Godkendt i direktionen: 5. marts 2009 Senest opdateret: 25. marts 2011 Delpolitik for universitetspædagogik 1.0 Formål Formålet med denne delpolitik er at stimulere en professionalisering af uddannelsernes pædagogiske praksis ved Syddansk Universitet. Professionaliteten kommer til udtryk gennem læringssyn en holdning til hvordan man lærer. Læringssyn afspejles i uddannelsen som helhed og i den konkrete undervisning, idet al undervisning relaterer sig til og hviler på et læringssyn. Professionalisering af den pædagogiske praksis synliggøres via standarder for: Undervisningen (delelement 3.1) som den kerneopgave, den pædagogisk professionelle underviser varetager. Uddannelsen (delelement 3.2). Professionaliteten kommer til udtryk gennem overvejelser om, hvilke mål uddannelsen har som helhed, og hvordan de søges nået. Uddannelsen er båret af læringssyn og effektueres i den konkrete undervisning. Kompetenceudvikling af undervisere og uddannelsesudviklere (delelement 3.3 og 3.4) Her beskrives redskaber til professionalisering af den enkelte underviser og uddannelsesudvikler. Kompetenceudviklingen relaterer sig både til den konkrete undervisning og til uddannelsesudvikling, idet målet for kompetenceudviklingen er en kvalificering af personer, som varetager undervisnings- og uddannelsesudviklingsopgaver. Herudover er kompetenceudvikling i høj grad betinget af anerkendelse og incitamentsstrukturer. Anerkendelse og incitamentsstrukturer (delelement 3.5) Her beskrives ledelsesværktøjer til, hvordan pædagogisk udvikling anerkendes og synliggøres. Disse værktøjer ansporer via incitamentsstrukturer til kompetenceudvikling blandt undervisere og uddannelsesudviklere. Lokale behov og prioriteringer vil vægte ovennævnte delelementer forskelligt, ligesom udgangspunktet for opfyldelse af standarderne vil variere. Det centrale er, at en kontinuerlig udvikling inden for hvert enkelt delelement kan dokumenteres. 2.0 Proces 2.1 Ansvarlig for udarbejdelse og godkendelse Syddansk Universitets direktion efter indstilling fra kvalitetsudviklingsrådet KUR-U 2.2 Ansvarlig for implementering Ansvarlige for implementering fremgår specifikt for hvert delelement 2.3 Opfølgning - dokumentation Side 1 af 7
Kvalitetsudviklingssekretariat efter beslutning i KUR-U og med koordinering via studieadministrativ koordineringsgruppe SAK 2.4 Stillingtagen til revision Kvalitetsudviklingsrådet tager stilling til eventuel revision efter to år fra tidspunkt for ikrafttræden 3.0 Elementer, standarder, guidelines og indikatorer 3.1 Undervisningen 3.1.1 Standard Undervisningen afspejler sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn, de studerendes forudsætninger og de anvendte pædagogiske metoder. 3.1.2 Guidelines Ved tilrettelæggelse af undervisningsforløb kan det overvejes: Hvordan der tages hensyn til de studerendes forudsætninger, og hvordan de lærer? Hvordan forskelle i forudsætninger kan udnyttes f.eks. ved samlæsning mellem studieretninger, blandede hold med danske/ udenlandske studerende mv.? Hvordan fagets læringsmål bedst understøttes pædagogisk? Hvordan de studerendes forberedelsestid og proces tænkes ind i det, der foregår i undervisningslokalet? Hvilken pædagogisk variation man ønsker og hvorfor? Man bør her forholde sig til, hvordan variationen opnås, og hvor meget der er ønskelig. Eksempler kan være e- læring, projektarbejde, problem- og case-baseret læring, feedback, forelæsning, laboratoriearbejde, praktik, opgaveregning etc. Hvilken betydning læringssyn har for den enkelte undervisers/ det enkelte underviserteams valg af metoder? Hvordan prøver kan influere på de studerendes læring? Herunder hører overvejelser om balancen mellem summative og formative prøveformer. Hvordan øget samarbejde med undervisere fra andre fagligheder kan understøtte de studerendes oplevelse af sammenhæng i uddannelsen? I læringsmiljøerne anvendes og udvikles pædagogik og didaktik i særlig grad for at fremme forskningsbasering. 3.1.3 Indikatorer Underviserens refleksioner primært som praksisredegørelse i undervisernes pædagogiske portfolio og i handlingsplaner som opfølgning på evaluering af undervisning dokumenterer sammenhæng mellem undervisningens mål, læringssyn og pædagogisk metode. 3.1.4 Ansvar Side 2 af 7
Underviseren 3.2 Uddannelsen 3.2.1 Standard Hver enkelt uddannelse udviser sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens faglige indhold og prøveformer på langs og på tværs. Når der udvikles på eksisterende eller nye uddannelser, skal målsætning og prøveform være i overensstemmelse med hinanden. 3.2.2 Guidelines Uddannelsens indre sammenhæng kan fremmes ved følgende: Er alle kompetencemål adresseret igennem summen af/ samspillet mellem de enkelte indholdselementer? Er der samspil mellem uddannelsens indholdselementer? Hvordan understøttes internationalisering af uddannelsens struktur? Gives der mulighed for udlandspraktik og udlandsophold? Hvordan anvendes formative undervisnings- og prøveformer f.eks. for at undgå frafald? Er der en rimelig mangfoldighed af de pædagogiske metodevalg, herunder e-læring, problem- og case-baseret læring, feedback, forelæsning, laboratoriearbejde, praktik, opgaveregning etc.? Hvorledes understøtter metodevalg og prøveform hinanden? Hvilket forhold skal der være mellem tilstedeværelsestimer og studenterdrevne aktiviteter, der ikke baserer sig på fysisk tilstedeværelse af underviseren? Hvorledes understøttes basale akademiske og studiemæssige kompetencer, herunder ITkompetencer, igennem studiet? Hvilke og hvor mange undervisningsmetoder vil man bruge for at bringe de studerende fra begyndelsesniveau til slutniveau? Hvordan kan prøveformer influere på de studerendes læring? Herunder hører overvejelser om balancen mellem summative og formative evalueringsformer. Hvordan kan evt. øget teamsamarbejde mellem fagenes/ fagelementernes undervisere give de studerende et bedre udbytte? Er der mulighed for undervisersamarbejde på tværs af studier? Der tages hensyn til underviserens erfaringer og refleksioner (se del-element 3.1) i uddannelsesudviklingen. 3.2.3 Indikatorer Det fremgår af studieordningerne, at der er sammenhæng mellem kompetencemål, læringssyn og uddannelsens indholdselementer og prøveformer. 3.2.4 Ansvar Side 3 af 7
Studienævn 3.3 Kompetenceudvikling af VIP 3.3.1 Standard Fastansatte undervisere besidder og udvikler løbende de pædagogiske og uddannelsesmæssige kompetencer til at løse de undervisningsmæssige opgaver, de varetager. 3.3.2 Guidelines På basis af den enkelte fuldtidsansattes undervisningsportfolio, der bl.a. indeholder oversigter over deltagelse i kurser og andre relevante pædagogiske aktiviteter, fx temadage, udviklingsprojekter og konferencer, udarbejdes en plan for udvikling af underviserens kompetencer. Dette kan fx ske gennem: Deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde Erhvervserfaring/praktik International udveksling/ samarbejde Kurser, konferencer, diplom- og/ eller masteruddannelser Selvstudium Supervision, fx kollegial supervision Tilsvarende besidder studieledere, studienævnsmedlemmer og andre, der beskæftiger sig med uddannelsesudvikling, de kompetencer, dette kræver. Kurser, som er nødvendige for at udvikle medarbejdernes kompetencer, skal være til rådighed. 3.3.3 Indikatorer Der foreligger på fakultetsniveau en strategi for implementering af undervisningsportfolio for alle fastansatte undervisere samt en overordnet plan for pædagogisk kompetenceudvikling. En pædagogisk kompetenceudviklingsplan er en del af undervisningsporteføljen for fuldtidsansatte undervisere. Denne plan udarbejdes og opdateres løbende og indgår som en del af den årlige MUS-samtale. CUP opgør årligt centrale og lokale udbud af kurser inden for pædagogik, antallet af undervisere, der har gennemført disse kurser samt andelen af fastansatte med undervisning, der har deltaget i relevante pædagogiske aktiviteter. 3.3.4 Ansvar Dekaner har ansvaret for udfærdigelsen af en strategi for implementering af undervisningsportfolio og en fakultært forankret plan for pædagogisk kompetenceudvikling af videnskabelige medarbejdere. Side 4 af 7
Institutleder er ansvarlig for, at der for den enkelte medarbejder foreligger en udviklingsplan og afrapportering af alle pædagogiske aktiviteter. Dekan/ fakultære pædagogiske enheder/ CUU/ CUP/e-læringsorganisation er ansvarlige for at sikre et relevant kursusudbud. CUP er ansvarlig for at redegøre for kursusudbud og deltagere. 3.4 Kompetenceudvikling af D-VIP og ph.d.-studerende 3.4.1 Standard Alle deltidslærere og ph.d. studerende sikres en passende kompetenceudvikling i pædagogik, fx kurser, workshops og lignende aktiviteter. 3.4.2 Guidelines Fakultetet samler information om, hvilke tilbud der kan være relevante for deltidsundervisere og/ eller ph.d.-studerende. Hvis udbudet af tilbud ikke er tilstrækkeligt, kan fakultetet selv udvikle supplerende tilbud eller efterspørge sådanne tilbud hos fx e-læringsorganisationen, CUP eller CUU. Ved ansættelse af deltidsundervisere sikrer institutlederen i samarbejde med den pågældende deltidsunderviser, at der tages stilling til, hvilken form for kompetenceudvikling der skal tilbydes eller kræves af den pågældende underviser. Nye tilbud gives, hvis der opstår nye muligheder eller behov fx ved introduktion af nye kursustilbud, eller hvis deltidsunderviseren får nye opgaver eller oplever særlige behov. 3.4.3 Indikatorer En løbende opdateret beskrivelse af, hvilke kompetenceudviklingstilbud og krav der findes til forskellige typer af deltidslærere og ph.d.-studerende. CUP opgør årligt i hvilket omfang deltidslærere og ph.d. studerende har deltaget i kurser. 3.4.4 Ansvar Institutleder 3.5 Anerkendelse og incitamentsstruktur 3.5.1 Standard Direktionen fremmer aktivt anerkendelsen af pædagogisk praksis og udvikling hos ledelser, undervisere og studerende. 3.5.2 Guidelines Anerkendelsen kan hos ledelser skabes gennem fx: Side 5 af 7
Deltagelse i seminar/ workshop om internationale erfaringer med pædagogiske incitamentsstrukturer Feedbackmekanismer fra pædagogiske projekter, fx globaliseringsmiddelprojekter. Anerkendelsen kan hos undervisere skabes gennem fx: Etableringen af et netværk for dedikerede undervisere, hvor der gennem seminarer/ workshops kan ske erfaringsudveksling af eksempler på vellykkede undervisningsforløb Tydelige incitamentsstrukturer, fx: o Underviserpriser, på både uddannelses-, institut-, fakultets- og SDU-niveau. Hver underviserpris kan ud over æren udløse en varierende sum penge til personlig brug og/ eller fremtidig pædagogisk udviklingsarbejde o Kvalifikationstillæg som anerkendelse af pædagogiske kvalifikationer o Certificering af undervisere, som gennemgår et særligt tilrettelagt pædagogisk forløb o Ledelsernes anerkendelse af navngivne underviseres/ undervisergruppers pædagogiske indsats, fx i form af annoncering af underviseres bidrag til pædagogiske tidsskrifter eller værdsættende omtale af pædagogisk indsats og/eller udvikling i interne og eksterne fora o Økonomisk mulighed for undervisere for deltagelse i universitetspædagogiske konferencer og lign., nationale som internationale, fx via oprettelse af særlige puljer til universitetspædagogiske aktiviteter blandt underviserne. Anerkendelsen kan hos studerende skabes gennem fx: Tydelige mekanismer for opfølgning på de studerendes feedback til undervisere og undervisning. Anerkendelsen kan synliggøres gennem fx: Historier om pædagogisk vellykkede undervisningsforløb og nye pædagogiske tiltag. Primært som formidlingskanal mellem ledelser, undervisere og studerende på Syddansk Universitet. Men også med et eksternt sigte, hvor Syddansk Universitet brandes som en uddannelsesinstitution, hvor universitetspædagogik tillægges stor praktisk såvel som strategisk betydning. 3.5.3 Indikatorer Direktionen har synliggjort anerkendelsen af universitetspædagogisk praksis og udvikling såvel internt som eksternt. Det tilstræbes at synliggøre dette på Syddansk Universitets web og gennem publikationer. Hvert fakultet har udfærdiget en strategi for udmøntning af en pædagogisk incitamentsstruktur. Side 6 af 7
I skema til medarbejderudviklingssamtaler (MUS) indgår spørgsmål og diskussionsemner, som relaterer til en pædagogisk incitamentsstruktur og den ansattes undervisningsportfolio. 3.5.4 Ansvar Direktionen har ansvar for at fastlægge og synliggøre overordnede retningslinjer og igangsætte overordnede initiativer til fremme af anerkendelsen. Dekaner har ansvar for udfærdigelse, implementering, udbredelse og dokumentation af pædagogisk incitamentsstruktur. Side 7 af 7