Supermarkeds Håndbogen 2013

Transkript

1 Supermarkeds Håndbogen 2013 Udgivet af Retail Institute Scandinavia A/S, Vallensbækvej 63, 2625 Vallensbæk Tlf.: fax:

2 SUPERMARKEDSHÅNDBOGEN 2013 Isbn Issn Udgivelsesdato: Juni 2013 Udgiver: Udgave: Retail Institute Scandinavia A/S Vallensbækvej Vallensbæk Tlf.: Fax: retail@retail-institute-scandinavia.dk Supermarkedshåndbogen udkommer én gang om året Grafisk tilrettelæggelse, sats og tryk: PrintXpress ApS Copyright: Enhver form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne bog uden skriftligt samtykke fra Retail Institute Scandinavia A/S er forbudt efter gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er citatretten, der giver ret til at citere, med angivelse af denne bog som kilde, i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. 2

3 Om Stockmann s Forlag Hos Stockmann beskæftiger vi os med analyser af udviklingen og tendenserne inden for dansk dagligvarehandel og har løbende udvidet forretningsområdet til at dække udespisningsmarkedet samt detailhandelen generelt På neutral og uvildig basis indsamler vi informationer gennem direkte samarbejde med kæder, grossister, leverandører og butikker og har herigennem oparbejdet et respekteret navn som sikrer data af høj kvalitet. Siden 1999 har vi opbygget kompetence om forbrugersegmentering og købekraftberegninger med udgangspunkt i geodemografi ske data. Vi leverer således vitale forbrugerdata, bl.a. til brug for etableringsanalyser samt købekraftanalyser. Markedsinformation Stockmann tilbyder operationelle og ajourførte databaser, som udgør et vigtigt beslutningsgrundlag for vore kunder, når aktiviteterne til detailhandelen og udespisningsmarkedet planlægges. Dansk Butiksregister indeholder kolonialbutikker såvel som kiosker og benzinstationer. Foruden ovennævnte databaser leverer vi også en række vigtige årbøger, se efterfølgende sider og på Geografiske Informations Systemer Til brug for salgs- og marketingfunktionen tilbyder Stockmann MapInfo applikationer med data om detailhandelen og forbrugerne. Herved skabes viden og overblik over den geografi ske markedsfordeling af butikker og købekraft, f.eks. opdelt på salgsdistrikter. Sporhunden Julius viser vejen til nye salgsmuligheder. COBRA Hos Stockmann har vi baseret vor analysevirksomhed på den forudsætning, at lønsomhed og succes på markedet handler om at kende sine kunder og prospects. Derfor tilbyder vi at udføre avancerede segmenterings- og markedsanalyser, som kan hjælpe din virksomhed med at vælge de rigtige kunder og prospects og tilbyde dem de produkter og services, der dækker behovene bedst. Dette gøres med udgangspunkt i vores segmenteringsværktøj COBRA og de geodemografi ske data, som COBRA er baseret på. 3

4 Stockmann udgiver også: Kæder i dansk detailhandel Opslagsværket giver et aktuelt billede af kædernes betydning og omfang, branche for branche, og er et uundværligt værktøj for alle som beskæftiger sig med dansk detailhandel. Bogen er opdelt i 2 afsnit, et omfattende tekstafsnit samt en adressefortegnelse for kæder og brancheforeninger: Tekstafsnittet: Kædernes og branchernes udvikling. Gennemgang af undersøgelsens hovedresultater. Beskrivelse af samtlige kæder med angivelse af butiksantal, omsætning og kædeprofi l. Adressefortegnelsen: For hver kæde samt for udvalgte brancheforeninger er anført navn, adresse, telefon- og faxnummer samt adresse og web-side. Desuden oplysninger om kædens butiksstruktur fordelt på hovedlandsdele. Bogen udkommer i april. I alt ca. 460 sider. Pris kr ,- ekskl. moms og forsendelse. Til bogen fi ndes en tillægsfi l indeholdende: Personregister over alle funktioner i kæderne Prisen på tillægsfi len er kr ,- ekskl. moms. Filen kan ikke købes uden bogen. 4

5 Stockmann udgiver også: Kioskhåndbogen Nærbutikker i dansk dagligvarehandel Håndbogen, der udkommer én gang om året, giver en aktuel orientering om nærbutikmarkedet og dets udvikling samt oplysninger om de ca største kædetilsluttede butikker. Bogen er opdelt i 2 afsnit, et omfattende tekstafsnit samt en butiksfortegnelse: Tekstafsnittet: Gennemgang af markedet og dets udvikling. Beskrivelse af konkurrence forholdene. Beskrivelse af kædekoncepter incl. kortlægning af indkøberne samt oplandsprofi ler. Butiksfortegnelsen: Butiksfortegnelsen omfatter kædetilsluttede butikker. Butikkerne er opdelt efter tilhørsforhold i hovedgrupperne; Brugsforeninger. Købmænd. Kiosker. Benzinstationer. Bogen indeholder i alt ca. 240 sider. Pris kr ,- ekskl. moms og forsendelse. 5

6 Stockmann udgiver også: Danmarks Største Shoppingcentre Stockmann & Institut for Centerplanlægning samarbejder om udgivelsen af håndbogen over de 108 største shoppingcentre i Danmark. Bogen, som er i A4-format, indeholder en beskrivelse at hvert center samt oplandet til centret. Oplandet er beskrevet ved hjælp af demografi ske data samt COBRA klassifi kationer. Desuden indeholder bogen en generel beskrivelse af strukturudviklingen for butikscentre. Håndbogen giver dig et nemt og hurtigt overblik over trafi kken i Danmarks butikscentre, der omsætningsmæssigt bliver vigtigere og vigtigere for alle aktører i dansk detailhandel. I alt ca. 260 sider. Pris kr ,- ekskl. moms og forsendelse. 6

7 FORORD Vi har hermed fornøjelsen af at udgive Supermarkedshåndbogen med årstallene for 2012 omsætningsforholdene. Vi har i denne udgave udvidet vores indlenende tekstafsnit blandt andet med beskrivelse af bæredygtighed i supermarkedet, miljømærke og emballageløse dagligvarer. Butiksfortegnelserne omfatter resultaterne af den i maj/juni 2013 gennemførte tælling af supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker i Danmark. Butiksfortegnelse 1 har ud for hver butik angivet en række oplysninger om den pågældende butik (se forklaringen på omslagets inderside). Butiksfortegnelse 2 fordeler butikkerne på postnumre, kommuner og regioner, se sidehenvisningsnøglen. Vi modtager gerne kritik heraf. Vallensbæk, Juni 2013 Henning Bahr 7

8 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 7 Indledning Supermarkeders antal og geografi ske fordeling Supermarkeder i varehuse og stormagasiner Salgsarealer De gennemsnitlige salgsarealer Supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse Varehusene fordelt efter salgsarealets størrelse Supermarkedernes betydning Discountbutikker Salgsarealer Omsætning Andre store dagligvarebutikker Samlet opgørelse Bæredygtighed i supermarkedet Svanemærket Embalageløse dagligvarer Waitrose Mersalg med mærkningsordninger Den nye sundhedstrend Ansvaret for forbruget af usunde varer Danske Supermarkeder og e-handel Branchens økonomiske Resultater Coop Fakta Irma Dansk Supermarked Aldi Dagrofa koncernen SuperGros Dagrofa SuperBest Kiwi Minipris Rema Korte Købmandskæder Den fri sektors samlede indtjeningsevne Konklusion

9 Kædekoncepter Cobra beskrivelse Coop Danmark Koncernen Brugsforeningerne Dansk Supermarked Dagrofa SuperGros Reitan Distribution ABC Lavpris Aldi Bilka DagliBrugsen Euro Spar Fakta Føtex Irma Kiwi Minipris Kvickly Kwik Spar Lidl LokalBrugsen Løvbjerg Supermarked Rema Spar SuperBest SuperBrugsen Super Spar Butiksfortegnelse Coop Danmark COOP Kvickly COOP SuperBrugen COOP DagliBrugsen COOP LokalBrugsen Kvickly SuperBrugsen DagliBrugsen LokalBrugsen Kæder: ABC Lavpris Aldi Lidl Fakta

10 Bilka Føtex Irma Løvbjerg Supermarked Rema Købmænd: SuperBest Euro Spar Super Spar SuperGros supermarkeder Spar Kwik Spar SuperGros minimarkeder SuperGros købmænd Reitan købmænd Kiwi Minipris Stormagasiner: Magasin Salling Butiksfortegnelse Sidehenvisningsnøgle

11 INDLEDNING Denne bogs opgørelser er så vidt muligt baseret på oplysninger indhentet direkte hos de enkelte virksomheder, dvs. kæder, grossister og butikker. Bogens resultater omfatter som altid supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker i Danmark med en årlig omsætning på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Et supermarked defi neres som en fødevarebutik med fuldt fødevaresortiment. Gruppen supermarkeder omfatter først og fremmest de butikker, der har været med i de tidligere tællinger, forudsat at de ikke har ændret karakter. Desuden er medregnet de nye butikker, der uden tvivl må karakteriseres som supermarkeder. Endelig er også medtaget visse store dagligvarebutikker med et så stort kødsortiment, at de med godt kan karakteriseres som supermarkeder. Med denne afgrænsning af begrebet supermarkeder bliver det samtidig muligt at sammenholde denne opgørelse med de tidligere opgørelser. Da det i fl ere henseender kan have betydning specielt at se på de supermarkeder, der fi ndes i stormagasiner og varehuse, er disse butikker behandlet særskilt. For at adskille disse supermarkeder fra de almindelige, er sidstnævnte gruppe betegnet som egentlige supermarkeder. Til gruppen varehuse er henført de butikker, der udover en supermarkedsafdeling har et omfattende salg af non-food dagligvarer. Discountbutikkerne omfatter alle discountkædernes butikker. Samtidig med supermarkeds- og discounttællingen gennemføres en tælling af de store minimarkeder, dagligvarebutikker med omsætninger på mindst 10 mill. kr. og under 400 m² i salgsareal. Disse butikker er behandlet i afsnittet andre store dagligvarebutikker. I bogens tekstafsnit er en række butikker henført til hovedgruppen kæder. Som kæde er regnet enhver virksomhed, der har mindst 4 butikker med i tællingen. 11

12 SUPERMARKEDERS ANTAL OG GEOGRAFISKE FORDELING Den nyeste tælling viser, at der medio 2013 fi ndes supermarkeder, heraf var 812 egentlige supermarkeder, medens 196 var supermarkedsafdelinger i varehuse og stormagasiner. Der er således tale om et fald i antallet af supermarkeder i 2012, idet der året før fandtes supermarkeder. Tabel 1 viser butikkerne fordelt geografi sk og efter ejerforhold. Ser man først på den geografi ske fordeling, der fremgår af tabellens nederste del, ses det, at hovedstadsområdet havde 18% af supermarkederne, det øvrige Sjælland 18% og Jylland 50%. Coop har i hovedstadsområdet 62% af supermarkederne, på Fyn 61% og Sjælland udenfor hovedstadsområdet har de 61%. I Jylland har de 54% af supermarkederne. Købmænd er bedst repræsenteret på Lolland Falster og Møn hvor de har 46% af supermarkederne. På Øvrig Sjælland, Fyn og i jylland har de hhv. 31%, 29% og 30% af supermarkederne. I hovedstadsområdet har de 23%. Et billede af, hvordan supermarkederne fordeler sig på de forskellige hovedgrupper, får man af den yderste højre del af tabel 1. Heraf ses det, at COOP har 58% af supermarkederne. Den anden store gruppe er købmænd, der har 29% af supermarkederne. Tabel 1 viser butiksantallet pr. kæde fordelt på landsdele. SuperBrugsen har klart fl est butikker, med Daglibrugsen på 2. pladsen og et godt stykke efter SuperBest på 3. pladsen. Tabel 2 viser, hvordan supermarkederne fordelt på hovedgrupper har udviklet sig fra 1975 til Tabellen viser, at COOP s andel fortsat er klart over 50%. Dansk Supermarked, der med hensyn til butiksantal er en forholdsvis lille gruppe, har mere end femdoblet sin andel fra 1,9% til 10,3%. Købmændene, der er den næststørste gruppe, har haft et fald fra 35,7% til 29,0%. For købmandskæderne har udviklingen været et fald fra 8,9% til 2,9%, idet mange købmandskæder er overtaget af Dagrofa. 12

13 Tabel 1 Supermarkeder fordelt geografisk og efter kædetilhørsforhold. Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn % Kvickly ,5 SuperBrugsen ,6 DagliBrugsen ,3 Irma ,0 COOP ,5 Bilka ,7 Føtex ,6 Dansk Supermarked ,3 ABC Lavpris ,3 Løvbjerg Supermarked ,6 Købmandskæder ,9 Reitan Distribution ,4 SuperBest ,5 Euro Spar ,3 Super Spar ,6 Spar ,6 Supergros i øvrigt ,5 Købmænd ,0 Salling ,2 Magasin ,1 Stormagasiner ,3 Antal Antal Bornholm Fyn Jylland Antal i alt 13

14 Tabel 2 Supermarkeder fordelt på hovedgrupper Udvikling Udvikling Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % Antal % COOP , , , , ,8 599,0 54, ,5 17 3,1 Dansk Supermarked 20 1,9 37 3,2 58 5,5 69 6,8 85 7,8 100,0 9, , ,5 Købmandskæder 92 8,9 71 6, , ,2 80 7,4 25,0 2,3 29 2, ,5 Købmænd , , , , ,3 369,0 33, , ,2 Stormagasiner 10 1,0 5 0,4 6 0,6 6 0,6 7 0,6 4,0 0,4 3 0, ,7 I alt ,7 14

15 Figur 1 Supermarkedernes udvikling Varehuse & stormagasiner med supermarekdsafdeling Supermarkeder efter den internationale definition Øvrige 15

16 De 2 yderste kolonner til højre i tabel 2 viser udviklingen fra Dansk Supermarked har øget deres butiksantal med 28% og Coop med 3%. Købmandskæderne er faldet med 50% og Købmændene med 20% Tallene i den nederste del af søjlerne i fi gur 1 angiver antallet af varehuse og stormagasiner med supermarkedsafdelinger. Tallene i den mellemste del af søjlerne angiver antallet af supermarkeder med mindst 400 m 2 salgsareal. Denne gruppe toppede i 2009 med 885 butikker, men er de seneste år blevet reduceret til nu 787 butikker. Siden starten af 90 erne, hvor det samlede antal supermarkeder var på sit højeste, ser vi at antallet er faldet frem til år Fra år 2000 og frem til 2010 så vi så en lille stigning og 2011 havde begge et mindre fald, men i 2012 og især her i 2013 ser vi væsentligt fald i denne gruppe. Vi skal helt tilbage til midten af 90 erne for at fi nde et fald i samme størrelse som i

17 SUPERMARKEDER I VAREHUSE OG STOR- MAGASINER Tabel 3 viser, at der nu fi ndes 193 varehuse og 3 stormagasiner med supermarkedsafdeling, eller i alt 196 butikker. Udover det fulde fødevaresortiment, som man fi nder i de egentlige supermarkeder, fører varehusene et omfattende sortiment af non-food dagligvarer som tekstilvarer, isenkram og køkkenudstyr, belysning o.m.a., varer der som regel sælges ved selvbetjening. For de største varehuses vedkommende omfatter sortimentet tillige en række langvarige forbrugsgoder. Tabel 3 Supermarkeder i varehuse og stormagasiner. Hovedstadsomr. Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn Bornhold Fyn Jylland Antal 2013 % Antal 2012 Kvickly ,8 78 COOP ,8 78 Bilka ,7 17 Føtex ,9 85 Dansk Supermarked ,5 102 Løvbjerg Supermarked ,2 16 Købmandskæder ,2 16 Salling ,0 2 Magasin ,5 1 Stormagasiner ,5 3 Antal % 20,4 16,3 1,5 1,0 8,2 52,

18 Tabel 3 viser endvidere, at COOP har 39% af samtlige varehuse, medens Dansk Supermarked har 52% af butikkerne. Købmandskæderne har en yderst beskeden markedsposition i varehussegmentet. Stormagasingruppen omfatter alene stormagasiner med egen supermarkedsafdeling. Det drejer sig om Salling stormagasinerne i Århus og Ålborg, og om Magasin stormagasinet i København. 18

19 SALGSAREALER Tabel 4 viser, at supermarkeder og varehuse har et samlet salgsareal på m². Heraf råder de egentlige supermarkeder over m² eller 53%, medens varehuse og stormagasiner råder over m² eller 47%. I denne forbindelse skal det dog bemærkes, at der for stormagasinerne udelukkende er regnet med arealet i fødevareafdelingerne, medens der er set bort fra den øvrige del af salgsarealet. Indenfor de egentlige supermarkeder er COOP størst med 55% af arealet, mens købmændene har 44% Ser man på tabellens afsnit om varehuse og stormagasiner, vil det ses, at COOP har 35% af arealet, Dansk Supermarked 60% og købmandskæder 5%. For at fi nde frem til hvor stort salgsareal, der i alt er til rådighed for fødevaresalget, er varehusenes fødevareareal søgt udskilt fra det øvrige areal. Da der ikke foreligger en nøjagtig opdeling af arealet, idet der er tale om ét stort salgslokale, hvor afdelingerne går ud i ét, er fødevarearealet i de fl este tilfælde ansat til en tredjedel af det samlede salgsareal. Tabellen viser, at varehusene og stormagasinerne efter denne betragtning har et samlet salgsareal for fødevarer på ca Alt i alt er der således m² til rådighed for salg af fødevarer. Om det sidste tal skal det dog bemærkes, at en del af de egentlige supermarkeder har et større eller mindre salg af non-food. Dette er især tilfældet for mange af COOP butikkerne. Så længe dette salg ikke er så stort, at butikkerne hører hjemme i varehusgruppen, er hele salgsarealet medregnet til fødevarearealet. Det er ikke let at foretage en korrektion heraf, og selv om man forsøgte, ville en sådan korrektion næppe ændre billedet væsentligt, idet den del af arealet, der bruges til non-food, ofte er af forholdsvis beskeden størrelse. 19

20 Tabel 4 Salgsarealer Egentlige Varehuse og stormagasiner I alt supermarkeder Samlet Areal Fødevareareal Samlet areal Fødevareareal m² % m² % m² % m² % m² % COOP , , , , ,5 Dansk Supermarked , , , , ,1 Købmandskæder , , , ,1 Købmænd , , ,0 Stormagasiner , , , ,3 I alt

21 Tabel 5 Salgsarealer fordelt på kædetilhørsforhold Samlet Samlet Tilvækst i Salgsareal Salgsareal Salgsareal Kvickly SuperBrugsen DagliBrugsen Irma COOP Bilka Føtex Dansk Supermarked ABC Lavpris Løvbjerg Supermarked Købmandskæder Reitan Distribution SuperBest Euro Spar Super Spar Spar Kwik Spar Supergros i øvrigt Købmænd Salling Magasin Stormagasiner Total

22 Tabel 5 viser salgsarealet kædeopdelt. SuperBrugsen er nr. 1 efterfulgt af Kvickly på 2. pladsen og Føtex på 3. pladsen I 2012 faldt salgsarealet for de egentlige supermarkeder med og salgsarealet for varehuse og stormagasiner steg med m². Denne stigning skyldes dog at Bilka har ændret deres opgørelsesmetode for salgsareal til dette års udgave af supermarkedshåndbogen. Ændringen medfører at Bilka s salgsareal er steget med m². Korrigere man derfor for denne ændring er Varehuse og Stormagasiner reelt set faldet med 6.607m². Den faktiske ændring for Supermarkeder og Varehuse til sammen er altså m², mod de m² som tabellen viser. Ser man på de enkelte grupper, vil det ses, at Dansk Supermarked har haft den største stigning på m² if. tabel 5, korrigeret for Bilka er stigningen 768m². Købmandskæderne har i året ikke haft nogen ændringer i deres salgsareal. Coop har haft et fald på m². Denne udvikling dækker bl.a. over lukningen af 15 coop butikker, men også konverteringen af 15 SuperBrugser til Fakta. Købmændene har haft et fald på m². Dette fald skyldes hovedsaglig butikslukninger, men også 7 konverteringer til hhv. coop butikker eller discount. Figur 2 viser udviklingen i antallet af supermarkeder og varehuse samt det samlede salgsareal for årene I denne periode er butiksantallet, efter at have toppet med butikker i , nu faldet med 16,5%. Til gengæld er salgsarealet i hele perioden steget med 50%. 22

23 Figur 2 Antal supermarkeder og salgsarealer (1.000 m²) Antal Butikker Salgsareal i 1000 m² 23

24 DE GENNEMSNITLIGE SALGSAREALER Undersøger man de gennemsnitlige salgsarealer, viser tabel 6, at de egentlige supermarkeder har et gennemsnitsareal på 886m². Langt det største gennemsnit fi nder man hos gruppen købmandskæder, og hos SuperBest købmændene. SuperBest s gennemsnitlige salgsareal ligger 37% over SuperBrugsens. For samtlige grupper gælder det i øvrigt, at gennemsnitstallene dækker over store forskelle. Ser man på tabellens afsnit om varehuse, lægger man straks mærke til de meget store arealer i Bilka. Efter konverteringen af Kvickly Xtra butikkerne i 2009 har Kvicklykæden fået det største gennemsnitsareal i Varehusene. Deres gennemsnitsareal er således 19% større end Føtex s. Figur 3 viser udviklingen for gennemsnitsarealerne for supermarkeder og varehuse, bortset fra lavprisvarehusene. For supermarkedernes vedkommende er der tale om en stigning på 67% siden Selv om der for varehusene har været nogle år med et mindre fald, har der dog alt i alt været en stigning på 38%. 24

25 Tabel 6 Gennemsnitsarealer i supermarkeder og varehuse. Supermarkeder Varehuse / Lavprisvarehuse Areal m² Antal Gen. areal m² Areal m² Antal Gen. areal m² Kvickly SuperBrugsen DagliBrugsen Irma COOP Bilka Føtex Dansk Supermarked ABC Lavpris Løvbjerg Supermarked Købmandskæder Reitan Distribution SuperBest Euro Spar Super Spar Spar Supergros i øvrigt Købmænd Total

26 Stigningen for varehuse i 2010 skyldes, at de tidligere Kvickly xtra lavprisvarehuse, nu er med i kvicklykæden Supermarkeder Varehuse Figur 3 Gennemsnitsarealer i m²

27 SUPERMARKEDERNE FORDELT EFTER SALGSAREALETS STØRRELSE Tabel 7 viser de egentlige supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse. Det vil ses, at 25 butikker havde arealer under 400m². De 25 butikker, der svarer til 3% af supermarkederne, råder dog kun over 0,9% af det samlede salgsareal. Ser man på de store butikker, har 382 butikker, eller 47% af supermarkederne, arealer på 800m² eller derover, og disse butikker råder over 68% af salgsarealet. 27

28 Tabel 7 Egentlige supermarkeder fordelt efter salgsarealets størrelse m m m m 2 og derover I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² COOP Dansk Supermarked Købmænd I alt Antal % 3,1-32,3-17,6-47, Areal % - 0,9-17,6-13,6-68,0-100 Tilvækst 2012 Antal Tilvækst 2012 Areal

29 VAREHUSENE FORDELT EFTER SALGS- AREALETS STØRRELSE I Tabel 8 er foretaget en tilsvarende opgørelse for de egentlige varehuse, idet stormagasinerne ikke er medtaget. Tabellen viser, at 48% af varehusene har salgsarealer på m², og at knap 53% af varehusene har arealer på m². Tilsammen råder disse varehuse dog kun over knap 32% af arealet. Til gengæld har de 91 største varehuse over 68% af salgsarealet. Denne gruppe er dog stærkt præget af de 17 store Bilka varehuse, der alene har knap 29% af salgsarealet for samtlige varehuse. Tabellens nederste del viser, at salgsarealet i løbet af 2012 steg med m². Korrigeres dette tal for ændringen i opgørelsen af Bilka s salgsreal, har der reelt set været et fald på 6.607m². Ser man på de enkelte grupper, vil det ses, at Dansk Supermarked har fl est varehuse på 2.500m² eller derover. Af Dansk Supermarked s Føtex varehuse er 37 over 2.500m². For Bilka varehusenes vedkommende får man et godt indtryk af deres størrelse, når man ser, at arealet for de 17 Bilka varehuse udgør 42% af det samlet areal af butikker over 2.500m², Alle Løvbjergs varehuse har et areal på m². 29

30 Tabel 8 Varehuse fordelt efter salgsarealets størrelse m² m² 2500 m² og derover I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Kvickly Coop Bilka Føtex Dansk Supermarked Løvbjerg Supermarked Købmandskæder I alt Antal % 4,7-48,2-47, Areal % - 1,8-29,9-68,3-100 Antal Tilvækst Areal Tilvækst

31 SUPERMARKEDERNES BETYDNING Omsætning Tabel 9 viser, at supermarkeder og varehuse har en samlet omsætning incl. moms på 78,6 milliarder, hvilket er et fald på 3,9% forhold til året før. I dette tal indgår supermarkedernes og varehusenes non-food omsætning, medens der for stormagasinernes vedkommende udelukkende er regnet med omsætningen i supermarkedsafdelingerne. Foretager man en opdeling på egentlige supermarkeder og varehuse, fi nder man, at supermarkederne havde en samlet omsætning på 38,9 milliarder, og varehusene en omsætning på 39,7 milliarder. Af varehusomsætningen lå ca. 11,5 milliarder i de 17 lavprisvarehuse. Dermed havde disse store varehuse knap 15% af den samlede omsætning i supermarkeder og varehuse og knap 29% af hele varehusomsætningen. Sammenholder man supermarkedsomsætningen med kolonialsektorens samlede omsætning, der lå på ca. 137,4 milliarder (incl. non-food omsætningen i lavprisvarehusene), fi nder man, at supermarkedernes andel udgjorde 57%. Vil man sammenholde supermarkedsomsætningen med hele dagligvareomsætningen, bør man dog også medtage den dagligvareomsætning, der foregår i kiosker og på servicestationer. Gør man det, udgjorde supermarkedsomsætningen omkring 51% af den totale dagligvareomsætning i kolonial- og kiosksektoren. Sammenholder man omsætningen for de to sidste år, viser tabellen, at udviklingen har været et fald på 3,9%. Foretager man en opdeling på egentlige supermarkeder og varehuse, fi nder man at udviklingen er udtryk for at supermarkederne er faldet med 6,1% og varehusenes omsætning er faldet med 1,7%. Ser man på de enkelte grupper, viser tabel 9, at COOP incl. Irma var den største gruppe med knap 44% af omsætningen. Tager man købmænd og købmandskæder under ét har denne gruppe ca. 21% af omsætningen, og Dansk Supermarked har 34%. 31

32 Tabel 9 Omsætning i supermarkeder og varehuse Antal Omsætning Antal Omsætning Omsætnings Butikker i mill. Kr. Butikker i mill. Kr. ændring i % Kvickly ,1 SuperBrugsen ,8 DagliBrugsen ,1 Irma ,1 COOP ,0 Bilka ,2 Føtex ,4 Dansk Supermarked ,2 ABC Lavpris ,9 Løvbjerg Supermarked ,4 Købmandskæder ,7 Reitan Distribution ,7 SuperBest ,5 Euro Spar ,3 Super Spar ,9 Spar ,5 Kwik Spar ,0 Supergros i øvrigt ,1 Købmænd ,9 Salling ,5 Magasin ,0 Stormagasiner ,6 Total ,9 32

33 Undersøger man gennemsnitsomsætningen, viser den nederste del af Tabel 10, at den var 48 mill. kr. for supermarkederne, 161 mio. kr. for de almindelige varehuse og 675 mio. kr. for lavprisvarehusene. Tabellen viser endvidere, at der var stor forskel fra gruppe til gruppe. For supermarkedernes vedkommende lå Coop lavest med 46 mio. kr., medens Stormagasiner og Dansk Supermarked havde de største gennemsnit på hhv. 127 og 95 mio. kr. Tabellens afsnit om varehuse viser, at der også her er store forskelle fra gruppe til gruppe. Dansk Supermarked ligger i toppen med 181 mio. kr. mens købmandskæderne ligger på 88 mio. kr. hvilket er knap halvdelen af Dansk Supermarkeds gennemsnit. Tabel 10 Gennemsnitsomsætningen i supermarkeder og varehuse Supermarkeder Varehuse Lavprisvarehuse Mill. kr. Mill. Kr. Mill. Kr. COOP Dansk Supermarked Købmandskæder Købmænd Stormagasiner Samtlige butikker Af tabel 11 fremgår det, at der er stor forskel på omsætningen pr. m² salgsareal. Ser man på kolonnen supermarkeder har Dansk Supermarked og stormagasinerne størst omsætning pr. m², medens købmændene har den laveste omsætning. Af tabellens afsnit om varehuse ses det, at Dansk Supermarked også her har langt den største omsætning pr. m². 33

34 Tabel 11 Omsætning pr. m² salgsareal Supermarkeder Varehuse Lavprisvarehuse kr kr 1000 kr. COOP Dansk Supermarked Købmandskæder Købmænd Stormagasiner Samtlige butikker I tabel 12, der omfatter samtlige supermarkeder bortset fra de egentlige varehuse, er foretaget en opdeling på omsætningsgrupper. Det ses, at knap 28% havde omsætninger på mill. kr. og godt 25% havde omsætninger over 60 mio. kr. Ser man på butikkernes andel af omsætningen, fi nder man, at de 15% af butikkerne, hvis omsætninger lå under 20 mio. kr., kun havde 5% af supermarkedsomsætningen. De godt 27% af butikkerne, der havde omsætninger over 60 mio. kr., havde 51% af omsætningen, medens de knap 13% af butikkerne, der havde omsætninger over 80 mio. kr., havde godt 29% af omsætningen. Tabel 12 Supermarkeder fordelt efter omsætning Under Over 80 mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. I alt COOP Dansk Supermarked Købmænd Stormagasiner Antal i alt % fordeling 14,6 12,9 9,8 13,4 21,8 14,8 12,6 100 Omsætningsandel % 4,9 6,1 5,7 9,9 22,4 21,6 29,

35 Tabel 13 viser på tilsvarende måde varehusene fordelt efter omsætning. Butikker med omsætninger på mio. kr. udgjorde 31% af butikkerne og havde 19% af omsætningen. Til gengæld havde de 55% af butikkerne, der havde omsætninger over 150 mio. kr., 75% af omsætningen. Tabel 13 Varehuse fordelt efter omsætning Under over 200 mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. mio. Kr. I alt COOP Dansk Supermarked Købmænd og købmandskæder Antal i alt % i alt 5,2 8,3 31,1 21,8 33,7 100 Omsætningsandel i % 1,7 3,7 18,9 17,6 58,0 100 Ser man på omsætningens fordeling på fødevarer og non-food, fi nder man, at fødevareomsætningen i de almindelige varehuse udgør 60-80% af den samlede omsætning, og non-food omsætningen 20-40%. For lavprisvarehusene spiller non-food derimod en langt større rolle, og for Bilka varehusene udgør non-food omsætningen hen imod 50%. Det er i øvrigt svært nærmere at sammenligne omsætningens fordeling og sammensætning i de forskellige varehuse. Dels er det ikke muligt at få en tilstrækkelig detaljeret opdeling af omsætningen på de enkelte varegrupper, dels er der ikke fuld overensstemmelse mellem de varer, de enkelte varehuse henfører til de forskellige varegrupper. Man bør derfor ikke drage for håndfaste konklusioner. Ikke desto mindre står det helt klart, at varehusene har en stor non-food omsætning. 35

36 Antal supermarkeder og varehuse Figur 4 Butikskoncentrationen ,2 14,8 29,0 39,5 44,5 50,5 59,5 70,3 74,3 78,6 Akkumuleret omsætning i milliarder kr. 36

37 Figur 4 viser butikskoncentrationen ved at illustrere, hvor mange (få) supermarkeder, der repræsenterer en given omsætning. De 28 største varehuse repræsenterer således 14,8 mia. kr., svarende til ca. 19% af omsætningen. De 286 største supermarkeder og varehuse repræsenterer ca. 50,5 mia. kr., svarende til 64,2% af omsætningen. Ønsker man at dække en omsætning på ca. 70 mia. kr., skal der opnås distribution i 650 supermarkeder og varehuse. 37

38 DISCOUNTBUTIKKER Ser man på discountbutikkerne, viser tabel 14, at der nu fi ndes butikker. Dette antal omfatter først og fremmest de butikker, der kendes under navnene Aldi, Fakta, og. Det er alle typiske discountbutikker, der fører et begrænset sortiment af problemløse dagligvarer, der sælges til langtidslave priser. Ud over disse butikker er endvidere medtaget Rema 1000, Kiwi Minipris og Lidl, der alle fører et udvidet sortiment. Selv om sortimentet i disse butikker er omkring dobbelt så stort som sortimentet i de typiske discountbutikker, må de alligevel betragtes som discountbutikker. Dels arbejder de med langtidslave priser, dels er sortimentet væsentlig mindre end i andre dagligvarebutikker. Tabel 14 Discountudviklingen i 2012 Antal butikker tilvækst Aldi Kiwi Minipris Fakta Lidl Rema I alt Tabellens yderste højre kolonne viser, at der i årets løb har været en nettotilvækst på 73 butikker, hvilket er det 3. højeste antal butiksåbninger på et år siden (se fi gur 6) Ser man på butikkernes geografi ske fordeling, viser tabel 15, at hovedstadsområdet havde 22%, det øvrige Sjælland 19%, og Jylland 46% af butikkerne. Ser man på de enkelte kæder, viser tabel 15, at Aldi havde 39% af sine butikker på Sjælland og 47% i Jylland. Kiwi Minipris åbnede i 2009 de 2 første butikker øst for Storebælt, og har siden åbnet yderligere 12 butikker øst for Storebælt. Rema 1000 har de senere år øget deres butiksnet øst for Storebælt, og er nu oppe på at have 32% af deres butikker øst for Storebælt. 38

39 Tabel 15 Discountbutikker fordelt geografisk og efter ejerforhold Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster, Møn & Bornholm Fyn Jylland Antal % i alt Aldi ,3 Kiwi Minipris ,1 Fakta ,8 Lidl , ,2 Rema ,8 Antal i alt % i alt ,4 18,6 3,3 9,7 45, Antal Tilvækst

40 40 Figur 5 Discountbutikkernes udvikling

41 Figur 6 tilvækst i antal discountbutikker

42 Tabel 16 Discountbutikkerne fordelt på kommunestørrelser Over Under 1 mill. Indb. 1 mill. Indb Indb Indb Indb. I alt Aldi Kiwi Minipris Fakta Lidl Rema Antal i alt % i alt 22,0 17,3 32,5 27,9 0,

43 Tabel 16 viser, at discountbutikkerne fi ndes i alle kommunestørrelser. Ser man på de store kommuner, viser tabellen, at hovedstadsområdet (over 1 mill. indbyggere) har 337 butikker, eller 22% af samtlige butikker, medens byerne Odense, Ålborg, Esbjerg, Vejle og Århus, der hver for sig har over indbyggere, har 264 butikker eller 17% af samtlige butikker. 43

44 SALGSAREALER Tabel 17, der belyser salgsarealerne, viser, at discountbutikkerne har et samlet salgsareal på m². Dermed er salgsarealet i 2012 vokset med m², eller med ca. 9%. Tabellen viser endvidere, at det gennemsnitlige salgsareal for samtlige butikker, taget under ét, ligger på 576m². Lidl skiller sig markant ud med et gennemsnitsareal der er 60% større end gennemsnittet. Tabel 18 viser butikkerne fordelt efter salgsarealets størrelse. Som det vil ses, er det mest typiske et salgsareal på m², idet ca. 55% af butikkerne har denne størrelse. er den discountkæde, der har fl est butikker under 300m². I gruppen af butikker over 600 m² er der sket stor udvikling. Tidligere har Fakta haft fl est butikker i denne gruppe, men udviklingen det seneste år har gjort at fl ere kæder åbner nye og større butikker og/eller udbygger eksisterende. Både Fakta, og Rema 1000 har nu mere end 100 butikker i denne gruppe. 67% af Rema 1000 s butikker ligger i denne gruppe. Tabel 17 Salgsarealer Areal m² % Antal butikker Gen. areal m² Aldi , Kwi Minipris , Fakta , Lidl , , Rema , I alt

45 Tabel 18 Discountbutikker fordelt efter salgsarealets størrelse m² m² m² Over 600 m² I alt Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Aldi Kiwi Minipris Fakta Lidl Rema I alt Antal % 2,2-8,4-55,1-34, Areal % - 1,0-5,2-48,0-45,

46 OMSÆTNING Tabel 19 viser, at discountbutikkerne i 2012 repræsenterede en samlet omsætning incl. moms på 52,5 mia. kr. Sammenlignes med den tilsvarende opgørelse for 2011, ses det, at omsætningen er vokset med 3,5 milliarder, svarende til en fremgang på 7,1%. Discountsektoren har således haft et langt bedre 2012 målt på omsætningsvækst, end tilfældet har været for supermarkeder og varehusene. Med en omsætning på 52,5 mia. kr. har discountbutikkerne godt 38% af kolonialsektorens omsætning og 34% af den samlede dagligvareomsætning. Sammenligner man med omsætningen i supermarkeder og varehuse, svarer omsætningen i discountbutikkerne til 67% af omsætningen i de langt større supermarkeder. Ser man endelig på sortimentet, vil der være varegrupper, hvor discountbutikkerne ikke betyder særlig meget, og der vil være varegrupper, hvor de har stor betydning. Når discountbutikkerne belyses ud fra disse forskellige synsvinkler, vil det ses, at de er kommet til at spille en afgørende rolle. Rent lokalt vil deres betydning tilmed ofte være langt større, end ovennævnte procenter giver udtryk for, fordi butikstypen har formået at blive nærbutik. Ser man på de enkelte kæder, viser tabel 19, at 2 kæder er stærkt dominerende. Det er og Fakta, der har henholdsvis 38% og 24% af omsætningen. Tilsammen har disse kæder således 62% af den samlede discountomsætning. Rema 1000 har 20% af discountomsætningen, mens de mindre kæder, Aldi, Lidl og Kiwi Minipris har tilsammen har 19%.. 46

47 Tabel 19 Omsætning i discountbutikker Oms frem- Oms frem- Mill. kr. % Mill. kr. % gang mill. kr. gang i % Aldi , , ,4 Kiwi Minipris , , ,3 Fakta , , ,2 Lidl , , , , , ,5 Rema , , ,5 I alt ,1 Tabel 20 Discountbutikkerne fordelt efter omsætning Under Over 60 mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. mio. kr. I alt Aldi Kiwi Minipris Fakta Lidl Rema Antal i alt medio % i alt medio ,4 9,1 11,6 14,3 29,5 25,6 6,6 100 I tabel 20 er der foretaget en opdeling på omsætningsgrupper. Denne tabel skal dog læses med en vis forsigtighed, da der for de nye butikker er tale om budgetterede omsætninger. Det ses at 492 butikker havde omsætninger over 40 mill. kr., og at 101 af disse havde omsætninger på 60 mill. kr. eller mere. Der har det sidste år været en stigning på 13 butikker der omsætter for mere end 60 mio. kr. 47

48 Tabel 21 Gennemsnitsomsætning og omsætning pr. m² Omsætning Gns. Omsætning Omsætning mio. Kr. pr. butik mio. Kr. pr. m² 1000 kr. Aldi Kiwi Minipris Fakta Lidl Rema I alt Ser man på den gennemsnitlige omsætning pr. butik, viser tabel 21, at den for butikkerne taget under ét lå på 34 mill. kr. har fortsat klart den højeste gennemsnitlige omsætning pr. butik og ligeledes den højeste omsætning pr. m². Den opsplitning på omsætningsgrupper, der er foretaget i tabel 20, viser i øvrigt, at de gennemsnit, der fremgår af tabel 21, for alle grupper dækker over en stor spredning. Ser man endelig på den gennemsnitlige omsætning pr. m² salgsareal, viser tabel 21, at den lå på kr. for samtlige butikker taget under ét. Sammenligner man med supermarkederne og varehusene, lå den tilsvarende omsætning for disse butikker på kr. for Supermarkederne og kr. for varehusene. Discountbutikkerne har altså en større omsætning på kvardratmeter end supermarkederne og næsten på niveau med varehusene. 48

49 ANDRE STORE DAGLIGVAREBUTIKKER Ud over supermarkeder, varehuse og discountbutikker fi ndes der en række andre store butikker, der udgør en vigtig gruppe blandt dagligvarebutikkerne. I mange af disse butikker indgår kød under en eller anden form i sortimentet, idet kødet leveres fra en slagter, et supermarked eller et slagteri. For denne butiksgruppe er der foretaget en særskilt opgørelse. Opgørelsen omfatter dog kun den del af butikkerne, der har omsætninger på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Alle disse butikker har endvidere et salgsareal, der er under 400 m². Tabel 22 omfatter 338 dagligvarebutikker, der har omsætninger på mindst 10 mill. kr. incl. moms. Af disse butikker tilhører 47% COOP og 53% købmændene og købmandskæderne. Tabel 23 viser, at der gennemgående er tale om mindre, men absolut ikke små butikker. Mest typisk er butikker på m², der udgør ca. 49% af det samlede antal. For butikkerne taget under ét ligger det gennemsnitlige salgsareal på 285 m². Tabel 24 viser, at de 338 butikker repræsenterede en samlet omsætning på mio. kr., heraf havde COOP 47%, medens købmænd/købmandskæder havde 53%. 49

50 Tabel 22 Store dagligvarebutikker fordelt geografisk og efter ejerforhold Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland Lolland, Falster & Møn Bornholm Fyn Jylland Antal i alt Antal i % DagliBrugsen ,7 LokalBrugsen ,4 COOP ,0 Reitan Distribution ,0 Super Spar ,4 Spar ,7 Kwik Spar ,3 Supergros i øvrigt ,6 Købmænd ,0 Antal i alt % i alt 9,2 17,8 3,0 0,3 6,8 63,

51 Tabel 23 Store dagligvarebutikker fordelt efter salgsarealets størrelse m² m² m² I alt Gns. Salgs Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² Antal Areal m² areal m² DagliBrugsen LokalBrugsen COOP Super Spar Spar Kwik Spar Supergros i øvrigt Købmænd I alt Antal % 12,1-39,1-48, Areal % - 6,9-34,5-58,

52 Tabel 24 Store dagligvarebutikker fordelt efter omsætning Over 30 mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. mill. Kr. I alt Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal Mill. kr. Antal % Mill. Kr. % DagliBrugsen , ,8 LokalBrugsen , ,1 COOP , ,9 Super Spar , ,7 Spar , ,7 Kwik Spar , ,2 Supergros i øvrigt ,6 30 0,6 Købmænd , ,1 I alt Antal % 57,7-26,6-10,9-3,8-0, Omsætning % - 45,9-29,7-15,7-6,7-1,

53 Tabel 25 viser, at gennemsnitsomsætningen pr. butik lå på 16 mill. kr. for samtlige butikker taget under ét. Tabellen viser endvidere, at den gennemsnitlige omsætning pr. m² salgsareal lå på kr. for butikkerne taget under ét. Tabel 25 Gennemsnitsomsætning pr. Butik og omsætning pr. m² salgsareal Antal Omsætning Salgsareal Genn. oms. pr. Omsæt. pr. Butikker Mill. Kr. m ² butik mill. Kr. m² 1000 kr. DagliBrugsen ,7 50 LokalBrugsen ,8 74 COOP ,6 51 Super Spar ,4 72 Spar ,7 57 Kwik Spar ,6 72 Supergros i øvrigt ,0 46 Købmænd / Kæder ,7 59 I alt ,

54 SAMLET OPGØRELSE Tabel 26 giver et samlet billede af de butiksgrupper, der har været belyst i de foregående afsnit. Som det vil ses, repræsenterer de supermarkeder, discountbutikker og andre store dagligvarebutikker en samlet omsætning på 136 milliarder. Denne omsætning svarer til 88% af hele dagligvareomsætningen. Det er med andre ord langt størstedelen af omsætningen, der ligger i de butikker, der udgør ca. 96% af kolonialsektorens butikker. Tabel 26 Omsætning Antal Mill. kr. % Antal % Supermarkeder , ,0 Discountbutikker , ,2 Andre store dagligvarebutikker , ,8 I alt Samlet opgørelse Som det fremgår af tabel 27 er der i gennemsnit indbyggere pr. butik i Danmark, idet befolkningsgrundlaget pr. butik er klart højest i hovedstadsområdet. Indbyggertallet pr. m 2 salgsareal viser også, at hovedstadsområdet ligger højest. Den gennemsnitlige butiksstørelse er 813 m 2 og ligger relativt ensartet. I butiksfortegnelse 2 bagest i bogen fi ndes tilsvarende nøgletal på kommuneniveau, så man nemt kan se, om der er under eller overforsyning af butikker og salgsareal. 54

55 Tabel 27 Supermarkeder incl. varehuse Antal butikker Discount Butikker Andre store dagligvarebutikker Butikker i alt Antal indbyggere Samlet omsætning mill. kr. Samlet m² Nøgletal Indbyggere pr. butik Indbyggere pr. m² Gns. butiksstørrelser Hovedstadsområdet Øvrige Sjælland og Lolland-Falster Bornholm Fyn Jylland I alt

56 BÆREDYGTIGHED I SUPERMARKEDET Bæredygtighed er på alles læber lige nu, og forståelsen for bæredygtighed og for, hvor vigtigt det er, bliver mere og mere aktuelt for et stigende antal forbrugere. Bæredygtighed optager den brede forbrugergruppe og det bør derfor også stå højt på dagsordenen i detailhandlen. Bæredygtighed er simpelthen en stor del af tidsånden i disse år, og det har en stærk kobling til den verdensomspændende økonomiske krise, som har sat sit fi ngeraftryk på forbrugernes bevidsthed. De vender sig mod overforbrug og rovdrift på ressourcer uanset om det er økonomiske ressourcer eller råvarer, der tales om. At være bæredygtig er i forbrugernes øjne at være ansvarlig med vores fælles ressourcer og at agere med sund fornuft og rettidig omhu. Bæredygtighed er et komplekst begreb, som bør rumme hele værdikæden og et produkts samlede livscyklus samt dække over fl ere temaer (som fx fair trade, dyrevelfærd osv.). Her defi nerer vi bæredygtighed bredt som det at drive forretning eller skabe produkter under hensyntagen til mennesker, samfund, klima og miljø. Forbrugerne foretrækker bæredygtighed En 2012-undersøgelse fra analysefi rmaet Nielsen (kilde: Nielsen (2012): The Global, Socially-Conscious Consumer ), foretaget blandt respondenter i 56 lande, viste, at 66 procent af de adspurgte foretrækker at købe produkter og serviceydelser fra socialt ansvarlige virksomheder. 46 procent siger endda, at de er villige til at betale mere for varer og servicer fra socialt ansvarlige virksomheder. Det miljømæssige aspekt er top of mind hos de forbrugere, der foretrækker social ansvarlighed. 66 procent af dem synes nemlig, at miljømæssig bæredygtighed er en sag, virksomheder skal engagere sig i, mens 56 procent angiver, at virksomheder skal engagere sig i bedre forhold for videnskab, teknologisk udvikling og uddannelse. 53 procent mener, at virksomheder skal engagere sig i udryddelsen af ekstrem fattigdom og sult. Så vidt de globale forbrugere om hvem samme undersøgelse i øvrigt siger, at de yngre forbrugere er de mest bæredygtigt indstillede. De danske forbrugere er også optaget af bæredygtighed, og i den store gruppe, der går under navnet generation Y, siger 34,4 procent, at de i høj grad eller 56