Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk



Relaterede dokumenter
Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation

Samskabelse, Innovation og Netværksstyring Jacob Torfing

Afslutningskonference for Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach


New Public Governance sætter turbo på samarbejdsdrevet innovation

Samskabning af Innovative Løsninger på Wicked Problems: Platforme, arenaer og nyt lederskab

Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation

Samarbejdsdrevet Innovation i Offentlig-Private Partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Samarbejdsdrevet innovation i offentlig-private partnerskaber: Hvorfor og hvordan?

Ledelse af Samarbejdsdrevet Innovation i den Offentlige Sektor

Samarbejdsdrevet Innovation

Innovation Gennem Offentligt Privat Samarbejde: Hvorfor og Hvordan? Jacob Torfing

Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Samskabelse af kriminalpræventive. Jacob Torfing Roskilde School of Governance

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Ledelse af offentlig innovation

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Danske Erfaringer med at Styrke Offentlig Innovation Eva Sørensen og Jacob Torfing

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles ansvar

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Samskabelse Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan kan man samskabe politik? Jacob Torfing

Mission innovation: en tilstandsrapport. Eva Sørensen Leder af CLIPS Roskilde Universitet

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing

Samskabt Politik i Kommunerne

Hvad siger forskningen om drivkræfter og barrierer for innovation i kommunerne? Eva Sørensen Leder af forskningsprojektet CLIPS Roskilde Universitet

Nye Tider, Nye Skikke - Ny ledelse. Jacob Torfing FSD Årsmøde Crown Plaza, 23. Oktober, 2013

Samskabelse, Borgerdeltagelse og Politisk Ledelse

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

policy-innovationinnovation

Samskabelse, borgerdeltagelse og politisk ledelse

Samskabt Politik i den Almene Boligsektor

Aktører. Interaktion Samarbejde Innovation

Udvikling af Politikerrollen og det Politiske Lederskab

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

M E TA S T Y R I NG A F N E T VÆ R K, A K TØ R E R O G PRO C E S S E R. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

New Public Governance på Dansk: Innovation og ressourcemobilisering gennem samskabelse Jacob Torfing

Udviklingsstrategi 2015

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

15. januar 2018 Udvalget for Tværgående Politik

Kodeks for god ledelse

En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Eva Sørensen Roskilde Universitet Universitetet i Nordland

KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,

Konsulent og professionel værdiskaber

Samskabt Politikudvikling

Styring og Måling M Sundhedssystemet Mellem kontrol og blind tillid?

Samskabelse, Frivillighed og Frivilligledelse. Jacob Torfing Frivillighedskonference, 29. april, 2017

Innovationsledelse Årsmøde på Hotel Nyborg Strand april 2013

By og land spiller sammen. De 17 lokalområder i Ny Holbæk Kommune, lokaldemokrati og lokalstyring. Gisselfeld 14. Juni 2006

Offentlig Ledelse af Frivilliges Samproduktion af Velfærdsservice

Bæredygtighed og Facilities Management i kommunerne. Kirsten Ramskov Galamba Cand. Scient, Ph.d. studerende

KURSUS. MidtLab. Offentlig innovation på tværs - for innovatører i regioner og kommuner. Region Midtjylland. MidtLab

Kan kommunerne nyttiggøre videnskapitalen og skabe synergi gennem samarbejde på tværs?

GOD MØDELEDELSE. - det klassiske og innovative møde!

Kunden og de private virksomheder som aktører i ældreplejen

Hvad kræver industrirevolutionen 4.0 af ledelsen? V. Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen & Kommunaldirektør i Roskilde Kommune

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

6. SEMESTER FORUDSÆTNINGSGIVENDE STUDIEAKTIVITET 3

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Gør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening

Målrettet og integreret sundhed på tværs

En innovativ offentlig sektor, der skaber kvalitet og fælles f. Andersen Aarhus Universitet og KORA Debatoplæg g om dansk forvaltningspolitik

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/ Den politiske udfordring

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Mulighedernes Markedsplads Vi arbejder med vækst!

En Innovativ Offentlig Sektor, der Skaber Kvalitet og Fælles Ansvar Jacob Torfing

Innovationsenhed i Gentofte

Eva Sørensen Roskilde Universitet

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

Tendenser i politisk ledelse i kommunerne

Ny Politisk Arbejdsform i Svelvik

Strategier i Børn og Unge

Betydningen af social kapital for regional erhvervsudvikling et studie af et regionalt erhvervssamarbejde i Nordjylland

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Efter New Public Management: Ledelse af samskabelse Jacob Torfing

2017 STRATEGISK RAMME

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Projektbeskrivelse for forskningsprojekt om samarbejdsdreven innovation i den offentlige sektor

Samarbejdsdrevet innovation

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Innovationens syv cirkler. Skab klarhed over virksomhedens innovationspotentiale

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

2. partnerskabsmøde fredag d. 29. november

Strategiplan

Urban Innovation Aarhus

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.

Transkript:

Veje til udvikling af bio-økonomien: Innovation, samarbejde og netværk Jacob Torfing Roskilde Universitet Aarhus, 11. marts, 2015

Fokus påp offentlig innovation Innovation har længe l været set som kilde til økonomisk vækst v i den private sektor Offentlig innovation har derimod været v set som en begrebslig modsætning Men faktisk er den offentlige sektor er langt mere dynamisk og innovativ end sit rygte

Tre stærke innovationsfortællinger Den gode: Vi har høje h ambitioner: Danmark uden affald Den onde: Vi står r overfor et stort antal wicked problems: flere biologiske grænser overskredet Den grusomme: Vi står r i et krydspres mellem stigende krav og knappe ressourcer: løse miljøproblemer uden at det koster og helst med gevinst

Ny innovationsdagsorden Den offentlige sektor skaber masser af innovation,, men innovationsindsatsen er episodisk og beror påp tilfældigheder ldigheder: Nye tekniske muligheder Skandaler og negativ omtale Tidsbegrænsede eksperimenter Nye lederes heroiske indsats Behov for en ny innovationsdagsorden: Innovation skal gøres g til en permanent og systematisk aktivitet

Hvad er innovation? Innovation kan defineres som udvikling og realisering af nye ideer Mere end en løbende forbedring og mindre end en radikal transformation Innovation er en trinvis forandring Innovation i højdespringsteknikh Saksespring (1,59 m.) Eastern Cut-off (1,75 m.) Western Roll (2,00 m.) Fosbury Flop (2,07 m.)

Innovation involverer et brud Innovation er forandring, men ikke al forandring er innovation Kun forandring, der bryder med gængs g praksis og vante forestillinger, er innovation Kilden til innovation er ikke afgørende: Ligegyldigt om innovation stammer fra en opfindelse eller fra kopiering Hvis noget er nyt i den kontekst, hvor det tages i anvendelse,, sås er det innovation

Innovationshelte De sidste 20-30 år r har den offentlige sektor ledt efter sine særlige s innovationshelte: Politikere Offentlige ledere Private udbydere Medarbejdere Brugere Det er imidlertid sjældent ldent, at offentlig innovation skabes af en enkelt aktør Innovation er en holdsport!!!

Samarbejdsdrevet innovation Alle dele af innovationsprocessen kan styrkes gennem samarbejde, defineret som en konstruktiv bearbejdning af forskelle Samarbejde skaber bedre problem- forståelse, større iderigdom, gensidig læring, l og fælles f ejerskab Samarbejdsdrevet innovation er den eneste metode der sikrer: at det er evnen til at bidrage til innovation og ikke institutionelle og organisatoriske grænser nser,, der bestemmer kredsen af innovatører

Metoder til samarbejdsdrevet innovation Rum uden for men tæt t t påp driften hvor medarbejdere påp kryds og tværs og i dialog med eksperter og brugere udvikler og tester prototyper direkte i driften Partnerskaber der bringer offentlige og private parter sammen med henblik påp at udnytte komplementære ressourcer og dele gevinst/risici Styringsnetværk rk der bringer relevante og berørte rte parter sammen med udgangspunkt i deres gensidige afhængighed

Metastyring af styringsnetværk rk Gevinsterne ved netværksstyring kan maksimeres og problemerne minimeres gennem en bevidst styring af selvstyrende styringsnetværk rk = metastyring Metastyring Metastyring defineres som forsøg g påp at forme og påvirke p styringsnetværk rk uden at falde tilbage påp traditionelle former for hierarkisk styring

Metastyringens værktv rktøjskasse 1. Netværksdesign: hvem skal være v med, hvad er formålet og hvordan netværket arbejde og serviceres? 2. Mål l og rammestyring: hvilke politiske, økonomiske og diskursive rammer skal gøres gældende? g 3. Processtyring: hvem skal aktiveres, hvilke input er der brug for, hvordan kan konflikter løses, l og hvordan sikres fremdrift og målopfyldelse? m 4. Netværksdeltagelse: hvordan kan dagsordenen, løsningsmulighederne l og beslutningspræmisserne påvirkes?

Hvem kan metastyre? In princippet alle dem, der besidder NATO-ressourcer: Nodality: Være en centralt placeret aktør r med mange kontakter Authority: Være en aktør r de andre respekterer og lytter til Treasure: Være i stand til at smøre hjulene og betale regningen Organisation: Kunne reflektere over og intervenere i netværket