PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Den integrerede Institution Uglen. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som resultat deraf, blev der efterfølgende iværksat et større udviklingsprojekt, for at styrke den faglige indsats i arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Alle institutioner har deltaget i projektet og det opfølgende tilsyn har til formål at sikre, om den nye viden er blevet implementeret, og om alle institutioner nu arbejder med de lovpligtige pædagogiske læreplaner. 1
Den tilsynsførendes opgaver. Før tilsynsmødet. Den tilsynsførende har orienteret sig omkring institutionen via: Dagtilbuddets hjemmeside. Institutionens udviklingspunkter fra sidste tilsyn. Den indsendte statusrapport fra institutionen. Besøgt institutionen. Institutionernes forberedelse før det opfølgende pædagogiske tilsyn. Afrapportering med indhold, som beskrives i tilsendte skema. VIGTIGT. Skemaet sendes elektronisk på mail til den tilsynsførende mindst 10 dage før tilsynsmødet. Mail: ml-consult@lite.dk Det opfølgende pædagogiske tilsynsmøde. Mødet afholdes i institution med en varighed af 2,5 time. Tilsynsførende er mødeleder. Efter tilsynsmødet, fremsender den tilsynsførende tilsynsrapporten. Deltagere på tilsynsmødet. Det anbefales, at institutionen repræsenteres bredt på opfølgningsmødet. Det giver mulighed for at skabe en spændende dialog og sammen sætte fremtidige pejlemærker for institutionens udvikling. Leder af institutionen (ved Landsby model deltager både skoleleder og pædagogisk leder) 1 repræsentant fra bestyrelse 2 repræsentanter fra pædagoggruppen 1 repræsentant fra medhjælpergruppen 2
RAPPORT. Institution: Uglen. Institutionstype: Integreret institution Adresse: Århusvej 27. Hjemmeside: www. E-mail: lian@syddjurs.dk Telefon: 87535489 og 87535488 Leder: Linda Elkjær. Lovgrundlag: Dagtilbudsloven. Antal pladser: Vuggestue: 26 Børnehave: 70 Dato for tilsynsbesøg: 2. april 2014. / 12. august 2014. Dato for tilsynsmøde: 9. september 2014. Tilstede ved mødet: Institutionsleder Linda Elkjær, Pædagog Hanne Simonsen, Pædagog Anette Tolstrup. Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent Merete Lorentsen 3
Institutionen har udarbejdet: Profil for pædagogisk praksis: X Værdigrundlag: X Samlet evaluering af indsatser i 2013: Udarbejdet Årshjul: X Arbejder med Læringshjulet: X Har en beskrevet læringsforståelse: X Mål og handleplaner for 2014: X Fokus på inklusion og læringsmiljø: X Opdateret Læreplan for 0-2 årige: X - er ved at blive udarbejdet. Opdateret Læreplan for 3-6 årige: X - er ved at blive udarbejdet Læreplan offentliggjort på hjemmesiden: Kommer snart. Tilsynsrapporter: X Informativ og opdateret hjemmeside: p.t. mangelfuld, men indhold kommer efterhånden, som det bliver udarbejdet. Deltaget i Rotation: nej Indsatsområder: Udarbejde L. P samt udviklingspunkter fra tilsynet 2012/14. Skal arbejde med den Interne kommunikation /stress i efteråret 2014. Institutionens udviklingspunkter som fremkom ved sidste tilsyn var: Fra tilsynet den 26.september 2012: Der bør udarbejdes en læreplan hurtigst muligt, så institutionen lever op til dagtilbudslovens hensigt i 7, 8, 9. Enkelte elementer fra nuværende virksomhedsplan kan bruges som udgangspunkt. Det forventes, at der sættes en proces i gang i institutionen, som opkvalificerer personalet, og som giver dem vejledning og støtte i at få udarbejdet fælles mål, afstemt værdier og få implementeret løbende evalueringer og dokumentationsopsamlinger. 1. Hvordan har institutionen arbejdet med deres udviklingspunkter? og hvad er Status på Jeres overordnede arbejde med læreplanerne? Efter en større ombygning af institutionen i 2012 har der efterfølgende været behov for at få indarbejdet en ny struktur, at få omorganiseret medarbejderne, samt at få den fulde aldersintegration gennemført. I forhold til de nye og udvidede fysiske rammer har personalet brugt meget tid på at få grupperummene med nye funktioner til at fungere optimalt. En nedsat arbejdsgruppe har set på struktur, aktivitetsniveau mv., og et oplæg er efterfølgende blevet drøftet på personalemøderne. Resultatet er blevet, at medarbejdernes ambitionsniveau nu står i forhold til de aktuelle ressourcer. Der er løbende blevet afprøvet forskellige indretningsmuligheder, og resultatet er nu, at indretningen justeres efter børnegruppernes alder og behov. De løbende forandringer har til 4
gengæld betydet, at medarbejderne let kommer til at befinde sig i stresssituationer. Ledelsen oplever generelt, at personalegruppen er udfordret på de krav og forventninger, der i dag stilles til pædagogens opgaver. Dette især i forhold til skriftlighed, metodiske valg, evaluering og dokumentation. Omstillingen fra at være ansat i en oprindelig lille institution til nu, at arbejde i Syddjurs kommunes største institution, har været en stor omvæltning. Tilsynet vurderer, at de fysiske ændringer med deraf kulturforandringer og summen af de mange faglige udfordringer er en stor udfordring for største delen af personalet. For at afhjælpe nogle af medarbejdernes frustrationer, er der i efteråret 2014 indgået aftale med HR afdelingen, så der kan arbejdes med medarbejdernes interne kommunikation og med forebyggelse af medarbejdernes stressniveau. Tilsynet vurderer, at der i processen også bliver behov for fremadrettet, at se på medarbejdernes faglige kvalifikationer og kompetencer. Et andet udviklingspunkt fra det tidligere tilsyn var, at få beskrevet institutionens værdigrundlag og at få udarbejdet de pædagogiske læreplaner. Værdigrundlag og principper for det pædagogiske arbejde har været under udarbejdelse det sidste års tid og foreligger nu i et næsten færdigt materiale. Medarbejderne skal begynde at bruge 8.punkts modellen, når de planlægger indholdet af de 6 læreplans temaer. Modellen ligger tilgængelig på medarbejdernes Ipads, så den er let anvendelig. Læreplanstemaerne er fordelt i et årshjul, hvor placeringen af læreplanstemaerne er lagt med udgangspunkt i børnenes behov, de årstidsbestemte muligheder, overgange ift. skolebørnene, nye børnegrupperinger og institutionens kulturelle traditioner. Fra 1. august 2014 har medarbejderne fået tildelt individuel forberedelsestid, hvilket allerede har bevirket en øget faglig bevidsthed og højnet kvaliteten i hverdagens arbejdsindhold. Som en pædagog siger nu ved jeg, hvad jeg skal og hvorfor, og det har givet mig meget mere ro, og stressniveauet er faldet. Samtidig har det også bevirket, at pædagogerne er mere forberedte til møder mv., så drøftelserne er derved blevet opkvalificeret og tiden dermed bedre udnyttet. Som en start på at få indarbejdet en evalueringsform har medarbejderne valgt at starte med at få implementeret SMTTE- modellen. Modellen anvendes nu som et evaluerings - og planlægningsredskab på indholdet af det, som medarbejderne kalder den planlagte aktivitets tid. I arbejdet med SMTTE modellen, har personalet oplevet et øget fokus og større skriftlighed og refleksion, ved at læringsmålene er blevet præciseret. Det har også givet anledning til mere bevidste overvejelser i udvælgelse af metodik og evalueringsmetoder. Ledelsen konkluderer og har erfaret i den 2 årige periode, der er gået, at det fortsat bliver en lang og tidskrævende læreproces, men at processen nu er kommet positivt i gang. Det der bl.a. har skabt dynamik i processen er, at medarbejderne har fået mere indflydelse, medansvar og er blevet 5
inddraget i de arbejdsprocesser, der har været i forløbet. Et øget brug af gruppearbejde har også haft en positiv virkning. Det skal synliggøres for medarbejderne, hvilke krav og forventninger, der skal indfries i den kommende tid. Til formålet udarbejdes en tids - og handleplan over en længerevarende udviklingsproces, hvor også ledelses - og trivselsundersøgelsens resultater indgår. 2. Hvilke Pædagogiske Læreplans mål har I valgt at arbejdet med og hvorfor? Herunder også valg af metoder/aktiviteter mv.. Som tidligere nævnt er de 6 læreplanstemaer placeret i et årshjul, men der arbejdes hele året med Barnets alsidige personlige udvikling. Metodevalget er afstemt efter de mål, der er sat på børnenes læring, og der lægges vægt på gruppeinddeling af børnene, på genkendelighed og faste rutiner omkring afviklingen af aktiviteterne. Som noget nyt anvendes der børnemassage, og der bliver praktiseret uddelt lederskab til børnene ift. lege mv.. 3. Hvilke evalueringsmetoder/redskaber er anvendt og hvilken ny viden og erfaringer har I fået? Som tidligere nævnt er medarbejderne så småt begyndt at implementere SMTTE modellen, og modellen anvendes nu af alle medarbejdere systematisk. Erfaringerne ved brug af modellen indtil nu har været, at der er kommet mere synlighed på den udvikling, der har fundet sted hos børnene, og de nye erfaringer har givet grundlag for næste tiltag. Praksis er nu ved efterbehandling af et tema, at der gives mundtlig feedback på personalemøderne. 4. Dokumentationer (dataindsamlingerne) hvad fortæller de Jer? Der anvendes ikke nogen former for evalueringsredskaber og dokumentationsformer på børneniveau, men hvor det er muligt, inddrages og bidrager børnene med små historier, der eksempelvis indgår i nyhedsbrevene. Nogle medarbejdere bruger samlingerne til en mundtlig evaluering af aktiviteterne med børnene, andre via samtaler f.eks. på vej hjem fra en tur. Der forekommer ingen skriftlige registreringer og opsamlinger af børnenes udsagn. 6
5. Børn med særlige behov hvordan er der arbejdet med inklusion? Institutionen har generelt få børn med særlige behov og i tilfælde udarbejdes der på baggrund af læringshjulet en handleplan, som alle arbejder efter. Læringshjulet bliver udfyldt 1. gang om året på alle børn og bliver gentaget efter behov hos børn, hvor det vurderes, at der er brug for en særlig indsats. Der tages udgangspunkt i barnets kompetencer, og der tages ansvar for, at de bliver anvendt i børnefællesskabet. Til børn, som har behov for mere overskuelighed og tryghed, gives individuel guidning og vejledning samt der gives mere tid til at kunne forberede sig til en situation eller ny leg/aktivitet. Samtidig med motivation og tydelighed i barnets valgmuligheder, støttes barnet i at kunne overskride egne grænser og derved blive inkluderet i børnefællesskabet. 6. Hvordan har I arbejdet med Børnemiljøet, herunder børns medbestemmelse set i et børneperspektiv? Underbyg med et par eksempler. I arbejdet med børnenes medbestemmelse er praksis, at der spørges ind til børnenes egne forslag til lege og aktiviteter bl.a. i gymnastiksalen eller på boldbanen og i dialog med børnene i gruppernes samlinger. I nogle af børnegrupperne har børnene en praktisk rolle omkring borddækning og ved at tælle bestik/service mv.. Generelt spørges der ind til, om børnenes har ideer til, hvad f.eks. de nyindrettede grupperum kan indeholde. Som morgenåbner og lukker er man som voksen Kontaktperson. Den opgave er der også mulig for børnene at få. Børnene får navneskilt på som den voksne og hjælper og udfører de opgaver, som den voksne skal udføre. Rollen er meget attraktiv, og børnene står i kø for at blive kontaktperson, hvilket antyder, at børnene rigtig gerne vil delagtiggøres og inddrages. 7. Hvilke demokratiske processer indgår børnene i? Underbyg med et par eksempler. Der arbejdes ikke bevidst med begrebet demokrati som tema, men børnene har indflydelse på f.eks. indkøb af legetøj, hvor de vil lege og med hvem de vil spise med og er sammen med. 8. Hvordan sikrer I medarbejdernes kompetence udvikling, så der skabes ligevægt mellem de faglige udfordringer og medarbejdernes faglighed? Der tilbydes løbende små aftenkurser og om deltagelse i kurser om ICDP. Som tidligere nævnt sættes en proces i gang i efteråret, hvor der skal arbejdes med Jungs typografier i samarbejde med HR afdelingens konsulent, og hvor der skal arbejdes med medarbejderne stress, interne kommunikation og egen udvikling med nye arbejdsmetoder. 7
9. Giv et par eksempler på hvordan I konkret inddrager forældrene omkring barnets trivsel, udvikling og læring? Der afvikles årlige forældresamtaler og løbende efter behov. Forældrene kan dagligt få kontakt med barnets primærpædagog, og hvis der er særlige forhold omkring et barns trivsel. Primærpædagogen har ansvar for at indsamle informationer om barnet fra de andre medarbejdere, så barnet bliver så fyldestgørende beskrevet som muligt. Efterfølgende kan der eksempelvis laves aftaler om, hvad forældrene skal arbejde med i familien, og hvad medarbejderne skal arbejde med i institutionen. Når det drejer sig om at opbygge børnenes gensidige relationer, tales der med forældrene om, hvor betydningsfuld det er med et stabilt fremmøde så børnene kan vedligeholde og udbygge sine legerelationer. Der er dialog omkring betydningen af, at børnene har én ven eller flere gode relationer. Nyhedsbrevene til forældrene hver anden måned indeholder beskrivelser af aktivitetens formål og indhold. 8