Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

Relaterede dokumenter
Logistikbarometeret på to minutter

PwC s CEO Survey 2019 Highlights

Kunderne efterspørger samfundsansvar fra energibranchen

SURVEY. Sundhedstilstanden i dansk erhvervsliv APRIL

Lær jeres kunder - bedre - at kende

ANALYSENOTAT Hvem er fremtidens rådgiver?

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

Rose Holm A/S. Viljen til automatisering Vi vil bevare arbejdspladser i DK

GØR DET BEDRE SOM SÆLGER. Et dialogværktøj til afklaring og udvikling

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Tema: Vejen til e-handelskøbet. E-handel i Norden Q2 2015

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale på PostNords generalforsamling Kære generalforsamling, mine damer og herrer.

Dansk-Tysk Handelskammers Eksportbarometer 2012 Oktober 2012

Dansk-Tysk Handelskammers

Salgsmål % 24% 39% 14% Hvor tæt kommer I på jeres salgsmål i 2016 / antal sælgere i salgsafdeling

Til kamp for øget produktivitet

FREMTIDENS SALG OG E-BUSINESS. En undersøgelse af mere end 400 handels virksomheders salgspraksis, strategi og for ventninger på b2b markedet.

VÆKST BAROMETER. Service skaber forretning i alle brancher. November 2012

Revisorbranchens Ekspertpanel. Hvad siger årsregnskaberne fra 2009 om virksomhedernes økonomi?

Analyse: Kontraktstyring 1. Bech-Bruun Intelligence. Kontraktstyring

Rose Holm A/S. Vækststrategi Eksport til Sverige

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

PostNord januar-juni 2012 Fortsatte effektiviseringer og investeringer for at skabe vækst og lønsomhed

E-handel i Norden 3. kvartal 2014 TEMA: JULEHANDLEN PÅ NETTET

E-handel i Norden Første kvartal 2014 TEMA: LOGISTIK

DFM NETVÆRKS MEDLEMSUNDERSØGELSE 2017

E-handelspanel Survey blandt DI Handels medlemmer November 2016

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

T

Nordens førende kommunikations- og logistikvirksomhed

Tema Levering. E-handel i Norden 1. kvartal 2015

DIGITALISERING I DANSKE VIRKSOMHEDER. STATUS 2017.

EKSPORTBAROMETER 2013

Salg af varer og services smelter sammen

E-handel i Norden 2. kvartal 2014 TEMA: VEJEN TIL E-HANDELSKØBET

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

International e-handel Intentioner er godt, handling er bedre

Kullegaard. Holbæk Erhvervsforum Kunder

Dansk Design Center. Telefonundersøgelse 300 virksomheder foretaget 5. til 14. januar Projektkonsulenter: Asger H. Nielsen Oliver Brydensholt

Studienummer: /2/2019. Antag, at virksomhederne træffer beslutninger under fuldkommen konkurrence.

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

SYSTEM DIVISION DIN INNOVATIVE OG KOMPETENTE LOGISTIKPARTNER NATIONALE OG INTERNATIONALE TRANSPORTER FOR BYGGEINDUSTRIEN

Nordens førende kommunikations- og logistikvirksomhed. Det gick inte att hitta bilddelen med relations-id rid2 i filen.

Del viden og få mere innovation

Stram Kæden 8. jun. 16. Stram Kæden. DI s forsyningskædeprojekt om tættere samarbejde i forsyningskæden. Chefkonsulent Lise Walbom, Dansk Industri

ANALYSENOTAT Pris trumfer kvalitet i offentligt indkøb for milliarder

Landbrugsstyrelsen Kundetilfredshedsundersøgelse 2017

Dynamics AX hos Columbus

E-handelspanel E-handelspanel. Survey blandt DI Handels medlemmer November 2017

Optimér din forretningsmodel med e-handel

Dansk handel hårdere ramt end i udlandet

Strategi for Frederiksberg Forsyning A/S

pwc.dk/tillidsbarometer Tillidsbarometeret 1. halvår 2018

Tøjbranchen i Danmark

Canon Essential Business Builder Program. Samler alt det, din virksomhed har brug for til at opnå succes

STYRK SAMARBEJDET. med dine leverandører 3 dages trænings- og workshopforløb med din leverandør HVIS DU VIL VIDE MERE:

VÆKST BAROMETER. Jobvækst synes sikker 3. KVARTAL 2011

EKSPORTBAROMETER 2018

NORDISK SAMARBEJDE OM INFORMATIONSSIKKERHED I KOMMUNER OG REGIONER

TRIUMPH KATALOG SKABER TRAFIK I 4 NORDISKE LANDE FLOT EFFEKT AF ADRESSELØS REKLAME PÅ TRODS AF STORE MARKEDSFORSKELLE

Hvad siger årsregnskaberne fra 2010 om virksomhedernes økonomi juni 2011 SURVEY.

DI s produktivitetsundersøgelse De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

Administrerende direktør og koncernchef Lars Idermarks tale på PostNords generalforsamling 2013

DI s innovationsundersøgelse 2012 Innovation skal ledes

Grønne virksomheder har den bedste eksportevne

BEDRE GENNEMSIGTIGHED

Velkommen til Solar Danmark!

Et white paper om: Kundeindsigt

Hele bogbranchens logistikleverandør

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Samarbejde giver ny viden og nye kunder

De førende virksomheder i Norden gør kunderejsen digital. Hvordan undgår du at blive overhalet?

Survey-rapport: Persondata og it-sikkerhed 1. Bech-Bruun Intelligence. Persondata og it-sikkerhed

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

#8 Danmark falder to pladser tilbage på liste over bedste konkurrenceevne

Nu: 8 ud af 10 virksomheder mærker finanskrisen

Dansk-Tysk Handelskammers

DI 28. september 2015

Thomas Bernt Henriksen. Økonomisk redaktør

SURVEY. 2015: Digitalisering og disruption i revisorbranchen.

Tøjbranchen i Danmark. Deloitte 2018

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

STOR INVESTE- RINGSLYST I DE SYDDANSKE VIRKSOMHEDER

Industrivirksomheder stiller skarpt på kunder og effektivisering

Geodis Wilson Jeres Freight Management Partner

Hvad vil det sige at være datadrevet, og hvilken rolle spiller master data i en datadrevet organisation?

Rose Holm A/S. Vækststrategi Eksport til Tyskland

Privatkunderne er fortsat meget tilfredse med deres forsikringsselskaber

Energibranchens konjunkturbarometer, 4. kvartal. 2009

4 ud af 10 virksomheder mangler strategi for sikring af kompetencer

TRANSPORT & LOGISTIK

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

Benchmarkanalyse Danske virksomheders syn på it og telekommunikation i de kommende år

Transkript:

Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

FORORD Vi kan lære af de bedste Nordisk Logistikbarometer er et initiativ, der skal øge kendskabet til og give indsigt i nordiske virksomheders syn på deres aktiviteter i forhold til logistik. Vi holder os med disse resultater opdateret om, hvad der sker på vores marked, og udbreder kendskabet til udfordringer, markedstendenser og præferencer blandt nordiske logistikkøbere. Denne udgave af Logistikbarometeret belyser kritiske succesparametre, forskelle mellem brancher, og hvordan nordiske virksomheder, der betragter sig som succesrige inden for logistik, agerer. Det sidstnævnte er en nyhed i årets Nordisk Logistikbarometer: en undersøgelse af, hvordan virksomheder, der er eksperter i logistik, adskiller sig fra andre aktører. Virksomheder, som svarer, at de er helt enig i udsagnet om, at de ved, hvordan deres logistikløsninger skaber konkurrencefordele for deres virksomhed, har vi valgt at betragte som logistikeksperter. Vi vil i arbejdet med at forbedre Nordisk Logistikbarometer regelmæssigt tilpasse det til branchens forudsætninger. Spørgsmålene i årets undersøgelse er derfor anderledes end i tidligere udgaver. Det betyder, at man kun undtagelsesvis kan udlede tendenser og udvikling over tid. Respondenterne er derimod udvalgt på samme måde som tidligere. Halvdelen af de nordiske logistikkøbere tror, at deres hovedtransportør har tilstrækkelige kompetencer til at kunne hjælpe dem med at forbedre både aktiviteter og strategi inden for logistik og transport. Den anden halvdel af logistikkøberne havde endnu ikke tillid til deres hovedtransportør eller havde ingen mening. Rapporten fremhæver derfor fordelene ved et tættere samarbejde mellem logistikleverandører og logistikkøbere, og det argument underbygges gennem hele rapporten: Fremtidens logistik er sat på virksomhedernes strategiske dagsorden og opfattes som en vigtig komponent i lønsomhedsudviklingen. Vi imødekommer efterspørgslen fra nordiske kunder med store logistikflow ved at harmonisere vores produktportefølje, så vores tilbud styrkes i kraft af, at vores løsninger, produkter og integrationer bliver mere ensartede i hele Norden. Desuden arbejder vi gennem PostNord Insight aktivt med at sikre vores kunders kundelønsomhed og vækst ved at identificere både trusler og muligheder samt specifikke behov. Tim Jørnsen Head of Business Area ecommerce & Logistics PostNord 2 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

Om undersøgelsen Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 er udarbejdet af PostNord og er baseret på en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Respons Analyse for PostNords forretningsområde E-commerce & Logistics. Alle respondenter har en omsætning på mere end 50 mio. DKK, 80 pct. af respondenterne har en omsætning på mere end 100 mio. DKK, og 49 pct. har transportomkostninger på mere end 500.000 DKK om året. Respondenterne kommer primært fra detailhandlen og underliggende brancher (herunder agenturer og grossistvirksomheder), transport, industri, produktion og andre brancher. Der indgik ikke virksomheder fra servicesektoren i undersøgelsen. Rapporten er baseret på svar fra 657 logistikkøbere, som er jævnt fordelt mellem Danmark, Sverige, Norge og Finland. Spørgeskemaundersøgelsen blev besvaret i perioden januar-april 2016 af personer med administrativt ansvar, logistik- eller indkøbsansvar i forskellige virksomheder. Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 kan downloades og læses på: postnord.dk/ehandel Personer, der citeres i Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 Per Olof Arnäs, universitetslektor, Service Management and Logistics ved Chalmers tekniske universitet Jenny Marin, Sustainability Manager, Inbound Logistics, Scania Petri Ventelä, logistikchef, Gina Tricot Mats Rignell, VP Supply Chain, Atlas Copco Arne Andersson, e-handelsekspert, PostNord Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord Indhold Logistik som konkurrenceparameter 4 Logistik som en del af forretningsstrategien 5 Logistikansvarlig i en ledende stilling 6 Valg af logistikpartner 7 Relationen til hovedtransportøren 8 Hovedtransportørens kompetencer 9 Key Performance Indicators 10 Konkurrenceevne 11 Ny teknologi 11 E-handel mest almindelig i detailhandlen 12 Øget konkurrence på grund af e-handel 12 Norden 13 Hvad kendetegner logistikeksperterne? 14 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 3

OPFATTELSEN AF VIRKSOMHEDENS EGEN LOGISTIK Logistik som konkurrenceparameter De fleste af respondenterne oplyser, at de har et billede af, hvordan logistikken bidrager til deres egen konkurrenceevne. 32 pct af respondenterne var helt enige i udsagnet: Vores virksomhed ved, hvordan vores logistikløsninger skaber konkurrencemæssige fordele for os. Der refereres i det følgende til denne gruppe som logistikeksperter. Logistikeksperterne findes i forskellig udstrækning i alle de brancher, der er med i undersøgelsen. I detailhandlen er 39 pct. helt enige i udsagnet om, at de ved, hvordan logistikløsningerne skaber konkurrencemæssige fordele. I industrien er det tilsvarende tal lidt lavere, kun 26 pct. Detailhandlen er kendetegnet ved trendfølsomme og korte produktlivscyklusser og har hårdere konkurrence og lavere marginaler end industrien. Derfor har man været nødt til at være mere effektive i produktudviklingen og værdikæden, siger Mats Rignell, VP Supply Chain i Atlas Copco. Per Olof Arnäs, universitetslektor, Service Management and Logistics ved Chalmers tekniske universitet, har en anden opfattelse: I industrien er logistikken ofte langt mere kompliceret, især i produktionsvirksomheder. Det er altså ikke sikkert, at detailhandlen er mere fokuseret på logistik. Man har måske bare lettere ved at definere, hvad der er logistik i virksomheden, siger han. For detailhandelsvirksomheden Gina Tricot er logistikken vigtig både for lønsomheden og konkurrenceevnen. Som regel behandles søndagsbestillinger først om mandagen, men her ser Petri Ventelä, logistikchef i Gina Tricot, en mulighed for at kombinere logistikken med et markedstilbud. Vi vil fremover kunne tilbyde kunden at få varen allerede næste dag, hvis man bestiller inden kl. 16.00. Når vi håndterer ordrerne allerede om søndagen, øger vi arbejdsbelastningen denne dag, men får til gengæld en mere jævn belastning i løbet af ugen, samtidig med at vi skaber et attraktivt tilbud til kunderne, siger han. Ved, hvordan logistikløsningerne skaber konkurrencemæssige fordele 39% 26% 32% Det er ikke sikkert, at detailhandlen er mere fokuseret på logistik. Man har måske bare lettere ved at definere, hvad der er logistik i virksomheden Per Olof Arnäs, universitetslektor, Chalmers tekniske universitet Detailhandel Industri Alle respondenter 4 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

OPFATTELSEN AF VIRKSOMHEDENS EGEN LOGISTIK Logistik som en del af forretningsstrategien I alt svarer 59 pct. af respondenterne ja på spørgsmålet om, hvorvidt logistikken er en del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Det er en stigning på syv procentpoint siden 2014, hvor 52 pct. svarede ja på samme spørgsmål. Finland skiller sig ud blandt de nordiske lande. Her oplyser 74 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, at logistik er en del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Der er også forskel på brancherne. I detailhandlen svarede 74 pct. ja, og i industrien svarede kun 54 pct. ja på spørgsmålet. Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord, mener, at det kan skyldes, at industrien taler om processer, altså supply chain, mens detailhandlen taler om logistik, dvs. operativ logistik, som ofte er en funktion. Transporter, det vil sige operativ logistik, er kun en del af processen i industrien og ikke lige så vigtig som processen som helhed, siger han. Andel, der svarede ja på spørgsmålet om, hvorvidt logistikken er en del af den overordnede forretningsstrategi. Grundlag: alle respondenter. 52% 59% I Finland oplyser 74 pct., at logistik er en del af den overordnede forretningsstrategi. Grundlag: alle respondenter 2014 2016 Ja, logistikken er en del af den overordnede forretningsstrategi. 74% 57% 59% 74% 54% Detailhandel Industri 51% Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 5

OPFATTELSEN AF VIRKSOMHEDENS EGEN LOGISTIK Logistikansvarlig i en ledende stilling I alt oplyste 50 pct. af virksomhederne i undersøgelsen, at de har en logistikansvarlig i en ledende stilling. Finland skiller sig ud blandt de nordiske lande. Her oplyser 56 pct., at de har en logistikansvarlig i en ledende stilling. Detailhandlen er den branche, hvor flest svarer ja på spørgsmålet om, hvorvidt de har en logistikansvarlig i en ledende stilling i virksomheden. Også logistikeksperterne svarer i højere grad ja på dette spørgsmål. Logistik på ledelsesniveau skaber sammenhæng i forretningen og bidrager til dialog mellem virksomhedens funktioner, så virksomheden kan blive mere konkurrencedygtig og effektiv, siger Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord. Mats Rignell, VP Supply Chain i Atlas Copco, mener, at flere virksomheder burde have en logistikansvarlig i en ledende stilling. For få tænker forretningsmæssigt, når det handler om logistik. Logistikere er blevet opfattet som specialister og har i høj grad ageret derefter. Men man skal forstå hele forretningen for bedre at kunne tilpasse logistikløsningerne til den forretning, de skal støtte. Mange logistikere bør blive bedre til at kommunikere kundeværdi og lønsomhed til ledelsesgruppen, siger han. Mange logistikere bør blive bedre til at kommunikere kundeværdi og lønsomhed til ledelsesgruppen. Mats Rignell, VP Supply Chain, Atlas Copco Har en logistikansvarlig i en ledende stilling: Ja Har en logistikansvarlig i en ledende stilling: Ja Detailhandel 66% Industri 41% Alle respondenter 50% Logistikeksperter 64% Har en logistikansvarlig i en ledende stilling: Ja Grundlag: alle respondenter Ikke eksperter 44% 56% 53% 50% 44% 6 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

Valg af logistikpartner I undersøgelsen blev virksomhederne spurgt om, hvilke egenskaber der er mest vigtige, når de vælger logistikpartner. Respondenterne skulle vælge imellem 13 egenskaber og rangordne dem på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er mindre vigtigt, og 5 er meget vigtigt. På førstepladsen ligger leveringskvalitet efterfulgt af priser og betingelser, omkostningseffektive løsninger, tilgængelighed og branchekundskab. Rækkefølgen varierer noget mellem de forskellige brancher, men i toppen er der ikke de store forskelle. Både industrien og detailhandlen placerer kvalitet og omkostningsaspekter 1 blandt de 3 vigtigste egenskaber ved valg af logistikpartner. En billig løsning, som ikke giver os den kvalitet, vi skal bruge, er uinteressant. Et af vores vigtigste kriterier, når vi vælger samarbejdspartnere, er, at vi har de samme grundlæggende værdier og på sigt ønsker at udvikle os i samme retning, siger Jenny Marin, Sustainability Manager, Inbound Logistics i Scania. 1 Med omkostningsaspekter menes her priser og betingelser samt omkostningseffektive løsninger. Et af vores vigtigste kriterier, når vi vælger samarbejdspartnere, er, at vi har de samme grundlæggende værdier og ønsker at udvikle os i samme retning Jenny Marin, Sustainability Manager, Inbound Logistics, Scania De vigtigste egenskaber ved valg af logistikpartner. Grundlag: alle respondenter. Gennemsnit 1 Leveringskvalitet 4,3 2 Priser og betingelser 4,2 3 Omkostningseffektive løsninger 4,2 4 Tilgængelighed 4,1 5 Branchekundskab 4,0 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 7

RELATIONEN TIL HOVEDTRANSPORTØREN Relationen til hovedtransportøren Kun 21 pct. af virksomhederne i undersøgelsen oplyser, at de har en strategisk relation til deres hovedtransportør, dvs. et tæt samarbejde om at forbedre begge virksomheders konkurrenceevne. Detailhandlen er den branche, hvor flest virksomheder har en strategisk relation til hovedtransportøren: 29 pct. oplyser, at de har det. Det tilsvarende tal i industrien er 18 pct. Det mest almindelige er, at virksomhederne oplyser, at de har en operativ relation til hovedtransportøren, dvs. et samarbejde om at opnå eller forbedre sine transportrelaterede KPI'er. Har en strategisk relation til hovedtransportøren. Detailhandel Industri Alle respondenter 29% 18% 21% 8 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

RELATIONEN TIL HOVEDTRANSPORTØREN En god logistikpartner forstår vores virksomhed og vores behov, er lydhør og kan forstå, hvordan forskellige hændelser påvirker os som kunde. Petri Ventelä, logistikchef, Gina Tricot Detailhandel 58% Helt enig Hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle strategien. 60% Helt enig Hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle aktiviteterne. Hovedtransportørens kompetencer Samlet set oplyser omkring halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen, at deres hovedtransportør har tilstrækkelig viden til at kunne hjælpe dem med at forbedre både aktiviteter og strategi inden for logistik og transport. I detailhandlen oplyser 58 pct. af respondenterne, at de er helt enig i udsagnet om, at hovedtransportøren har tilstrækkelige kompetencer til at bidrage til at udvikle virksomhedens strategi inden for logistik og transport, og 60 pct. er helt enig i udsagnet om, at hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle aktiviteterne. En god logistikpartner forstår vores virksomhed og vores behov, er lydhør over for nye løsninger og kan forstå, hvordan forskellige hændelser påvirker os som kunde, siger Petri Ventelä, logistikchef i Gina Tricot. I industrien oplyser derimod kun 45 pct. af virksomhederne, at de er helt enig i udsagnet om, at hovedtransportøren har tilstrækkelige kompetencer til at bidrage til at udvikle strategien, og 52 pct. er helt enig i udsagnet om, at hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle aktiviteterne. En af forklaringerne kan være, at industriens logistik ofte er mere kompliceret og integreret i virksomheden, og at det derfor kan være vanskeligt for en transportør at bidrage. Det mener Per Olof Arnäs, universitetslektor, Service Management and Logistics ved Chalmers tekniske universitet. - Der findes med andre ord logistiske udfordringer andre steder end i forbindelse med ind- og udgående flow, bemærker han. Industri 45% 52% Helt enig Hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle strategien. 53% Hovedtransportøren kan forbedre aktiviteterne Helt enig Hovedtransportøren kan bidrage til at udvikle aktiviteterne. Helt enig Grundlag: alle respondenter 50% Hovedtransportøren kan forbedre strategien Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 9

MÅLINGER OG OPFØLGNINGER Key Performance Indicators Da virksomhederne i undersøgelsen skulle oplyse, hvilke KPI'er de måler, blev kundetilfredshed, omkostningsreduktion, præcision, samlede transportomkostninger og forbedring af kundeservice placeret øverst. Respondenterne fik spørgsmålet måler du følgende?, efterfulgt af en liste med 25 nøgletal. For hvert nøgletal blev respondenterne bedt om at svare ja, nej eller ved ikke/ikke relevant. Mange vælger simpelthen at måle de operative KPI'er, som er let tilgængelige, siger Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord. Undersøgelsen viser også, at detailhandlen er den branche, som i størst udstrækning måler KPI'er, og at logistikeksperter måler KPI'er i større udstrækning end andre virksomheder. Vores ledelsesgruppe følger KPI'en totalomkostning pr. beklædningsgenstand gennem hele forsyningskæden. Det er et vigtigt mål, som afspejler forsyningskædens effektivitet, og hvordan den bidrager til virksomhedens lønsomhed, siger Petri Ventelä, logistikchef i Gina Tricot. Detailhandlen og industrien har de samme KPI'er på top 4-listen. På femtepladsen er der dog forskel. I industrien indtager opfølgningsaktiviteter efter salg en femteplads i modsætning til detailhandlen, som prioriterer kundeservice. De fem KPI'er, der måles mest Grundlag: alle respondenter. 80% 74% 71% 71% 65% Kundetilfredshed Omkostningsreduktion Præcision Samlede transportomkostninger Hvordan kundeservice øges/ forbedres 10 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

FREMTIDEN Konkurrenceevne Virksomhederne i undersøgelsen blev spurgt om, hvilke faktorer de betragter som de vigtigste for, at deres virksomhed kan blive mere konkurrencedygtig i fremtiden. Respondenterne skulle vælge fem faktorer på en liste med i alt 17 faktorer. Mere effektive processer fik en topplacering med 53 pct. efterfulgt af øget servicegrad over for kunder, 49 pct., samarbejde med de vigtigste/ bedste kunder, 45 pct., overblik over hele værdikæden, 39 pct., og større fleksibilitet med hensyn til at opfylde kundernes ønsker og behov, 35 pct. Logistikeksperter og virksomheder i detailhandlen adskiller sig fra gennemsnittet ved at vælge tilpassede leveringstider baseret på lønsomhed, konkurrencesituation, produkt eller kunde som den 5. vigtigste faktor. De placerer i øvrigt de samme fire faktorer i toppen som gennemsnittet. Noget af det, der kendetegner eksperterne, er, at de kender værdien af at tilpasse distributionen til forskellige kundesegmenter, hvilket også fremgår af andre undersøgelser. Varierende servicegrad og prisniveau til forskellige segmenter giver ofte bedre konkurrenceevne og lønsomhed, siger Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord. For os er det vigtigste at finde den optimale løsning til hvert enkelt flow i netværket, siger Jenny Marin, Sustainability Manager, Inbound Logistics, Scania. For os er det vigtigste at finde den optimale løsning til hvert enkelt flow i netværket. Jenny Marin, Sustainability Manager, Inbound Logistics, Scania. 1 Pwc. Global Supply Chain Survey 2013. pwc.com Det vigtigste for konkurrenceevnen 1 Mere effektive processer 53% 2 Øget servicegrad over for kunder 49% 3 Samarbejde med de vigtigste/bedste kunder 45% 4 Overblik over hele værdikæden 39% 5 Større fleksibilitet med hensyn til at opfylde kundernes ønsker og behov 35% Logistikeksperter og detailhandlen har alle tilpassede leveringstider baseret på lønsomhed, konkurrencesituation, produkt eller kunde på en femteplads. Ny teknologi De fleste af virksomhederne i undersøgelsen tror, at ny teknologi vil påvirke deres logistik og produkter. Virksomhederne skulle tage stilling til udsagnet: Ny teknologi i form af f.eks. nye IT-løsninger og 3D-printere vil påvirke vores logistik og produkter. Svarene skulle gives på en skala fra 1 til 6. 1 svarede til helt uenig, og 6 svarede til helt enig. Gennemsnittet for svarene blev 4,1. 6 5 4 3 2 1 4,1 Helt enig Helt uenig Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

E-HANDEL E-handel mest almindelig i detailhandlen På spørgsmålet er nethandel aktuel for din virksomhed?, svarede 55 pct. af virksomhederne i detailhandlen ja, vi har allerede en netbutik, og 23 pct. svarede ja, vi vil udvikle en netbutik i det kommende år. Arne Andersson, PostNords e-handelsekspert, mener, at det i detailhandlen som regel er en given succesfaktor at være til stede i alle kanaler. Men mange varemærkeejere kæmper stadig med problemstillingen om, hvorvidt e-handel i eget regi konkurrerer med deres forhandlere. Det tror jeg, man må sætte sig ud over, for eksponering og tilgængelighed i alle kanaler er vigtigt, ellers bliver man overhalet af konkurrenterne, og det vil påvirke forhandlerne endnu mere, siger Arne Andersson. I industrien svarede kun 20 pct., at de har en netbutik, og 9 pct., at de vil udvikle en netbutik i det kommende år. E-handel i industrien er et område under udvikling, og det giver både muligheder og udfordringer. Industrien er præget af konservatisme, komplicerede købsprocesser og lange salgsrelationer med indviklet prishåndtering det har været en hindring for at satse på e-handel inden for B2B, fortsætter Arne Andersson. Øget konkurrence på grund af e-handel Detailhandlen er også den branche, som i størst omfang tror, at e-handlen vil føre til øget konkurrence. I detailhandlen oplyste 15 pct. af virksomhederne, at de er helt enig i udsagnet om, at konkurrencen vil stige på grund af e-handel, og kun 3 pct. svarede er helt uenig. I industrien oplyste 12 pct. af virksomhederne, at de er helt enig, og hele 17 pct. svarede er helt uenig. Mats Rignell, VP Supply Chain i Atlas Copco, tror, at også industrien i fremtiden vil satse stort på e-handel. Automatisering betyder færre medarbejdere i virksomhederne, men kunderne skal stadig kunne bestille og det skal også kunne gøres via nettet. I dag er meget baseret på relationer og kundebesøg, men i fremtiden bliver det en kombination af e-handel og relationer, siger han. Konkurrencen vil blive hårdere på grund af e-handel Alle respondenter Detailhandel Industri 1 Helt uenig 11% 3% 17% 2 8% 4% 10% 3 14% 12% 16% 4 18% 21% 15% 5 25% 37% 20% 6 Helt enig 15% 15% 12% Ved ikke 9% 7% 9% 12 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

Norden I alt svarede 54 pct. af virksomhederne i undersøgelsen ja på spørgsmålet: Tror du, at Norden bliver et vigtigere marked for din virksomhed i fremtiden? I detailhandlen svarede 64 pct. ja på spørgsmålet, og i industrien var det tilsvarende tal 49 pct. Norden er hjemmemarked for de fleste virksomheder i undersøgelsen. Større fokus på Norden og etablering af endnu tættere og mere lokale relationer til kunderne kan blive en afgørende faktor i konkurrencen med globale aktører, siger Jörgen Olsson, logistik advisor, PostNord. Mats Rignell, VP Supply Chain i Atlas Copco, er overbevist om, at Norden bl.a. vil få gavn af stigende lønniveauer i udviklingslandene og stigende kvalitetskrav. Det har allerede vist sig i forhold til etableringer i f.eks. Kina i flere brancher. Det vil formentlig betyde, at færre nordiske virksomheder effektiviserer ved at flytte dele af aktiviteterne geografisk, siger han. Han mener også, at den nordiske identitet stadig er vigtig, selv om flere og flere virksomheder bliver globale i kraft af ekspansion og opkøb. Vi er en købestærk del af EU. Hvor godt vi klarer os internationalt, afhænger i høj grad af vores tilpasningsevne, og at vi tør stå fast med hensyn til, hvordan vi udvikler, leder og gør forretninger, siger Mats Rignell. Norden bliver vigtigere som marked Svarede ja Detailhandel Industri Alle respondenter 64% 49% 54% Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 13

Hvad kendetegner logistikeksperterne? Virksomheder, der oplyser, at de ved, hvordan deres egen logistik skaber konkurrencemæssige fordele, kaldes i rapporten logistikeksperter. Her er fem faktorer, der adskiller logistikeksperterne fra resten af virksomhederne i undersøgelsen. 1 Har en logistikansvarlig i en ledende stilling 64% Logistikeksperter Logistikeksperter Ikke eksperter 2 Har logistik som en del af den overordnede forretningsstrategi 87% Svarede ja Svarede ja 44% 47% Ikke eksperter 32 pct af respondenterne var helt enige i udsagnet: Vores virksomhed ved, hvordan vores logistikløsninger skaber konkurrencemæssige fordele for os. Denne gruppe kaldes i rapporten logistikeksperter. Fem faktorer, der kendetegner logistikeksperterne, er, at de i større udstrækning har en logistikansvarlig i en ledende stilling, har logistik som en del af den overordnede forretningsstrategi, oplyser, at hovedtransportøren kan hjælpe med at udvikle aktiviteter og strategi inden for logistik og transport, måler flere KPI er og har en strategisk eller operativ relation til hovedtransportøren. Vi tror, at en tættere dialog med hovedtransportøren gør det nemmere at optimere ens egen logistik. Større viden gennem dialog gør det nemmere at vælge de rigtige KPI'er, som knytter logistikken sammen med forretningen, så det bliver nemt at følge op i ledelsesgruppen, siger Katrin Berg, kommerciel chef i PostNord. I forbindelse med arbejdet med Nordisk Logistikbarometer 2016 har flere af de interviewede nævnt betydningen af dialog mellem forskellige funktioner i en virksomhed. Mats Rignell, VP Supply Chain i Atlas Copco, understregede betydningen af forretningsmæssig kommunikation mellem den logistikansvarlige og ledelsesgruppen. Petri Ventelä, logistikchef i Gina Tricot, lagde vægt på god kommunikation og dialog mellem logistik, indkøb og marked. Det er vores teori, at man lettere opnår dialog og helhedssyn, når logistikken er en del af den overordnede forretningsstrategi, og når der sidder en logistikansvarlig i ledelsesgruppen, siger Katrin Berg. At have en logistikansvarlig i ledelsesgruppen gavner dialogen i virksomhedens forskellige funktioner og i forbindelse med kravspecifikation til logistikleverandører, siger Jörgen Olsson. Det fremgår af undersøgelsen, at logistikeksperterne både arbejder tættere sammen med deres hovedtransportør end andre virksomheder og i højere grad mener, at hovedtransportøren kan hjælpe med at udvikle deres strategier inden for logistik og transport. Derfor kan vi antage, at logistikeksperterne også er bedre til at udnytte hovedtransportørens kompetencer, siger Katrin Berg. 14 Nordisk Logistikbarometer 2016/2017

3 Oplyser, at hovedtransportøren kan hjælpe med at udvikle aktiviteter og strategi inden for logistik og transport Kan udvikle strategien 4 Har en strategisk eller operativ relation til hovedtransportøren Har en strategisk relation Med strategisk relation menes arbejder tæt sammen med hovedtransportøren om at forbedre begge virksomheders konkurrenceevne via fælles, strategisk udviklingsarbejde. 69% 36% 32% 16% Logistikeksperter Ikke eksperter Enig Logistikeksperter Ikke eksperter Kan udvikle aktiviteterne Har en operativ relation Med operativ relation menes samarbejder med hovedtransportøren om at opnå/forbedre KPI/måltal. 73% 40% 44% 34% Logistikeksperter Ikke eksperter Enig Logistikeksperter Ikke eksperter 5 Måler flere nøgletal Logistikeksperterne måler i gennemsnit 27 pct. flere KPI'er end resten af virksomhederne i undersøgelsen. Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 15

Resumé Om undersøgelsen Undersøgelsen Nordisk Logistikbarometer 2016/2017 blev gennemført i januar-april 2016 og blev besvaret af logistikkøbere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Virksomhederne kommer primært fra detailhandlen og underliggende brancher, transport, industri, produktion og andre brancher. Logistik som konkurrenceparameter De fleste af respondenterne oplyser, at de har et billede af, hvordan logistikken bidrager til deres egen konkurrenceevne. Logistik som en del af forretningsstrategien I alt svarer 59 pct. ja på spørgsmålet om, hvorvidt logistikken er en del af virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Det er en stigning på 7 procentpoint siden 2014. Logistikansvarlig i en ledende stilling 50 pct. oplyser, at de har en logistikansvarlig i en ledende stilling. Detailhandlen er den branche, hvor flest svarer ja på spørgsmålet. Valg af logistikpartner De fem vigtigste faktorer ved valg af logistikpartner er leveringskvalitet, priser og betingelser, omkostningseffektive løsninger, tilgængelighed og branchekundskab. Relationen til hovedtransportøren Kun 21 pct. oplyser, at de har en strategisk relation til deres hovedtransportør, dvs. et tæt samarbejde om at forbedre begge virksomheders konkurrenceevne. Hovedtransportørens kompetencer Halvdelen af virksomhederne i undersøgelsen oplyser, at deres hovedtransportør har tilstrækkelig viden til at kunne hjælpe dem med at forbedre både aktiviteter og strategi inden for logistik og transport. Key Performance Indicators De fem KPI'er, der måles mest, er: kundetilfredshed, omkostningsreduktion, præcision, samlede transportomkostninger og forbedring af kundeservice. Konkurrenceevne Følgende faktorer betragtes som de vigtigste for at gøre virksomheden mere konkurrencedygtig: mere effektive processer, øget servicegrad over for kunder, samarbejde med de vigtigste/bedste kunder, overblik over hele værdikæden og større fleksibilitet med hensyn til at opfylde kundernes ønsker og behov. Ny teknologi De fleste af virksomhederne i undersøgelsen tror, at ny teknologi vil påvirke deres logistik og produkter. E-handel E-handel er langt mere almindelig i detailhandlen end i industrien, og tendensen ser ud til at fortsætte. Detailhandlen er også den branche, som i størst omfang tror, at e-handlen vil føre til øget konkurrence. Norden I alt svarede 54 pct. af virksomhederne i undersøgelsen ja på spørgsmålet: Tror du, at Norden bliver et vigtigere marked for din virksomhed i fremtiden? Hvad kendetegner logistikeksperter? Virksomheder, der oplyser, at de ved, hvordan deres egen logistik skaber konkurrencemæssige fordele, kaldes i rapporten logistikeksperter. Fem faktorer, der kendetegner logistikeksperterne, er, at de i større udstrækning har en logistikansvarlig i en ledende stilling, har logistik som en del af den overordnede forretningsstrategi, oplyser, at hovedtransportøren kan hjælpe med at udvikle aktiviteter og strategi inden for logistik og transport, måler flere KPI'er og har en strategisk eller operativ relation til hovedtransportøren.