Stigmatisering af patienter med borderline

Opgaveløsere: Annemette Eisner 152065 Line Gjesse Kronborg 152066 Mathilde Svensson 152067 Hold/modul: SIHS11- V- 1/14 Vejleder: Karen Annette Paaske, Lektor og Ph.d. Fag: Sygepleje Tema: Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Antal tegn med mellemrum: Opgave 78.992, Resume 1.187 Afleveringsdato: 03.06.2014 Stigmatisering af patienter med borderline - i et patientologisk perspektiv VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens Chr. M. Østergaardsvej 4 8700 Horsens

Opgaveløserne bekræfter hermed, at denne opgave er udfærdiget uden uretmæssig hjælp og i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens. Dato: 03.06.2014 Annemette Eisner Line Gjesse Kronborg Mathilde Svensson

Resume En struktureret søgning af den eksisterende forskningslitteratur viser, at der forekommer stigmatisering af borderlinepatienter fra sygeplejersker. Problematikken er hovedsagligt undersøgt i et curologisk perspektiv, hvorfor projektet anlægger et patientologisk perspektiv. Formålet er at undersøge, hvordan stigmatisering opleves af borderlinepatienter i interaktionen med sygeplejersker i psykiatrisk regi. Gennem en fænomenologisk- hermeneutisk tilgang udføres en datastyret og en teoristyret analyse på baggrund af to semistrukturerede interviews med borderlinepatienter. Den teoristyrede analyse tager udgangspunkt i kategorier udledt af Erving Goffmans stigmateori suppleret med relevante teoretikere. Det konkluderes, at stigmatisering opleves ved, at sygeplejersker rationaliserer en modvilje til at yde sygepleje. Desuden opleves stigmatisering ved, at sygeplejersker vender sig bort og reducerer patienten til sin diagnose. Stigmatisering opleves endvidere gennem manglende sympati og viden. Det konkluderes ydermere, at stigmatisering i nogle tilfælde slet ikke opleves af borderlinepatienter. Nøglebegreber: Stigmatisering. Borderline. Sygeplejersker. Sygepleje. Psykiatri.

Indholdsfortegnelse 1 Indledning (Fælles)... 1 1.1 Problemstilling og baggrundslitteratur (Fælles)... 1 1.1.1 Problemformulering (Fælles)... 3 2 Opbygning (Fælles)... 4 3 Metode (Fælles)... 4 3.1 Litteratursøgning (Fælles)... 4 3.1.1 Søgestrategi (Fælles)... 4 3.1.2 Valg af databaser (Fælles)... 5 3.1.3 Inklusions og eksklusionskriterier (Fælles)... 5 3.2 Kritisk vurdering (Fælles)... 6 3.3 Videnskabsteori (Fælles)... 6 3.3.1 Humanvidenskab (Fælles)... 7 3.3.2 Fænomenologi (Fælles)... 7 3.3.3 Hermeneutik (Fælles)... 8 3.3.4 Forforståelse (Fælles)... 9 3.3.5 Fænomenologisk hermeneutisk tilgang (Fælles)... 9 3.4 Indsamling af empiri (Fælles)... 9 3.4.1 Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide (Fælles)... 10 3.4.2 Rammer for interviewet (Fælles)... 11 3.4.3 Informantudvælgelse (Fælles)... 12 3.4.4 Etiske og juridiske overvejelser (Fælles)... 12 3.4.5 Transskription (Fælles)... 13 3.5 Analytisk fremgangsmåde (Fælles)... 14 3.5.1 Analysemetode (Fælles)... 14 3.5.2 Teorivalg (Fælles)... 14 4 Analyse (Fælles)... 16 4.1 Datastyret analyse (Fælles)... 16 4.2 Teoristyret analyse (Fælles)... 16 4.2.1 En rigtig sygdom eller ej (Annemette Eisner)... 17 4.2.2 Distancering og engagement (Mathilde Svensson)... 22

4.2.3 Viden og redskaber (Line Gjesse Kronborg)... 27 5 Diskussion (Fælles)... 32 6 Konklusion (Fælles)... 33 7 Perspektivering (Fælles)... 34 8 Referenceliste... 36 8.1 Bøger... 36 8.2 Antologier... 36 8.3 Artikler... 37 8.4 Hjemmesider... 39 8.5 Andre referencer... 40 9 Bilagsfortegnelse (Fælles)... 41

1 Indledning I Danmark har 20 procent af befolkningen en psykisk lidelse af ikke- psykotisk karakter(danske Regioner 2009,s.1). Trefjerdedele af psykisk syge har en eller flere fysiske sygdomme, og halvdelen er blevet behandlet på et somatisk sygehus inden for et år(larsen 2008,s.1). Desuden har mennesker med psykiske lidelser øget risiko for kardiovaskulære sygdomme og diabetes grundet psykofarmaka (Nordentoft et al. 2012,s.10). Derfor kan man som sygeplejerske møde mennesker med psykiske lidelser i alle dele af sundhedsvæsnet. Den psykiske sygdom, emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type 1, er en af de 11 personlighedsforstyrrelser i diagnosesystem ICD- 10 2 og cirka 60.000 mennesker i Danmark har borderline(glyngdal 2013,s.10-11). Borderline er den personlighedsforstyrrelse, der hyppigst ses i hospitalssystemet(ibid,s.10-11) og på verdensplan optages 14 procent af de psykiatriske senge af borderlinepatienter(ibid,s.10-11). Det er derfor relevant for sygeplejersker at reflektere over, hvordan denne patientgruppe mødes. 1.1 Problemstilling og baggrundslitteratur Som sygeplejerskestuderende har vi oplevet, at borderlinepatienter omtales negativt af nogle sygeplejersker. Eksempelvis har vi oplevet, at de blev omtalt som værende manipulerende, opmærksomhedskrævende og blev beskyldt for, bevidst at splitte personalegruppen. Vi finder det respektløst, når patienter omtales på denne måde. Ifølge De Sygeplejeetiske Retningslinjer skal sygepleje ydes med grundlæggende respekt for mennesket(sygeplejeetisk Råd 2004,s.2). Når borderlinepatienter mødes med disse negative holdninger, er det i strid med De Sygeplejeetiske Retningslinjer, hvorfor der er tale om en sygeplejefaglig problemstilling. Som snart uddannede sygeplejersker står disse oplevelser i kontrast til, vores forståelse af professionel sygepleje. For at afdække den eksisterende forskningslitteratur på området, foretages en struktureret søgning, og resultaterne sammenfattes herunder. Det curologiske perspektiv ses i Psychiatric nurses knowledge, experience and attitudes towards clients with borderline personality disorder (James, Cowman 2007). Den kvantitative survey- undersøgelse, afdækker psykiatriske sygeplejerskers viden, erfaringer og holdninger i forhold 1 Bilag 1: Borderline 2 Bilag 2: ICD- 10 1

borderlinepatienter(ibid,s.671). 80 procent af sygeplejersker oplever, at det er sværere at pleje borderlinepatienter end andre patientgrupper(ibid,s 673). 81 procent oplever, at plejen er utilstrækkelig(ibid,s 673). Sygeplejerskers syn på borderlinepatienter undersøges ligeledes i Exploring Registered Psychiatric Nurses Responses towards Service Users with a Diagnosis of Borderline Personality Disorder (McGrath, Dowling 2012). I det kvalitative studie med interviews af 17 sygeplejersker undersøges deres interaktion med borderlinepatienter. Der foretages en tematisk analyse, samt en vurdering af niveau af empati for patienterne hos 113 sygeplejersker(ibid,s1-3). Resultaterne viser, at sygeplejersker finder det svært at pleje borderlinepatienter, sammenlignet med andre patientgrupper(ibid,s.3). Eksempelvis nævnes, at patienterne er opmærksomhedssøgende, og at personalet undgår interaktion med dem(ibid,s.3). Sygeplejersker oplever, at patienterne har en skjult dagsorden og størstedelen beskriver dem som uoprigtige og ødelæggende(ibid,s.5). Sygeplejersker oplever splitting og paranoia i forhold til borderlinepatienterne(ibid,s.5-6) og størstedelen har et lavt niveau af empati for patienterne(ibid,s.1). I Attitudes and perceptions of mental health nurses towards borderline personality disorder clients in acute mental health settings, anlægges ligeledes et curologisk perspektiv(westwood, Baker 2010). Reviewet med otte studier sammenfatter holdninger fra psykiatriske sygeplejersker om indlagte borderlinepatienter, samt diagnosens indflydelse herpå. Sygeplejersker tager signifikant mere afstand fra borderlinepatienter end fra patienter med andre psykiatriske lidelser. En årsag til dette kan være en holdning om, at borderlinepatienter er mindre syge(ibid,s. 658). Sygeplejersker mener, at patienterne har mere i kontrol over deres negative adfærd og ser ikke adfærden som en del af sygdommen(ibid,s.658). Derfor har sygeplejersker mindre empati og distancerer sig(ibid,s.658). Sammenlignet med skizofrene ses signifikant flere negative følelser til borderlinepatienter(ibid,s. 660). Borderlinepatienter ses som farligere end andre patientgrupper og som kraftfulde, ustoppelige og ødelæggende(ibid,s.660) beskrivelser, der stammer fra en af de inkluderede artikler, der uddybes herunder. Destructive Whirlwind er et kvalitativt studie med semistrukturerede interviews af seks sygeplejersker, samt tematisk analyse(woollaston, Hixenbaugh 2008). Studiet arbejder med et curologisk perspektiv. Beskrivelserne, der indgår i det ovenstående review, udledes af, at patienterne opleves som aggressive overfor sig selv og personalet, og af den negative indvirkning de har på 2

andre(ibid,s.705). Endvidere oplever sygeplejersker, at patienterne er manipulerende, uoprigtige og har en enorm forstyrrende tilstedeværelse samt, at det er spild af tid at tage hånd om deres problemer(ibid,s.707+708). Sygeplejersker oplever ydermere, at borderlinepatienterne har en skjult dagsorden, og de føler sig ude af stand til at hjælpe(ibid,s.706-707). Sygeplejersker oplever endvidere, at patienterne prøver at splitte personalet, og at de er i kontrol over deres adfærd(ibid,s.706-707). They told me I had this personality disorder All of a sudden I was wasting their time er et kvalitativt studie med fokusgruppeinterviews og tematisk analyse(rogers, Dunne 2011). Artiklen anlægger et patientologisk perspektiv og undersøger, hvordan det opleves at være indlagt på en psykiatrisk afdeling(ibid,s.226). Flere informanter føler, at de ikke fortjener en sengeplads, og at de bliver sammenlignet med skizofrene, der af sygeplejersker, betragtes som alvorligt syge(ibid,s.229-230). Det opleves, at personalet mener, at borderlinepatienter er mere i kontrol over situationen, end andre patientgrupper. Desuden bliver de ikke inddraget, og deres klager bliver ikke taget alvorligt(ibid,s.229+231). I baggrundslitteraturen beskrives borderlinepatienter som opmærksomhedssøgende, uoprigtige, bevidst splittende, destruktive og ødelæggende. Ydermere undgår sygeplejerskerne interaktion og distancerer sig fra denne patientgruppe. Disse beskrivelser i baggrundslitteraturen tolker vi som stigmatisering i lyset af Goffmans terminologi 3. Den strukturerede søgning viser, at stigmatisering af borderlinepatienter, er et kendt fænomen. I den eksisterende forskningslitteratur forekommer der få undersøgelser, som omhandler stigmatisering af borderlinepatienter i psykiatrien. Det lave antal artikler på området, som lever op til projektets opstillede inklusionskriterier 4, gør emnet aktuelt at undersøge. Der forekommer overvejende mere litteratur fra et curologisk perspektiv end et patientologisk. Projektet anlægger derfor et patientologisk perspektiv, med det formål at undersøge, hvordan borderlinepatienter oplever stigmatisering i mødet med sygeplejersker i psykiatrisk regi. 1.1.1 Problemformulering Hvordan oplever tidligere indlagte borderlinepatienter stigmatisering i interaktionen med sygeplejersker i psykiatrisk regi? 3 Bilag 13: Kategorier 4 Bilag 3: Inklusions- og eksklusionskriterier 3

1.1.1.1 Afgrænsning Projektet afgrænses til at undersøge patientoplevelser i sekundærsektoren på en psykiatrisk sengeafdeling. Dermed undersøges ikke, hvordan patienter oplever ambulante tilbud, der er etableret i sekundærsektoren eller på en somatisk afdeling i sekundærsektoren. Det fravælges ligeledes at undersøge patientoplevelser i primærsektoren. Dette er valgt for kun at få patienters oplevelser af sygeplejersker, da psykiatriske bosteder i primærsektoren ofte bemandes af andre faggrupper. 2 Opbygning Projektets design er en integreret del af metodeafsnittet og er udarbejdet med inspiration fra Steinar Kvale og Svend Brinkmanns faser i en interviewundersøgelse(brinkmann, Kvale 2009,s.122-123). Resultaterne præsenteres uddybende i afsnittene 4.2.1.1, 4.2.2.1 og 4.2.3.1 Delkonklusion og er kort sammenfattet i afsnit 6 Konklusion. 3 Metode 3.1 Litteratursøgning Den eksisterende forskningslitteratur, vi læner os op ad, er fundet ved nedenstående litteratursøgningsproces. Litteratursøgningen begynder med en bred søgning, kaldet den problemindkredsende fase. Formålet er at undersøge, hvad der eksisterer af viden på området(hørmann 2014,s.36). Der søges indledningsvist efter det curologiske og patientologiske perspektiv på vores problemstilling. I den brede søgning anvendes en bevidst tilfældig informationssøgningsmetode(ibid,s.37). Det giver en fornemmelse for sprogbrugen indenfor området. Derved finder vi frem til søgeord, og får en præcis søgeprofil til anvendelse i vores efterfølgende systematiske søgning(ibid,s.37), der afgrænses af nedenstående søgestrategi (Ibid,s.37-38). 3.1.1 Søgestrategi Projektets søgestrategi er en systematisk bloksøgning 5 (Buus et al. 2008,s.4+6), suppleret af en usystematisk kædesøgning(hørmann 2014,s.37). 5 Bilag 4: Søgehistorik 4

Inden påbegyndelsen af den systematiske søgning er søgeordene tilpasset de enkelte databasers kontrollerede emneord, ved hjælp af tesaurusser(willlman, Stoltz & Bathsevani 2007,s.80). Denne løbende oversættelsesproces påvirker relevansen af søgeresultaterne(buus et al. 2008,s.3). Eksempelvis forekommer Patient attitudes som kontrolleret emneord fra Blok 5, i alle databaserne undtagen PsycINFO, hvor det tilsvarende emneord er Client attitudes. Der udarbejdes fem blokke, hvor relevante søgekombinationer krydses, med booleske operatorer for at opnå specificitet og sensitivitet(willlman, Stoltz & Bathsevani 2007,s.78+82-84). Kombinationer hvor, Blok 2 Persongruppe og Blok 3 Fænomen ikke indgår, er derfor valgt fra i de fleste databaser. De kontrollerede emneord i bloksøgningen er kombineret med fritekstsøgning, da det tilstræbes at finde alt, relevant, tilgængelig litteratur(buus et al. 2008,s.4-7). 3.1.2 Valg af databaser Problemstillingen er sygeplejefaglig. Da sygepleje befinder sig i et spændingsfelt mellem naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab(nielsen 2011,s.17), foretages litteratursøgningen i databaser, der giver resultater om både psykologiske og samfundsvidenskabelige elementer. Der er derfor søgt i The Cochrane Library, Cinahl, PubMed, SveMed, samt PsycINFO. Eksempelvis er PsycINFO valgt, da databasen indeholder referencer med psykologiske aspekter indenfor sygepleje(ibid,s.43). Vores problemstilling indeholder netop psykologiske aspekter, såsom borderline, stigmatisering og psykiatri. 3.1.3 Inklusions og eksklusionskriterier Referencerne afgrænses af inklusions- og eksklusionskriterier 6. Der er inkluderet litteratur publiceret efter år 2003, for at anvende nyere, aktuel litteratur. Vi inkluderer ligeledes litteratur på engelsk og skandinaviske sprog, samt litteratur fra Europa og vestlige lande, hvor der er sammenlignelighed med det danske sundhedsvæsen. Vi inkluderer ydermere litteratur, der er peer- reviewed og omhandler problemstillingen. Vi ekskluderer litteratur, der omhandler sygeplejersker, der udelukkende arbejder i et ambulant regi, samt studier, der omhandler personlighedsforstyrrelser generelt. 6 Bilag 3: Inklusions- og eksklusionskriterier 5

3.2 Kritisk vurdering Der foretages en kritisk vurdering af referencernes videnskabelige værdi for at arbejde med litteratur af den bedste kvalitet(markussen 2004,s.34). Vurderingen er foretaget af tre bedømmere for at øge betydningen af denne(willlman, Stoltz & Bathsevani 2007,s.103-104). 436 referencer ekskluderes på titlen(buus et al. 2008,s.7), da titlen ikke er i overensstemmelse med inklusionskriterierne. De resterende referencer er vurderet på abstraktet(buus et al. 2008,s.7, Markussen 2004,s.35), og her ekskluderes 32 referencer. Ydermere ekskluderes 98 referencer, da de er gengangere. Der er efterfølgende foretaget en indledende læsning, hvor den metodiske kvalitet er vurderet, ud fra IMRAD- standarten(markussen,s.34-35), hvorpå 17 referencer 7 ekskluderes. Eksempelvis ekskluderes en artikel(thorgersen 2012), da det ikke er synligt, at den fremstiller videnskabeligt viden, ved anvendelse af en systematisk metode. Få artikler ekskluderes her grundet manglende relevans. Seks referencer er vurderet på kvaliteten af selve indholdet. Dette gøres på baggrund af fem praktiske spørgeguides 8, der vælges ud fra artiklens forskningsmetode(markussen 2004). Den videnskabelige kvalitet er endvidere vurderet med et udvidet spektrum af vurderingsspørgsmål 9 (Willlman, Stoltz & Bathsevani 2007,s.110-116). Eksempelvis ekskluderes et review(ross, Goldner 2009) 10, da reviewet ikke rapporterer en systematisk og omfattende søgestrategi samt ikke forholder sig kritisk til de inkluderede undersøgelser. Dette får betydning for reviewets kvalitet, da det i reviews er essentielt at anvende og beskrive en systematisk søgestrategi(beedholm, Frederiksen 2013,s.48). De resterende 5 artikler 11 inkluderes i projektet og fremgår i afsnit 1.1 Problemstilling og baggrundslitteratur. Udvælgelsesprocessen af referencerne er demonstreret i figur A 12.3.3 Videnskabsteori 7 Bilag 5: Ekskluderet og inkluderet ved kritisk vurdering 8 Bilag 6: Kritisk vurdering af videnskabelig kvalitet 9 Bilag 6: Kritisk vurdering af videnskabelig kvalitet 10 Bilag 5: Ekskluderet og inkluderet ved kritisk vurdering 11 Bilag 5: Ekskluderet og inkluderet ved kritisk vurdering 12 Bilag 7: Udvælgelsesproces 6

3.3.1 Humanvidenskab Vi søger at forstå borderlinepatienters oplevelser af stigmatisering. Projektet placerer sig derfor i den humanvidenskabelige tradition, der udmønter sig i det fortolkende paradigme(thisted 2012,s.48+80), hvor igennem vi søger at opnå forståelse for det undersøgte gennem fortolkning(ibid,s.80). Under den humanvidenskabelige tradition hører de videnskabsfilosofiske retninger fænomenologi og hermeneutik(ibid,s.48), som vi arbejder indenfor. Vi anvender den forstående forskningstype, idet vi vil opnå forståelse gennem fortolkning(ibid,s.82) Vi kan opnå forståelse for borderlinepatienternes oplevelser, ved anvendelse af den kvalitative forskningsmetode, der søger en dybdegående forståelse for relevante informanters oplevelser af det undersøgte(ibid,s.81 82+98). Endvidere arbejdes med det kvalitative interview som dataindsamlingsmetode, hvilket uddybes i afsnit 3.4 Indsamling af empiri. 3.3.2 Fænomenologi I forhold til kvalitativ forskning har fænomenologien interesse i at forstå sociale fænomener og verden, som den opleves af informanten(brinkmann, Kvale 2009,s.44). Vi ønsker at forstå hvordan borderlinepatienter oplever stigmatisering, hvorfor vi arbejder med en fænomenologisk tilgang. Forståelsesrammen i et kvalitativt forskningsinterview er fænomenologisk(ibid,s.44) og ét fænomenologisk aspekt er bevidst naivitet (Ibid,s.46). I projektet kommer det til udtryk ved en åbenhed overfor nye og uventede fænomener, hvor vi tilstræber at sætte vores forforståelse i parentes(ibid,s.44). Vi er fænomenologiske under interviewene, da vi ønsker at forstå fænomenet stigmatisering ud fra borderlinepatienternes perspektiv. Kvale og Brinkmann beskriver dog, at intervieweren fortolker under interviewet ved at sende den forståede mening tilbage til informanten(ibid,s.217). Informanten får herved mulighed for at bekræfte eller tilbagevise interviewerens fortolkning(ibid,s.217). I projektet sker dette ved, at der stilles afklarende spørgsmål i løbet af interviewene. Den efterfølgende meningskondensering er ligeledes fænomenologisk(ibid,s.228), idet vi forsøger at sætte vores forforståelse i parentes, for at opnå en maksimal åbenhed overfor teksterne, som de fremtræder(ibid,s.265). Eksempelvis er vi åbne for nuancer af stigmatisering, som falder uden for Goffmans terminologi, hvorfor vi finder supplerende teori ved en ny litteratursøgning. 7

3.3.3 Hermeneutik Vi beskæftiger os med hermeneutikken repræsenteret af filosoffen Hans Georg Gadamer(Højberg 2004,s.290). Hermeneutik betyder at fortolke(ibid,s.291), og der tolkes i projektet på informanternes oplevelser, idet vi søger at forstå, hvordan borderlinepatienter oplever stigmatisering. Den hermetiske cirkel er det bærende princip for hermeneutikken, idet den ligger til grund for al menneskelig erkendelse(højberg 2004,s.300). Vi kan derfor ikke, sætte os udenfor den hermeneutiske cirkel, hvorfor det er et grundlæggende fortolkningsprincip i projektet. Den hermeneutiske cirkel omfatter en kontinuerlig vekselvirkning mellem del og helhed(ibid,s.292). Vi betragter det samlede empiriske materiale, som en helhed, og vi tager dele, i form af citater, ud af denne helhed. Disse dele vil bidrage til en ny helhed, når vi i den datastyrede analyse først dekontekstualiserer og derefter rekontektualiserer de enkelte dele i den teoristyrede analyse (Brinkmann, Kvale 2009,s.230). Vi er igennem hele processen opmærksomme på at bevare tekstens autonomi(ibid,s.233), ved at være tro mod den helhed, de enkelte dele oprindeligt var del af. Vekselvirkningen i den hermeneutiske cirkel ses endvidere i horisontsammensmeltningen(ibid,s.303), hvor der sker en kontinuerlig cirkelbevægelse mellem os som fortolker og vores empiriske materiale(ibid,s.300). Vi kommer derved som fortolkere til at spille en aktiv rolle i fortolkningsprocessen(ibid,s.293), da vi forstår på baggrund af vores forforståelse. Forforståelsen udgør vores forståelseshorisont(ibid,s.302) og er en forudsætning for, at vi kan fortolke og forstå vores empiri. Dette skyldes, at forforståelse er en betingelse for forståelse, idet forståelse bygger på allerede eksisterende forståelser af verden(ibid,s.301). En forudsætning for at opnå en ny erkendelse, er at sætte forforståelsen på spil(thisted 2012,s.63). Vi har en forudfattet forståelse af fænomenet stigmatisering af borderlinepatienter, som uddybes i afsnit 3.3.4 Forforståelse. Vi sætter denne forforståelse på spil, for at kunne opnå en nuanceret forståelse for problemstillingen. Først når forforståelsen sættes i spil, kan der ske en horisontsammensmeltning med det empiriske materiale, hvormed forståelseshorisonten kan udvides og nuanceres(højberg 2004,s.304). Det er i denne horisontsammensmeltning, at forståelse kan opstå(ibid,s.303) Horisontsammensmeltningen fordrer en samtale(ibid,s.309), og vi går derfor i dialog med det empiriske materiale, hvorved der skabes en ny forståelseshorisont. Vi har, jævnfør hermeneutikken, en 8

grundholdning til, at dialogen består af ligeværdige samtalepartere, hvor informanterne har noget betydningsfuldt at sige om sagen(ibid,s.309), altså stigmatisering. Denne ligeværdighed viser sig ved, at vi er åbne overfor udsagn i det transskriberede materiale, som ikke bekræfter vores forforståelse. Vi er derved åbne overfor at sætte vores forforståelse på spil(ibid,s.309). 3.3.4 Forforståelse Projektet er udarbejdet med en antagelse om, at sygeplejersker stigmatiserer borderlinepatienter, der udspringer af projektets baggrundslitteratur, Goffmans terminologi og vores kliniske erfaringer fra psykiatrien. Eksempelvis har vi gennem læsning af Goffmans terminologi tilegnet os en forforståelse om, at bestemte fænomener vil dukke op, herunder at sygeplejersker ser bort fra borderlinepatienters øvrige egenskaber. For ikke udelukkende at bekræfte forforståelsen, sættes disse antagelser i spil. Vi undgår herved en ensidig subjektivitet, gennem selektiv fortolkning(brinkmann, Kvale 2009,s.236), idet interviewguiden indeholder spørgsmål, der bevidst søger både positive og negative oplevelser fra informanterne. 3.3.5 Fænomenologisk hermeneutisk tilgang Projektet bygger på en fænomenologisk- hermeneutisk tilgang, hvor der sker en vekselvirkning mellem disse under interviewene. Som udgangspunkt er vi fænomenologiske under interviewene, men for os at se er vi også hermeneutiske, da vi som Kvale og Brinkmann anbefaler, får bekræftet eller tilbagevist vores tolkning af informanternes mening(brinkmann, Kvale 2009,s.217+233). Det tilstræbes ligeledes at arbejde fænomenologisk under meningskondenseringen(brinkmann, Kvale 2009,s.228), hvor interviewene gennemlæses, for at få en fornemmelse af helheden. Herved er vi åbne overfor uventede fænomener. Efterfølgende arbejdes der udelukkende hermeneutisk, når der foretages en hermeneutisk analyse og fortolkning af den indsamlede empiri. 3.4 Indsamling af empiri Det kvalitative interview er velegnet, når formålet er at få viden om og forståelse af menneskers oplevelser(christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.61). Det kvalitative interview er valgt som dataindsamlingsmetode, da dette projekts formål er at forstå borderlinepatienters oplevelse af stigmatisering. 9

For at indsamle disse oplevelser, foretages 2 interviews af varigheden 15-45 minutter. Informanterne interviewes enkeltvis, da det kan give større åbenhed i forhold til at fortælle om oplevelser af følsom karakter(ibid,s.63). 3.4.1 Udarbejdelse og anvendelse af interviewguide Interviewguiden er udarbejdet i overensstemmelse med Fase 3 Interview (Brinkmann, Kvale 2009,s.122), hvilket fremgår af dette afsnit. Det semistrukturerede interviewdesign(thisted 2012,s.184) er valgt, da der fra starten er et fast fokus inspireret af kategorier udledt af Goffmans terminologi 13. Disse kategorier er på forhånd fastlagt i forbindelse med udarbejdelse af interviewguiden. Herved er der inden udarbejdelsen af interviewguiden overvejet, hvilken teori, der skal analyseres med, samt hvilken analysemetode, der skal anvendes, jævnfør Kvale og Brinkmanns anbefalinger(brinkmann, Kvale 2009,s.212). Det semistrukturerede design er endvidere valgt på grund af den fleksible form (Thisted 2012,s.187-189), hvor vi som interviewere er åbne for nye facetter. Den fleksible form tillader at rækkefølgen kan ændres undervejs(christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.61-64). Eksempelvis er rækkefølgen ændret, når informanterne besvarer spørgsmålene på eget initiativ, og nye opfølgende spørgsmål er tilføjet. I selve interviewguiden er problemformuleringen oversat til ni tematiske forskningsspørgsmål 14. De tematiske spørgsmål relaterer sig til den teoretiske opfattelse af projektets fokus og den efterfølgende analyse(brinkmann, Kvale 2009,s.151-154). Ved udarbejdelse af disse spørgsmål tager vi hensyn til den senere analyse af interviewene, idet stigmatisering analyseres i lyset af Goffman. De tematiske spørgsmål er ydermere oversat til dynamiske forskningsspørgsmål, der er skrevet i et let forståeligt sprog, frit for akademiske ord(ibid,s.152). De dynamiske spørgsmål stilles til informanterne, og svarer indirekte på det tematiske spørgsmål, de er udledt af(ibid,s.152-154). De dynamiske spørgsmål veksler mellem eksempelvis indledende, sonderende og direkte spørgsmål, for at undgå en ensidig svarstil(ibid,s.154-157). Som en del af Fase 3 Interview anvendes opfølgende og uddybende spørgsmål 15 (Ibid,s.122+155-157). Endvidere anvendes kommunikative evner, som aktiv lytning, hvilket ligeledes fremmer en uddybning ved at give rum til refleksion(thisted 2012,s.188). Der er yderligere stillet opklarede spørgsmål, for at 13 Bilag 13: Kategorier + Bilag 14: Kobling af temaer og kategorier 14 Bilag 8: Interviewguide 15 Bilag 8: Interviewguide 10

verificere interviewerens fortolkning af informanternes udsagn, hvilket giver interviewene kvalitet(brinkmann, Kvale 2009s.186). Briefing og debriefing er en integreret del af interviewguiden 16. I briefingen defineres interviewsituationen for informanten og den skriftlige information opsummeres(ibid,s.148-149). Inden interviewet indhentes informeret samtykke og informanterne får mulighed for at stille afklarende spørgsmål(ibid,s.148-149). Ingen af informanterne havde yderligere spørgsmål. I den efterfølgende debriefing, fortælles dybdegående om formålet(ibid,s.149-150), herunder at der er fokus på stigmatisering. Dette gøres for ikke at påvirke informanternes svar inden interviewet. 3.4.2 Rammer for interviewet 3.4.2.1 Interviewredskaber I interviewsituationen anvendes en kombination af diktafon, og papir og blyant. Diktafon er valgt, da den indsamler mere detaljerede informationer end papir og blyant alene(christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.75-76). Endvidere undgår vi at fortolke undervejs, idet vi ikke skal tage stilling til, hvad der er væsentligt at registrere, som ved anvendelse af pair og blyant alene(ibid,s.75-76). Vi får derved den mest neutrale beskrivelse af fænomenet stigmatisering. Papir og blyant anvendes for at nøgleord og nye temaer, der dukker op, kan skrives ned og tages op sidst i interviewet(ibid,s.75 76). Interviewer 2 noterer med blyant, så interviewer 1 kan være engageret og aktiv lyttende, hvilket medvirker til en ligeværdig relation(brinkmann, Kvale 2009,s.50-51, Christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.73). 3.4.2.2 Antal interviewere Der er to interviewere tilstede, selvom det kan have betydning for kvaliteten af interviewet. Dette skyldes, at interviewerne er i overtal og dermed kan erobre taletiden fra informanten(christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.64). Interviewet forløb imidlertid som en dialog mellem informanten og interviewer 1. Interviewer 2 kom kun med supplerende spørgsmål i slutningen af interviewet, hvorfor det ikke blev et problem, at interviewerne var i overtal. 16 Bilag 8: Interviewguide 11

3.4.3 Informantudvælgelse 3.4.3.1 Sneboldmetoden Udvælgelsen af informanterne, er foregået på baggrund af inklusionskriterierne 17, samt ved anvendelse af Sneboldemetoden (Christensen, Nielsen & Schmidt 2013,s.72). Sneboldemetoden er en metode til at identificere relevante interviewpersoner gennem andre personer, der har kendskab til informationsrige informanter (Ibid,s.72). Dette kan foregå via behandlingssteder(ibid,s.72), hvorfor vi har taget kontakt til et socialpsykiatrisk bosted, samt to patientforeninger for mennesker med psykiske lidelser. Vi har inkluderet to informanter fra en af patientforeningerne, ud af seks frivillige. 3.4.4 Etiske og juridiske overvejelser Før man udfører interviews, er det nødvendigt at overveje, om det er etisk forsvarligt, da man undersøger og offentliggør dele af menneskers privatliv(brinkmann, Kvale 2009,s.80-81). Vores etiske overvejelser går blandt andet på valg af informanter. For at undgå informanter i en ustabil sindstilstand, inkluderes to tidligere indlagte borderlinepatienter, der ikke har haft behov for indlæggelse i henholdsvis en måned og tre år. En mulig informant ekskluderes, da hun var udskrevet samme dag, som hun meldte sig til at deltage. Selve interviewsituationen, kan være stressende og give forandringer i selvopfattelsen(ibid,s.81). Der reflekteres derfor over personlige konsekvenser for informanterne, i overensstemmelse med etiske refleksioner tilhørende Fase 3 Interview (Ibid,s.81+92). Fra et nytteetisk perspektiv, bør summen af de mulige fordele overstige de mulige skadevirkninger for de enkelte informanter, og for gruppen informanterne repræsenterer(ibid,s.92+87+88). Eksempelvis udtrykte en informant et ønske om at bidrage til forbedring af plejen til borderlinepatienter. I lyset af dette kan interviewet være en positiv oplevelse, da offentliggørelsen af projektet kan medvirke til en forbedring af plejen, hvilket stemmer i overens med de etiske overvejelser i henhold til Fase 1 Tematisering (Ibid,s.81). Vi kan dermed forsvarer, at interviewe informanterne. En mulig forbedring af plejen er en fordel for informanterne, der kan henføres til Etiske Retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden og principperne om ikke at gøre skade og at gøre godt(snn, NNF 2003,s.4). Vi efterlever ligeledes princippet om autonomi(ibid,s.3), idet informanterne frivilligt har henvendt sig med et ønske om at deltage. 17 Bilag 11: Inklusionskriterier for informanter 12

En anden fordel ved at blive interviewet er, at informanten kan opnå ny livsindsigt ved, at en anden lytter, viser interesse og forsøger at forstå(brinkmann, Kvale 2009,s.50). Vi forsøger at forebygge, at informanterne kommer i en oprørt sindstilstand ved at foretage interviewene, hvor informanterne føler sig trygge. Desuden anbefaler vi informanterne at være sammen med en person, der kan støtte dem, efter interviewet. Dette benyttede en informant sig af. Den anden informant bor på et bosted, hvor personalet er informeret om interviewet. Begge informanter er tilbudt en telefonsamtale som opfølgning på interviewet. Dette benyttede en informant sig af, og angav at have det godt. Alt i alt mener vi, at de mulige fordele overstiger de mulige negative konsekvenser, og at vores interview derfor er etisk forsvarligt i et nytteetisk perspektiv. For at overholde de juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i projekter, indhentes informeret samtykke, hvor en samtykkeerklæring underskrives 18 (Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens 2013,s.12, Datatilsynet 2012). Vi arbejder hermed i overensstemmelse med de etiske overvejelser tilhørende Fase 2 Design (Brinkmann, Kvale 2009,s.81). Der er sendt en mail til informanterne med relevant skriftlig information 19. Inden den skriftlige information, er der givet en indledende orientering om projektet til de mulige informanter(sygeplejerskeuddannelsen i Horsens 2013,s.3). Den skriftlige information er udarbejdet med udgangspunkt i almene etiske retningslinjer(brinkmann, Kvale 2009,s.86-94), herunder informeret samtykke og fortrolighed. Der er informeret om formål, design, fortrolig opbevaring, tavshedspligt, anonymitet og frivillighed. 3.4.5 Transskription I Fase 4 Transskription klargøres interviewmaterialet til analyse(brinkmann, Kvale 2009,s.122). Der er ingen universel formel for, hvordan et interview transskriberes (Ibid,s. 203). Vi har truffet nogle valg, for at transskriptionen ensartes og lettere kan kontrolleres. Eksempelvis er det transskriberede materiale omformet til skriftsprog(ibid,s.203), og bekræftende ord som ja og mmm er undladt. Dette gøres for at få en mere sammenhængende tekst(ibid,s.206). Der er valgt kun at registrere det, der er tydelig og klart, hvilket bibringer en nøjagtig gengivelse af det transskriberede materiale(ibid,s.206). Derved er vi loyale overfor de mundtlige udsagn, jævnfør de etiske refleksioner i 18 Bilag10: Samtykkeerklæring 19 Bilag9: Skriftlig information 13

Fase 4 Transskription (Ibid,s.81). Endvidere arbejdes i henhold til de etiske refleksioner ved, at informanternes fortrolighed og anonymitet sikres under transskriptionen. Dette er ligeledes i overensstemmelse med Datatilsynets krav(datatilsynet 2012). 3.5 Analytisk fremgangsmåde 3.5.1 Analysemetode I analysen tages udgangspunkt i Fase 5 Analyse (Brinkmann, Kvale 2009,s.122), og der anvendes både en data- og teoristyret analysemetode. Den datastyrede analyse består af en meningskondensering 20 (Ibid,s.227-230). Indledningsvist læses de transskriberede interviews igennem, for at få en fornemmelse for helheden(ibid,s.228). Gennem denne læsning findes naturlige meningsenheder, som består af informanternes udsagn(ibid,s.228). Meningsenhederne kondenseres til temaer for at skabe overblik over empirien(ibid,s.228). I meningskondenseringen søges efter nye aspekter, ved at lade data tale(ibid,s.228+265). Dette modvirker ensidige fortolkninger, hvor der kun medtages de aspekter af fænomenet, der kan ses gennem en teoretisk linse(ibid,s.265), som i projektet hovedsageligt er Goffmans terminologi. Den datastyrede analyse er valgt, for ikke at udelukke udsagn, der kan afkræfte vores forforståelse. Dermed er vi åbne for at få en mere nuanceret forståelse af fænomenet stigmatisering. Af de ni identificerede temaer, udvælges tre, der gøres til genstand for en teoretisk analyse(ibid,s.228). I den teoristyrede analyse, arbejdes med det, Jens Thisted kalder, skabelonanalyse(thisted 2012,s.176). Skabelonanalysen er valgt, da vi har en teoretisk referenceramme, i form af Goffmans terminologi. Denne teoretiske referenceramme bliver styrende for analysen, idet der tages udgangspunkt i på forhånd opstillede kategorier fra teorien(ibid,s.173+176). Oplevelser af stigmatisering analyseres altså hovedsageligt i lyset af Goffmans terminologi. 3.5.2 Teorivalg Sociolog, Erving Goffman vælges som den bærende teoretiker, og analysen suppleres med andre relevante teoretikere. 20 Bilag 12: Meningskondensering 14

3.5.2.1 Erving Goffman Goffman har udarbejdet en stemplingsteori i bogen Stigma- om afvigerens sociale identitet (Jacobsen, Kristiansen 2009,s.17). Forfatterne til forordet, Michael Hviid Jacobsen og Søren Kristiansen beskriver, at Goffman undersøger den sociale interaktion mellem den stigmatiserede og de såkaldte normale(ibid,s.17). Dette er et incitament for at anvende denne teori, idet vi søger at undersøge stigmatisering i interaktionen mellem borderlinepatienter og sygeplejersker. Goffman berører det mest grundlæggende og uforanderlige i mennesker og samfund(ibid,s.10). Stigmateorien ses derfor som tidløs(ibid,s.10), og har stadig sin berettigelse til begrebsliggørelse af interaktion og stigmatisering i 2014. Projekts problemstilling omhandler mødet mellem borderlinepatienter og sygeplejersker og har stigmatisering som nøgleord. Hermed argumenteres for, at stemplingsteorien er anvendelig til udarbejdelse af projektets interviewguide og analyse. Endvidere befinder sygepleje sig i et spændingsfelt mellem natur-, human- og samfundsvidenskab, hvorfor det kan forsvares at anvende en sociologisk teori til at analysere en sygeplejefaglig problemstilling. 3.5.2.2 Nanna Mik- Meyer Antropolog og sociolog, Nanna Mik- Meyer, har skrevet kapitlet Min helt egen sygdom Forhandling af sygdomsidentitet (Mik- Meyer 2012) i bogen Det diagnosticerede liv Sygdom uden grænser af Brinkmann. Mik Meyers kapitel er resultat af et empirisk forskningsprojekt, hvor det undersøges, hvordan figuren den syge person skabes(ibid,s.259). Mik- Meyer beskæftiger sig med diffuse smerter, hvilket vi relaterer til borderline, da dette ligeledes er en sygdom, hvor der ikke, er noget synligt galt. Mik- Meyer er ligeledes relevant at arbejde med, da hun læner sig op af Goffman, og igen forsvarer vi at anvende en sociologisk teori til at analysere den sygeplejefaglige problemstilling. 3.5.2.3 Kari Martinsen Professor emeritus, Kari Martinsen, har stor indflydelse på den teoretiske udvikling af sygeplejefaget i Skandinavien(Kirkevold 2010,s.184). Martinsen ser relationer som grundlæggende(martinsen 2012,s.10) og hendes omsorgsteori omhandler sygeplejens grundlæggende fænomener i mellemmenneskelige relationer(alvsvåg 2011,s.201). Idet problemformuleringen omhandler interaktionen mellem sygeplejersker og en patientgruppe, finder vi det relevant at inddrage Martinsens teori. 15

3.5.2.4 Aristoteles Filosoffen Aristoteles beskriver, ifølge cand. mag. i filosofi og psykologi, Jacob Birkler, forskellige aktivitetsformer, der bidrager til viden eller kundskab(birkler 2010,s.41). Disse videns- og aktivitetsformer er formuleret i Aristoteles samtid i 384-322 f.kr., men anvendes stadig i dag til begrebsliggørelse af viden. Begrundelsen for at anvende Aristoteles er, at det i dag stadig er afgørende at medtænke alle Aristoteles vidensformer i sundhedsprofessioner(ibid,s.42). 4 Analyse 4.1 Datastyret analyse Ud fra meningskondenseringen, er der identificeret ni temaer 21. Eksempelvis udledes temaet En rigtig sygdom eller ej af citat 7, 11 med flere. 4.2 Teoristyret analyse I den teoristyrede analyse tages der udgangspunkt i temaerne En rigtig sygdom eller ej, Distancering og engagement og Viden og redskaber. Temaerne analyseres med kategorier hentet fra Goffmans terminologi 22, suppleret med relevante teorier for at besvare problemformuleringen. Inden temaerne analyseres, afklares stigmabegrebet, da stigma er et centralt begreb i analysen. 21 Bilag 12: Meningskondensering 22 Bilag 13: Kategorier 16

Goffman betegner stigma som en uønsket egenskab, der opleves uforenelig med stereotype forestillinger om, hvordan et bestemt individ burde være(goffman 2009,s.45). Et stigma er derfor en egenskab, der er dybt miskrediterende, en egenskab der stempler(ibid,s.45). Goffman opererer med tre forskellige former for stigma(ibid,s.46). Der tages i projektet udgangspunkt i stigmaformen karaktermæssige fejl, såsom psykisk sygdom, der kan komme til udtryk som viljesvaghed og dominerende eller unaturlige lidenskaber(ibid,s.46). Disse egenskaber kan relateres til borderlinepatienter som, ifølge diagnosekriterierne, besidder manglende udholdenhed samt forstyrret og usikker identitetsfølelse(bøye 2012,s.60), der kan tolkes som viljesvaghed. Desuden kan selvskadende adfærd, tolkes som en unaturlig lidenskab. Dermed bærer borderlinepatienter et stigma i form af karaktermæssige fejl. 4.2.1 En rigtig sygdom eller ej Temaet analyseres indledningsvist i lyset af Goffmans kategori rationalisere en modvilje. Ifølge Goffman, kan man opstille en stigmateori for at forklare den stigmatiseredes underlegenhed, og overbevise sig selv om, den fare han udgør(goffman 2009,s.47). I nogle tilfælde vil man rationalisere en modvilje(ibid,s.47). Som eksempel herpå, kan man opfatte den stigmatiseredes defensive reaktion, som udtryk for individets defekt, og betragte både defekt og reaktion som en retfærdig straf for noget, individet selv har gjort(ibid,s.47). Dermed kan man rationalisere sin modvilje, og føle sig berettiget til at behandle den stigmatiserede, som man gør(ibid,s.47). Heraf udledes kategorien rationalisere en modvilje. Empirien viser, at informant 1 oplever, at sygeplejersker ikke tror på borderline og ser informantens indlæggelse som unødvendig: Informant [ ]Hun mente ikke, der var nogen grund til, at jeg overhovedet var der, og jeg skulle bare ud hurtigst muligt[ ] Informant [ ]de kiggede på mig som sådan en teenagepige[ ]jeg havde ikke nogle rigtige problemer[ ] Informant [ ]Hun var heller ikke fan af borderline. Hun mente ikke, at borderline var en sygdom, eller hun troede ikke på borderline, det var sådan hun sagde det[ ]. Jeg 17

skulle næsten bare gå hjem og slappe af om sommeren og så kunne jeg hoppe ud i en uddannelse og få noget arbejde, og så ville jeg få det bedre Informant En sygeplejerske kaldte det for en skraldespandsdiagnose, som man får, når man ikke rigtig fejler noget I lyset af Goffmans begreb rationalisere en modvilje, tolkes det som modvilje, at sygeplejersker ikke ønsker at yde sygepleje, da de ikke ser nogen grund til, at informant 1 er indlagt, men derimod vil sende informanten hjem hurtigst muligt. For os at se, rationaliserer sygeplejersker modviljen ved at indtage en holdning om, at informanten ikke har reelle problemer samt ved, at de ikke tror på diagnosen borderline. Endvidere ses rationaliseringen gennem udtryk som skraldespandsdiagnose, der gives til patienter, der ikke rigtig fejler noget. Heraf tolkes, at bordeline ikke ses som en rigtig sygdom. Empirien viser, at informant 1 oplever at blive beskyldt for at være opmærksomhedssøgende og gøre tingene værre, end de er: Informant [ ]Jeg var jo bare opmærksomhedssøgende[ ]Specielt det der med, at jeg ikke ville spise, det var også bare opmærksomhed[ ] Informant [ ]Vi gjorde det værre, end det egentlig var Vi tolker, at informanten tillægges ansvaret for egne symptomer. Dettes ses, når hun beskyldes for bevidst at lade være med at spise for at få opmærksomhed og beskyldes for at overdrive sine symptomer, ved at gøre det værre, end det reelt er. Der ses her en parallel til Goffmans beskrivelse af, at individets defekt betragtes som selvforskyldt(ibid,s.47), som et eksempel på at rationalisere en modvilje. Sygeplejersker retfærdiggør her deres modvilje til at yde sygepleje med afsæt i en holdning om, at informantens symptomer ses som selvforskyldte. Rationalisering af modvilje sker, ifølge Goffman, ofte overfor individer med et stigma, hvormed vi konkluderer, at der forekommer stigmatisering gennem rationalisering af modvilje. Informant 2 oplever at få hjælp ved henvendelse: 18

Informant [ ]Jeg synes, at hver gang jeg har henvendt mig, så er der blevet taget hånd om problemet[ ] Interviewer [ ]har de bare taget dig alvorligt med det samme? Informant Ja. Og jeg er både blevet tilbudt overnatninger derude og indlæggelse tre gange Vi vurderer, at informant 2, modsat informant 1, ikke oplever en modvilje fra sygeplejersker, idet de tager hånd om informant 2 s problemer og ikke rationaliserer en grund til ikke at hjælpe. Begrebet rationalisere en modvilje er derfor ikke repræsenteret i informant 2 s oplevelser. Vi konkluderer heraf, at informant 2 ikke oplever stigmatisering gennem modvilje eller rationalisering af denne. Vi har analyseret os frem til, at stigmatisering kan opleves gennem rationalisering af en modvilje. Med afsæt i denne tolkning inddrages Mik Meyer, for at være åbne for dele af empirien, som ikke kan analyseres i Goffmans terminologi. Herved tilstræbes det at være tro mod den helhed, citaterne er taget ud af. Mik Meyer inddrages, for at analysere, hvorfor sygeplejersker ikke tror på diagnosen, og hvilken betydning den har for, hvorvidt en sygdom ses som reel. I det nye perspektiv undersøges, hvilken betydning diagnosen har for sygeplejen. Mik Meyer skriver, at identiteten en syg person, altså en, der betegnes som reelt syg, konstrueres ud fra strukturelle forhold(mik- Meyer 2012,s.225). Disse forhold omfatter normer, værdier og en lovgivning, der fastsætter, at sygdom kun kan evalueres biomedicinsk(ibid,s.256 +264). Mik Meyer definerer det at mangle en biomedicinsk diagnose som, når personen forstås gennem en psykologisk diskurs, der ikke overlapper med biomedicinske eller psykiatriske forståelser af psykiske sygdomme(ibid,s.257). En manglende biomedicinsk diagnose får konsekvenser for statussen som patient, idet man kommer til at mangle en diagnose, der verificerer sygdommen(ibid,s.254). Som det fremgår af empirien, oplever informant 1, at sygeplejersker ikke tror på diagnosen. For os at se, betyder den manglende tro på diagnosen, at sygeplejersker ikke tror på og har tillid til informanten. Det tolkes heraf, at sygeplejersker ikke afgør, om informanten er rigtig syg, ud fra forventelige normer og værdier. Ifølge Mik- Meyer er normer og værdier en central del af den forhandling, der afgør om man er syg(ibid,s.264). Sygeplejersker kunne forventes at handle ud fra normer og værdier fra De 19

Sygeplejeetiske Retningslinjer (Sygeplejeetisk Råd 2004), hvor tillid til mennesket er grundlæggende(ibid,s.2). Ovenstående får os til at konkludere, at den manglende tillid til informanten medfører, at sygeplejersker ikke afgør informantens identitet som en syg person ud fra de forventelige sygeplejefaglige normer og værdier. Sygeplejerskerne afgør i stedet, informantens identitet som en person der ikke er reelt syg, ud fra en manglende tro på diagnosen. Selvom den psykiatriske diagnose borderline i dag indgår i diagnosesystemet ICD- 10 23, fremgår det af empirien, at sygeplejersker mangler tro på diagnosen: Informant [ ]Hun var heller ikke fan af borderline. Hun mente ikke, at borderline var en sygdom, eller hun troede ikke på borderline[ ] Dette tolkes som manglende accept af borderline, som en psykiatrisk diagnose, hvilket sidestilles med Mik Meyers beskrivelse af en manglende biomedicinsk diagnose. Den manglende accept af diagnosen, ses derfor som strukturerende for informant 1 s identitet som en person der ikke reel syg. Informanten mangler derved en diagnose til at verificere sygdommen. I empirien ses det, at sygeplejersker ikke mener, der er nogen grund til informant 1 s indlæggelse og at hun vil få det bedre af at komme hjem: Informant [ ]Hun mente ikke, der var nogen grund til, at jeg overhovedet var der og jeg skulle bare ud hurtigst muligt[ ] Informant [ ]Hun mente ikke, at borderline var en sygdom eller hun troede ikke på borderline[ ]Jeg skulle næsten bare gå hjem og slappe af om sommeren, og så kunne jeg hoppe ud i en uddannelse og få noget arbejde, og så ville jeg få det bedre Sygeplejersker ser ikke et behov for sygepleje hos informanten, idet de mener, at hun skal hjem. Mik Meyer skriver, at en diagnose medierer magt, ved at legitimerer ikke at kunne forsørge sig selv(ibid,s.257). Vi tolker, at den manglende accept af borderlinediagnosen, får betydning for informanten, idet diagnosen ikke legitimerer informant 1 s behov for sygepleje. 23 Bilag 2: ICD- 10 20

Ydermere beskriver Mik Meyer, hvordan et individ, der ikke betragtes som reelt syg, ikke ses som rigtigt trængende(ibid,s.254). Informanten oplever, efter vores forståelse, at sygeplejersker ikke ser hende som rigtigt trængende, idet de mener, at hun skal udskrives og ikke ser informanten som reelt syg. Vi konkludere af ovenstående, at sygeplejersker ikke ser et legitimt behov for sygepleje hos informant 1 og ikke ser hende som rigtig trængende. Dette sidestilles med Goffmans begreb rationalisere en modvilje, idet manglende accept af diagnosen som en rigtig sygdom, får konsekvens for informanten, i form af en modvilje til at yde sygepleje. Informant 2 s oplevelser adskiller sig fra informant 1 s: Interviewer Har du oplevet, at sygeplejerskerne så dig som mindre syg end mennesker med andre diagnoser? Informant Ikke sådan lige umiddelbart[ ] Informant [ ]Jeg synes, at hver gang jeg har henvendt mig, så er der blevet taget hånd om problemet[ ] For os at se, betragtes informant 2 som rigtig syg, idet sygeplejersker ser informanten som ligeså syg som mennesker med andre diagnoser. Heraf tolker vi, at informant 2 s borderlinediagnose accepteres. Endvidere oplever informant 2, at modtage sygepleje, hvilket vi ser som en tillid fra sygeplejersker til, at informant 2 er reelt syg. Det tolkes ydermere, at informantens behov for sygepleje, ses som legitimt, idet sygeplejersker tager hånd om informantens problemer og ikke møder hende med en modvilje. 4.2.1.1 Delkonklusion Informant 1 oplever stigmatisering gennem rationalisering af modvilje fra sygeplejersker til at yde sygepleje. Rationaliseringen af modviljen kommer til udtryk gennem sygeplejerskers manglende accept af diagnosen. Derved ses borderlinepatienten ikke som reelt syg, hvorfor informanten behov for sygepleje ikke legitimeres. Ydermere rationaliseres modviljen ved, at borderlinepatienten ikke har rigtige problemer og ikke er rigtigt trængende, samt tillægges ansvar for egne symptomer. Informant 2 oplever ikke at blive stigmatiseret, da informanten ikke mødes med modvilje, men får sygepleje. Dette skyldes, at diagnosen accepteres af sygeplejersker, da borderlinepatienten ses som en syg person. 21