Den sproglige hverdag hos elever og forældre i den flerkulturelle og flersproglige skole

Transkript

1 Den sproglige hverdag hos elever og forældre i den flerkulturelle og flersproglige skole Astrid Ag astridag@hum.ku.dk Dias 1

2 Tingbjergundersøgelsen (Balvig, Holmberg & Soei) Påviser markante sociale overdrivelser Hvor mange procent af de årige i Tingbjerg har - Tævet nogen inden for det seneste år 13% elever tror 4% elever faktisk - Prøvet at ryge hash 25% forældre tror 4% elever faktisk - Har begået hærværk inden for det seneste år 18% lærere tror 2% faktisk Negative forventninger kan blive til selvopfyldende profetier. Dias 2

3 Culture as idea and practice in youth and family life Sproglige og kulturelle praksisser blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund når de interagerer med - venner og lærere i skolen - forældre og søskende derhjemme - venner på sociale medier. Sammenholder deres lokale sprogpraksisser med bredere sociale diskurser for at se, om og hvordan de unge og deres familier reagerer på dem. Sproglig etnografisk metode Dias 3

4 Feltarbejde og deltagere En skole i et område af København med stor etnisk og kulturel mangfoldighed Etnografiske observationer i to og et halvt år blandt elever i to skoleklasser (fra 7. til 9. klasse) forskerhold % og 82% af eleverne har etnisk minoritetsbaggrund 18 forskellige modersmål blandt de 40 elever Født i Danmark (bortset fra tre som kom til DK som helt små) Dias 4

5 Data Dagbøger fra deltagerobservationer Lydoptagelser fra skole (selvoptagelser, gruppeoptagelser, klasserumsoptagelser) Selvoptagelser fra hjemmene Interviews med elever, lærere og forældre Forskellige skriftlige skoletekster Facebook-interaktioner Små 200 avisartikler fra seks danske aviser publiceret over en to-ugers periode i 2011 (i løbet af feltarbejdet) Dias 5

6 Udgangspunkt for oplægget Stereotype fortællinger om etniske minoriteter i den offentlige debat En mere kompleks virkelighed Reproduktioner af stereotyperne Implikationer Dias 6

7 OPFORDRING: Mindre Al Jazeera - mere Bamse Det danske sprog skal i langt højere grad ind i de tosprogede familiers hjem, mener en række parter. Tv'et er stillet ind på hjemlandets satellitkanaler, musikken i radioen er med udenlandske tekster, og der tales ikke dansk mellem forældre og børn. Sådan er situationen ifølge en række parter i mange tosprogede hjem i Århus ( )»Det er vigtigt, at vi taler rent ud af posen og siger, at det er vigtigt for de tosprogede børns mulighed for at klare sig i samfundet, at der bliver talt dansk og set dansk tv og ikke alene udenlandske kanaler,«siger Nicolai Wammen (Artikel i Jyllands-Posten, 13. maj 2009). Dias 7

8 Mindre Al Jazeera Mere Bamse Formodninger om familiers sprogbrug, tv- og musikpræferencer baseret på deres etniske baggrunde Dias 8

9 Mindre Al Jazeera Mere Bamse Formodninger om familiers sprogbrug, tv- og musikpræferencer baseret på deres etniske baggrunde Tv'et er stillet ind på hjemlandets satellitkanaler, musikken i radioen er med udenlandske tekster Dias 9

10 Dias 10

11 Mindre Al Jazeera Mere Bamse Formodninger om familiers sprogbrug, tv- og musikpræferencer baseret på deres etniske baggrunde Mere dansk mindre minoritetssprog Et dansktalende miljø leder til samfundsmæssig success Dias 11

12 Stor variation i de sproglige praksisser i hjemmene Variation inden for den enkelte familie eller endda interaktion (udfordrer tal-dansk-derhjemme ) Dias 12

13 Eksempel på sprogpraksis i hjemmene Original 1 Sister: hej inspektør 2 Mother: Yalda manna kiya tha na ke 3 nahin tha 4 Sister: ohoho ((fjollelyde)) 5 Nasha: it's raining men hallelujah ((synger)) 6 Nasha: jeg er så glad for jeg fik tolv i 7 biologi 8 Mother: er det rigtigt Nasha tolv miley 9 hain 10 Nasha: standpunktskarakter tolv hi 11 hain mere 12 Mother: ah det er flot 13 Nasha: ke [/] ab mein bas[/] ke matlab 14 standpunktskarakter yeh hota 15 hai 16 Mother: mm 17 Nasha: ke aik period mein na sirf tolv 18 par hoti hoon biologi mein 19 Mother: mm det er flot skat Oversættelse 1 Sister: hi, principal 2 Mother: Yalda sagde jeg eller sagde jeg ikke 3 at du skulle gøre det der 4 Sister: ohoho ((fjollelyde)) 5 Nasha: it's raining men hallelujah ((synger)) 6 Nasha: Jeg er så glad fordi jeg fik tolv i 7 biologi 8 Mother: er det rigtigt Nasha fik du tolv 9 10 Nasha: min standpunktskarakter er tolv Mother: ah det er flot 13 Nasha: det [/] nu skal jeg bare [/] jeg mener 14 standpunktskarakter er det Mother: mm 17 Nasha: at jeg i en forlænget periode ik, ikke har 18 fået andet end tolv i biologi 19 Malika: mm det er flot skat Dias 13

14 Eksempel på sprogpraksis i hjemmene Original 1 Sister: hej inspektør 2 Mother: Yalda manna kiya tha na ke 3 nahin tha 4 Sister: ohoho ((fjollelyde)) 5 Nasha: it's raining men hallelujah ((synger)) 6 Nasha: jeg er så glad for jeg fik tolv i 7 biologi 8 Mother: er det rigtigt Nasha tolv miley 9 hain 10 Nasha: standpunktskarakter tolv hi 11 hain mere 12 Mother: ah det er flot 13 Nasha: ke [/] ab mein bas[/] ke matlab 14 standpunktskarakter yeh hota 15 hai 16 Mother: mm 17 Nasha: ke aik period mein na sirf tolv 18 par hoti hoon biologi mein 19 Mother: mm det er flot skat Oversættelse 1 Sister: hi, principal 2 Mother: Yalda sagde jeg eller sagde jeg ikke 3 at du skulle gøre det der 4 Sister: ohoho ((fjollelyde)) 5 Nasha: it's raining men hallelujah ((synger)) 6 Nasha: Jeg er så glad fordi jeg fik tolv i 7 biologi 8 Mother: er det rigtigt Nasha fik du tolv 9 10 Nasha: min standpunktskarakter er tolv Mother: ah det er flot 13 Nasha: det [/] nu skal jeg bare [/] jeg mener 14 standpunktskarakter er det Mother: mm 17 Nasha: at jeg i en forlænget periode ik, ikke har 18 fået andet end tolv i biologi 19 Malika: mm det er flot skat Dias 14

15 Stor variation i de sproglige praksisser i hjemmene Variation inden for den enkelte familie eller endda interaktion (udfordrer tal-dansk-derhjemme ) Skolesucces ikke nødvendigvis et resultat af et (påtvunget) dansktalende miljø i familierne Eleverne fulgte alle en monosproglig norm: udelukkende dansk til lærere og i official klasserumsinteraktioner Diskutér to og to: - Hvilke forestillinger har I gjort jer om jeres elevers sprogpraksisser i hjemmene? - Hvordan har I relateret det til elevernes kvalifikationer i skolen? Dias 15

16 Udgangspunkt for oplægget Stereotype fortællinger om etniske minoriteter i den offentlige debat En mere kompleks virkelighed Reproduktioner af stereotyperne Dias 16

17 Udgangspunkt for oplægget Stereotype fortællinger om etniske minoriteter i den offentlige debat En mere kompleks virkelighed Reproduktioner af stereotyperne Dias 17

18 Små 200 avisartikler kategoriseret og identificeret ift.: - Emne - Brug af kilder med etnisk minoritetsbaggrund - Perspektiv på etniske minoriteter - Fremherskende diskurser og stereotyper Dias 18

19 Dominans af negativt vinklede artikler De fire mest hyppige emner i de negativt vinklede artikler: - Kriminalitet begået af personer med etnisk minoritetsbaggrund - Problematiske områder med en høj andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund - Etniske minoriteter som en (økonomisk) byrde for det danske samfund - Etniske minoriteter klarer sig dårligt i skolen 37 artikler om disse emner på to uger! Dias 19

20 Original: 01 Isaam: I forstyrrer debatten 02 Israh: vil I gerne lade være med at 03 forstyrre debatten I er nogle 04 grimme perkersvin 05 Isaam: typisk perkere de skal altid forstyrre 06 Israh: kan du se (.) altså 07 Isaam: altså 08 Israh: ud af landet 09 Lamis: nej nu holder I sgu kæft eller I 10 styrer [jer mand] 11 Isaam: [du spiser] du spiser vores 12 kager for helvede du drikker 13 [vores te] 14 Israh: [hvem er du:](.) du tager vores mad 15 du tager vores elektricitet 16 Isaam: du tager vores kager fra personalet 17 for helvede 18 Israh: du stjæler penge fo [/] 19 Isaam: ja 20 Israh: du er kriminel 21 Isaam: ja (.) du er gået på førtidspension 22 mens du har en grillbar i Libanon 23 eller sådan noget 24 ((Israh griner)) 25 Isaam: for helvede 26 Israh: du fortæller om dig selv nu 27 ((fortsætter med at grine)) Dias 20

21 Original: 01 Isaam: I forstyrrer debatten 02 Israh: vil I gerne lade være med at 03 forstyrre debatten I er nogle 04 grimme perkersvin 05 Isaam: typisk perkere de skal altid forstyrre 06 Israh: kan du se (.) altså 07 Isaam: altså 08 Israh: ud af landet 09 Lamis: nej nu holder I sgu kæft eller I 10 styrer [jer mand] 11 Isaam: [du spiser] du spiser vores 12 kager for helvede du drikker 13 [vores te] 14 Israh: [hvem er du:](.) du tager vores mad 15 du tager vores elektricitet 16 Isaam: du tager vores kager fra personalet 17 for helvede 18 Israh: du stjæler penge fo [/] 19 Isaam: ja 20 Israh: du er kriminel 21 Isaam: ja (.) du er gået på førtidspension 22 mens du har en grillbar i Lebanon 23 eller sådan noget 24 ((Israh griner)) 25 Isaam: for helvede 26 Israh: du fortæller om dig selv nu 27 ((fortsætter med at grine)) Dias 21

22 Original: 01 Isaam: I forstyrrer debatten 02 Israh: vil I gerne lade være med at 03 forstyrre debatten I er nogle 04 grimme perkersvin 05 Isaam: typisk perkere de skal altid forstyrre 06 Israh: kan du se (.) altså 07 Isaam: altså 08 Israh: ud af landet 09 Lamis: nej nu holder I sgu kæft eller I 10 styrer [jer mand] 11 Isaam: [du spiser] du spiser vores 12 kager for helvede du drikker 13 [vores te] 14 Israh: [hvem er du:](.)du tager vores mad 15 du tager vores elektricitet 16 Isaam: du tager vores kager fra personalet 17 for helvede 18 Israh: du stjæler penge fo [/] 19 Isaam: ja 20 Israh: du er kriminel 21 Isaam: ja (.) du er gået på førtidspension 22 mens du har en grillbar i Lebanon 23 eller sådan noget 24 ((Israh griner)) 25 Isaam: for helvede 26 Israh: du fortæller om dig selv nu 27 ((fortsætter med at grine)) Dias 22

23 Original: 01 Isaam: I forstyrrer debatten 02 Israh: vil I gerne lade være med at 03 forstyrre debatten I er nogle 04 grimme perkersvin 05 Isaam: typisk perkere de skal altid forstyrre 06 Israh: kan du se (.) altså 07 Isaam: altså 08 Israh: ud af landet 09 Lamis: nej nu holder I sgu kæft eller I 10 styrer [jer mand] 11 Isaam: [du spiser] du spiser vores 12 kager for helvede du drikker 13 [vores te] 14 Israh: [hvem er du:](.) du tager vores mad 15 du tager vores elektricitet 16 Isaam: du tager vores kager fra personalet 17 for helvede 18 Israh: du stjæler penge fo [/] 19 Isaam: ja 20 Israh: du er kriminel 21 Isaam: ja (.) du er gået på førtidspension 22 mens du har en grillbar i Lebanon 23 eller sådan noget 24 ((Israh griner)) 25 Isaam: for helvede 26 Israh: du fortæller om dig selv nu 27 ((fortsætter med at grine)) Dias 23

24 Opsummering af eksemplet De unger kender i den grad til de stereotyper og diskurser der cirkulerer i den offentlige debat De reproducerer dem og bruger dem som (underholdende) ressourcer Kategorien etnisk minoritet bliver (på jokende vis) associeret med negativ opførsel (De træk de hiver frem er associeret med socio-økonomiske forhold) Dias 24

25 mon ikke det hænger sammen med, at der er så mange tosprogede? vi er bare dårlige danskere ah mand jeg slet ikke har lært at tale dansk vi er ikke integreret Feltnoter (gengivelser af interaktioner fra et klasserum) tror ikke det hænger sådan sammen ( ) det er lige meget, hvordan I er i forhold til landsgennemsnittet, det der er vigtigst er om man er gået frem eller tilbage i forhold til sidste års test Dias 25

26 mon ikke det hænger sammen med, at der er så mange tosprogede? ah mand jeg slet ikke har lært at tale dansk vi er bare dårlige danskere vi er ikke integreret tror ikke det hænger sådan sammen ( ) det er lige meget, hvordan I er i forhold til landsgennemsnittet, det der er vigtigst er om man er gået frem eller tilbage i forhold til sidste års test Diskuter to og to: - Kan I genkende de forskellige reaktioner? - Diskuterer I sådanne sammenhænge med jeres elever? Dias 26

27 Det er et problem, når en del indvandre familier ikke kan se vigtigheden i at få sig en uddannelse ( ) De sætter deres børn til at bidrage til hjemmets økonomi, ved at arbejde i stedet for at sende dem i skole, så de kan tage en uddannelse ( ) Vi vil slet ikke sige, at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn end andre, da det er en hån mod ens fattige medborgere. Når to kulturer mødes, og den ene kultur skal integreres i den anden, så har det stor betydning, hvilke kulturer det drejer sig om ( ) Den kultur, som har sværest ved at integrere sig i både Danmark og i den vestlige verden generelt, er den muslimske, da forskellen mellem den vestlige kultur og den muslimske kultur er signifikant. Derfor, hvis familier med anden etnisk baggrund end dansk skal fungere i den danske samfund, er de nødt til at lære det bedre at kende (Projektugeopgave, Yasmin and Israh) Dias 27

28 Det er et problem, når en del indvandre familier ikke kan se vigtigheden i at få sig en uddannelse ( ) De sætter deres børn til at bidrage til hjemmets økonomi, ved at arbejde i stedet for at sende dem i skole, så de kan tage en uddannelse ( ) Vi vil slet ikke sige, at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn end andre, da det er en hån mod ens fattige medborgere. Når to kulturer mødes, og den ene kultur skal integreres i den anden, så har det stor betydning, hvilke kulturer det drejer sig om ( ) Den kultur, som har sværest ved at integrere sig i både Danmark og i den vestlige verden generelt, er den muslimske, da forskellen mellem den vestlige kultur og den muslimske kultur er signifikant. Derfor, hvis familier med anden etnisk baggrund end dansk skal fungere i den danske samfund, er de nødt til at lære det bedre at kende (Projektugeopgave, Yasmin and Israh) Dias 28

29 Det er et problem, når en del indvandre familier ikke kan se vigtigheden i at få sig en uddannelse ( ) De sætter deres børn til at bidrage til hjemmets økonomi, ved at arbejde i stedet for at sende dem i skole, så de kan tage en uddannelse ( ) Vi vil slet ikke sige, at fattige mennesker er dårligere til at opdrage deres børn end andre, da det er en hån mod ens fattige medborgere. Når to kulturer mødes, og den ene kultur skal integreres i den anden, så har det stor betydning, hvilke kulturer det drejer sig om ( ) Den kultur, som har sværest ved at integrere sig i både Danmark og i den vestlige verden generelt, er den muslimske, da forskellen mellem den vestlige kultur og den muslimske kultur er signifikant. Derfor, hvis familier med anden etnisk baggrund end dansk skal fungere i den danske samfund, er de nødt til at lære det bedre at kende (Projektugeopgave, Yasmin and Israh) Dias 29

30 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 30

31 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 31

32 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 32

33 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 33

34 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 34

35 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 35

36 Mor: Astrid: Mor: med hensyn til det danske og også i skolen øhm der ville der ville jeg måske øhm jeg ville have valgt for eksempel at mine børn øhm gik i øh skole hvor der er flest danskere faktisk øh okay øh fra starten øh jeg ville måske også have valgt en privatskole hvis jeg havde økonomisk mulighed for det øh og så øh ville jeg også fokusere mere med med at de fik øh f[/] så havde de også muligheden for at få flere danske kammerater med hjem ( ) øhm jeg ville nok have hvis de skal kunne integreres mere og få deres hverdag i skolen og det hele være lettere og klare sig bedre så ville jeg mås [/] øh jeg ville have haft dem i øh skrevet dem fra starten i en privatskole hvor de jeg er sikker på at der er øh flest øh danskere og hun kan xxx få mere kontakt til danskere Dias 36

37 - At være sammen med danske majoritetselever synes at være lig med positive udviklinger - Forskelle i ressourcer på en privatskole og en folkeskole bliver ikke diskuteret - På en privatskole er moren sikker på at der på at der er øh flest øh danskere og det vil være godt for hendes børn - Det er ikke kun sproget dansk, men også danskere der associeres med skolesucces Dias 37

38 - Kriminalitet begået af personer med etnisk minoritetsbaggrund - Problematiske områder med en høj andel af beboere med etnisk minoritetsbaggrund - Etniske minoriteter som en (økonomisk) byrde for det danske samfund Træk traditionelt relateret til social klasse - Etniske minoriteter klarer sig dårligt i skolen [e]thnicity, or the perception of ethnicity as a dividing line between people, is thus highly relevant as a mechanism of social stratification and inequality of opportunities (le Grand, Hellgren & Halldén 2008:4) Dias 38 instead of seing class and race as intricately linked, it becomes ethnicity for black and brown minorities and class for whites (Rampton 2010:7)

39 Og hvad gør vi så? Få andre historier frem, jf. en mere kompleks virkelighed Inddrage elevernes egen viden og lave aktiviteter i undervisningen der fremmer refleksive prakssiser Dias 39

40 Metasproglige refleksioner Sprogdagbøger som fx tager udgangspunkt i: Hvordan taler du i skolen? Hvordan taler du derhjemme? Hvordan taler du med dine venner? Dias 40

41 Når jeg går på gaden, og er sammen med mine venner Så taler jeg Gadesprog (Perkersprog) slang. Vi bander disser hinanden, men vi respektere hinanden. Vi forstår hinanden Isaam skriftlig opgave om sprog (parentes med i originalen) Dias 41

42 Slang udtrykkende bruges meget af nutidens unge. ( ) Jeg synes at det for det meste er drenge der bruger denne kategori af sprog. Fordi de måske føler sig seje eller store, når de tør tale sådan til både venner og voksne Kurima skriftlig opgave om sprog Dias 42

43 Når jeg taler med mine venner, taler jeg gadesprog,slang, perkersprog ( ) Når jeg er nede på gaden bruger jeg mest perkersprog, som fx: walek, ya sami, osv. det er arabiske ord. Men når jeg taler med danske voksne, bruger jeg integreret ord med i mine danske sætninger, for at vise man er høflig! Israh skriftlig opgave om sprog Dias 43

44 Om at tale integreret Altså man bruger alle mulige altså øh før i tiden så ville jeg aldrig bruge ordet for eksempel `udtalelser eller øh `det er uacceptabelt eller noget det er jeg begyndt at gøre nu `det er uacceptabelt det du gør før ville jeg sige `hvad er det du laver du er en idiot fordi du gør sådan eller et eller andet så ville jeg sådan lave nogle helt andre ord men nu der er jeg meget at bruge mere fine ord i stedet for Interview med Lamis Dias 44

45 Til min familie: til min familie taler jeg helt normal/integreret arabisk, men når jeg taler mine fætre er det gadesprog arabisk Jamil skriftlig opgave om sprog Dias 45

46 Associeret med etniske minoriteter Gadesprog etnisk kultur? Ungdomskultur (sej, maskulin) Dias 46

47 Associationer til diskursen om at integrere sig i den danske kultur Integreret Kultur/sprog relateret til etnicitet? Dias 47 Skolekultur med skolepositive praksisser

48 Eleverne har sofistikerede og reflekterede opfattelser af sproglig variation som kan inddrages i undervisningen. Anerkende og inddrage elevernes sociolingvistiske kompetencer (se Ag, Madsen, Møller, Nørreby & Stæhr (2018)) Inddrage aktiviteter i undervisningen som får (de ofte usagte) værditilskrivninger og normer, associationer (og måske strukturelle uligheder) frem i lyset. Fx projektugen: Dias 48

49 Der er stor forskel på hvor du bor. Er du nydansker og bor i kæmpe villa i Hellerup har du færre fordomme [imod dig] end hvis du bor i en toværelses på Nørrebro. Så dit kvarter betyder meget Bashaar (elevpræsentation under projektugen) Dias 49

50 Refleksioner over kategoriseringer, termer og indhold Bashaar fokuserer altså på socio-økonomiske forhold i minoritetsgruppen Tilsvarende aktiviteter i undervisningen: Hvilke termer bruges der om etniske minoriteter fx i ugens aviser? Hvornår bruges hvilke termer? Hvem kan egentlig siges at være en tosproget? Er der nogen der ikke er tosproget? Afhænger det af hvilke sprog man kan? Eller hvilke sprog ens forældre kan? Eller? Dias 50

51 Opmærksomhed på kategoriseringer, ladede ord og sammenhænge Etnicitet? Socio-økonomisk aspekt? Ungdom?? mon ikke det hænger sammen med, at der er så mange tosprogede? Aktiviteter som fremmer elevernes refleksive praksisser Dias 51

52 Læs mere Ag, Astrid (2018): Culture as idea and practice in youth and family life. Københavns Universitet, ph.d.-afhandling. Kan downloades her: Ag Astrid, Lian Malai Madsen, Janus Spindler Møller, Thomas Rørbeck Nørreby, Andreas Candefors Stæhr (2018): Dansk og mangfoldighed i nutidens storbyskole. I Christensen TK, Fogtmann C, Jensen TJ, Karrebæk MS, Maegaard M, Pharao N, Quist P (red): Dansk til det 21. århundrede - sprog og samfund. København: U Press, s Madsen, Lian Malai, Martha Sif Karrebæk & Janus Spindler Møller (2016): Everyday languaging: Collaborative research on the language use of children and youth. Berlin: Mouton de Gruyter Rapporten fra Tingbjergundersøgelsen udarbejdet af Flemming Balvig, Lars Holmberg og Aydin Soei kan downloades her: Dias 52

53 Øvrige referencer le Grand, Elias, Zenia Hellgren & Karin Halldén Introduction. Social stratification in multiethnic societies: Class and ethnicity. In Karin Halldén, Elias le Grand & Zenia Hellgren (eds.), Ethnicity and social divisions. Contemporary research in sociology, Newcastle: Cambridge Scholars Publishing. Rampton, Ben Social class and sociolinguistics. Applied Linguistics Review Dias 53