Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne? v/ Jens Bejer Damgaard, Kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk
Forløbsprogrammer Formålet er at rammesætte og optimere af patientforløb ved at aftale: - opgavefordeling - koordinering - kommunikation Indeholder anbefalinger for det tværsektorielle samarbejde. Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i: - gældende lovgivning - relevante kliniske retningslinjer - kronikermodellen 2 www.regionmidtjylland.dk
Region Midtjyllands forløbsprogrammer: - Diabetes Type 2 (2009) - KOL (2009) - Hjertekarsygdom (2009) - Lænderyg (2012) - Depression (2013) Implementeringsprojekter i 2010-2012, fx. Kronikerkompasset (i alt 28 forskellige projekter under Kronikerpuljen) Kan vi måle effekten? 3 www.regionmidtjylland.dk
Hvad kan vi konkludere om effekten af implementeringen af forløbsprogrammer? Positive elementer fra evalueringerne: - Mere sammenhæng og forbedret behandlings- og rehabiliteringsforløbene for de kroniske patienter - Øget professionalisering i kommunerne Mindre positive elementer fra evalueringerne: - Anbefalingerne følges ikke konsekvent - Anbefalingerne i forløbsprogrammerne anvendes ikke i den daglige klinik Enighed om følgende: - Mangel på kvantitative data i form af systematiske før- og efter målinger vanskeliggør en besvarelse af spørgsmålet 4 www.regionmidtjylland.dk
Udfordringer for samarbejdet mellem sektorer: - Forskelligartet styring (økonomisk og lovmæssigt) - Usynlige resultater forsvinder mellem sektorerne - Tidskrævende processer - Kritiske it-problemer - Gråzoner i opgaver og ansvar kommunikation om hvem gør hvad? og hvem beslutter 5 www.regionmidtjylland.dk
Stratificering en populationsorienteret tilgang Stratificeringen af patientpopulationerne er dynamisk og incitamentsstrukturen er rettet imod at placere patienten i det laveste niveau i pyramiden (LEON) Niveau 3: Behandlingsforløb i diabetescenter Høj andel af speciallæge indsats Forventes at omfatte få patienter Niveau 2: Behandlingsforløb i almen praksis eller i diabetescenter (i RM opereres der ikke med fast delekontrol mellem diabetescenter og almen praksis) Lige dele af professionel indsats og egenomsorg Forventes at omfatte en del patienter Niveau 1: Alm. behandling og kontrol i almen praksis. Høj andel af egenomsorg Forventes at omfatte flest patienter 6 www.regionmidtjylland.dk
Den individuelle stratificering baseres på (Forløbsprogrammet i RM): - Den ansvarlige læges faglige skøn (enten den praktiserende læge eller ambulatorielægen) - Patientens evne og vilje (egenomsorgskapacitet) - Patientens sociale forhold, psykiske problemer samt andre faktorer, der påvirker sygdommens kompleksitet og mulighed for at følge den given behandling. Svært i praksis: hvem skal vurdere og gælder vurderingen tværsektorielt? 7 www.regionmidtjylland.dk
Den tænkte model -pyramiden 3 Virkeligheden 3 2 2 1 1 8 www.regionmidtjylland.dk
Første delkonklusion Stratificeringen af patienter/borgere slår ikke igennem, fordi: Man kan ikke træffe beslutninger på en anden sektors vegne Der er muligvis uenighed om kriterierne og fortolkningen af kriterier for stratificering Det er vanskeligt at kommunikere Konsekvens: Kapacitet afgør stratificering. 9 www.regionmidtjylland.dk
Kompleksitet 10 www.regionmidtjylland.dk
Case: Analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland Hvor stor en andel af diabetespatienterne i RM, får foretaget jævnlige øjenundersøgelser for diabetisk retinopati? Hvad siger forløbsprogrammet om øjenundersøgelser? Alle patienter med diabetes, skal regelmæssigt screenes for diabetiske øjenforandringer 1) Almen praksis skal sørge for henvisning til øjenlæge, ved debut (nydiagnosticering) 2) Almen praksis/diabetescenter skal ved årsstatus sikre, at patienten ikke falder ud af forløbet med jævnlige øjenundersøgelser 11 www.regionmidtjylland.dk
Case: Analyse af diabetisk retinopati i Region Midtjylland Hvor stor en andel af diabetespatienterne i RM, får foretaget jævnlige øjenundersøgelser for diabetisk retinopati? Resultaterne viste: 62.000 diabetespatienter i RM Behandlingsansvar i diabetescenter: 8000 patienter årligt 90 % fik jævnlig øjenundersøgelse Behandlingsansvar i almen praksis: 54.000 patienter årligt 60 % fik jævnlig øjenundersøgelse, hos praktiserende øjenlæge 40 % havde ikke fået en øjenundersøgelse Heraf: 2500 diabetespatienter havde slet ikke kontakt med hverken diabetescenter eller almen praksis, i analyseperioden Det er ukendt hvem der har behandlingsansvaret for denne gruppe. 12 www.regionmidtjylland.dk
Case: Analyse vedr. den diabetiske fod Hvor stor en andel af diabetespatienterne i RM, får foretaget jævnlige fodundersøgelser? Hvad siger forløbsprogrammet omkring fodundersøgelser?: Alle patienter med diabetes, skal regelmæssigt have foretaget fodundersøgelse. 13 www.regionmidtjylland.dk
Niveau 3: Ved fodsår: Efter kortvarigt forsøg på opheling, skal patientens henvises til diabetescenter, til sårbehandling Niveau 2: Hvis ingen fodsår, men forekomst af neuropati: Optimering af behandlingen i almen praksis eller i diabetescenter, med inddragelse af fodterapeut Niveau 1: Hvis ingen fodsår : Alm. kontrol og behandling i almen praksis 14 www.regionmidtjylland.dk
Resultaterne viste følgende: 62.000 diabetespatienter i RM Behandlingskontrol i diabetescenter: 8.000 diabetespatienter pr. år 90% af diabetespatienterne fik jævnlig fodundersøgelse Behandlingsansvar i almen praksis: 54.000 patienter pr. år Fodundersøgelse hos praktiserende fodterapeut: 20.000 pr. år Fodundersøgelse i almen praksis:???? (ingen tilgængelige data) Heraf: 2500 diabetespatienter havde slet ikke kontakt med hverken diabetescenter eller almen praksis, i analyseperioden Det er ukendt hvem der har behandlingsansvaret for denne gruppe. 15 www.regionmidtjylland.dk
Konklusion for forløbsprogrammerne og stratificering i forhold til de to cases - Konklusion: Langt flere end forventet følges alene i almen praksis. Er det udtryk for den sundhedsfagligt rigtige stratificering? - Kvalitetsindikatorerne vedrørende øjenundersøgelser og fodundersøgelser: - Diabetespatienter i diabetescentrene: Kvalitetsindikatorerne er opfyldt - Diabetespatienter i almen praksis: Kvalitetsindikatorerne er ikke opfyldt og data ikke tilgængelige 16 www.regionmidtjylland.dk
Skal vi fortsætte med at udvikle forløbsprogrammer? Findes der alternativer? Evalueringerne har peget på: - Lettere tilgængelighed sektorerne imellem - Fælles it-platforme, bedre it-løsninger - Bedre dialog om problempatienter - Tværsektorielle netværk/fællesmøder - Monitorering - Fokus på multisygdom Fokus på monitorering i RM: - Projekt MAF (monitorering af forløbsprogrammer) - Udvikling af relevante indikatorer vedrørende samarbejdet, koordineringen og kommunikationen i mellem parterne - Udgangspunkt i patientpopulationer og Triple Aim - Udgangspunkt i eksisterende data - Pilottest i 2 kommuner i RM - Afrapportering på udvalgte indikatorer i foråret 2015 17 www.regionmidtjylland.dk
Forventninger og effekt af forløbsprogrammerne Konklusion: Udarbejdelse af forløbsprogrammer, skabte forventninger for effekt og overblik. som vi stadig arbejder på at indfri. Forløbsprogrammerne har været et nødvendigt skridt hen imod forståelse af samarbejdsfeltet for de kroniske patientforløb. Behov for nytænkning af forløbsprogrammer, fx for multisygdom 18 www.regionmidtjylland.dk
4 1 Kronikermøllen 3 1 2 3 4 2 19 www.regionmidtjylland.dk