GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 26. NUMMER JULI 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 26. NUMMER JULI 2012"

Transkript

1 GRAFISK BAR MAGASINET OM ARBEJDSMILJØ I DEN GRAFISKE BRANCHE 26. NUMMER JULI 2012 HUSK AT TAGE MIDTERSIDERNE UD! SAMARBEJDE HJÆLPER PSYKISK ARBEJDSMILJØ GODT PÅ VEJ LÆS OM, HVORDAN NORDJYSKE MEDIER OG KLS GRAFISK ARBEJDER MED DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ NYT OG OMFATTENDE KEMILEKSIKON FRA GRAFISK BAR HAR I STYR PÅ JERES ARBEJDSMILJØKOMPETENCER? LÆS OM REGLER OG OM HVORDAN ANDRE GØR! Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Grafisk BAR Journalistforbund 26. nummer juli

2 HAR I STYR LÆS I INDSTIKKET: KOM I GANG DET BETALER SIG! INDHOLD: AT ARBEJDE SYSTEMATISK MED ARBEJDSMILJØET REGLERNE OM KOMPETENCEUDVIKLING REGLERNE OM TILBUD OM SUPPLERENDE UDDANNELSE 3 ERFARINGER FRA ANDRE VIRKSOMHEDER Synspunkt Det næste årtis store svøbe er stress, indleder teamleder i HK/Privat Mogens Nies sit synspunkt i magasinet. Tema: Psykisk arbejdsmiljø Fornemmelse for forandring Ledelsen og medarbejderne har en fælles interesse i at værne om det gode psykiske arbejdsmiljø. Dialog giver godt arbejdsklima På NORDJYSKE Medier er trivslen forbedret de sidste par år trods flere sparerunder. Hør hvordan man har arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø! Mere information giver tryghed KLS Grafisk har indført LEAN og fået bedre psykisk arbejdsmiljø. Hør hvorfor! Har I styr på jeres arbejdsmiljøkompetencer? Læs om regler om kompetenceudvikling, tilbud om supplerende uddannelse og om hvordan andre har gjort det Mange forventer, at stress på jobbet vil stige To tredjedele af danskerne forventer en stigning i arbejdsrelateret stress de kommende år. Læs om forebyggelse, tegn på stress og Grafisk BARs stresshåndbog. Små men gode nyheder på drupa Flere af de udstillede maskiner viste små arbejdsmiljøforbedringer. Magasinet har talt med afdelingschef Carsten Bøg, Grafisk Arbejdsgiverforening og servicemanager Elo Jensen, Müller Martini. Grafisk BAR Kemileksikon Få opdateret din viden inden for kemi. Grafisk BAR lancerer nyt kemileksikon. Fyraftensmøder om strategisk og psykisk arbejdsmiljø Grafisk BAR afholder tre fyraftensmøder i efteråret. På forsiden af kan man tilmelde sig Grafisk BARs nyhedsbrev og få nyheder om nye publikationer og nye aktiviteter fra Grafisk BAR direkte i din mailboks.

3 Grafisk BAR Udgiver: Grafisk BAR Studiestræde 3,3 sal 1455 København K Telefon: Redaktion: Michael Bøgelund Andersen (ansvarshavende) Redaktør: Tine Vorting, MAX Kommunikation Journalister: Tine Vorting og Pia Olsen Layout: Fotos: Thomas Busk, Istock, Privatfotos Tryk: Kailow Oplag: Udgivelse: Nr. 26, 2012 Udgives 4 gange årligt ISSN: Papir ISSN: Online Kontakt til redaktionen: eller Telefon: Forsidefoto: Istock Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers Arbejdsgiverforening EmballageIndustrien HK/Privat 3F Fagligt Fælles Forbund Dansk EL-Forbund Dansk Journalistforbund Kontakt: Fællessekretariatet Grafisk Bar Studiestræde 3, 3.sal 1455 København K Telefon: SYNSPUNKT DET NÆSTE ÅRTIS STORE SVØBE STRESS Flere rammes af stress! Politisk afspejlede det sig i planen for arbejdsmiljøindsatsen indtil 2020, som arbejdsgivere, lønmodtagere og politikerne har forpligtet sig til at gennemføre. Her er det psykiske arbejdsmiljø én af tre hovedprioriteringer. Joooh, det er ganske vist. Risikoen for at blive ramt af stress vil snart være på højde med ulykkesrisikoen. Det mener europæerne. Stress kan udløses af en lang række påvirkninger, som man udsættes for på sin arbejdsplads. Stress kan naturligvis også udløses af forhold i privatlivet. Men den viden man har om det, viser, at kun procent kommer fra privatlivet. Arbejdspladsen er langt den største bidragsyder. Det står fast.stress kan medføre langvarigt sygefravær og nedsat livskvalitet. Det giver dårlige tal på bundlinjen, ringere kvalitet af produkter og mindre arbejdsglæde. Der er derfor al mulig grund til at bruge kræfter på at komme stressfremkaldende faktorer til livs. Fra flere undersøgelser kender vi godt de faktorer i den grafiske branche. Forandringer spiller en rolle. Mere end halvdelen af de ansatte har oplevet forandringer inden for det seneste år. Det giver utryghed, som kan udløse stress. Og det kan tilmed forværres af manglende information og manglende indflydelse på forandringsprocessen. En del af årsagen til dårligt psykisk arbejdsmiljø findes i, hvor gode virksomhederne er til at tackle forandringsprocesserne. Flere kilder påpeger manglende ledelseskvalitet på branchens arbejdspladser. Også stor arbejdsmængde, lav indflydelse på eget arbejde, få udviklingsmuligheder og manglende anerkendelse giver dårligt psykisk arbejdsmiljø og kan medføre stress. Troværdighed, tillid og samarbejdsevne arbejdspladserne sociale kapital - spiller en stor rolle for det psykiske arbejdsmiljø. Desuden er mobning et forholdsvis stort problem. Forebyggelsen sker bedst ved en indsats på arbejdspladsen i et samarbejde mellem ledelse og ansatte ud fra en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø i en arbejdspladsvurdering. Der er fine redskaber på markedet til det brug. Vi kender altså årsagerne. Vi ved, at det øger produktiviteten at fjerne dem. Vi ved, at de ansatte får det gode arbejdsmiljø, de har ret til. Vi ved, at det er så godt som gratis at gøre noget ved det. Det, der ikke hjælper, er at kigge den anden vej. Ser man direkte ind i udfordringerne, bliver de mindre farlige og langt lettere at gøre noget ved. I magasinet kan man læse om arbejdspladser, hvor man har forsøgt at gøre noget ved det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdet med det gode arbejdsmiljø skal selvfølgelig ske i et samarbejde. Den evne skal udvikles som en forudsætning, som en del af enhver arbejdsplads sociale kapital. Mogens Nies Teamleder HK/Privat Synspunkt har til formål at skabe opmærksomhed og debat om aktuelle og særlige arbejdsmiljøemner. Synspunkt skrives på skift af parterne i Grafisk BAR og er altid udtryk for forfatterens egen holdning. Grafisk BAR 26. nummer juli

4 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ FORNEMMELSE FOR FORANDRING Ledelsen og medarbejderne har en fælles interesse i at værne om det gode psykiske arbejdsmiljø. Det giver nemlig arbejdsglæde til alle, og så kan det måles direkte på produktiviteten. Af Pia Olsen Rigtigt mange grafiske arbejdspladser har oplevet forandringer i de senere år. Branchen er, for at sige det på en pæn måde, udfordret på økonomien, og for mange virksomheder har det betydet omlægninger og nedskæringer. Under så vanskelige forhold kræver det stor opmærksomhed og nøje omtanke at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiverere og lønmodtagerere har en fælles interesse i at værne om det psykiske arbejdsmiljø. Det handler nemlig helt banalt om at sikre arbejdsglæden for alle på arbejdspladsen. Og så skader det heller ikke sagen, at et godt psykisk arbejdsmiljø også har en positiv effekt på produktiviteten. I arbejdet med at fastholde et godt psykisk arbejdsmiljø anbefaler Arbejdstilsynet blandt andet, at der er gennemskuelighed i forandringsprocesserne. Gennemskuelighed giver nemlig tryghed for medarbejderne. På NORDJYSKE Medier og på KLS Grafisk Hus er vejen til tryghed og gennemskuelighed gået gennem information og dialog. Et andet vigtig redskab i arbejdet med de psykiske arbejdsmiljø er at udarbejde personalepolitikker på områder, hvor man ønsker forbedringer. Men personalepolitikker alene gør det ikke. Både på KLS Grafisk Hus og NORDJY- SKE Medier viser erfaringen nemlig, at det er et kontinuerligt og systematisk fokus på de faktorer, der påvirker det psykiske arbejdsmiljø gunstigt, der giver det bedste resultat. I de to artikler på de kommende sider bringer magasinet interview med to virksomheder. 4 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

5 Rigtig mange trivselsproblemer kan løses ved dialog, siger administrationschef Britta Guldberg. DIALOG GIVER GODT ARBEJDSKLIMA På NORDJYSKE Medier er trivslen forbedret de sidste par år, og det på trods af flere sparerunder. Et tæt samarbejde med medarbejderforeningen og helt almindelig lydhørhed er redskaberne i kampen mod stress og utryghed i en branche, som er udfordret på økonomien. Af Pia Olsen Foto: NORDJYSKE Medier Mange medievirksomheder er i disse tider udfordret på økonomien, og tilbagevendende sparerunder kan blive en hård belastning for det psykiske arbejdsmiljø, hvis ikke man tackler det godt. En rød tråd i forhold til det psykiske arbejdsmiljø her på stedet er, at vi har en god dialog med vores medarbejdere. I forbindelse med nedskæringer arbejder vi sammen med medarbejderforeningen om at finde steder, der kan spares, siger administrationschef Britta Guldberg på NORDJYSKE Medier. Medarbejderforeningen får fuld indsigt i økonomien, når der skal findes besparelser. I forbindelse med nedskæringerne arbejder vi efter frivillighedsprincippet, og her er medarbejderforeningen også med til at finde ud af, hvilke muligheder vi har, siger Britta Guldberg, og tilføjer, at virksomheden indtil videre har kunne undgå de frygtede prikke-runder. Stress førte til trivselspolitik Det var en stressundersøgelse, der for alvor satte skub i, at NORDJYSKE Medier fik formuleret en trivselspolitik i Grafisk BAR 26. nummer juli

6 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ Rummelighed er et vigtigt redskab i kampen mod stress. Der skal være plads til, at livet ikke altid går, som man forventer. Konkret betyder den målsætning, at har en medarbejder uro på hjemmefronten, opfordrer vi ham eller hende til at gå hjem og fokusere på at løse det. Har en medarbejder været udsat for særligt stort pres i en periode, er der frihed til at køre på nedsat tid i en periode. Den slags rummelighed betyder, at medarbejderne fortæller, når de er i vanskeligheder, forklarer Britta Guldberg, og fortsætter: Udover fridage og periodevis nedsat arbejdstid kan vi også tilbyde psykologhjælp til medarbejdere, der går gennem en svær tid. Men dybest set tror jeg, at det handler om at signalere åbenhed til sine medarbejdere. De skal vide, at vi ønsker at hjælpe, siger hun. Arbejdsglæden er vigtig Lavt bemandingsniveau og højt arbejdstempo kan påvirke de psykiske arbejdsmiljø. Derfor gælder det om at værne om arbejdsglæden. Ros er ekstremt vigtigt for arbejdsglæden. Og så er det vigtigt, at ledelsen har indsigt i produktionsvilkårene. På en travl arbejdsplads som vores kan du ikke planlægge dig ud af alle udfordringer. Nyheder og uventede begivenheder dukker nu en gang op. Og så må vi rykke på det. En gang imellem ender vi med det muliges kunst, og det skal der være anerkendelse og forståelse for, siger journalist Bent Stenbakken, nytiltrådt arbejdsmiljørepræsentant på NORDJYSKE Medier. Bent Stenbakken har været på NORD- JYSKE Medier i 22 år og har valgt at blive arbejdsmiljørepræsentant, fordi han me ner, at et godt produkt hænger uløseligt sammen med et godt arbejdsklima. Har kollegerne det godt, bliver avisen også god. og ugeaviser. Og derfor skal holdet fungere godt. Der skal være chefforståelse for arbejdsvilkårene, så bliver det færdige produkt også bedre, siger Bent Stenbakken, der allerede har fået sin første henvendelse fra medarbejderne, som arbejdsmiljørepræsentant. På Aalborg-redaktionen er der medarbejdere, der døjer med støj fra en ventilationsskakt. Det ved jeg ikke, om jeg kan gøre noget ved, men nu må jeg se på det, siger Bent Stenbakken. Ikke bare et stykke papir Trivselspolitikken bliver taget alvorligt på NORDJYSKE Medier. Det er skam ikke bare et stykke papir. Vi evaluerer på det ved at lave årlige trivselsundersøgelser. Og vi kan da også se, at sygefraværet faldet stødt og roligt år efter år, forklarer Britta Guldberg, der også med stor tilfredshed kan konstatere, at langtidssygemeldingerne i omkring 90 procent af tilfældene skyldes operationer og andre fysiske sygdomme og altså ikke stress. Samlet set er trivslen på NORDJYSKE Medier steget de sidste par år, og det er på trods af de mange besparelser. Det er et rigtig godt resultat, men vi skal fortsat have fokus på trivslen. Derfor opfordrer vi også de enkelte afdelinger til at holde fast i trivselsmøderne. Trivslen på en arbejdsplads er både ledelsen og medarbejdernes ansvar, pointerer Britta Guldberg, der også er meget glad for det tætte samarbejde med medarbejderforeningen. Helt enkelt handler det om at være lydhør overfor sine medarbejdere. Rigtig mange trivselsproblemer kan løses ved dialog, siger Britta Guldberg. Det er en holdindsats at levere et godt produkt til alle platforme avis, tv, net 6 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

7 MERE INFORMATION GIVER TRYGHED Den største forbedring af det psykiske arbejdsmiljø oplevede KLS Grafisk Hus A/S i forbindelse med indførelsen af LEAN. De skeptiske stemmer forstummede hurtigt, da LEAN fik sænket stressniveauet. Af Pia Olsen Foto: KLS Grafisk Hus A/S Folk vil altid gerne have mere information, siger Kasper Larsen, som er økonomidirektør og medejer af KLS Grafisk Hus A/S i Hvidovre. Virksomheden har de sidste par år arbejdet målrettet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø, og Kasper Larsen mener, at de især i forhold til at informere medarbejderne er blevet bedre, og det har skabt større tryghed i hverdagen. Vi har ikke altid været gode nok til at informere vores medarbejdere, men nu arbejder vi målrettet på at blive bedre. Det er en balance at finde det rigtige informationsniveau og finde de rigtige rammer for at sikre et jævnt og åbent informationsniveau, siger Kasper Larsen. Information om hvordan virksomheden klarer sig, er vigtig information for medarbejderne, men også hvilke forventninger, der er til de enkelte afdelinger, samt hvordan forventningerne bliver indfriet. Hos KLS Grafisk Hus A/S har medarbejderne selv været med til at definere de vigtigste succeskriterier for deres afdeling. Hvis ikke vi fortæller medarbejderne, hvordan det går med virksomheden, så gisner de, og det kan skabe rigtig meget utryghed, specielt fordi tiderne jo er svære for vores branche, påpeger Kasper Larsen. Et af de ugentlige tavlemøder hos KLS Grafisk Hus A/S. Grafisk BAR 26. nummer juli

8 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ LEAN blev indført Den største forbedring af det psykiske arbejdsmiljø på KLS Grafisk Hus A/S har været indførelsen af LEAN. Virksomheden gik i gang med LEAN i slutningen af 2010, og allerede nu er der markant forskel på hverdagen. Det har hjulpet helt utroligt meget på stressniveauet at få system i alt. Som en stor del af vores LEAN proces har vi foretaget en gennemgribende oprydning, og det betyder, at vi i dag kan finde alt, hvad vi har brug for. Vi render ikke rundt som før og leder efter en skruetrækker, som nogen har glemt at lægge på plads. Det har helt konkret sænket stressniveauet, siger arbejdsmiljørepræsentant på KLS Grafisk Hus A/S Bruno Hasselberg. En anden væsentlig forbedring er, at dagens opgaver er tilgængelige for alle. I hver afdeling hænger vi ordresedler til dagens opgaver op i prioriteret rækkefølge. Det lyder enkelt, men det har hjulpet gevaldigt på vores allesammens evne til at bevare overblikket. Før rendte folk rundt og kunne dårligt tale rent af stress. Men overblik reducerer stress, siger Bruno Hasselberg. Tingene bliver sagt Med indførelsen af LEAN har KLS fået faste rutiner omkring tilbagemeldinger fra de enkelte afdelinger. Det sker på ugentlige tavlemøder i alle afdelinger. Vi har fået en procedure for, hvordan information kommer fra et niveau i virksomheden til et andet. Det betyder, at ledelse og medarbejdere er rykket tættere på hinanden, og at der bliver taget hånd om de problemstillinger, som medarbejderne har. Og medarbejderne får sagt deres mening på møderne i afdelingen, siger Kasper Larsen, der også har oplevet, at medarbejderne er blevet mere aktivt deltagende, efter at de har fået LEAN og selv er med til at sætte fokus på de uhensigtsmæssigheder, som irriterer dem i hverdagen. Når medarbejderne oplever, at de bliver taget alvorligt, og at det, de siger, har en umiddelbar effekt, så bliver de mere aktive, og er deltagende på en konstruktiv og positiv måde. Vi vil ikke have negativt brok, men kan derimod arbejde sammen omkring konstruktive løsningsforslag, siger Kasper Larsen. Dialog I KLS Grafisk Hus A/S oplever de, at dialogen er et af de vigtigste værktøjer i arbejdet med at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Vi kan desværre ikke fjerne arbejdspresset fra vores medarbejdere. Det er et grundvilkår for hele branchen, som oplever hårde tider kombineret med kortere og kortere deadlines på opgaverne. Men ved dialog og ved at lytte til hinanden, fungerer vi bedre som et team, og det gør det nemmere at klare arbejdspresset, konstaterer Kasper Larsen. I begyndelsen var der dog en vis skepsis over for LEAN. I starten tror jeg, at vi allesammen var skeptiske overfor LEAN, men efterhånden som vi oplevede, at det virkede, og at det sænkede stressniveauet, så er vi blevet mere og mere motiverede. Alle de små tilbagevendende irritationer, der før kunne stresse os i hverdagen, bliver der i dag taget hånd om. Det bliver løst, og så skal vi ikke tænke mere på det. Og utilfredshederne bliver luftet, inden de vokser sig for store. Det er på grund af systematikken i LEAN systemet, påpeger Bruno Hasselberg. Øget produktivitet Forbedringerne kan ses på bundlinjen Når det psykiske arbejdsmiljø bliver bedre, kan ses både på arbejdsglæden og på produktiviteten. Vi kan helt konkret se, at vores produktivitet er steget med procent siden indførelsen af LEAN. Og det skyldes ikke, at folk løber hurtigere. Det er simpelthen, fordi vi organiserer arbejdet bedre. Vi kan nemlig også se, at det har en positiv effekt på vores korttids sygefravær, for det er faldet fra 2,8% i 2011 til 1,9% i år til dato, siger Kasper Larsen, og understreger, at tiltagene med større indflydelse og højere informationsniveau er blevet meget positivt modtaget på alle niveauer i virksomheden. Som en del af ledelsen kan jeg mærke, at vi har en bedre fornemmelse af stemningen i virksomheden. Og det skyldes, at informationen når frem til os, også når der er ting, vi ikke gør godt nok, og det gør det naturligvis nemmere for os at agere. Det stiller nye krav til os som ledere, men det giver os også større arbejdsglæde, siger Kasper Larsen. Tema om Psykisk arbejdsmiljø fortsætter på side 17 8 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

9 HAR I STYR LÆS I INDSTIKKET: AT ARBEJDE SYSTEMATISK MED ARBEJDSMILJØET KOM I GANG DET BETALER SIG! REGLERNE OM KOMPETENCEUDVIKLING REGLERNE OM TILBUD OM SUPPLERENDE UDDANNELSE ERFARINGER FRA ANDRE VIRKSOMHEDER Grafisk BAR 26. nummer juli

10 AT ARBEJDE SYSTEMATISK MED ARBEJDSMILJØET De danske arbejdspladser skal have et så godt arbejdsmiljø som muligt. Det kan den årlige arbejdsmiljødrøftelse, en kompetenceudviklingsplan og supplerende uddannelse være med til at fastholde samt realisere de steder, hvor der er behov for forbedringer. Det er både lederne og de valgte arbejdsmiljørepræsentanter, der skal have tilbudt uddannelse. Som en hjælp til de grafiske virksomheder har Grafisk BAR udarbejdet denne pjece, som skal sætte fokus på kompetenceudviklingsplanen. Pjecen er den anden i rækken af formidlingsmateriale vedrørende de ændringer i arbejdsmiljøloven, der har været gældende fra den 1. oktober Den første Er I godt på vej med jeres arbejdsmiljødrøftelse? udkom i juli 2011 og kan downloades på Grafisk BAR har interviewet nogle ledere og arbejdsmiljørepræsentanter, som har gennemført arbejdsmiljødrøftelsen og udarbejdet en kompetenceudviklingsplan på deres virksomheder. De fortæller, at det faktisk har været forholdsvis enkelt at gennemføre, og de er enige om, at for at arbejdsmiljøarbejdet kan være effektivt og forebygge arbejdsmiljøproblemer, er det nødvendigt, at man arbejder systematisk med arbejdsmiljøarbejdet. Brug denne pjece som inspiration til et godt arbejdsmiljø! 10 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

11 KOM I GANG DET BETALER SIG! Først og fremmest skal I fastsætte en dato for, hvornår I ønsker at gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Når I mødes til drøftelsen, skal I lægge en plan for det kommende års arbejdsmiljøarbejde, og I skal i fællesskab aftale, hvordan samarbejdet skal finde sted. Der skal endvidere opstilles konkrete mål for indsatsen. Hvis det virker uoverskueligt, kan I starte med få planer. Dog skal planerne vise, at jeres arbejdsmiljøarbejde nytter, og at det flytter noget. APV er et godt afsæt for drøftelserne. Overvej hvor I har behov for mere viden gennem supplerende uddannelse for, at I kan nå jeres mål. I Grafisk BAR ser vi et potentiale i de nye regler, og vi KOMPETENCEUDVIKLINGSPLAN opfordrer i fællesskab branchens virksomheder - ledelsesniveauet Viden om arbejdsmiljø og medarbejderne og kompetencer - til at inden tage for de området nye regler er en forudsætning for, at der kan være et effektivt samarbejde om arbejdsmiljø i virksomhederne. Derfor er det også og muligheder til sig med henblik på at skabe dels mere effektive et lovkrav resultater fremover, at på virksomhederne arbejdsmiljøområdet hvert år og drøfter, dels om øge arbejdsmiljøledere arbejdsmiljøkompetencerne - og repræsentanter i form har af den uddannelse. nødvendige viden om arbejdsmiljø og de rette kompetencer inden for Begge dele gavner såvel virksomhedens ansatte som området. På baggrund af det skal der udarbejdes en årlig virksomhedens kompetenceudviklingsplan økonomi. for arbejdsledere - og repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen. Planen kan med fordel tage afsæt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og det er her, man diskuterer behovet for uddannelse for arbejdsmiljøledere- og repræsentanter. Kompetenceudviklingsplanen gælder både for de to dages supplerende uddannelse det første år, et medlem af arbejdsmiljøgruppen er valgt eller udpeget og for de 1 ½ dag i den efterfølgende periode, denne er valgt eller udpeget. Planen kan enten være én samlet for medlemmerne i arbejdsmiljøorganisationen eller én for hvert medlem. Den skal sikre en løbende opdatering af viden og hermed styrke kompetencerne hos medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen. Vigtigst af alt er, at kompetenceudviklingsplanen dækker de reelle behov arbejdsmiljørepræsentanterne i virksomheden har for at kunne udføre opgaverne og opfylde formålene med arbejdsmiljøarbejdet. Kompetenceudviklingsplanen kan fx indeholde: Emne for supplerende uddannelse Baggrund og formål med uddannelserne Hvem skal have uddannelsen Tidspunkt, uddannelsessted og varighed Ansvarlig for tilmelding REGLERNE OM KOMPETENCEUDVIK- LING I KAN FINDE INSPIRATION TIL DEN ÅRLIGE AR- Kompetencer BEJDSMILJØDRØFTELSE og viden om arbejdsmiljø I ARBEJDSTILSYNETS er en forudsætning VEJLEDNING for, at der kan være et effektivt samarbejde om arbejdsmiljø i virksomhederne. Derfor er det et At vejledning F.3.1 om Samarbejde om arbejdsmiljø at virksomhederne i med hvert højst år ni drøfter, ansatteom ledere lovkrav, og arbejdsmiljørepræsentanter At vejledning F.3.2 om Samarbejde i arbejdsmiljøgruppen om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte har den nødvendige viden om arbejdsmiljø og de rette At vejledning F.3.3 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder inden for området. med mindst På baggrund 35 ansatteaf dette kompetencer skal der At udarbejdes vejledning F.3.7 en årlig om Arbejdsmiljøuddannelse kompetenceudviklingsplan. for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Planen kan med fordel tage afsæt i den årlige arbejdsmiljødrøftelse, og det er her, man diskuterer behovet for uddannelse. Der kan laves en samlet kompetenceudviklingsplan, eller der kan udarbejdes én for hvert medlem. TILBUD OM SUPPLERENDE UDDANNELSE Forhold, I med fordel kan drøfte: Senest tre måneder efter at et medlem af en arbejdsmiljøgruppe er valgt eller udpeget til arbejdsmiljørepræsentant, Svarer medlemmernes kompetencer til jeres AMOstruktur personen og gennemføre til de arbejdsmiljøopgaver, et lovpligtig tre dages I har kursus løst og i skal arbejdsmiljø. dem, der kommer? Hvor har I behov for et kompetenceløft? For at styrke viden og kompetencerne inden for arbejdsmiljø skal Hvad arbejdsgiveren giver medlemmerne herefter hvert udtryk eneste for, år at tilbyde de mangler arbejdsmiljøledere- for at kunne og repræsentanter varetage deres supplerende opgaver på uddannelse en tilfredsstillende inden for arbejdsmiljø. måde? Det Hvordan første år har får man medlemmerne ret til et to dages det ønskede supplerende kompetenceløft? Det betyder, at en nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant uddannelse. har ret til i alt fem uddannelsesdage i det første år som arbejdsmiljørepræsentant, hvoraf tre af dagene anvendes til den Kompetenceudviklingsplanen obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. gælder både for de to dages supplerende uddannelse det første år og for de De efterfølgende år har man ret til 1 ½ dag om året. Hvilke 11 2 dag pr. år, medlemmer af arbejdsmiljøgruppen skal kurser, arbejdsmiljøledere eller repræsentanter skal på, have aftales tilbudt efter i funktionsperioden. en kompetenceafklarende samtale med arbejdsgiveren. Det kan fx være et kursus i at håndtere store arbejdsmængder og tidspres, men ikke et kursus i at opstille Planen skal sikre en løbende opdatering af viden og en maskine eller have samme indhold som den obligatoriske hermed uddannelse. styrke kompetencerne Den supplerende hos uddannelse medlemmerne skal derimod af kunne arbejdsmiljøorganisationen. bruges til at arbejde med Vigtigst eksisterende af alt arbejdsmiljøproblemer og til at forebygge fremtidige. er, at kompetenceudviklingsplanen dækker de reelle behov, arbejds- Arbejdsgiveren miljørepræsentanterne skal sørge i for, virksomheden at der stilles har den for nødvendige at kunne tid udføre og midler opgaverne til rådighed, og opfylde for at formålene arbejdsmiljøledere med arbejdsmiljøarbejdet. og repræsentanter kan deltage i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Desuden skal arbejdsgiveren betale udgifterne til uddannelserne og godtgøre tab af indtægt som følge af at deltage i uddannelser. Grafisk BAR 26. nummer juli

12 12 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

13 HELDAGSMØDE ELLER KURSUS Der er ingen krav til, hvordan virksomheden får de fornødne kompetencer. På nogle arbejdspladser vælger man at samle hele AMO til et heldagsmøde om fx sygefravær, hvor man har inviteret en ekstern underviser, andre virksomheder deltager i eksterne kurser. Kompetenceudviklingsplanen kan fx indeholde: Emne for supplerende uddannelse Baggrund og formål med uddannelserne Hvem skal have uddannelsen Tidspunkt, uddannelsessted og varighed Ansvarlig for tilmelding Selvom det er arbejdsgiveren, der har pligt til at give tilbuddet, bør både ledere og arbejdsmiljørepræsentanter være opmærksomme på, om de får tilbuddet og eventuelt henvende sig til deres arbejdsgiver for at få tilbuddet. Dette er vigtigt, idet mistet uddannelse ikke kan overføres fra år til år, medmindre det er aftalt - fx i en lokalaftale. Hvis man har fået et reelt tilbud som arbejdsmiljørepræsentant eller leder og har haft mulighed for at deltage i uddannelsen, men ikke ønsker at modtage tilbuddet, så har man først ret til at få et nyt tilbud året efter. REGLERNE OM TILBUD OM SUPPLERENDE UDDANNELSE Senest tre måneder efter at et medlem af en arbejdsmiljøgruppe er udpeget eller valgt, skal personen gennemføre et lovpligtig tre dages kursus i arbejdsmiljø. For at styrke viden og kompetencerne inden for arbejdsmiljø skal arbejdsgiveren herefter hvert eneste år tilbyde arbejdsmiljøledere - og repræsentanter mulighed for supplerende uddannelse inden for arbejdsmiljø. For de små virksomheder under ti ansatte uden arbejdsmiljøorganisation er der skærpede krav til vidensniveau. I forbindelse med den årlige plan, som de små er forpligtet til at gennemføre med de ansatte, skal virksomheden yderligere finde ud af, om de har den fornødne viden i virksomheden til at gennemføre de arbejdsmiljøudfordringer, de skal realisere i henhold til den årlige plan. Hvis det ikke er tilfældet, er virksomheden forpligtet til enten at sørge for, at nøglepersoner i virksomheden tildrager sig den fornødne viden, eller at virksomheden får den fornødne viden udefra. Det første år får man tilbudt to dages supplerende uddannelse. Det betyder, at en nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant har ret til i alt fem uddannelsesdage i det første år som arbejdsmiljørepræsentant, hvoraf tre af dagene anvendes til den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse. De efterfølgende år man er valgt eller udpeget til AMO, har arbejdsgiver pligt til at tilbyde yderligere 11/2 dags supplerende uddannelse. Hvilke kurser, arbejdsmiljøledere eller repræsentanter skal på, aftales efter en kompetenceafklarende samtale med arbejdsgiveren. Det kan fx være et kursus i at håndtere store arbejdsmængder og tidspres, men ikke et kursus i at opstille en maskine eller have samme indhold som den obligatoriske uddannelse. Den supplerende uddannelse skal derimod kunne bruges til at arbejde med eksisterende arbejdsmiljøproblemer og til at forebygge fremtidige. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der stilles den nødvendige tid og de nødvendige midler til rådighed, for at arbejdsmiljøledere og repræsentanter kan deltage i den supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Desuden skal arbejdsgiveren betale udgifterne til uddannelserne og godtgøre eventuelt tab af indtægt som følge af at deltage i uddannelser. Grafisk BAR 26. nummer juli

14 ERFARINGER FRA ANDRE VIRKSOMHEDER Grafisk BAR har spurgt et trykkeri, et dagblad og en EN MEDIEVIRKSOMHED: emballagevirksomhed, der har gennemført deres årlige arbejdsmiljødrøftelse og udarbejdet en kompetenceud- Resultatet af den årlige drøftelse blev på et dagblad et viklingsplan om, hvordan det er gået. ønske om at vide mere om sygefravær. Kompetenceudviklingsplanen blev derfor at samle hele ledelsen og Mål, der følges op på dagligt og systematik i arbejdsmil- alle medarbejdere til en temadag om sygefravær. jøarbejdet, er noget af det, flere af de udspurgte virksomheder finder vigtigst. Den ansvarshavende chefredaktør: Vi har forsøgt at gøre noget målrettet vores virksomhed, og emnet for ET TRYKKERI: kompetenceudviklingsplanen blev sygefravær, fordi der var et ønske om at vide mere om det blandt ledelsen og Fabrikschefen: Det er vigtigt at lave mål, der kan følges arbejdsmiljørepræsentanterne. Alle medarbejdere havde op på dagligt. For hvis du laver en masse mål, der ikke er dog inden haft mulighed for at indsende deres forslag til, en del af dagligdagen, så bliver der ikke fulgt op på dem, hvad det skulle være. fordi det er alt for ressourcekrævende. Arbejdsmiljørepræsentanten: Det var et rigtig godt Arbejdsmiljørepræsentanten: Det nytter ikke noget, at møde, og der var en god debat mellem ledere og medar- man bare udstykker nogle mål, som man ikke får fulgt bejderne om det psykiske arbejdsmiljø, og om hvordan op på og derfor heller ikke ser resultaterne af. Derfor er man får sænket sygefraværet, som i øvrigt er meget lavt det også vigtigt for os at tage problemerne op, så snart de hos os. kommer, så vi kan løse tingene her og nu i stedet for at skulle bruge en langsigtet plan. 14 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

15 I KAN FINDE INSPIRATION TIL KOMPETENCEUD- VIKLINGSPLAN OG SUPPLERENDE UDDANNELSE I ARBEJDSTILSYNETS VEJLEDNING: At vejledning F.3.1 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At vejledning F.3.2 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med ansatte At vejledning F.3.3 om Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At vejledning F.3.7 om Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen Se mere på og EN EMBALLAGEVIRKSOMHED: Arbejdsmiljølederen: Vi har gennemført arbejdsmiljødrøftelsen to gange. Og jeg er rigtig glad for, at vi gennemfører den hvert år, for vi er blevet klogere, mere strukturerede og bedre til at tale sammen. Med hensyn til kompetenceudviklingsplanen arbejder jeg på, at vi får et idékatalog over kurser, som medlemmerne af AMO kan komme på afhængigt af kompetencebehov. Det skal være både interne og eksterne kurser. Arbejdsmiljørepræsentanten: Jeg har kun positive ting at sige om arbejdsmiljødrøftelsen. Det kører rigtig godt hos os. Og så synes jeg, at det er godt, at vi har vores månedlige møder, hvor vi kan følge op på, hvor langt vi er kommet i forhold til de mål, der er sat. Grafisk BAR 26. nummer juli

16 16 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

17 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ MANGE FORVENTER, AT STRESS PÅ JOBBET VIL STIGE To tredjedele af danskerne forventer en stigning i arbejdsrelateret stress de næste fem år. Det viser en stor, fælleseuropæisk opinionsundersøgelse. Af Tine Vorting Foto: Istock Stress er et voksende arbejdsmiljøproblem blandt arbejdstagerne, og med den økonomiske krise, øget konkurrence, risiko for arbejdsløshed og stigende krav forventer mange danskere ikke overraskende, at problemet vil vokse de kommende år. Og det er langt fra kun herhjemme, at man forudser en stigning. Otte ud af 10 arbejdstagere i Europa mener det samme, og ca. halvdelen forventer endda, at problemet vil blive markant større de næste fem år. Det viser resultater af en stor, fælleseuropæisk opinionsundersøgelse, der er foretaget på vegne af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur i Bilbao. Påvirker helbredet Man skelner mellem kortvarig stress og langvarig stress, hvor den kortvarige stress er en akut situation, hvor man bliver presset arbejdsmæssigt, og kroppen går i alarmberedskab. Denne form for stress er normal og uskadelig. Hvor den kortvarige stress faktisk kan være gavnlig for udførelse af arbejdet, fordi man får ekstra energi, går den langvarige og vedvarende stress ofte ud over helbredet, livskvaliteten og præstationer på arbejdspladsen. Mennesker er forskellige og påvirkes på forskellig vis. Det der stresser én person, stresser måske ikke en anden. Men når det er sagt, så viser undersøgelser, at der er en række risikofaktorer, når man taler om arbejdsrelateret stress. Det er fx for lave eller for høje krav til arbejdet, ringe indflydelse på eget arbejdet, ringe kollegial eller ledelsesmæssig støtte og feedback, og vold, trusler og mobning på arbejdspladsen. Store omkostninger Det er muligt at forebygge stress, så man mindsker risikofaktorerne. Og nødvendigt. For stress koster årligt virksomheden og samfundet dyrt. For ikke at tale om de menneskelige omkostningerne for den person, der går ned med stress. Men også omgivelserne betaler en pris. For når man er stresset, er man ofte ikke i stand til at være lige på produktiv på arbejdspladsen som normalt, og det resulterer ofte i, at kollegerne skal løbe hurtigere. Så for alles vedkommende kan det godt betale sig at investere tid i at forebygge stress på arbejdspladsen. Det er mange arbejdspladser allerede i gang med. Og meget relevant viser en anden undersøgelse, fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur, at knap 80% af de europæiske arbejdsledere mener, at stress er lige så vigtigt at bekæmpe som arbejdsulykker. Stress kan forebygges Ligesom man kan forebygge andre arbejdsmiljøproblemer, kan stress også forebygges, og der er flere måder at gøre det på. Stressekspert Bjarne Toftegård fra Forebyg Stess mener, at den bedste løsning at kombinere de forskellige måder. For det første er det vigtigt at have en leder, som er god til at tackle sin egen stress og til at forebygge stress hos medarbejderne. Mobning og chikane er også med til at skabe stress, så for at forebygge stress, skal man komme det til livs. Klare forventninger til det, man skal udføre, er der også behov for, både mellem leder og medarbejder og mellem medarbejder og kolleger. Ros og anerkendelse og en accept af vores forskellighed er også med til at forebygge stress, og endelig er det en fordel at lave en prioriteringsliste over arbejdsopgaverne, når opgaverne hober sig op. Arbejder man med en indsats på disse områder, forebygger man ifølge Bjarne Toftegård, at medarbejderne bliver stressramte. Men hvilke man skal prioritere på den enkelte arbejdsplads, er ofte meget forskelligt. Her er den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV) en god hjælp til at finde frem til de områder, der skal sættes ind over for. Al forebyggelse bør begynde med den systematiske kortlægning, som APV er redskabet til. Grafisk BAR 26. nummer juli

18 TEMA PSYKISK ARBEJDSMILJØ OM STRESSUNDERSØGELSEN FRA DET EUROPÆISKE ARBEJDSMILJØ- AGENTUR Undersøgelsen af danskernes holdning til stress er baseret på 967 telefoninterviews i perioden Interviews er foretaget på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning +18. Find undersøgelsen på osha.europa.eu Vælg dansk, hvor man kan downloade den danske version. ER DU STRESSET? Travlhed og stress er ikke det samme. Ordet stresset bliver brugt i daglig tale om alt fra at have lidt for travlt, til alvorlig og langvarig belastning.. Alvorlig stress kan være et tabu-ord på arbejdspladsen, hvis der er f.eks. er samarbejdsproblemer, konflikter eller manglende tillid. Stress kan også skyldes mange andre ting end arbejdet eller være en kombination af et belastende arbejds- og privatliv. Hvis man er stresset i lange perioder kan det give forskellige symptomer og medføre sygdom. Kropslige symptomer Ved langtidsstress kan de kropslige reaktioner blive sundhedsskadelige, idet de kan føre til hjerte-karsygdomme, svække immunsystemet (og dermed øge risikoen for infektioner) samt forværre kroniske sygdomme som psoriasis, sukkersyge, migræne, leddegigt, mavesår og astma. Psykiske symptomer I stresstilstanden vil man typisk være nervøs, ængstelig, rastløs, irritabel og sårbar over for kritik. Endvidere kan man have svært ved at koncentrere sig og at huske samt føle sig magtesløs, trist, udmattet og uden overblik. En medarbejder, der er stresset i lang tid, risikerer at udvikle alvorlige psykiske lidelser som depression. Adfærdsmæssige og sociale symptomer Ofte ledsages stresstilstanden også af ændringer i medarbejderens adfærd. Vedkommende bliver måske mere ubeslutsom, mere aggressiv, oftere part i skænderier - eller isolerer sig socialt. Stressede personer lider oftere af søvnproblemer, har generelt mere fravær og et højere forbrug af nydelsesmidler som kaffe, cigaretter og alkohol samt ofte også af beroligende og smertestillende medicin. Kilde: Arbejdstilsynet 18 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

19 GRAFISK BAR S STRESSHÅNDBOG Hvad sker der med stresshormonerne og nervesystemet, når vi udsættes for stress, og hvordan mærker vi det? Hvad er det, der gør os stressede, og hvad kan vi selv gøre for at undgå det, og hvad kan virksomheden gøre? Hvordan kan man bruge de 5 R-ord til at mindske stress på arbejdspladsen? Læs om dette i Grafisk BAR s Stresshåndbog, som kan downloades på: haandbog.html DE 5 R-ORD Værktøjet med de 5 R-ord kan være en hjælp til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø eller til at udvikle en stresspolitik. Metoden hjælper til afklaring af forskellige faktorer. Hvem gør hvad? Hvorfor vil vi gøre det? Vi skal gøre det! Prioritering af opgaver. Løsning af opgaver. Måling af den ydede indsats. I de 5 R-ord arbejdes med vilkår. Der er nogle grundvilkår, som ikke kan ændres. Der er nogle vilkår, som kan ændres gennem ledelsens indsats. Der er nogle vilkår, som kan ændres gennem gruppens samlede indsats. Og endelig er der nogle vilkår, som kan ændres gennem den enkeltes indsats. De 5 R-ord gennemgås i det følgende med eksempler på relevante spørgsmål til hver kategori. De skal gennemarbejdes i den nævnte rækkefølge. Rammer: Retning: hvem og hvorfor? Roller: op, hvordan ser den aktuelle rollefordeling ud? des på nye måder? dens indhold? Regler: samarbejdet? både internt og med eksterne samarbejdspartnere! arbejde i forhold til arbejdsgange? procedurer eller andet der letter samarbejdet? fordeling og arbejdsgang ud og hvordan kan den realiseres ud fra givne rammer og retning? Relationer: gennem de relationer vi har indbyrdes på arbejdspladsen? vi at have fagligt, socialt, privat, samt med hvem, hvor og hvornår? (medarbejder - medarbejder, medarbejder leder, medarbejder indbyrdes på arbejdspladsen? Det kan som i de andre metoder være en fordel at have en udefra til at styre processen. Det er en proces, som kræver mange timers arbejde. Men det skaber klarhed, som igen skaber bedre psykisk arbejdsmiljø. Så det er bestemt besværet værd. Kilde: Stresshåndbogen af Mikkel Eising, 2004, Grafisk BAR Grafisk BAR 26. nummer juli

20 SMÅ MEN GODE NYHEDER PÅ DRUPA Flere af de udstillede maskiner viste små arbejdsmiljøforbedringer. Mest iøjnefaldende på messen var dog det store fokus på digitalprint. Af Tine Vorting Foto: Müller Martini A/S Miljørigtig blæk uden luftforurenende partikler, maskiner, der benytter LED- UV til tørring, øget automatisering, falsning med stænger, og en boks der indkapsler vacuum pumper, så de støjer mindre, var nogle af de små men gode arbejdsmiljøforbedringer man kunne se på drupa 2012 i Düsseldorf i sidste måned. Trods økonomisk krise og en nedgang i antallet af grafiske virksomheder verden over, vidner et stadigt meget højt besøgstal om, at der fortsat er en stor interesse for nyt maskineri til grafisk produktion. Mere automatisering Meget af nyudviklingen på maskinsiden sker i dag inden for udvikling af hurtigere og automatiserede arbejdsprocesser. Noget, der for alvor slog igennem på drupa for fire år siden. Maskinerne og ikke mindst procesflowet er blevet mere automatiserede, og produktionshastighederne øges. Øget automatisering medfører mindre manuelt arbejde ved maskinerne, og på den måde fjernes en række arbejdsmiljøproblemstillinger på flere grafiske virksomheder, siger afdelingschef Carsten Bøg, Grafisk Arbejdsgiverforening. Færdiggørelsen døjer dog fortsat med flere slidsomme arbejdsprocesser, som fx luftning af ark og ligestødning. Og det skyldes ifølge Carsten Bøg, at virksomhedernes ordresammensætning hvor de ofte skifter fra små til store ark og fra et lille til et stort antal - ikke egner sig til de ofte omkostningstunge automatiseringer, der vil kunne afløse de mest belastende arbejdsprocesser i færdiggørelsen. Robot med stænger Maskinproducent Müller Martini er dog en af de virksomheder, som tilbyder især bogbindervirksomhederne en maskine, der kan erstatte den hårde arbejdsproces med luftning og ligestødning af ark. Ved at forbinde deres falsemaskine med robotten Rotodo fra den italienske producent Solema, kan man automatisere de tunge og slidsomme arbejdsprocesser i falsningen med luftning og ligestødning af ark. Og det vil ifølge servicemanager Elo Jensen, Müller Martini, i høj grad forbedre arbejdsmiljøet hos dem, der ellers dagligt slider på arme og skuldre. Til dagligt står medarbejderne og falser og tager hvert stød fra for at støde det lige, og derved risikerer de at ødelægge arme og skuldre. Vores maskine sætter arkene i stænger, så man får det ud i stød i 60 cm stænger, der er pressede og uden luft i. Det gør arbejdet nemmere, både for dem der falser, og for dem der skal samlehæfte. Stødene bliver selvfølgelig lidt længere og tungere, men her findes der løftegrej, forklarer han. Bedre luft og mindre støj Flere maskinproducenter viste også forbedringer inden for energiforbrug, støj og luftforurening. Blandt andre reklamerede Heidelberg for, at alle deres Anicolor-maskiner som standard bliver leveret som CO2-neutrale, Ricoh lagde i deres markedsføring vægt på, at den nye serie af bredformatprintere, Pro L4000, var til de særligt miljøbevidste, Seiko slog et slag for en ny miljørigtige blæk uden luftforurenende partikler, og Ryobi udstillede maskiner, der bruger LED-UV til tørringen. I modsætning til almindelig UV-tørring genererer det ikke ozon, og samtidig udledes der væsentligt mindre CO2. Alle nyudviklinger, som også er med til at forbedre arbejdsmiljøet, fordi det giver et bedre indeklima. Også på støjsiden var der forbedringer at hente. Blandt de nye produkter fra Müller Martini er et energibesparende system, der genererer vacumluft fra 6 bar lufttryk. Det gør, at maskinerne ikke har brug for de støjende pumper. Vi har også udviklet en kasse, som automatisk styrer start og stop af pumperne, så de ikke står og kører hele dagen. Boksen gør, at man kan spare op til 50% på energien. Flere virksomheder har stadig mange ældre maskiner, men med vores systemer kan man forbedre deres energiforbrug og gøre dem mere egnet til nutidens krav på energien, siger Elo Jensen. 20 Grafisk BAR 26 nummer juli 2012

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø

AMO i praksis. en vej til et godt arbejdsmiljø AMO i praksis en vej til et godt arbejdsmiljø Indledning Regler om APV Dette inspirationsmateriale er det tredje i rækken fra Grafisk BAR om de nye regler i arbejdsmiljøarbejdet og omhandler arbejdsmiljødrøftelse,

Læs mere

Kort og godt om den supplerende uddannelse

Kort og godt om den supplerende uddannelse Kort og godt om den supplerende indledning Den årlige supplerende inden for arbejdsmiljø er et tilbud til medlemmer af AMO og har til formål at sikre, at arbejdsmiljøledere og - repræsentanter har viden

Læs mere

Styr på det? Fortællinger fra grafiske arbejdspladser

Styr på det? Fortællinger fra grafiske arbejdspladser Styr på det? Fortællinger fra grafiske arbejdspladser GRAFISK BAR Historier til inspiration om psykisk arbejdsmiljø i den grafiske branche Medlemmer i Grafisk BAR: Grafisk Arbejdsgiverforening Danske Mediers

Læs mere

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse

Gode råd om. Arbejdsmiljøuddannelse Gode råd om Arbejdsmiljøuddannelse Formål: Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende

Læs mere

arbejdspladsvurdering

arbejdspladsvurdering GODE RÅD OM... arbejdspladsvurdering SIDE 1 indhold 3 APV er et lovkrav for alle arbejdsgivere med ansatte 3 Årligt møde om arbejdsmiljøarbejdet 3 Hvad er arbejdsmiljø? 4 Hvad skal man undersøge? 4 APV

Læs mere

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan

Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Gør det færdigt! God ergonomi kræver en plan Udgiver: Grafisk BAR 2 Redaktion: Hanne Mølgaard, Alectia, Tine Vorting, MAX Kommunikation, Grafisk BAR Fotos: Sonja Iskov og Grafisk BAR Layout: Michael Svendsen,

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder

publikationer grafisk bar Støj i den grafiske branche Grafisk Bar - Grafisk BranchearBejdsmiljøråd Tema kemi! substitution i grafiske virksomheder 11. nummer september 2008 substitution i grafiske virksomheder bryd va nerne og vær kreativ! klapjagt EllEr gode intentioner ny HanDlingsPlan for MinDrE sygefravær kurser og kompetencemålinger giver tilfredse

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7

At-VEJLEDNING. Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. At-vejledning F.3.7 At-VEJLEDNING Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen At-vejledning F.3.7 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.1 Sikkerhedsgruppens arbejdsmiljøuddannelse, marts 2006 2 Hvad

Læs mere

1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: 1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven

Læs mere

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger

arbejdsmiljømappe APVhandlingsplaner APV-kortlægning Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger arbejdsmiljømappe APV-kortlægning APVhandlingsplaner Arbejdsmiljø- Organisering Arbejdsulykker Instruktion og lovpligtige uddannelser Brugsanvisninger Maskiner og tekniske hjælpemidler Igangværende Afsluttede

Læs mere

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress?

Indledning: Hvad er arbejdsbetinget stress? Indledning: Ubalance mellem krav og ressourcer i arbejdet kan føre til arbejdsbetinget stress. Arbejdsbetinget stress kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejder. Derfor er det vigtigt,

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING Kortlægning KORTLÆGNING AABENRAA FRISKOLE 27. NOVEMBER 2014 Introduktion Alle virksomheder har pligt til at gennemføre en Arbejdspladsvurdering (APV) minimum hvert 3. år, der omfatter

Læs mere

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET

LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning

Notat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken

Læs mere

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport

Læs mere

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet

Et rart og sikkert arbejdsmiljø. Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik I I I I I. 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost&Ernæringsforbundets arbejdsmiljøpolitik 1kost&ernæringsforbundet Et rart og sikkert arbejdsmiljø Kost & Ernæringsforbundets medlemmer sætter den faglige stolthed højt

Læs mere

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem

TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis. Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem TEMA Speciallægepraksis og almen lægepraksis Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem 2 Selv i en lille praksis kan et dårligt arbejdsmiljø være et stort problem Sætter

Læs mere

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger.

Der er med udgangspunkt i proceduren gennemført intern audit i 4. kvartal 2014. Der er udarbejdet en rapport indeholdende korrigerende handlinger. Ledelsens evaluering af arbejdsmiljøledelsessystemet 2015 Arbejdsmiljøledelsessystemet evalueres en gang årligt i chefgruppen med henblik på at konstatere, om systemet fortsat er egnet, tilstrækkeligt

Læs mere

Psykisky arbejdsmiljø

Psykisky arbejdsmiljø Psykisky arbejdsmiljø HVAD ER PSYKISK ARBEJDSMILJØ? Psykisk arbejdsmiljø handler om, hvordan du har det på dit job, om dit forhold til kollegerne, til ledelsen, til opgaverne, til deadline og til dit

Læs mere

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE

NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Klik for at redigere titeltypografi i masteren ARBEJDSMILJØKONFERENCEN 2013 NÅR STRESSEN KOMMER SNIGENDE Hvad gør vi så? SundTrivsel A/S Katrine Bastian Meiner kbm@sundtrivsel.dk LIDT OM INDHOLD Stressforebyggelse

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 2 Maj 2013. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 7 Arbejdsmiljøorganisation: AMO Arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation

Fremtidens arbejdsmiljøorganisation Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013

Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening

Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Velkommen som Arbejdsmiljørepræsentant Danmarks Lærerforening Arbejdsmiljørepræsentant - og hvad så?... 1 Opgaver, rettigheder og pligter... 2 Hvis en kollega kommer ud for en arbejdsskade eller rammes

Læs mere

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant

Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Nyvalgt arbejdsmiljørepræsentant Velkommen Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3F byder dig velkommen som arbejdsmiljørepræsentant og ønsker dig held og lykke med tillidshvervet. At blive valgt til

Læs mere

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014

Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Supplerende arbejdsmiljøuddannelse 2014 1 Cabi Aalborg den 25. Februar 2014 Mia Tjerrild Jakobsen Partner, Udviklings og Konsulentchef AM-Gruppen Kontaktoplysninger: Tlf.: 70 107 701 AM-GRUPPEN Supplerende

Læs mere

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk

VIDEN OG GOD PRAKSIS. Stress skal løses i. fællesskab. frastresstiltrivsel.dk Stress skal løses i VIDEN OG GOD PRAKSIS fællesskab frastresstiltrivsel.dk Kampagnen: Fra stress til trivsel Stress skal løses i fællesskab Videncenter for Arbejdsmiljø, 2011 Lersø Parkallé 105 2100 København

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

Arbejdsmiljø OK 2005

Arbejdsmiljø OK 2005 Arbejdsmiljø OK 2005 En ny opgave for SU SU skal medvirke til et godt arbejdsmiljø SU skal med aftalens 5, stk. 8 arbejde med at forebygge og håndtere stress SU skal fastlægge retningslinjer for arbejdspladsens

Læs mere

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi

Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Styrk virksomhedens arbejdsmiljø, salg og driftsøkonomi Skab værdi for din virksomhed med en arbejdsmiljøstrategi - med fokus på sunde og sikre medarbejdere. Det giver god økonomi Klare fordele ved at

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljø

Samarbejde om arbejdsmiljø Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres

Læs mere

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren

Arbejdspladsvurdering i finanssektoren Vejledning om Arbejdspladsvurdering i finanssektoren FA, Finansforbundet og DFL er gået sammen om at lave denne vejledning om arbejdspladsvurdering (APV) i den finansielle sektor. Det overordnede formål

Læs mere

arbejdsmiljøorganisationen

arbejdsmiljøorganisationen GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som

Læs mere

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets

HAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det

Læs mere

Arbejdspladsvurdering

Arbejdspladsvurdering Arbejdspladsvurdering Alle virksomheder skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering. En såkaldt APV. Det fremgår af arbejdsmiljøloven. Den skriftlige APV skal revideres senest hvert 3. år. APV skal

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord

Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord Uddannelsesplan for arbejdsmiljøuddannelsen BAR Jord til Bord 1 Formål med arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdsmiljøuddannelsens formål er at: styrke det forebyggende arbejde effektivisere arbejdsmiljøorganisationens

Læs mere

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S

MSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen

Læs mere

Uddannelse af AMO repræsentanter

Uddannelse af AMO repræsentanter VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan PÅ KONTORER Uddannelse af AMO repræsentanter Arbejdsmiljøuddannelse og kompetenceudviklingsplan Obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7

Indholdsfortegnelse: 2. Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3. Nyvalgt/genvalgt 4. Uddannelse 5. Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 1 Indholdsfortegnelse: 2 Velkommen som arbejdsmiljørepræsentant 3 Nyvalgt/genvalgt 4 Uddannelse 5 Hvem er du arbejdsmiljørepræsentant for 7 Arbejdsmiljøarbejdet 8 Arbejdsmiljøarbejdet i Mariagerfjord Lærerkreds

Læs mere

DEN GODE ARBEJDS- PLADS

DEN GODE ARBEJDS- PLADS DEN GODE ARBEJDS- PLADS TILLID RETFÆRDIGHED SAMARBEJDE Sæt social kapital på dagsordenen - og skab godt samarbejde VI SATTE DET PÅ DAGSORDENEN Udgivet af: FIU s Udviklingsenhed i samarbejde med forbundene

Læs mere

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS

HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS HAR I STYR PÅ MILJØET? ARBEJDS PASSER I PÅ RYGGEN? HAR I DET GODT OG TRIVES I? I 2015 øger Arbejdstilsynet tilsynsindsatsen over for de dansker bagerbutikker, det gælder derfor om at tjekke op på, om I

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Køkkener Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold

Kortlægningsskema. Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Kortlægningsskema Arbejdspladsvurdering for Psykiske og sociale forhold Hvordan bruges APV skemaerne En APV skal omfatte alle aktiviteter i virksomheden. Derfor skal en virksomhed som minimum benytte følgende

Læs mere

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT VALG AF ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ET GODT ARBEJDSMILJØ ET VIGTIGT VALG Når der er valg til arbejdsmiljørepræsentant, giver det mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø. Denne folder

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007

BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 BYRÅDET STRESSPOLITIK - GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2007 1 Indhold 1.0 Målsætning 3 2.0 Fakta om stress 4 3.0 Målinger og indikatorer på stress 5 4.0 Konsekvenser for arbejdspladsen 5 5.0 Forebyggelse på arbejdspladsniveau

Læs mere

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen

Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Religiøse institutioner og begravelsesvæsen Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Introdag om arbejdsmiljø

Introdag om arbejdsmiljø Introdag om arbejdsmiljø Eftermiddagens program 13:30 16:15 Arbejdsmiljø Når dit hjem er en arbejdsplads Arbejdsmiljøets love og regler Pligter og ansvar Arbejdsgiver Arbejdsleder Arbejdstager Ca. 15:00

Læs mere

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet

Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet 1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Nr. 35 Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering

RENGØRING. Tjekliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering Tjekliste til RENGØRING Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV en er

Læs mere

grafisk bar 18. nummer juni 2010 1

grafisk bar 18. nummer juni 2010 1 grafisk bar Magasinet om arbejdsmiljø i den grafiske branche 18. nummer juni 2010 På Nordjyske Medier taler man om trivsel Tag en uddannelse i UV-farver og - lakker IPEX - Nye arbejdsmiljørigtige maskiner

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

KAB & arbejdsmiljøet

KAB & arbejdsmiljøet KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg

Læs mere

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen

Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation

Læs mere

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen

Håndbog for arbejdsmiljøgruppen Håndbog for arbejdsmiljøgruppen VMU Center-MED Klinik-MED Direktionen Centerledelsen TR Klinikledelsen Arbejdsmiljøgruppen Arbejdsmiljøenheden Uformelle netværk Kolleger Indhold 2 Arbejdsmiljøgruppens

Læs mere

Københavns fængsler '11

Københavns fængsler '11 19. april Københavns fængsler '11 Læservejledning I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den

Læs mere

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER

STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! MEDARBEJDER STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde morgenens

Læs mere

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010.

Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. Socialrådgivernes arbejdsmiljøarbejde En undersøgelse af Dansk Socialrådgiverforenings sikkerhedsrepræsentanter, 2010. FTF gennemførte i starten af 2009 en undersøgelse blandt sikkerhedsrepræsentanter

Læs mere

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN

DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Baggrundsbeskrivelse DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN Introduktion Det psykiske arbejdsmiljø er det, der bestemmer, om man kan lide at gå på arbejde. Derfor er det et vigtigt emne både

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk

Staunings Plads 1-3 1790 København V. Tlf.: 46 97 26 26 www.foa.dk Arbejdspladsvurdering (APV) er et vigtigt redskab når det handler om at forebygge dårligt arbejdsmiljø og der eksisterer rigtig mange pjecer om emnet. Med denne pjece vil vi gerne sætte fokus på hvorfor

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Undervisning Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle

Læs mere

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as...

https://online4.safetynet.dk/odensekommune/questionnaire/questionnaireinternal.as... Spørgeramme 01 Side 1 af 1 1-0-01 Arbejdets organisering og indhold De følgende spørgsmål handler om indhold og organisering af dine arbejdsopgaver Spørgeramme 01 Anonym Trivselsundersøgelse i Odense Kommune

Læs mere

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT

ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ER DU DEN NYE ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT - DERFOR ARBEJDSMILJØ REPRÆSENTANT At være arbejdsmiljørepræsentant forpligter. Som tillidsvalgt er man valgt til at være kollegernes talsmand.

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.2 arbejdsmiljø Den Danske

Læs mere

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013

Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Bilag 4: Spørgsmål til APV og Trivsel 2013 Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Spørgsmålene omhandler emner indenfor 6 kategorier: Samarbejde Krav i arbejdet Arbejdets organisering Personlige arbejdsforhold

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende.

S i k k e r t N y t. Farlige kemikalier. for: Kræftfremkaldende, Reproduktionsskadende, Allergifremkaldende og Nerveskadende. S i k k e r t N y t NYHEDSBREV FOR SIKKERHEDSREPRÆSENTANTER I DANSK METAL. NR 3. AUGUST 2003 Farlige kemikalier Arbejdet med farlige kemikalier kan give kræft eller alvorlige hjerneskader. De giftige stoffer

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering

At-VEJLEDNING. Arbejdspladsvurdering. At-vejledning D.1.1. Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-VEJLEDNING Arbejdspladsvurdering Vejledning om at gennemføre og revidere arbejdspladsvurdering At-vejledning D.1.1 Juli 2009 2. udgave 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an!

Arbejdsmiljøarbejdet. hvordan gribes det an! Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an! Forord Denne vejledning om Arbejdsmiljøarbejdet hvordan gribes det an!, er udarbejdet af Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg, BAR Jord til Bord. Vejledningen henvender

Læs mere

NÅR DET HELE HOBER SIG OP

NÅR DET HELE HOBER SIG OP Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver STRESS NÅR DET HELE HOBER SIG OP Kasper, der er teamleder, får allerede i bilen på vej til arbejde

Læs mere

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1

Guide. Social Kapital. Til måling af. Side 1 Guide Til måling af Social Kapital Guide til måling af social kapital DEL I - Hvad er social kapital Side 1 Indhold Forord 3 Hvad er social kapital 5 Hvorfor måle på social kapital 5 Hvad er social kapital

Læs mere

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012

Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 2010-2012 5 Strategi for Arbejdsmiljø og sundhedsfremme 00-0 5 Derfor har vi en Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme Strategi for arbejdsmiljø og sundhedsfremme bygger på den personalepolitiske værdi Trivsel

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune

Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget

Læs mere

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering

Stresscoaching. Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress. Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Stresscoaching Forebyg Stress Stress Coaching Team Den hurtigste og mest effektive metode til et liv uden stress Specialist i stresscoaching, stressbehandling og stresshåndtering Mange tror, at stress

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med

Læs mere

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø

Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø Bedre arbejdsmiljø Bedre kerneydelse Virksomhedsgrundlag for Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 4. udgave, revideret den 1. september 2013 Koncern HR Fysisk Arbejdsmiljø 2 Virksomhedsgrundlag Virksomhedsgrundlaget

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer

Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer 2005 Kort oversigt over skalaerne i de nye Tre-dækker II spørgeskemaer I forbindelse med udviklingen af tre-dækker II har vi lagt vægt på at udvikle korte skalaer til brug for forskningen ( forskerskemaet

Læs mere

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015

HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 1 HELSINGØR KOMMNE TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 Som en del af Trivselsundersøgelsen 2015 i Helsingør Kommune inviteres du hermed til at besvare et spørgeskema om din trivsel. Vi håber, at du vil give din

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Ejendomsservice. APV-spørgeskema

Ejendomsservice. APV-spørgeskema Side 1 APV-spørgeskema Ejendomsservice Virksomhed: Afdeling: Dato: 12-05-2011 14:08 Medarbejder: 1. Fysiske forhold 1.01. Temperaturer (varme, kulde) 1.02. Trækgener, kuldenedfald eller kuldestråling 1.03.

Læs mere

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL

Guide til måling af. virksomhedens SOCIALE KAPITAL Guide til måling af virksomhedens SOCIALE KAPITAL Indhold Forord 3 Hvad er social kapital? 4 Hvorfor måle på social kapital? 4 Hvad er social kapital? 4 Flere dimensioner af social kapital 6 Sådan måler

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering

Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Dansk Vand Konference 2010 Stress og stresshåndtering Rikke Hosbond Trillingsgaard Organisationspsykolog, seniorkonsulent ALECTIA A/S Telefon: 30 10 96 79 Mail: Riho@alectia.com Stress i tal 430.000 danskere

Læs mere

APV arbejdspladsvurdering.

APV arbejdspladsvurdering. APV arbejdspladsvurdering. Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en APV.

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere