0 kl. 3 1 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 10 kl. 0



Relaterede dokumenter
10 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 3 0

Grauballe Skole. 0 kl. 1 1 kl. 1 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 1 8 kl. 0 9 kl kl. 0

0 kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl. 0 0

Der oplyses den samlede fraværsprocent for elever på skolen. Det oplyses herudover, hvilken procent af Elevfravær

0 kl. 2 1 kl. 2 2 kl. 1 3 kl. 1 4 kl. 1 5 kl. 1 6 kl. 1 7 kl. 2 8 kl. 3 9 kl kl. 1

Bilag A A1: Rammebetingelser, 9 sider A2: Pædagogiske processer, 5 sider A3: Resultater, 1 side

Kvalitetsrapport for skoleåret 2007/08

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Peder Syv Skolen. For skoleåret 2010/2011. Sagsnummer:

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Østervangsskolen. For skoleåret 2009/2010. Brevid:

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Guldborgsund kommunes skolevæsen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport

Indholdsfortegnelse. Felt-forklaring: = feltet skal udfyldes. = Feltet beregnes automatisk eller er udfyldt på forhånd af Skole- og Børneforvaltningen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

Kvalitetsrapport 2012

Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Absalons Skole. Sagsnr

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lindebjergskolen. Indholdsfortegnelse. Sagsnr Vejledning til udfyldelse af skemaerne:

Kvalitetsrapport - bilagsdel For skoleåret 2012/2013. Lynghøjskolen. Sagsnr

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Kvalitetsrapport - bilagsdel. Trekronerskolen. For skoleåret 2011/2012. Sagsnr

Kvalitetsrapport. Skoleåret

TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2006/2007

Roskilde Kommunes kvalitetsrapport nøgletal for skoleåret

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Nordvestskolen

Kvalitetsrapport. Skoleåret

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Havrehedskolen

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Albertslund Kommune. Kvalitetsrapport, skoleåret 2006/2007

Holmegårdsskolen Plovheldvej 8A, 2650 Hvidovre. Tlf Mail:

Resultatkontrakt for Næsby Skole

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Skarrild skole

Princip for undervisningens organisering:

Kvalitetsrapport 2007 for Silkeborg Kommunale Skolevæsen Side 1 af 68

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Kvalitetsrapport Andkær skole

Dansk som andetsprog (DSA)

Princip for Undervisningens organisering

Byrådets beslutninger om delegation af beslutningskompetence præciseres nedenfor i kompetencefordelingsskema.

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

Bilagsmateriale BILAG 1: RESULTATER 2

Fårvang Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for >skolenavn< Faxe Kommune i skoleåret

Skolebeskrivelse for Gedved Skole 2007/08

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Vejledning: Opgørelses- og beregningsmetoder til kvalitetsrapporten

Principper for den løbende evaluering

Den kommunale Kvalitetsrapport

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

Kvalitetsrapport 2013

Dansk som andetsprog (DSA)

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Otterup Skole

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

PRINCIPPER STILLING SKOLE

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

1) Timer, hvor der er foregået undervisning (tæller som undervisningstimer):

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Vordingborg Kommunes kvalitetetsrapport Skolens kvalitetsrapport omfatter skoleåret

Håndbog for arbejdet med kvalitetsrapport på skoleområdet undervisningsdel og SFO skoleåret

Principper for evaluering på Beder Skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

Kvalitetsrapport 2014

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

Dansk som andetsprog (DSA)

Kvalitetsrapport 2009/2010. Sct. Severin Skole Haderslev Kommune

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

Brug af 16b på Kildedamsskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen Engstrandskolen

Manual. Danmarks Privatskoleforening. Selvevaluering

Kvalitetsrapport 2013

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge

Evaluering af skolens samlede undervisning

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Børn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Særslev Skole

Transkript:

Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Frisholm Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 0 kl. 3 kl. 2 2 kl. 2 3 kl. 2 4 kl. 2 5 kl. 2 6 kl. 2 7 kl. 2 8 kl. 2 9 kl. 2 0 kl. 0 Elever i alt (opsamles automatisk) Antal elever i alt excl. specialklasser Antal elever pr. 5. september 2006 Antal elever pr. 5. september 2007 470 elever 442 elever Elever samlet 2006 Elever samlet 2007 Elever pr. klasse 470 elever 442 elever Antal klasser i alt Antal elever pr. klasse (klassekvotient) 2 klasser 2 elever/klasse Andel af børn i SFO i forhold til elever i 0. - 3. klasse Antal børn i SFO pr. 5. september 2007 75 Antal børn i 0.-3. klasse 84 Opgørelse SFO 95, % Dansk som andet sprog Antal tosprogede elever i alt Antal elever, der modtager supplerende undervisning i dansk som andet sprog pr. 5. september 2007 30 elever 4 elever Elever pr. normeret lærerstilling Antal omregnede fuldtidslærerstillinger pr.. august 2007 Antal børnhaveklasselederstillinger pr.. august 2007 Antal omregnede pædagogstillinger pr.. augst 2007 Antal elever pr. omregnede fultidslærerstillinger 39, stillinger 2,9 stillinger 0,0 stillinger 0,5 elev/lærerstilling Undervisningens gennemførelse Der oplyses den samlede fraværsprocent for elever på skolen. Det oplyses herudover, hvilken procent af Elevfravær det samlede fravær, der skyldes sygdom. Antal skoledage 43 Stikprøve, november 2007 + april 2008 Antal elevdage 9.006 Antal fraværsdage i perioden 789 Elevfravær i % 4,2 Antal fraværsdage p.g.a. sygdom 639 Sygdomsfravær i% 3,4 Antal elever, der har fravær på mere end 20 % 9 Undervisningstimer Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning og planlagte lektioner (undervisningstimer, holdtimer, timer til specialpædagogisk bistand) Samlet antal undervisningstimer for lærerne 22.660,2 Samlet antal undervisningstimer for børnehaveklasseledere 2.229,00 Samlet antal undervisningstimer for pædagoger.664,00 Tallene er hentet fra grundskoleindberetningen 30, % Planlagte undervisningstimer ( 6) 0. klasse. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 720 720 750 840 780 Opgøres med årstimetal. 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 80 840 870 960 960 0. klasse I alt 0 7.220 af 2

Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Gennemførte undervisningstimer Planlagte timer Aflyste timer - bemærk I hvilket omfang planlagte timer bliver gennemført set over perioden august 2007 - juni 2008 7.220 timer i alt 65 timer i alt Andel af aflyste timer 0,38 % Lærernes uddannelsesniveau Lærere med liniefag Kvalifikationer: Liniefag Antal timer i planlægningen, årstimeta 7.220 Antal timer dækket af liniefagsuddannet, årstimeta 6.35 93,7 % Specialpædagogisk bistand I hvilket omfang undervisningen af børn med særlige behov bliver varetaget af lærere med specialpædagogisk kompetence Antal timer i planlægningen, årstimeta 3.20 Antal timer læst af lærere m. specialpæd. kompetence 3.20 00 % Dansk som andet sprog I hvilket omfang undervisningen i dansk som andet sprog bliver varetaget af lærere med liniefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence Antal timer i planlægningen, årstimeta 300 Antal timer læst af lærere med liniefagsuddannelse i dansk som andet sprog eller tilsvarende kompetencer 300 00 % Udgiftsniveau Alle udgifter er baseret på regnskabsåret 2007 og eleverne fra 2006/07 og 2007/08 omregnet til kalenderårselever Efteruddannelse I hvilket omfang der er anvendt midler på efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne Mål & Midler gruppering 420 Uddannelse netto (regnskab 2007) 6.67 kr. i alt Timer til uddannelse (skoleår 2007/08) 523,5 35.548 kr. i alt Efteruddannelse i alt 42.75 kr. i alt Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT. Gennemsnitlig udgift pr. elev Mål & Midler gruppering 500 og 600 Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT, netto (regnskab 2007 Gennemsnitlig udgift pr. elev 940.823 kr. i alt 2.053 kr./elev IT-ressourcer Antal PC under 5 år 32 http://cis.emu.dk/public_show_skole.do?instid=7700 Antal elever pr. PC (under 5 år gammel) med internetopkobling 3,3 elever pr. PC 2 af 2

Forklaring til data - Kvalitetsrapportens rammebetingelser 2007/08 Skolestruktur Klassetrin 7, stk. 2, pkt. Spor 7, stk. 2, pkt. 2 Antal elever 7, stk. 2, pkt. 3 Elever pr. klasse 7, stk. 4, pkt. Børn i SFO 7, stk. 2, pkt. 4 Dansk som andet sprog 7, stk. 3, pkt. 2 Elever pr. normeret fuldtidslærerstilling 7, stk. 4, pkt. 2 Alle data trækkes centralt. Angiver de forskellige klassetrin, der findes på skolen, f.eks. fra 0.-6. klasse. Der er en søjle for normalundervisning og specialklasser. Viser, hvor mange parallelklasser der er på en årgang på skolen. 2 klasser på en årgang er 2 spor. Mange skoler har et differentieret billede med f.eks. 2 klasser på nogle årgange og 3 på andre. Det totale antal elever på skolen på opgørelsestidspunktet den 5. september. Viser klassekvotienten, dvs. hvor mange elever, der er i gennemsnit i klasserne. Opgørelse over, hvor mange procent af børnene i indskolingen, der er tilmeldt SFO Her vises det antal elever, der pr. 5. september 2007 modtog supplerende undervisning på skolen i dansk som andet sprog. Skolen indberetter antal omregnede fuldtidsstillinger, børnehaveklasselederstillinger samt pædagogstillinger. Pædagogstillinger indgår ikke i elev/fuldtidslærerstillingskvotienten. Undervisningens gennemførelse Elevfravær 7, stk.4, pkt. 3 Undervisningstimer 7, stk. 4, pkt. 6 Planlagte undervisningstimer 7, stk. 4, pkt. 7 Gennemførte undervisningstimer 7, stk. 5, pkt. Data, der dels er indberettet til Undervisningsministeriets grundskoleindberetning, og dels baseret på skolens egen opgørelse. Opgørelsen baseres på stikprøvedata fra den enkelte skole. Der oplyses, hvilken procent af det samlede fravær, der skyldes sygdom. Læreres og børnehaveklasselederes samlede antal undervisningstimer. Desuden det antal omregnede pædagogstillinger, der indgår i undervisningen (fra grundskoleindberetningen). Data fra grundskoleindberetningen. Aflyste timer: Timer, hvor eleverne er sendt hjem (eller i SFO) og som ikke læses på et andet tidspunkt. Opgøres for hele skoleåret. Deleholds aflysning tæller fuldt med. Antallet af aflyste undervisningslektioner sat i forhold til det planlagte antal fører til, hvor stor en procentdel af undervisningslektionerne, der er blevet aflyst i skoleåret. Omregnes til undervisningstimer. Lærernes uddannelsesniveau Lærere med liniefag 7, stk. 5, pkt. 2 Specialpædagogisk bistand 7, stk. 5, pkt. 3 Dansk som andetsprog 7, stk. 5, pkt. 4 Data baseres på skolens egen opgørelse. Lærere med liniefag en optælling af, hvor mange procent af skolens undervisningstid, der dækkes af liniefagsuddannede lærere. Grundskoleindberetningens opgørelse af undervisningstid bruges. Data baseres på skolens egne oplysninger. Data baseres på skolens egne oplysninger. Udgiftsniveau Efteruddannelse 7, stk. 5, pkt. 5 Materiale- og aktivitetsudgifter, incl. IT 7, stk. 4, pkt. 5 IT-ressourcer 7, stk. 4, pkt. 4 Alle udgifter er baseret på regnskabsåret 2007. Eleverne fra 2006/07 og 2007/08 er omregnet til kalenderårselever. Økonomidata trækkes centralt fra økonomisystemet. Skolens anvendte midler til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne. Data er hentet fra kontoplanens gruppe 420. Pædagogiske dage og foredrag mv. er kursus. Materiale- og kørselsudgifter indregnes i kursusudgiften. Skolens timetal til efteruddannelse (fra TR2000) omregnes til kr. og lægges sammen med kursusudgiften, så den samlede ressource synliggøres (der anvendes gennemsnitstimeløn i beregningen). Skolens anvendte midler til materiale- og aktivitetsudgifter samt IT. Data er hentet fra kontoplanens gruppe 500 og 600 og indeholder f.eks. også adminstrationsudgifter. Skolens antal PC er, der er under 5 år gamle og har internetopkobling opgøres årligt. Opgørelsen findes på cis.emu.dk. Den beregnede kvotient fortæller, hvor mange elever, der er pr. PC. Paragraf-henvisningerne er til Bekendtgørelse nr. 62 af 22. februar 2007 om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen.

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Frisholm Skole: Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Kommunale indsatsområder Skolepolitikken Skole-hjem samarbejde Læsning Forpligtende fællesskaber Se særskilt side i kvalitetsrapporten Se særskilt side i kvalitetsrapporten Se særskilt side i kvalitetsrapporten Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik Slet ikke I hvilken er den sammenhængende Børneog Ungepolitik præsenteret for medarbejderne? I hvilken er den sammenhængende Børneog Ungepolitik implementeret blandt medarbejderne? I ringe I nogen I høj Kommentar Kvalitetsrapporten Slet ikke I ringe I nogen I hvilken er kvalitetsrapporten 2006/07anvendt til at kvalificere skoleudviklingen på skolen? I hvilken indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et dialogværktøj på skolen ved drøftelse af skolens faglige niveau? I hvilken indgår kvalitetsrapporten 2006/07 som et væsentligt dialogværktøj ved drøftelse af skolens faglige niveau med Skoleafdelingen? I høj Kommentar Sundhed Skolen deltager i Silkeborg Kommunes sundhedsprojekt (udarbejdelse af en evidensbaseret oversigt over skolebørns vaner mht. kost og motion) Skolen har formuleret sundhedspolitik (herunder kost- eller bevægelsespolitik) Ja Nej Evalueringskultur Slet ikke I ringe I nogen I hvilken er der på skolen arbejdet med evalueringskultur? I høj Kommentar Især elevplanerne er udviklet og gennemarbejdet Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsen har, iht. Skolestyrelsesvedtægt for Silkeborg Kommune, fatsat principper for: Ja Nej Den årlige timefordelingsplan inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte rammer, samt ud fra det timetal, der er tildelt skolen, og det klassetal, der er fastsat. P-fagsordninger og valgfagsordninger. Tilrettelæggelse af specialundervisning på skolen, for så vidt denne ikke er etableret som undervisning, der dækker flere skoler f.eks. specialklasser. Arbejdets fordeling mellem lærerne. Samarbejdet mellem skole og hjem. Principper for å hvilke måder elever og forældre skal underrettes om elevens udbytte af undervisningen. Ordensregler for skolen. Lejrskoler, fællesarrangementer, ekskursioner og praktikforløb. Skolebestyrelsen udarbejder forslag til læseplaner for skolen efter retningslinier fastsat af kommunalbestyrelsen. Skolebestyrelsen afgiver indstilling om forsøgs- og udviklingsarbejder til kommunalbestyrelsen i det omfang, at det overskrider de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Skolebestyrelsen fastsætter principper for indholdet i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinier, om voksne kan deltage i skolens undervisning på 8. 0. klassetrin. Skolebestyrelsen fastsætter principper herfor. Skolebestyrelsen har desuden fastsat principper for: Klassens tid. Klassedannelse. Teamdannelse. Trafik omkring Frisholm Skole. Vedr. indkøb, lån og brug af diverse uv.matr. af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Indrapporteres i bilaget Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Inddragelse af eleverne i undervisningens tilrettelæggelse Fase Fase 2 Fase 3 Inddragelse ved hjælp af Elevsamtaler Klassesamtaler Gruppesamtaler Evaluering efter afsluttet emne Elevinterviews Samtaledage Elevvalg i forbindelse med temadage mv. Om emner til P-fag Klassens tid Elevfastsættelse af individuelle mål Overordnet planlægning af undervisning Undervisningsdifferentiering Medvirken i idéfasen Elevansvarlighed for aktivitetsdage Ved valg af arbejdsmetoder Valg af eget skema i perioder På anden vis Altid Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Altid Hyppigt Sjældent Evt. uddybende forklaring Forskelligt fra fag til fag Anvendelse af elevplaner Form: Skolen har en standardskabelon Skolen har forskellige skabeloner Skolen har ingen skabelon Sæt kryds Hyppighed Udarbejdes af Årgang, hyppighed mv. plan pr. år 2 planer pr. år Flere Klasselærer 0. årgang Klasselæreren har på alle årgange det overordnede ansvar og får tid. årgang til at koordinere/samle elevplanerne. 2. årgang 3. årgang 4. årgang 5. årgang 6. årgang 7. årgang 8. årgang 9. årgang 0. ågang Faglærere Klasse/årg.team Evt. uddybende forklaring 2 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Arbejdet med holddeling Anvendes holddeling i skolens undervisning? Ja Nej Hvis ja: Overordnet Som bærende princip Ud fra valgte principper I storhold I fag I boglige fag som dansk, sprog, matematik og fysik/kemi I kreative fag, P-fag og valgfag Faglige hold/emnedage I værkstedsfag Ved særlige undervisningsforløb som f.eks. læsetræning/læsekurser I nye fag Efter bestemte metoder og i bestemte sammenhænge: På en eller flere årgange sammen Efter interesse Efter fagligt niveau Efter sociale kompetencer Efter alder Efter læringsstile Kønsopdelt I forbindelse med undervisnings- og elevdifferentiering I forbindelse med blokdage/temauger mv. I klasser med særlige behov Ved aktiviteter ud af skolen Fase Fase 2 Fase Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase 3 Evt. uddybende forklaring Fase Fase 2 Fase 3 Evt. uddybende forklaring 3 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Pædagogiske processer Dansk som andetsprog Bekendtgørelse nr. 3 af 0. januar 2006 om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog indeholder bestemmelser om organisering og tilrettelæggelse af undervisningen. 3. Elever, der ved optagelsen har behov for støtte, men er i stand til at deltage i den almindelige undervisning, henvises til supplerende undervisning i dansk som andetsprog som en dimension i undervisningen i klassen, på hold eller lignende. Dansk som andetsprog er beskrevet som et særligt fagområde i Fælles Mål faghæfte 9 Dansk som andetsprog. Ved undervisningens tilrettelæggelse koordineres Fælles Mål for dansk som andetsprog med Fælles Mål for folkeskolens øvrige fag, således at undervisningen tilgodeser, at eleven tilegner sig såvel sproglige som faglige kundskaber sideløbende. Hvor mange tosprogede elever er der på skolen? (Hvis der ingen tosprogede elever er, bortfalder øvrige spørgsmål) Hvor mange elever deltager i supplerende undervisning i dansk som andetsprog? (Tal fra kvalitetsrapportens rammebetingelser) 30 4 På hvilke måder og i hvilken organiseres den supplerende undervisning i dansk som andetsprog på skolen: I ringe I nogen I høj Slet ikke Kommentar Undervisningen i dansk som andetsprog er en integreret del af den almindelige klasseundervisning Der gives supplerende undervisning i dansk som andetsprog uden for den almindelige undervisningstid Der gives supplerende undervisning uden for klassen i den almindelige undervisningstid Sæt gerne flere krydser: Hvilken praksis har skolen for at sikre, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle fag: Dansk som andetsprog indgår som en dimension i alle årsplaner Der udarbejdes særlige årsplaner for undervisning i dansk som andetsprog Dansk som andetsprog indgår som en dimension i efteruddannelsesplaner Dansk som andetsprog et emne på pædagogiske rådsmøder Skolen har en materialesamling vedrørende dansk som andetsprog Der er videndeling mellem lærere med særlig viden om undervisning i dansk som andetsprog (sprogcenterlærere mm) og øvrige lærere Der afholdes temadage om dansk som andetsprog Kryds Kommentar: Specialpædagogisk bistand I henhold til bekendtgørelse nr. 373 af 5. december 2005, om specialpædagogisk bistand i folkeskolen er det skolelederens ansvar at iværksætte specialpædagogisk bistand i forhold til elever, der har behov herfor. Inden indstilling til PPR har skolen dokumentation for nedenstående: Lærerteamet Ja Nej Kommentar To-lærer undervisning og elevplan Holdddannelse og elevplan Særlig tilrettelagt undervisning og elevplan Elevbeskrivelse og inddragelse af skolens egne ressourcepersoner Skolens egne ressourcepersoner Vejledning og handleplan Skolens ledelse Drøftelse på koordineringsmøde med fremlæggelse af problemformulering, elevplan, elevbeskrivelse, handleplaner og evalueringer heraf Efter indstilling og skriftlig vurdering og forslag fra PPR har skolens ledelse dokumentation for nedenstående: Ja Nej Kommentar Iværksættelse af specialpædagogisk bistand herunder skriftlig redegørelse for form og indhold til forældre og PPR. Evaluering af den specialpædagogiske bistand skriftligt en gang årligt til forældre med kopi til PPR. 4 af 4

Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Frisholm Skole: Kvalitetsrapport 2007/08 - Resultater Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Fase Fase 2 Fase 3 Skolen anvender til brug for den løbende evaluering følgende redskaber: Prøver og test: Standardiserede og diagnostiske prøver i dansk Standardiserede og diagnostiske prøver i matematik Selvproducerede faglige prøver og tests Andre Metoder: SMTTE-modellen Kvalitetsstjernen Beskrevet evaluerings- eller vurderingskoncept for fag og faggrupper Andre Værktøjer: Elevplaner Kan/kan næsten Portefolio Logbog for eleven Logbog for klassen Min egen bog Elevens udviklingsplan/udviklingsmappe LUS Forløbs- og emneevalueringer Spørgeskemaer Evaluerings- og samtaleark Observationer/daglige iagttagelser Gruppesamtaler Klassesamtaler Elevinterview Trin for trin Den gode cirkel Produktfremvisning og elevfremlæggelser Teamsamtaler Klasse- og/eller holdkonferencer Mundtlige og skriftlige fremlæggelser Supervision Andre. årg. 2. årg. 3. årg. 4. årg. 5. årg. 6. årg. 7. årg. 8. årg. 9. årg. 0. årg. Evt. særlig positiv effekt? 8. årgang staveprøve ellers efter behov (8. - 9. årgang) Matematik. - 9. årgang i forb. m. handleplan spc.uv. Bruges af enkelte lærere Bruges af enkelte lærere Bruges af enkelte lærere Bruges af de fleste teams Bruges på 0. årgang Bruges af enkelte lærere Elevsamtaler Bruges i samarbejde med SFO Team som ønsker det Har skolen særlig fokus på bestemte fag? Fagtype Humanistiske fag Naturvidenskabelige fag Praktisk/musiske fag Specialområdet Fase Fase 2 Fase 3 Evt. beskrivelse af fokus Karaktergivning i Folkeskolens afgangsprøver (fase 3-skoler) Den seneste nationalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2007: Se http://www.uvm.dk/statistik/karakterer/2007/tabel8.htm?menuid=55005 og vælg denne skole. Den seneste lokalt offentliggjorte karaktergivning, juni 2008, link til skolens egen hjemmeside: Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelse (fase 3-skoler) De seneste offentliggjorte tal pr. marts 2008: http://www.uusilkeborg.dk/inde.php?id=358 - link til UU-Silkeborgs egen statistik. http://www.uvm.dk/statistik/grundskole/ftu-genveje_.htm?menuid=550055 - link til Den fælles tilmelding, UVM-statistik af