Analyserapport. Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov. November 2013

Transkript

1 Analyserapport Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel med og uden planlov November 2013 Retail Institute Scandinavia A/S Hasselager Centervej 29, 8260 Viby J. Tlf.: E mail: retail@retail-institute-scandinavia.dk Website:

2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Sammendrag Prognosens forudsætninger Afgrænsninger Definitioner i prognosen Samfundsmæssige rammebetingelser Økonomiske forhold Lovgivningsmæssige rammebetingelser Private labels Forbruget af dagligvareprodukter i Danmark E handel Prognoseresultater ved uændret planlov Prognoseresultater ved liberalisering af planloven Produktivitetsudviklingen i dansk dagligvarehandel Perspektivering til svensk dagligvarehandel Produktivitetsfremskrivning for dansk dagligvarehandel Produktivitetsudviklingen ved uændret planlov Produktivitetsudviklingen ved liberalisering af planloven Retail Institute Scandinavia A/S Side 1

3 Retail Institute Scandinavia Retail Institute Scandinavia A/S er en analyse og konsulentvirksomhed med fokus på specialviden inden for: forbrugeradfærd og trends detailhandelsudvikling og best practise detailhandelsprognoser mærkevaresalg og branding city branding og byudvikling købekraftsegmentering Den viden betyder, at Retail Institute Scandinavia er på forkant med udviklingen og dermed i stand til at analysere og rådgive med baggrund heri. Retail Institute Scandinavia har et team af højt kvalificerede konsulenter, der hjælper detaillister, mærkevareproducenter og myndigheder med at skabe succesfulde vækststrategier. Med vores unikke viden kan vi være en strategisk sparringspartner og en troværdig leverandør af markedsdata vedr. efterspørgsel og udbud. Vi har gennem årene udarbejdet detailhandelsanalyser og handelsbalancer for adskillige kommuner samt udført beliggenhedsanalyser for mange kæder. Vi har udført projekter for Erhvervs & Selskabsstyrelsen samt Erhvervs & Økonomiministeriet siden 1990érne, blandt andet baseret på vor unikke viden fra dansk butiksregister, der kortlægger hele dagligvarebranchen. Retail Institute Scandinavia råder over et globalt netværk af samarbejdspartnere, Ebeltoft Group, der som markedsanalytikere og detailhandelseksperter løbende indsamler og formidler viden om detailhandel i mere end 20 lande. På findes der yderligere information om vores unikke viden og kompetencer. November 2013 Henning Bahr Adm. direktør Retail Institute Scandinavia A/S Retail Institute Scandinavia A/S Side 2

4 Formål Nærværende analyserapports formål er at foretage en analyse af produktiviteten i dansk dagligvarehandel frem til år 2023 under 2 alternative forudsætninger: Den nuværende planlov fastholdes uændret frem til år 2023 Planloven liberaliseres i år 2015, således at det bliver muligt at etablere store dagligvarebutikker (hypermarkeder og superstores) uden arealbegrænsning Vi har derfor for hvert af ovenstående 2 alternativer udarbejdet en prognose frem til år 2023 for butiksstrukturen i dansk dagligvarehandel, baseret på de sædvanlige anerkendte principper, som vore prognoser de sidste 30 år har været baseret på. Med udgangspunkt i prognoserne redegøres der herefter for den produktivitetsudvikling, som dansk dagligvarehandel med stor sandsynlighed vil gennemgå i løbet af de kommende 10 år. Sammendrag Dansk dagligvarehandel har gennemgået en markant strukturudvikling siden krisens start. Discountbutikkerne den mest produktive butikstype (målt på omsætning pr. arbejdstime) har i løbet af de sidste 4 år øget markedsandelen betydeligt (fra 31,2 % til 39,3 %), hvilket har sikret en pæn produktivitetsstigning (4,4 %) i denne periode. Ved uændret planlov frem til år 2023 forventer vi, at discountbutikkerne vil øge markedsandelen (til 43,6 i år 2023), samt at små supermarkeder og især nærbutikkerne bliver reduceret kraftigt i både antal og markedsandel. Dagligvarebranchens samlede butiksantal forventes i løbet af de næste 10 år at falde med 8 % til 2763 butikker, hvoraf de 1700 vil være discountbutikker. Det forventes endvidere, at 700 ud af 2400 kiosker vil lukke i løbet af de næste 10 år, svarende til et fald på 29 %. Gennemsnitsomsætningen pr. dagligvarebutik, der i dag er 36,4 millioner kr. ekskl. moms, forventes i år 2023 at blive 41,6 millioner kr. ekskl. moms (i 2013 priser), svarende til en stigning på 14 %. Vi får altså de næste 10 år en meget betydelig strukturudvikling, både fordi vi får mange flere discountbutikker, men også fordi 60 % af nærbutikkerne og 31 % af de små supermarkeder lukker. Lukkelovens bortfald 1. oktober 2012 er en væsentlig forklaring på, at de mindre butikstyper har fået det endnu sværere end tidligere. Vi har således slet ikke set den fulde effekt af denne liberalisering endnu, idet forbrugeradfærden f.eks. i forhold til søndagsmarkedet er i rivende udvikling. Baseret på vor prognose for de næste 10 år forventes produktiviteten i dagligvarehandelen (målt som omsætning pr. arbejdstime i 2013 priser) at stige med 9,5 % i perioden alene på grund af strukturudviklingen. Hvis de dagligvarekæder, der er internationalt ejede (Aldi, Lidl, Rema1000, samt Dagrofa) eller har butikker i udlandet (Dansk Supermarked) kan forbedre produktiviteten med 10 % i løbet af de næste 10 år, så vil produktivitetsstigningen blive 15,9 %. Vi kan altså forvente, at dagligvarehandelens produktivitet frem til år 2023 vil stige betydeligt, således at vi nærmer os best practise niveauet for sammenlignelige lande i Europa. Retail Institute Scandinavia A/S Side 3

5 Ved en planlovsliberalisering, der medfører, at der fra år 2015 kan etableres meget store dagligvarebutikker (hypermarkeder og superstores) uden arealbegrænsning, forventer vi, at Bilka vil etablere flere hypermarkeder, men vi forventer ikke, at en udenlandsk hypermarkedskæde vil komme til Danmark. Vi forventer slet ikke en voldsom vækst i antal hypermarkeder, da der ikke er marked rent geografisk og urbaniseringsmæssigt hertil, ligesom en stigende e handel reducerer arealbehovet, men vi forventer en betydelig vækst i antallet af superstores, der vil tage markedsandele fra de store supermarkeder især, men også fra alle andre butikstyper. I flere af de mellemstore byer, hvor nye hypermarkeder og superstores etablerer sig de kommende år, vil enkelte store supermarkeder kunne blive så presset på indtjeningen, at de enten må lukke helt eller konvertere til et lavprissupermarkedskoncept, alternativt en discountbutik. Det vil kunne medføre et forringet vareudvalg for forbrugerne i disse byer. Dagligvarebranchens samlede butiksantal vil blive yderligere reduceret, således at der i år 2023 kun er 2630 butikker, dvs. et fald på 13 % i forhold til i dag. Gennemsnitsomsætningen pr. dagligvarebutik vil stige til 43,7 millioner i år 2023 (i 2013 priser) ekskl. moms, hvilket er en stigning på 20 %. Baseret på denne prognose frem til år 2023 forventer vi en produktivitetsstigning på mindst 8,5 %. Hvis superstores (som Føtex og Kvickly) får forbedret deres produktivitet i perioden, så er det realistisk, at produktiviteten vil stige med 12,7 % dvs. lidt mere end den 9,5 % stigning, vi vil få med uændret planlov. Hvis dagligvarebranchens internationale aktører i perioden kan forbedre deres produktivitet med 10 % som følge af best practise kultur i virksomhederne vil den samlede produktivitetsstigning blive 18,1 %. Produktivitetsstigningen med og uden planlov En liberalisering af planloven vil altså medføre en yderligere produktivitetsstigning, der dog ikke er markant højere, end hvis planloven bevares. Produktivitetskommissionen har i Analyserapport2 (maj 2013) advokeret for, at en liberalisering af planloven med stor sandsynlighed vil gøre det attraktivt for en udenlandsk hypermarkedskæde at etablere sig i Danmark. McKinsey rapporten fra 2010 opstillede også scenarie for, at der i så tilfælde ville blive etableret op til 15 nye hypermarkeder og op til 80 nye superstores, således at vi ville få en butiksstruktur som i Sverige, samt at dette ville sikre, at vi i Danmark når op best practise niveauet for 7 udvalgte europæiske lande. Vi forventer ikke, at det er realistisk at få en så stor ændring i butiksstrukturen under nogen omstændigheder. Vi forventer 7 nye hypermarkeder og 38 nye superstores etableret i løbet af de næste 10 år, hvis planloven bliver liberaliseret altså kun det halve niveau. Retail Institute Scandinavia A/S Side 4

6 Vi må endvidere konstatere, at en sammenligning mellem Danmark og Sverige ikke i tidligere offentliggjorte analyser (f.eks. McKinsey, 2010) har været baseret på de faktiske markedsforhold, der kan sammenfattes således: Vi har ikke for mange dagligvarebutikker i Danmark sammenlignet med Sverige (faktisk har en dansk dagligvarebutik 7 % flere indbyggere pr. butik i forhold til Sverige). Vi har stort set det samme antal hypermarkeder pr. indbygger som i Sverige (vi mangler kun 3 hypermarkeder for, at antal indbyggere pr. hypermarked skal være identisk). Vi har betydeligt færre superstores pr. indbygger, end man har i Sverige (vi mangler 80 superstores for at være på niveau med Sverige) Til gengæld har vi i Danmark 6 discountkæder, der fortsat etablerer flere butikker og derved sikrer, at det mest produktive butikskoncept øger sin dominans. Retail Institute Scandinavia A/S Side 5

7 2.0 Prognosens forudsætninger 2.1. Afgrænsninger Prognosen tager sit principielle udgangspunkt i dagligvarer (primært nærings og nydelsesmidler) samt dagligvareprægede udvalgsvarer. Konkret betyder dette udgangspunkt, at omsætningstallene for Bilka hypermarkederne er korrigeret ned med 25 %, dækkende den nonfood omsætning, der ikke sælges i øvrige dagligvarebutikker (f.eks. Bilkas byggemarkeder). For de øvrige butikstyper har vi valgt ikke at søge at udskille nonfood omsætningen. Prognosen gælder for dagligvaresektoren, og ikke for detailhandel i al almindelighed (men der er dog nok nogle paralleller, der kunne have interesse i andre former for detailhandel). Prognosen for kolonialsektoren beskæftiger sig udelukkende med den del af dagligvarehandelen, som formidles gennem kolonialsektorens butiksnet. Andre former for handel med dagligvarer er ikke behandlet direkte udover de bemærkninger, der er knyttet til opstillingen af forudsætninger. Det bør dog bemærkes, at den traditionelle dagligvaresektor fra flere sider er udsat for omsætningsudhuling, dette gælder catering og restaurationssektoren, det grå marked, homeshopping (Internet og telefonbaseret) og grænsehandel. Prognosen omfatter, for den del af dagligvareomsætningen, som formidles via kolonialsektorens butiksnet, en prognose for antallet af detailbutikker fordelt på butikstyper samt en prognose for den enkelte butikstypes akkumulerede omsætning. Prognosen dækker Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland. Samtlige omsætningstal for perioden er opgjort i faste 2013 priser, eksklusive moms. De historiske omsætningstal for perioden , som findes i tabellerne under prognosegrafikkerne, er derimod periodens løbende priser, eksklusiv moms. 2.2 Definitioner i prognosen Vi opgør som altid prognosens butiksantal og omsætningstal for kolonialsektoren på butiksniveau, baseret på oplysningerne fra dansk butiksregister. Vi opdeler butikkerne i følgende typer: Hypermarkeder (mindst 5000 m2 salgsareal) Superstores ( m2 salgsareal) Store supermarkeder ( m2 salgsareal) Små supermarkeder ( m2 salgsareal) Discountbutikker (de 6 discountkæders butikker) Omsætningstal er eksklusiv moms opgjort 1. august Prognosens omsætningstal for 2018 og 2023 er i faste 2013 priser. Markedsandele opgøres med udgangspunkt i butikstypeniveauet. Vi prognostiserer grundlæggende for hver enkelt kæde, hvilket munder ud i en vurdering af den enkelte kæde og dens udvikling. Disse vurderinger summeres derefter og anvendes som grundlag for de samlede butikstypevurderinger. Retail Institute Scandinavia A/S Side 6

8 2.3 Samfundsmæssige rammebetingelser De ydre rammer omkring dagligvaresektoren udgør de grundliggende forudsætninger for udviklingen i forbruget af dagligvarer (uanset om de købes som måltidskomponenter hos dagligvaredetaillister eller i forarbejdet form hos en cateringudbyder) og dermed for sektorens afsætning. Vi forventer, at dagligvareforbruget vil få en positiv, beskeden vækst i prognoseperioden. Det vil være i kolonialsektoren, at omsætningen stiger, mens den vil være stærkt faldende i kiosksektoren. Vore skøn er således (alle tal: 2013 priser, mio. kr. eksklusive moms). Sektor Kolonialsektoren Kiosksektoren Samlet Økonomiske forhold De skattemæssige forhold i det danske samfund, dels for privatpersoner og dels for virksomheder, ventes ikke at undergå markante ændringer i prognoseperioden. Det er vores forventning, at den gennemsnitlige husstands forbrug af fødevarer, drikkevarer og tobak fortsat kun vil være svagt stigende i de kommende år som følge af lavere priser i dagligvaresektoren og et skift i forbruget i retning af catering og restaurationssektoren. Eventuelle lempelser/stramninger for virksomhederne forventes ikke at ville ændre nævneværdigt på virksomhedernes vilkår i forbindelse med forbrug/indkøb af dagligvarer. Dog har vi siden udarbejdelsen af den sidste prognose set et stigende antal virksomheder, der tilbyder deres medarbejdere at sørge for aftensmåltidet produceret og leveret af virksomhedens cateringleverandør (uanset om dette er egen kantine eller en ekstern operatør). 2.5 Lovgivningsmæssige rammebetingelser Der er to love af markant betydning for butiksstrukturens udvikling, dels lukkeloven og dels planloven. Lukkeloven Lukkeloven tillader med virkning fra 1. oktober 2012 alle butikker at holde åbent alle ugens dage. Lukkeloven er således ophævet og erstattet af en helligdagslovgivning. Alle dagligvarekæder udnytter disse nye muligheder samtidig med, at de også har udvidet åbningstiderne på hverdage betydeligt (ifølge beregninger fra Dansk handelsblad er antal åbningstimer udvidet med 14 %). Planloven Planloven er den lov, der regulerer, hvordan alle arealerne i Danmark bliver anvendt. Planloven skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre og plantelivet. Retail Institute Scandinavia A/S Side 7

9 Planlægningen skal især sikre, at der ud fra en planmæssig og samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet og i de enkelte regioner og kommuner, der skabes og bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer og landskaber, de åbne kyster fortsat udgør en væsentlig natur og landskabsressource, forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, og offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet. Der arbejdes med fire niveauer i planloven hvert niveau har sin plan et landsniveau, et regionsniveau, et kommuneniveau og et lokalt niveau. Planlovens mål i relation til butikker er opdelt i tre: Fremme et varieret butiksudbud i mindre og mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer Sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikanter, herunder især gående, cyklende og den kollektive trafik Fremme en samfundsmæssigt bæredygtig detailhandelsstruktur, hvor transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede Selv om planlovens detailhandelsbestemmelser er blevet ændret en række gange fra 1997 og frem til i dag, er formålet fortsat det, der fremgår af ovenstående afsnit, og som blev fastsat ved revisionen i 1997 altså at bevare livet i bymidterne. I perioden fra 1997 og frem er der bl.a. sket en forøgelse af den fastsatte størrelse for såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker. I dag må dagligvarebutikkernes bruttoetageareal ikke overstige m2, mens udvalgsvarebutikkernes bruttoetageareal som udgangspunkt ikke må overstige m2. Der er dog mulighed for i bymidten i byer med mere end indbyggere at planlægge for et antal udvalgsvarebutikker på mere end m2 i hver planperiode. Herudover har der været ændret på reglerne for placeringen af de store udvalgsvarebutikker. I en periode fra 2011 og frem til 2013, var det også muligt for en række byer at planlægge for store udvalgsvarebutikker i de såkaldte aflastningsområder uden for byerne, hvis byen havde mere end indbyggere. Denne bestemmelse er dog blevet rullet tilbage, således at der nu alene kan planlægges for store udvalgsvarebutikker i bymidten i byer med mere end indbyggere og i aflastningsområder uden for landets 5 største byer. En central målsætning med planloven er at sikre en fortsat lokalisering af butikker i tilknytning til byerne og med brug af eksisterende infrastruktur Retail Institute Scandinavia A/S Side 8

10 2.6 Private labels Private labels forventes fortsat at ville udvikle sig en udvikling som gradvist vil minde om udviklingen, som den kendes fra England, men dette vil dog kun kunne ske, såfremt de enkelte detaillisters profiler skærpes betragteligt. Coops lancering af det fællesnordiske private label xtra er en klar indikation af ambitionen om, at Coop selv vil repræsentere det gode tilbud i de enkelte kategorier. Hertil kommer satsningen på serien Änglemark som det økologiske alternativ. Dansk Supermarkeds strategi er næsten identisk, men her er de enkelte private labels ikke koblet til hverken den enkelte kædes navn eller til gruppen, der står bag kæden. Både Dagrofa koncernen og Reitan har også udviklet private labels, der forventes at få en øget vækst og dække stadig flere kategorier. 2.7 Forbruget af dagligvareprodukter i Danmark Dagligvareforbruget udgør en stadigt faldende andel af danskernes samlede privatforbrug dels som konsekvens af, at flere danskere har større rådighedsbeløb, og dels som konsekvens af, at dele af husstandenes forbrug løses ved hjælp af catering og restaurationssektoren. Den danske husstands tid til dagligvareindkøb er ikke blevet større, hvorfor presset på at kunne gennemføre indkøbene hurtigt er vokset og det er ønsket om at kunne håndtere flere indkøb samtidig også. Det er således vores forventning, at større supermarkeder og hypermarkeder yderligere vil udvide antallet af shop i shop løsninger omfattende specialfødevarebutikker (bager, slagter, fiskehandler m.fl.). Hertil kommer, at den samme gruppe af butikker også forventes at introducere forskellige måltidsløsninger, enten i form af færdigvarer på køl og/eller i form af restaurationslignende koncepter. Loyalitetsprogrammer er endnu ikke særlig udbredt i dagligvaresektoren kun Coop arbejder med dette i form af COOP+. Det er dog vores forventning, at vi i prognoseperioden vil se Coop udvikle den eksisterende medlemsbase, ligesom vi forventer, at andre aktører vil blive aktive på dette område. Coops coop.dk hele Danmarks webvarehus er dog allerede etableret til salg af nonfood til medlemmer og indebærer levering til den lokale butik. Det er interessant at notere, at coop.dk ikke blot har udvidet sit sortiment i den forgangne prognoseperiode, men også har store forventninger til fremtiden. Dansk Supermarked opruster også onlinesalget af nonfood via bilka.dk, der omfatter Klik & Hent i Føtex og Netto butikker (Swipbox). Effekten af grænsehandelen skønnes at ville aftage over (lang) tid fordi afgifts og momsniveauerne gradvist harmoniseres i overensstemmelse med niveauerne i vore nabolande, men i prognoseperioden ventes der ikke de store ændringer. Danmark Tyskland der vil fortsat være en overvægt af danske indkøb i Tyskland Danmark Sverige der vil fortsat være en overvægt af svenske indkøb i Danmark Danmark Norge der vil fortsat være en overvægt af norske indkøb i Danmark De ikke detailhandelsbaserede indkøb af dagligvarer, som f.eks. stalddørssalg, skønnes ikke at udvikle sig omsætningsmæssigt markant i perioden. Antallet af gårdbutikker er dog steget betydeligt de senere år, således opgør Danmarks Statistik antallet af gårdbutikker til 1855 i år 2010, mod 1214 i år Andre ikke butikskanaler spiller kun en ganske lille rolle, og i takt med at bekymringerne om fødevaresikkerhed stiger, forventer vi, at dette marked vil få svært ved at udvikle sig yderligere. Retail Institute Scandinavia A/S Side 9

11 2.8 E handel Vi forventer i prognoseperioden at se flere internet baserede koncepter, der enten er rettet mod homeshopping, eller mod work shopping som nye og alternative kanaler. Dette indebærer blandt andet, at eksisterende internet koncepter gøres landsdækkende, samt at flere specialiserede koncepter som fx. Aarstiderne vil kunne udnytte mulighederne for den homeshopping baserede specialvarebutik. Coops medlemsbutik på Internettet, coop.dk, er en anden udvikling, som vi forventer fortsat og udvidet. Senest er sortimentet udvidet til også at omfatte forskellige kasser med bl.a. økologisk grønt dog stadig med levering til forbrugerne via Coops butikker. Der er endnu ikke åbnet for bestilling og levering direkte til forbrugerens dør, som fx. engelske TESCO gør det. Status her ultimo 2013 er, at pureplayers kun har millioner i omsætning tilsammen, når vi taler om e handel af fødevarer (f.eks. Årstiderne, Nemlig.com etc.). Det er sandsynligt, at de får en pæn vækst de næste 10 år, måske til et niveau omkring 2 mia. kr. i år Når vi taler om dagligvarekæderne/ koncernerne, så er Irma og SuperBest aktive med e handel, mens vi fortsat venter på Coop og Dansk Supermarked, der er reaktive, når det gælder e handel med fødevarer. Coop har dog, via Kvickly og SuperBrugsen, et samarbejde med Osuma.dk, der leverer dagligvarerne til forbrugeren. Det er muligt, at de store bliver mere aktive i prognoseperioden, i det mindste med click and collect løsninger, men noget voldsomt omfang vil vi næppe opleve. Den omsætning, de måtte få på denne måde, har vi indregnet i prognosens tal for de fysiske butikker. Retail Institute Scandinavia A/S Side 10

12 3.0 Prognoseresultater ved uændret planlov Prognosen i dette kapitel har som forudsætning, at den nuværende planlov fastholdes uændret frem til år På de følgende sider fremgår prognosens resultater opdelt på butikstyper Antal butikker Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker discount Antal Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker Discount Butikker i alt Selvom vi de sidste 10 år har fået lidt færre butikker i kolonialsektoren, har vi fortsat godt butikker at handle i. Dette sikrer et fintmasket butiksnet også i Udkantsdanmark og skyldes naturligvis, at de 6 discountkæder også etablerer sig i og udenfor stationsbyer, havnebyer etc. i hele landet. I løbet af de næste 10 år forventes butiksantallet i kolonialsektoren dog at falde med 8 %. Det bliver fortsat især nærbutikker, men også små supermarkeder, der må lukke (vi forventer herudover, at 900 kiosker må lukke i løbet af de næste 10 år). Det samlede antal discountbutikker forventes nu kun at stige til 1700 i år 2023, hvilket er en kraftig nedjustering af sidste års prognose. Årsagerne hertil er flere: det bliver vanskeligere for kæderne at få de tilladelser fra kommunerne, de før fik uden problemer, f.eks. til trafikbeliggenheder udenfor byen. Lukkelovens bortfald har medført, at f.eks. Fakta har oplevet omsætningsfald. Flere kæder må også forventes at skulle lukke urentable butikker, hvilket f.eks. Aldi allerede har annonceret. Retail Institute Scandinavia A/S Side 11

13 Antal butikker excl. discount Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker Antal ex. discount Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker Lukkelovens bortfald 1. oktober 2012 vil medføre en høj grad af butiksdød blandt især nærbutikkerne, idet 60 % af dem vil lukke i løbet af de næste 10 år. 31% af de små supermarkeder vil også lukke frem til 2023, især som følge af discountudviklingen. Vi forventer blandt superstores og store supermarkeder, at især Føtex får fornyet styrke, men også at Kvickly får etableret nye attraktive butikker. De forventes at forstærke deres fødevareprofil samt at afgrænse deres nonfood kategorier tydeligt. Retail Institute Scandinavia A/S Side 12

14 Kolonialsektorens omsætning i % 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker discount Markedsandele Hypermarkeder 6,8 7,6 7,7 7,9 7,7 7,7 7,8 7,9 7,8 7,6 7,5 7,3 7,1 7,0 Super Stores 10,9 10,6 10,9 11,3 11,5 11,8 11,9 11,2 10,5 10,5 9,7 9,6 9,8 10,0 Store supermarkeder 27,9 27,4 27,2 26,4 27,2 27,3 27,1 27,1 27,1 27,6 26,9 26,0 26,5 26,7 Små supermarkeder 18,9 17,8 17,5 16,9 16,7 16,4 16,3 16,1 15,2 14,5 13,8 12,6 10,6 10,1 Nærbutikker 10,9 9,9 9,7 9,3 8,3 7,9 7,7 6,5 6,3 5,6 5,1 5,2 3,9 2,7 Discount 24,6 26,7 26,9 28,2 28,5 28,8 29,2 31,2 33,1 34,2 37,0 39,3 42,0 43,6 Vi forventer, at discountkædernes markedsandel frem til 2023 stiger til 43,6 %, hvilket er en vækst på mere end 4 % point. Det er en markedsandel på niveau med situationen i Tyskland, og spørgsmålet er, om det er det modenhedsniveau, som butikstypen vil kulminere på. Det er nærbutikkerne og de små supermarkeder, der taber markedsandele i perioden, mens øvrige butikstyper holder niveauet. Markedsandelene for perioden er beregnet baseret på kolonialsektorens omsætning, der i perioden stiger fra 109,7 mia.kr i 2013 til 115,0 mia. kr. i 2023 (i 2013 priser). Gennemsnitsomsætningen pr. dagligvarebutik er i ,4 mio. kr. stigende til 41,6 mio. kr. i 2023 (i 2013 priser), dvs. en vækst på 14 %. Retail Institute Scandinavia A/S Side 13

15 Kolonialsektorens omsætning i % 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, Hypermarkeder Super Stores Store supermarkeder Små supermarkeder Nærbutikker discount Markedsandele Hypermarkeder 6,8 7,6 7,7 7,9 7,7 7,7 7,8 7,9 7,8 7,6 7,5 7,3 7,1 7,0 Super Stores 10,9 10,6 10,9 11,3 11,5 11,8 11,9 11,2 10,5 10,5 9,7 9,6 9,8 10,0 Store supermarkeder 27,9 27,4 27,2 26,4 27,2 27,3 27,1 27,1 27,1 27,6 26,9 26,0 26,5 26,7 Små supermarkeder 18,9 17,8 17,5 16,9 16,7 16,4 16,3 16,1 15,2 14,5 13,8 12,6 10,6 10,1 Nærbutikker 10,9 9,9 9,7 9,3 8,3 7,9 7,7 6,5 6,3 5,6 5,1 5,2 3,9 2,7 Discount 24,6 26,7 26,9 28,2 28,5 28,8 29,2 31,2 33,1 34,2 37,0 39,3 42,0 43,6 De små supermarkeder har med kun 12,6 % af omsætningen i 2013 allerede vanskelige markedsvilkår, hvilket både Spar og DagliBrugsen skal forholde sig til. Spar kæden er ved at omlægge fra 4 til 2 kædeformater, som kun udvalgte butikker skal med i, mens øvrige skal i en ny kæde, Min Købmand, eller i en kiosklignende kæde. DagliBrugsen planlægger at nedkonvertere en lang række butikker til LokalBrugsen for at tilpasse butiksdriften til de lokale markedsmuligheder. Det er helt klart nødvendige tiltag, der kan øge overlevelseschancerne på kort sigt, men på lang sigt vil en lang række af disse butikker næppe kunne overleve som kolonialbutik. Retail Institute Scandinavia A/S Side 14

16 Hypermarkeder 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0, antal i % Omsætning i % Hypermarkeder antal i % 0,7 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,8 0,9 0,8 0,8 0,9 0,8 0,9 0,9 Omsætning i % 6,8 7,6 7,7 7,9 7,7 7,7 7,8 7,9 7,8 7,6 7,5 7,3 7,1 7,0 Hypermarkederne har ikke været den succes de sidste 10 år og slet ikke siden 2008 som de var i årtierne inden. Overalt i Europa forsøger hypermarkederne at genopfinde sig selv, f.eks. forsøgte Carrefour at opdele hypermarkedet i 8 deluniverser for at tydeliggøre, hvad man satsede på, samt at appellere bedre til kvinderne. Dette virkede tilsyneladende ikke optimalt, så planerne om implementering i alle hypermarkederne blev stillet i bero. Derfor er downsizing af det samlede salgsareal samt udlejning til tredjepart af salgsarealer sandsynligvis en mere realistisk vej til fornyelse af denne butikstype, der også er ramt af den stigende e handel på nonfood. I Danmark er planloven i 2013 blevet præciseret og rullet tilbage, således at den liberalisering, der blev gennemført i 2011 på detailhandelsbestemmelserne, nu er ophævet. Det betyder, at med lovændringen i foråret 2013 genindførtes de muligheder for at planlægge for store udvalgsvarebutikker, som var gældende inden lovændringen i Baggrunden for tilbagerulningen var bl.a., at Miljøministeriets Redegørelse om Detailhandelsplanlægning viste, at udvidelser af eksterne aflastningsområder og placering af store udvalgsvarebutikker uden for bymidterne påvirker detailhandlen negativt i landdistrikterne og i de små og mellemstore byer og øger koncentrationen af detailhandelen i de største byer. På den baggrund vedtog Folketinget i foråret 2013 de nugældende regler, der betyder, at der fremover kun kan planlægges for store udvalgsvarebutikker på over m2 i bymidten i byer med mere end indbyggere og i udpegede aflastningsområder i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Retail Institute Scandinavia A/S Side 15

17 Super stores 14,0 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2, Antal i % Omsætning i % Super Stores Antal i % 2,0 2,0 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,3 2,3 2,3 2,3 2,4 2,6 2,8 Omsætning i % 10,9 10,6 10,9 11,3 11,5 11,8 11,9 11,2 10,5 10,5 9,7 9,6 9,8 10,0 Superstores, dvs. butikker med et salgsareal mellem 2500 og 5000 m2, har begrænsede muligheder for nyetableringer af store butiksenheder under den nuværende planlov, hvor bruttoarealgrænsen er m2 (3700 m2 inklusiv personaleareal). Samtidig kæmper både Føtex og Kvickly med at produktudvikle fødevaresiden og især nonfoodsiden, så de fremstår som det mest relevante tilbud til familien Danmark. Det kræver moderniseringer, dvs. investeringer, som især Dansk Supermarked har mulighed for at gennemføre. Det forventes, at der kun etableres 6 nye superstores frem til 2023, samt at markedsandelen kan fastholdes på det nuværende niveau. Retail Institute Scandinavia A/S Side 16

18 Store supermarkeder 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal i % Omsætning i % Store supermarkeder Antal i % 10,9 11,2 11,4 11,1 11,5 11,6 11,9 12,4 12,5 12,8 12,8 12,6 13,4 14,8 Omsætning i % 27,9 27,4 27,2 26,4 27,2 27,3 27,1 27,1 27,1 27,6 26,9 26,0 26,5 26,7 Udfordringen for de store supermarkeder er at videreudvikle kædekoncepterne, så butikkerne opleves som de mest inspirerende fødevarespecialister, der samtidig giver tilstrækkelig værdi for pengene. I foråret 2013 blev mange SuperBest butikker konverteret til Euro Spar butikker. SuperBestkæden vil derfor fremover i endnu højere grad end tidligere kunne fremstå som en højprofileret homogen kæde, der kan være med til at iscenesætte det gode købmandskab og varekundskabet på en unik måde. Også Super Brugsens nye 2015 koncept, der medfører, at alle butikkerne skal moderniseres inden udgangen af 2015, kan give et kvalitetsløft, som forbrugerne vil synes om. De store supermarkeder forventes dog ikke at vinde markedsandele, fordi discountkæderne fortsat vinder frem og udvider friskvaresortimentet. Retail Institute Scandinavia A/S Side 17

19 Små Supermarkeder 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal i % Omsætning i % Små supermarkeder Antal i % 19,5 19,5 19,4 18,8 19,5 19,4 19,1 19,6 18,9 18,6 18,2 16,9 14,5 12,7 Omsætning i % 18,9 17,8 17,5 16,9 16,7 16,4 16,3 16,1 15,2 14,5 13,8 12,6 10,6 10,1 I modsætning til de store supermarkeder, så forventes de små supermarkeder af økonomiske og kædeprofilmæssige årsager ikke at ville udvide med specialfødevare butiksfunktioner. De må konkurrere på den lokale forankring og markedstilpasning under vilkår, hvor de bliver presset både oppefra af de store supermarkeder og nedefra af discountbutikkerne. EuroSpar kæden kan dog være med til at forbedre situationen, hvis man får produktudviklet kæden efter tilgangen af SuperBest butikkerne i foråret Det bliver her centralt at få lavet et rationelt supermarkedskoncept, der med lavest mulige lønomkostninger kan tage kampen op mod discountkæderne. Retail Institute Scandinavia A/S Side 18

20 Nærbutikker 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, Antal i % Omsætning i % Nærbutikker Antal i % 37,8 35,6 33,7 32,1 28,5 26,8 25,8 23,1 21,5 18,9 17,1 16,5 11,9 7,2 Omsætning i % 10,9 9,9 9,7 9,3 8,3 7,9 7,7 6,5 6,3 5,6 5,1 5,2 3,9 2,7 Butiksdøden vil fortsat hærge i denne butikstype ikke mindst fordi lukkeloven nu er ophævet. Discountbutikkernes vækst betyder billedlig talt typisk, at hvis der i en mindre by er 2 nærbutikker, så lukker den ene af dem, når der kommer en (ekstra) discountbutik, der tager alle børnefamilierne som kunder. DagliBrugsen står dog stærkt rustet, fordi de fleste butikkers standard er ganske høj samtidig med, at det vil være muligt af nedkonvertere til LokalBrugsen. Mange nærbutikker kan også via bake off og relevante lokale sortimenter forny sig og overleve længere. Men at generationsskifte en nærbutik vil blive meget vanskeligt, med mindre beliggenheden er perfekt. Retail Institute Scandinavia A/S Side 19