DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014



Relaterede dokumenter
Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Vuggestuens lærerplaner

Indholdsplan for DUS

Dus er indholdsplanen en beskrivelse af det, vi arbejder med og hvilke indsatsområder, der arbejdes med i øjeblikket.

DUS indholdsplan 2011/12

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

Læreplan for Selmers Børnehus

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Kulturelle udtryksformer

DUS INDHOLDSLPLAN 2. ÅRGANG 2013/2014

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Kulturelle udtryksformer

Børnehavens lærerplaner 2016

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Handleplaner for 2. årgang.

Vi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Kulturelle udtryksformer og værdier

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Mål: Børnene skal kunne mærke, at de er en del af et fællesskab Børn skal har mulighed for, at opleve accept og anerkendelse af andre

Formålet med mål- og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Barnets alsidige personlige udvikling

Mål- og Indholdsbeskrivelse

Pædagogisk læreplan Rollingen

Pædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.

7100 Vejle 7100 Vejle

Den voksne går bagved

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Læreplan/udviklingsplan/kompetencehjulet

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Fælles mål for DUS. Vester Hassing. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning 2. Hvem er vi? 3. Kerneområder 4. Pejlemærker

Barnets personlige udvikling er et centralt element for dets trivsel og læring. Vi arbejder for at gøre børnene livsduelige.

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Hvordan vi i dagligdagen arbejder med læreplanerne. Barnets alsidige og personlige udvikling.

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Pædagogisk Læreplan

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

Mål- og indholdsbeskrivelse for Trongårdsskolens SFO

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

Indholdsplan for Dus 1 Langholt Skole 2011

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Generel læreplan 2015 Efterår Ådalen

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Pædagogisk læreplan for Skovvejens børnehave

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Børnehuset Bellinges læreplaner

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

DUS-INDHOLDSPLAN DUS SYD 2012/13

Indholdsplan for Dus Øst v/klarup skole.(rev. juni. 2012)

Pædagogiske principper SFO

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

Lidt om os og dagligdagen.

BARNETS SPROGLIGE UDVIKLING

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner

Personlig udvikling. Evaluering: Vi evaluerer løbene på vores månedlige klubmøder.

DUS-MELLERVANG ÅRSPLAN FOR DUS-MELLERVANG

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Jeg kan lege med andre Tegn på læring: Barnet leger med andre. Vi fokuserer i dagligdagen på børnenes indbyrdes samspil, hvor vi guider og vejleder.

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

2016/2017 MÅL, HANDLINGER OG PÆDAGOGISK BEGRUNDELSE FOR IMPLEMENTERING AF KERNEOMRÅDERNE

Pædagogisk læreplan

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Voksne der understøtter barnets evne og anerkender barnet, for den det er. Voksne der er respektfulde i deres omgangstone og måde at være på.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Metoder og aktiviteter til inklusion af børn med særlige behov

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Mål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning

Navn: Fødselsdato: Forældreunderskrift. Udfyldt Dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen: Udfyldt dato og børnelinjen:

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Indhold. Forord: Pædagogiske mål: Selvvalgte aktiviteter: Medbestemmelse, medansvar, og forståelse for demokrati:...

Pædagogiske Læreplaner. For

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

Sundhedsvisioner for børn og unge 0 14 år i Mejrup.

Læreplaner for Elverdamsskolen Tølløse SFO.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Alsidige personlige kompetencer

Skovsneglen. Virksomhedsplan

Transkript:

DUS Vester Mariendal Årsplan for: Stjernen 2013/2014 Mål: Fordi: Handling: Hvilke tegn er der på at vi har nået det vi vil? F.eks. om et år. Personlig udvikling: Vi vil understøtte det enkelte barn i at udvikle selvindsigt og empati samt være en del af et fællesskab. Det skaber forudsætning for social udvikling. Selvindsigt og empati udvikler det enkelte barns evner til at indgå i relationer. Vi vil bruge Kort og godt, for at udvikle børnenes selvindsigt og empati. D.v.s. børnemøder, mindst en gang om måneden. Fokus på det positive og anerkendende. Ved elevsamtaler vil vi benytte Den sociale cirkel, hvor vi kan aflæse børnenes relationer til hinanden ud fra deres synspunkt. Vi bruger Den gode stol mindst 2 gange på 4 år, for at udvikle børnenes syn på hinanden samt udvikle den enkeltes selvværd. Vi kan benytte Taktil massage med devisen Dem man rør mobber man ikke og på sigt inddrage ideer fra Mindfullness. 2 gange om året har vi børnemøde for alle i Dussen. Det enkelte barn får flere positive udsagn/kort end negative. Det enkelte barn er blevet bedre til at udtrykke sig ved elevsamtaler og børnemøder samt i dagligdagen. Elevsamtalen kan vise, om barnet er i stand til at give udtryk for egen rolle og relationer til andre. Ændret placering i Den social cirkel (skema), fra første til anden samtale. Større kendskab/forståelse af klassekammerater Ser mindre mobning i klassen Børnene giver udtryk for at de har mindst én ven til elevsamtalen eller i dagligdagen. Loyale for fælles beslutninger

Social udvikling: Vi vil støtte børnene i at udvikle sociale kompetencer og evne til at indgå i relationer. Fordi det kan modvirke ensomhed og mobning. Fordi evnen til at indgå i sociale relationer, er det essentielle for et menneskes trivsel. Bruge Kort og godt, børnemøder og Den gode stol. Bruge iagttagelse forud for de didaktiske overvejelser for at få fokus på børns kompetencer og styrke disse. Synlige voksne, som anerkender og er opmærksomme på børnene i deres sociale relationer samt støtter dem til at løse konflikter. Børnene er blevet mere aktiv lyttende til andres opfattelse af situationer. At børnene opsøger andre relationer end de plejer. Børnene bliver mere bevidste om deres egen rolle ift. andre børn, flytter sig i sociale cirkel (skema). Bevidste aktiviteter der understøtter det brede spektra/felt af eks. køn, alder, modenhed. Eks. planlagte legegrupper på tværs i klassen, både i Dus og privat; kreative aktiviteter som perler, syning, male, tegne m.m. Udvidet følelse af fællesskab 3. kl. har eget basislokale for at støtte venskaber samt social og personlig udvikling. Vi introducerer legegrupper på 1. forældremøde i 0.kl. (Kræver dog forældreopbakning.)

Sprog og kommunikation: Vi vil støtte børnene i at blive bedre til at løse konflikter verbalt. Fordi kommunikation er grundlæggende ift. relationer med andre. Vi vil anerkende børnenes følelser, men ikke nødvendigvis deres handling. Vi vil støtte børnene i at sætte ord på deres følelser. Vi vil anerkende alle parters oplevelser i f.eks. en konflikt samt ruste børnene til også at kunne sige Pyt. Konflikter bliver i højere grad løst verbalt. Der ses færre konflikter med pædagoger indblandet. Hører færre negative tillægsord ved daglig samtale. Evt. også ved konflikt børnene i mellem. Vi støtter børnene i at aflæse hinandens kropssprog. Vi sætter ord på det, vi som pædagoger ser. Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling: Stoppe negativ/dårlig samtaleform (højrøstet, grimme udtryk og lign.) i dagligdagen og give forklaring på, hvorfor man påtaler det. Vi vil udvikle fysisk og psykisk sundhed hos børnene. Det skaber bedre selvværd og sunde madvaner, samt aktive børn har lettere ved at lære og det giver overskud til at skabe relationer. Vi opfordrer forældrene til at give børnene frugt med som eftermiddags mad og på ture. Vi har frugtordning for alle børn om eftermiddagen. Vi bager grovboller hver fre- Børnene medbringer selvfrugt som ekstra mad og til ture. Børnene udviser større overskud til selv at lave aktiviteter om eftermiddagen. Der er færre børn, der vælger bevæ-

dag eller frugt/grønt. Vi har et team, der planlægger bevægelsesaktiviteter flere gange ugentligt f.eks i hal, Sydskoven, Chang eller legeplads. Vi har en løbeklub som vi forventer at alle børn deltager i. gelse fra. Børnene får kendskab til flere lege og tager selv initiativ til at lege dem. Børnene er selv aktive i.f.t. at gå ud på legepladsen. OL-uge for alle én gang om året. Når vi spiser med børnene skal der være en ro, så alle børn har mulighed for at spise mellem 11.30-11.45. Natur: Mens vi spiser læser vi historier, lave små lege, samtaler med klassen eller evt. 5 min stilhed (Magna et element fra Mindfullness) Vi vil støtte børnene i at få større vedvarende kendskab til naturen. Børnene skal have respekt for naturen. (Dyr, planter, miljø) Børns oplevelser/erfaringer i ude-miljøet kan lære dem naturens gang samt lære dem at være miljøbevidste. Synlig litteratur til børn og voksne. Tale med børnene i det daglige om de dyr og planter vi ser, og om det vigtige i at passe på naturen. Børnene rydder op efter sig selv i naturen. Børnene deler viden med andre børn om det de ser og finder. Pædagoger laver dokumentation omkring fordybelse, der indeholder synlige refleksio-

Hver årgang har en fast aktivitet om året til fordybelse. Eks. krabbe tur, Egholm, syltning. Vi går i Sydskoven for at få større kendskab til Sydskovens muligheder, samt respekt derfor. ner. Børnene er selv aktive i.f.t. ture, både med handlingen og omkring det praktiske der skal laves. At der er stor opbakning til aktiviteterne fra børnenes side. Kulturelle udtryksformer og værdier: Dus skal viderebringe traditioner og værdier. Det er vigtigt for børn at finde forskellige former at udtrykke sig på ift. deres identitetsdannelse. Derudover er det vigtigt, at have nogle traditioner at forholde sig til for bl.a. at have et fællesskab. Dussens kreative team planlægger aktiviteter i.f.t. traditioner, årstider og børnenes interesser for at give børnene mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige materialer. Vi laver bl.a. kreative værksteder i forbindelse med Jul, Fastelavn, Påske, Halloween. Aktiviteter i Sydskoven; f.eks. snitte, fiske, lave bål, klatre i træer m.m. I O-lektioner skal børnene i mindst 1 projekt præsenteres for kreative ting med forskellige materialevalg At børnene kender baggrundene for de forskellige traditioner. At børnene selv begynder at bruge deres kendskab til forskellige udtryksformer. At børnene selv vælger udtryksformer til eller fra uafhængigt af deres normale sociale relationer. At flere børn vælger kreative ting til.