Projektbeskrivelse - Søvnprojekt VIDOKS a. Titel Søvnkultur og -miljø omkring knæalloplastik patienter i fast track sengeafsnit b. Baggrund Søvn er et grundlæggende menneskeligt behov, en essentiel fysiologisk proces med betydning for menneskers mentale og fysiske sundhed, velbefindende og overlevelse (1-5). For at skabe de bedste betingelser for at kroppen kan regenerere og restituere efter kirurgiske indgreb, er det nødvendigt for patienterne at få tilstrækkeligt med uforstyrret søvn (6,7). Dette fordi søvn menes at være en proces hvor hele kroppen restituerer. Catabolisme og anabolisme forekommer normalt kontinuerligt i løbet af døgnet, men forekomsten af anabolisme topper under søvn (8). Også væksthormon frigives hovedsageligt om natten, særligt i forbindelse med den dybe søvn. Ved behov for vækst ses derfor et øget behov for søvn generelt, men særligt en stigning i mængden af dyb søvn (8,9). Desuden menes en stabil sufficient søvn, at have afgørende betydning for at opretholde et velfungerende immunforsvar(3,6). Søvnforstyrrelser opleves ofte i forbindelse med stress, sygdom eller i nye omgivelser som eksempelvis ved indlæggelse (10). Normalt består søvnen af to forskellige fysiologiske stadier som gentages i cykler natten igennem: Rapid Eye Movement (REM) søvn og non-rem søvn. Søvnen indledes med non-rem søvn og inddeles i fire stadier, som går fra den lette og overfladiske søvn til den helt dybe søvn. Herefter bevæger søvnen sig over i REM søvn (1,3,4,8-12). Efter operation kan patienterne opleve nedsat søvnkvalitet i form af besvær med at falde i søvn og opretholde søvnen (13). I en undersøgelse af fysiske problemer i den tidlige postoperative periode efter total knæalloplastik operation, fandt Szöts et al. (14), at 47,7 % af de inkluderede patienter oplevede søvnforstyrrelser i den postoperative periode. En problemstilling der ligeledes tydeliggøres af Krenk et al. (7) i en undersøgelse af søvnforstyrrelser efter fast track hofte- og knæalloplastik. I undersøgelsen ses en ændring i søvnstrukturen og en signifikant stigning i vågen tid sammenlignet med præoperative målinger. Endvidere elimineres REM søvnen næsten på den første postoperative nat. På fjerde postoperative nat ses en normalisering af søvnstrukturen (7). Søvndeprivation kan være årsag til øget træthed, svingende koncentrationsevne, nedsat energi og humørsvingninger i løbet af dagen (4,6,9). Dette kan mindske patienternes overskud til at være fysisk aktive og deltage i eller følge anbefalinger i forhold til genoptræningen (6). Pilkington (3) 1
beskriver ligeledes, hvordan søvndeprivation kan føre til ændret kognitiv funktion, hvor evnen til at træffe beslutninger og udføre daglige aktiviteter påvirkes med øget risiko for fald og ulykker. Derudover kan søvndeprivation forårsage en oplevelse af øget smerteintensitet og risiko for at blive ekstremt følsom overfor smerte (3,6). Søvndeprivation under indlæggelse kan være forårsaget af både fysiske, psykiske og miljømæssige faktorer. Akut eller kronisk smerte er en kilde til søvndeprivation (3,6). Postoperativt kan kirurgisk stressrespons med systemisk inflammation og en ændret aktivitet i det parasympatiske nervesystem ligeledes have betydning for patienternes søvn (6). Derudover øger angst og stress risikoen for søvndeprivation under indlæggelsen og der ses eksempelvis en sammenhæng mellem forekomsten af angst og besvær med at falde i søvn samt lavere forekomst af dyb søvn i (3). Også miljømæssige faktorer spiller en afgørende rolle i forhold til patienternes mulighed for at opnå tilstrækkelig sufficient søvn under indlæggelsen. Behandlings- eller plejeaktiviteter kan være forstyrrende for patienterne om natten (3), ligesom patienternes søvn kan være forstyrret af, at ligge i en anden seng end vanligt og på stue med fremmede medpatienter. Nogle patienter oplever desuden at blive påvirket af ændrede temperaturer i rummet eller ændrede natlige rutiner (6). Derudover kan patienterne opleve forstyrrelser i form af larm fra eksempelvis samtaler, telefoner, fjernsyn eller medpatienter. Særligt lys kan endvidere påvirke patienternes døgnrytme (3,15) i det frigivelsen melatonin hæmmes ved eksponering for lys (3). Som beskrevet i ovenstående kan søvndeprivation være et problem for hospitalsindlagte patienter generelt, men også for ortopædkirurgiske knæ- og hoftealloplastik patienter. Søvndeprivation kan have konsekvenser for kroppens evne til at regenerere og restituere (6) og ifølge Pilkington (3) ses en sammenhæng mellem søvndeprivation og langsommere rekonvalescens. I tilfælde af søvndeprivation, kan farmakologisk intervention i form af en indslumringspille overvejes. Miljømæssig intervention vil dog være at foretrække inden valg af farmakologisk intervention. Det er i den forbindelse nødvendigt, at omgivelserne i det ortopædkirurgiske sengeafsnit faciliteterer søvn hos patienterne (6). På baggrund heraf afgrænses til at have fokus på knæ- og hoftealloplastik patienters vilkår for at opnå tilstrækkelig sufficient nattesøvn under indlæggelse. Faciliterer søvnkulturen og -miljøet søvn hos de ortopædkirurgiske patienter? 2
c. Formål Formålet er at beskrive miljøet omkring nattesøvn og søvnkulturen i sundhedsvæsenet, særligt med fokus på mulige årsager til søvnproblemer hos knæ- og hoftealloplastik patienter. d. Metode Indsamling og analyse af data Studiet gennemføres som et kvalitativt projekt, hvor viden tilegnes på et praktisk, socialt niveau såvel som et reflekterende niveau (16). Formålet er at opnå en forståelse af det felt, der er genstand for undersøgelsen, og som kan danne baggrund for handling (17). Med dette metodiske afsæt bliver målet, at nå frem til en indsigt hos patienter og fagpersonale, der kan bidrage til at afdække årsager til søvnproblemer. Dataindsamlingen vil foregå som etnografisk feltarbejde med observationer, uformelle samtaler og interviews. Ved hjælp af disse metoder er det muligt at identificere forskellige perspektiver og oplevelser hos patienter såvel som fagpersonale, som kan have indflydelse på deres adfærd (16). Projektet indebærer både deskriptive og analytiske elementer, idet projektet har til formål at beskrive det sociale felt, at undersøge ubevidste sammenhænge og antagelser samt give en vurderende analyse med henblik på at skabe muligheder for ændring af den sociale praksis (16). Gennem en dybdegående antropologisk analyse identificeres i materialet de sociale og kulturelle sammenhænge og problematikker i den eksisterende søvnpraksis. Den antropologiske analyse tager ofte udgangspunkt i en diskrepans mellem observationelle data og interview data, og derfor kan analysen afdække de uudtalte behov og praksisser (18). Dermed kan man gennem feltarbejde opnå viden om, hvordan selvfølgeligheder opstår, vedligeholdes eller ændres inden for rammerne af de konkrete sociale og kulturelle fællesskaber der eksisterer i den kliniske praksis (19). Dataindsamlingen vil blive foretaget i sengeafsnit K, som behandler og plejer ortopædkirurgiske patienter, hovedsageligt elektive ortopædkirurgiske patienter. Der vil være særligt fokus på knæog hoftealloplastik patienter. Dataindsamling og analyse vil blive foretaget af to antropologistuderende under vejledning af seniorforsker Mette Terp Høybye, adjunkt Lene Bastrup Jørgensen og udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel. 3
Etiske overvejelser Da undersøgelsen medfører behandling af personoplysninger, vil der blive indhentet tilladelse hos Datatilsynet. Undersøgelsen vil endvidere blive indberettet til Videnskabsetisk Komité. Mulige informanter vil blive informeret om undersøgelsen både mundtligt og skriftligt. Her vil de mulige informanter blive informeret kort om undersøgelsens formål og metode. Endvidere vil der blive givet information om, at datamaterialet vil blive behandlet anonymt, at deltagelsen i undersøgelsen er fuldstændig frivillig og at man som informant kan trække sit samtykke tilbage til enhver tid og udgå af undersøgelsen. Tidsplan for projektet 2015 2016 M J J A S O N D J F M A M J J A Tilladelse hos datatilsynet og Videnskabsetisk Komité Forberedelse af dataindsamling Observation Interview af personale Interview af patienter Analyse af data Udarbejdelse af projektmappe Tilrettelse/godkendelse projektmappe Indsendelse af projektmappe 4
e. Forventet resultat Miljømæssige faktorer kan ændres ved omorganisering og ændret tilrettelæggelse, så eksempelvis pleje- og behandlingstiltag så vidt muligt planlægges i dagtid, støjniveauet holdes på et minimum og anvendelsen af lys minimeres (6). Det forventes at dette studie kan skabe viden om miljøet omkring nattesøvn og søvnkulturen i et ortopædkirurgisk sengeafsnit. En viden der kan bidrage optimering af patienternes vilkår for søvn postoperativt. f. Aftaler om publicering og forfatterrækkefølge Studiet forventes publiceret som kapitel i den ønskede antologi. Endvidere kan dele af studiet eventuelt publiceres i videnskabelig artikel. Følgende forfatterrækkefølge forventes: 1. De to antropologi studerende 2. seniorforsker Mette Terp Høybye, antropolog 3. udviklingssygeplejerske Karen Schmøkel 4. adjunkt, Lene Bastrup Jørgensen, sygeplejerske 5
Referencer (1) Hansen L. Sygepleje og sygdomslære. 2nd ed. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2000. (2) Henderson V. Basic Principles of Nursing Care. Second revised printing 1997 ed. American Nurses Publishing: Washington D. C.; 1997. (3) Pilkington S. Causes and consequences of sleep deprivation in hospitalised patients. Nurs Stand 2013 08/07;27(49):35-42. (4) Gerlach J, Psykiatrifonden. Søvn : om betydningen af en god nattesøvn og om søvnmekanismer, søvnproblemer og søvnbehandling. Kbh.: Psykiatrifonden; 2003. (5) Southwell MT, Wistow G. Sleep in hospitals at night: are patients' needs being met? J Adv Nurs 1995 06;21(6):1101-1109. (6) Krenk L. Søvnforstyrrelser efter kirurgiske indgreb. In: Jennum P, editor. Søvn. 1st ed.: Munksgaard; 2013. p. 257. (7) Krenk L, Jennum P, Kehlet H. Sleep disturbances after fast-track hip and knee arthroplasty. Br J Anaesth 2012 Nov;109(5):769-775. (8) Shapiro CM, Flanigan MJ. ABC of sleep disorders. Function of sleep. BMJ 1993 Feb 6;306(6874):383-385. (9) Ursin R. Søvn : en lærebok om søvnfysiologi og søvnsykdommer. 2. oppl. ed. Oslo: Cappelen akademisk forlag; 2001. (10) Pellatt GC. Clinical skills. The nurse's role in promoting a good night's sleep for patients. Br J Nurs 2007 05/24;16(10):602-605. (11) Akerstedt T, Nilsson PM. Sleep as restitution: an introduction. J Intern Med 2003 Jul;254(1):6-12. (12) Fuller PM, Gooley JJ, Saper CB. Neurobiology of the sleep-wake cycle: sleep architecture, circadian regulation, and regulatory feedback. J Biol Rhythms 2006 Dec;21(6):482-493. (13) Cremeans-Smith JK, Millington K, Sledjeski E, Greene K, Delahanty DL. Sleep disruptions mediate the relationship between early postoperative pain and later functioning following total knee replacement surgery. J Behav Med 2006 Apr;29(2):215-222. (14) Szots K, Pedersen PU, Hordam B, Thomsen T, Konradsen H. Physical health problems experienced in the early postoperative recovery period following total knee replacement. Int J Orthop Trauma Nurs 2015 Feb;19(1):36-44. (15) Tranmer JE, Minard J, Fox LA, Rebelo L. The sleep experience of medical and surgical patients. Clin Nurs Res 2003 May;12(2):159-173. 6
(16) Hastrup K, Rubow C, Tjørnhøj-Thomsen T. Kulturanalyse : kort fortalt. København: Samfundslitteratur; 2011. (17) Thisted J,f.1952. Forskningsmetode i praksis : projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. Kbh.: Munksgaard Danmark; 2010. (18) Holy L, Stuchlik M. Actions, norms and representations : foundations of anthropological inquiry. Cambridge; 1983. (19) Hastrup K. Feltarbejde. In: Brinkmann S. TL, editor. Kvalitative metoder: Hans Reizels Forlag; 2010. p. 55-80. 7