Brugbar og strategisk kommunikation BUM - Netværk for Børne- og Ungekultur i Region Midtjylland Dato: 18. november 2015 // Camilla Mehlsen
Lidt om mig Indehaver af Mehlsen Media med speciale i videnskommunikation (især på uddannelsesområdet) og i samspillet mellem medier, teknologi og uddannelse. Cand.mag. Bl.a. konsulent for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og DPU/ Aarhus Universitet. Fast skribent for Information, tidligere Politiken. Har bl.a. været redaktør af Asterisk og Børn og Unge Forskning, kommunikationsleder af Learning Lab Denmark.
Jeg arbejder/ har arbejdet med: Ledelseskommunikation (herunder krisekommunikation) Kommunikationsstrategi og kommunikationsplaner, typisk af videnstunge projekter Medietræning af ledere og forskere Presse (fx debatindlæg, pressemeddelelser) Printmedier: Magasiner / Bøger/ Udgivelser /Årsberetning Digitale medier: Web-tv og podcast, sociale medier Arrangementer, fx debatmøder og konferencer Redskaber til praksis Infografik
Dagens program De gode eksempler på (videns)-kommunikation Kommunikér strategisk - og gør viden brugbar 7 bud på brugbar kommunikation Hvad, hvorfor, hvornår, hvem, hvor, hvordan? Vis din viden. Redskaber til at skærpe budskabet.
Har du et eksempel på god kommunikation? Hvad virkede især godt? Hvorfor lykkedes det? (måske et projekt, du selv har arbejdet med?)
Har du et eksempel på god kommunikation? Hvad virkede især godt? Hvorfor lykkedes det? (måske et projekt, du selv har arbejdet med?)
1. Sats mere på kommunikation og mindre på formidling
Kommunikation vs. formidling Forskningsformidling: at gøre videnskabelige rapporter og artikler tilgængelige for et bredere publikum, dels via en sproglig/journalistisk bearbejdning, dels via øget tilgængelighed (fx via nettet). Forskningskommunikation: at indarbejde kommunikation lige fra starten, analysere interessenter, udarbejde strategi og plan, planlægge kanaler mv. Kilde: Jesper Odde Madsen
Modus 1 eller 2? Viden for videns skyld eller anvendt forskning? Modus 1: traditionel forskning med klar arbejdsdeling mellem vidensproducent, vidensformidler og aftager. Elfenbenstårn. Modus 2: Skellene mellem deltagerne i vidensproduktionen udviskes. Dialog mod omverden.
Today librarians facilitate your discoveries Libraries are not driven by curriculum. Kids and adults use libraries for interest and fun. It s a move from consuming content to creating content. Megan Anderson, The Mix (teen center), San Francisco Public Library
Et godt eksempel Skole 200 Fra topdown til buttom up: få projekter til at vokse nedefra inddrage omverden og støtte op om aktiviteter involvere, fx via Skolernes Sangdag, Uge 41, lærerfortællinger
2. Kend formålet med kommunikation Hvorfor før hvor og hvordan
Hvorfor kommunikere viden?
Mange grunde! voksende krav fra fonde? politisk pres (bestyrelse, politikere )? pres fra offentlighed? ( skatteborgenes penge, nysgerrighed) branding og rekruttering? kommerciel opmærksomhed? altruisme/ public service - en tro på at viden oplyser og er nyttig? videndeling? adfærdsændring? krav om mere dialog og større gennemsigtighed (bl.a. på sociale medier)?
Der er i dag et mantra, der hedder: Er det ikke set, er det ikke sket. Man skal ikke så forfærdelig mange år tilbage, før tanken om, at en uddannelsesinstitution skulle brande sig og benytte sig af den kommercielle verdens slagredskaber, var helt uhørt. Frederik Preisler, Mensch i Asterisk
3. Lad målet styre medierne (og udfordr det sædvanlige format, fx pjece eller selvstændigt website)
Kommunikation er også Den gode projektbeskrivelse Et tweet Et møde Et telefonopkald At inspirere et enkelt menneske til noget nyt.
4. Tænk kommunikation strategisk tidligt og undervejs i projektet og ikke som den røde sløjfe til sidst
Et godt eksempel Forskningscenter OPUS Forretningsstrategisk kommunikation laves samtidig med forskningen og er målstyret (tidl. kom-chef Jacob Søby). Har bl.a. involveret 25.000 skoleelever, 15.000 gymnasieelever, indsamlet opskrifter for 675 medlemmer, 75.000 medlemmer har mødt Ny Nordisk Hverdagsmad til kulturarrangementer. Bog om Ny Nordisk Hverdagsmad en bestseller KommunikationsPrisen
5. Tænk mindst lige så meget på modtageren som på afsenderen. Hvad får modtageren ud af jeres viden? What s in it for me?
Fra formidling til kommunikation Hvem henvender I jer især til? Ved I, hvilke medier målgruppen især er på? Hvad får modtagerne ud af jeres viden? Hvad vil I opnå med at kommunikere med målgruppen? Hvordan kan I kommunikere - snarere end formidle?
6. Vær også handleanvisende og konstruktiv Ikke kun refererende eller kritisk
7. Mål på effekten af kommunikation, ikke kun kommunikationen
1. Sats mere på kommunikation (og mindre på formidling) 2. Forstå, hvorfor I kommunikerer 3. Kend formålet med kommunikationen 4. Tænk kommunikation strategisk tidligt i projektet 5. Tænk mindst lige så meget på modtageren 6. Prøv at være handleanvisende og konstruktiv 7. Mål på effekten af kommunikation
Vis din viden - redskaber til at skærpe budskabet.
1. Prioritér Vinkl Skær noget fra
Vinkling Jeg vil gerne fortælle at
Nyhedstrekanten Start med konklusionen Fortæl læseren det vigtigste: hvem, hvad, hvor og hvornår Fortæl de mindre betydningsfulde omstændigheder Fortæl detaljerne
De fem nyhedskriterier 1. Aktualitet/nyhed: det, der sker nu eller lige er sket/skal ske 2. Væsentlighed: Jo flere i målgruppen der finden nyheden væsentligt, jo større nyhedsværdi. Fx historier af samfundsmæssig betydning 3. Konflikt: Historier, hvor personer/parter har modstridende opfattelser 4. Sensation: Det er ikke en sensation, når hund bider mand, men når mand bider hund 5. Identifikation: Jo tættere på målgruppen, desto større identifikationsværdi.
Vinkeløvelse Tag et aktuelt projekt, du gerne vil formidle til en bredere målgruppe, og skriv en tekst fx pressemeddelelse eller en nyheds-statusopdatering på Facebook Jeg vil gerne fortælle at Det vigtigste først - start med konklusionen Tænk på din målgruppe og på nyhedskriterier.
2. Brug sproget: Show it Don t tell it
3. Tænk smalt ikke kun bredt
4. Skab selv eller grib en anledning og forstå mediernes timing
5. BUM Tænk i en fælles fortælling?
I virkeligheden synes jeg, det er en smule fjollet at folkeskolerne hver især skal have et værdigrundlag. 1500 forskellige folkeskoler kan ikke have væsensforskellige værdigrundlag - alene af hensyn til lovgivningen. Og så er de værdiløse. At skulle opfinde det samme 1500 gange er dømt til at gå galt. Frederik Preisler, Mensch, i Asterisk
Er Børnenes Hovedstad en konkurrent?
Vi har en fælles vision om, at Region Midtjylland frem mod 2017 skal udvikles til en børnekulturel metropol i Danmark med stærke kontinuerlige netværk til det nordiske og europæiske børne- og unge kulturelle område. Hvad er BUM s fælles fortælling? 3 bud på tagline: 1. Vi tror på en kulturtvungen region - hvor kultur er en vigtig og helt naturlig del af barndom og ungdom. Måske skal alle børn spille et instrument? 2. BUM eller kaos? BUM er det netværk, man må være en del af for at få indsigt i børne- og ungekultur. 3. BUM arbejder for at give børn og unge et kulturelt frirum for målstyring og test. Idé: Kan BUM slå et slag for et nyt barnets århundrede? Skal 2017 være barnets år - en fælles fortælling, som alle BUM-medlemmers arrangementer vinkles på?
Dannelse er det, der er tilbage, når vi har glemt, hvad vi har lært. Ellen Key, forfatter til Barnets århundrede (1900)
Til sidst Brug to minutter - skriv ned (og send gerne til Camilla): Hvad er den vigtigste pointe fra i dag? Hvad kan du især bruge til at arbejde med kommunikation i din organisation?
Tak for i dag! camilla@mehlsenmedia.dk @Camillamehlsen www.mehlsenmedia.dk