykelsti have en indflydelse på skadespointets værdi? Burde rabatternes beskaffenhed have en indflydelse på skadespointets værdi? Burde vægtningen af vejskader være anderledes? Sporkøring Dybde < 5 mm 0,00 Dybde 5-15 mm 0,10 Dybde 15-25 mm 0,20 Dybde > 25 mm 0,30
Konklusion Resultaterne viser at: Det nuværende skadespoint har ikke en effekt på antallet af uheld og kan ikke bruges som trafiksikkerhedsindikator Fejl og mangler på sideanlæg og rabatter burde også vægtes ind i skadespointet hvis skadespointet skal bruges som et mål for trafiksikkerhed Vejskader som revneforsegling, revnesamling, sporkøring og svedning har en effekt på antallet af uheld, dermed burde disse skader vægtes højere end andre vejskader, hvis skadepointet skal bruges som en indikator for trafiksikkerhed Der er ikke nogen stor forskel på uheldstype og skadespoint samt diverse belægningsskader
Vejforum 2017, Nyborg Strand, d. 6.-7. december Tak for opmærksomheden! Kira Hyldekær Janstrup, Postdoc kija@dtu.dk