Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Master i rehabilitering Syddansk Universitet



Relaterede dokumenter
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Hvordan kan evidensbaseret praksis være med til at forbedre kvaliteten af den ergoterapeutiske og fysioterapeutiske praksis?

Handicapbegrebet i dag

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

HOFTEARTROSE Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning. efter total hoftealloploastik

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Idealet. Virkeligheden

NÅR BRUGER-INDDRAGELSEN IKKE

Non-farmakologisk behandling af unipolar depression

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Rehabilitering af patienter med prostatakræft

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Funktionsevnemetoden

ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten

Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Nationale referenceprogrammer og SFI

DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING

ICF International Klassifikation af Funktionsevne

Udfordringer og muligheder ved implementering

Allerød Kommune. Kvalitetsstandard: Socialpædagogisk støtte

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Aktivitetsvidenskab -

Kære deltager. Men nok sniksnak. Lad os så komme i gang med den sidste og 7. lektion, der handler om de personlige faktorer.

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Håndbog i litteratursøgning og kritisk læsning

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Dansk IPPA Et redskab til at afdække aktivitetsproblemer i hverdagen og evaluere indsatser

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Patienter og pårørendes erfaringer med hjemmetræning efter apopleksi

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Sammenhæng mellem normal- og specialområdet for børn og unge med særlige behov

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

Det gode netværk. Client Management Netværk/Institutional Asset Managers

Om evaluering af projekter og programteori

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Specialisten & håndværkeren på arbejde

Funktionsbeskrivelse

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Hospitalsmodelprojekt

Børne- og Ungepolitik

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten

ICF-CY Som element for vurdering af og vidensdeling om barnet med nedsat funktionsevne

At være aktiv i lupusforskningen

Pædagogisk handleplan. for. SOSU Greve

Socialpædagogisk kernefaglighed

Metode i klinisk retningslinje

Om evidens, interventionsforskning og udsatte børn

Artikler

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

SELVEVALUERING Skolen skal hvert andet år lave en selvevaluering af skolens virksomhed set i lyset af skolens værdigrundlag.

26. oktober Line Hjøllund Pedersen Projektleder

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Interviewguide Kragelund - Socialarbejderen

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Kliniske studier Modul 1. Kirurgisk Område. Sygeplejestudier modul 1, 2. kliniske periode Kvl & Ksl Kirurgisk område, Marts

Studieplan for SYV 2016 AB

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Idræt i Socialpsykiatrien

TEKNOLOGI I ØJENHØJDE I MIDDELFART KOMMUNE

Individuel Placement and Support - IPS. 3.Oktober 2018

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Kvalitetsudviklingsprojekt

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

Inddragelse af forskning i sygeplejerskesuddannelsen og fastholdelse af praksisfokus

Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Rejsebrev fra udvekslingsophold

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

Bedømmelseskriterier pædagogisk assistentuddannelse efter august 2015 Indhold

SÅDAN AFHOLDER I. statusmøder. Samarbejde Dialog. Samhørighed. Kommunikation Fælles mål. Forståelse. Evaluering Behov. sammenbragtfamilieraad.

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Health literacy. Dagens program

Teori U - Uddannelsen

Ansvar. Personlige faktorer. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov. Terapeuter fordeler historik samt supplerer ved behov

Transkript:

Hjælpemiddel eller træning hvad bestemmer dit valg? Elisabeth Kampmann og Hans Lund Syddansk Universitet

I praksis står vi med forskellige udfordringer: April 2008 Hans Lund 2

Skal vi gennemføre balance- og faldreaktionstræning eller skal vi udlevere en rollator? April 2008 Hans Lund 3

Skal vi gangtræne eller udlevere en kørestol? April 2008 Hans Lund 4

Somme tider er det et enten/eller andre gange er det et både/og. Hvad bestemmer hvornår det er træning eller hvornår det er hjælpemidler eller hvornår er det både/og? April 2008 Hans Lund 5

Dette indlæg kan IKKE give svaret, men ønsker at rejse problemstillingen og dermed give dig mulighed for at overveje på hvilket grundlag du foretager valget. Vi foretager altid valget - den professionelle ønsker imidlertid at blive bevidst om bevæggrunde og argumenter for det valg der foretages. Vi vil derfor også gerne have jeres input til spørgsmålet. April 2008 Hans Lund 6

OTIPM modellen (Occupational Therapy Intervention Process Model, af A Fischer) OTIMP peger på at man bl.a. kan vælge mellem en Kompensationsmodel og en Træning af kropsfunktion/aktivitetsformåen April 2008 Hans Lund 7

... eller en af de to andre veje April 2008 Hans Lund 8

Følgende bevæggrunde kan ligge bag et valg: 1. Faglige opfattelser 2. Økonomiske og organisatoriske forhold 3. Borgerens/patientens ønsker 4. Evidensen April 2008 Hans Lund 9

1. Faglige opfattelser April 2008 Hans Lund 10

1. Faglig stolthed 2. Faglige traditioner 3. Hvad har vi hver især i værktøjskassen (Har vi kun en hammer bliver alt til et søm) 4. Skoler - Ex: Bobath teorierne talte imod træning, men evidensen har vist at træning er godt for neurologiske patienter: Styrketræning øger muskelstyrken og bedrer funktionen Damianio 2002 (Systematic review) April 2008 Hans Lund 11

2. Økonomiske, organisatoriske mv forhold Hvad er din funktionsbeskrivelse? Hvilke redskaber / ressourcer er til din rådighed? Hvilken status har hjælpemidler / træning blandt dig selv og dine kolleger? Hvordan opfatter de bevilgende myndigheder økonomien i træning i forhold til hjælpemidler? Hvad er politisk in for tiden i kommunen/på hospitalet? Hvordan skabes klienten i din organisation? April 2008 Hans Lund 12

Hvordan skabes klienten? Er klienten en hjælpemiddelbruger eller en klient, der behøver træning? Klienten skabes i den proces, der kendetegner mødet mellem den enkelte og velfærdsinstitution skal der vælges træning eller hjælpemidler? De menneskelige problemer omsættes til systemsprog Individets situation afklares ud fra fastlagte forståelsesrammer Klienter tilpasses kategorier, der modsvarer de foranstaltninger og handlingsmodeller, som velfærdsinstitutionerne råder over Doxa i organisationen: Det, der siger sig selv og derfor ikke behøver siges Bourdieu, 2000. Hvad er doxa hos jer? (fra At skabe en klient, Margaretha Järvinen og Nanna Mik Meyer) April 2008 Hans Lund 13

3. Borgerens/patientens ønsker April 2008 Hans Lund 14

To hovedperspektiver på borgeren/patienten Medborgerperspektiv Klientperspektiv bygger på en samfundsorienteret forståelse med lighed/ulighed som centrale begreber fokus på medborgerskab for den enkelte fokus på deltagelse i samfundslivet bygger på forestillinger om individuel normalitet/afvigelse som centrale begreber fokus på afvigelse, behandling og forebyggelse i forhold til den enkelte fokus på kroppens funktioner, mentale funktioner og anatomi April 2008 Hans Lund 15

Eksempel på brugerinddragelse i hjælpemiddelformidlingen Canadisk forskningsprojekt En beskrivende, eksplorativ tilgang Tre fokusgrupper Semistruktureret interviewguide Characteristics of assistive technology service delivery models: stakeholder perspectives and preferences. Jacquie Ripat, Ann Booth, Disability and Rehabilitation, December 2005 April 2008 Hans Lund 16

Canadisk forskningsprojekt Formidling af hjælpemidler hvordan tænker vi det? Hvad er vigtige nøglekarakteristika i forhold til formidlingssystemer af hjælpemidler? Hvad foretrækker brugerne? Hvad foretrækker de professionelle? Hvad foretrækker politikerne? April 2008 Hans Lund 17

Canadisk forskningsprojekt Hovedresultater Brugeren af hjælpemidler er et unikt individ Der er en beslutningsproces, der balancerer behov, ønsker og prioriteringer Hjælpemidler og servicen omkring dem er meget komplekse fænomener April 2008 Hans Lund 18

Canadisk forskningsprojekt Anbefalinger til formidlings systemet Hjælpemiddelbrugeren skal deltage gennem hele processen. Tilgange, der letter deltagelse, skal udvikles. Formålet med hjælpemidlet for både brugeren og hjælperen skal formuleres. Evalueringen af hjælpemidlet skal både gå på brugerens færdigheder, ressourcer og den sammenhæng, brugeren lever i. Processen skal inkludere både brugerens behov og ønsker. April 2008 Hans Lund 19

Canadisk forskningsprojekt Anbefalinger til formidlingssystemet Hjælpemiddelbrugeren har brug for lejlighed til at prøve hjælpemidlet i deres egne omgivelser Hjælpemiddelformidling dækker både selve udstyret og service. Opfølgning, træning og vedligeholdelse bør inkluderes Brugerens behov forandrer sig over tid Hjælpemidler forandres over tid i takt med den teknologiske udvikling April 2008 Hans Lund 20

April 2008 Hans Lund 21

Træning eller hjælpemiddel? Et spørgsmål for brugeren om praktiske forhold eller identitet? Hvordan kan brugeren tage et hjælpemiddel til sig og virkelig få glæde af det i stedet for at vælge det fra? Hvilke faktorer spiller ind: Instruktion, træning, opfølgning? Psykosociale og kulturelle faktorer? April 2008 Hans Lund 22

Instruktion, træning, opfølgning En række videnskabelige artikler viser: At brugerne af hjælpemidler nogen gange er utilfredse med servicen fra fagpersoner i forbindelse med udleveringen af hjælpemidlet At dem, der ikke modtager instruktion eller opfølgning på deres hjælpemiddel, er mere utilfredse med hjælpemidlet April 2008 Hans Lund 23

Psykosociale og kulturelle faktorer Succesfuld integration af hjælpemidler kræver følgende af brugeren: At der tillægges mening med hjælpemidlet Forventningerne til hjælpemidlet De forventede sociale omkostninger Måder at forstå at handicap er én ting, men ikke det definerende træk ved ens identitet The shaping of individual meanings assigned to assistive technology: a review of personal factors Louise-Bender Pape, J. Kim, B. Weiner, Disability and Rehabilitation 2002 April 2008 Hans Lund 24

Undersøgelse af de personlige faktorer, der influerer den individuelle mening, der tilskrives hjælpemidler Variationer kan have at gøre med typen af handicap: Handicap, der er grundet i aldring Erhvervet handicap Medfødt handicap Handicap på baggrund af en progredierende lidelse April 2008 Hans Lund 25

Eksempler på spørgsmål til de forskellige grupper Aldring: er hjælpemidlet en effektiv strategi i forhold til dine begrænsninger? Hvor vigtig er uafhængighed i relation til at opretholde dit billede af dig selv? Tror du din rolle vil ændre sig, når du får et hjælpemiddel? Er du bange for at bruge hjælpemidlet? Erhvervet handicap: vil brugen af hjælpemidlet give for meget uønsket opmærksomhed? Hvad er vigtigst for dig: at færdiggøre aktiviteten uafhængigt eller inden for et afgrænset tidsrum? April 2008 Hans Lund 26

Eksempler på spørgsmål Medfødt handicap: Føler du dig frustreret, når du ser dit hjælpemiddel? Tror du at din rolle hjemme, på arbejde eller socialt vil ændre sig med hjælpemidlet? Handicap på baggrund af en progredierende lidelse: Vil du føle, at du har mere kontrol over situationen, hvis du bruger dette hjælpemiddel? Hvor vigtigt er det for dig at være afhængig på dette stadium af dit liv? The shaping of individual meanings assigned to assistive technology: a review of personal factors Louise-Bender Pape, J. Kim, B. Weiner, Disability and Rehabilitation 2002 April 2008 Hans Lund 27

4. Evidens-baserede beslutninger Evidensen skal altid sammenholdes med de praktiske muligheder samt erfaringen. Hvad viser randomiserede studier hvor man sammenligner effekten af træning versus hjælpemiddel? Hvad viser studier der fx undersøger hvilken fysiologisk effekt der er af at anvende et hjælpemiddel? Hvad siger patienterne/borgerne selv i kvalitative studier? Evidensen er det grundlag beslutninger træffes på baggrund af - i samråd med erfaring og praktiske muligheder. April 2008 Hans Lund 28

Vort forslag: Medinddrag flere faggrupper og borgeren / patienten og skab et steam April 2008 Hans Lund 29

April 2008 Hans Lund 30

April 2008 Hans Lund 31