Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden Se 'European Agricultural Fund for Rural Development' (EAFRD) Promilleafgiftsfonden for landbrug
SARA Resultater af undersøgelser af fodringsmæssige sammenhænge til besætningsproblemer med subakut vomacidose Af seniorkonsulent Finn Strudsholm, AgroTech Sammendrag Subklinisk sur vom (SARA) er svært at måle i praksis, men data fra danske problembesætninger tyder på, at SARA udgør en del af komplekset omkring fodringsrelaterede problemer. Signaler på SARA i problembesætninger kan være lav foderoptagelse, lav fodereffektivitet, svingende fedtprocenter, mange køer med lave F/P-forhold, svingende gødningsscorer, lange partikler i gødningen, tilfælde af løbedrejning, diarré, laminitis og en høj frekvens af leverbylder hos slagtekøerne. I et demonstrationsprojekt under Landdistriktsprogrammet 2010 har fire kvægbrugskontorer lavet en detaljeret gennemgang af fodringsmanagement i otte besætninger med SARA-lignende problemer. Den systematiske gennemgang af fodringsmanagement i de otte besætninger viste typiske brist på følgende områder: Manglende frasortering af varmt og svampeinficeret ensilage Usikkerhed om foderets sammensætning herunder tørstof i ensilage Læssenøjagtighed i fuldfoderblander Uklare og svingende rutiner omkring blandetid TMR-rationer med høj stivelse og lavt indhold af effektive fibre Stærk sortering i udfodret fuldfoder Timer med tomt foderbord eller foderbord med stærkt sorteret fuldfoder Sen tilvænning til laktationsfodermidler før kælvning Værktøjet Indeks for Fodringsmanagement - herunder brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til fokus på fodringsmanagement. Baggrund for fokus på SARA SARA (Sub Acute Ruminal Acidosis) er en subklinisk tilstand i koens vom, der sandsynligvis findes hos en del danske malkekøer. Vi har ikke mulighed for at følge ph i køernes vom i praksis, men normalt definerer man SARA som en tilstand, hvor ph er lavere end 5,5 i mere end 3 timer i døgnet (Kleen, 2010; Enemark, 2009). SARA er resultatet af en ubalance i koens vom med en høj syreproduktion, der resulterer i længere perioder med ph under 5,5. ph mellem 5-5 og 5,8 kan betragtes som en risikozone (Enemark, 2009), mens ph mellem 6,0 og 6,5 giver den bedste fiberfordøjelse. Selv hos helt sunde køer vil ph svinge betydeligt under 6,0 i perioder, hvor koen lige har indtaget hurtigt omsættelige kulhydrater. Har rationen mange letomsættelige kulhydrater og for få effektive fibre, er situationen typisk, at der dannes flere flygtige fedtsyrer, end det basiske spyt kan neutralisere og vommens papiller kan absorbere.
Der er ikke lavet større danske kliniske undersøgelser, som dokumenterer forekomsten af SARA i Danmark, men undersøgelser fra Holland, Italien og USA viser, at SARA er meget udbredt i produktions- og fodringssystemer, som ligner det danske (TMR, staldfodring, majsensilage, græsensilage og stivelsesholdigt kraftfoder). Kliniske undersøgelser med udtagning af vomvæske med vomspyd fra 197 køer i 18 besætninger i Holland viste, at 13,8 % af køerne stod med SARA. Den hollandske undersøgelse fandt samtidig stor variation mellem besætninger. I syv af de testede besætninger var der ikke tegn på SARA, mens der var SARA hos op til 38 % af køerne i de øvrige 11 besætninger. (Kleen el al., 2009). En amerikansk undersøgelse af 662 køer i 55 besætninger viste, at 20-25 % af køerne i tidlig og midtlaktation har SARA under amerikanske fodringsforhold (Krause & Oetzel, 2006). Selv om der ikke findes danske opgørelser over forekomsten af SARA, er det sandsynligt, at SARA spiller en rolle i fodringsrelaterede problemkomplekser med symptomer som lav foderoptagelse, lav fodereffektivitet, løbedrejninger, lave og svingende fedtprocenter, laminitis eller mange tidligt udsatte og døde køer. De fleste besætninger fodrer efter foderplaner, som er optimeret indenfor de vejledende grænser for næringsstoffer. Får køerne den planlagte ration, burde der derfor ikke være mange fodringsrelaterede problemer. Det er imidlertid velkendt, at der kan være stor forskel på den ration, som bliver beregnet på papiret og den ration koen faktisk æder. Populært omtales fænomenet som De fire foderrationer : den afstemte foderplan fra computeren; den ration, som kommer i fuldfoderblanderen; den blanding, som kommer ud af mixeren og endelig den ration, som den enkelte ko æder. Hyppige kilder til forskelle mellem afstemt plan og koens faktiske ration er usikkerheder på foderets sammensætning, unøjagtig udvejning til blandevogn, utilstrækkelig/ustabil blandeproces og køernes sortering i blandingen. Sortering betyder, at der kan være stor variation mellem de enkelte køers ration, selv om de som udgangspunkt har adgang til den samme blanding på foderbordet. Køer med SARA æder typisk for lidt og for uregelmæssigt. Koens reaktion på et vom ph under 5,5 er således, at hun stopper med at æde, indtil ph er over tærsklen igen. Demoprojekt i otte besætninger I 2010 gennemfører Videncentret for Landbrug, Kvæg sammen med fire DLBR-kvægbrugskontorer og AgroTech et demonstrationsprojekt i otte malkekvægbesætninger med fodringsrelaterede problemer. Formålet med projektet er at: undersøge for brist i fodringsmanagement hos besætninger med tegn på SARA systematisere besætningsdata med mulig relation til SARA iværksætte handlingsplaner for ændringer i fodringsmanagement følge op på iværksatte handlingsplaner og situationen i besætningerne formidle viden og erfaringer på møder med rådgivere og landmænd og i fagpressen. De fire kvægbrugskontorer gik på jagt efter besætninger med tegn på SARA og valgte hver to besætninger til projektet. Udvælgelsen af besætninger skete på basis af udtræk fra Kvægdatabasen
(sygdom, fodrings- og mælkedata) og på konsulentens vurdering af, at besætningen havde problemer relateret til fodringen. Der blev kun valgt konventionelle løsdriftsbesætninger med fuldfoder, køerne på stald hele året og uden AMS. Tabel 1 viser en oversigt med de otte besætninger i demo-projektet. Tabel 1. Medvirkende besætninger og konsulenter i SARA-projektet Besætning Malkekøer/race Ydelse, EKM Kontor Rådgiver 1 151 DH 10.200 Centrovice Ulla Hansen 2 245 JER 10.000 Centrovice Ulla Hansen 3 201 DH 10.300 Jysk Kvæg & Grovfoder Morten Thomsen 4 490 DH 9.600 Jysk Kvæg & Grovfoder Morten Thomsen 5 120 DH 8.100 AgriNord Claus Larsen 6 150 DH 10.550 AgriNord Claus Larsen 7 460 DH 8.950 Syddansk Kvæg Jytte Kurtzmann 8 480 DH 9.800 Syddansk Kvæg Jytte Kurtzmann Sygdomsdata fra de otte besætninger viste generelt mange tilfælde af løbedrejninger, fordøjelsesforstyrrelser, uspecifikke forgiftninger samt mange tidligt udsatte og døde køer. Flere karakteristika for de udpegede besætninger er vist i tabel 2. Mælkedata fra besætningerne er karakteriseret ved lave og svingende fedtprocenter og høj frekvens af køer med F/P-forhold ved første kontrol efter kælvning på under 1,0. Tabel 2. Besætningsdata ved projektets start (sidste 3 mdr. før første besøg i besætningen) Parameter / Besætning: 1 2 3 4 5 6 7 8 Antal køer 151 245 201 490 120 150 460 480 Fedtprocent, tank, gennemsnit 3,91 6,00 4,14 4,03 4,01 4,16 4,09 4,01 Fedtprocent, tank, laveste 3,81 5,70 4,00 3,83 3,90 4,05 3,98 3,87 Fedtprocent, tank, spredning 0,06 0,07 0,04 0,10 0,05 0,04 0,04 0,04 Fedtprocent, ældre køer, 60-150 dg 3,94 5,80 3,80 4,30 3,89 3,94 3,81 3,82 Fedtprocent, ældre køer, 60-150 dg, spredning 1,00 0,59 0,52 0,80 0,58 0,49 0,47 0,60 Andel nykælvere med F/P < 1,0 *) 0,04 0,00 0,01 0,07 0,00 0,02 0,03 0,04 Antal døde køer 3 4 1 3 4 3 8 15 Leverbylder, procent 8,9 2,4 2,0 10,3 6,3 2,0 2,7 0,0 *) F% / P% ved første kontrollering efter kælvning Registreringer I hver af de otte besætninger blev der i maj-juni 2010 gennemført et systematisk Indeks for fodringsmanagement (IFFM), som beskrevet på konsulentsiden på LandbrugsInfo (Anonym, 2010). Indeks for Fodringsmanagement er et værktøj, som sætter systematisk fokus på hele managementkæden fra ensilagestak til koens gødning. Resultaterne fra IFFM blev desuden suppleret med udtræk fra Kvædatabasen vedrørende sygdomsregistreringer og mælkedata, og der blev udarbejdet en samlet rapport af AgroTech.
Resultater og kommentarer Tabel 3 viser en række udvalgte resultater fra IFFM i de otte besætninger. Tabellen dækker parametre fra ensilagestak til foderbord og køernes foderoptagelse. Der er lagt særlig vægt på parametre fra IFFM med mulig relation til SARA-komplekset. Tabel 3. Hovedresultater fra Indeks for Fodringsmanagement i otte besætninger Fokusområde / Besætning: 1 2 3 4 5 6 7 8 Stivelse, g/fe (% af ts) 258 149 (210) ib 183 167 196 244 Forekomst af dårlig ensilage i siloer ib Fast procedure for frasortering af dårlig ib 0 ensilage Løbende opfølgning på tørstof i ensilage Opbevaring og hygiejne tilskudsfoder ib Fyldningsgrad af mixervogn Kontrol på blandeproces / vejedata 0 Kalibrering af vægt på fuldfodervogn Ensartethed af frisk blanding (Penn State) 0 0 Partikelfordeling, frisk (Penn State) 0 0 0 0 0 Sortering på foderbord (Penn State) 0 0 Varmedannelse i fuldfoder på foderbord Ædeplads v. foderbord Tilvænning laktationsfoder 0 0 0 0 : parameter er OK; 0: parameter delvis OK; : Parameter ikke OK; Ib: Parameter ikke bedømt Tabel 3 viser, at det er et generelt problem med manglende faste procedurer for frasortering af dårlig eller svampeinficeret ensilage. Det er ligeledes et gennemgående brist, at der ikke følges op på, om recepten bliver fulgt ved ifyldning af fuldfodervognen. Desuden sker der ingen kontrol eller kalibrering af vægten på fuldfoderblanderen. Brug af Penn State Partikelseperatoren flere steder på foderbordet lige efter udfodring viste, at de fleste besætninger udfodrede en homogen blanding på langs ad foderstrengen. Der var generelt få partikler på det øverste sold og for mange på det nederste. Der er ikke faste danske normer for fordelingen, men vejledende grænser med 20:60:20 på de tre solde blev kun med tilnærmelse nået i en enkelt besætning (bes. 5). Det generelle billede var mindre andele på øverste og mellemste sold end de ønskede 20 og 60 % - og en højere andel end de ønskede 20 % på nederste sold. Ingen af de otte besætninger havde problemer med varmedannelse på foderbordet. Bortset fra denne ene parameter, var der en eller flere besætninger, der havde afvigelser på alle parametrene. Det er karakteristisk, at alle besætningerne har forskellige kombinationer af afvigelser fra det optimale, hvilket tydeligt illustrerer, at det er nødvendigt at analysere bredt for at finde fejlkilderne. Tabel 4 viser data fra IFFM vedrørende køernes gødningskonsistens, hvor der blev bedømt gødning fra 25 køer i hver besætning. Desuden viser tabellen resultater fra sigtningen af gødningen fra i alt otte køer per besætning.
Tabel 4. Gødningsscore og partikler i gødningen Fokusområde / Besætning: 1 2 3 4 5 6 7 8 Gødningsscore - gennemsnit 2,9 3,4 3,1 2,7 3,1 3,3 2,6 2,4 Gødningsscore antal køer med < 2 0 0 0 3 0 0 4 7 Gødningsscore - spredning 0,6 0,5 0,6 0,6 0,6 0,6 1,0 1,0 Lange partikler (> 1 cm) i gødning *) 0 0 0 : Parameter er OK; 0: Parameter delvis OK; : Parameter ikke OK; *) Intervaller: 0-5; 5-15; > 15 Vurderingen af gødningens konsistens efter 1-5 skalaen indgår i IFFM, og her er det optimalt med en gennemsnitlig score på 2,5-3,5. Kun en enkelt besætning lå under dette niveau. En stor spredning i gødningens konsistens kan være udtryk for, at køerne æder forskellige rationer svarende til, at de sorterer i rationen. I IFFM er den optimale spredning i køernes gødningskonsistens fastsat til 0,5. Kun en enkelt besætning lever op til det niveau, mens en spredning i besætning 7 og 8 på 1,0 tyder på stor forskel i den ration, køerne faktisk optager. Lange foderpartikler i gødningen (> 1 cm) efter sigtning i si (maskestørrelse 2,36 mm) er tegn på et dårligt fungerende vommiljø. Kun en enkelt besætning (nr. 3) havde næsten ingen lange partikler i gødningen, mens de øvrige syv lå over det ønskede niveau. Ifølge Nørgaard (2006) er maxnormen for lange partikler omkring 15-25 fra en gødningsprøve på 100 gram. Jo færre partikler jo mere effektiv tilbageholdelse sker der af store partikler i vommen og dermed sandsynligvis en bedre vomfunktion. Jo færre lange partikler, jo mere effektiv sker fiberfordøjelsen i vommen. Det giver samtidig grundlag for bedre fodereffektivitet og mindre risiko for fordøjelsesbetingede sygdomme. Indsatsområder i handlingsplaner Udpegning af punkter til handlingsplanen i de medvirkende besætninger var nødvendigvis et kompromis mellem de problemområder, der blev identificeret, de ændringer der er praktisk mulige og de tiltag som landmanden er motiveret for at gennemføre. Indsatsområder i handlingsplanerne for de otte besætninger dækkede herefter generelt en række klassiske indsatsområder som: Faste procedurer for frasortering af dårlig ensilage Bedre findeling af langt halm for at forebygge sortering Udtræk af blandetal fra fuldfoderblander som kvalitetskontrol af blandeproces Kontrolvejning af fuldfoderblanderens vægt Justeringer af foderplan (mindre stivelse, flere effektive fibre) Faste fodringsrutiner og flere daglige indfejninger Længere snitlængde i græsensilage ved ny høst Hø til nykælvere Etablering af nykælverafsnit. Af specifikke punkter fra enkelte besætninger kan nævnes (eksempler): Blanding af ekstra foderblanding så blanderen ikke længere er overfyldt Udskiftning af rødsvingelhalm med rajgræshalm Opblanding af mindre foderemner i en del af majsensilagen før det blandes med fuld mængde ensilage Melasse i fuldfoderet Tilsætning af vand til fuldfoderet
Roepiller sættes i støb før blanding Introduktion af ludbehandlet hvede Mindre andel af ensilerede roer, som frasorteres og ædes hurtigt af køerne Udeladelse af ludbehandlede rapsfrø, som blev fundet i stort tal i gødningen Udeladelse af langt wrapensilage, der er umuligt at blande homogent i en TMR. Målet med demonstrationsprojektet er blandt andet at vise, at der kan skabes forandringer til det bedre i de medvirkende besætninger. Det er endnu for tidligt (ult. august) at vurdere, om tiltagene giver de ønskede forbedringer i besætningerne. Det bliver evalueret ved et afsluttende besøg i de otte besætninger i løbet af september og oktober måned 2010 og ved fornyet udtræk af data fra Kvægdatabasen. Men de foreløbige erfaringer fra projektet viser, at det er værdifuldt med en systematisk gennemgang af fodringsmanagement for at identificere problemerne. IFFM er i den sammenhæng et godt værktøj, der sikrer systematikken. Bemærk dog, at et fuldt IFFM tager cirka 3 timer. Det er derfor oplagt at bruge dele af værktøjet, hvis man har en formodning om hvilke områder, der er behov for at gå igennem. Brug af Penn State Partikelseparatoren, systematisk score af gødningskonsistens og vask af gødning i si for tjek for lange partikler - blev af konsulenterne vurderet som illustrative og pædagogiske metoder til on-site fokus på fodringsmanagement på bedrifterne. Medvirkende konsulenter og kontorer Projektet gennemføres i tæt samarbejde mellem AgroTech, Videncentret for Landbrug, Kvæg og følgende kvægbrugskonsulenter: Ulla Hansen, Centrovice. Claus Larsen, AgriNord Morten Thomsen, Jysk Kvæg og Grovfoder. Jytte Kurtzmann, Syddansk Kvæg Anerkendelser Projektet er finansieret via midler fra EU's Landdistriktspulje og Mælkeafgiftsfonden.
Litteratur og henvisninger Anonym, 2010. LandbrugsInfo, Indeks for Fodringsmanagement: http://www.landbrugsinfo.dk/kvaeg/konsulentsiden/sider/startside.aspx Enemark, J.M.D. 2009. The monitoring, prevention and treatment of sub-acute ruminal acidosis (SARA): A review. The Vet. Journal. 176: 32-43. Kleen, J.L. & C. Cannizzo. 2010. Incidence and impact of SARA in dairy herds. Dairy Solutions Symposium, Utrecht University, July 1 st &2 nd, 2010. p 15-16. Kleen, J.L., G.A. Hooijer, J. Rehage & J.P.T.M. Noordhuizen. 2009. Subacute ruminal acidosis in Dutch dairy herds. Veterinary Record. 164: 681-684. Krause, K.M. & G.R Oetzel. 2006. Review: Understanding and preventing subacute ruminal acidosis in dairy herds. Animal Feed Science and Technology. 126: 215-236. Nørgaard, P. 2006. Partikelstørrelsesfordelingen I gødning betydning under praksisforhold. Bilag til Boologisk Selskabs Seminar, april 2006. p 26-29. Oetzel, G. R. 2003. Subacute Ruminal Acidosis in Dairy Cattle. Adv. In Dairy Tech. 15: 307-317