Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred

Vilkår for udvikling - Baggrundsrapport om ledigheden i Odsherred Marts 2003 Arbejdsliv

Teknologisk Institut, Arbejdsliv Postboks 141 2630 Taastrup Tlf.: 7220 2620 Fax: 7220 2621 E-mail: arbejdsliv@teknologisk.dk ISBN: 87-90489-45-4 \\fildmwta\dmw_docs\1075675\124649_baggrundsrapport.doc

Indhold Forord... 5 1 Arbejdsmarkedet i Odsherred... 9 1.1 Indledning... 9 1.2 Arbejdsmarkedet i Odsherred... 9 2 Regionale barrierer for et fleksibelt og kvalificeret arbejdsmarked... 13 2.1 Indledning... 13 2.2 Manglende uddannelse en risikofaktor - myter og realiteter... 14 2.3 Kortere uddannelse en beskæftigelsesbarriere?... 14 2.4 Den faglige mobilitet som udviklingsbarriere... 19 2.5 Den geografiske mobilitet som udviklingsbarriere... 23 2.6 Afrunding... 29 3 De udstødningstruede... 31 3.1 Indledning... 31 3.2 Kvinder - om arbejdsmarkedets ligestillingsbarrierer... 32 3.3 Alder og helbred som udstødningsårsag... 34 3.4 Jobstruktur og øget udstødning - er der en sammenhæng?... 39 3.5 Manglende arbejdsmarkedskompetence... 40 3.6 Afrunding... 42 4 Udsatte grupper i Odsherred... 45 4.1 Indledning... 45 4.2 Udsatte grupper... 45 4.3 Afrunding... 48 5 Inspiration til handling... 51 5.1 Indledning... 51 5.2 Individuel kompetenceafklaring og målgruppeprofiler som fælles afklarings- og planlægningsredskab... 51 5.3 Behov for mere plads i virksomhederne... 58 6 Opmærksomhedspunkter... 69 6.1 Afklaring af problemfelter... 69 6.2 Midler til løsning... 71 Bilag: Det arbejdsmarkedspolitiske set-up og aktører - fokus på AF og kommunernes aktiviteter og indsatser (diagrammer)... 73 3

4

Forord Nærværende delrapport har til formål at give en karakteristik af Odsherreds særlige forhold med hensyn til ledighed. Undersøgelsen tager udgangspunkt i den aktuelle ledighedssituation i Odsherred, der i lighed med de øvrige regioner i Vestsjællands Amt og i hele landet har været karakteriseret af et fald i ledigheden inden for de seneste år, dog med en tendens til udfladning siden 1999. I undersøgelsen har vi bestræbt os på kvalitativt og kvantitativt at fokusere på de ledighedsgrupper, som især har vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det betyder imidlertid ikke, at den øvrige del af de ledighedsberørte vil være ubeskrevet. Denne gruppe vil indgå i delrapporten - Strukturanalysen. Fokuseringen på de længerevarende ledige skal først og fremmest ses i et arbejdsmarkedspolitisk perspektiv ud fra en forventning om, at de største anstrengelser og udfordringer ligger i opgaven med at bringe de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet eller få en afklaring omkring deres fremtid. Dernæst er det den generelle opfattelse, at de systemiske udfordringer: Hvad skal AF, kommunerne, a-kasserne, fagforeningerne, uddannelsesinstitutioner mv. gøre? - er de mest nærliggende og presserende spørgsmål i den arbejdsmarkedspolitiske debat. Undersøgelsen vil derfor gå tæt på de problemkomplekser, der er karakteristiske for de udsatte grupper på arbejdsmarkedet i Odsherred, og forsøge at anvise løsningsmuligheder i forhold til de barrierer, der observeres. Undersøgelsen vil også tage sigte på at belyse de arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmæssige forhold, der er medbestemmende for, om den lokale arbejdsstyrke både på kort og længere sigt kan matche lokale virksomheders kompetencekrav. Her tænkes blandt andet på, hvilke faglige, personlige og sociale forudsætninger og kompetencer, der er nødvendige. Opgaven har her været at afklare, hvilke faktorer i den enkelte borgers situation, der er udslagsgivende for, om vedkommende kan opnå og fastholde en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet - det vil sige opnå selvforsørgelse. Den tredelte udfordring I undersøgelsen er et af kernepunkterne mødet mellem de forskellige aktører i aktiveringen - og herved også mødet mellem erhvervspolitiske, arbejdsmarkedspolitiske, socialpolitiske og uddannelsespolitiske mål og initiativer. Tesen er, at hvis dette møde skal forløbe vellykket, må følgende forhold være opfyldt: Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal være kvalificerede til løbende jobåbninger og medarbejderbehov inden for såvel ordinære som ekstraordinære beskæftigelsesområder Formidlingssystemerne (AF, kommunerne, a-kasser og uddannelsesinstitutioner) skal kunne omsætte arbejdsmarkedets behov til konkrete jobmuligheder for ledige og tilvejebringe de nødvendige rammer for en arbejdsmarkedsrettet kvalificering med hensyn til såvel faglige som personlige kompetencer Aftagerne (private og offentlige virksomheder) skal have en opfattelse af, at den arbejdsmarkedsrettede indsats er et relevant svar på såvel akutte som lidt mere lang 5

sigtede kompetence- og medarbejderbehov og indgå som aktive medspillere i denne proces. Spørgsmålet er, hvornår og hvordan aktørerne kommer i et positivt samspil, der dels tilgodeser de enkelte aktørinteresser - og dels opfylder et generelt mål om at fremme vækst og beskæftigelse i lokalområdet. Dette mulige samspil kan meget forenklet illustreres i kraft af nedenstående figur, der viser de muligheder og brudflader, der eksisterer mellem parterne. Aktørroller og aktørinteresser i aktiveringsindsatsen Fællesmængden for aktørerne er det skæringspunkt, hvor aktiveringsindsatsen, de ledige og virksomhederne mødes, og mødet rent faktisk fører til et ordinært job for den ledige. I de situationer, hvor ledige gennem formidlingssystemerne opnår en plads på arbejdsmarkedet, vil det afgørende spørgsmål være, om samspillet mellem aktørerne reelt har fremmet de lediges beskæftigelsesstatus, og endvidere om der er skabt en stabil arbejdsmarkedstilknytning, som også ændrer de lediges arbejdsmarkedsstatus på længere sigt. Fællesmængden kan siges at være målet for alle bestræbelser i såvel den arbejdsmarkedspolitiske som kommunale aktiveringsindsats. Figuren skal dog også illustrere, at der ikke alene er tale om et kvantitativt mål, men også at det kvalitative samspil mellem aktørerne er nødvendigt for at sikre, at de positive resultater af indsatsen også kan fastholdes på længere sigt. Delmængden mellem de ledige og formidlingssystemerne kan indkredses der, hvor de potentielle aftagere ikke inddrages i aktiveringen, og hvor indsatsen ikke har en direkte udslusningseffekt i form af ordinært arbejde, overgang til ordinær uddannelse mv. til ledige i disse aktiviteter. Hovedspørgsmålet er her, om relationen mellem de ledige og formidlingssystemerne er utilstrækkelig, hvis indsatsen både på kort og længere sigt skal føre til den ønskede målopfyldelse og leve op til de opstillede resultatkrav. Delmængden mellem aftagere og formidlingssystemerne betegner den situation, hvor virksomheder er inddraget aktivt i aktiveringsindsatsen, men hvor det ikke er muligt at rekruttere ledige, der matcher mål og indhold i de etablerede samarbejdsprojekter. Det 6

centrale spørgsmål vil i denne sammenhæng være, om mismatchet skyldes fejlplacering i aktiveringsprojekterne - eller om de aktuelt ledige ikke er formidlingsparate. Delmængden mellem aftagere og ledige findes i den almindelige medarbejderrekruttering, der løbende finder sted uden om formidlingssystemerne til virksomhederne via en række forskellige rekrutteringsmetoder - blandt andet via ventelisterekruttering, netværksrekruttering, annoncering, strandhugst mv. Når vi skal vurdere sammenhængen mellem kompetenceprofiler i arbejdsstyrken og kompetencebehov i de lokale virksomheder, kan figuren hjælpe med at illustrere, hvordan en vellykket matchning mellem udbud og efterspørgsel på det lokale arbejdsmarked i dag er afhængig af et tæt samspil mellem de centrale arbejdsmarkedsaktører. Metodisk tilgang Undersøgelsens resultater baserer sig på kvalitative såvel som kvantitative kilder. Nærværende delrapport tager således afsæt i viden, der er indhentet ved følgende metoder: Fokusgruppeinterview af ledige kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Odsherred. Interviewet havde deltagelse af 7 personer. Temaerne for interviewet var: Personlige barrierer og muligheder for beskæftigelse, faglige barrierer og muligheder, strukturelle barrierer og muligheder og systemiske barrierer og muligheder. Fokusgruppeinterview af virksomheder i Odsherred. 8 virksomheder deltog i interviewet. Temaerne for interviewet var: Jobtyper og arbejdsorganisering, rekrutteringsformer, beskæftigelse af medarbejdere inden for/uden for området, flaskehalsproblemer og udviklingsbarrierer, udvikling i kompetencekrav og faglige medarbejderprofiler, intern oplæring og ekstern efteruddannelse, brug af arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger og det rummelige arbejdsmarked. Fremtidsværksted for erhvervsfremmeaktører. 11 virksomheder og regionale arbejdsmarkeds- og erhvervsaktører deltog på mødet. Fremtidsværkstedet er metodisk inddelt i tre faser: Kritik, vision og realisering. Formålet var at strukturere en diskussion af barrierer såvel som muligheder for områdets vækst og udvikling på felterne: Erhverv, beskæftigelse og velfærd. Fremtidsværksted for ledige. 8 ledige fra området deltog på fremtidsværkstedet, der havde til formål at afdække uopdagede barrierer, for at komme i beskæftigelse i området og uudnyttede potentialer, samt bibringe gode idéer til fremtidige aktiviteter. Interview af arbejdsmarkedspolitiske aktører i området. I projektets forløb er der interviewet en række arbejdsmarkedspolitiske aktører fra AF og kommunerne i Odsherred. Bidragene herfra er hovedsageligt blevet anvendt til at belyse områdets situation for de ledige og de beskæftigelsesmæssige udfordringer, der blandt andet knytter sig hertil. Telefoniske, kvalitative interview af ledige i området Der er ydermere gennemført 8 telefoniske interview af ledige i området. Målet hermed var at bibringe undersøgelsen nogle mere personlige erfaringer med det ar 7

bejdsmarkedspolitiske system, end det der var muligt i forhold til de øvrige kvalitative interviewformer med ledige. Desk research nationalt, i regionen og området Der er benyttet undersøgelser fra området såvel som nationalt, til at støtte og underbygge analysearbejdet i forhold til afdækningen af de ledige og de udfordringer, der knytter sig hertil. Interviewundersøgelse af 617 ledige og beskæftigede i området Der er blevet gennemført en telefonbaseret, kvantitativ interviewundersøgelse af 617 personer i området fordelt på 303 ledige og 314 beskæftigede. Undersøgelsen har sat fokus på faglig og geografisk mobilitet, jobsøgningsadfærd og kvalifikationer for beskæftigede såvel som ledige. 8

1 Arbejdsmarkedet i Odsherred 1.1 Indledning De senere års arbejdsmarkedsudvikling tyder på, at de ledighedsskabende risikofaktorer mere og mere knytter sig til bestemte målgrupper i arbejdsstyrken, og at der således er risikogrupper blandt både aktuelt beskæftigede og aktuelt ledige. Det afgørende er derfor at fastlægge, hvilke risikofaktorer og målgrupper, der er tale om, og hvilke indsatsbehov, der kan peges på. Udviklingen giver grund til at tro, at ledigheden i stigende grad må forklares ved problemkomplekser, der rækker ud over de traditionelle risikofaktorer som blandt andet manglende erhvervsuddannelse. De lokale arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske aktører tilskriver områdets problemer et sammenfald af problemstillinger, der har både national og lokal karakter og som går på tværs af arbejdsstyrken, erhvervslivet og formidlingssystemet. Det er undersøgelsens opdrag at fokusere på de problemkomplekser, der udspiller sig omkring de ledige. I den sammenhæng søges områdets problemer begrundet i tre hovedteser: De ledige har ikke de rette kvalifikationer Begrænsede uddannelsesudbud i området hæmmer opkvalificering De ledige er ikke mobile. Undersøgelsen vil med udgangspunkt i ovenstående teser søge forklaring på områdets udviklingsbarrierer og afklare rigtigheden af disse myter eller typiske forklaringsmodeller i relation til ledighedsproblemerne i Odsherred. Undersøgelsen vil ligeledes gå tæt på de ledige i området og afdække de beskæftigelsesbarrierer, der ikke alene kan forklares med manglende kvalifikationer, mobilitet eller begrænset uddannelsesudbud. Disse parametre, der tilsammen udgør risikofaktorer for sociale såvel som beskæftigelsesmæssige problemkomplekser, vil undersøgelsen med en differentieret og problemorienteret indfaldsvinkel sætte fokus på. 1.2 Arbejdsmarkedet i Odsherred Det lokale ledighedsniveau nærmer sig efterhånden det generelle niveau i Vestsjællands Amt (5,2%). Der synes ikke længere at være tale om markante forskelle mellem den gennemsnitlige ledighed i de tre kommuner Dragsholm (5,7%), Trundholm (5,3%) og Nykøbing-Rørvig (5,9%) og i de øvrige regioner samt i landet som helhed. For de tre kommuner i Odsherred gælder det endvidere, at ledigheden er faldende. I perioden 2001 til 2002 er der sket et fald i ledigheden på 1,4% for Dragsholm, 3,2% for Nykøbing- 9

Rørvig, 5,3% for Trundholm. Ledighedsfaldet i Vestsjællands Amt har i samme periode været på 0,6% 1. Odsherred har i dag et befolkningsgrundlag på ca. 31.000 personer. Arbejdsstyrken udgør ca. 15.000 personer, hvoraf de 14.500 er beskæftigede. Flere kvinder end mænd er ledige i Vestsjællands Amt og i Odsherred, hvilket er en tendens der afspejler sig i hele landet. Kønsforskellen i ledigheden er mest udtalt i Dragsholm Kommune, hvor henholdsvis 4,4 pct. af den mandlige arbejdsstyrke og 7,1 pct. af den kvindelige del af arbejdsstyrken er ledige. Kønsforskellen er mindre udtalt i Nykøbing-Rørvig og Trundholm. Sammenholdes antallet af personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, med antallet af ledige, er det kendetegnende for de ledige i de tre kommuner, at der er relativt flere seniorer (50-65 år) og unge (16-29 år), der er ramt af ledighed i forhold til landsplan. Der er altså relativt flere i disse aldersgrupper, der har vanskeligt ved at komme i beskæftigelse i Odsherred. Det varierer lidt blandt de tre kommuner, hvilke aldersgrupper der afviger fra udviklingen. Det er i særlig grad kvinder mellem 55-64 år og i et vist omfang også kvinder i alderen 25-39 år, der er ramt af ledighed. Disse grupper af ledige udgør på landsplan henholdsvis 10 og knap 7 pct. af arbejdsstyrken, mens de i Odsherred udgør 12 og 7 pct. Ser man på de tre kommuner er ledigheden i aldersgruppen 55-64 år højest i Dragsholm (knap 14 pct.), mens de to andre kommuner ligger lidt under dette niveau. Langt størstedelen - 24 pct. - af de ledige er medlem af Specialarbejdernes a-kasse, efterfulgt af HK s a-kasse (11 pct.) og Funktionærernes a-kasse (10 pct.). En del af de ledige - lidt over 12 % - er ikke forsikrede gennem en a-kasse. Andelen af ikke-forsikrede er lidt større såvel i amtet (19 pct.) som på landsplan (15 pct.). Andelen af ikke forsikrede er ligeledes forskellig i de tre kommuner i Odsherred; andelen er højest i Nykøbing- Rørvig (20 pct.) og lavest i Trundholm (7 pct.), mens den i Dragsholm følger gennemsnittet for Odsherredsregionen. Det kan ikke udelukkes, at der trods faldende ledighedstal fortsat er grund til at antage, at arbejdsstyrkens sammensætning bidrager til at opretholde et mismatch mellem kompetenceudbud og kompetenceefterspørgsel på det lokale arbejdsmarked. Barrierer for beskæftigelsen - hvem taber terræn på det lokale arbejdsmarked? Der er gjort flere forsøg på at afgrænse og definere de såkaldte marginalgrupper i arbejdsstyrken. I en embedsmandsrapport 2 tager definitionen for eksempel udgangspunkt i selve arbejdsmarkedstilknytningen og de ledighedsgrader, der karakteriserer forskellige målgrupper over tid inden for opgangsperioden fra 1994-97. På dette kvantitative analysegrundlag udpeges marginalgrupperne ikke overraskende i skæringsfeltet mellem ældre ledige, kvindelige ledige, etniske minoriteter samt kortuddannede og ikke-faglærte. Hertil kan føjes et geografisk kriterium, idet marginalgruppens størrelse varierer fra region til region. Analysen vidner desuden om, at integrationsgraden også afhænger af 1 Danmarks Statistik, 2002. 2 Se: Marginalgruppen under 90 ernes opsving 1994-1997, rapport fra Arbejdsministeriet, august 1998 10

aktiveringens omfang. Jo mere aktivering, desto højere integrationsgrad i de enkelte regioner, lyder konklusionen. Både i den kommunale og arbejdsmarkedspolitiske aktivering er der med aktivlovene i de seneste år sat øget fokus på ledige, der har problemer ud over selve ledigheden. Som det fremgår i embedsmandsrapporten peges der over hele landet samstemmende på følgende faktorer: Etnisk minoritetsbaggrund Køn Alder Svigtende fysisk og psykisk helbred Manglende eller utilstrækkeligt uddannelses- og kompetencegrundlag. Den generelle holdning vil være, at jo mere den lokale arbejdsstyrke bærer præg af disse problemkomplekser - desto vanskeligere vil det, alt andet lige, være at øge beskæftigelsen og skabe balance mellem udbud og efterspørgsel. Læsevejledning I det følgende kapitel vil undersøgelsen søge at afklare de mere eller mindre mytiske forklaringer på ledighedssituationen i Odsherred. Det er en gængs opfattelse, at nogle af ledighedsproblemerne i området knytter sig til forholdene: Manglende kvalifikationer, manglende mobilitet og ringe muligheder for kvalifikationsudvikling. Det står imidlertid klart, at disse barrierer ikke alene tegner de problemkomplekser, som kan forklare områdets udfordringer, eftersom også mere socioøkonomiske faktorer synes at spille ind. Disse faktorer vil blive belyst i kapitel 3. Her vil de grupper, der har størst risiko for at blive marginaliseret eller som aktuelt er marginaliserede på arbejdsmarkedet i Odsherred, blive beskrevet. Gruppernes identitet vil dels blive karakteriseret ud fra statistisk materiale og dels på baggrund af en række kvalitative interview med ledige og arbejdsmarkedspolitiske aktører. Det er sigtet, at kapitlet skal give et indtryk af de problemer, der er kendetegnende for de forskellige gruppetypologier af ledige, samt skabe overblik over barriererne for adgang til arbejdsmarkedet. I det efterfølgende kapitel gives der et overordnet indblik i de tre primære ledighedsgrupperinger i Odsherred. Grupperingerne går på tværs af individuelle forhold og de opstillede typologier, som blev udpeget i kapitel 3. Sigtet med denne opdeling er blandt andet at skitsere arbejdsdelingen i den formidlingsmæssige praksis mellem kommunerne og AF samt de grænseområder, der eksisterer mellem de to systemer i Odsherred. Kapitel 3 og 4 har således til formål at udpege og definere de ledighedsgrupper i Odsherred, der synes at rumme de største arbejdsmarkedspolitiske udfordringer i området. Derimod vil kapitel 5 give nogle anvisninger på, hvordan individuelle målgruppeprofiler og visitering kan medvirke til at sikre bedre aktiveringsforløb for den enkelte. Ligeledes vil forslag til initiativer, der er mere målrettede den virksomhedsorienterede indsats, blive beskrevet med det rummelige arbejdsmarked som rammebetegnelse. 11

12

2 Regionale barrierer for et fleksibelt og kvalificeret arbejdsmarked 2.1 Indledning Det er undersøgelsens opdrag at fokusere på de problemkomplekser, der udspiller sig omkring de ledige i Odsherred. En del af Odsherreds ledighedsproblem er søgt forklaret ud fra en erhvervspolitisk dagsorden med manglende beskæftigelsesmuligheder som hovedargument. Det er formentligt korrekt, at for få job eller et for unuanceret arbejdsmarked har en afgørende indflydelse på den overvejende del af ledigheden i området. I en periode med stigende beskæftigelse og lav ledighed synes der at tegne sig nogle tendenser til, at visse ledighedsgrupper, trods de positive konjunkturer, ikke kan få fodfæste på arbejdsmarkedet. Deres ledighed skyldes ikke nødvendigvis manglende arbejdspladser, men kan måske forklares med andre mere socioøkonomiske eller strukturbetingede forklaringer som kvalifikationsefterslæb, vilje til pendling, ringe kvalificeringsmuligheder mv. Disse forklaringsparametre går igen blandt områdets aktører og er derfor blevet genstand for en nærmere undersøgelse. Således vil undersøgelsen indledningsvist søge at afdække følgende teser: De ledige har ikke de rette kvalifikationer Begrænsede uddannelsesudbud i området hæmmer opkvalificering De ledige er ikke mobile. På baggrund heraf vil vi i det følgende med udgangspunkt i interviewundersøgelsen 3 se nærmere på vilkårene for at styrke kvalifikationerne, agere mobilt på arbejdsmarkedet og matchet mellem arbejdsstyrkens kvalifikationer og virksomhedernes efterspørgsel. Uddannelse og kvalifikationernes betydning Manglende uddannelse angives af 20% af de ledige respondenter som medvirkende årsag til deres ledighed. Ligeledes oplyser de ledige respondenter, at manglende faglige kvalifikationer for 13% vedkommende er udslagsgivende faktor i forhold til deres ledighed. Det skal ligeledes bemærkes, at alder (40%) samt det faktum, at der ikke opleves at være nogen ledige job (39%) angives som de mest markante begrundelser for ledighed. Svarerne i undersøgelsen fordeler sig som følger: Hvad opfatter du som den væsentligste årsag til din ledighed? Svarmulighed Fordeling Manglende uddannelse 20% Manglende faglige kvalifikationer 13% Dårlige transportmuligheder 11% Helbred 9% Personlige problemer 8% Alder 40% Ingen job 39% Ledige job slås ikke op 5% Andet 13% Ved ikke 2% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 3 Der er gennemført en kvantitativ telefoninterviewundersøgelse af ledige og beskæftigede i Odsherred. Undersøgelsen er udført at Cavalius, Research & Marketing. Undersøgelsen omfatter 630 respondenter. 13

2.2 Manglende uddannelse en risikofaktor - myter og realiteter Uddannelsesniveauet bringes automatisk på bane, når ledighedsudviklingen og ledighedsfordelingen overalt i landet skal begrundes. Analogt hersker der en udbredt holdning blandt alle aktørerne i undersøgelsen om, at et mangelfuldt uddannelsesgrundlag er den grundlæggende årsag til den længerevarende ledighed - samt til de flaskehalstendenser, der træder frem på dele af både det private og offentlige arbejdsmarked. I takt med den skærpede frygt for mismatch- og flaskehalsproblemer står den skærpede indsats for generelt at opkvalificere og kompetenceløfte beskæftigede såvel som ledige derfor højt på den landspolitiske dagsorden. Livslang efteruddannelse er et af de centrale nøgleord i denne debat, hvilket også præger debatten i Odsherred. Men hvilken betydning har uddannelses- og kvalifikationsniveauet rent faktisk for ledigheden i Odsherred? Dette spørgsmål vil blive belyst i de følgende afsnit. Vi vil i denne del af undersøgelsen analytisk skelne mellem uddannelsesniveau og tilegnede kvalifikationer, for på den måde mere nuanceret at kunne belyse tesen om, at de ledige ikke har de rette kvalifikationer i forhold til virksomhedernes krav og behov i området. 2.3 Kortere uddannelse en beskæftigelsesbarriere? I ovenstående tekstboks om uddannelse og kvalifikationernes betydning fremgår det, at en væsentlig årsag til ledighed, ifølge de ledige selv, både skyldes manglende uddannelse og manglende faglige kvalifikationer. Nedenstående to tabeller skitserer uddannelsesniveauet i Odsherred for de ledige og beskæftigede. Af tabel 1 fremgår det, at uddannelsesniveauet for ledige personer med en længerevarende uddannelse er markant lavere i de tre kommuner i forhold til landsgennemsnittet (hhv. 3.9% og 1.8%). Tilsvarende er uddannelsesniveauet moderat lavere for personer med en erhvervsgymnasial, kort, videregående eller bachelor uddannelse. Blandt de beskæftigede ligger uddannelsesniveauet generelt højere end blandt de ledige, hvilket peger i retning af et udannelsesmæssigt efterslæb blandt de ledige. Antagelsen om at de ledige ikke har de rette kvalifikationer og uddannelsesmæssige baggrund kan på den baggrund til en vis grad bekræftes, idet de beskæftigede generelt har en længere uddannelse end ledige. Tabel 1: Uddannelsesniveauet for ledige i Odsherred Ledige Hele landet Vestsj. Amt Odsherred GRUNDSKOLE 40,2% 44,5% 44,4% ALMENGYMNASIALE UDDANNELSER 4,3% 2,9% 3,3% ERHVERVSGYMNASIALE 1,2% 0,9% 0,5% ERHVERVSFAGLIGE PRAKTIK- OG HOVEDFOR- 36,1% 37,8% 36,7% LØB KORTE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 4,0% 3,5% 3,3% MELLEMLANGE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 6,1% 5,0% 7,1% BACHELOR 0,6% 0,4% 0,2% LANGE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 3,9% 1,9% 1,8% UOPLYST 3,4% 3,3% 2,6% I ALT 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Danmarks Statistik, 2002 14

Tabel 2: Uddannelsesniveauet for beskæftigede i Odsherred Beskæftigede Hele landet Vestsj. Amt Odsherred GRUNDSKOLE 27,7% 31,3% 21,7% ALMENGYMNASIALE UDDANNELSER 6,5% 4,0% 3,2% ERHVERVSGYMNASIALE 2,6% 1,9% 1,1% ERHVERVSFAGLIGE PRAKTIK- OG HOVEDFOR- 37,3% 41,4% 42,6% LØB KORTE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 4,6% 4,3% 3,3% MELLEMLANGE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 12,3% 11,7% 10,6% BACHELOR 1,2% 0,5% 0,3% LANGE, VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 5,7% 3,0% 2,5% UOPLYST 2,1% 2,0% 2,5% I ALT 100,0% 100,0% 100,0% Kilde: Danmarks Statistik, 2002 Denne konklusionen er dog på ingen måde entydig. For det første er det vigtigt at bemærke, at befolkningssammensætningens uddannelsesniveau i stor udstækning afspejler erhvervsstrukturen i Odsherred og vice versa. Derfor kan man ikke automatisk slutte fra en diskrepans mellem de lediges og beskæftigedes uddannelsesniveau til, at de ledige ikke har den rette uddannelsesmæssige baggrund. For det andet kan undersøgelsen heller ikke afdække om de jobkategorier (niveauer), som de ledige appellerer til, befinder sig på et højere niveau, end det som deres uddannelsesbaggrund traditionelt giver adgang til. Hvis dette er tilfældet, er der tale om et mismatch problem med hensyn til udbud og efterspørgsel af kvalifikationer. Hvis dette ikke er tilfældet, må man blot konstatere, at ledighed oftere rammer de kortuddannede fremfor andre grupper af uddannede. Manglende uddannelse har naturligvis betydning for nogle personers ledighedsproblemer, men som beskrevet indledningsvist er det undersøgelsens antagelse, at også manglende kvalifikationer spiller en væsentlig rolle i relation til nutidens beskæftigelsesbarrierer. Manglende kvalifikationer en beskæftigelsesbarriere? Netop manglende, faglige kvalifikationer er en anden parameter, der bliver fremhævet i interviewundersøgelsen som årsag til ledighed blandt respondenterne. I den forbindelse er det relevant at skelne mellem kvalifikationer som faglige og personlige egenskaber, der er oparbejdet i forbindelse med arbejdslivet eller gennem livserfaring, og så de kvalifikationer, der er dokumenterbare i form af eksamenspapirer, kursusbeviser, mv. Interviewundersøgelsen viser, at en stor gruppe af de ledige har opfattelsen af, at deres kvalifikationer ikke slår til i forhold til den efterspørgsel, der opleves. Som det fremgår af nedenstående tabel mener godt 1/3 af de ledige ikke, at kvalifikationerne slår til, mens 12% er usikre i forhold til om deres kvalifikationer er tilstrækkelige inden for deres fagområde. 15

Tabel 3 Oplever du, at du har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger Ledige inden for dit fagområde? Ja 54% Nej 34% Ved ikke 12% I alt 100 % Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Dette billede giver dog ikke en præcis indikation af, hvilke kvalifikationer der mangler. Det er meget vanskeligt, om end umuligt, at give et entydigt svar på de specifikke kvalifikationsmangler blandt respondenterne, idet emnefeltet for arbejdsrelaterede kvalifikationer spænder meget bredt. Specifikke, vurderede mangler er ofte forankrede i kontekstafhængige situationer. Eksempelvis kan en vurdering af kvalifikationsmangler være baseret på et afslag, der er givet i forbindelse med et ansøgt job, et personligt ønske om dygtiggørelse på et bestemt felt, ringe selvværd mv. Det vil sige, at det er meget vanskeligt at identificere de specifikke kvalifikationsmangler. Derimod er det vores opfattelse, at kvalifikationer kan indfanges på et lidt mere overordnet plan, hvilket nedenstående afsnit søger at illustrere. Som udgangspunkt kan kvalifikationer forenklet opdeles i 3 hovedkategorier: personlige, almen-faglige og teknisk-faglige. I et ønske om at nærme sig en lidt større præcisionsgrad blev ledige og beskæftigede i interviewundersøgelsen stillet spørgsmål om deres vurdering af kvalifikationer på 13 specifikke områder 4. De ledige blev spurgt om deres vurdering af egne kvalifikationer, mens de beskæftigede blev spurgt om vigtigheden af at besidde tilsvarende kvalifikationer. Forskelligheden i spørgemetodikken skal begrundes med, at der som udgangspunkt ønskes en situation, hvor de lediges kvalifikationer kan benchmarkes med de krav, der stilles på arbejdsmarkedet. Således får de beskæftigede rollen som retningspil for de kvalifikationskrav, der stilles på virksomhederne i Odsherred generelt. 4 De 13 kvalifikationer er udvalgt på baggrund af erfaringerne fra et forskningsprojekt fra 1996: Et fælles begreb om kvalifikationer, Teknologisk Institut. Projektet syntetiserede de mangeartede begreber og sprogbrug omkring kvalifikationer til en brugbar fortolkning, der overordnet set rummer 13 hovedkvalifikationer fordelt på 3 overordnede inddelinger: Almen-faglige, personlige og teknisk-faglige kvalifikationer. 16

Tabel 4 Hvordan vurderer du dine kvalifikationer inden for følgende områder? Ledige/Gode til Beskæftigede/ Vigtige At kommunikere i skrift og tale 73% 76% At kunne forstå, hvordan en arbejdsplads fungerer 87% 87% At søge viden om kendte og ukendte emner 63% 57% At kunne regne 62% 60% At kunne anvende IT 39% 53% Manuelle færdigheder (fysisk styrke og finmotorik) 62% 74% Teknisk forståelse 43% 55% Menneskelig forståelse 87% 91% Forståelse for materialer, kunder og processer 64% 77% Selvstændighed 88% 94% At være ansvarsbevidst 96% 98% At være samarbejdsvillig 92% 97% Omstillingsparat i forhold til nye arbejdsopgaver 82% 91% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Øvelsen skal ses som et supplement til den uddannelsesmæssige karakteristik, som ovenfor nævnte statistik kan give. Hverken uddannelsesstatistikken eller sammenligningen af vurderede, egne og vigtige kvalifikationer giver et dækkende billede af eventuelle mangler. Det kan dog illustrere nogle forskelle, der kan danne grundlag for yderligere udredning eller eventuelle, særlige indsatser. De lediges stærke sider synes at være koncentrerede omkring de personlige kvalifikationer: Omstillingsparathed, ansvarsbevidsthed, selvstændighed og menneskelig forståelse samt de almen-faglige kvalifikationer: Kommunikation og organisatorisk forståelse. Det skal nævnes, at de lediges og beskæftigedes vurdering af egne og vigtige kvalifikationer ikke falder meget forskelligt ud. Kun på 4 punkter er der signifikante forskelle. Dette faktum synes at stå i kontrast til, at knap halvdelen af de ledige ikke mener, eller er usikre på, om egne kvalifikationer slår til. Eksemplet illustrerer vanskeligheden ved at blive specifik omkring sine kvalifikationsmangler. At følelsen af ikke at kunne slå til kan identificeres på ovennævnte 13 områder, ser vi ikke som et udtryk for, at de ledige ikke reelt har et kvalifikationsefterslæb men blandt andet som udtryk for, at det ikke er bearbejdet af dem selv eller i samtale med relevante parter (kommunen eller AF). De 4 kvalifikationsområder, der skiller sig ud, er særlige ved, at de alle har en højere vurdering af vigtighed blandt beskæftigede end de ledige umiddelbart har kvalifikationer til. Der er særligt tale om følgende punkter: At kunne anvende IT Teknisk forståelse Forståelse for materialer, kunder og processer Omstillingsparat i forhold til nye opgaver. I forhold til IT oplyser 39% af respondenterne, at de er gode eller meget gode til at anvende de kvalifikationer, der knytter sig til feltet. 61% nævner, at de anser deres kvalifi 17

kationer for at være dårlige eller meget dårlige i forhold til IT. Til sammenligning mener et repræsentativt udsnit af de beskæftigede, at det er vigtigt eller meget vigtigt i forhold til deres job at kunne anvende IT. Teknisk forståelse kan tillægges en meget bred fortolkningsmulighed, og det har også været op til respondenterne selv at lægge mening i begrebet i forhold til deres egne arbejdserfaringer. 43% af de ledige anser deres kvalifikationer på området for gode eller meget gode, mens 55% af de beskæftigede fremhæver vigtigheden af at besidde kvalifikationer, der understøtter det tekniske. Det noget diffuse billede kommer også til udtryk i forhold til forståelse af materialer, kunder og processer, hvor emnets relevans vil være afhængig af den enkelte respondents arbejdskontekst. 64% af de ledige mener, at deres kvalifikationer på området er gode, mens 77% af de beskæftigede fremhæver vigtigheden af kvalifikationerne, der ligger inden for området. Omstillingsparathed anerkendes både af ledige og beskæftigede som vigtige kvalifikationer. 91% af de beskæftigede mener, at det er vigtigt at besidde netop de kvalifikationer, mens 82% af de ledige anser deres kvalifikationer på området for gode. Det synes at være et generelt træk for de 13 kvalifikationer, at de bliver markeret som vigtige i forhold til kravene, der stilles på arbejdsmarkedet. Samtidig illustrerer særligt de beskæftigedes vurderinger, at personer, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal besidde en bred palet af kvalifikationer. Der er en tendens til, at de teknisk-faglige kvalifikationer får ringere tilslutning i den positive ende af skalaen end de personlige og almen-faglige kvalifikationer. Forklaringen herpå er i reglen, at teknisk-faglige kvalifikationer er nært knyttede til en genkendelig funktion i ens arbejde - typisk redskabsorienteret brug. De teknisk-faglige kvalifikationer er derfor ofte specifikke og relaterede til bestemte arbejdsopgaver i bestemte typer job. De almen-faglige og personlige kvalifikationer scorer højt i begge vurderingsforhold (ledige og beskæftigede). Der er en klar erkendelse af, at forudsætningerne for at være på en arbejdsplads knytter sig an til omskiftelige krav fra kunder, medarbejdere, ledelse, mv. Og at omgængelighed, samarbejdsevne og ansvarsbevidsthed er grundlæggende betingelser. Kvalificering af ledige til intern oplæring i virksomhederne Konklusionen er således, at manglende uddannelse og kvalifikationer generelt er en væsentlig risikofaktor for visse grupper af både aktuelt ledige og beskæftigede på det lokale arbejdsmarked. Men samtidig rækker manglende uddannelse og kvalifikationer i en del tilfælde ikke som forklaringsmodel, når virksomheder og formidlingssystemer registrerer flaskehalstegn og ubalancer lokalt og regionalt. I disse tilfælde er det usikkert, om en øget uddannelsesindsats over for ikke-uddannede og kortuddannede fører til et bedre rekrutterings- og beskæftigelsesresultat. Derfor må det nøje overvejes, om uddannelsesaktiviteter realistisk set vil løse konkrete og afgrænsede rekrutteringsproblemer i virksomhederne, eller om løsningen skal findes igennem 18

andre aktivitetstyper, som for eksempel nye kontaktforløb mellem virksomheder, ledige og formidlingssystemer. Men samtidig er det nødvendigt at være opmærksom på, at manglende resultater af uddannelsesaktiveringen også i en vis udstrækning må henføres til deltagernes manglende forudsætninger for at indgå aktivt og motiveret i uddannelsesforløb. 2.4 Den faglige mobilitet som udviklingsbarriere Mobiliteten, den faglige såvel som den geografiske, er vital for regionen i forhold til at øge andelen af beskæftigede borgere. Som konsekvens af, at der er et overskud af arbejdskraft i området i forhold til udbudet af arbejdspladser, er det en nødvendig forudsætning for at opnå beskæftigelse for visse grupper, at der dels er en vilje til at søge arbejde på tværs af traditionelle faggrænser og dels arbejde, der ligger uden for området. Faglig mobilitet som en barriere? Der er tilsyneladende en vis opmærksomhed på vigtigheden af at søge arbejde ud over traditionelle, faglige afgrænsninger eller tidligere beskæftigelsesmæssige meritter. Godt 60% af den ledige del af arbejdsstyrken i Odsherred tilkendegiver, at deres jobsøgningsfelt blandt andet ligger uden for de fagområder, de tidligere har været ansat i eller uddannet til. En ledig udtrykker her en meget positiv holdning til at søge nye græsgange: Jeg er uddannet inden for metalområdet, men har ikke arbejdet med det i snart 2 år. Jeg har egentlig også lyst til at prøve noget andet. Det er på tide jeg lærer noget nyt. For den sags skyld ville jeg gerne være skraldemand, bare der var et job til mig. (Ledig dagpengemodtager, 46 år). Samtidig med, at personen udtrykker stor lyst til at prøve noget nyt, ansporer han også problematikken omkring vilkårene, der gør sig gældende i forbindelse med mobiliteten i forhold til faglighed. Hans uddannelsesbaggrund giver ham mulighed for enten at søge et faglært job inden for metalområdet eller et ufaglært, som han selv foreslår. Tilsigter han derimod et job, der forudsætter en anden faglig uddannelse på linie med eller højere end hans egen, ophører muligheden for at være fagligt mobil. Tabel 5 Søger du arbejde inden for et andet fagområde, end det du tidligere har været Ledige ansat indenfor eller er uddannet til? Ja 61% Nej 37% Ved ikke 2% I alt 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Skismaet er i princippet karakteristisk for gruppen af ufaglærte, hvis arbejdsmarkedet vedvarende indsnævres til fordel for faglærte, og hvis bevægelsesmuligheder opad i jobhierarkiet forudsætter en uddannelse. Derved kan den ufaglærtes bevægelsesmuligheder, eller faglige mobilitet, meget let blive en illusion uden reelt indhold, hvis evnerne, mulighederne eller motivationen ikke kan bibringe den enkelte en uddannelse. Til trods herfor søger 65% af de kortuddannede, ledige arbejde inden for et andet fagområ 19

de end det de tidligere har været beskæftigede med. Søgningen må forventes at være horisontal eller på linie med de arbejdserfaringer de i øvrigt besidder. Dvs. at den ufaglærte arbejdsmand søger job inden for timelønnede job i eksempelvis fremstillingsindustrien eller sæsonarbejde i turismeerhvervet. Jobsøgningsadfærden skal retfærdigvis ses i sammenhæng med de muligheder, der gør sig gældende i forhold til at finde arbejde i eksempelvis en anden branche eller fagområde, end det man sædvanligvis appellerer til qua sine kvalifikationer, arbejdserfaringer eller interesser. Selvom omkring 60% af de ledige søger beskæftigelse inden for alternative områder, mener kun 14%, at mulighederne for at finde arbejde inden for et andet fagområde i Odsherred er gode og at 26% af mulighederne er gode i amtet som helhed. Tabel 6 Hvordan vurderer du mulighederne i Odsherred for at finde Beskæftigede Ledige arbejde inden for et andet fagområde? Meget gode 4% 3% Gode 13% 11% Hverken eller 25% 24% Dårlige 26% 29% Meget dårlige 13% 16% Ved ikke 19% 16% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 De beskæftigede respondenters vurdering ligger en anelse højere uden dog at ændre det generelle indtryk - nemlig at der er et ønske og en vilje til at finde nye beskæftigelsesveje, men mulighederne i området er ikke gode nok eller tilstrækkeligt synlige til at imødekomme ønsket. Tabel 7 Hvordan vurderer du mulighederne i Vestsjælland for at Beskæftigede Ledige finde arbejde inden for et andet fagområde? Meget gode 8% 4% Gode 26% 22% Hverken eller 20% 28% Dårlige 14% 15% Meget dårlige 5% 8% Ved ikke 27% 23% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 De lidt bedre muligheder for at finde arbejde inden for et andet fagområde i Vestsjælland end Odsherred, fordrer imidlertid en mobilitet, der muliggør en udnyttelse af mulighederne. Barrierer for læring Forudsætningen for at øge den faglige mobilitet kan være, som nævnt, at man har et vist grundlag at være mobil ud fra. Eksisterer dette grundlag ikke på et dokumenteret plan, vil AF og kommunernes anbefaling til de ledige i reglen være, at de bør skaffe sig dokumentationen ved en uddannelse. De oparbejdede, arbejdsrelaterede erfaringer, der kan 20

være tilstrækkelige og anerkendte i en arbejdssituation, vil ofte i en ledighedssituation blive betragtet som problemets kerne og danne baggrund for en sådan anbefaling. For gruppen af ledige, der inden for en overskuelig årrække kan se enden på arbejdslivet, kan det forekomme uoverskueligt at påbegynde en uddannelse. Undersøgelsen viser, at 44% af de ledige med ingen eller en kort uddannelse ikke ønsker at efter- eller videreuddanne sig. Omvendt har 56% af gruppen udtrykt ønske om at styrke kvalifikationerne. Tallet skal ses i forhold til, at 58% af alle ledige i området har et tilsvarende ønske, mens 61% af de beskæftigede ønsker at efter- eller videreuddanne sig. Det kan altså konstateres, at der ikke er nogen nævneværdig forskel på lediges og beskæftigedes ønsker om at efter- eller videreuddanne sig. Tabel 8 Ønsker du at efter- eller videreuddanne dig, for at styrke Beskæftigede Ledige dine muligheder for at få arbejde? Ja 61% 58% Nej 28% 31% Ved ikke 10% 11% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 En del af de beskæftigede respondenter må antages at basere deres ønske på baggrund af konkrete oplevelser. Godt 60% af de beskæftigede har erfaring med, at det har været nødvendigt at tage efter- eller videreuddannelse, for at varetage deres nuværende arbejde. Det kan således konstateres, at de faktiske erfaringer i forhold til det vurderede behov for efter- og videreuddannelse går hånd i hånd. Det kan ligeledes konstateres, at opmærksomheden omkring behovet for efteruddannelse og motivationen for at styrke kvalifikationerne synes at være identiske uanset arbejdsmarkedsstatus. Ledige som beskæftigede ligger meget tæt i deres indbyrdes vurdering af ønsket og behovet for kvalifikationsudvikling. Tabel 9 Har det været nødvendigt at efter- eller videreuddanne dig for at varetage Beskæftigede dit nuværende job? Ja 62% Nej 28% Ved ikke 10% I alt 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Tabellerne ovenfor er et vidnesbyrd om, at arbejdsstyrken har en oplevelse af, at eftereller videreuddannelse er en nødvendighed, for at følge med udviklingen og fastholde sin situation på arbejdsmarkedet. Det må samtidigt betragtes som en stor fordel, at motivationen for at styrke sine kvalifikationer tilsyneladende følger med kravene. Ønsket om kvalifikationsudvikling står imidlertid i skærende kontrast til de oplevede muligheder. Vilkårene for kvalifikationsudvikling i form af efter- og videreuddannelse får samme vurdering af ledige såvel som beskæftigede - nemlig at de er dårlige. Der er således en udtalt negativ opfattelse af mulighederne for at efter- eller videreuddanne sig i Odsherred, så kvalifikationerne passer til virksomhedernes krav. Blot 7-9% af de ledige såvel som beskæftigede anser mulighederne for meget gode eller gode. 21

Tabel 10 Hvordan vurderer du mulighederne for at efter- eller videreuddanne dig i Odsherred, så dine kvalifikationer passer til virksomhedens krav? Odsherred (beskæftigede) Odsherred (ledige) Meget gode 2% 1% Gode 7% 6% Hverken eller 13% 15% Dårlige 19% 23% Meget dårlige 38% 35% Ved ikke 21% 20% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Den negative opfattelse af områdets muligheder for kvalifikationsudvikling i forhold til mere formelle læringsaktiviteter, som der her sigtes mod, gør sig også gældende for den øvrige del af amtet. Kun 30% af de beskæftigede og ledige anser mulighederne for gode, mens 25% ikke ved hvilke muligheder, der eksisterer. Sidstnævnte (manglende viden om uddannelsesmuligheder) gør sig også gældende for Odsherred, dog med en lidt mindre tilslutning (20%). Undersøgelsen giver ikke mulighed for at vise hvilke efter- og videreuddannelser, der konkret efterspørges. Det skal retfærdigvis nævnes, at utilfredsheden ikke behøver at være begrundet med udbudet men også kan forklares med den afstand, der er til de relevante institutioner, tilskyndelsen til at efteruddanne sig, finansieringsmuligheder, transport mv. Det ser vi på i næste afsnit. Tabel 11 Hvordan vurderer du mulighederne for at efter- eller videreuddanne dig i Vestsjælland, så dine kvalifikationer passer til virksomhedens krav? Vestsjælland (beskæftigede) Vestsjælland (ledige) Meget gode 5% 5% Gode 25% 24% Hverken eller 24% 20% Dårlige 10% 16% Meget dårlige 12% 10% Ved ikke 24% 25% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Uddannelses- og kompetenceeffekten afhænger af læringsprocessen Erfaringerne fortæller et klart sprog om, at målrettet og omfattende uddannelsesaktivering ikke automatisk giver adgangskort til beskæftigelse. Der er grund til at se i øjnene, at en overordnet politisk strategi om livslang uddannelse og lige adgang til uddannelse ikke i sig selv giver sikkerhed for, at uddannelse når effektivt ud til de grupper af ikkeuddannede og kortuddannede, som af forskellige sociale og personlige årsager er lavt placerede på uddannelsesstigen og hermed også på arbejdsmarkedet. Mange års efterog voksenuddannelsesindsats har i mange analyser og evalueringer givet anledning til at konkludere, at der kan være særlige barrierer for at deltage i uddannelse. Erfaringerne viser også, at deltagelse i uddannelse ikke nødvendigvis giver den ønskede kompetence. En afgørende forudsætning er, at uddannelsestilbuddene i både mål, indhold og tilrettelæggelse tilgodeser de forestillinger og forventninger, som deltagerne har til det at lære og uddanne sig. Generelt set vil uddannelseseffekten ikke alene afhænge 22

af deltagernes faglige forudsætninger, men også af deres holdninger og motivation i forhold til selve læringen. Følgende citat sætter fokus på denne problematik: Lavtuddannede er også kendetegnede ved at skulle ha vredet armen om for at uddanne sig (AF-repræsentanter). Igen kan der spores en negativ spiral, hvor manglende uddannelse i sig selv avler modstand og angst i forhold til at deltage i uddannelse og indstille sig på arbejdsmarkedets skærpede krav til uddannelse. Det er ikke en ny erkendelse, men en erfaring, der er blevet indhøstet gennem mange års satsning på efter- og voksenuddannelse og på lige adgang for alle på uddannelsesmarkedet. Synspunktet er velkendt og bygger netop på den reaktion, som medarbejdere i både formidlingssystemerne og uddannelsessystemerne har mødt blandt ledige, når uddannelsesaktivering er kommet på tale. Det taler for, at lediges læringsforudsætninger og aktuelle evne til at drage nytte af uddannelsesforløb bliver grundigt og dybtgående afklaret i forbindelse med den individuelle handlingsplanlægning. Det taler også for, at uddannelsesbehovet differentieres i forhold til forskellige målgruppeprofiler i den samlede gruppe af ledige. 2.5 Den geografiske mobilitet som udviklingsbarriere Er mobiliteten en barriere for læring? Undersøgelsen viser, som det er nævnt ovenfor, at mulighederne for efter- og videreuddannelse ikke er tilstrækkelige. Hvori begrænsningerne ligger vil vi i det følgende komme nærmere ind på. Det er nærliggende at tale om uddannelsesudbudet og placeringen af uddannelsesinstitutionerne som nøglefaktorer i forståelsen af et tilfredsstillende eller ikke tilfredsstillende udbud. Det er dog ikke nødvendigvis hele forklaringen. Forklaringen kan også ligge i geografiske barrierer, i form af store afstande fra bopæl til uddannelsesinstitutionerne eller ringe muligheder for at transportere sig derhen, hvor mulighederne for efter- eller videreuddannelse findes. Interviewundersøgelsen giver en klar indikation af, at vilkårene for transport til relevante uddannelsesinstitutioner er vidt forskellige afhængigt af arbejdsmarkedsstatus. 1/4 af de beskæftigede mener at, transportmuligheder er en barriere for at efter- eller videreuddanne sig; hele 41% af de ledige oplever det som en barriere. Der er altså en markant forskel i vurderingen af vilkårene. Tabel 12 Oplever du, at dine transportmuligheder er en barriere for, at du kan efter- eller videreuddanne dig? Beskæftigede Ledige Ja 25% 41% Nej 69% 50% Ved ikke 6% 9% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Det er vanskeligt at pege præcist på, hvilke forklaringer, der knytter sig til den store forskel i opfattelserne. Det er nærliggende at henvise til, at de beskæftigede er mindre afhængige af offentlige transportmidler, eller at de økonomiske vilkår grupperne imellem 23

afholder ledige fra at søge uddannelse. Dette er formentlig ikke hele forklaringen; heller ikke ringere vilje til at transportere sig synes at være forklaringen. I nedenstående tabel fremgår det, at ledige er lige så villige til at rejse langt efter uddannelse som beskæftigede. Tabel 13 Hvor længe er du villig til at rejse for at uddanne dig? Beskæftigede Ledige 0-15 min 2% 3% 16-30 min 10% 9% 31-45 min 11% 8% 46 min - 1 time 33% 37% 1-1½ time 13% 12% 1½-2 timer 6% 4% > 2 timer 13% 10% Ved ikke 13% 16% I alt 100% 100% Derimod kan en del af forklaringen formentlig findes i den oplevede adgang og tilskyndelsen til især efteruddannelse. Som beskæftiget er det ofte både et krav og en forventning, at medarbejderne udvikler sig i takt med virksomheden, markedet og produkter. Vejen til at få et kursus eller blive oplært af virksomhedens egne kræfter kan synes kortere end for ledige, der skal udarbejde handlingsplaner i samarbejde med kommunen eller AF. En del virksomheder gør efterhånden brug af medarbejderudviklingssamtaler. Samtalerne bliver blandt andet brugt til, at medarbejderne kan udtrykke ønsker om udviklingsaktiviteter, der kan styrke den enkelte i arbejdet. I princippet har de ledige samme mulighed i forhold til IHP samtaler med AF eller kommunerne, men samtalen har ikke samme, tætte knytning til specifikke opgaver eller fremtidige udfordringer i en virksomhed, som det vil være gældende for beskæftigede. Hertil kommer, at de ledige fuldstændig går glip af den uformelle læring, der foregår på arbejdspladserne i arbejdet. Den ledige er derfor handicappet på læringsveje, såvel som andre forhold i forbindelse med ledigheden. Er den geografiske mobilitet en barriere for at arbejde? En relativt lille del af arbejdsstyrken i Odsherred anser flytning efter et job som en reel mulighed. Tabel 14 Er du villig til at flytte efter arbejde? Ledige Beskæftigede Ja 16% 17% Nej 79% 75% Ved ikke 5% 9% I alt 100% 100% Kilde: Survey, ledige og beskæftigede i Odsherred, 2002 Henholdsvis 16% og 17% af de ledige og beskæftigede foretrækker flytning som en løsning for at finde arbejde. Den manglende bopælsmobilitet opvejes ikke af tilsvarende gode muligheder for at transportere sig derhen hvor arbejdspladserne er. 24