Hvad gør svenskerne? Konkret inspiration fra Borås kommunes praksis på området for udsatte børn og unge Børnekonferencen den 20. marts 2012 Stinne Højer Mathiasen ph.d., cand.scient.pol. specialkonsulent shm@krevi.dk
Hvorfor kigge til Sverige? Institutionaliseringsgraden De anbragte børn og unge anbringes mindre på institutioner og mere i plejefamilier i Sverige (26/74) end i Danmark (50/50) De anbringer meget mere i slægt og netværk end os (dobbelt så meget) Anbringelsernes varighed De anbragte børn og unge anbringes i kortere tid især institutionsanbringelserne
Hvorfor kigge til Sverige? Udgifterne og kvaliteten Udgifterne til området for udsatte børn og unge er væsentlig mindre i Sverige. Men forskning tyder på god kvalitet. De seneste reformer Der er sat en svensk kurs med Barnets Reform og Anbringelsesreformen, men hvordan gør vi? Lad os lære af nogen, der har gode erfaringer.
Feltstudie i Borås Formål Hvad gør Borås i praksis på området for udsatte børn og unge? Hvilke forhold er særligt interessante set ud fra et dansk perspektiv? Metode En uges ophold i Borås Kommune: Job-swap i samarbejde med to danske kommuner: Herning og Kolding
Iagttagelser fra Borås I: Indsatstænkningen - Borås indsatstrappe Forebyggelse Hjemmebaserede indsatser, inkl. anbringelser på eget værelse Anbringelse i slægt eller netværk Anbringelse i forskellige typer af familiepleje Anbringelse i Institutionstilbud
Indsatstrin 1 Forebyggelse Fokus på forebyggelse Mener at forebyggelse kan afværge nogle anbringelser Har en bred indsatsvifte fx tværsektorielle familiecentraler og socialarbejdere i marken på almenområdet Inddrager både barnet/den unge og familie/netværk
Indsatstrin 2 Hjemmebaserede indsatser (öppenvård) Stærkt fokus på hjemmebaserede indsatser, inkl. det vi i DK kalder anbringelser på eget værelse Hjemmebaseret öppenvård er: fx bostøtte til unge der bor i egen bolig eller hjemme hos familie kombineret med indsats overfor netværket/familien, støtte og rådgivning til familier med udsatte børn og unge Afværge anbringelser Støtte under anbringelser Forkorte anbringelser Retter sig mod både barnet/den unge og familie/netværk
En forudsætning for at kunne tage [børnene] Lotta hjem Persson, Formand tidligere for er, at socialchefforeningen man følger dem tættere. og socialchef Vi kan ikke i Botkyrka bare Kommun tage dem hjem. Vi må jo foretage os noget med dem, når de kommer hjem. Vi må jo have indsatser klar til dem. Og derfor var det jo godt, at vi havde opbygget öppenvård indsatser. For de var jo også afsættet forudsætningen - for at vi kunne tage de anbragte børn og unge hjem. Lotta Persson, Formand for socialchefforeningen og socialchef i Botkyrka Kommun
Indsatstrin 3 Anbringelse i slægt- og netværksfamilier Udgør 25% af Borås anbringelser i familiepleje Entydig svensk lovgivning omkring slægt og netværk Lige forhold for kommunens almindelige (interne) plejefamilier og slægt og netværksfamilier Barnet kan blive i familie og/eller kendt netværk Kræver særlig rekrutteringsindsats bl.a. systematisk brug af netværksmøder
Indsatstrin 4 Anbringelse i familiepleje En stor andel i familiepleje kræver flere typer af plejefamilier med forskellige målgrupper Almindelige plejefamilier Forstærkede og behandlingsorienterede plejefamilier, fx konsulentstøttede plejefamilier - I Borås udgør de 5% af anbringelserne i familiepleje Interne eller eksterne Akutte eller ikke-akutte
Indsatstrin 5 Anbringelse i institutionstilbud Enighed om at institutionstilbud er nødvendige, men i begrænset omfang og med omtanke Institutionsophold med fokus på normalisering, behandling, mål og at undgå smitteeffekten Metodebevidste öppenvård-indsatser før, under og efter institutionsanbringelse
Enhedschef i Borås om formålet med Lotta Persson, Formand institutionsanbringelser: for socialchefforeningen og socialchef i Botkyrka Kommun Du kan bryde en problematik på en institution. Men på en institution kan du ikke fuldt ud lære, hvordan du skal klare dig i samfundet. Det skal du gøre hjemme.
På tværs af indsatstrappen 1. Normaliseringsperspektiv man skal lære at håndtere hverdagen 2. Udstrakt grad af konsensus om indsatstrappe og normaliseringsperspektiv og om: Økonomi Forskningsresultater og vidensbasering 3. Inddragelse af familie og netværk på alle indsatstrin
II: Leverandørforhold Medejer af et offentligt tværkommunalt aktieselskab, Gryning Vård AB Et tredje alternativ ved siden af private og offentlige udbydere 50 medlemskommuner Geografisk spredt Varieret indsatspalet bl.a. institutionstilbud, forstærkede plejefamilier, hjemmebaserede indsatser I 2010: 400 mill. sv. kr. i omsætning, 436 årsværk, 2.016 indskrevne
Nogle af styrkerne som fremhæves ved Gryning Vård AB Kommunerne kan sammen løfte opgaver, som de hver i sær er for små til Selskabet er stort, hvilket er en fordel ved skiftende efterspørgsel Mange kompetencer samlet i én organisation og interesse for metodeudvikling Har incitament til at arbejde med at forebygge og forkorte anbringelser (vs. den private sektor)
III: Intern styring og organisering Målstyring med tæt opfølgning Der opstilles konkrete mål for den enkelte indsats og sagerne følges tæt fra forvaltningens side bl.a. vha. Barnets Behov I Centrum (BBIC) Hvert halve år bringes sagerne op i politisk udvalg med motivation for hvorfor den pågældende indsats skal fortsætte eller ophøre også ved frivillige anbringelser (sådan som den svenske lovgivning tilsiger)
Sagsantal m.m. Begrænset antal sager per sagsbehandler (15-20 børn/unge) + mål for sagsbehandlernes belastning Tæt sparring mellem ledere og sagsbehandlere (og mellem sagsbehandlere) Sagsbehandlerne er specialiserede (fx udredning, rekruttering, samtaler med børn og rådgivning af plejefamilier)
Og hva så? Svenskerne giver ikke færdige svar, men inspiration vi kan tænke videre over Læs mere i rapporten der udkommer i dag
Tak! Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og læse mere på www.krevi.dk