En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet www.marselisborgcentret.dk claus.vinther@stab.rm.dk
7 forskere 8 sundhedsfaglige konsulenter Én ekstern kvalitativ seniorforsker Én ekstern bio-statistiker 13 phd. studerende 4 TAP 85% ekstern finansiering En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Produktion 2014 3 ph.d. 28 peer reviewed artikler En række konsulentopgaver Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland og Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet www.marselisborgcentret.dk claus.vinther@stab.rm.dk
Generelle udfordringer i DK Ændret demografi - flere ældre Store forventninger i befolkningen til et symptomfrit og langt liv Færre på arbejdsmarkedet til at passe de syge og svækkede 702.000 på overførsel (16-65) (2,7 mill i arbejdsstyrken) Flere med kroniske sygdomme og kultursygdomme Flere med komplekse tilstande når livet er svært 3
Generelle udfordringer Manglende sammenhæng mellem siloer Den relative ulighed bliver større Kortere indlæggelsestider giver flere kommunale opgaver Forløbsprogrammer og pakker for de udsatte? Forskellige politiske og faglige tilgange til, hvad der skal til for når funktionsevenen svigter. 4
Offentlig forsørgede 2014 I alt 702.000 Danmarks statistik 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/emner/offentligtforsoergede/16-64-aarige-offentligt-forsoergede.aspx Ledige 106.000 Støttet beskæftigelse, fleksjob og skånejob + div. 93.000 Barsel 45.000 Førtidspension 223.000 Efterløn 90.000 Sygedagpenge 55.000 Kontanthjælp 90.000 5 www.regionmidtjylland.dk
Sundhedsstyrelsen 8.9.2015
Sygedage i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit 2010-12.
Førtidspensionister i DK på grund af udvalgte sygdomme blandt mænd og kvinder. Årligt gennemsnit 2010-12.
Produktionstabsomkostninger i DK for udvalgte sygdomme. Årligt gennemsnit for 2010-12
Virker arbejdsrettet rehabilitering
Arbejdsrettet rehabilitering generelt om arbejde Fordelene ved at arbejde er større end ulemperne og ved de skadelige effekter af langvarig arbejdsløshed og langvarig sygefravær Arbejde er generelt godt for helbred og livskvalitet Obs. Arbejdsmiljø, SES, lokale forhold, subgrupper Wadell and Burton. Is work good for your health and well-beeing, 2006 Beskæftigelse elle mangel på samme er en af de væsentligste faktorer for den sociale gradient i fht. fysisk og psykisk sundhed og død. Waddell, Burton &.Kendall Vocational Rehabilitation What works, for whom, and when? 2008
Arbejdsrettet rehabilitering Social ulighed for konsekvenser af sygdom Chancen for RTW efter behandling for cancer er x5 blandt højt uddannede vs lavt uddannede. Vi ved at arbejdsmiljøet har stor betydning. Men en hypotese er at vores sundheds- og socialtjenester bidrager til uligheden. http://publichealth.ku.dk/sections/social/research2/rehabilitation/social_inequality_r ehabilitation
Viden om indsatser (reviews bevægeapparat, psykiatri) Nogen evidens for at billige indsatser som inddrager arbejdspladser har effekt. De skader ikke og kan være kost-effektive nemmest at måle effekt af. Indsatser, som er rettet imod kroppen og ikke involverer jobfunktion og arbejdsmiljø har lille effekt. Multidiciplinære indsatser, der involvere arbejdspladsen har effekt (IPS) (komplekse interventioner sværere at måle effekt) Vi ved for lidt om, hvilke grupper der skal have hvilke indsatser.
Tidlig indsats Bevægeapparat god evidens for tidlig indsats Angst, depression, belastningstilstande meget tyder på, at man skal passe på Men konteksten er af stor betydning
To cases Forgrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter et møde med socialforvaltning i relation til sygedagpengeopfølgning. Har ikke taget imod tilbud om koordinatorhjælp. Er i arbejde efter ½ år. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Rehabilitering omfatter 18 kontakter med koordinator over 12 mdr., gentagende sygedagpengeopfølgning, social støtte til børn. Magtede kun lidt hjemme og har i lang tid ikke kunnet se sig på arbejdsmarkedet. Det hjemlige er nu næsten på plads og der er et voksende ønske om arbejde. Arbejdsprøvning iværksættes.
To cases Baggrund 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, 18 årig datter der er student og velfungerende. Resursestærkt netværk, forstående arbejdsplads. Er god til at håndtere livets trængsler. 38 årig kvinde behandlet for depression (grad x) med medicamina y og psykoterapi z. Ingen andre sygdomme. Æf. i arbejde, ingen accept af sygdommen. Tre børn 6, 12, 13. Den yngste store problemer i skolen. Svagt netværk. Kvinden har haft meget fravær på arbejde, som har truet med fyring før sygdom. Tvivler på sig selv og egne resurser. Føler sig tit misforstået af de offentlige myndigheder.
International klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand Helbred Krop F/S Aktivitet Deltagelse Omgivelsesmæssige faktorer Personlige faktorer
Socialrådgivere: Vi vurderer syge på uforsvarligt grundlag 22 uger er alt for kort tid til at vurdere syge borgeres arbejdsevne. Det betyder, at borgere på et mangelfuldt og urimeligt grundlag mister retten til sygedagpenge, lyder konklusionen i en ny undersøgelse. Ifølge to tredjedele af de adspurgte socialrådgivere i undersøgelsen er det fagligt uforsvarligt, at de allerede efter 22 uger skal vurdere alvorligt syge borgeres arbejdsevne... de når ikke at få en diagnose inden 22 uger (Information 9.11.2015)
opgave Jeg skal skrive en kronik sammen med DS om socialrådgivernes manglende tilknytning til sundhedssektoren. Baseret på Jeres bidrag. Hvilke problemer/udfordringer ser I i S tidlig indsats tæt på sygdomsdebut/-melding? Hvilke opgaver vil skal S have i sundhedssektoren, og hvad skal der til?
Hvilke problemer/udfordringer ser I i S tidlig indsats tæt på sygdomsdebut/-melding? Hvilke opgaver vil skal S have i sundhedssektoren, og hvad skal der til? a. For dig selv 4 forhold: 2 min b. Med sidemanden 4 fælles forhold: 6 min c. For gruppen præsentation: 4 x 1 min d. Diskussion i gruppen: 20 min e. Opsamling i gruppen 4 fælles forhold 5 min f. Plenum formidling fra grupper suppler Skriv så meget som muligt på A-4
Tak for opmærksomheden!