USA og uran i Iran og Indien

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET USA og uran i Iran og Indien En analyse af USA's udenrigspolitiske respons på udviklingen af Iran og Indiens atomprogrammer Christine Søby Nr. 276/2010 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 276/2010 USA og uran i Iran og Indien Christine Søby ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade København K pkv@samf.ku.dk

3 Abstract ThisthesissetsouttoexplainthedifferencebetweenthesecuritypolicyoftheUnitesStates onthedevelopmentsiniranandindia snuclearprograms. Thisisdonewithaparticularfocusonthelast15yearsandmoreespeciallyonthecongress passing of the Indo American Nuclear Deal and the newest round of American sanctions on Iran. BasedonananalyticalmodelderivedfromneoclassicalrealismIthusarguethattheUnited States security policy on Iran and India cannot be explained solely in terms of the external strategicenvironment. I argue that in order to explain the main driving factors and causal mechanisms behind the United States foreign policy responses to the developments in Iran and India s nuclear programmesonehastotakebothstructural,regionalanddomesticfactorsintoconsideration. MyfindingssuggestthattheUnitesStatesinthesetwocaseshasbaseditssecuritypolicyon: 1)TheAmericanforeignpolicyelite sthreatassessmentofiranandindia, 2)ThegeographiclocationofthetwostatesandtheUnitedStatesgeostrategicgoalsintheir respectiveregionalsecuritysystems And3)thetwostatesscoresonthevariables typeofpoliticalsystem, richnessofresources and thedegreeofconsensusontheforeignpolicyelite sthreatassessment. More specific I use Steven E. Lobell s neoclassical realism model to structure and focus my analysis. OneofLobell scentralassumptionsisthattheforeignpolicyelitebasesitsthreatassessment on the developments in each of the factors, which all together yields a states amount of aggregatecapabilities notonthedevelopmentofthestatesaggregatecapabilities. On the basis of this assumption I form a specific hypothesis and reach the conclusion, that Lobell sassumptionfitsintheiranianandindiancase.ifurtherconcludethattheinclusionof Lobell smodelhasenabledmetogiveabetteranswertotheprojectsresearchquestion. 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Indledning og problemformulering Projektets struktur Metode Videnskabsteoretisk udgangspunkt Forskningsstrategi Dataindsamling Kildekritik Analysestrategi Selektionafcases Teori teorivalg Anvendteteorier Waltz sneorealisme Neoklassiskrealisme StevenE.Lobellsneoklassiskerealismemodel Operationaliseringafteorien Unipolaritet Strukturoghegemoni 24 4.Analyse USA sresponspåudviklingenafindienogiransatomprogrammer Indien Iran Delkonklusion DetstrukturelleognationaleudgangspunktforUSA sudenrigspolitik Detstrukturelleudgangspunkt USAsomunipol 31 3

5 Wohlforthstredynamikkerunderunipolarite USA sudenrigspolitikunderunipolaritet DetnationaleudgangspunktforUSA sudenrigspolitik AnvendelseafStevenE.Lobellsneoklassiskemodel Aggregeredekapabilitetsniveauerversusdeenkeltevariable Indien Iran Opsummering Delkonklusion Trusselsvurdering,konsensusogdenudenrigspolitiskeelites handlerum Denamerikanskeudenrigspolitiskeelites trusselsvurdering aIndien bIran Gradenafkonsensusikongressenomden udenrigspolitiskeelitestrusselsvurderingaf henholdsvisindienogiran aIndien bIran BetydningenafkonsensusomdenudenrigspolitiskeelitestrusselsvurderingforUSA s udenrigspolitikidetocases Indien Iran Delkonklusion konklusion 50 6.Perspektivering Teoretiskperspektivering Perspektiveringafprojektetstocases.53 7.Litteraturliste..55 4

6 1.Indledning 1.1Indledningogpræsentationafproblemformulering USA har siden Sovjetunionens sammenbrud været den eneste supermagt på globalt plan (Wolhforth,1999).USAerderforogsådenstat,hvisudenrigspolitikharhaftstørstindflydelse påudviklingeniinternationalpolitikdesidstetyveår(hansen,2006:5;kjær,2008:40).det er således en forudsætning for enhver, der ønsker en bedre forståelse af udviklingen i internationalpolitikattilegnesigindsigti,hvordanamerikanskudenrigspolitikfastlægges. I nærværende projekt vil USA s udenrigspolitiske respons på udviklingen af henholdsvis Irans og Indiens atomprogrammer blive undersøgt. Iran og Indien er valgt på baggrund af det tilsyneladende paradoks, at USA om end implicit har accepteret Indiens udvikling af atomvåben til trods for, at New Delhi ikke har underskrevet den internationale ikke-spredningstraktat Nuclear Non- proliferation Treaty (NPT), medens Iran, der har underskrevet traktaten, bliver stadigt strengere sanktioneret på grund af udviklingen i sit atomprogram. De to cases er yderligere interessante på grund af deres aktualitet og indbyrdes påvirkning. Her tænkes på, at USA og Indien i 2008 vedtog en kontroversiel samarbejdsaftale på atomområdet og at USA i foråret 2010 har vedtaget nye amerikanske sanktioner mod Iran (CNN, 2010a: 1-2; Carranza, 2009: 136). Derudover har USA presset på for at få indført en fjerde runde af FN-sanktioner mod Iran (With, 2010b: 8-9). Det amerikanske ønske om at lægge øget pres på Iran har bl.a. medført, at USA har truet Indien med at aflyse ovennævnte atomaftale, hvis ikke New Delhi støttede op om USA s krav om nye FN-sanktioner (BBCNews, 2006: 1-2). På baggrund af ovenstående er projektets problemformulering: Hvorforsermansåforskelligeudenrigspolitiskereaktionerogstrategierfraamerikanskside overforudviklingenafiransogindiensatomprogrammer? 5

7 Følgende arbejdsspørgsmål vil strukturere besvarelsen af projektets problemformulering: 1) Hvordan har USA reageret på udviklingen af Irans og Indiens atomprogrammer de sidste 15 år, særligt med fokus på USA s nuværende udenrigspolitiske strategi overfor de to stater? 2) Kan de faktorer og kausalsammenhænge, som Steven E. Lobell s neoklassiske realismemodel opstiller, bidrage til at forklare forskellen i USA s udenrigspolitiske reaktioner? 1.2 Projektets struktur I kapitel 2 vil projektets metode blive beskrevet, herunder det videnskabsteoretiske udgangspunktogprojektetsforsknings oganalysestrategi. I kapitel 3 begrundes valget af neoklassisk realisme og teorien præsenteres kort. Kapitlet afsluttesmedenoperationaliseringafstevene.lobellsneoklassiskerealismemodel. I kapitel 4 besvares arbejdsspørgsmål 1, om hvorvidt der har gjort sig en forskel gældende mht. USA s valg af udenrigspolitisk strategi overfor udviklingen af hhv. Irans og Indiens atomprogrammer Endviderebesvaresarbejdsspørgsmål2,omhandlendeihvilkengradinddragelsenafLobells model har bidraget til at besvare projektets problemformulering. Dette sker ved hjælp af to hypoteser,derudledespåbaggrundaflobellsneoklassiskerealismemodelikapitel2. I kapitel 5 følger en samlet konklusion og i kapitel 6 afsluttes projektet med en perspektivering. 6

8 2.Metode I kapitel 2 præsenteres først projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt i afsnit 2.1. Derefter redegøres der for den valgte forskningsstrategi i afsnit 2.2. Overvejelser angående dataindsamlingogkildekritikomtalesiafsnit2.2.1og Kapitletafsluttesmedafsnit2.3.og2.4omhandlendehenholdsvisprojektetsanalysestrategi ogovervejelserangåendecaseselektion. 2.1.Videnskabsteoretiskudgangspunkt Projektet tager videnskabsteoretisk udgangspunkt i modificeret 1 kritisk positivisme og baseresderforpåenrationalistisk 2 ontologi,hvorsocialefænomenerbetragtessomvirkelige ogobserverbare. Epistemologisk medfører mit videnskabsteoretiske udgangspunkt, at virkeligheden kan erkendes gennem observationer af udsagn og handlinger og studeres uden påvirkning af forskerenstankerogideer(ankersborg&wattboolsen,2009:131).endvidereantagesviden at være objektiv og almengyldig, dvs. der kan opstilles universelle eller generelle teorier og hypoteser(ankersborg&wattboolsen,2009:137). Formåletmeddetteprojektereksplorativt 3 ogdervilbliveopstilletogappliceretteoretiske argumenterietforsøgpåatopnåenbedreforståelseafogforklaringpådevigtigstedrivende faktorer og kausalmekanismer bag udformningen af USA s udenrigspolitiske respons på udviklingenafhenholdsvisiransogindiensatomprogrammer. 1 Tilgangenermodificeret,fordidetprimærefokusikkeeratverificereellerfalsificereteorier menistedetpåatundersøge,hvorvidtteoriernebesidderdenstørstmuligeforklaringskraft (Sørensen,2008:27;George,1994;Tellis,1996). 2 Andrestederbetegnesdettesomen objektivistisk ontologi(kjær,2008:8). 3 hvilket vil sige, at jeg ønsker at forklare de udvalgte cases og ikke f.eks. at nå frem til normativevurderingerafdem. 7

9 2.2Forskningsstrategi Minmetodeerhypotetiskdeduktiv,dajegudfradenvalgteteoriopstillerspecifikkehypoteser (Bryman,2001:8).Detteimplicerer,atteorienharpåvirketvalgetafempiri,hvilketmedfører en risiko for, at andre faktorer af betydning er blevet negligeret pga. den teoretiske forforståelse.jegvurdererimidlertid,atinddragelsenafteorivilstyrkesnarereendforringe kvalitetenafmitprojekt,idetteorienermedtilatskærpeminanalysevedatstrukturerede undersøgteobservationerienteoretiskreferenceramme(andersen,1997:71). Iprojektetvilcasestudietilgangenblivebenyttetsomforskningsstrategi(George&Bennett, 2004; Van Evera, 1997). Tilgangen er valgt, fordi den er velegnet til at generere viden om, hvilkeforholdellerkausalsammenhænge,dergørsiggældendeimellemvariable 4 (Johnson& Reynolds,2008: ). Endvidereerstudietkomparativt,idetbetydningenafuafhængigeogintervenerendevariable og kausalsammenhænge imellem disse undersøges i to cases, med henblik på at opnå en bedreforståelseaf,hvadderharbetingetusa svalgafforskelligeudenrigspolitiskestrategier overforiranogindien(andersen&bureau,2007). Daprojektetsformåleratgiveethelhedsindtrykafhvilkeforskelligefaktorer,somharhaft væsentligbetydningforusa svalgafstrategiiprojektetstocases,snarereendatundersøge en enkelt variabels betydning, benyttes den kontekstorienterede og ikke variabelorienterede tilgang til komparative case studier (Andersen & Bureau, 2007: ). Denoftestrejstekritikimodcasestudierer,atderesresultaterikkekangeneraliserestilandre casespåsammemådesomresultateropnåetvedundersøgelser,derinddrageretstortantal repræsentativecasesfordenpågældendepopulation(vanevera,1997:49 55).Detmedfører således en svækkelse af projektets eksterne validitet, at konklusionerne ikke kan generaliseres direkte. Ved at behandle de valgte cases som tilhørende den samme type af fænomen, bliver det imidlertid muligt at sige noget generelt om den undersøgte type 4 Casestudierersåledesnyttige,nårformåleteratundersøgehvorforetbestemtresultat udmøntersig. den 8

10 fænomen 5 (George,1979:45 48).Pådennemådekanprojektet,hvisdetsammenlæggesmed casestudier,derbehandlersammeproblemstilling,bidragetilatskabenygenerelvidenom denundersøgtetypeafcases 6 (George&Bennett,2004:110;Mouritzen,1997:2) Dataindsamling Jeg har fravalgt at indsamle primære data i form af interviews eller spørgeskemaundersøgelser, da de aktører, som er i fokus, er udenfor min sandsynlige rækkevidde 7. Projektetbliverfølgeligsærligudsatift.oversetbiasideanvendtekilder 8,hvilketforringer den eksterne validitet af mine konklusioner. Dette er forsøgt imødegået ved, at benytte primærekilder,hvordetharværetmuligtf.eks.,iformaftalerogofficielledokumenter.der erdoghovedsageligtbenyttetsekundærekilderiformafbøgerogartikler Kildekritik Jegharbestræbtmigpåatskaffesekundkilder,derbyggerdirektepådekilder,somjegikke selv har haft adgang til (Anderksborg, 2007: 57). Derudover har jeg benyttet så mange af hinanden uafhængige kilder som muligt, da dette kan være med til mindske risikoen for oversete bias og dermed styrke validiteten af mine konklusioner (Ankersborg, 2007: 38, George&Bennett,2004:99 105). 5 HerUSA svalgafudenrigspolitiskresponspåudviklingenafandrestatersatomprogrammer. 6 Detteerigenafhængigtaf,hvorpræcistogkompletklassenafcases,dergeneraliserestil,er defineret(george&bennett,1004:110). 7 Hertænkespådenamerikanskeudenrigspolitiskeeliteogkongresmedlemmer.Deterbåde geografiske, økonomiske og tidsmæssige barrierer, samt adgangen til de relevante aktører, derharfåetmigtilatfravælgedisseformerfordataindsamling. 8 Jegvilinedenståendeafsnitomkildekritikkommenærmereindpådetteogredegørefor, hvadjeghargjortforatimødegådennetypefejl. 9

11 2.3Analysestrategi Analysen er udformet med udgangspunkt i kravene til en struktureret fokuseret sammenligning og analysemetoden process tracing (George & Bennett, 2004: 67 72, , ). Sammenligningen af projektets to cases bliver struktureret ved opstille klare krav til dataindsamlingen jf. ovenstående forskningsdesign, mens den bliver fokuseret ved, at der stillesdesammespørgsmåltilbeggecases 9 (George&Bennett,2004:67 72).Vedatsikreat projektet lever op til kravene for en struktureret fokuseret sammenligning øges mine konklusionersvaliditet,reliabilitetogtransperens(george&bennett,2004:90 91, ). Analysemetoden process tracing ersærligtvelegnetvedkomparativecasestudier(andersen &Burau,2007:52.Denkandefineressom thetracingofany 10 causalprocessbywhichinitial conditions are translated into outcomes (Van Evera, 1997: 52). Dette er netop, hvad projektets arbejdsspørgsmål 2 sigter mod, hvorfor proces tracing er velegnet som analysemetodeidetteprojekt. Endelig har process tracing den fordel, at metoden styrker mine konklusioners eksterne validitet(george&bennett,2004:217). 2.4Selektionafcases Case studier kritiseres ofte for at være særligt udsatte for selection bias, fordi man i casestudierikkeindsamlerdataometstortantalrepræsentativeindividerellerenhederfra enbestemtpopulation 11 (George&Bennett,1997:22 24).Mangekvantitativeforskereanser 9 Seoperationaliseringsmatricenside Processtracing kanogsådefineresmeresnævertsom Thedecisionprocessbywhich variousinitialconditionsistranslatedintooutcomes (George&McKeown,1985:35).Jeghar valgtstephanvaneverasdefinition,dadetikkeerforklaringenafenbeslutningsproces,der erprojektetsformål. 11 Modsatkvantitativestudier,hvorcasenesrepræsentativitettillæggesstorvægt.Formålet medkvantitativestudiererimidlertidogsåofteatundersøge,hvordanenårsagellervariabeli gennemsnitbidragertilopnåelsenafenbestemteffektindenforenbestemtpopulation.den 10

12 især udvælgelse af cases på den afhængige variabel som forringende i forhold til undersøgelsernes metodiske kvalitet, da dette kan medføre trunkering 12. Derudover kritiseres udvælgelsesmetoden for at øge sandsynligheden for, at forskeren kommer til at forudbestemme studiets konklusioner pga. en teoretisk genereret forforståelse (Collier & Mahoney,1996:61;King,Keohan&Verba,1994,129,137). Jegharimidlertidvalgt USA sudenrigspolitiskeresponspåudviklingenafiransogindiens atomprogrammer projektetstocasespådenafhængigevariabel,daforskeresombenytter sig af case studie metoden argumenterer for, at caseudvælgelse på den afhængige variabel ikkebørafvisespåforhånd(george&bennett,1997:23). Stephan Van Evera opstiller således følgende 3 krav til, hvornår det er metodisk forsvarligtatudvælgecasespådenafhængigevariabel: 1) Når det er muligt at sammenligne data fra ens cases med et gennemsnit eller en gennemsnitligsituation, 2)hvisderertilstrækkeligstorvarianspåvariablenetil,atderkanforetagesmangewithincasekongruensundersøgelser 13 3) hvis de valgte cases er datarige nok til at proces tracing kan benyttes som undersøgelsesmetode(vanevera,1997:47). kvalitativetilgangsigesderfornormaltatfølgecauses of effects tilgangen,menskvanitative studieralmindeligvisfølgereffects of causes tilgangen(bennet&elman,2006:457). 12 Trunkeringerenformforfejlmålafenkorrelationmellemvariableienregressionsanalyse (Collier&Mahoney,1996:61).Jegbenytterimidlertidhverkenintuitivellerstatistisk regressionsanalyseinærværendeopgave,hvorforjegserbortfradennekritik. 13 Ien Within casekongruensundersøgelse undersøgerforskeren,omdererkongruens imellemdeværdier,somvariableneideanalyseredesubcasesantager.detbliversåledes undersøgt,omvariablenescorerensellerforskelligeværdierideanalyserededeleafden case,derlavesetsinglecase studieover(vanevera,1997;58). 11

13 Jeg vurderer, at projektets cases har tilstrækkeligt med data til, at proces tracing kan anvendes som analysemetode, hvorfor udvælgelsen af dem på den afhængige variabel metodiskkanforsvares. Derudoverharjegvalgtminetocasespådenafhængigevariabel 14,fordiprojektetsformåler eksplorativt.detteskyldes,atdeterenforudsætningforatkunneidentificeredeuafhængige ogintervenerendevariable,derharhaftbetydningforudfaldetpådenafhængigevariabel,at der er variation i sidstnævnte, da de uafhængige og intervenerende variable, der ikke varierer, når den afhængige variabel gør det, kan udelukkes som forklarende faktorer (Nørgaard,2007: ). Foratsikrevariationenidenafhængigevariabelerdervalgttoekstremecases.Derertaleom toekstremecasesidenforstand,atjegforventeratfindeenekstremforskelidenafhængige variabeliformafenmeget ikke accepterende udenrigspolitiskstrategifrausa ssideiden Iranskecaseogenmeget accepterende udenrigspolitiskstrategifrausa ssideidenindiske case 15. De uafhængige og intervenerende variable forventes også at antage forskellige og ekstremeværdier.udvælgelsenaftoekstremecaseseregnedevedstudier,dervilundersøge hvilkefaktorerogkausalmekanismer,derbetingerbestemteoutcomes,hvilketnetopersigtet meddetteprojekt(vanevera,1997:81;geroge&bennett,2004:31 32). Antallet af analyserede cases i projektet var oprindelig betinget af mit indledende puzzel præsenteret i afsnit Derudover er antal cases valgt på baggrund af projektets problemstiling, idet studier med få cases er bedst egnede til at besvare hvordan spørgsmål, hvilket netop er tilfældet i arbejdsspørgsmål 2, hvori det bl.a. undersøges om Lobells kausalmodelkanbidragetilatforklare,hvordanuafhængigeogintervenerendevariablehar påvirket USA s udenrigspolitiske respons i de to cases (Yin, 1994; Ragin, 2004; McKeown 1999;Munck,2004;Gerring2004;Nørdgaard,2007: ). 14 HerUSA sudenrigspolitiskestrategioverforudviklingeniandrelandesatomprogrammer. 15 Medekstremecasesmenesdersåledesikke,atselvecaseneerekstreme,menatdescorer ekstremeværdierpådenafhængigevariabel. 16 Deterikkeisigselvproblematiskatforskerenhareninteresseidecases,derudvælgestil etstudie.detafgørendeer,hvorvidtderogsåermetodiskbelægforatudvælgenetopdisse cases(king,keohane&verba,1994:40). 12

14 3.Teori I kapitel 3 argumenteres der for valget af en realistisk teori til besvarelsen af projektets problemformuleringiafsnit3.1. Iafsnit3.2præsenteresneorealismenogneoklassiskrealismekortihenholdsvisunderafsnit 3.2.1og DerefterintroduceresStevenE.Lobellsneoklassiskerealismemodeliafsnit Teorienoperationaliseresiafsnit3.4ogkapitletafsluttesiafsnit3.5medenkortredegørelse for det internationale systems nuværende strukturelle udseende og sikkerhedspolitiske dynamikker. 3.1Teorivalg Valget af teori har jf. afsnit 2.1 implikationer for et projekts videnskabsteoretiske udgangspunkt og metodiske valgmuligheder. Derudover har valget af teori betydning for, hvilkeaspekterafdenundersøgteproblemstilling,somkanbehandles(smith,2007:10 11). Jegvilderforiprojektetsperspektiveringikapitel6kommeindpåhvilkeandreteorier,der ogsåkunnehaveværetanvendttilatbesvareprojektetsproblemformuleringoghvilkeemner, disseteoriervillehaverettetfokuspå. Jegharvalgtatbenytteenrealistiskteori,dadetrealistiskeparadigmeerkendetegnetvedat fokuserepåmagtpolitik 18.USA svalgafhhv.en ikke accepterende elleren accepterende Neoklassiskrealismeogsåkaldetneotraditionelrealismebetegnerensamlingaflignende teorier. Der er således ikke tale om én neorealistisk teori. Dette hænger sammen med, at neoklassiskrealismeendnukunerenpræteori,idetneoklassiskrealismeikkekanopstilleen fuldstændig forklaring for udviklingen af udenrigspolitik, men i stedet kun identificerer hvilkefaktorer,derernødvendigeatinddrageiengodudenrigspolitiskanalysesamtbegrunder,hvorfornetopdissefaktorerervigtige(wivel,2002:444;schweller,2003: ). 18 Realismekanudoverenvidenskabeligteoretiskretningogsåbetragtessomenfilosofisk traditionmedrøddertilbagetildegamlegræsketænkere(wohlforth,2008:32;lebow,2007: 52 69).Magtogstræbenefteratsikresigendelafdeknapperessourcerharidennetradition altidværetdetcentraleomdrejningspunktforatforståmenneskersogstatersageren.enaf 13

15 strategi overfor Iran og Indien kan betragtes netop som et eksempel på magtpolitik (Wohlforth,2008:32). Denrealistisketraditionbindessammenaffølgende3antagelser 20 : 1) Menneskerbetragtersigselvogandreudfrahvilkegrupper,detilhører.Idagerden vigtigstegruppenational staten. 2) Statereregoistiskeogvilaltidkæmpeomdeknapperessourcer,derertilrådighed 21. Detinternationalesystemvilderforaltidværeprægetafkonfliktogmistillid,hvilket igen medfører, at stater ikke tør lade andre stater varetage vigtige funktioner. Det internationalesystemkarakteriseresderforsomet selvhjælpssystem.enhierarkisk organisering, som man ser i staterne, er derfor ikke muligt på globalt plan og det internationalesystemsorganiseringsprincipvilderforaltidværeanarkisk. 3) Magt er et fundamentalt træk ved politik, da der altid vil være stor ulighed mellem mennesker og senere stater, når først jæger samler samfundsstadiet er passeret (Wohlforth,2008:32 33;Schweller,2003: ). denklassiskrealismescentraleskikkelserhansmorgenthautalersåledesomrealpolitik,dvs. magtpolitiske argumenter som det, der skal være styrende for en stats udenrigspolitiske strategier,modsatf.eks.moralsomiliberalistiskeinternationalepolitikteorier(morgenthau, 1973: ). Neorealismen har også fokus på magtpolitik, men betragter det internationale systems strukturelle udformning og ikke menneskets natur som den forklarende variabel (Waltz,1988:40). 19 Hvorvidt USA accepterer en stats handling eller forsøger at tvinge en stat til at handle i overensstemmelse med amerikanske interesser, betragter jeg som et spørgsmål om, under hvilke omstændigheder og hvordan USA benytter sig af magtpolitik i sin udenrigspolitiske ageren. 20 Realismeneretafdemestbenyttedeparadigmerindenforinternationalpolitikteoriogder eksistererderformangeandrefremstillingeraf,hvadderbindertraditionensammen,f.eks. Gilpin(1996:7 8)ogDonnelly(2000:7 8)(Wohlforth,2008:32). 21 Dette antages også at gælde for mennesker, men da klassisk realisme lægger særlig stor vægtpånetopdenneomstændighed,mensneorealismenogsenereudviklingerafrealismen førstogfremmestharfokuspåstaterjf.ovenstående,erdetdem,jegvilfokuserepåidenne figur. 14

16 3.2Anvendteteorier IdetfølgendeafsnitvilførstWaltz sneorealismeogderefterneoklassiskrealismekortblive præsenteret,dastevene.lobellsmodelbyggerpådetteteoretiskegrundlag Waltz sneorealisme Kenneth Waltz lagde med hovedværket Theory of International Politics fra 1979 grundstenen til neorealismen som international politik teori. Neorealismen er en systemisk teori, da den alene fokuserer på det internationale systems strukturelle udformning, som afgøresafsystemetspolaritet(waltz,1979:73 74).Polaritetkandefineressåledes: polarity implies that within a definable system certain actors are so important that they constitute poles against which others have to respond.. Thus a polar actor is one wich is so importantthatitsremovalwouldalterthecontoursofthesystem (Evans&Jeffrey,1998: ). Waltz s hovedpointe er således, at det internationale systems strukturelle udseende er afgørendeforstaterneshandlemønstre 22. Det internationale systems organiseringsprincip antages jf. ovenstående figur at være anarkisk,hvilketmedfører,atstaternesprimæremålbliveratsikreegenoverlevelse 23 (Waltz, 1979: 105). Antagelsen om det internationale systems anarkiske struktur og dettes uforanderlighed er neorealismens væsentligste antagelse. Det er denne antagelse, der leder 22 HvorafgørendeenbetydningWaltztillæggerstruktureniforholdtilstaterneshandlen,er der uenighed om. Waltz s teori udlægges som deterministisk af eksempelvis Jackson og Sørensen, der skriver: Waltz s argument is at base a determinist theory in wich structure dictates policy (Jackson & Sørensen, 2007: 77). Andre f.eks. den neoklassiske realist Brian Rathbun betragter Waltz som inspireret af strukturelle funktionelle tilgange, men dog som ophavsmand til en teori, der ikke er deterministisk, idet Rathbun skriver: Waltz writes continuoslythatstructure disposes and constrains butdoesnotdetermine.(rathbun,2008: 305). 23 Detskalunderstreges,at anarkisk intetharmedkaosatgøremenkunhenvisertil,atderikke gør sig et hierarkisk organiseringsprincip gældende mellem staterne i det internationale system, sådansomdetertilfældetindenforstaterne(mearsheimer,2001:30). 15

17 Waltztilatbetragtestaterne,somfangetietsikkerhedsdilemma 24,hvoridepådeneneside ønsker at opruste for bedst at kunne forsvare sig samtidig med, at de frygter at blive balanceret 25 af andre stater, fordi de opruster. Stater ender derfor med at handle som defensive positionister, dvs. de forsøger at bevare status quo mht. deres placering i det internationalesystem 26 (Waltz,1988:40 43).Anarkiettvingerpådennemådestaternetilat ageremagtbalancerende(waltz,1979:126). Der skelnes mellem defensiv og offensiv realisme, hvor Waltz teori er et udtryk for førstnævnte,mensmearsheimersteoriereteksempelpåsidstnævnte,idetdenneantager,at stater bedst sikrer deres overlevelse ved at maksimere magt og ikke sikkerhed 27 (Mearsheimer,2007:73). En neorealistisk analyse kan give indsigt i, hvilket handlerum forskellige systemiske strukturer udstikker for staterne. Den kan imidlertid ikke forklare, hvordan staterne vil handleindenfordeudstuknehandlerum(schweller,2003:319;waltz,1979:71). Waltzteorisigtersåledesmodsatneoklassiskrealisme 28 ikkepåatforklareudenrigspolitik, hvorfor neoklassisk realisme er bedre egnet til at belyse projektets problemformulering (Wohlforth,2008:35). 24 Her trækker Waltz på John H. Herz, der første gang formulerede begrebet sikkerhedsdilemma (Herz,1950:157). 25 I Waltz s teori sker balancering udelukkende med militære midler, dvs. ved hård balancering mens nyere realister også benytter begrebet blød balancering (Paul,2005:46 47).Derskelnesmellem internbalancering,dvs.oprustningog eksternbalancering derer dannelsenafmilitæralliancerogegentligemilitærangreb(paul,2004:3). 26 Hvilketafgørespåbaggrundafstaternesrelativekapabilitetsniveau(Waltz,1979:131). 27 Indenfor realismen tales der således om, at offensiv realisme antager, at stater er revisionistiske, mens defensive realister antager, at de søger staus quo (Mearsheimer, 2007:73). 28 Mereheromfølgernedenforiafsnit2.2.3og

18 3.2.2Neoklassiskrealisme Der er mange subteorier indenfor den realistiske tradition 29 (Wivel, 2002: 432). Neo og postklassisk realisme er videreudviklinger af neorealismen, som tilføjer forskellige mellemliggende eller intervenerende variable 30 til Waltz s teori. Forskellen imellem de to tilgange er, at postklassisk realisme inddrager flere systemiske variable f.eks. geografisk placering og teknologisk udvikling, men ikke indenrigspolitiske variable som neoklassisk realisme 31 (Wivel,2002:442).Deterimidlertidaltidpåbaggrundafenneorealistiskanalyse,at disse faktorer bringes i spil, hvorfor neoklassisk realisme ikke er en Innenpolitik tilgang, som betragter staters udenrigspolitik som et produkt af nationale politiske kampe og pres 32 (Lobell, Ripsmann&Taliaferro,2009:291). Neoklassisk realisme kritiseres for at inddragelse af f.eks. statslederes perceptioner eller andre immaterielle eller indenrigspolitiske variable medfører, at teoriens videnskabsteoretiske udgangspunkt er så forskelligt fra neorealismens, at neoklassisk realisme ikke videreudvikler neorealismenioverensstemmelsemedimrelakatosvidenskabteoretiskemodelforteoriudvikling. Detmedfører,atneoklassiskrealismeihøjeregradmåbetragtessomenafviklingsnarereenden udviklingafneorealismen(vasquez,2003:39 43;Wivel,2002). Neoklassiskerealisterafviser,atdebrydermedneorealismen,idetdejf.ovenståendealtidtager udgangspunktienneorealistiskanalyseoghenvisertil,atsamfundsvidenskabikkekanvurderes 29 f.eks.klassiskrealisme(morgenthau,1966;carr,1939),neorealisme(waltz,1979),postklassiskrealisme 29 (Brooks,1997)ogneoklassiskrealisme(Rose,1998). 30 EteksempelpåpostklassiskrealismeerWaltsinddragelseafdengeografiskeafstands betydningforandrestaterstrusselsvurderingafenandenstat(walt,1987:21 28).I neoklassiskrealismetilføjesf.eks. gradenafkonsensusomdenudenrigspolitiskeelites trusselsvurdering somintervenerendevariabel(lobell,2008:64 69). 31 Hertrækkerneoklassiskrealismepåklassiskrealisme,idetsidstnævnteogsåvilforklare udenrigspolitikoginddragerindenrigspolitiskevariable.neoklassiskrealismekansåledesanses sometforsøgpåatgenskabebalancenmellemdengenerelleogspecifikkeforklaringskraft,som neorealismenifølgenoglegiverkøbpåfortilgengældatkunnelaveenmereelegantogstringent teori(wohlforth,2008:35). 32 Eksemplerpå Innenpolitik tilgangeerliberaleogkonstruktivistisketeorier,somantager atstaterspræferencerskabesendogent. 17

19 ud fra samme videnskabsteoretiske krav som naturvidenskaben, hvilket de mener, at Vasquez kritikereteksempelpå(walt,1997:32 34;Schweller,2003:75;Elman&Elman,2003:84). Neoklassiskrealismekritiseresogsåforkunatforsøgeatforklaredecases,somneorealismenikke kan forklare, hvormed deres konklusioner bliver post hoc forklaringer (Rathburn, 2003: 295). Kritikken afvises med argumenter om, at neoklassisk realisme ikke kun sigter mod at forklare anormaliteter,menistedetforgivermerespecifikkeforklaringerendneorealismeneristandtil 33 (Wohlforth,2008:35 36) StevenE.Lobell sneoklassiskerealismemodel Steven E. Lobell s model indeholder hhv. en kompleks trusselsidentifikationsmodel og en anvisning af de samfunds og statsaktører, der er vigtige ift. staters trusselvurdering og udenrigspolitiskerespons(lobell,2009). Den kompleksetrusseidentifikationsmodel inddelertruslerefter,omdestammerfrainterstatslig konkurrence på systemisk eller regionalt niveau eller fra intra statslig konkurrence mellemgrupperistaten(lobell,2009:46 50). Lobell udbygger således Waltz s neorealisme til også at omfatte andre analyseniveauer end detsystemiske(lobell,2009:52 54). I modellen identificeres staters udenrigspolitiske elite, som den vigtigste aktør mht. udformningenafstatersudenrigspolitik.denudenrigspolitiskeelitebestårafstatslederenog dennes administration. Herefter tilføjer Lobell den intervenerende variabel grad af konsensusomdenudenrigspolitiskeelitestrusselsvurderingblandtandreeliter 34 tilwaltz s neorealistisketeori. Gradenafkonsensusomkringdenudenrigspolitiskeelitestrusselvurderingafgør,omstaten vil være: A) ubegrænset, B) moderat begrænset eller C) fuldstændigt begrænset i sin 33 HertænkesigenpåNeoklassiskrealismesfokuspåatforklarekonkreteudenrigspolitikker, mensneorealismensøgeratforklare,hvilkegenerelledynamikker,dergørsiggældende underenbestemtformforpolaritetjf.side Andreeliter vilblivespecificeretinedenståendeoperationaliseringafteorieniafsnit

20 strategiske respons. De mulige udfald bliver hhv. meget effektiv modbalancering, effektiv til begrænset modbalancering og utilstrækkelig eller udeblivende balancering illustreret i figuren nedenfor fra Lobell s Treat assesment, the state, and foreign policy: a neoclassical realistmodel (Lobell,2009:69). DerertocentraleantagelseriLobell smodel: 1)atdenudenrigspolitiskeeliteønskeratreagerepåeksternepresioverensstemmelse medwaltz sbalanceringsteori, 2) at en stats magt eller kapabilitetsniveau betragtes ikke som én enhed men som beståendeafflerekomponenterellerfaktorer 35. Deenkeltekomponenter,somtilsammenudgørstatersaggregeredekapabilitetsniveau, tillægges forskellig betydning på forskellige tidspunkter og af forskellige udenrigspolitiske eliter, hvorfor det er nødvendigt at analysere udviklingen i dem enkeltvisogikkesomensamletvairabel(lobell,2009:54 62). PåbaggrundafovenståendepræsentationafLobell smodelvilfølgendehypoteserblive undersøgt: Hypotese1) Det er ikke ændringen i Irans og Indiens aggregerede kapabilitetsniveauer, men derimod udviklingenideenkeltefaktorer,somtilsammenudgørstaterneskapabilitetsniveau,derhar væretafgørendeforusa svalgafudenrigspolitiskresponspåudviklingeniiransogindiens atomprogrammer. Hypotese2) Den førte udenrigspolitiske strategi fra amerikansk side har været afhængig af i hvilket omfang, den amerikanske udenrigspolitiske elite har været i stand til at skabe konsensus blandtandreeliteromtrusselsvurderingenafhenholdsvisiranogindien. 35 Heriliggerimplicitdengenerelleneoklassiskrealistiskeantagelseom,atenstats udenrigspolitikpåvirkesogdermedstyresafflereaktørerenddenudenrigspolitiske elite(lobell,2009:58 61). 19

21 3.3operationaliseringafteorien Opsummering af projektets variable: Den afhængige variabel er: Den intervenerende variabel er: De uafhængige variable er: USA s udenrigspolitiske respons på udviklingen i andre landes atomprogrammer Graden af konsensus omkring den udenrigspolitiske elites trusselvurdering ændringer i de faktorer 36, der aggregeret udgør en stats samlede kapabilitetsniveau dog med en enkelt ændring og tilføjelse af yderligere to variable, som præsenteres umiddelbart nedenfor. De uafhængige variable i min kausalmodel vil i projektet blive analyseret enkeltvist i afsnit 4.3, da jeg ved analysen af hypotese 1 ønsker at undersøge om, det er ændringer i de enkelte faktorer, som tilsammen udgør hhv. Irans og Indiens aggregerede kapabilitetsniveauer eller udviklingen i det samlede kapabilitetsniveau, som USA s udenrigspolitiske elite har baseret sin strategi overfor de to lande på. Da Lobells neoklassiske realisme model bygger på Waltz s neorealistiske teori, benyttes de variable som ifølge Waltz tilsammen udgør en stats aggregerede kapabilitetsniveau: 1) Befolkningsstørrelse, 2) territorial størrelse, 3) ressourcerighed, 4) økonomisk kapabilitet, 5) militær styrke og 6) politisk stabilitet og kompetence (Waltz, 1979: 131). Variablen politisk stabilitet og kompetence opdeles dog i politisk stabilitet og styreform, idet denne variabel i højere grad afspejler staternes ideologi, hvilket er en variabel som neoklassisk realisme ofte fremhæver betydningen af (Wivel, 2002: 442). Derudover vurderes variablen politisk styreform vigtigere end politisk kompetence, da man kan argumentere for, at politisk kompetence til dels ligger implicit i den intervenerende variabel graden af konsensus om den udenrigspolitiske elites trusselvurdering, fordi den afgør, hvor begrænset den udenrigspolitiske 36 Specificeresumiddelbartnedenfor. 20

22 elite er mht. at implementere sin ønskede udenrigspolitiske strategi 37. Endelig tilføjes regional magt, som en sidste uafhængig variabel. Dette er gjort på baggrund af Lobells inddragelse af det regionale analyseniveau (Lobell, 2009: 46-54). Kausalmodel På baggrund af Lobells neoklassiske realisme model vil følgende kausalmodel blive undersøgt. Uafhængige variable: Indbyggertal, territorial størrelse, ressourcerigdom, økonomisk styrke, militær styrke, politisk stabilitet, politisk styreform og regional magt. Intervenerende variabel : Grad af konsensus om den udenrigspolitiske elites trusselsvurdering. Afhængigvariabel: USA s udenrigspolitiske responspå udviklingenafandre staters atomprogrammer. Operationalisering Operationaliseringsmatricen på næste side er opstillet på baggrund af Ottar Helleviks operationaliseringsmodel for at give et bedre overblik over operationaliseringen af kausalmodellens 10 variable (Hellevik, 2003: 53). 37 Jegargumenterersåledesfor,at politiskkompetence og gradenafbegrænsningiden udenrigspolitiskeeliteshandlerum ihøjgradsigtermodatbeskrivedetsamme. 21

23 Variabeltype: Operationaliseret som: Indikator: Afhængig variabel: USA s udenrigspolitiske respons på udviklingen af andre staters atomprogrammer. hvorvidt USA har været accepterende eller ikkeaccepterende overfor udviklingen af den pågældende stats atomprogram. Intervenerende variabel: grad af konsensus om den amerikanske udenrigspolitiske elites (UPE s) trusselvurdering af en anden stat Uafhængig variabel nr. 8: Regional magt Uafhængig variabel nr. 7: Statens politiske styreform Uafhængig variabel nr. 6: Politisk stabilitet Hvorvidt der i kongressen har været stor eller lille tilslutning til den udenrigspolitiske elites foreslåede strategi i de konkrete cases. Hvorvidt andre stater opfatter den pågældende stat som en regional stormagt. Hvilken politisk styreform den pågældende stat er indrette efter. Om staten ofte skifter regering 42. 1) hvorvidt USA på nuværende tidspunkt 38 eller 2) tidligere har indført sanktioner imod den pågældende stat pga. udviklingen i dennes atomprogram. Stemmefordelingen i den amerikanske kongres 39 ved beslutningen om hhv. at 1) vedtage en atomaftale med Indien i 2008 og 2) indføre yderligere sanktioner mod Iran i ) Hvorvidt staten i andre staters officielle dokumenter generelt omtales som en regional stormagt 41. 1) Den styreform den pågældende stat har ifølge det danske udenrigsministeriums hjemmeside. 1)Omderharværetregeringsskifteoftereendhvertandetår. Uafhængig variabel nr. 5: Militær styrke Uafhængig variabel nr. 4: Økonomisk kapabilitet Uafhængig variabel nr. 3: Ressourcerigdom Uafhængig variabel nr. 2: Territorial størrelse Uafhængig variabel nr. 1: Befolkningsstørrelse Staten antages at besidde stor militær styrke, hvis statens militærbudget er blandt de ti største i verden 43. Staten antages at besidde stor økonomisk kapabilitet, hvis BNP pr. capita er på niveau med eller over gennemsnittet for OECDlandende. Størrelsen af statens beviste oliereserver 45. Hvilket areal staten dækker. Statens antal af indbyggere. 1) Antal US dollar staten brugte på sit militærbudget i 2008 og 2) om dette gør statens militærbudget til et af de ti største i verden. 1) Om statens BNP pr. capita i 1995 og 2007 sammenholdt med gennemsnittet for OECD-landene og 2) statens vækstrate i 1995 og ) Størrelsen af statens oliereserver i bbl 46 i forhold til resten af verden. 1) Antal kvadratkilometer staten dækker. 1) Antallet af personer, som bor i staten. Daovenståendeoperationaliseringsmatriceercentralforrestenafprojektet,erfodnoternetil denskrevetmeddobbeltlinjeafstandpåside19. 22

24 38 Iforåret Dererredegjortforoperationaliseringenaf andreeliter tildenamerikanskekongrespå afsnit Processenomkringvedtagelsenafdetolovforslagervalgt,daUSA sstrategiidetocases ikkeharændretsigsiden(with,2010b:1 2). 41 Denne operationalisering er valgt, da neoklassisk realisme tager udgangspunkt i en neorealistisk analyse med dens fokus på materielle fakta og først derefter inddrager f.eks. perceptioner af andre staters kapabilitetsniveau som intervenerende variabel(wivel, 2002: 442). 42 Mankunneogsåhaveoperationaliseretdennevariabelsom hvorvidtstatenopfattessom politisk ustabil af andre stater. Dette er fravalgt, da førnævnte operationalisering er mere i trådmedrealismensobjektivistiskeontologijf.afsnit Grundetprojektetsbegrænsedeomfang,harjegvurderet,atdetertilstrækkeligtatnøjes medtokategorierhhv. stor og lille militærkapabilitet. 44 Vækstraten for statens BNP medtages for at undersøge, om der er sket en ændring i hastigheden,hvormedstatensøkonomiudviklersig. 45 Fokuspåbevisteoliereserverervalgt,fordienergiressourcerfremhævessomderessourcer, der har størst implikationer for landes sikkerhedspolitik (Lodgaard, 2007: 105). beviste oliereserver, som kan defineres som those[oliereserver] that are known to exist and be exploitabletoahighdegreeofcertainty (moneyterms.co.uk/proven oil reserves). 46 bbl står for en barrel på dansk en tønde, der har et omfang på 159 liter (answers.yahoo.com/question). 23

25 3.4Unipolaritet strukturoghegemoni I Waltz s teori fra 1979 beskrives to former, som det internationale systems struktur kan antage: multi og bipolaritet 47. Det internationale system har dog de sidste 20 år været kendetegnetvedunipolaritet,derkandefineressom asystemthathasonlyonestatecapable of organizing major politico military action anywhere in the system 48 (Brooks & Wohlforth, 2008:13). Neoklassiske realister bygger derfor ikke direkte deres analyse af det nuværende internationalesystempåwaltz.istedetgruppererdesigforskelligtindenfordenrealistiske debat om hvilke dynamikker, der karakteriserer unipolaritet og hvor længe denne strukturelleudformningkanantagesatvare 49. Willam C. Wohlforths (2002) beskrivelse af dynamikkerne under unipolaritet benyttes i projektet, da han også er neoklassisk realist, hvilket gør hans teoretiske udgangspunkt kommensurabeltmedlobells(wohlforth,2008:35). IfølgeWohlfortherdetnuværendeinternationalesystemkarakteriseretved,at: [T]he unipolar threshold is lower in the current international system than it was in modern Europe;counterhegemonicbalancingislikelytobelessefficient;andtheUnitedStateshasafar 47 Waltz sbegrebompolariteterdefineretovenforpåside Dettekankarakteriseressomensnæverdefinitionpåunipolaritet.Eteksempelpåenmere breddefinitioner:etsystemhvorikunénstat a)commandanespeciallylargeshareofthe ressourcesstatescanusetoachievetheirends;andb)exelinallcomponentelementsofstate capability (Waltz,1979:131). 49 Detøgerikkeprojektetsforklaringskraftift.detsproblemstillingatkommeyderligereind pådennedebat.dogskaldetkortnævnes,atdereruenighedom1)varighedenafusa s positionsomunipolog2)omhvorvidtmanbedstbeskriverdedynamikkerdergørsig gældendeunderunipolaritetudfrawaltz sbalanceringsteoriellerudfraovervejelser omkringoverekspansion,sombeskrevetaff.eks.gilpin(1981),kennedy(1987)og Snyder(1991)(Wohlforth,Kaufman&Little,2007:20). AshleyTellisereteksempelpåenteoretiker,derargumentererfor,at thishegemony[det amerikanske]isbynomeansfatedtoendanytimesoon (Tellis,2008:3).Dennepositiondeles bl.a.ogsåafwillamc.wohlforth,2002:117.martinsieffstårfordetmodsatteargument,at deterenillusionattro,at America s unipolarmoment ofglobaldominancewillbesustained (Sieff,2010:1).FrancisFukuyama(1992),RichardHaass(1997)ogSamuelHuntington(1999) erandreeksemplerpåteoretikere,derdelersieffsopfattelse. 24

26 lagerandmorecomprehensivepreponderenceinthedistributionofmaterielcapabilitiesthan anyleadingstateinmodernhistory (deordderoprindeligtvarkursiveredeermarkeretmed fed)(wohlforth,2002:107). På denne baggrund antager han, at følgende dynamikker må gøre sig gældende i det nuværendeinternationalesystem: a)andrestaterharlilleincitamenttilatbalancereusa. b) Stormagter har sværere ved at overkomme det kollektive handlingsproblem ved at samarbejde om at balancere USA, da de er placeret i forskellige regionale sikkerheds systemer 50. c) Stater, der på egen hånd forsøger at balancere USA, risikerer i højere grad at blive balancerede af andre stater i deres regionale sikkerheds system, inden deres forsøg får betydningforusa(wohlforth,2002:107). Wohlforth argumenterer på baggrund af ovenstående for, at det internationale systems struktur er stabilt og ikke fordrer en balancering af USA indenfor overskuelig fremtid (Wohlforth,2002:117). 50 Dettegørdetmindresandsynligt,atdeandrestormagterpåsammetidviloplevestærke incitamentertilatbalancereusa,hvilketerenforudsætningfor,atdekangåsammenomen modbalanceringafusa(wohlforth,2002: ). 25

27 4.Analyse Kapitel4erinddeltitreafsnitogerstruktureretpåfølgendemåde: Afsnit 4.1 indeholder en undersøgelse af arbejdsspørgsmål 1, om der har været forskel på USA sudenrigspolitiskeresponsoverforhenholdsvisiransogindiensatomprogrammer. Herefterpræsenteresiafsnit4.2detstrukturelleognationaleudgangspunktforudviklingen af USA s udenrigspolitik, da en neoklassisk realistisk analyse tager udgangspunkt i det strukturelt udstukne handlerum for den pågældende stat men også tillægger statsledere og politiskeinstitutionerstorforklaringskraft. Påbaggrundafdettefølgeriafsnit4.3enundersøgelseafArbejdsspørgsmål2,omihvilken gradlobellsneoklassiskerealismemodelkanbidragetilatbesvareprojektetsproblemstilling. Besvarelsen af arbejdsspørgsmål 2 vil ske ved en analyse af hypotese 1 og 2 i henholdsvis underafsnit4.3.1og USA sresponspåudviklingeniindiensogiransatomprogrammer. Idetteafsnitundersøgesempirienidetocasesforatklarlægge,omderharværettaleomen storforskeliusa svalgafudenrigspolitiskstrategioverforhhv.iranogindien Indien Indiens civile atomprogram blev opstartet i 1946 med hjælp fra USA og den første reaktor komidrifti1956(bajoria,2009:4). New Delhi undlod at underskrive ikke spredningstraktaten(npt) fra 1968(Alagappa, 2008: 40; Mitra, 2007: 652). I stedet arbejdede man i hemmelighed på at opstarte et militært atomprogram 51 ogi1974foretogindiensinførsteatomprøvesprængning(mishra,2009:97 26

28 98). Indien udviklede sit militære atomprogram ved at benytte teknologi og materialer fra Canada, som ifølge de to landes aftale udelukkende måtte benyttes til civile formål. The Nuclear Supplier Grup(NSG), blev netop grundlagt på baggrund af Indiens misbrug af de canadiskeleverancer,hvilketforklarernsg smodstandmodatstøttedenindo amerikanske atomaftale(milhollin,1987:2;kerr,2009:2 3;Schaffer,2009:91). SammenmedmangeandrenationerfordømteUSAsprængningenogindførtesanktionermod Indien, der blev isoleret på det atomare område i de følgende tre årtier (Mitra, 2007: 652; Bajoria,2009:4 5). På trods heraf fortsatte udviklingen af Indiens militære atomprogram især i 1980 erne og i maj1998gennemførtelandetatterenatomprøvesprængning(alagappa,2008:5). Sprængningenkombagpåalle,ikkemindstdenamerikanskepræsidentClinton,derigennem flereårhavdeforhandletintensivtmednewdelhiomatfåindientilatunderskrivenptog thecomprehensivetestbantreaty (CTBT)(Carranza,2009: ). Clintonreageredevedatfordømmeatomprøvesprængningenogindførtenyesanktionermod Indien(Corranza,2009:107;Schaffer,2009:75). Atomprøvesprængningen i 1998 frøs således det Indo amerikanske forhold ned, men lagde samtidiggrundentildenførsteseriøsestrategiskedialogmellemdetostater(schaffer,2009: 90). USA s udenrigspolitiske elite, der hidtil havde betragtet Indien med mistænksomhed, ændrede holdning på baggrund af den nye strategiske dialog og opfattede nu et sikkerhedssamarbejde med Indien som normalt og ønskværdigt (Schaffer, 2009: 65; Pant, 2008:21). VedpræsidentskiftetfraClintontilGeorgeW.BushblevdetbesluttetikkeatpresseIndientil atleveoptilclinton administrationenskravpåatomområdet(carranza,2009: ). I lyset af Kinas opstigen som stormagt fandt man et strategisk partnerskab med Indien vigtigere end videreførelsen af Clintons ikke spredningspolitik (Carranza, 2009: 123; Gwertzman,2008:3;Levi&Ferguson,2006:8;Mohan,2008:143). 27

29 PræsidentBushsøgtederforatfjernemodsætningsforholdetpåatomområdetmedforslaget omenindo amerikanskatomaftaleoganerkendtederigennemindiens exceptionalisme på atomområdet(boajoria,2009:1;carranca,2009:123). Den indo amerikanske rapprochement startede med Bush s lancering af Next Steps in StrategicPartnership(NSSP) aftalenmedindienfrajanuar2004ogdesenereforhandlinger afdenindo amerikanskeatomaftalefra2005tiloktober2008,hvoraftalenblevratificereti både den Amerikanske og Indiske kongres samt godkendt af the Nuclear Suppliers Group (NSG) 52 (Carranza,2009: ). Der har således været tale om et markant skift fra den isolation Indien oplevede på atomområdet i kølvandet på den første prøvesprængning i 1974 over Clinton administrationens uudtalte men underforståede anerkendelse af Indien som en atomvåbenstat efter sprængningerne i 1998 og til Bush administrationens indgåelse af den indoamerikanske atomaftale, som de facto anerkender Indien som atomvåbenstat og indirekte hjælper landet med sine ambitioner på atomvåbenområdet 53 (Alagappa, 2007: 60; Schaffer, 2009:104;Carranza,2009:113,122og131). Undervejs igennem disse policyskift fra amerikansk side er de sanktioner, som blev indført efterprøvesprængningernei1974og1998,gradvistblevetfjernet(levi&ferguson,2006:8) Iran Iransatomprogramblevpåbegyndti1959medenamerikanskreaktor,derifølgeaftalenkun måttebenyttestilcivileformål(schwartz,2006:62). 52 TheNuclearSuppliersGroup(NSG)kandefineressom agroupofcountrieswhoimplement guidelinesforexportsofnuclearitemsandnuclear relateditemstopreventtheproliferation ofnuclearweapons (Black,2007:1). 53 USA sintentionmedatomaftalenerikkeathjælpeindienmedsitmilitæreatomprogram, menmankanargumenterefor,atusavedathjælpeindernebl.a.medbrændselsforsyninger ogteknologioverførslerbidragertil,atnewdelhivilkunnebrugeflereressourcerpåsit militæreatomprogramogatusadermedindirektehjælpertilindienmedstatensambitioner påatomområdet(carranza,2009:131). 28

30 Omverdenen oplevede imidlertid en stigende frygt for Irans militære hensigter, dels med henvisningtillandetsøgedekapacitettilatudviklemasseødelæggelsesvåben,særligtkemiske og biologiske våben, og dels med mistanken om, at Iran var ved at udvikle et militært atomprogram(schwartz,2006:28). Påbaggrundafsinhøjeprioriteringafnedrustningogikke spredningafatomvåbentogden amerikanske præsident Bill Clinton i 1995 og 1996 skridt til at isolere Iran ved at indføre sanktionermodstaten(murray,2010:90). Alleredei1992begyndteIAEAatindsamlematerialevedinspektioneriIran,menførsti2002 havdemannoktilatkunnebevise,atudviklingeniiransatomprogramvaristridmedirans forpligtelserjf.ikke sprednings traktaten(npt)(murray,2010:149,lodgaard,2007:97 98). I2002blevethemmeligtiranskatomprogramafsløret,mendahavdeUSAkendttildeti10år (Murray, 2010: 125 og 149). IAEA konkluderede imidlertid samtidig, at man ikke havde beviserfor,atiranforsøgteatudvikleetmilitærtatomvåbenprogram(schwarts,2006:15). Præsident George W. Bush har på baggrund af Irans manglende overholdelse af NPT taget initiativtiltrerunderafsanktionermodiranifn ssikkerhedsråd.disseomfatterresolution 1969,1737,1747og1803frahhv.august2006,december2006,marts2007ogmarts2008.I disseresolutionerersanktionernemodiranblevetprogressivtstrengere(cook&roshandel, 2009: ). Den nuværende amerikanske præsident Obama signalerede ved sin tiltrædelse, at han ønskedeennyogmereimødekommendetilgangtiliran(murray,2010: ). Udsigten til en bedring i forholdet mellem USA og Iran blev dog ødelagt med den iranske præsidentahmadinejadserklæringaf,atiranharsatberigelsenafuranopfra3,5%til20%, som er den grænseværdi ikke atomvåben stater må berige uran til ifølge NPT (BBCNews, 2009). Dette er blevet mødt med bekymring fra det internationale samfunds side og den amerikanske kongres vedtog den 11.marts 2010 et lovforslag, der bemyndiger præsident 29