Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 / 2011-2012 Projekttitel Anvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland Medvirkende skoler/institutioner Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium Projektnummer 128675 Projektperiode Januar 2011 til juni 2012 Kontaktperson Gitte Tilling, Sankt Annæ Gymnasium gt@sag.dk 1
1) Summary. Projektet bestod i et samarbejde mellem tysk og en række naturvidenskabelige fag med henblik på anvendelsesorienteret undervisning og internationalisering. Målet med projektet var dels at give eleverne et nuanceret billede af det moderne Tyskland, dels at vise dem, at de kan bruges deres sprogkundskaber til at studere eller arbejde inden for naturvidenskabelige fag i Tyskland. 2) Projektets formål og baggrund. Baggrunden for projektet var et ønske om at vise eleverne, at Tyskland er langt fremme inden for områderne økologi og bæredygtig byudvikling; det er ikke emner, der traditionelt optræder i tyskundervisningen på STX. Vi ønskede at vise de naturvidenskabeligt interesserede elever, at de også kan gøre brug af deres tyskkundskaber inden for andre fagområder, og at sprogfaget dermed også er praktisk anvendeligt i forhold til deres videre uddannelse og senere fremtidsmuligheder. Vi ønskede at tage eleverne med til Tyskland og på stedet arbejde med forskellige aspekter af økologi og bæredygtighed. Rammen for projektet var Freiburg (Baden- Württemberg), der er kendt for at være en by med en udpræget miljøpolitik. I Freiburg ligger bydelen Vauban, som er blevet verdensberømt på de bæredygtige principper, byen er bygget ud fra. Her kom fagene naturgeografi, fysik og biologi i spil. Desuden har vi gennem projektet opbygget kontakt til en økologisk vinbonde i Freiburg (Jörg Scheel), og eleverne har i et samspil mellem biologi og tysk arbejdet med økologisk vindyrkning. 3) Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser. Teoretisk har vi støttet og til teorierne om CLIL, Content and Language Integrated Learning et begreb, som blev skabt af David Marsh og Anne Maliers i 1994. Hovedtanken bag CLIL er, at eleverne undervises i et andet fag end sprogfaget på det fremmedsprog, de skal lære. På den måde opbygges naturligt et (tysk) ordforråd inden for det andet fag (fx naturgeografi / biologi). Vi støttede os i vores arbejde til rapporter fra Goethe- instituttet, hvor tysk som fremmedsprog har været anvendt til undervisning i bl.a. fysik og biologi i Polen. Ud fra disse rapporter opbyggede vi en række forløb med metoder fra CLIL. Et centralt punkt her var kombinationen af det visuelle (billeder, film) og de gloser, eleverne skulle lære. Målet var, at eleverne dels skulle blive i stand til at forstå ubearbejdet tysk materiale om bæredygtighed og økologi, dels at de selv skulle kunne formidle viden om disse emner på tysk. Eleverne skulle i et AT- forløb mellem tysk og biologi selv producere økologisk vin og i den forbindelse fremstille en film om vinproduktion på tysk; filmen skulle (fiktivt) indgå i en undervisningsserie for børn og unge. I denne sammenhæng skulle eleverne altså selv på tysk gøre rede for de biologiske processer. Som optakt til emnet så vi film på youtube og lavede gloseøvelser med billeder af fx gærrør, kolbe, vandbad osv. 2
4) Medvirkende lærere og deres hovedopgaver. Projektet har været et samarbejde mellem Sankt Annæ Gymnasium og Det frie Gymnasium. Fra Det frie Gymnasium har følgende lærere deltaget: Christian Dines Miemietz (tysk/hist.) + Morten N. Hasselbalch (naturgeografi/samfundsfag). Fra Sankt Annæ Gymnasium: Gitte Tilling (tysk), Ulrik Brasch (biologi/idræt) + Tomas Westh Nørrekjær (naturgeo./hist.). Gitte Tilling har været tovholder på projektet og har bl.a. stået for kontakten til vores samarbejdspartnere i Freiburg. 5) Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb. I den indledende fase mødtes vi 5 lærere og holdt oplæg for hinanden om emnerne set ud fra hver vores faglige profil. I den forbindelse udarbejdede hver lærer en række problemstillinger, som kunne anvendes som tilgang til emnet. De overordnede emner var bl.a.: 1. Naturgrundlaget i Baden- Württemberg. 2. Freiburg: bydelen Vauban. Udnyttelsen af alternativ energi mm. 3. Freiburg: økologisk vindyrkning i forhold til Freiburgs geografiske placering. 4. Freiburg: Schauinsland. Landskabet og dets muligheder. 5. Herrmannsdorfer Landwerkstätte (Bayern): økologisk landbrug. Undervejs diskuterede vi projektet med vores eksterne vejleder og deltog i et par af projektets seminarer. Efter den indledende fase rejste vi i foråret 2012 på 3 dages studietur til Freiburg og Bayern og udviklede her en række undervisningsforløb. (Vi besluttede her, at afstanden mellem Freiburg og Glonn i Bayern var for stor til, at vi vil besøge dette økologiske landbrug igen). I den næste fase underviste vi i disse forløb på de to skoler, dels i tysk, dels i AT (se punkt 3). I den afsluttende fase deltog 17 elever fra forskellige klasser på SAG i en studiekreds med udgangspunkt i tysk, biologi og naturgeografi. Studiekredsen blev afsluttet med en studietur til Freiburg foråret 2013, hvor eleverne bl.a. besøgte Vauban og vinbonden Jörg Scheel. 6) Anvendte medier og IT- værktøjer. I glosearbejdet benyttede vi bl.a. programmet www.quizlet.com. Det var desuden en stor hjælp at se videoer på www.youtube.com om vinproduktion i forbindelse med opbygningen af elevernes ordforråd. Produktet i det tidligere nævnte AT- forløb var en film under titlen Wein machen. Eleverne 3
skulle i den forbindelse arbejde fokuseret med formidlingen af det naturvidenskabelige stof på tysk. Filmen blev efterfølgende oploadet på youtube og var således tilgængelig for andre tyskhold på skolen. 7) Projektets hovedresultater og konklusioner. Hovedresultatet er, at vi kan skabe interesse for Tyskland og det tyske sprog hos en gruppe elever, som ellers primært interesserer sig for naturvidenskab ved at arbejde med tværfaglige projekter mellem tysk og naturvidenskab. Sprogligt orienterede elever får udvidet deres syn på, hvad arbejdet med fremmedsprog kan indebære, og alle elever får et mere nuanceret syn på det moderne Tyskland. Gennem den anvendelsesorienterede undersvisning skabes et klart mål med indlæringen, hvilket helt tydeligt motiverer eleverne. Der var fra starten et mål med indlæringen af gloser og det naturvidenskabelige stof, og produktet (filmen) var et meget konkret produkt. Vi holdt en reception i forbindelse med fremvisningen af filmene, og det var en succesoplevelse for mange af de svagere elever at have produceret en naturvidenskabelig film på tysk. Denne oplevelse skabte lyst til at arbejde mere med faget tysk efter projektets afslutning. Det var desuden af stor betydning for eleverne at komme til en del af Tyskland, som de ikke kendte på forhånd, og at arbejde med emner i tysk, som lå uden for de traditionelle emner på stx. Det var i øvrigt vores erfaring, at et projekt af denne art kræver, at alle involverede lærere til en vis grad sætter sig ind i de andre kollegers fag fx at de naturvidenskabelige lærere har mod på at anvende gloser og (kortere) formuleringer på fremmedsproget. For mange kræver det en særlig indsats, når det drejer sig om andet fremmedsprog. Samtidig åbner det op for en række spændende fælles projekter og nye emner. 8) Hvad kan andre bruge umiddelbart (nye forståelser, forslag til øvelser, etc.)? Vi kan kun opfordre andre fremmedsprogslærere til at prøve at arbejde sammen med de naturvidenskabelige fag på baggrund af CLIL- teorierne. Det kræver ikke større teoretisk indsigt, men en særlig indsats i arbejdet med gloseindlæringen samt tilegnelse af dele af kollegernes stof. Det er vigtigt, at der er tale om fagligt stof, som eleverne skal anvende i praksis enten i forbindelse med et givent produkt eller i forbindelse med et besøg i det pågældende land. 4
9) Planlagt vidensdeling/vidensspredning. I sensommeren udkommer på Gyldendal en lærebog i tysk med titlen Greif zu. Det er bl.a. Gitte Tilling og Christian Miemietz, der står bag udgivelsen. I denne lærebog indgår kapitlet Ökologisch. Biologisch. Gut, der er blevet til i forbindelse med dette projekt. Det betyder, at tysklærere i hele landet kan få glæde af materialet. I dette kapitel er der bl.a. en artikel om den bæredygtige bydel Vauban og om økologisk landbrug. Der er en lang række opgaver til teksterne. Desuden har vores naturvidenskabelige kolleger udarbejdet en række problemstillinger i tilknytning til projektet samt litteraturhenvisninger til de enkelte delemner. Det er planen, at en beskrivelse af projektet samt disse henvisninger til anvendelig litteratur om emnet og mulige problemstillinger lægges på emu, så det bliver tilgængeligt for fagkolleger. Derudover har vi naturligvis hver især holdt oplæg om projektet på vores respektive skoler, således at andre kolleger på skolerne også har glæde af projektet. 10) Evaluering og forslag til forbedring og/eller opfølgende projekter. Midlerne fra UVM gjorde det muligt at udvikle samarbejdet mellem tysk og naturvidenskab, og projektet har uden tvivl skabt en helt anden forståelse for tyskfaget hos de naturvidenskabeligt interesserede elever. Vi ramte bl.a. en gruppe af drenge, som er stærke i fysik, men har været svage i tysk. De fik interesse for tysk, da de kunne bruge kompetencer fra andre fag i projektet. En del elever har efterfølgende givet udtryk for, at de har fået lyst til at studere i Tyskland efter studentereksamen pga. dette projekt. Det er en helt basal erfaring, at fremmedsproget kan bruges i en konkret situation i landet, som fx i forbindelse med vores besøg hos den økologiske vinbonde, hvor eleverne kunne diskutere vindyrkning med bonden. En del af eleverne har efterfølgende aftalt med vinbonden, at de skal deltage i vinhøsten til efteråret. På SAG gentager vi studiekredsen + turen til Freiburg i det kommende skoleår, og på begge skoler planlægger vi også i det kommende skoleår at arbejde med emnerne økologi og bæredygtighed både i tyskundervisningen og i tværfakultære AT- forløb. 5