HR-regnskab 2017 Marts 2018

Transkript

1 HR-regnskab 2017

2 Forord HR-regnskabet udarbejdes årligt. Det indeholder en række opgørelser over de personalemæssige forhold i Aabenraa Kommune. Formålet med regnskabet er at give en status på HRområdet i Aabenraa Kommune som arbejdsplads og dermed give inspiration til drøftelser på området. Opbygning og indhold HR-regnskabet er opbygget i to kapitler. Kapitel 1 beskriver generelle personalemæssige forhold som medarbejdersammensætning for ordinært ansatte og ansatte på særlige vilkår, fravær, personaleomsætning, arbejdsmiljøområdet (arbejdsulykker og arbejdstilsynets reaktioner) og lønforhold på et aggregeret niveau. Kapitel 2 er et temakapitel, hvor der er fokus på et udvalgt tema. I HR-regnskabet 2017 vil kapitel 2 omhandle arbejdsulykker i Aabenraa Kommune. Regnskabet suppleres af en række bilag, hvor oplysningernes opgøres på institutionsniveau. I bilagene opgøres kønsfordelingen blandt ordinært ansatte, fordelingen af ansatte på særlige vilkår, sygefravær, smileys givet af Arbejdstilsynet samt Arbejdstilsynets reaktioner samt arbejdsskader. Derudover opgøres lønudviklingen på arbejdspladsniveau og lønudviklingen fordelt på overenskomstområder sammenholdes for de sønderjyske kommuner. Datagrundlag I HR-regnskabet skelnes der mellem ordinært ansatte og ansatte på særlige vilkår. Ansatte på særlige vilkår omfatter medarbejdere i fleks-, skåne-, senior- og servicejob, IGU samt jobrotation og løntilskud og indeholder dermed blandt andet medarbejdergrupperne, som er omfattet af loven om aktiv beskæftigelsesindsats, Rammeaftalen om det sociale kapitel og loven om integrationsgrunduddannelsen. Opgørelserne i HR-regnskabet tager udgangspunkt i månedslønnede medarbejdere, dog indgår alle typer medarbejdere i tabel 1 over helårsansatte. Ansatte i de selvejende institutioner, som har driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune, indgår udelukkende i afsnittene vedrørende antal helårsansatte. Data, som ligger til grund for opgørelserne i HR-regnskabet 2017, bygger på data fra Aabenraa Kommunes ERP-system KMD OPUS LIS og det interne system vedrørende forsikringsskader og arbejdsulykker, som suppleres med opgørelser fra KRL (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) og Arbejdstilsynet. 1

3 Sammenfatning Antallet af helårsansatte er faldet med 1 fuldtidsstilling og er dermed på samme niveau som i Udviklingen dækker over færre ansatte på folkeskoleområdet, og flere ansatte vedrørende socialpædagogisk bistand og behandling samt investeringsstrategier på beskæftigelsesområdet og det specialiserede børneområde. Antallet af ansatte på særlige vilkår udgør ved udgangen af ,5 % sammenlignet med 10,9 % i Aabenraa Kommune tager dermed fortsat et stort socialt ansvar for at styrke ledige borgers tilknytning til arbejdsmarkedet og modtog i 2017 CSR-mærket. Kvinderne udgjorde ved udgangen af % af samtlige ansatte. Andelen af ansatte i aldersgrupperne årige samt årige er steget. Andelen i anciennitetsgruppen 2-4 år er steget med 7 %-point siden Ved udgangen af 2017 var der ansat 212 ledere. Antallet af ledere er faldet i samtlige forvaltninger undtaget Staben. Sygefraværet er steget fra 4,9 % i 2016 til 5,2 % i 2017 og har i 2017 nået det højeste niveau siden start af målingerne i Fraværet er steget fra 7,3 % i 2016 til 7,7 % i 2017, som udover sygdom indeholder fravær vedrørende barn og graviditet/barsel. Sygefraværet for ansatte på særlige vilkår stiger fra 7,3 % i 2016 til 8,3 % i I 2016 havde Aabenraa Kommune det laveste sygefravær blandt de sønderjyske kommuner. Personaleomsætningen lå i 2017 på 26 %, hvilket er et fald på 1 %-point siden Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet faldt fra 14 reaktioner i 2016 til 5 reaktioner i Fra 2016 til 2017 steg nettolønnen for ansatte i Aabenraa Kommune i gennemsnit med 1,2 % og bruttolønnen med 1,3 %. I 2014 havde Aabenraa Kommune det næsthøjeste lønniveau blandt de sønderjyske kommuner. I 2017 ligger gennemsnitslønnen i Aabenraa Kommune lavest blandt de sønderjyske kommuner. Den lokale lønandel i Aabenraa og Sønderborg kommuner var den laveste blandt de sønderjyske kommuner i Antallet af anmeldte arbejdsulykker er steget fra 597 ulykker i 2014 til ulykker i Stigningen udgøres til dels af, at antallet af ulykker pr. person er steget i samme periode og et øget fokus på systematisk indberetning af ulykkerne for at understøtte det forebyggende arbejde. Det er i stigende grad medarbejdere i aldersgruppen år samt medarbejdere med en anciennitet mellem 2-7 år, der er udsat for mere end én arbejdsulykke. Samtidig med at det samlede antal ulykker er steget, er andelen af ulykker med fravær faldet, hvilket kunne tyde på at alvorlighedsgraden for, at en ulykke anmeldes, er ændret. Udgifterne til erstatning i forbindelse med, at en arbejdsulykke anerkendes er steget. Erstatning som følge af erhvervsevnetab udgør den største andel og udbetales oftest for skader påført ved ulykker langt tilbage i tiden. Forebyggelse af ulykker kræver, at arbejdspladsen har fokus på adfærd, før, under og efter arbejdsulykken. I interviews gennemført i 4 arbejdsmiljøgrupper fremhæves, at identifikation af mulige risikofyldte situationer forud for ulykken kan sikre forebyggelse, ligesom en række værktøjer kan skabe fysisk og psykisk tryghed, når ulykken er ude. God læselyst! 2

4 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Opbygning og indhold... 1 Datagrundlag... 1 Sammenfatning... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1: HR i tal Medarbejdersammensætning i Aabenraa Kommune Antal helårsansatte i Aabenraa Kommune Antal ordinært ansatte medarbejdere Ansatte på særlige vilkår CSR-strategi Kønsfordeling i Aabenraa Kommune Alder Anciennitet Lederne i Aabenraa Kommune Fravær i Aabenraa Kommune Fravær for ordinært ansatte Sygefravær for ansatte på særlige vilkår Sygefravær i de sønderjyske kommuner Personaleomsætning i Aabenraa Kommune Arbejdsmiljø i Aabenraa Kommune Arbejdstilsynets reaktioner Arbejdsulykker Lønudviklingen i Aabenraa Kommune Udmøntning af lokal løn Lønudviklingen på tværs af de sønderjyske kommuner Kapitel 2: Arbejdsulykker i Aabenraa Kommune Udviklingen i antallet af arbejdsulykker mellem 2014 og Indberetning af arbejdsulykker Arbejdsulykker pr. medarbejder Alder Anciennitet Arbejdsulykker forårsaget af en anden person Arbejdsulykker og konsekvenser for arbejdspladsen Fravær i forbindelse med arbejdsulykker

5 2.7.2 Udgifter i forbindelse med arbejdsulykker Forebyggelse af arbejdsulykker Opsamling Bilag Bilag 1: Antal ordinært ansatte fordelt på arbejdspladser og køn Bilag 2: Antal ansatte på særlige vilkår fordelt på køn og arbejdspladser i Aabenraa Kommune Bilag 3: Sygefravær og fravær for ordinært ansatte fordelt på arbejdspladser i Aabenraa Kommune Bilag 4: Gældende smileys i Aabenraa Kommune Bilag 5: Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på arbejdssted og emne for reaktion Bilag 6: Arbejdsulykker i 2017 fordelt på ulykkestype og arbejdsplads Bilag 7: Lønudvikling fra 2016 til 2017 fordelt på arbejdspladser i Aabenraa Kommune Bilag 8: Lønniveau i de sønderjyske kommuner i 2017 fordelt på overenskomstområder og køn

6 Kapitel 1: HR i tal HR-regnskabet 2017 beskriver personaleforholdene i Aabenraa Kommune på et aggregeret niveau. Det første kapitel beskriver generelle tendenser i medarbejdersammensætningen, fravær, personaleomsætningen, arbejdsmiljøet og lønudviklingen i Aabenraa Kommune. 1.1 Medarbejdersammensætning i Aabenraa Kommune Afsnittet om medarbejdersammensætning i Aabenraa Kommune indeholder opgørelser over antal årsværk, antallet af ordinært ansatte i Aabenraa Kommune samt ansatte på særlige vilkår, ansatte fordelt på køn, alder, anciennitet og lederniveauer Antal helårsansatte i Aabenraa Kommune Opgørelsen over antal helårsansatte er en omregning af medarbejdernes samlede antal arbejdstimer om året til fuldtidsstillinger. En fultidsstilling svarer til timer om året. For dagplejere, musikskolelærer og tandlæger er der en anden timenorm. Nedenstående tabel viser fuldtidsstillinger ansat i Aabenraa Kommune i 2015, 2016 og 2017 fordelt på hovedkonti fra Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, som inddeler den kommunale virksomhed i områder. Tabel 1: Antal medarbejdere, omregnet til helårsansatte fordelt på hovedkonti i kontoplanen Område Helårsansatte 2015 Helårsansatte 2016 Helårsansatte 2017 Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Forsyningsvirksomheder m.v Transport og infrastruktur Undervisning og kultur Sundhedsområdet Sociale opgaver og beskæftigelse m.v Ansatte ved institutioner administreret af FDDB Ansatte ved Enggården Sum i alt Fællesudgifter og administration m.v I alt Fra 2016 til 2017 er antallet af helårsansatte faldet med 1 fuldtidsstilling. Udviklingen dækker over: et fald på 19 fuldtidsstillinger på folkeskoleområdet en stigning på 26 fuldtidsstillinger vedr. socialpædagogisk bistand og behandling til personer med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer en stigning på 13 fuldtidsstillinger på fællesudgifter og administration som følge af investeringsstrategier på beskæftigelse og det specialiserede børneområde I 2017 var der indbyggere i Aabenraa Kommune. Pr indbyggere var der ansat 72 fuldtidsstillinger i 2017, hvilket er uforandret siden Tabel 1 omfatter både ansatte på ordinære og særlige vilkår samt måneds- og timelønnede medarbejdere. Desuden omfatter tabel 1 ansatte på selvejende institutioner, der har driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune. De følgende afsnit i HR-regnskabet omfatter kun månedslønnede medarbejdere ansat på ordinære vilkår, medmindre der henvises til andet. Ansat- 5

7 te på selvejende institutioner, som har driftsoverenskomst med Aabenraa Kommune indgår ikke, medmindre der henvises til andet Antal ordinært ansatte medarbejdere Antallet af ordinært ansatte medarbejdere i Aabenraa Kommune adskiller sig fra opgørelsen over antal helårsansatte. I tabel 1 tages udgangspunkt i det samlede antal arbejdstimer i et kalenderår omregnet til fuldtidsstillinger, mens antal ordinært ansatte dækker over antallet af ansatte, der har varetaget arbejdstimerne i december måned det pågældende år. I resten af HR-regnskabet tages der udgangspunkt i antal ansatte. Tabel 2: Antal ordinært ansatte medarbejdere fordelt på forvaltninger (Opgjort for december det pågældende år) Børn & Skole Jobcenter & Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Direktionen Aabenraa Kommune I modsætning til udviklingen fra 2013 til 2015, hvor der var en stigning i antallet af ordinært ansatte, har der været et fald i antallet af ansatte fra 2015 til 2017 på 53 ansatte, hvilket svarer til 1 %. I Børn og Skole er antallet af ansatte faldet med 4 % siden 2016, svarende til 63 ansatte. I Jobcenter og Borgerservice er antallet af ansatte steget med 5 % siden 2016 og med 7 % siden 2015, hvilket svarer til 12 ansatte Ansatte på særlige vilkår Ansatte, som tilbydes ansættelse på særlige vilkår er ledige eller personer med nedsat erhvervsevne. Ansatte på særlige vilkår omfatter medarbejdere i fleks-, skåne-, senior- og servicejob, IGU, samt jobrotation og løntilskud. Ansættelsen af disse medarbejdere sker i henhold til Lov om aktiv beskæftigelsesindsats, Rammeaftalen om det sociale kapitel og Lov om integrationsuddannelsen. Ansatte med en ordinær ansættelse udgør, sammen med ansatte på særlige vilkår, det samlede antal månedslønnede medarbejdere i Aabenraa Kommune. Det samlede antal medarbejdere var ved udgangen af , sammenlignet med ansatte i

8 Procent HR-regnskab 2017 Marts 2018 Tabel 3: Antal ansatte på særlige vilkår fordelt på forvaltninger (Opgjort for december måned det pågældende år) Børn & Skole Jobcenter & Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Delsum KIS(Kommunalt In-house Servicekorps) Aabenraa Kommune Andelen af ansatte på særlige vilkår udgjorde i ,5 % af det samlede antal ansatte. Selvom andelen er faldet med 0,4 %-point fra 2016 til 2017, tager Aabenraa Kommune fortsat et stort socialt ansvar for at styrke ledige borgers tilknytning til arbejdsmarkedet. En stigende andel af de ansatte på særlige vilkår ansættes i KIS. I 2014 var 40 % af de ansatte på særlige vilkår ansat i KIS, hvilket er steget til 51 % i 2016 og I Jobcenter og Borgerservice og Kultur, Miljø og Erhverv udgør de ansatte på særlige vilkår 7 % 1 af det samlede antal ansatte. I Social og Sundhed udgør de ansatte på særlige vilkår 6 %, efterfulgt af Børn og Skole, hvor denne gruppe ved udgangen af 2017 udgør 5 %. I Staben udgør ansatte på særlige vilkår 2 %. Nedenstående figur viser, hvor mange procent de ansatte på særlige vilkår udgør i forhold til det samlede antal ansatte fordelt på ansættelsesvilkår. Figur 1: Ansatte på særlige vilkår fordelt på ansættelsesvilkår i procent af det samlede ansat ansatte (Opgjort i december det pågældende år) 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0, Samlet 9,0 10,5 11,2 10,0 10,9 10,5 Skånejob 0,4 0,3 0,3 0,4 0,3 0,3 Senior- og servicejob 0,3 1,0 1,1 1,1 1,2 1,1 Jobrotation 0,1 0,2 0,2 0,3 0,1 0,0 Løntilskud 2,6 1,4 1,1 0,2 0,0 0,1 IGU 0,1 Fleksjob 5,5 7,6 8,5 8,1 9,2 8,8 1 Eksklusiv KIS 7

9 Andelen af medarbejdere ansat i jobrotation, senior- og servicejob samt fleksjob er faldende. Antallet af ansatte i skånejob er uforandret siden Ved udgangen af 2017 var der ansat 3 personer i løntilskud sammenlignet med 2 personer i Den 1. juli 2016 trådte Loven om integrationsgrunduddannelsen (IGU) i kraft. IGU er en 3-årig forsøgsordning, som skal understøtte en hurtigere vej til arbejdsmarkedet for årige flygtninge og familiesammenførte med mindre end 5 års ophold i Danmark. (kilde: KL). I december 2017 var der ansat 5 personer i IGU-stillinger i Aabenraa Kommune. 8

10 Procent HR-regnskab 2017 Marts CSR-strategi Siden 2014 har Aabenraa Kommune haft en strategi for Corporate Social Responsibility (CSR). I 2017 blev CSR-startegien opdateret med en række nye mål, som skal styrke ledige borgers tilknytning til arbejdsmarkedet, og styrke Aabenraa Kommune som et attraktivt uddannelsessted. Hertil er knyttet en række kvantitative og kvalitative mål for Aabenraa Kommunes sociale ansvar som arbejdsgiver, uden at tilsidesætte fokus på kerneopgaven. I det følgende præsenteres, hvorvidt de kvantitative mål er nået. Mål for at styrke ledige borgers tilknytning til arbejdsmarkedet: 1. Minimum 5 % af alle ansatte i de seneste 3 måneder skal være ansat i virksomhedspraktik, løntilskud, fleksjob eller skånejob jf. beskæftigelseskriteriet Status 2017: 10,8 %, inklusiv frivillige i beredskabet 18,2 % 2 Figur 1.1: Andel ansatte jf. beskæftigelseskriteriet ansat i Aabenraa Kommune sammenlignet med omegnskommunerne i ,0% 12,0% 10,0% 8,0% 6,0% 4,0% 2,0% 0,0% Aabenraa Omegnskommuner Samlet 10,8% 6,6% Skånejob 0,3% 0,3% Fleksjob 8,9% 5,0% Løntilskud 0,0% 0,3% Kommunal virksomhedspraktik 1,5% 1,1% 2 7,4 % af de ansatte i Aabenraa Kommune er en del af det frivillige Beredskab, Brand og Redning Sønderjylland. 3 Tallene er et årsgennemsnit baseret på månederne februar, maj, august og november. Opgjort for månedslønnede ansatte trukket i KRL. Det gennemsnitlige antal fuldtidspersoner ansat i virksomhedspraktik pr. år er trukket i jobindsats.dk. Andelen er beregnet på baggrund af det samlede antal ansatte fra KRL. Omegnskommuner dækker over et samlet gennemsnit for kommunerne Esbjerg, Haderslev, Kolding, Sønderborg, Tønder og Vejen. Frivillige i beredskabet indgår ikke i sammenligningen med omegnskommunerne. 9

11 Procent HR-regnskab 2017 Marts Andelen af ansatte på særlige vilkår (fleksjob, løntilskud, jobrotation, seniorjob, servicejob, skånejob og IGU elever) på kommunale institutioner og arbejdspladser ekskl. KIS ligger på niveau med de private arbejdspladser i Aabenraa Kommune Status i 2017: Aabenraa Kommune 5,9 %, private arbejdspladser: 5 % Figur 1.2: Andel ansatte på særlige vilkår i Aabenraa Kommune (ekskl. KIS) og de private arbejdspladser i Aabenraa Kommune i ,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Aabenraa Kommune ekskl. KIS Private arbejdspladser Samlet 5,9% 5,0% Fleksjob 5,0% 4,3% Løntilskud 0,1% 0,3% Jobrotation 0,2% 0,0% Senior-og servicejob 0,0% 0,0% Skånejob 0,5% 0,3% IGU 0,2% 0,1% 3. Ca. 10 % af det samlede antal medarbejdere er ansat efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats eller Rammeaftale om det sociale kapitel. Status i 2017: 10,4 % 5 4 Tallene er opgjort i KMD Opus Lis, samt oversigter fra Budgetafdelingen og Integrationsafdelingen vedr. seniorjob, servicejob og IGU. Det samlede antal beskæftigede er opgjort ved hjælp af Danmarks Statistik. Tallene for Aabenraa Kommune er ekskl. KIS. Et opmærksomhedspunkt i forhold til tallenes validitet er, at det sociale kapitel omfatter alle borgere med tilknytning til Aabenraa jobcenter uanset, hvor de er beskæftiget. Derudover er det ikke muligt at trække oplysninger på borgere ansat under særlige vilkår i Aabenraa Kommune, men bosat i andre kommuner. Opgørelsesmetoden gør at tallene alene indikerer fordelingen af ansatte på særlig vilkår. Opgørelsesmetoden er ændret fra HRregnskab 2016, idet tallene for 2017 er opgjort som et gennemsnit for året, undtaget IGU, som er samlet antal for hele året. 5 Medarbejdere ansat i IGU-stillinger indgår ikke og udgør forskellen til opgørelsen præsenteret i figur 1. 10

12 Procent HR-regnskab 2017 Marts 2018 Mål for Aabenraa Kommune som et attraktivt uddannelsessted er, at: 1. Minimum 5 % af alle ansatte i de seneste 3 måneder skal være elever/voksenelever, tilknyttet IGU eller EGU, ledige ansat i jobrotation eller i opkvalificeringsforløb finansieret af jobcenteret jf. uddannelseskriteriet Status i 2017: 5,3 % Figur 1.3: Andel ansatte jf. uddannelseskriteriet i Aabenraa Kommune 6 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Aabenraa Samlet 5,3% Elever/voksenelever/stud erende 4,7% EGU/IGU 0,5% Jobrotation 0,1% 6 Tallene er et årsgennemsnit baseret på månederne februar, maj, august og november. Opgjort for månedslønnede ansatte trukket i KRL. Antallet af studerende omfatter 37 pædagogstuderende i lønnet praktik opgjort fra KRL og et estimat på 60 studerende om året i ulønnet praktik. 11

13 Antal ansatte HR-regnskab 2017 Marts Kønsfordeling i Aabenraa Kommune En af de personalepolitiske værdier er mangfoldighed. Værdien tydeliggør, at alle udviser respekt for hinanden blandt andet uanset køn, og at alle har lige muligheder. Kvinderne udgjorde i % af de ordinære ansatte i Aabenraa Kommune Mand Kvinde Figur 2: Antal ansatte fordelt på køn fra 2012 til 2017 (Opgjort i december det pågældende år.) Fra 2016 til 2017 er andelen af mænd faldet med 1 %. Det dækker over, at andelen af kvinder stiger med 1 % i Børn og Skole samt Jobcenter og Borgerservice, og andelen af kvinder i Kultur, Miljø og Erhverv stiger med 3,5 %. I Social og Sundhed steg andelen af kvinder med 0,5 %. I Staben falder andelen af kvinder med 4 %. Blandt ansatte på særlige vilkår udgør kvinderne ved udgangen af %. Tabel 4: Kønsfordeling for ordinært ansatte fordelt på forvaltning (Opgjort for december 2017) Kvinde Mand Børn & Skole Jobcenter & Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Direktionen 5 Aabenraa Kommune

14 Procent HR-regnskab 2017 Marts Alder Nedenstående tabel viser aldersfordelingen for de ordinært ansatte i Aabenraa Kommune. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-19 år år år år år år over 65 år % 9% 21% 27% 33% 8% 0% % 9% 20% 28% 32% 9% 1% % 12% 19% 27% 31% 9% 1% % 13% 19% 27% 29% 9% 1% % 13% 18% 27% 30% 10% 1% % 13% 19% 25% 30% 11% 1% Figur 3: Andel af ansatte fordelt på aldersgrupper fra 2012 til 2017 (Opgjort for december det pågældende år. 7 ) Andelen af ansatte i aldersgrupperne årige samt årige er steget. Andelen af ansatte i aldersgruppen 0-19 år og år er faldet fra 2016 til I aldersgrupperne år samt år og de over 65 årige er andelen af ansatte uforandret siden Aldersgruppen år har oplevet den største stigning siden 2012 med 4 %-point. Det største fald i andelen af ansatte mellem 2012 og 2017 ses i aldersgrupperne år og år med 3 %-point. Tabel 5: Andel af ansatte i % fordelt på alder og forvaltning i december år år år år år år over 65 år Børn & Skole 2% 11% 19% 29% 28% 10% 1% Jobcenter & Borgerservice 1% 10% 18% 22% 32% 16% 2% Kultur, Miljø & Erhverv 9% 14% 26% 34% 16% 2% Social & Sundhed 1% 16% 20% 23% 30% 10% 1% Staben 1% 11% 15% 22% 40% 11% 1% Direktionen 60% 40% Aabenraa Kommune 1% 13% 19% 25% 30% 11% 1% 7 Opgørelsesmetoden er ændret siden HR-regnskab Opgørelsesmetoden er ændret siden HR-regnskab

15 Procent HR-regnskab 2017 Marts 2018 Tabel 6: Gennemsnitsalder for ordinært ansatte fordelt på forvaltninger og år (Opgjort for december det pågældende år) Børn & Skole Jobcenter & Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Direktionen Aabenraa Kommune Aldersgennemsnittet er uforandret i alle forvaltninger, undtagen Staben og Direktionen, hvor gennemsnittet er faldet med hhv. 1 år og 3 år Anciennitet Nedenstående figur viser anciennitetsfordelingen for ordinært ansatte fra 2012 til 2017: 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 0-2 år 2-4 år 5-14 år år 25+ år % 20% 33% 15% 12% % 14% 37% 14% 12% % 11% 36% 14% 10% % 13% 33% 13% 9% % 17% 31% 13% 9% % 20% 30% 14% 8% Figur 4: Anciennitetsfordelingen for ordinært ansatte i Aabenraa Kommune 9 (Opgjort i december det pågældende år.) Den samlede andel af ansatte med en anciennitet på mellem 0 og 2 år faldt fra 30 % i 2016 til at udgøre 28 % af det samlede antal ansatte i Andelen i anciennitetsgruppen 2-4 år er steget med 7 %-point siden Andelen af ansatte med en anciennitet over 25 år er faldende siden 2013 ligesom andelen af ansatte med en anciennitet på 5-14 år. 9 Opgørelsesmetoden er ændret siden HR-regnskab

16 Antal ledere HR-regnskab 2017 Marts 2018 Tabel 7: Anciennitetsfordeling for ordinært ansatte fordelt på forvaltninger i december år 2-4 år 5-14 år år 25+ år Børn & Skole 25% 20% 30% 17% 8% Jobcenter & Borgerservice 27% 20% 32% 9% 11% Kultur, Miljø & Erhverv 23% 17% 34% 12% 14% Social & Sundhed 33% 21% 29% 11% 6% Staben 24% 12% 28% 14% 21% Direktionen 20% 20% 40% 20% Aabenraa Kommune 28% 20% 30% 14% 8% I samtlige forvaltninger udgør ansatte med en anciennitet mellem 5 og 14 år den største andel, undtaget Social og Sundhed hvor ansatte med en anciennitet mellem 0-2 år udgør den største andel i Lederne i Aabenraa Kommune Ved udgangen af 2017 var der ansat 212 ledere på de tre lederniveauer i Aabenraa Kommune. Niveau 1 ledere er direktionen. Niveau 2 ledere er afdelingschefer, områdeledere eller institutionsledere med budget- og personaleansvar for mindst 10 ansatte. Niveau 3 ledere er institutionsledere med under 10 ansatte, kontor- og teamledere i administrationen, driftsledere samt afdelingsledere. Nedenstående graf viser en fordeling af lederne på de enkelte niveauer: Niveau 1 Niveau 2 Niveau Figur 5: Antal ordinært ansatte ledere i Aabenraa Kommune fordelt på ledelsesniveau (Opgjort i december det pågældende år) 10 Opgørelsesmetoden er ændret siden HR-regnskab

17 Antallet af ledere er siden 2016 faldet med 3 %. Antallet af kvindelige ledere er uændret siden 2016 og dermed udgøres faldet udelukkende af mandlige ledere. Tabel 8: Antallet af ledere fordelt på forvaltninger (Opgjort i december det pågældende år) Børn & Skole Jobcenter & Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Direktionen Aabenraa Kommune Gennemsnitsancienniteten for niveau 2 er 12 år og uforandret siden Gennemsnitsancienniteten for niveau 3 ledere er steget med et år fra 12 til 13 år. I Jobcenter og Borgerservice er gennemsnitsalderen for ledere steget med 3 år siden 2016 og var i år. I Kultur, Miljø og Erhverv samt Børn og Skole er gennemsnitsalderen for lederne steget med 1 år til 51 år i Gennemsnitsalderen for direktionen er faldet fra 52 år i 2016 til 49 år i Gennemsnitsalderen for ledere i Staben er faldet med 1 år til 52 år i I Social og Sundhed er gennemsnitalderen for ledere uforandret med 50 år. 16

18 Procent HR-regnskab 2017 Marts Fravær i Aabenraa Kommune I følgende afsnit præsenteres en række opgørelser over fraværet i Aabenraa Kommune. I opgørelserne skelnes mellem tre typer af fravær: Sygefravær dækker over fravær begrundet i sygdom, sygdom med 56-aftale, delvis sygdom, nedsat tjeneste, arbejdsskade og nedsat tjeneste grundet arbejdsskade. Fravær vedrørende børn, som omfatter barn syg og omsorgsdage. Fravær vedrørende graviditet og barsel. Opgørelserne dækker dermed ikke over ferie, afspadsering, kurser mm Fravær for ordinært ansatte Nedenstående graf viser fordelingen af sygefravær og fravær i Aabenraa Kommune fra 2012 til 2017: 8,0 7,5 7,0 6,5 6,0 5,5 5,0 4,5 4,0 3,5 3,0 7,7 7,3 7,2 7,3 6,8 6,6 5,2 4,9 5,0 4,9 4,6 4, Sygefravær Fravær Figur 6: Sygefravær og fravær i procent for ordinært ansatte ved Aabenraa Kommune Sygefraværsprocenten er steget fra 4,9 % i 2016 til 5,2 % i 2017 og er på det højeste niveau siden opgørelsernes start i Sygefraværsprocenten på 5,2 svarer til, at en fuldtidsmedarbejder i gennemsnit er syg 13 arbejdsdage om året. Andelen af sygefravær med nedsat tjeneste er fordoblet siden 2012, hvor den udgjorde 0,3 %-point af det samlede sygefravær på 4,6 % til at udgøre 0,6 %-point af det samlede sygefravær i Fraværsprocenten er steget med 0,4 %-point fra 2016 til 2017 og er på det højeste niveau siden opgørelsernes start i Fravær omfatter sygdom og fravær vedrørende graviditet/barsel og barn. Stigning udgøres af det stigende sygefravær, men samtidig er fravær vedrørende graviditet og barsel steget med 0,1 %-point. En fraværsprocent på 7,7 % svarer til, at en fuldtidsmedarbejder i gennemsnit er fraværende 20 arbejdsdage om året vedrørende sygdom, graviditet/barsel og barn. 17

19 Tabel 9: Sygefraværsprocent for ordinært ansatte fordelt på forvaltning Børn & Skole 4,1 4,2 4,6 4,9 4,7 4,6 Jobcenter & Borgerservice 4,5 5,7 4,4 3,4 4,4 4,9 Kultur, Miljø & Erhverv 3,3 2,7 2,5 2,7 3,2 3,6 Social & Sundhed 5,6 4,9 5,7 5,8 5,6 6,2 Staben 2,5 2,1 3,0 2,3 3,6 2,4 Direktionen 0,3 0,3 0,2 0,1 0,3 0,1 Aabenraa Kommune 4,6 4,3 4,9 5,0 4,9 5,2 Sygefraværet er steget i samtlige forvaltninger undtaget Børn og Skole og Staben. I 2017 havde medarbejderne i Staben det laveste sygefravær. I Social og Sundhed samt Kultur, Miljø og Erhverv har sygefraværet i 2017 nået sit hidtil højeste niveau siden målingernes start i Andelen af sygefraværet med nedsat tjeneste er steget i alle forvaltninger, bortset fra Staben. Tabel 10a: Fraværsprocent for fravær vedrørende barn for ordinært ansatte fordelt på forvaltning Børn & Skole 0,5 0,5 0,5 0,5 0,6 Jobcenter & Borgerservice 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 Kultur, Miljø & Erhverv 0,4 0,3 0,3 0,3 0,3 Social & Sundhed 0,4 0,4 0,4 0,4 0,5 Staben 0,4 0,3 0,3 0,4 0,3 Direktionen 0,1 0,2 0,2 Aabenraa Kommune 0,4 0,4 0,4 0,5 0,5 Fravær vedrørende barn dækker over fravær grundet barnets sygdom og omsorgsdage. Fravær vedrørende barn er ikke steget samlet set for de ansatte i Aabenraa Kommune. Fravær vedrørende barn er steget for de ansatte i forvaltningerne Børn og Skole, Social og Sundhed samt Jobcenter og Borgerservice. I Kultur, Miljø og Erhverv er fravær grundet barn på samme niveau i 2017 som i I Staben er fravær vedrørende barn faldet fra 2016 til Tabel 10b: Fraværsprocent for fravær vedrørende graviditet og barsel for ordinært ansatte fordelt på forvaltning Børn & Skole 1,9 1,7 2,0 2,4 2,1 Jobcenter & Borgerservice 0,7 2,1 2,1 1,0 1,2 Kultur, Miljø & Erhverv 1,6 1,1 1,6 0,6 1,1 Social & Sundhed 1,9 1,4 1,7 1,7 2,3 Staben 1,9 1,2 1,4 2,4 1,4 Aabenraa Kommune 1,8 1,5 1,8 1,9 2 Fravær vedrørende graviditet og barsel dækker over barsel med og uden løn/dagpenge samt fravær vedrørende graviditetsgener. Fravær vedrørende graviditet og barsel stiger med 0,1 %- point i Aabenraa Kommune siden I Social og Sundhed steg fraværet med 0,6 %-point. I Kultur, Miljø og Erhverv stiger fravær grundet graviditet og barsel med 0,5 %- point siden 18

20 2016. I Jobcenter og Borgerservice steg denne fraværstype med 0,2 %-point. I Børn og Skole samt Staben er fravær vedrørende graviditet og barsel faldet siden Sygefravær for ansatte på særlige vilkår Det samlede sygefravær for medarbejdere ansat på særlige vilkår ligger højere end sygefraværet for ordinært ansatte. Det skyldes blandt andet, at ansættelserne på særlige vilkår omfatter fleks- og skånejob, der som regel bevilliges grundet nedsat erhvervsevne. Tabel 11: Sygefraværsprocent for ansatte på særlige vilkår fordelt på forvaltninger Børn & Skole 7,7 7,3 5,3 8,2 9,3 11,5 Jobcenter & Borgerservice 6,9 6,7 5,9 8,2 6,0 7,1 Kultur, Miljø & Erhverv 3,2 6,9 8,4 7,3 11,0 13,7 Social & Sundhed 6,5 6,2 7,3 8,3 6,2 5,1 Staben 11,0 3,2 3,3 2,5 0,8 11,8 Aabenraa Kommune 7,0 6,8 6,2 8,1 7,3 8,3 Sygefraværet for ansatte på særlige vilkår faldt fra 2015 til 2016, men sygefraværet har i 2017 med 8,3 % nået det højeste niveau siden Sygefraværet i 2017 svarer til, at en fultidsmedarbejder i gennemsnit er fraværende 21 arbejdsdage vedrørende sygdom. Sygefraværet for ansatte på særlige vilkår steg i alle forvaltninger undtaget Social og Sundhed. Sygefravær for ansatte på særlige vilkår i KIS udgjorde i ,3 % sammenlignet med 7,7 % i Sygefravær i de sønderjyske kommuner I det følgende præsenteres en opgørelse over sygefraværet i Aabenraa Kommune sammenlignet med de andre sønderjyske kommuner i perioden fra 2010 til Sygefraværsprocenten omfatter sygdom vedrørende egen sygdom, delvis sygdom og sygdom grundet arbejdsskade for ordinært ansatte. Sygdom som nedsat tjeneste og med -56 aftale indgår dermed ikke, til forskel fra opgørelserne præsenteret i afsnit og

21 Procent HR-regnskab 2017 Marts ,0% 5,5% 5,0% 4,5% 4,0% 3,5% 3,0% Haderslev 5,0% 5,3% 5,0% 5,2% 5,4% 5,3% 5,2% Sønderborg 5,8% 5,5% 4,9% 4,8% 5,0% 5,0% 5,0% Tønder 4,6% 4,2% 4,9% 4,9% 4,4% 4,9% 4,9% Aabenraa 4,8% 4,7% 4,5% 4,5% 4,8% 4,9% 4,8% Figur 7: Sygefravær for ordinært ansatte i de sønderjyske kommuner fra 2010 til 2016 (Sygefraværet for 2017 er først tilgængelig efter udarbejdelsen af HR-regnskabet. Kilde: KRL.dk) Sygefraværet er ikke steget mellem 2015 og 2016 i de sønderjyske kommuner. I Sønderborg og Tønder er sygefraværet på samme niveau i 2015 og 2016, mens sygefraværet er faldet med 0,1%- point for de ansatte i Haderslev Kommune og Aabenraa Kommune. Ansatte i Haderslev Kommune har fortsat i gennemsnit det højeste sygefravær bandt de sønderjyske kommuner. 20

22 1.3 Personaleomsætning i Aabenraa Kommune Personaleomsætning dækker over, hvor stor en andel af medarbejderne, der er fratrådt i løbet af året. Personaleomsætningen er en indikator for udskiftningen af ansatte på arbejdspladserne i Aabenraa Kommune, samt hvor mange ressourcer, der bruges på fratrædelser og ansættelser. Opgørelserne er inklusiv de selvejende institutioner, men eksklusiv institutionerne administreret af FDDB. Tabel 12: Personaleomsætning for ordinært ansatte fordelt på forvaltninger Børn & Skole 23% 23% 29% 31% 27% 27% Jobcenter & Borgerservice 14% 23% 13% 14% 18% 17% Kultur, Miljø & Erhverv 21% 13% 18% 19% 25% 10% Social & Sundhed 30% 29% 30% 31% 29% 28% Staben 11% 11% 14% 8% 8% 17% Aabenraa Kommune 25% 24% 27% 29% 27% 26% En personaleomsætning på 26 % svarer til, at 998 ansatte fratrådte i Fra 2015 til 2017 er personaleomsætningen faldet med 3 %-point. Personaleomsætningen uden vikarer og elever var på 17 % i Personaleomsætningen er faldet i samtlige forvaltninger, mens den er steget i Staben med 9 %-point. I Børn og Skole er personaleomsætningen uforandret fra 2016 til Personaleomsætningen er faldet i Kultur, Miljø og Erhverv med 15 %-point, med 1 %- point i Social og Sundhed og Jobcenter og Borgerservice. Tabel 13: Personaleomsætning for ordinært ansatte fordelt på anciennitet Anciennitet under 1 år 15% 14% 17% 19% 18% 17% 1-5 år 5% 5% 5% 5% 11 5% 5% 6-10 år 1% 2% 2% 2% 2% 2% år 2% 2% 1% 1% 1% 1% over 20 år 2% 2% 2% 2% 2% 1% Aabenraa Kommune 25% 24% 27% 29% 27% 26% Ses der bort fra vikarer og elever, så udgør personaleomsætningen for medarbejdere med en anciennitet under 1 år i %, hvilket svarer til samme niveau som i 2016 og Rettelse jf. rettelsesblad

23 1.4 Arbejdsmiljø i Aabenraa Kommune I dette afsnit præsenteres en række opgørelser som vedrører, arbejdsmiljøet i Aabenraa Kommune. Opgørelserne omfatter reaktioner fra Arbejdstilsynet som følge af tilsyn og indberettede arbejdsulykker Arbejdstilsynets reaktioner Aabenraa Kommune har et ansvar for at overholde arbejdsmiljøloven og sikre et sundt arbejdsmiljø på kommunens arbejdspladser. Arbejdstilsynet skal føre tilsyn med, hvorvidt Aabenraa Kommune overholder arbejdsmiljøloven og tildeler i den forbindelse smileys, der er udtryk for alvoren i arbejdspladsens udfordringer i forhold til arbejdsmiljøet. Der skelnes mellem grøn, gul og rød smiley: Grøn smiley viser, at arbejdspladsen ikke overtræder arbejdsmiljøreglerne, eller at arbejdspladsen ikke længere har et udestående med Arbejdstilsynet. Grønne smileys har en udløbsdato, det vil sige den bliver slukket efter fem år. Gul smiley viser, at arbejdspladsen har fået et straks påbud, et påbud med frist eller en afgørelse uden påbud. En gul smiley er gældende i mindst seks måneder, og derefter indtil arbejdsmiljøproblemerne er løst. Rød smiley viser, at virksomheden har fået et forbud eller et rådgivningspåbud. En rød smiley bliver vist i mindst seks måneder, og derefter indtil arbejdsmiljøproblemerne er løst. (Kilde: Arbejdstilsynet.dk) I løbet af 2017 fik 110 arbejdspladser i Aabenraa Kommune en grøn smiley og 2 arbejdspladser en gul. Der er ingen arbejdspladser i Aabenraa Kommune, der har en rød smiley. Bilag 4 er en oversigt over, hvilke smileys der er tildelt arbejdspladser i Aabenraa Kommune. I 2017 medførte 5 besøg fra Arbejdstilsynet en reaktion, hvilke er et fald fra 14 reaktioner i Tabel 14: Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på reaktionstype Reaktionstype fra Arbejdstilsynet Afgørelse om psykisk arbejdsmiljø Påbud Strakspåbud Rådgivningspåbud Vejledning Samlet Der er ikke blevet tildelt afgørelser om psykisk arbejdsmiljø og rådgivningspåbud i 2017, ligesom i Antallet af vejledninger er faldet fra 7 i 2016 til 2 i Tabel 15: Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på administrationen og forvaltningerne Forvaltning Administrationen Jobcenter og Borgerservice Børn & Skole Social & Sundhed Kultur, Miljø & Erhverv Samlet

24 Udelukkende i Børn og Skole samt Kultur, Miljø og Erhverv har Arbejdstilsynets besøg på arbejdspladser medført en reaktion. De 5 reaktioner fordeler sig på 3 arbejdspladser. Tabel 16: Arbejdstilsynets reaktioner fordelt på emne for reaktionen Emne for reaktion Allergifremkaldende belastninger Arbejdsmiljøuddannelsen Arbejdspladsvurdering, APV Arbejdsstillinger og bevægelser Belysning og dagslys Brugsanvisninger kemi/maskiner Fald, snublen i samme niveau Høje følelsesmæssige krav Håndværktøj og håndmaskiner Instruktion Kræftfremkaldende belastninger Lovpligtige eftersyn Luftkvalitet Luftvejsbelastninger Løft, træk og skub Maskiner og trykbærende udstyr Mobning, herunder seksuel chikane Nedfald og sammenstyrtning Skærmarbejde Stor arbejdsmængde og tidspres Ulykker ved manuel håndtering Unødig støj, skoler, kontorer m.m Varme, kulde og træk Velfærdsforanstaltninger Vold og traumatiske hændelser Øvrig psykisk arbejdsmiljø Øvrige ulykkesrisici Ikke defineret Aabenraa Kommune Bilag 5 indeholder en detaljeret oversigt over Arbejdstilsynets reaktioner i 2017 fordelt på arbejdssted og emne for reaktionen. 23

25 1.4.2 Arbejdsulykker En arbejdsulykke er en pludselig opstået og uventet hændelse, der medfører en akut personskade, som konsekvens af risici i udførelsen af arbejdet. Arbejdsgiveren har pligt til at anmelde alle arbejdsulykker. Anmeldelse skal ifølge lovgivningen ske til forsikringsselskabet. Aabenraa Kommune er selvforsikret og ulykkerne anmeldes af arbejdspladsen i et fælles system. Enhver anmeldelse af en arbejdsulykke behandles individuelt. Anmeldelser, som medfører sygefravær udover skadesdagen, bliver anmeldt til Arbejdstilsynet. Anmeldelser, der kan medføre erstatning eller godtgørelse, vurderes yderligere af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der træffer den endelige afgørelse om en eventuel erstatning/godtgørelse. Tabel 17: Arbejdsulykker fordelt på ulykkestype for perioden 2013 til Ulykkestype Antal anmeldte arbejdsulykker Andet Andre fysiske skader Andre psykiske skader Bløddelsskade (krads, blå mærker, småslag m.v.) Chikane Forbrænding, varme- og kuldeskade Forgiftning Forskydning af led Forstuvning, forvridning, forstrækning Fuldbyrdet vold Fysisk og psykisk belastning Grænseoverskridende handlinger Hjernerystelse og indre kvæstelser Høreskade (lyd og vibrationer) Knoglebrud (brækkede arme, ben m.v.) Kvælning/drukning Psykisk belastning Psykiske skader pga. chok Psykiske skader pga. mobning og chikane Psykiske skader pga. vold og trusler Sår- og stikskade Trusler Øjenskade Antal anmeldte arbejdsulykker i alt Anmeldelser sendt til Arbejdstilsynet/AES Antallet af arbejdsulykker er steget med 10 % fra 2016 til Bløddelsskader er den hyppigst anmeldte ulykkestype og udgør 47 % af samtlige indberettede ulykker. Andelen af bløddelsskader anmeldt i 2017 er steget med 18 % sammenlignet med 2016, hvilket svarer til 80 flere anmeldelser i 2017 sammenlignet med Opgørelserne over arbejdsulykker er eksklusiv brille- og tandskader. De selvejende institutioner samt personer i virksomhedspraktik jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indgår ikke. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/stress, som er en konsekvens af længerevarende påvirkninger i det normale arbejde, indgår ikke, idet anmeldelsespligten påhviler lægen, og arbejdsgiver ikke får oplysningerne. 24

26 Ulykker af fysisk karakter udgør i % af de samlede anmeldte ulykker. Andelen af ulykker af fysisk karakter stiger med 6 % fra 2016 til 2017, mens ulykker af psykisk karakter falder med 3 %. Tabel 18: Arbejdsulykker fordelt på ulykkestypens karakter Ulykkestype Fysisk karakter Psykisk karakter Fysisk og psykisk Kan ikke defineres Aabenraa Kommune Tabel 19: Arbejdsulykker fordelt på forvaltning Børn og Skole Jobcenter og Borgerservice Kultur, Miljø & Erhverv Social & Sundhed Staben Samlet % af alle anmeldte arbejdsulykker i 2017 anmeldes fra arbejdspladser i forvaltningen Børn og Skole, sammenlignet med 48 % i 2016, hvilket svarer til 82 flere anmeldte ulykker. 25

27 Kroner HR-regnskab 2017 Marts Lønudviklingen i Aabenraa Kommune Afsnittet om lønudviklingen i Aabenraa Kommune indeholder opgørelser om netto- og bruttolønudviklingen, lønudviklingen på tværs af de sønderjyske kommuner og en redegørelse for udmøntning af lokal løn i Aabenraa Kommune. Bilag 7 og 8 indeholder en oversigt over lønudviklingen fordelt på henholdsvis arbejdspladser og overenskomstområder i Aabenraa Kommune. Lønnen opgøres i netto- og bruttoløn: Nettolønnen omfatter grundlønnen, centrale tillæg og lokale tillæg. Bruttolønnen omfatter nettolønnen, genetillæg, feriegodtgørelse og pension Nettoløn Bruttoløn Figur 8: Gennemsnitlig netto- og bruttolønudvikling i Aabenraa Kommune for perioden 2012 til 2017 (Opgjort for november det pågældende år. Fra 2016 og frem indgår de selvejende institutioner administreret af FDDB ikke i opgørelserne. Kilde: KRL.dk) Fra 2016 til 2017 steg nettolønnen for de ansatte i Aabenraa Kommune med 1,2 % og bruttolønnen med 1,3 %. Lønstigningen fra 2016 til 2017 er dermed lavere end lønstigning fra 2015 til 2016, hvor lønstigningen på nettolønnen var 1 %-point højere og 1,3 %-point højere for bruttolønnen. Lønudviklingen bestemmes af den centralt aftalt lønstigning, der reguleres årligt jf. reguleringsprocenten i overenskomsterne, samt en lønandel, der forhandles lokal. Reguleringsprocenten fra oktober 2016 til oktober 2017 var 1,8 %. Lønudviklingen i Aabenraa Kommune ligger dermed under reguleringsprocenten. 26

28 Tabel 21: Gennemsnitlig netto- og bruttolønudvikling fordelt på forvaltninger (Opgjort i november det pågældende år. Kilde: KRL.dk) Nettoløn Bruttoløn Nettoløn Bruttoløn Nettoløn Bruttoløn nov-2016 nov-2016 nov-2017 nov-2017 stigning stigning Børn og Skole ,3% 2,4% Kultur, Miljø og Erhverv ,1% -0,3% Social og Sundhed ,2% 1,3% Jobcenter og Borgerservice ,6% 2,0% Staben ,0% -3,9% Aabenraa Kommune ,2% 1,3% Nedenstående cirkeldiagram viser bruttolønnen for 2017 fordelt på løndelene: 5% 6% 2% 2% 13% Grundløn Lokale tillæg Centrale tillæg Gene- tillæg Ferie godtg. 72% Pensions bidrag Figur 9: Den gennemsnitlige bruttoløn i Aabenraa Kommune fordelt på løndelene. (Opgjort for november Kilde: KRL.dk) Udmøntning af lokal løn Følgende graf viser udviklingen af den lokale lønandel fra 2012 til 2017 i Aabenraa Kommune sammenlignet med de sønderjyske kommuner. 27

29 Procent HR-regnskab 2017 Marts ,5% 9,0% 8,5% 8,0% 7,5% 7,0% 6,5% 6,0% Aabenraa 8,4% 8,3% 8,1% 7,8% 7,5% 7,4% Haderslev 9,3% 8,9% 8,2% 8,3% 7,8% 7,8% Sønderborg 8,0% 8,0% 7,2% 7,1% 7,4% 7,4% Tønder 7,5% 7,4% 7,6% 7,9% 7,7% 8,0% Figur 10: Lokal lønandel af nettolønnen for de sønderjyske kommuner (Opgjort for oktober det pågældende år. Opgørelserne er eksklusiv den lokale lønandel for elever. Kilde: KRL.dk) Den lokale lønandel har samlet set været faldende siden udmøntningsgarantien blev afskaffet i 2011 i Aabenraa Kommune. I 2012 udgjorde den lokale lønandel i Aabenraa Kommune 8,4 %, hvilket var det næsthøjeste niveau blandt de sønderjyske kommuner. I 2015 og 2016 havde Sønderborg, som den eneste af de sønderjyske kommuner en lavere lokal lønandel end Aabenraa Kommune. I 2017 ligger Aabenraa og Sønderborg kommuner samlet med den laveste lønandel blandt de sønderjyske kommuner med 7,4 %. Tønder Kommune har som den eneste kommune haft en stigende lokal lønandel samlet set siden

30 Kroner HR-regnskab 2017 Marts Lønudviklingen på tværs af de sønderjyske kommuner Dette afsnit indeholder opgørelser over netto- og bruttolønniveauet på tværs af de sønderjyske kommuner siden Opgørelserne afviger fra de tidligere præsenterede tal for Aabenraa Kommune, idet der i dette afsnit indgår såvel ansatte på månedsløn og timeløn Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Figur 11: Udvikling i den gennemsnitlige nettoløn i de sønderjyske kommuner (Opgjort i november det pågældende år. Opgørelserne omfatter både måneds- og timelønnede ansatte. Kilde: KRL.dk) Ansatte i Aabenraa og Haderslev kommuner havde en nettolønudvikling på 1,4 % fra 2016 til I Sønderborg var nettolønudviklingen på 1 %, men ansatte i Tønder kommune i gennemsnit havde en nettolønudvikling på 2,5 %. Dermed har nettolønudviklingen fra 2016 til 2017 været lavere end mellem 2015 og 2016 for samtlige ansatte i de sønderjyske kommuner undtaget de ansatte i Tønder Kommune. 29

31 Kroner HR-regnskab 2017 Marts Aabenraa Haderslev Sønderborg Tønder Figur 12: Udvikling i den gennemsnitlige bruttoløn i de sønderjyske kommuner (Opgjort i november det pågældende år. Opgørelserne omfatter både måneds- og timelønnede ansatte. Kilde: KRL.dk) Ansatte i Tønder kommune havde i gennemsnit den højeste bruttolønudvikling med 2,5 % fra 2016 til 2017, efterfulgt af ansatte i Aabenraa kommune med en udvikling af bruttolønnen på 1,4 %. I Haderslev Kommune havde de ansatte en bruttolønudvikling på 1,3 %. De ansatte i Sønderborg kommune havde i gennemsnit den laveste lønudvikling blandt de sønderjyske kommuner med 1,1 %. De ansatte i Aabenraa Kommune har i gennemsnit i 2017 det laveste lønniveau blandt de ansatte i de sønderjyske kommuner sammenlignet med det næsthøjeste lønniveau i

32 Kapitel 2: Arbejdsulykker i Aabenraa Kommune En arbejdsulykke er en pludselig opstået og uventet hændelse, der medfører en akut personskade, som konsekvens af risici i udførelsen af arbejdet. Antallet af arbejdsulykker i Aabenraa Kommune er steget fra 597 ulykker i 2014 til ulykker i I 2014 skete der 2,7 arbejdsulykker pr. arbejdsdag i Aabenraa Kommune sammenlignet med 5 ulykker pr. arbejdsdag i I 2017 vedtog Hoved MED-udvalget Strategiplan for MED- og arbejdsmiljø , hvor nedbringelsen af arbejdsulykker er i fokus. Målet er, at der i 2020 maximalt er 500 arbejdsulykker, svarende til 2,3 arbejdsulykker pr. arbejdsdag. I dette kapitel præsenteres en række opgørelser over: Arbejdsulykker generelt Antal medarbejdere involveret i arbejdsulykker Alder og anciennitet på medarbejdere involveret i arbejdsulykker Antallet af ulykker forårsaget af en anden person fx borger eller pårørende Sygefravær i forbindelse med arbejdsulykker Omkostninger forbundet med arbejdsulykker Der er gennemført fire interview med arbejdsmiljøgrupper indenfor forskellige fagområder i Aabenraa Kommune. Citater fra disse interview anvendes løbende i temakapitlet og understøtter de faktuelle data i forhold til, hvordan arbejdsmiljøgrupperne indberetter og arbejder med forebyggelse af arbejdsulykker. Formålet med kapitlet er, at understøtte organisationen i en drøftelse af hvordan arbejdsulykker i Aabenraa Kommune kan forebygges og dermed styrke det forebyggende arbejde med arbejdsulykker jf. Strategiplan for MED- og arbejdsmiljø Opgørelserne over arbejdsulykker afviger fra opgørelserne præsenteret i afsnit for årene 2014,2015 og For at kunne udarbejde dette kapitel blev data vedrørende arbejdsulykker indhentet på ny og indeholder reguleringer i forhold til afviste skader og efterindberetninger. Opgørelserne over arbejdsulykker er eksklusiv brille- og tandskader. De selvejende institutioner samt personer i virksomhedspraktik jf. Lov om aktiv beskæftigelsesindsats indgår ikke. Anmeldelse af arbejdsbetingede lidelser/stress, som er en konsekvens af længerevarende påvirkninger i det normale arbejde, indgår ikke, idet anmeldelsespligten påhviler lægen, og arbejdsgiver ikke får oplysningerne. 31

33 Antal ulykker Antal ulykker HR-regnskab 2017 Marts Udviklingen i antallet af arbejdsulykker mellem 2014 og 2017 Antallet af arbejdsulykker er steget med 86 % i perioden 2014 til Figur 13: Antal arbejdsulykker fordelt på forvaltninger Samlet Staben Social og Sundhed Kultur, Miljø og Erhverv Jobcenter og Borgerservice Børn og Skole I perioden 2014 til 2016 havde Social og Sundhed den største andel af arbejdsulykkerne i kommunen med hhv. 65 %, 50 % og 52 %. I 2017 blev 51 % af arbejdsulykker anmeldt inden for Børn og Skole. I 2017 blev 64 % af alle ulykkerne anmeldt af 4 institutioner i henholdsvis afdelingerne Børn & Familie, Skole og Undervisning, Pleje & Omsorg samt Handicap & Psykiatri, svarende til 713 ulykker. I 2014 udgjorde de samme institutioners anmeldelser 30 % af alle ulykker, svarende til 183 anmeldelser. Nedenstående graf viser antallet af arbejdsulykker fordelt på de 8 ulykkestyper, som udgjorde 97 % af alle ulykkerne i 2017 og 92 % af alle ulykkerne i Figur 14: De 8 hyppigste ulykkestyper i årene ud af de 25 ulykkestyper samlet set Bløddelsskade Forstuvning, forvridning, forstrækning Fysisk og psykisk belastning Andre fysiske skader Psykiske skader pga. vold og trusler Psykisk belastning Sår- og stikskade Psykiske skader pga. chok Resterende ulykkestyper sammenlagt

34 Bløddelsskader har i årene udgjort den største andel af arbejdsulykker. I 2017 udgør bløddelsskader næsten halvdelen af alle arbejdsulykker med 47 %. Antallet af forstuvning, forvridning og forstrækning udgjorde i % af alle ulykkerne sammenlignet med 14 % i Andelen af psykiske skader på grund af vold og trusler om vold har været stigende fra 6 % i 2014 til 9 % i 2016, men er i 2017 faldet til 6 %. Antallet af stikskader udgjorde 5 % i 2014 af alle ulykker, hvilket er faldet til 3 % i Mens der i 2014 var en enkel psykisk skade pga. chok, blev der i 2016 registeret 24 ulykker med denne ulykkestype. I 2017 blev der registeret 13 arbejdsulykker med denne ulykkestype. 2.2 Indberetning af arbejdsulykker Anmeldelse af arbejdsulykker er lovbestemt og sikrer, at de rette myndigheder og parter bliver orienteret, og at medarbejderen eventuelt kan søge erstatning. Interviews gennemført med udvalgte institutioner viser, at formålet med indberetningerne af arbejdsulykkerne udover ovenstående også er dokumentation, der skal understøtte arbejdspladsens arbejde med at forebygge ulykker. I forhold til systematisk indberetning og forebyggelse af arbejdsulykker udtaler en arbejdsmiljøgruppe blandt andet: I forhold til forebyggelse af ulykker tænker jeg, systematik er afgørende. Vi (AMR, TR og ledelse) mødes med fastlagte mellemrum. Vi har gjort et stort arbejde ud af, at det skal være let at anmelde en arbejdsulykke. Vi opfordrer alle til at indberette, hvis der sker noget. Vi har en borger lige nu, som taler meget grimt til personalet. Når der kommer 10 anmeldelser på den samme borger, så undersøger vi altid, hvad vi kan gøre. [ ] Der er sat fokus på indberetning af arbejdsulykker og skemaerne til indberetningerne er tilgængelige og lette at finde. [ ] Vores sekretær laver indberetningen en gang i måneden. I arbejdsmiljøgruppen kigger vi på arbejdsulykkerne og drøfter, hvordan vi kan forebygge, at det sker igen. PLEJEHJEM, SOCIAL & SUNDHED En anden arbejdsmiljøgruppe tilføjer, at dokumentation af alle ulykker understøtter en målrettet indsats og sikrer løbende opfølgning: For tre år siden havde vi mange episoder med vold. Vi har lavet rigtig mange pædagogiske indsatser for at forebygge det. Altså et pædagogisk, didaktisk arbejde med forebyggelse. Der er blevet skrevet retningslinjer ned, som har gjort, at vi har nedbragt arbejdsulykker til næsten ingenting. FOLKESKOLE, BØRN OG SKO- LE 2.3 Arbejdsulykker pr. medarbejder Antallet af medarbejdere, der har været udsat for mere end én ulykke er steget i årene fra 2014 til I 2014 var 20 % af medarbejderne, svarende til 86 personer, involveret i mere end én ulykke om året sammenlignet med 29 % i 2017, svarende til 165 personer. 33

35 Procent Antal medarbejdere HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 15: Antal medarbejdere udsat for arbejdsulykker fordelt på antallet af arbejdsulykker pr. person Over 10 ulykker ulykker ulykker ulykke Specielt er der sket en stor stigning i antallet af medarbejdere, der er involveret i 5-10 arbejdsulykker årligt. I 2014 var 7 medarbejdere involveret i 5-10 arbejdsulykker årligt, hvilket i 2017 er steget til 35 medarbejdere. Den overordnede stigning i antallet af arbejdsulykker kan til dels forklares ved at, der i gennemsnit indberettes flere arbejdsulykker pr. person i 2017 end i Alder Overordnet set er aldersfordelingen af ansatte, der har været udsat for en arbejdsulykke uændret i perioden 2014 til Figur 16: Medarbejdere, der har været udsat for en arbejdsulykke, fordelt på alder ved ulykkestidspunktet i procent år år år år år år

36 Procent HR-regnskab 2017 Marts 2018 Ser man på, hvor mange ulykker medarbejderen i gennemsnit er involveret i pr. person i de forskellige aldersgrupper, bliver det tydeligt, at det i stigende grad er de yngre medarbejdere der udsættes for mere end 1 ulykke pr. person. I 2014 var 25 % af medarbejdere i aldersgruppen år involveret i mere end én arbejdsulykke, hvilket svarer til 21 medarbejdere. I 2017 er antallet steget til 44 %, hvilket svarer til 53 medarbejdere. 2.5 Anciennitet Medarbejdere med lav anciennitet (mellem 0-4 år) udgør i perioden 2014 til 2017 omkring halvdelen af medarbejderne, der har været udsat for en arbejdsulykke. Andelen af medarbejdere, der udsættes for en arbejdsulykke, med en anciennitet mellem 5-7 år er derimod faldet. Nedenstående citat er et eksempel på hvordan forebyggelse af arbejdsulykker indgår i introduktion af nye medarbejdere: [ ] Vi har en mentorordning for alle nyansatte medarbejdere. Her indgår forebyggelse af arbejdsulykker helt naturligt. FOLKESKOLE, BØRN OG SKOLE Figur 17: Medarbejdere, der har været udsat for en arbejdsulykke, fordelt på anciennitet ved udgangen af ulykkesåret i procent år år år år år Ser man på, hvor mange ulykker medarbejderen i gennemsnit er involveret i pr. person i de forskellige anciennitetsgrupper, bliver det tydeligt, at det i stigende grad er medarbejdere med en anciennitet mellem 2 7 år, der bliver udsat for mere end én ulykke. I 2014 var 25 % af medarbejderne med en anciennitet på mellem 2 til 4 år involveret i mere end én arbejdsulykke. I 2017 er andelen steget til 41 %, svarende til 64 medarbejdere. I 2014 var 15 % af medarbejderne i anciennitetsgruppen 5-7 år involveret i mere end én ulykke sammenlignet med 34 % i 2017, svarende til 26 medarbejdere. 35

37 Antal ulykker HR-regnskab 2017 Marts Arbejdsulykker forårsaget af en anden person Hvis en anden person er involveret i en arbejdsulykke kaldes denne person for en skadevolder, det kan fx være en borger eller en pårørende. Der skelnes ikke mellem, om arbejdsulykken er forårsaget af en anden person gennem en bevidst handling, eller om det var et hændeligt uheld. Andelen af arbejdsulykker, hvor en anden person har forårsaget ulykken, er steget i perioden fra 2014 til I 2014 udgjorde andelen af arbejdsulykker forårsaget af en anden person 63 %, sammenlignet med 85 % i Figur 18: Antal ulykker fordelt på skadevolder involveret/ingen skadevolder involveret Ingen skadevolder Skadevolder involveret I Børn & Skole er antallet af ulykker med en skadevolder involveret steget fra 127 ulykker i 2014 til 513 ulykker i 2017, hvilket svarer til, at 90 % af alle arbejdsulykker er forårsaget af en anden person. I Social & Sundhed er andelen af arbejdsulykker forårsaget af en anden person steget fra 238 ulykker i 2014 til 419 ulykker i 2017, hvilket svarer til, at 80 % af alle arbejdsulykker er forårsaget af en anden person. Følgende graf viser de fem ulykkestyper med flest ulykker forårsaget af en anden person. I 2014 var 84 % af alle bløddelsskader forårsaget af en anden person, sammenlignet med 99 % i % af ulykkerne indenfor fysisk og psykisk belastning i 2014 var forårsaget af en anden person, sammenlignet med 98 % i Arbejdsulykker som forstuvning, forvridning og forstrækning forårsaget af en anden person udgjorde 24 % i 2014 og er i 2017 steget til 52 %. 36

38 Antal ulykker HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 19: Fordeling af arbejdsulykker med/uden skadevolder for de 5 ulykkestyper med flest ulykker, hvor en skadesvolder er involveret Bløddelsskade Fysisk og psykisk belastning Forstuvning, forvridning, forstrækning Psykiske skader pga. vold og trusler Psykisk belastning Resterende ulykkestyper sammenlagt Ingen skadevolder Skadevolder involveret Arbejdsulykker og konsekvenser for arbejdspladsen En arbejdsulykke har konsekvenser både for den, der kommer til skade og for arbejdspladsen. Medarbejderen, der kommer til skade, kan i værste tilfælde tabe erhvervsevnen eller få varige mén som konsekvens af arbejdsulykken. Arbejdsulykken kan endvidere medføre omkostninger for arbejdspladsen, fx hvis medarbejderen bliver længerevarende sygemeldt som følge af arbejdsulykken. Beregninger fra Arbejdstilsynet viser, at en arbejdsulykke med over 30 dages fravær på en offentlig arbejdsplads i gennemsnit koster kr. Det kan være udgifter til fx til løn under sygdom, vikardækning eller udgifter til rekruttering og oplæring. 14 I nedenstående citat beskriver arbejdsmiljøgruppen, hvordan fravær påvirker hele arbejdspladsen, og hvor vigtigt det er at håndtere disse situationer på en god måde: Det er lidt en dualitet. Hvis en medarbejder i en periode er fraværende, så tager kollegerne over i forhold til at løse den pågældendes arbejdsopgaver. Så det at vide, at vi bakker hinanden op er meget forebyggende, det tror jeg. Det er et ledelsesmæssigt fokus at holde øje med, at vi ikke bare flytter problemet. FOLKE- SKOLE, BØRN OG SKOLE I de følgende afsnit præsenteres en række opgørelser over fravær i forlængelse af arbejdsulykker i Aabenraa Kommune, samt opgørelser over de udgifter Aabenraa Kommune har haft i forbindelse med arbejdsulykker Fravær i forbindelse med arbejdsulykker Andelen af arbejdsulykker, som medfører fravær, er faldet i perioden 2014 til I 2017 medførte 72 af ulykker sygefravær, hvilket svarer til 7 % af alle ulykkerne. I 2014 medførte 56 af de 597 ulykker fravær, svarende til 9 %. 14 Arbejdstilsynet, Nyhedsbrev nr. 4, 27. april

39 Antal ulykker HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 20: Andel af ulykker med/uden fravær på ulykkesdagen eller indtil 5 dage efter ulykken Fravær Ingen fravær I 2014 medførte 56 ulykker i alt 145 sygefraværsdage. I 2017 medførte 72 ulykker i alt 170 sygefraværsdage. I 2014 medførte 10 % af alle ulykkerne i Børn & Skole sygefravær, sammenlignet med 4 % af alle ulykker i 2017, som medførte sygefravær. I Social & Sundhed udgør andelen af ulykker med sygefravær mellem 8 % og 12 % i årene 2014 til Følgende graf viser andelen af arbejdsulykker, der har medført sygefravær på ulykkesdagen eller indtil 5 dage efter ulykken, for de 8 hyppigste ulykkestyper. Kun 2 % af alle ulykkerne under ulykkestypen bløddelsskade, som er den hyppigste arbejdsulykke i årene fra 2014 til 2017, medførte sygefravær, hvilket svarer til 12 ulykker i Forstuvning, forvridning og forstrækning er den ulykkestype med flest sygefravær. 17 % af ulykkerne med denne ulykkestype medførte i 2017 sygefravær, hvilket svarer til, at 26 ud af 152 ulykker medførte sygefravær. 38

40 Procent HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 21: Andel af arbejdsulykkerne, der har medført sygefravær på ulykkesdagen eller 5 dage efter ulykken, for de 8 hyppigste ulykkestyper. 25% 20% 15% 10% 5% 0% Bløddelsskade Forstuvning, forvridning, forstrækning Fysisk og psykisk belastning Andre fysiske skader Psykiske skader pga. vold og trusler Psykisk belastning Sår- og stikskade Psykiske skader pga. chok Gennemsnit for andre ulykkestyper % 17% 5% 14% 6% 6% 11% 0% 6% % 21% 7% 10% 8% 11% 6% 0% 15% % 16% 8% 7% 4% 6% 0% 13% 7% % 17% 4% 12% 9% 6% 7% 0% 11% Antager man, at sygefravær er et udtryk for arbejdsulykkens alvorlighed, kan den faldende andel af ulykker med sygefravær betyde, at alvorlighedsgraden af de ulykker, der anmeldes har ændret sig i perioden 2014 til Udgifter i forbindelse med arbejdsulykker Aabenraa kommune betaler udgifter til behandling af skader i forbindelse med arbejdsulykker. Det kan fx være behandlinger hos en fysioterapeut eller kiropraktor. Derudover kan der være udgifter til erstatning for erhvervsevnetab eller varigt mén efter arbejdsskaden er anerkendt. Ved et anerkendt erhvervsevnetab vil erstatningen blive udbetalt som et engangsbeløb eller en løbende ydelse. Udgifter som følge af en arbejdsulykke opdeles i to kategorier og indeholder 15 : Udgifter til behandling af skader påført under ulykken og lægeerklæringer Udgifter til erstatning efter anerkendelse af arbejdsskaden Behandlingsudgifter Brille erstatning/reparation Lægeerklæring Medicin Tandbehandling Vaccination Løbende ydelse ved erhvervsevnetab Engangsudbetaling ved erhvervsevnetab (kapitalisering) Mén godtgørelse 15 Forsikringspræmier mm. Indgår ikke. Løbende ydelser dækker over løbende udbetalinger som følge af erhvervsevnetab. Udgifter til tand- og brilleskader indgår. Udgifter til personer ansat i selvejende institutioner og i virksomhedspraktik indgår ligeledes. 39

41 Kroner HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 22: Udgifter i perioden 2014 til 2017, som følge af arbejdsulykker Udgifter til erstatning efter anerkendelse af arbejdskaden Udgifter til behandling af skader og lægeerklæringer mm Udgifterne til erstatning i forbindelse med, at en arbejdsskade anerkendes, udgør den største andel af udgifterne i forbindelse med arbejdsulykker. Udgifterne er steget fra kr. i 2014 til kr. i Det er Arbejdstilsynet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som tager stilling til, om en arbejdsulykke anerkendes som en arbejdsskade og dermed evt. medfører erstatning. Antallet af arbejdsulykker, som er videresendt til Arbejdstilsynet (AT) og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), har ligget på et stabilt niveau mellem 81 til 119 ulykker i perioden fra 2014 til 2017: År Antal sager til AT/AES Stigningen skyldes, at et stigende antal personer har fået udbetalt erstatning for erhvervsevnetab som engangsudbetaling og løbende ydelse. Antallet af personer, som har fået udbetalt en mén godtgørelse har været stabil i årene 2014 til Omfatter behandlingsudgifter, lægeerklæringer, medicin, tandbehandling, vaccination, brille erstatning/reparation, erhvervsevnetab kapitalisering og mén godtgørelse. Omfatter ikke forsikringspræmier eller administrationsomkostninger. 40

42 Kroner Personer Kroner Personer HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 23: Løbende ydelser udbetalt grundet erhvervsevnetab efter en arbejdsulykke i kroner og antal personer, ydelsen er udbetalt til Løbende ydelser ved erhvervsevnetab (kr.) Antal personer udbetalt erstatning til Udgifter udbetalt som løbende ydelser grundet erhvervsevnetab er steget i perioden 2014 til Stigningen skyldes, at flere personer fik udbetalt en erstatning som løbende ydelse i 2017 end i Udbetalingerne vedrører arbejdsulykker sket i perioden fra 2000 til Tilkendes en løbende ydelse for en arbejdsskade påført mange år tilbage, skal der betales en løbende ydelse med tilbagevirkende kraft. Figur 24: Engangsudbetalinger udbetalt grundet erhvervsevnetab efter en arbejdsulykke i kroner og antal personer, engangsudbetalingen er udbetalt til Erhvervsevnetab engangsudbetaling (kr.) Antal personer udbetalt erstatning til Udgifter udbetalt som engangsudbetalinger grundet erhvervsevnetab er steget i perioden 2014 til Udbetalingerne vedrører arbejdsulykker sket i årene 2008 til

43 Kroner Personer HR-regnskab 2017 Marts 2018 Figur 24: Mén godtgørelser udbetalt grundet varige mén efter en arbejdsulykke i kroner og antal personer, godtgørelsen er udbetalt til Mén godtgørelse (kr.) Antal personer udbetalt erstatning til Udgifterne til mén godtgørelse fordeler sig i årene 2014 til 2017 på henholdsvis 17,23,21 og 18 personer pr. år og er udbetalt for arbejdsulykker sket i årene Selvom antallet af arbejdsulykker, der sendes videre til behandling hos Arbejdsmarkedets erhvervssikring, ikke er steget, er antallet af personer, som får udbetalt erstatning og dermed udgifterne til erstatning, steget. Stigningen kan hænge sammen med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har opnormeret sagsbehandlingen siden 2015, hvilket har medført afgørelser i en række gamle sager med erstatningskrav. 2.8 Forebyggelse af arbejdsulykker Forskning viser, at der sker færre arbejdsulykker på arbejdspladser, der er på forkant og tænker og prioriterer sikkerheden i alle opgaver. Videncenter for Arbejdsmiljø peger på følgende faktorer i den proaktive indsats omkring arbejdsulykker: At sikkerhed er en prioriteret del af dialogen mellem ledelse og medarbejdere En åben og anerkendende arbejdsmiljøkultur på arbejdspladsen At sikkerheden prioriteres under tidspres At læring fra arbejdsulykker og nærved-ulykker indgår aktivt i arbejdet med at forbedre sikkerheden Det betyder at forebyggelsen af en arbejdsulykke kan ske både forud, under og efter en arbejdsulykke. Arbejdsmiljøgruppen på en døgninstitution beskriver et eksempel på, hvordan man kan forebygge forud for en ulykke ved at erkende de risikofyldte situationer, som kan føre til arbejdsulykker på arbejdspladsen: Når vi får et nyt barn, drøfter vi altid, hvordan vi kan forebygge risikofyldte situationer. Er barnet fx selvskadende, tager vi alle spejle væk i en periode. Det 42