Udviklingsfasen Aktiviteter og milepæle for en udviklingsfase Det samlede budget for udviklingsfasen er på 1.125.000 kr. og strækker sig over ca. ½ år. Der er udarbejdet en plan for finansieringen af dette budget, men ikke alle tilsagn er endelige endnu. Udviklingsfasen igangsættes kun hvis der foreligger forsvarlig finansiering til at opnå udviklingsfasens formål. Der vil således ikke blive iværksat aktiviteter eller afholdt udgifter i forbindelse med udviklingsfasen, før der er vished om en forsvarlig finansiering. Lykkes det at søge midler i puljer eller hos fonde ud over finansieringsplanen vil aktivitetsniveauet i udviklingsfasen øges. Udviklingsfasen ses af projektgruppe som et startskud på det samlede projekt, men dog med en vigtig stopmulighed ved udgangen af udviklingsfasen, hvor der vil skulle foretages store anlægsinvesteringer. Udviklingsfasens formål Udviklingsfasens formål er at kvalificere projektet, således at yderligere interessenter kan give tilsagn om involvering inden for fasens forløb. Der er således tale om en meget markant milepæl med udviklingsfasens udløb, for det er her at der vil være en afgørelse i forhold til om projektet bliver fuldt realiseret. Samtidig er det vigtigt, at projektet arbejdes videre mod et egentligt konkret spadestik og aktiviteter og dialog med eksisterende og kommende interessenter udvikles og dyrkes. Ligeledes påbegyndes aktiviteter i forbindelse med lokal opbakning og forankring særligt i forbindelse med Folkestuen. Der vil i udviklingsfasen skulle udarbejdes materiale til brug for potentielle lejere og investorer, så det kan skitseres hvad der skal tages stilling til og netop så udførligt, at lejere eller investorer vil kunne forpligte sig ved afslutningen af udviklingsfasen. Samtidig med, at projektet som helhed udvikles og vurderes er det vigtigt, at det holdes for øje, at der er en start/stop beslutning ved udviklingsfasens afslutning. Efter udviklingsfasen vil der eventuelt være en mellemfase indtil bl.a. regionale midler i 2016 kan aktiveres. Derfor er en vigtig opgave i løbet af udviklingsfasen også, at planlægge og finansiere denne periode, hvis det vurderes attraktivt, at aktiviteter fortsætter i mellemperioden og under etableringsfasen. Her er bl.a. regionale overgangsmidler nævnt af Region Midtjylland. Projektplanlægning En stor del af udviklingsfasen vil være at indhente yderligere tilsagn fra interessenter. Det drejer sig både om videre arbejde med økonomisk opbakning via vores Community Funding model, hvor indtil videre 15 virksomheder har bidraget med ½ mio. kr., men også betingede tilsagn om leje og brug af faciliteter i Kraftcenteret. Gennem en række opgaver og aktiviteter som også er skitseret nedenfor, skal der i løbet af udviklingsfasen skabes et detaljeret billede af projektet. Dette skal både gavne selve projektet, men også medvirke til at tiltrække de nødvendige midler. Side 1 af 5
Bygningskvalificering Arkitekt / Bygningskonstruktion Det er vigtigt, at planerne for bygningerne bliver opkvalificerede og nærmer sig økonomiske skøn med en smallere margin end det er tilfældet for projektet på nuværende tidspunkt. Samtidig er det vigtigt, at projektet skitseres mere visuelt og teknisk, så det vil være muligt for fremtidige lejere eller investorer, at tage stilling i forhold til eventuel involvering. Afdækning af plan- og miljøforhold Der vil skulle foretages en ansøgning til Struer Kommune om alle plan- og miljøforhold, så vi er sikre på, at alt kan etableres og at alle nødvendige tilladelser foreligger på de rigtige tidspunkter. Selskabsoprettelse Alle relevante selskaber skal oprettes i den rækkefølge, som det vil være formålstjenligt for at iværksætte aktiviteter, søge midler eller på anden måde sikre fremdrift i udviklingsfasen. Samtidig er der fokus på at ressourceoptimere og der vil derfor også være stor fokus på at sikre et reelt behov før midler og tid investeres i selskabsoprettelse. Hvis det vurderes en aktivitet kan startes op i det planlagte udviklingsselskab og senere flyttes til det rette selskab vil det være at foretrække. Både i forhold til ressourcer, men også i forhold til enkelhed og gennemsigtighed i forhold til forvaltning af udviklingsbudgettet. Etablering af styregruppe Den planlagte styregruppe etableres hurtigst muligt i udviklingsfasen. Der er på nuværende tidspunkt tilsagn fra tre af de personer vi ønsker involveret i styregruppen og der arbejdes løbende på flere. Umiddelbart vurderes det at styregruppen skal bestå af ni medlemmer, hvor af en person repræsenterer det kommunale engagement. To personer er repræsentanter for Ausumgaard. Tilsammen tilstræbes det at styregruppen repræsenterer de seks kerneværdier som Kraftcenteret arbejder med; Viden og netværk, uddannelse og talentudvikling, innovationsvirksomheder, forbruger og turisme, etablerede virksomheder samt CSR social ansvarlighed. Formålet er at sikre en bred fundering af projektet og så høj faglighed som muligt. Samtidig er det også vigtigt at ideer og muligheder hurtigt kan gennemgå et virkeligheds-tjek for at sikre fokus på de områder som giver størst værdi. Funding og søgning af midler Arbejdet med funding af projektet vil være en væsentlig del af projektplanlægningen. Både i form af investorer, men også hos fonde og udviklings- og innovationspuljer. Det er planlagt, at der både skal søges på egen hånd, men også gennem professionelle samarbejdspartnere. Der arbejdes på flere forskellige fronter i forhold til investorer, fonde og puljer, ud fra den bedst mulige sammensætning for det kommende Kraftcenter. I forhold til bygninger søges fonde som har speciale og interesse inden for bevaringsværdige bygninger, samt fonde og puljer som har interesse i forhold til indretning, inventar og maskiner til både uddannelse og erhverv. Endeligt arbejdes der med fonde, puljer og investorer, som har en interesse i at sikre den bedst mulige drift af Kraftcenteret og alle de aktiviteter der opstår her omkring. Side 2 af 5
Der er her afsat både ressourcer og midler i budgettet for udviklingsfasen. Kraftcenter aktiviteter Der søges at starte så mange aktiviteter som muligt i relation til Kraftcenteret. Samtidig er det også vigtigt, at der ikke startes aktiviteter som ikke på forsvarlig vis kan afsluttes igen, hvis projektet ikke lykkes med at tiltrække de nødvendige midler til fuld realisering. Aktiviteter prioriteres efter vigtighed for selve Kraftcenterets kerneområder og ikke alle listede aktiviteter garanteres fuldt igangsat. Netværk I udviklingsfasen vil der være fokus på at etablere og udnytte et netværk, som i høj grad spiller sammen med eksisterende netværk og de mange samarbejder Ausumgaard i forvejen har. Det gælder både i forhold til uddannelsesinstitutioner, andre producenter, vidensinstitutioner og netværk. Samarbejder med VIFU, Regional Madkultur Vestjylland, Struer Gymnasium, Struerskolen, erhvervsuddannelser og flere erhvervsvirksomheder er allerede i gang og endnu flere aktiviteter er på ideplan. Innovations camps Der arbejdes sammen med bl.a. VIFU på at kunne lave et midlertidigt tilbud, som skal være en light version af Kraftcenterets planlagte innovation camps. De grundlæggende elementer vil være de sammen, men med begrænsede muligheder rent udstyrs- og procesmæssigt. I dette forløb indtænkes bl.a. brug af procesvognen og mad-cirkus vognen fra Madlandet i Vest/Regional Madkultur, samarbejde mellem erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner. Konferenceaktiviteter I det omfang de eksisterende ikke istandsatte lokaler tillader, vil vi arbejde på at tiltrække forskellige former for konferenceaktiviteter. Der vil naturligvis være fokus på aktiviteter inden for fødevareerhvervet, men der kan også komme på tale at der er plads til andre. Opstart af mølleri Det installerede møller i er klar til at køre til undervisnings- og demonstrationsbrug, samt til events og enkeltstående begivenheder. Målet er at få en godkendelse af mølleriet, så det kan benyttes i både Kraftcenter og Folkestue regi. I udviklingsfasen vil det i høj grad være videreudvikling af de eksisterende samarbejder med UCH og en håndværksbager, som vil udvides og videreudvikles. Her ud over vil der også søges nye samarbejder, der kan rummes i de midlertidige lokaliteter. Madkurser Blandt andet med baggrund i mølleriet er tanken at teste kususkonceptet af i midlertidige lokaler i form af bagerkurser. Mobile installationer som også kan bruges til planerne om madskoler kan eventuelt danne rammerne for madkurser, hvor jord til bord tankegangen kan være et bærende element. Ud over test sammen med udvalgte samarbejdspartnere vil der også blive arbejdet med at finde flere interessenter hvor der kan indgås forhåndsaftaler og interesseerklæringer. Skoletjeneste Ideen om en planlagt skoletjeneste vil blive testet i midlertidige lokaler. Fokus vil være at finde en model for, hvordan der kan skabes indhold for de forskellige målgrupper og teste disse strategier i så vidt omfang som muligt. Side 3 af 5
Der vil blive arbejdet på at etablere samarbejder med de aktører som vil skulle spille en væsentlig rolle i at udbyde denne service, ligesom der vil være en tæt dialog med brugerne i form af skoler og uddannelsesinstitutioner. Målet er også her at nå til forhåndskontrakter eller interesseerklæringer fra både samarbejdspartnere og brugerne i forhold til dette tilbud. Madskoler / Co-creation Sammen med Videncenter for Fødevareudvikling (VIFU) arbejdes der på et projekt, hvor etablerede virksomheder kan være med-arrangør af madskoler for børn og unge. Måler et både at give børn og unge en god oplevelse med mad, tilføre viden om mad og madkultur, men også give virksomhederne en mulighed for at komme i dialog med børn og unge som forbrugere. I udviklingsfasen er planen at arbejde på en light version af disse madskoler. De fysiske rammer sætter naturligvis nogle begrænsninger, men evt. inddragelse af procesvognen og madcirkus vognen fra Madlandet i Vest/Regional Madkultur Vestjylland kan evt. give nogle muligheder. Folkestue aktiviteter I relation til Folkestuen vil der blive arbejdet parallelt med konceptudvikling og eventuelt test af nogle af ideerne. Parallelt på den måde, at hele konceptudviklingen vil foregå i Kraftcenter/Folkestue regi, men for at have helt rene linjer i relation til udviklingsbudget og omkostninger, vil det være Ausumgaard, der afholder omkostninger og gennemfører eventuelle tests af koncepterne ud fra det eksisterende setup med flexjob ansatte, gårdbutik og grøntsagsproduktion. Det vil være meget ressourcetungt eventuelt at skulle flytte aktiviteter midlertidigt over i et udviklingsselskab og derfor påtænkes denne model. På samme måde som aktiviteter under Kraftcenteret, er det vigtigt at kunne afslutte aktiviteterne på en god måde, hvis dette bliver nødvendigt. Derfor vil måden aktiviteter etableres og testes i udviklingsfasen samt omfanget her af, nødvendigvis bære præg af dette. Gårdbutik Der vil blive arbejdet på selve modellen for at etablere gårdbutikken under en socialøkonomisk enhed. Her under metode for prissætninger, avancer og samhandelsaftaler. Her ud over spiller fødevaresikkerhed og opbevaring naturligvis en stor rolle. Målet er en specifik model, hvor der kan indgås forhåndsaftaler med andre producenter og leverandører. Hvis muligt, vil modellen med forhandling af flere produkter blive testet i Ausumgaards gårdbutik, for at indhente erfaringer og begynde at afdække forbrugernes ønsker i forhold til sortiment. Det samme kan være gældende for arbejdet med andre afsætningsformer, eventuelt med erfaringer fra efterårets test af såkaldte pop-up markeder. Nogle af disse aktiviteter vil basere sig på eksisterende samarbejder med andre fødevareproducenter, men også uddannelsesinstitutioner, som kan medvirke til ideudvikling og test af nye koncepter. Distribution På samme måde som med gårdbutikken vil der blive arbejdet med konceptet og modellen for distribution med henblik på at afdække behov og at indgå forhåndsaftaler og indhente interesseerklæringer. Hvis muligt, vil der også blive arbejdet med at teste konceptet i lille skala ud fra Ausumgaards gårdbutik og setup i øvrigt. Igen vil udgangspunktet være de mange eksisterende samarbejder der allerede er etableret i Ausumgaard regi. Side 4 af 5
Madspild I både forlængelse og kombination med gårdbutikken og distributionskonceptet skal der arbejdes med vores projekt omkring madspild. Tanken er at arbejde på et større koncept og teste det af ud fra Ausumgaards setup i dag. Blandt andet det eksisterende samarbejde med Claudi s Have kan være med til at danne rammer for en test af konceptet. Crowd funding / Medlemmer Ud fra en Crowd funding tankegang vil der evt. kunne findes/skabes ambassadører, som er klar til, at involvere sig i Folkestuen, som senere hen vil kunne tænkes etableret ud fra en egentlig Crowd funding tankegang dog også med opbakning fra stærke interessenter som virksomheder, fonde og eventuelt kommuner og region. Selve Crowd fundingen vil først blive iværksat når der er et endeligt startskud for Folkestuen som socialøkonomisk enhed. Der imod kan der godt blive tale om indhentning af forhåndstilsagn, som efterfølgende kan overføres til en etableret Folkestuen og realiseret her fra. Side 5 af 5