KonjunkturNYT - uge 7 8. september. september Danmark Firmaernes salg steg i juli Stigning i vare- og tjenesteeksporten i juli Lille stigning i betalingsbalance overskuddet i juli Stigning i bilsalget i august Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Stor stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal Flere varslede afskedigelser og flere ledige stillinger i august Lille fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal Inflationen aftog i august Internationalt USA: Faldende ledighed, men svag beskæftigelsesvækst Euroområdet: Stigende industriproduktion Storbritannien: Stigende industriproduktion Sverige: Stigning i ledigheden Renter, oliepriser, valuta- og aktiemarkeder Stigning i det danske og det japanske aktiekursindeks, mens de øvrige ledende aktiekursindeks er faldet Fald i olieprisen Den danske krone er styrket overfor den svenske krone, den norske krone, det britiske pund og den japanske yen, mens den er svækket overfor den amerikanske dollar Dansk Økonomi / Makropolitik Redaktionen er afsluttet fredag kl. Henvendelse rettes til hco@oim.dk
DANSK KONJUNKTURNYT Firmaernes salg steg i juli, og de forudgående måneder er oprevideret Firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) steg,7 pct. i juli efter et fald på, pct. i juni, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving, jf. figur.. Der er traditionelt store månedlige udsving i firmaernes salg, og opgørelsen i sommermånederne er særligt usikker på grund af længere momsindberetningsfrister. I forbindelse med denne offentliggørelse er salget således oprevideret betydeligt i både maj og juni. Set over tremåneders perioden maj-juli faldt salget med, pct. i forhold til de forudgående tre måneder. Firmaernes salg lå i årets første syv måneder,8 pct. højere end i samme periode sidste år. Det lille fald i firmaernes salg (ekskl. energi, løbende priser) i tremåneders perioden maj-juli dækker over modsatrettede bevægelser på erhvervshovedgrupper. Der var tilbagegang inden for bygge og anlæg, industrien samt transport. Omvendt steg salget inden for en række serviceerhverv, herunder finansiering og forsikring samt handel. Salget til eksportmarkederne har udviklet sig lidt bedre end det indenlandske salg blandt andet på baggrund af en positiv udvikling inden for handel, jf. figur.. Den langsomme udvikling i firmaernes salg skal ses i sammenhæng med meget begrænsede prisstigninger. Fx kan en svag udvikling i fragtraterne have medvirket til at trække omsætningen af søtransport ned. Der findes ikke et prisindeks for firmaernes samlede salg, men deflateres med forbrugerprisindekset (ekskl. husleje) faldt det samlede salg med, pct. i tremåneders perioden maj-juli. Figur. Firmaernes salg i alt Figur. Firmaernes salg i alt ( mdr. glidende gnst.) 9 9 Indeks (=) Indeks (=) 8 7 8 7 9 9 8 8 I alt Indenlandsk salg Eksport Anm: Firmaernes salg til udlandet er beregnet residualt. Alle serier er sæsonkorrigerede og ekskl. energi (råstofudvinding og forsyning). Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stigning i vare- og tjenesteeksporten i juli I juli steg eksporten af varer (værdier, sæsonkorrigeret, ekskl. skibe og fly) med ¾ pct. Stigningen var i høj grad trukket af energi, mens eksporten eksklusiv energi var omtrent uændret, jf. figur.. Generelt har udviklingen i eksporten (ekskl. energi) været træg de seneste par måneder. Det skyldes primært en svag eksport (ekskl. energi) til Sverige, UK og USA på trods af pæn økonomisk vækst i de lande. Den seneste udvikling illustrerer dermed, at der kan være store månedlige udsving i eksporten, selvom der underliggende er efterspørgsel efter danske varer. Ser man på årets første syv måneder sammenlignet med samme periode sidste år er vareeksporten (ekskl. energi) således steget med ¼ pct. Det skyldes især en fremgang på knap pct. i eksporten af maskiner, undtagen transportmidler, som trækker op. Dette er specielt på grund af en pæn eksport til Tyskland. Den samlede vareeksport (inkl. energi) har omtrent været uændret i årets første syv måneder sammenlignet med samme periode sidste år. Det kraftige fald i eksporten af energi i første halvår er dermed den primære årsag til at, at den samlede vareeksport i nationalregnskabet også har været træg. Importen af varer steg med ½ pct. i juli. I høj grad trukket af importen af olie. Eksporten af tjenester (værdier, sæsonkorrigeret) steg knap pct. i juli, mens importen faldt med ¼ pct. Set som et tre-måneders glidende gennemsnit var eksporten omtrent uændret, jf. figur.. Figur. Udenrigshandlen, varer (ekskl. energi, skibe og fly) Figur. Udenrigshandlen med tjenester DKK bn DKK bn 7 7 8 8 8 8 8 9 Eksport Import Eksport Import Anm.: I figur. er det egen sæsonkorrektion og figuren er i et -måneders glidende gennemsnit. Kilde: Danmarks Statistik.
Varebalancen trak lille stigning i betalingsbalance overskuddet i juli For juli viser den foreløbige opgørelse af betalingsbalancens løbende poster et overskud på mia. kr., jf. figur.. Dermed var overskuddet i juli, mia. kr. større end i juni. Stigningen skyldes hovedsagelig en stigning på varebalancen med, mia. kr. For året til dato er overskuddet på betalingsbalancen,9 mia. kr. hvilket er,7 mia. kr. lavere end i de første 7 måneder af, jf. figur.. Det lavere overskud kan især tilskrives et fald i overskuddet på varebalancen. De historiske tal er ved denne offentliggørelse også blevet revideret. Overskuddet for første halvår er opjusteret med, mia. kr., mens overskuddet for hele er opjusteret med, mia. kr. Begge disse opskrivninger skyldes, at importen er nedjusteret kraftigere end eksporten. Det underbygger indtrykket af en indenlandsk efterspørgsel, der stadig er relativt svag. Løn- og formueindkomst fortsatte i juli takterne fra de seneste par år med relativt store overskud. Overskuddet for de seneste måneder er nu på mia. kr. De store overskud, som Danmark har haft på betalingsbalancen de seneste år, afspejler grundlæggende, at den samlede bruttoopsparing i dansk økonomi overstiger de samlede indenlandske investeringer. Det hænger blandt andet sammen med faldet i privatforbruget og investeringerne i forbindelse med krisen, hvilket har mindsket importen. Samtidig overstiger afkastet fra danske investeringer i udlandet afkastet fra udenlandske investeringer i Danmark. Figur. Betalingsbalancen og dens underkomponenter Figur. Saldo på betalingsbalancens løbende poster - - - - 8 9 8 8 - - - - 87 89 9 9 9 97 99 7 9 Varer og tjenester Løn- og formueindkomst Overførsler Løbende poster Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger År til dato Resterende måneder For første halvår er importen nedjusteret,9 mia. kr. mens eksporten er nedjusteret, mia. kr. For er nedjusteringen i importen på 7, mia. kr. mens den for eksporten er, mia. kr. Justeringerne er hovedsageligt sket som følge af ny viden vedrørende en række olietransaktioner.
Stigning i bilsalget i august I august udgjorde det samlede antal nyregistrerede personbiler godt., når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.7. Det er 7½ pct. højere end bilsalget i juli, hvilket dækker over fremgang i salget til både husholdninger og erhverv. Det stigende salg til husholdninger kommer efter, at der har været en faldende tendens siden marts. Niveauet de seneste tre måneder (juni-august) er knap pct. lavere end de forudgående tre måneder (marts-maj). Samlet set er personbilsalget fra januar til august i år 7¾ pct. højere end samme periode sidste år. Det dækker dog over modsatrettede tendenser for salget til husholdninger og erhverv. Husholdningernes bilsalg er faldet med ¼ pct. i perioden, mens salget til erhverv er steget med 7¾ pct. Dermed har erhvervenes andel af det samlede personbilsalg de seneste tre måneder udgjort ca. halvdelen, mens andelen i var godt en tredjedel. Figur.7 Udvikling i nyregistrerede personbiler, sæsonkorrigeret Antal. Antal....... 7 8 9 Personbiler i husholdningerne Personbiler i erhvervene Personbiler i alt Kilde: Danmarks Statistik.
Fremgang i den private beskæftigelse i. kvartal Beskæftigelsen steg ifølge arbejdstidsregnskabet med. personer i. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for almindelige sæsonudsving. Det dækker over en stigning på 7.9 personer i den private sektor, som omfatter private virksomheder og organisationer samt offentlige virksomheder, jf. figur.8. Beskæftigelsen inden for offentlig forvaltning og service faldt med.8 personer. Beskæftigelsen ifølge arbejdstidsregnskabet er nu steget syv kvartaler i træk og samlet set med. personer siden. kvartal, hvor beskæftigelsen begyndte at stige. Det er serviceerhvervene handel og transport og erhvervsservice, der havde den største stigning i beskæftigelsen i. kvartal, men også beskæftigelsen inden for industrien steg. Omvendt faldt beskæftigelsen inden for bygge og anlæg, hvilket ses i sammenhæng et ekstraordinært højt niveau kvartalet forinden som følge af reparationsarbejde efter sidste års storme og mildt vejr. Nationalregnskabet, der bygger på en foreløbig version af arbejdstidsregnskabet, viste samme udvikling i den private beskæftigelse med en stigning på knap. personer i. kvartal. Ifølge begge statistikker er den private beskæftigelse steget siden slutningen af, jf. figur.8. Det samlede antal af præsterede timer var uændret i. kvartal, jf. figur.9. Det dækker over et uændret antal præsterede timer i den private sektor, men et fald i den offentlige sektor. Danmarks Statistik har i forbindelse med denne offentliggørelse indført en mere præcis sæsonkorrektion, der bedre kan tage højde for helligdages placering, fx påsken. Figur.8 Privat beskæftigelse Figur.9 Præsterede timer i alt. personer. personer.. Mio. timer. Mio. timer....... 98 98.. 9 9.9.9 9 9.9.9 9 9.8 8 9.8 9 8 9 9 Nationalregnskabet Arbejdstidsregnskabet Anm.: De forskellige niveauer i figur.8 skyldes, at der er definitoriske forskelle på de to opgørelser af beskæftigelsen, herunder behandlingen af sort arbejde. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Stor stigning i antallet af ledige stillinger i. kvartal Der var.9 ledige stillinger i den private sektor i. kvartal, hvilket er ca.. flere end på samme tidspunkt sidste år og det højeste antal ledige stillinger, siden statistikken startede i, jf. figur.. Stigningen i antallet af ledige stillinger bekræfter sammen med stigende beskæftigelse og en generelt faldende ledighed billedet af et arbejdsmarked i bedring. Der var fremgang i antallet af ledige stillinger i. kvartal (sammenlignet med. kvartal sidste år) i alle regioner med undtagelse af Region Sjælland, jf. figur.. Det var Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der i størst omfang havde fremgang i antallet af ledige stillinger. Det er også her, at der var flest ledige stillinger målt i forhold til det samlede antal ledige og besatte stillinger. I. kvartal var andelen af ledige stillinger henholdsvis,9 pct. og, pct. i Region Hovedstaden og Region Midtjylland. Der var flest ledige stillinger inden for branchen handel og transport mv., som stod for pct. af det samlede antal ledige stillinger i. kvartal, svarende til 8.9 stillinger. Det var også her, der var den største absolutte fremgang i forhold til. kvartal med en stigning på knap.9 stillinger. Den største relative fremgang var inden for information og kommunikation, hvor antallet af ledige stillinger steg med pct. til.9 stillinger. Der var flere ledige stillinger inden for alle brancher i. kvartal med undtagelse af finansiering, forsikring og ejendomshandel samt erhvervsservice. Figur. Antal ledige stillinger Figur. Antal ledige stillinger i. kvartal regionalt fordelt. ledige stillinger. ledige stillinger. ledige stillinger. ledige stillinger 8 8. kvt.. kvt.. kvt.. kvt. Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Anm.: Danmarks Statistik sæsonkorrigerer ikke tallene som følge af for kort tidsserie. Kilde: Danmarks Statistik. 7
Tusinde Tusinde Flere varslede afskedigelser, men også flere ledige stillinger i august Antallet af varslede afskedigelser steg i august til i alt personer, når der korrigeres for normale sæsonudsving, jf. figur.. I faktiske, ikke-sæsonkorrigerede tal udgjorde antallet af varslede afskedigelser ca. personer. De varslede afskedigelser var hovedsageligt inden for den private sektor. Varslingerne svinger en del fra måned til måned, men har generelt ligget lavt i. Der har i gennemsnit været ca. varslede afskedigelser (ikke sæsonkorrigeret) om måneden i årets første otte måneder, hvilket er det laveste siden 7. Der er også generelt kommet flere ledige stillinger siden årsskiftet. I de første otte måneder af har der i gennemsnit været ca.. ledige stillinger om måneden (ikke sæsonkorrigeret), hvilket er det højeste niveau siden 9. I august var der omkring. ledige stillinger, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur.. Det er ca. flere end måneden før. Antallet af varslede afskedigelser og ledige stillinger er ikke præcise indikatorer for udviklingen i ledigheden, men afspejler tendenser på arbejdsmarkedet. Det lave antal varslinger og den stigende tendens i antallet af ledige stillinger siden årsskiftet bestyrker sammen med fremgang i beskæftigelsen indtrykket af, at arbejdsmarkedet er i bedring. Figur. Antal varslede afskedigelser Figur. Antal stillinger slået op på Jobnet. personer. personer. stillinger. stillinger 7 8 9 7 8 9 Antal varslinger - faktisk Antal varslinger - sæsonkorrigeret Anm.: Egen sæsonkorrektion. Kilde: Jobindsats.dk. 8
Lille fald i den offentlige beskæftigelse i. kvartal Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service faldt med knap. fuldtidspersoner i. kvartal i forhold til kvartalet forinden, når der korrigeres for sæsonudsving, jf. figur.. Det svarer til et fald på, pct. Udviklingen dækker over en stigning i den regionale beskæftigelse på fuldtidspersoner, mens beskæftigelsen i kommuner og stat faldt med henholdsvis fuldtidspersoner og 8 fuldtidspersoner, jf. figur.. Når der ses bort fra lærerkonflikten i foråret, var den offentlige beskæftigelse omtrent uændret fra. kvartal til. kvartal. Beskæftigelsen i sundhedsvæsenet er steget siden sidste år, mens den er faldet inden for blandt andet forsvaret, social beskyttelse og offentlig orden og sikkerhed. Den offentlige beskæftigelsesstatistik viser samme udvikling som i nationalregnskabet, hvor den offentlige beskæftigelse ekskl. orlov faldt med knap. personer i. kvartal i forhold til kvartalet før. Nationalregnskabet tæller antal personer i beskæftigelse uanset, hvor mange timer den enkelte arbejder, og kan blandt andet derfor ikke direkte sammenlignes med fuldtidsbeskæftigelsen i den offentlige beskæftigelsesstatistik. Figur. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse Figur. Offentlig fuldtidsbeskæftigelse i stat, regioner og kommuner. personer. personer 7 7. personer. personer 8 8 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 7 8 9 7 8 9 Stat Regioner Kommuner (h. akse) Anm.: Antal sæsonkorrigerede fuldtidsbeskæftigede opgjort på basis af arbejdsgivernes indberetninger til SKAT s eindkomst i overensstemmelse med statistikken for beskæftigelse for lønmodtagere. Strejken i foråret 8 og lærerkonflikten i foråret reducerer midlertidigt den offentlige beskæftigelse. Kilde: Danmarks Statistik. 9
Inflationen aftog i august Forbrugerprisinflationen faldt til, pct. i august, jf. figur.. Det er et fald på, pct.-point siden juli, Med den seneste udvikling ligger inflationen således fortsat på et lavt niveau historisk set. Faldet i inflationen skyldes de fortsat faldende varepriser. Vareinflationen var -,8 pct. i august, jf. figur.7, hvilket er et fald på, pct.-point siden juli. Det var især prisudviklingen på tøj og dagsinstitutioner, der lagde et nedadgående pres på inflationen i august, der dermed blev lavere end forudsat i Økonomisk Redegørelse, august, jf. figur.. De årlige prisstigninger på husleje trak lidt i den modsatte retning. Tjenesteinflationen lå uændret på,8 pct., hvilket også er lavt i et historisk perspektiv. Det aktuelt lave niveau for tjenesteinflationen skyldes blandt andet afdæmpede huslejestigninger i begyndelsen af året, men skal også ses på baggrund af de fortsat relativt lave lønstigninger. Det skal bemærkes, at nettoprisinflationen, som måler inflationen renset for udviklingen i skatter og afgifter, i august var,8 pct., hvilket understreger, at bortfaldet af en række afgifter, fx sodavandsafgiften, for tiden er med til at presse forbrugerprisinflationen ned. Figur. Forbrugerprisinflation Figur.7 Vare- og tjenesteinflation Pct. Pct. Pct. Pct. - - 7 8 9-7 8 9 - Vareinflation Tjenesteinflation Anm.: Den røde prik i figur. angiver den faktiske observation for august, mens kurven angiver det forudsatte forløb i Økonomisk Redegørelse, august. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
INTERNATIONALT KONJUNKTURNYT USA Ledigheden faldt fra juli til august med, pct.-point til, pct. af arbejdsstyrken, mens antallet af beskæftigede steg med. personer, jf. figur.. Fremgangen i beskæftigelsen skyldes en stigning i den private beskæftigelse på. personer, mens den offentlige beskæftigelse steg med 8. personer. Beskæftigelsesvæksten var den laveste hidtil i, og lå under. personer for første gang siden januar. Figur. Ledighed, USA Pct. af arbejdsstyrken 9 8 7. personer - - - -8 7 8 9 -. Ændring (m/m) i beskæftigelse (h. akse) Ledighed Kilde: Reuters Ecowin Euroområdet Fra juni til juli steg industriproduktionen med pct., jf. figur.. Stigningen skyldes især en fremgang i lande som Tyskland, Holland og Polen, mens den i Frankrig var omtrent uændret og faldt i Italien. Efter en vis svækkelse i. kvartal er der således tegn på at de europæiske fremstillingsvirksomheder er gået styrket ind i. halvår. Figur. Industriproduktion, euroområdet Indeks (8=) Indeks (8=) 9 9 8 8 7 7 8 9 7 Kilde: Reuters Ecowin
Storbritannien Industriproduktionen steg med, pct. fra juni til juli, jf. figur.. I forhold til juli sidste år, ligger industriproduktionen,7 pct. højere i år. Generelt har industriproduktionen været stigende siden september, men ligger fortsat på et relativt lavt niveau set i et historisk perspektiv. Figur. Industriproduktion, Storbritannien Indeks (7M=) Indeks (7M=) 9 9 8 8 7 7 8 9 7 Kilde: Reuters Ecowin Sverige Ledigheden steg med, pct.-point fra juli til august og udgjorde dermed 8 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur.. Siden, har ledigheden generelt ligget på omkring 8 pct. af arbejdsstyrken. Fremgangen i både vækst og beskæftigelse er således endnu ikke for alvor afspejlet i ledigheden. Figur. Ledighed, Sverige Pct. af arbejdsstyrken Pct. af arbejdsstyrken 9 9 8 8 7 7 7 8 9 Kilde: Reuters Ecowin
RENTER, OLIEPRIS, VALUTA- OG AKTIEMARKEDER Siden sidste fredag er det danske og japanske aktiekursindeks styrket, mens det amerikanske, europæiske og britiske er svækket. Olieprisen (målt i USD) er faldet. Den danske krone blev i løbet af ugen styrket over for den svenske krone, den norske krone, det britiske pund og den japanske yen, mens den blev svækket over for den amerikanske dollar. Tabel. Renter og valutakurser mv. Danske renter og valutakurser mv. Internationale renter og valutakurser mv. Fredag Ændring ift. Fredag /9 sidste fredag /9 Ændring ift. sidste fredag Renter, pct. p.a. : -md. pengemarkedsrente Ledende renter, pct. p.a.: -, -, pct.point USA (federal funds rate),, pct.point Japan (unc. call rate),, pct.point Stat. -årig,,7 pct.point Sverige (repo),, pct.point R ealkreditrenter : Euroområdet (refinansieringsrenten),, pct.point Kort realkreditlån, -, pct.point Storbritannien (repo),, pct.point Langt realkreditlån,87 -, pct.point Danmark (udlånsrenten),, pct.point Nationalbankens satser: Diskonto, Rente på -årige statsobligationer, pct. p.a.:, pct.point USA,,9 pct.point Indskud på folio,, pct.point Japan,7, pct.point Indskudsbeviser -,, pct.point Tyskland,, pct.point Udlån,, pct.point Storbritannien,, pct.point R entespænd til T yskland (pct.-po int): Valutakurser : Kort (-mdr.), -, pct.point USD/JPY 7,,9 pct. Langt (-årigt):,, pct.point GBP/USD,, pct. Aktiekurser (kursindeks): OMXC (/7-89 = ) 7,, pct. Aktiekurser (kursindeks): EUR/USD 9, -,9 pct. USD, S&P 997 -, pct. Valutakurser : Japan, Nikkei 98,78 pct. EUR/DKK 7,9 -, pct. USD/DKK 7,78, pct. Euroomr., Eurostoxx indeks -, pct. SEK/DKK 8,8 -, pct. Storbritannien, FTSE 8 -,8 pct. NOK/DKK 9,8 -,9 pct. GBP/DKK 9, -,8 pct. Oliepriser: JPY/DKK,8 -,7 pct. Brent (USD) 97,8 -, USD Effektiv kronekursindeks (98 = ),8, point Brent (DKK) 9 -, DKK ) Den korte realkreditrente består af et gennemsnit af realkreditrenter med - og -årig løbetid. Den lange realkreditrente består af et gennemsnit af -årige realkreditrenter. Realkreditrenterne offentliggøres ugentligt og med en uges forsinkelse. ) X/Y betyder pris i valuta Y for enheder af valuta X. Når tallet fx vokser, betyder det, at værdien af den første valuta (X) øges i forhold til værdien af den anden valuta (Y). ) Pris i yen for én dollar. Kilde: Reuters Ecowin og Danmarks Nationalbank
Figur. Pengepolitisk rente Figur. Kort og lang rente og rentespænd i forhold til Tyskland Pct. 7 Pct. 7 Pct., Pct.-point,,,,,,, - 7 8 9 USA Danmark Euroområdet Kilde: Reuters Ecowin -, -,, -, -, -, dec apr aug dec apr aug -årig, rentespænd (h.a.) -mdr., rentespænd (h.a.) -årig, dansk -mdr., dansk Figur. Rentespænd i forhold til Tyskland Figur. Prisen pr. tønde Brent-olie i USD og Euro Pct.-point Pct.-point Euro Dollar 9 8 7 9 - - aug dec apr aug dec apr aug Italien Spanien Portugal Irland Frankrig Grækenland 8 sep jan maj sep jan maj sep Euro Dollar (h. akse) Kilde: Reuters Ecowin Figur. Udvalgte aktieindeks Figur. Udvalgte valutakurser Indeks (=) Indeks (=) USD/EUR,9 USD/JPY,9 8 8,8,8,7,7 9 9 8 8 8, 8 sep jan maj sep jan maj sep, 7 sep jan maj sep jan maj sep Eurostoxx Nikkei S&P OMX C Kilde: Reuters Ecowin USD/EUR USD/JPY (h. akse)