Epidemiologiske studier af myasthenia gravis

Relaterede dokumenter
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Epidemiology of Headache

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

Viden i sundhedsregistrene til rådighed for virksomhederne? - Et par eksempler fra vellykket offentlig-privat samarbejde

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde Mogens Grønvold

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Hereditary Haemorrhagic Telangiectasia (HHT) er mere end næseblødning Hvad ØNH personalet bør vide om HHT og hvorfor

OBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

Slide no 1. Nana Folmann Hempler Forsker, Phd

FORBEDRET OVERLEVELSE Fremtidige udfordringer inden for lungekræft

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden

Status -virker rehabilitering efter kræft

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Social ulighed i kræftoverlevelse

Hydrochlorthiazid - Risiko for non-melanom hudkræft (basalcellekarcinom, spinocellulært karcinom).

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 887 Offentligt KRÆFTOVERLEVELSE I DANMARK

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv

Hvor mange gravide ryger?

Observation af smerter hos patienter med demens

Social position og kirurgi for tidlig-stadie ikke-småcellet lungekræft: en registerbaseret undersøgelse

Diabetes Impact Study

Publikationer. Født Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.

Når giver 3 : Mixed methods inden for sundhedsvidenskabelig forskning

Hoved-hals kræft Post-ASCO Junior speaker Vaka Sævarsdóttir, RH Senior speaker overlæge Jeppe Friborg, RH

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Logistisk regression

Resultater og erfaringer fra DGCG

Curriculum. Publications

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Hvor mange har egentlig kræft?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

Registerforskningens brug af og behov for digitale arkiver

set fra almen praksis

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Epidemiologiske mål Studiedesign

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Forbrug af antidepressiv medicin som indikator for mentalt helbred? Karsten Thielen Afdeling for Socialmedicin

2. Hvilke(t) epidemiologisk(e) design(s) anvender forfatterne til at belyse problemstillingen? (7 point)

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

SO Dalton, BL Frederiksen, E Jakobsen, M Steding-Jessen, K Østerlind, J Schüz, M Osler, Johansen C.

Resultater og erfaringer fra DCCG Danish Colorectal Cancer Group

Nye resultater fra det danske screeningsprojekt

Hoved-halskræft pakkeforløb, OUH. Den Gyldne Skalpel - og vejen hertil OUH TALKS

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Phd-projekt om individualiseret screening

Department of Public Health. Case-control design. Katrine Strandberg-Larsen Department of Public Health, Section of Social Medicine

Geografisk variation i Guillain-Barré Syndrom (GBS)

PAUSE. Hvor stort er problemet? i behandling/år. Storforbrug % af 16+ årige. Skadeligt forbrug % af 16+ årige

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Afholdt d. 4. december 2018

Anvendelse af kvalitetsdata Forskningsvinklen

BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Hyppighed Risikofaktorer Behandlingseffekt Prognose

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret Tal og analyse

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

Overvejelser vedr. outcomes i (farmako)epidemiologiske studier Kursus i basal farmakoepidemiologi 2018 Maja Hellfritzsch Poulsen

Syddansk Universitet. Dødeligheden i Københavns kommune Koch, Mette Bjerrum; Davidsen, Michael; Juel, Knud. Publication date: 2012

Diagnostiske centre i Danmark Behovet set fra almen praksis

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Hastegradsvurdering i Danmark Dansk Indeks for Akuthjælp, anvendelse og forskning

Age Standardized Incidence Rate-ASR GLOBOCAN ASR ASR.

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Morten Frydenberg Biostatistik version dato:

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister

Kræftoverlevelse i Danmark Cancerregisteret, Tal og analyse

13 års forskel i Ålborg

Hvor skal man udføre akutmedicinsk forskning? Finn E. Nielsen Forskningslektor, overlæge, dr.med. MPA, MAppStat

Massiv kvalitetsforbedring i dansk kræftbehandling

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

ASCO Brystkræft

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

MALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital

Kort- og langtidsoverlevelse efter indlæggelse for udvalgte kræftsygdomme i Region Midtjylland og Region Nordjylland

Anvendelse af data - hvad kan vi lære?

Markører for nedsat immunforsvar og risiko for tilbagefald af brystkræft. Lone Winther Lietzen

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Dokumentation af indikatorer Til Den dermatologiske database for non-melanom hudcancer

Cancerregisteret 1996

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Transkript:

Epidemiologiske studier af myasthenia gravis Fra register til patient Emil Arnspang Pedersen Neurologisk afdeling, OUH & Klinisk institut, Sundhedsvidenskab, SDU Oversigt Hvad er myasteni Studier 1-6 Fremtidige projekter Spørgsmål 2 Oktober 2016 1

Fra register til patient Studie 1 Studie 2 Studie 3 Studie 4 Studie 5 & 6 I. Metode til identificering af myasteni-patienter i registrene II. Forekomsten af myasteni III. Behandling af myasteni IV. Er myasteni associeret med cancer V. Øger behandlingen af myasteni risikoen for cancer 3 oktober 2016 Hvad er myasthenia gravis? Baggrund: Sjælden autoimmun neuromuskulær sygdom Antistoffer mod acetylcholinreceptoren i 85% af patienterne Symptomer: Udtrætning og muskelsvækkelse Ofte fokal, ex. ptose og dobbeltsyn Inddeling (ex.): Early- versus Late-onset Ocular versus generaliseret Sero-postiv versus -negativ 4 oktober 2016 2

Antistoffers effekt på overgang mellem muskel og nerve Thymom hos myasteni-patienter Ca. 10% har et thymom Øget sværhedsgrad af myasteni Øget risiko for cancer Associeret med andre neurologiske fænomener 6 oktober 2016 3

Hvordan stilles diagnosen? Sygehistorie og objektiv undersøgelse Diagnostiske tests Antistoftest (AChR-ab) Neurofysiologiske undersøgelser Edrophonium test (Tensilon-test) 7 oktober 2016 Hvordan behandles myasteni? Medicinsk behandling: Pyridostigmin (Mestinon) Prednisolon Azathioprin (Imurel) Anden immunsupprimerende behandling 8 oktober 2016 4

Hvorfor er Danmark speciel? Clin Epidemiol 2012; 4: 303-13 9 oktober 2016 CPR-registret - CPR-nummer, vitalstatus, migra6on - Diagnosekoder - Indløste recepter Cancer-registret - Incidente cancere - Histologi og morfologi Lægemiddeldatabasen Landspa6entregistret Patologiregistret An#stofregistret - An#stof svar fra RH og OUH 10 oktober 2016 5

Studie 1 Identifikation af myasteni-patienter i danske registre Pedersen EG, Hallas J, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Identifying patients with myasthenia for epidemiological research by linkage of automated registers. Neuroepidemiology. 2011;37:120-8. Oktober2016 Studie 1 Hvorfor? 12 oktober 2016 6

06/11/16 Studie 1 13 Identifikation af mulige myasteni-patienter oktober 2016 Studie 1 Fordeling i registrene 75 af de 101 havde myasteni 14 oktober 2016 7

06/11/16 Studie 1 15 Oktober 2016 Studie 1 16 Karakteristika (n=101) Valid algoritme oktober 2016 8

Studie 1 Konklusion Kombinationen af; indløste pyridostigmin-recepter & myastenidiagnose er et validt redskab til identificering myasteni-patienter i danske registre 17 Oktober 2016 Studie 2 Forekomsten af myasteni i Danmark Pedersen EG, Hallas J, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Late-onset myasthenia not on the increase: a nationwide register study in Denmark, 1996-2009. Eur J Neurol. 2013;20:309-14. 9

Studie 2 Hvorfor? 19 oktober 2016 Studie 2 Identifikation af myasteni-patienter 20 oktober 2016 10

06/11/16 Studie 2 21 oktober 2016 Studie 2 22 Forekomst Forekomst Juni 2014 11

Studie 2 Alders- og kønsfordeling 30 15 10 Flest mænd Sex rate ratio 5 3 2 1 0.5 0.25 Flest kvinder 0.1 0-9 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80-89 90+ Age group 23 Juni 2014 Studie 2 Konklusion Ingen stigning i forekomsten af myasteni blandt ældre (50+ år) i Danmark i perioden 1996 til 2009 Tidligere viste stigning formentlig repræsenterer en underdiagnosticering 24 Juni 2014 12

Stigende forekomst blandt ældre INCREASING INCIDENCE OF MYASTHENIA GRAVIS AMONG ELDERLY IN BRITISH COLUMBIA, CANADA. Pakzad, Zahra; Aziz, Tariq; Oger, Joel; MD, FRCPC Increasing incidence of late-onset ane-achr anebody-seroposieve myasthenia gravis. Somnier, Finn; MD, DSc 25 Oktober 2016 Studie 2 A Forekomsten af myasteni i Region Syddanmark Brangstad D, Linné E Prevalence, incidence, and treatment of myasthenia gravis: a comparison of Danish nationwide and regional (Region of Southern Denmark) data Kandidatspeciale 2013 13

Studie 2 B Forekomst Årlig ny 6lfælde, early- og late-onset Danmark Region Syddanmark DK early-onset DK late-onset RSD early-onset RSD late-onset IR per million person-years DK 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Year IR per million person-years RSD 50 40 30 20 10 0 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Year Figure 1a. Crude annual incidence rate of myasthenia in Denmark by age of onset (early: <50 years; late: 50 years). Figure 1b. Crude annual incidence rate of myasthenia in the Region of Southern Denmark by age of onset (early: <50 years; late: 50 years). Kandidatspeciale 2013 David Brangstad, Erik Linné Studie 2 B Alders- og kønsfordeling Danmark DK M/F (IRR) Region Syddanmark RSD M/F (IRR) 10,00 10,00 IRR with 95% CI 1,00 0,10 IRR with 95% CI 1,00 0,10 0,01 0,01 0,00 0-10 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ 0,00 10-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70-79 80+ Age group Age group Male to female incidence rate ra6o by age of myasthenia onset, Denmark 1996-2009. Male to female incidence rate ra6o by age of myasthenia onset, Region of Southern Denmark, 1996-2009. Kandidatspeciale 2013 David Brangstad, Erik Linné 14

Studie 2 B Prævalens Danmark: 144,2 per million Region Syddanmark: 131,7 per million Studie 2 Tidligere danske studier Somnier et al. 1991: 77 per million Christensen et al. 1993: 78 per million Tidligere interna6onale studier Carr et al. 2010: 77,7 per million Andersen et al. 2010: 131 per million Studie 2 A Konklusion Forekomsten af myasteni i Region Syddanmark er sammenlignelig med resten af Danmark både mht køn- og aldersfordeling Oktober 2016 30 15

Studie 3 Behandlingen af myasteni i Danmark og Region Syddanmark Brangstad D, Linné E Prevalence, incidence, and treatment of myasthenia gravis: a comparison of Danish na6onwide and regional (Region of Southern Denmark) data Kandidatspeciale 2013 Studie 3 Hvorfor? oktober 2016 32 16

Studie 3 Identifikation af Myasteni-patienter Studie 3 Behandling Behandling med prednisolon Patients (%) 0 25 50 75 100 Prednisolone 0 5 10 15 Analysis time (years) DK RSD PANEL A: Prednisolone Figure 3. Kaplan-Meier plots depicting time from myasthenia diagnosis until first treatment with prednisolone (panel A) for Denmark and RSD 1996-2009. 17

Studie 23A Konklusion I Danmarks opstartes hovedparten af myasteni-pa6enter i immunsupprimerende behandling I Region Syddanmark opstartes lidt færre pa6enter i prednisolon I Region Syddanmark opstartes prednisolon lidt langsommere Oktober 2016 35 Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Myasthenia and risk of cancer: A population-based case-control study. Eur J Neurol. 2014;21:773-8. 18

Studie 4 Hvorfor? 37 Juni 2014 Studie 4 Metode Matchet case-control-studie Cases: Personer med cancer Kontroller: Personer uden cancer Kontroller blev matchet på køn og alder Datakilder Cancerregistret Lægemiddeldatabasen Landspatientregistret Mfl. Metode til identificering af MG patienter 38 Juni 2014 19

Studie 4 Myasteni og risiko for cancer Cases (N=233.437) Controls (N=1.867.009) Køn Mænd 113.932 (48,8) 911.147 (48,8) Kvinder 119.505 (51,2) 955.862 (51.2) Myasteni 80 (0,034) 518 (0,028) Alder < 50 30.216 (12,9) 241.762 (12,9) 50-70 109.665 (47,0) 877.247 (47,0) > 70 93.556 (40,1) 748.000 (40,1) 39 Juni 2014 Studie 4 Studie 5 & 6 Odds ratio (OR) (ex. 0,5) (ex. 3,0) 0,1 1,0 10 40 Oktober2016 20

06/11/16 Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? OR OR Tab5_res_MGcan 41 Oktober2016 Studie 4 Er myasteni associeret med cancer? OR OR Tab7_res_MGcan 42 Juni 2014 21

Studie 3 Studie 4 & 5 Sværhedsgrad Har sværhedsgraden betydning for cancerrisikoen? Table. Sensitivity analysis: high cumulative dose (>500 DDD) as a proxy for severity cases controls crude OR adjusted OR azathioprine > 500 DDD 14 / 233,357 87 / 1,866,491 1.29 (0.73-2.26) 1.17 (0.66-2.06) azathioprine < 500 DDD 66 / 233,357 431 / 1,866,491 1.22 (0.95-1.59) 1.18 (0.91-1.53) prednisolone > 500 DDD 24 / 233,357 154 / 1,866,491 1.25 (0.81-1.92) 1.14 (0.74-1.76) prednisolone < 500 DDD 56 / 233,357 364 / 1,866,491 1.23 (0.93-1.63) 1.20 (0.90-1.59) aza+pred > 500 DDD 5 / 233,357 45 / 1,866,491 0.89 (0.35-2.24) 0.84 (0.33-2.12) aza+pred < 500 DDD 75 / 233,357 473 / 1,866,491 1.27 (0.99-1.62) 1.21 (0.95-1.55) 43 Oktober 2016 Studie 4 Konklusion Myasteni er ikke associeret med cancer Behov for yderligere studier til evaluering af subgrupper 44 Oktober2016 22

Studie 5 & 6 Øger behandlingen af myasteni risikoen for cancer? A. Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Use of azathioprine for non-thymoma myasthenia and risk of cancer: a nationwide case-control study in Denmark. Eur J Neurol. 2013;20:942-8. B. Pedersen EG, Pottegård A, Hallas J, Friis S, Hansen K, Jensen PE, Gaist D. Risk of non-melanoma skin cancer in myasthenia patients treated with azathioprine. Eur J Neurol. 2014; 21:454-8. Oktober2016 Studie 5 & 6 Hvorfor? Ingen studier som beskriver risikoen for hudcancer hos myasteni-patienter! 46 Oktober2016 23

Studie 5 & 6 Metode Nested case-control-studie Cases: Myasteni-patienter med cancer Kontroller: Myasteni-patienter uden cancer Datakilder Cancerregistret Lægemiddeldatabasen Landspatientregistret Mfl. Metode til identificering af MG patienter 47 Oktober2016 Studie 5 & 6 Azathioprin og risiko for cancer Cases (N=89) Controls (N=873) Køn Mænd 47 (52.8%) 347 (39.7%) Kvinder 42 (47.2%) 526 (60.3%) Alder, median (IQR) 69 (59-80) 63 (52-77) Brug af Azathioprin Nogensinde brug 35 (39.3%) 344 (39.4%) Høj kummulativ dosis (150+ g) 14 (15.7%) 108 (12.3%) Varighed af myasteni, år 5 25 (28.1%) 279 (32.0%) >5 og 10 24 (27.0%) 196 (22.5%) >10 40 (44.9%) 398 (45.6%) 48 Oktober2016 24

Studie 5 & 6 Øget risiko for cancer 49 Oktober2016 Studie 5 & 6 Brug af azathioprin og risiko for hudcancer Cases (N=30) Controls (N=360) Køn Mænd 10 (33%) 120 (33%) Kvinder 42 (47.2%) 526 (60.3%) Alder, median (IQR) 70 (62-79) 70 (60-79) Brug af Azathioprin Nogensinde brug 16 (53%) 107 (30%) Høj kummulativ dosis (150+ g) 9 (30%) 30 (8%) Varighed af myasteni, år 10 8 (27%) 176 (49%) >10 22 (73%) 184 (51%) 50 Oktober2016 25

Studie 5 & 6 Øget risiko for hudcancer 51 Oktober2016 Studie 5 & 6 Risiko for hudcancer opdelt efter hudcancer-type Hudcancer type Nogensinde brug Høj kum. dosis Basalcelle karcinom 2,4 (0,9-6,1) 3,1 (0,8-11,3) Spinocellulært karcinom 8,8 (1,1-69) 19,9 (1,7-159) Oktober2016 26

Studie 5 & 6 Konklusion Studie 4: Azathioprin-behandling kan være forbundet med en let øget risiko for cancer Studie 5: Azathioprin-behandling øger risikoen for hudcancer 53 Oktober2016 Samarbejdspartenere Professor David Gaist, Neurologisk afdeling, OUH Professor Jesper Hallas, Klinisk farmakologi, SDU Lektor Anton Pottegård, Klinisk farmakologi, SDU Seniorforsker Søren Friis, Kræftens bekæmpelse Overlæge Poul Erik Hyldgaard Jensen, Neurologisk afdeling, RH Dr.med. Klaus Hansen, Neurologisk afdeling, RH Juni 2014 27