Skovsneglen. Virksomhedsplan

Transkript

1 Skovsneglen Virksomhedsplan

2 INDHOLD Evaluering af Virksomhedens rammer 4 Organisation 4 Personale 4 Sygefravær 4 Indsatsområder 5 Baggrund og uddybning 7 Bilag 10 2

3 EVALUERING AF har været endnu et turbulent år i forhold til personalesituationen. Vi har haft endnu et par udskiftninger. I slutningen af året mener jeg at have fået samlet den personalegruppe, som kan være med til at gøre Skovsneglen, til den børnehave som vi ønsker. Vi har fået et godt tværfagligt samarbejde som har gjort, at vi har fået udredt de børn der havde behov for det på konstruktiv vis. Samtidig har personalet fået nogle redskaber ud af dette samarbejde, som er til stor gavn for vores samlede børnegruppe. I år har vi haft fokus på mobning. Dette ønsker vi at fortsætte med i indeværende år. I oktober brændte gymnastiksalen på Lellinge Skole. Derfor fik vi lov til at benytte hallen på Vemmedrup Skole. Vinteren har været lang og hård for såvel børn som voksne. Derfor har det været godt at vi kunne bruge hallen, hvor vi har valgt at tage hele børnegruppen med. Dette har vi ikke tidligere haft mulighed for, da Lellinge Skoles gymnastiksal ikke kan rumme hele børnegruppen. Børnehaven har for første gang haft øvelsespraktikanter fra pædagogseminariet. Vores bus er kommet mere ud at køre, fordi flere i personalegruppen har taget buskørekort. Dette har givet mange gode oplevelser i naturen, og har udvidet børnenes forståelseshorisont. Takket være vores engagerede forældregruppe har børnehaven fået en tiltrængt renovering både ude og inde. I de kommende år I starten af 2011 er personalegruppen samlet. Én er kommet tilbage fra uddannelsen til pædagogisk assistent og en anden har afsluttet sin pædagoguddannelse. Derfor ønsker, og forventer vi, at det faglige niveau i Skovsneglen vil blive højnet i de kommende år. Desuden sætter vi fokus på sygefraværet hos personalet. 3

4 VIRKSOMHEDENS RAMMER ORGANISATION Forældrebestyrelse Leder Medarbejdere PERSONALE Leder Fie Watson Hansen Pædagog Fie Pejtersen Pædagogisk ass. Lisbeth Krogh Rasmussen Pædagog i felxjob Inge Sørensen Pædagog Jeanette Watson Hansen SYGEFRAVÆR Sygefravær % 2009 (7 ansatte) 20,5 % 2010 (5 ansatte) 7,4 % BESØGSTAL Normering 2009 Normering 2010 Jan marts April juni Juli sept Okt dec

5 INDSATSOMRÅDER I SKOVSNEGLEN BRUGER VI NATUREN SOM UDVIKLINGS- OG LÆ- RINGSRUM. DERFOR ER NATUREN OG DENS MULIGHEDER TÆNKT IND I ALLE VORE PÆDAGOGISKE INDSATSOMRÅDER. PÆDAGOGISKE INDSATSOMRÅDER Indsatsområde: SOCIALE KOMPETENCER De voksne skal som rollemodeller gå forrest og yde omsorg og respekt for både børnene og hinanden. /delmål Periode Status Børnene skal lære at indgå, og udvikle sig, i forskellige sociale fællesskaber. Børnene skal kunne give udtryk for deres egne følelser og derigennem fatte empati for andre. De sociale kompetencer bliver udviklet i naturen bl.a. når børnene guider hinanden ud fra egne erfaringer med at bestige bakker og klatre i træer. På den måde arbejder børnene mod nærmeste udviklingszone. Indsatsområde: BARNETS ALSIDIGE PERSONLIGE UDVIKLING Personlig alsidig udvikling handler om empati og at kunne aflæse andres kropssprog og reagere hensigtsmæssigt. /delmål Periode Status Barnet er et individ og skal have et realistisk selvbillede. Barnet skal gennem anerkendende relationer med både voksne og børn opbygge sit selvværd. I naturen er der både tid til leg og fordybelse. Barnet har både mulighed for at deltage i leg, samt observere de andre børn. Indsatsområde: KULTURELLE UDTRYKSFORMER OG VÆRDIER Vi er alle betydningsfulde kulturbærere, der fremstår som rollemodeller for børnene. /delmål Periode Status Børnene skal møde voksne, der aktivt formidler kultur og kulturværdier. Børnene skal støttes i at eksperimentere og afprøve forskellige kulturelle udtryksformer. I påsken har børnene været i skoven og samle ind til, og hjulpet med at bygge, en rede til påskeharen. Der blev lagt gulerødder og dagen efter var de udskiftet med påskeæg. 5

6 Indsatsområde: SPROG Når vi skal stimulere børnenes sprog omhandler det både det verbale(herunder tonefald), nonverbale, skriftsprog, tegnsprog og billedsprog /delmål Periode Status Børnene skal møde voksne, som er tydelige omkring sammenhængen mellem tale og kropssprog. De voksne skal gå i dialog med barnet med hensyn til hvilket udviklingstrin barnet befinder sig på. I naturen er der nogle regler, som skal overholdes. Man må eks. ikke pille vingerne af sommerfugle. Dette skal formidles gennem dialog så børnene forstår hvorfor, og ikke bare med et fordi. Indsatsområde: KROP OG BEVÆGELSE Som skovbørnehave har vi en oplagt mulighed for at benytte naturen, når vi skal have fokus på krop og bevægelse. /delmål Periode Status Børnene skal fastholde glæden ved fysisk aktivitet og derigennem styrke både de grovmotoriske og finmotoriske færdigheder. Børnene skal opnå en bevidsthed omkring bevægelse og dens forskellige udtryk. Det vil bl.a. være gennem leg i skoven (grovmotorisk) og drømmerejser (finmotorisk). I naturen har vi større udfoldelsesmuligheder, og mange forskellige underlag at bevæge os på. Det stiller nogle andre krav til det grovmotoriske i forhold til asfalt eller leg inden døre. I naturen er en masse lyde som vi ikke er vant til hjemmefra. Det kan bl.a. skabe inspiration til drømmerejser, hvor børnene ligger og lytter til den voksnes stemme og alle skovens lyde. Der er mange insekter i naturen. De bliver samlet op, så de kan undersøges. Her er det de finmotoriske kompetencer, der er i højsædet. Indsatsområde: NATUR OG NATURFÆNOMENER Som skovbørnehave er hele naturen vores lærings- og legerum. Det giver os mulighed for både fordybelse og udfoldelse. /delmål Periode Status Børnene skal have en forståelse af for naturfænomeners betydning for dyr, planter og mennesker. Børnene skal have viden om naturen og dens dyreliv og samtidig få en naturlig interesse for at tage vare på den. Hvilke dyr og insekter findes i naturen i hvilke årstider. Hvad laver sommerfuglen om vinteren? Det er bl.a. noget af det vi undersøger. 6

7 BAGGRUND OG UDDYBNING REFLEKSIONER OVER FAGLIG PRAKSIS PÅ HVILKEN MÅDE GIVER ARBEJDET MED MÅLENE ANLEDNING TIL REFLEKSIONER OVER DAGTILBUDDETS FAGLIGE PRAKSIS? PÅ HVILKEN MÅDE GIVER REFLEKSIONERNE ANLED- NING TIL ÆNDRINGER AF DEN FAGLIGE PRAKSIS? FOR AT SKABE ET PROFESSIONELT, REFLEKSIVT ARBEJDSMILJØ HAR VI VALGT AT: 1. INDEN HVERT PERSONALEMØDE SKAL ALLE ANSATTE HAVE LÆST AFTALT LITTERATUR TRIVSEL OG TRIVSELSPOLITIK HVAD HAR I ALLEREDE HAFT FOKUS PÅ, OG HVILKE MÅL OG OVERVEJELSER HAR I FOR ARBEJDET I 2011 FASTHOLE MEDAR- BEJDERE AT BLIVE EN FASTTØMRET ARBEJDS- GRUPPE DET SUNDE FRO- KOSTMÅLTID AT BARNET HAR NOK ENERGI TIL EN HEL DAG I SKOVSNEGLEN for udvalgte indsatsområder Disse er: 1. Motorik og sundhed i naturen 2. Mobning vs. Drilleri 3. Dokumentation Motorik og sundhed i naturen 1. Styrke børnenes finmotorik Ved at lære børnene at snitte med kniv. Ved at lade dem undersøge insekter fra skovbunden. 2. Styrke børnenes grovmotorik 3. Give børnene en bevidsthed om sunde madvaner Ved at løbe, klatre, kravle og trille op og ned af bakker for at styrke de primære sanser. Ved at kombinere sang og bevægelse. Ved at udfærdige en madpolitik som er sund og harmonerer med Skovsneglens hverdag. 7

8 Mobning vs. Drilleri 1. At der ikke er mobning i Skovsneglen 2. At alle er glade for at komme i Skovsneglen 3. At alle er gode kammerater At børnene er opmærksomme på hinandens grænser og agerer derefter. Hvis nogle er kede af det, eller har brug for hjælp henter andre en voksen. At alle bliver modtaget positivt af både voksne og børn og oplever anerkendende tilgang gennem dagen. At få skabt en forståelse af, at man ikke behøver være lige gode venner med alle men at man skal respektere alle. Vi er løbende opmærksomme på om der opstår behov for yderligere fokus. Dokumentation 1. At udforme en elektronisk ugerapport med billeder 2. At udforme en elektronisk ugedagbog til vores hjemmeside Skal kunne fungere både som inspiration og dokumentation. At forældrene får mulighed for at følge med i hverdagen ved hjælp af billeder og beretninger. Børnemiljøvurdering 2011 Det psykiske børnemiljø Spørgsmål - Føler du dig alene når dine venner har fri? Handleplan Gør forældrene opmærksomme på, at nogle af børnene føler sig alene når deres venner har fri, dette vil vi gøre til det kommende forældremøde. Tanken bag dette er at forældre bliver bevidste omkring dette, og støtte op om nye/andre legerelationer i og uden for børnehaven. Vi vil være bevidste omkring dette, og forsat arbejde med at støtte børnene i relationer på kryds og tværs. Dette vil vi være bevidste om i gruppe sammensætninger, samt lege relationer i hverdagen. Opfølgning Vi vil følge op på dette igennem observationer af børnene og egen fortællinger. Spørgsmål Er der nogen der driller, så du bliver ked af det? Handleplan Vi vil forsat have fokus på mobning, og i en periode have skærpet fokus på dette. Dette vil vi gøre ved at læse relevant litteratur, samt have dialoger med børnene omkring emnet. Opfølgning Vi vil følge op på dette igennem observationer af børnene og egen fortællinger. 8

9 Det fysiske børnemiljø Spørgsmål Det værste ved legepladsen er en træstub nede i skoven, som man altid falder over Handleplan Vi vil fjerne træstubben, og inddrage børnene i dette projekt. Opfølgning Ved at konstatere at træstubben er væk. Det æstetiske børnemiljø Spørgsmål - Det værste ved legepladsen er det røde legehus, for det er beskidt. Handleplan Vil vi male legehuset i samarbejde med børnene, og gøre legehuset rart at være i. Som en del af det, at det skal være rart at være i, vil vi være opmærksomme på at få fejet det hver fredag. Opfølgning Ved at observere om børnene i større grad søger hen til legehuset end tidligere. 9

10 BILAG SE VEDHÆFTEDE MAIL FOR BMV 10