Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU



Relaterede dokumenter
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Interkulturel kommunikativ kompetence

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Der er 3 niveauer for lytning:

Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Min kulturelle rygsæk

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Kickoff praktik 3 - dag 2

Aktionslæring som metode

Sprogfærdighed og sprogindlæring gennem discipliner som litteratur, kultur, historie og samfund

Recepten på den gode integration! Kulturforståelse i hverdagen Arbejdet med børn og unge med anden etnisk baggrund Oplæg v/direktør Jamilla Jaffer

DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER

Internationalisering og sprog

International strategi for Randersgade skole

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Internationale linie, august 2009 til december 2009, grundforløb HH1E

Efteruddannelsestilbud

Linjer i klasse - valget er dit.

DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK

NETVÆRK og Den internationale dimension. Klædt på til aktiv deltagelse i en globaliseret verden men hvordan?

IBC Handelsgymnasiet Aabenraa. Studieplan 3. år Skoleåret 2018/19 for hh 3i

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

Baggrund for indsatsen

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Skolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Integration af flersproglighed og interkulturalitet i lokale sprogstrategier

Globale Klasser The Danish Way på Kochs? Årsmødet 2015 Ved Jannie Sloth Hesselbjerg

LAB. Virksomheder udformer udfordring til klasse (bib. inviterer+konsulent)

Livets Skole Skolen for livet. e 3. Thøger Johnsen

Studieplan 3. år Skoleåret 2016/17 for hh 3i Team 2

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Studieplan 3. år Skoleåret 2015/16 for hh3g

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Trivselstimer 2015/2016:

Genrepædagogik i fremmedsprog Charlotte Tuxen, Irene Haugaard og Rikke Undall

Pædagogisk værdigrundlag i Radiografuddannelsen. University College Lillebælt og Region Syddanmark

Læringsgrundlag. Vestre Skole

NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning

Vi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser

At elever og kursister oplever forskellige måder at lære på herunder, at der tages individuelle udgangspunkter for læring.

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet

Forord 7 Jørgen Lyhne 9 Tak til 11 Indledning 13

SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET

Elevernes ønsker, Skolereform

Skabelon for læreplan

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Favrskov læring for alle

Hvad er fremtidens efter- og videreuddannelsesbehov for eud- og AMUlærere?

Effektiv videndeling - i praksis

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

INTEGRATIONSPOLITIK. Lundergårdskolen

Relationsarbejde på Vejrup skole

Udviklet af skoler. Realiseret af Frog.

CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING IMAGES UNG 2015 AYA LEE TLF

Børn som DIGITALE og KREATIVE PRODUCENTER. alicedarville.dk

Linie Global markedsføring, januar 2013 juni HH1F (HH2F og HH3F) Studieretning Afsætning A, International økonomi A og Kinesisk områdestudium C

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Undervisningsbeskrivelse

Andre måder at lære matematik på!

KREATIVITET. I KOBLING MED ENTREPRENØRSKAB E3U - SEMINAR 2 v/ Julie Skaar & Sarah Robinson

Thisted Gymnasium KINESISK OMRÅDESTUDIUM

Optag, læring og kvalitet i social- og sundhedsuddannelserne i primær sektor. Uddannelseskonsulent Lone Thøsing 2010 Gladsaxe Kommune

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

FRA HIMMEL TIL HELVEDE OG RETUR EN FORTÆLLING OM ET SPECIALE PÅ SPROGPSYKOLOGI

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Undervisningsbeskrivelse

Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1

Udviklingsplan for Frederikssund Ungdomsskole. Udviklingsplan

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Afsætning A hhx, august 2017

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet

Fadel, Bialik, Trilling(2017) Kvalitetsløft af læring

Værdiregelsæt. Kerneværdier Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd. Værdierne skal tage afsæt i jeres vision

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Animationer af naturens fænomener

Generelt om klasse(indskoling)

Langelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?

Studieplan 1. år Skoleåret 2018/19 For HH1g

Evalueringsrapport for dimittendevaluering ½ års dimittend RAD511 forår 2015 Antal studerende på holdet: 25 Antal besvarelser: 13 Svarprocent: 52 %

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

Sundhedsuddannelserne

LÆRING PÅ tværs netværk mellem skoler, virksomheder og ungdomsuddannelser

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010

Læring i praksis gennem undervisning og forskning

Inspirationsdag på Farsø Efterskole oktober 2013

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

Transkript:

Hvad er interkulturelle kompetencer? - Og hvad kan vi bruge dem til? Hanne Tange Kultur & Globale Studier, AAU

Interkulturel kompetence Det som alle vil have, og ingen ved hvad er

Indhold Interkulturelle kompetencer hvad handler det om? Hvorfor IKK og fremmedsprog? Hvad har interkulturalisten mod sprog? Hvor lærer vi interkulturelle kompetencer?

Interkulturelle kompetencer Viden: Hvad har vi af indsigt i vores og deres kulturer? Holdninger: Hvilke følelser og tanker er med, når vi møder hinanden? Erfaringer: Hvad er der i rygsækken af individuelle og kollektive oplevelser? Personlighed: Er der nogen der er fødte diplomater? Kontekst: Tid, sted...

IKK og sprog Som international koordinator, underviser i engelsk og kommende engelskvejleder finder jeg det ganske naturligt, at jeg har stor interesse i elevernes interkulturelle kompetence. Det er intet mindre end fantastisk at opleve og observere elever, der sprudler af engagement, imens de samarbejder med elever fra udlandet. (Afgangsprojekt 2013, min markering)

Lidt baggrund Trad. fokus i IKK: Nationalkultur Man skulle trænes i at begå sig i udlandet, herunder mestre De Andres sprog M. Byram (e.g. 1997) Sprogundervisere har fokuseret for meget på De Andres anderledeshed; sprog skal bruges til at udvikle interkulturel kompetence

Det arrangerede ægteskab En naturlig kobling mellem sprog og IKK? Faget interkulturel kommunikation er ofte en integreret del af sproguddannelserne Humaniora, og fremmedsprog i særdeleshed, sælges på interkulturel kompetence Interkulturel pædagogik, et kerneelement i internationalisering, placeres på sprogcentre

Er det ikke godt nok?

Hvorfor det ikke er godt nok For interkulturalister kan sammenkoblingen mellem sprog og IKK blive for automatisk Et fokus på sprog holder os fast i et relativt simpelt kulturbegreb, bundet op på nationer Sprog kan være en hæmsko; dårligt engelsk får os til at overse anden kommunikation Hvorfor tror vi, at sprogfolk kan undervise i kultur? Antropologer underviser ikke i sprog!

At lære interkulturelle kompetencer

Interkulturelle kompetencer Viden: Information om egen/anden kultur (bl.a. sprog, historie, traditioner) Holdninger: Perception og social kognition, fordomme, forforståelser osv. Personlige egenskaber: At lytte aktivt, tålmodighed, rummelighed, empati osv. Erfaringer: Egne, konkrete oplevelser og evnen til at reflektere på og lære af disse

IKK som erfaringsbaseret læring

Læring via erfaringer? En konkret oplevelse kan være mange ting Noget som du eller de studerende selv har oplevet, og som skabte en undren En kunstig situation, skabt i undervisning med det formål at få studerende til at undres F. eks. underviseren der klæder sig ud (virker kun i første time!)

Eksempel Oplevelse: Hun ser da godt nok mærkelig ud Analyse: Hvad er det der gør, hun ser mærkelig ud? Generalisering: Hvilke teorier kan forklare min oplevelse? Eksperiment: Hvordan tester jeg, at min forklaring holder?

IKK i klasseværelset? Hvilke erfaringer er der at arbejde med? Mangfoldighed blandt vores danske studerende? Har vi adgang til internationale studerende? (fysisk, virtuelt) Kan vi invitere Den Anden ind i undervisningen? Kan vi sende et hold på etnografisk feltarbejde? Er der materiale (medier, internet), der kan være med til at udfordre folks kulturforståelse?

Konklusioner Interkulturel kompetence et populært begreb med mange definitioner Generelt kan IKK handle om 1) viden, 2) holdninger, 3) erfaringer og 4) personlighed Ja der kan arbejdes med IKK i sprogfag, men vær opmærksom på problemerne med det IKK kan udvikles igennem erfaringer og refleksion, men hvordan underviser vi i det?

Kilder Ancker, M. 2013. Effektiv tilgang til interkulturel kompetence. Afgangsprojekt. Downloaded fra https://www.folkeskolen.dk/~/2/7/8-mariannevincent-ancker.pdf [22. sept. 2015] Byram, M. 1997. Teaching and assessing intercultural communcation competence. Clevedon: Multilingual Matters.