CAMILLA BRØRUP DYSSEGAARD Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis
Camilla Brørup Dyssegaard Inkluderende pædagogik den svære vej fra idealer til praksis 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Sisterbrandt designstue Forlagsredaktion: Astrid Holtz, Maj-Britt Eriksen og Karen Lise Søndergaard Brandt Grafisk produktion: Dafolo A/S, Frederikshavn Dafolos trykkeri er svanemærket, kvalitetscertificeret efter ISO 9001 og miljøcertificeret efter ISO 14001. Dafolo har i sin miljømålsætning forpligtet sig til en stadig reduktion af ressourceforbruget samt en reduktion af miljøpåvirkningerne i øvrigt. Der er derfor i forbindelse med denne udgivelse foretaget en vurdering af materialevalg og produktionsproces, så miljøpåvirkningerne er mindst mulige. Svanemærket trykkeri 541-816 Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forlagsekspedition: Dafolo A/S Suderbovej 22-24 9900 Frederikshavn Tlf. 9620 6666 Fax 9843 1388 E-mail: mi@dafolo.dk www.skoleportalen.dk - www.dafolo-online.dk Varenr. 7152 ISBN 978-87-7281-612-8
Indhold Forord...5 Kapitel 1 Inklusion og folkeskolen... 7 Uddannelse for Alle (Education for All, EFA)....8 Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden...10 Inklusion som værdibaseret praksis...11 Fra specialundervisning til ressourceundervisning...12 Skoleudvikling i et inkluderende perspektiv....13 Inkluderende undervisning og antagelser om læring...15 Den pædagogiske platform...16 At skabe et inkluderende fællesskab...17 Kapitel 2 Vejen mod den inkluderende skole... 21 At skabe inkluderende kulturer...24 At skabe inkluderende strategier...25 At skabe inkluderende praksis...26 Fælles overordnede temaer...28 Kapitel 3 Forhold, der fremmer eller hæmmer skoleudvikling i en inkluderende retning... 31 Etablering af fælles værdier...35 At skabe fælles ansvarlighed...39 Skoleledelsens samarbejde med medarbejderne...40 Effektiv skoleledelse i relation til forbedring af skolernes resultater...42 Læringsfællesskaber...43 Kapitel 4 Skoleledelsers betydning for skoleudvikling... 47 Udvikling af en skoles kultur...48
Skoleledelsers intentioner og den reelle praksis i klasser...48 Effektiv skoleledelse...49 Den udviklingsorienterede skoleledelse....51 Problemer løses mere effektivt i fællesskab....55 Langsigtede løsninger gennem en udvikling af zonen for den nærmeste udvikling...55 Fortolkning af problemet...56 Indikatorer for udviklingsorienteret ledelse...59 Ledelsesadfærd og udviklingen af den inkluderende skole...59 Kapitel 5 Lærersamarbejde i team: udviklingen af læringsfællesskaber... 63 Teamsamarbejde i skolens dagligdag...66 Skolens kultur og teamsamarbejde...67 Læringsfællesskaber...69 Ramme til forbedring af lærersamarbejde...70 Professionelle læringsfællesskaber...80 Kapitel 6 Barrierer for udvikling af en inkluderende praksis på skoler.... 83 Den svære vej fra idealer til praksis...86 Litteratur....89
VIDEN OM SKOLEN Forord Strategisk Program for Velfærdsforskning blev i 2004 tildelt knap 100 mio. kr. på finansloven. Kommunernes Landsforening var en central spiller i forhandlingerne om programmet, der overordnet set har skullet kaste lys over, hvilken effekt forskellige velfærdsforanstaltninger har. Det strategiske program for velfærdsforskning havde til formål at fremme forskning, som belyser effekten af de indsatser, der gøres over for borgerne, effekten af konkrete ydelser, effekten af finansieringsog styringsformer og effekten af den administrative tilrettelæggelse af velfærdsydelserne. Det skulle endvidere belyses, hvordan velfærdsordningerne kan tilrettelægges, så man opnår den største effekt i forhold til ressourceanvendelsen. Generelt har det været gældende, at viden om, hvorledes velfærdsindsatser virker, var spredt og usystematiseret. Det strategiske program for velfærdsforskning skulle give støtte til højt kvalificeret forskning på internationalt niveau, som er i stand til at tilvejebringe systematisk viden om effekter af indsatserne, og hvordan man kan udvikle og forbedre indsatsen. Forskningen skulle både omfatte resultaterne af de forskellige indsatser, og hvordan man kan tilrettelægge de enkelte indsatser optimalt og med maksimal omkostningseffektivitet. Et af de områder, der indgik i det strategiske forskningsprogram, vedrørte specialundervisnings området, og der skulle her sættes særlig fokus på at identificere de komponenter, der indgår i specialpædagogikkens iværksættelse og gennemførelse og disses virkning. Der skulle herunder ses på brugen af specialpædagogiske virkemidler i såvel almenundervisningens som specialundervisningens rammer, således at denne undervisning bliver mest muligt inkluderende, hvad der er en klar målsætning i folkeskoleloven af 1993 og dens senere ændringer og i Salamanca Erklæringen, som Danmark underskrev i 1994. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) modtog efter ansøgning cirka 8 mio. kr. fra det strategiske forskningsprogram, og bevillingen blev anvendt på tre delprojekter. Det ene rummede en længdesnitsundersøgelse af elever, som har gået i specialklasser og specialskoler. Det andet vedrørte indsatsen for relativt let handicappede elever, der modtager specialundervisning som et supplement til den almindelige undervisning. Det tredje omhandlede virkningen af den specialundervisning, der gives til sværere handicappede elever i forskellige typer af inklusionsgrader. 5
VIDEN OM SKOLEN Der blev til DPU s undersøgelser tilknyttet tre ph.d.-stipendier, der har indgået som et naturligt led i forskningen. Et af ph.d.-projekterne var tilknyttet indsatsen for relativt let handicappede elever, og det har med udgangspunkt i to folkeskoler set på de vanskeligheder, der er i at føre idealer om inklusion ud i skolernes praksis, og ph.d.-afhandlingen blev forsvaret i november 2009. Det er det centrale indhold i ph.d.-afhandlingen, der præsenteres i denne bog, og målgruppen er her praktikere i skolen. Bogen peger på de udfordringer, der er i gennemførelse af en inkluderende praksis, og boges viser klart, hvorledes dannelsen af en fælles vision kan bidrage med retningslinjer for både skoleledelse og medarbejdere. Dannelsen af en fælles vision er derfor en afgørende forudsætning for, at en skole kan gennemføre en inkluderende praksis. Efter det strategiske forskningsprograms offentliggørelse af resultater fra specialundervisningsområdet, herunder ph.d.-arbejdets færdiggørelse, er der fra centralt hold igen sat fokus på folkeskolens specialundervisning. I juni 2010 udsendte Undervisningsministeriet sammen med Finansministeriet og Kommunernes Landsforening rapporten Specialundervisning i folkeskolen veje til bedre organisering og styring, hvor der peges på, at ledelse spiller en meget stor rolle for opnåelse af inklusion og at visionen om inklusion, trods mange hensigter, har haft meget svært ved at trænge igennem i praksis. Dette bringer ph.d.-arbejdets centrale konklusioner helt i centrum det er ikke nok at have en overordnet strategi om inklusion. Hvis ikke visionen gennemtrænger kulturen i hele organisationen, er der meget stor risiko for, at medarbejdernes handlinger slet ikke ledes af visionen. Juni 2011 Niels Egelund 6