Arbejdsskadestatistik
|
|
- Charlotte Kjær
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsskadestatistik 6 /
2 INDHOLD. INDLEDNING HOVEDRESULTATER ARBEJDSULYKKER ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER ANERKENDELSE OG AFVISNING I ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER ERHVERVSSYGDOMME ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN AFVISTE PSYKISKE SYGDOMME ÅRSAGER TIL ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME I ERSTATNINGER... 8 Civile søgsmål METODE.... / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
3 . INDLEDNING Hvert år udarbejder s Forbundskontor statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet, at spotte nye tendenser samt at understøtte arbejdsmiljøindsatsen i. Desuden bidrager statistikken til at synliggøre s arbejde med arbejdsskader overfor medlemmerne. Der leveres statistikmateriale til s hjemmeside, Børn & Unge, s Nyhedsbrev og dagspressen. Endeligt anvendes statistikken til specifikke ad hoc analyser. Målgruppen for udarbejdelsen af statistikken er primært s Forretningsudvalg, fagforeninger, medlemmer og journalister samt eksterne interessenter som medier og dagblade. 3 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
4 . HOVEDRESULTATER I 6 har Forbund afsluttet 3 arbejdsskadesager. Heraf er 79 arbejdsulykker og 4 erhvervssygdomme. NØGLETAL har en sagsmængde på mellem 7-75 verserende arbejdsskadesager har i alt afsluttet 33 sager i 6, bestående af: arbejdsulykker og anmeldte erhvervssygdomme ARBEJDSULYKKER Arbejdsulykker fører generelt til skader i bevægeapparatet De hyppigste arbejdsulykker for pædagoger fordelt på skadens art er ryg-, knæ- og skulderskader Rygskader udgør 74 sager af afsluttede arbejdsulykkessager, hvilket svarer til 34 % Der er anerkendt 33 rygskader, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 45 % Den væsentligste årsag til arbejdsulykker er skader pga. barn (63) og faldskader (6) 53 % af de afsluttede arbejdsulykker blev anerkendt i 6 svarende til 7ud af sager 4 % af de afsluttede arbejdsulykker blev afvist i 6 svarende til 9 sager ud af sager I perioden -6 er anerkendelsesprocenten faldet fra 8 % til 53 % I perioden -6 er andelen af afviste sager steget fra 6 % til 4 % ERHVERVSSYGDOMME Den hyppigste erhvervsbetingede arbejdsskade hos pædagoger er psykisk sygdom Andre hyppige erhvervssygdomme fordelt på skadens art er skulder-, høre-, nakke- og rygsygdomme Psykiske sygdomme udgør 8 af afsluttede erhvervssygdomme, hvilket svarer til 75 % Væsentligste årsag til erhvervssygdomme er Arbejdspres/arbejdstempo () Andre årsager til erhvervssygdomme er alene arbejde, vold og trusler om vold og gentagne løft. 6 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev anerkendt i 6 svarende til 7 sager, hvoraf 6 er psykiske sager og er hudsygdom 89 % af de afsluttede erhvervssygdomme blev afvist i 6 I perioden -6 er anerkendelsesprocenten for erhvervssygdomme faldet fra 9 % til 6 % ERSTATNINGER Medlemmerne har fået tilkendt kr. i godtgørelse for mèn Medlemmerne har fået tilkendt kr. erstatning for erhvervsevnetab Medlemmerne har fået tilkendt kr. i godtgørelse og erstatning i civile søgsmål Medlemmerne har i alt fået tilkendt kr. i erstatning 77 pædagoger har fået tilkendt godtgørelse for varigt mén i 6 4 pædagoger har fået tilkendt tab af erhvervsevne i 6 4 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
5 3. ARBEJDSULYKKER Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede ulykkessager for pædagoger i 6. Definitionen på en arbejdsulykke er: En fysisk eller psykisk personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART I 6 har afsluttet arbejdsulykkessager. FIGUR : ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER 6 Uden afgørelse Anerkendt Afvist Rygskade Knæ 3 Skulder 6 7 Hånd/fingre 8 6 Psykisk reaktion 4 7 Hoved 9 3 Arm/albue 9 Nakke 8 Ankel/fod 7 Andet 3 Hofte 3 Høreskade Tandskade Øjne Kilde:, 6. Figur viser antallet af arbejdsulykker fordelt på skadens art og antallet af anerkendte, afviste og afsluttede ulykkessager i 6. De fleste arbejdsulykker medfører skade på bevægeapparatet f.eks. ryg, knæ, skulder, hånd/fingre, hoved med mere. Andelen af anerkendte arbejdsulykker er 53 %, hvilket svarer til 7 sager og andelen af afviste sager er 4 %, hvilket svarer til 9 sager. De hyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er skader på ryggen (figur ). Ud af de afsluttede arbejdsulykker er 74 af sagerne rygskader. Det svarer til 34 % af de afsluttede arbejdsulykker i 6. Der er forskellige grunde til, at pædagoger kommer til skade med ryggen. Det skyldes f.eks. fald eller løft af børn. ) Arbejdsskadelovgivningen 6, stk.. 5 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
6 Antallet af anerkendte rygskader er 33, hvilket svarer til en anerkendelsesprocent på 45 %. 38 rygskader er afviste og 3 sager er afsluttet uden afgørelse. De næsthyppigste arbejdsulykker blandt pædagoger er knæskader. Antallet af knæskader for pædagoger er 35 svarende til 6 % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 6. Antallet af anerkendte knæskader er 3 svarende til 66 % af andelen af knæskader. Antallet af arbejdsulykker der har medført skulderskader er 4 svarende til % af samtlige afsluttede arbejdsulykker i 6. Antallet af anerkendte skulderskader er 6 svarende til 66 % af andelen af skader på skulder. 3. FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER Figur viser følger efter arbejdsulykker. FIGUR : FØLGER EFTER ARBEJDSULYKKER 6 Rygskade 75 Knæ Skulder Psykisk reaktion Ankel/fod Arm/albue Hoved Hånd/fingre Nakke Hofte Håndled Tandskade Høreskade øjne Andet Kilde:, 6. Smerter i ryggen er den hyppigste følge efter arbejdsulykker for pædagoger (figur ). Derudover får pædagoger ofte knæ-, skulder og psykiske skader, når de bliver udsat for arbejdsulykker. Det betyder, at pædagoger overvejende får skader i bevægeapparatet. Den primære årsag er, at pædagogers arbejde består af mange fysiske aktiviteter i form af for eksempel fysisk interaktion med børn, løft og leg med videre. ) En arbejdsulykke kan forårsage flere følger. F.eks. et fald kan medfører smerter i knæ, skulder og hoved. 6 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
7 3.3 ANERKENDELSE OG AFVISNING I -6 Figur 3 illustrerer andelen af afsluttede arbejdsulykkessager fordelt på anerkendte, afviste og afsluttede sager uden afgørelse. Anerkendte sager Afviste sager Afsluttet uden afgørelse Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade opfylder betingelserne for anerkendelse. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderer, at medlemmets skade ikke opfylder betingelserne for anerkendelse. Medlemmet ønsker ikke, at sagen behandles færdig, og den afsluttes uden afgørelse. Der er sket en væsentlig stigning i andelen af afviste arbejdsulykker fra 6 % til 4 % i perioden -6. Det skyldes hovedsagligt resultatet af højesteretsdommen af 8. november 3 3. I 6 er der afsluttet arbejdsulykker, hvoraf 7 er anerkendte og 9 er afviste. Der er 3 sager, der er afsluttet uden afgørelse. Det betyder, at anerkendelsesprocenten for arbejdsulykker er faldet fra 8 % i til 53 % i 6. Stigningen af afviste arbejdsulykker fra 6 til 4 % har konsekvenser for pædagoger, da færre får anerkendt en arbejdsulykke. Der er tale om en negativ udvikling, da flere pædagoger stilles ringere end tidligere. Selv i de situationer, hvor pædagoger ikke får tilkendt en erstatning, er det en forringelse, da det er en værdi i sig selv at få anerkendt en arbejdsulykke. Hvis pædagoger med en afvist arbejdsulykke senere oplever en forværring af de arbejdsskaderelaterede gener, er det også vanskeligere at få genoptaget deres sag og få tilkendt godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne. 3) Se faktaboks vedrørende Højesteretsdommen af 8. november 3. 7 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
8 FIGUR 3: ANERKENDTE OG AFVISTE ULYKKESSAGER -6 Anerkendte Afviste Afsluttet uden afgørelse Kilde:, 6. Højesteretsdom af 8. november 3 vurderer, at stigningen af afviste ulykker i 5 er forårsaget af en højesteretsdom, der blev afsagt den 8. november 3, som satte den nedre grænse for hvornår en personskade har et omfang, der kan anerkendes som en arbejdsskade 4. Dommen resulterede i en ændring af fortolkningen af ulykkesbegrebet og medførte en praksisændring i behandlingen af ulykkessager. Ankestyrelsen har blandt andet truffet principafgørelse PA-33-4 om den administrative praksis efter dommen. Det følger af principafgørelsen, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv ikke er en personskade i lovens forstand. Tidligere var det praksis, at forbigående gener kunne anerkendes som en arbejdsulykke, såfremt de lovmæssige krav var opfyldt. Eksempelvis kunne psykiske chok som følge af udsættelse for vold anerkendes som en arbejdsulykke. Efter den nye praksis vil et psykisk chok ikke kunne anerkendes, da det antages at psykisk chok vil aftage og gå over af sig selv over tid, uden at det kræver nogen form for behandling. 4) U.4.45H En lærer med svære forudbestående gener i ryggen i form af degenerative forandringer kom til skade med sin ryg på arbejdet, hvor hun fik gener i ryggen. Højesteret fandt det ikke dokumenteret, at skaden medførte en forværring af den kroniske ryglidelse i et omfang, der udgjorde en personskade. 8 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
9 s påvirkningsarbejde Resultatet af Højesteretsdommen har medført en ændring af praksis, der har ført til flere afviste arbejdsulykkessager. har forskellige instrumenter til at påvirke og lægge pres på behovet for at ændre lovgivningen og ikke mindst ændre fortolkningen af lovgivningen, som kommer til udtryk i form af praksis i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). forholder sig kritisk til AES afgørelser. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. påvirker også den politiske dagsorden via samarbejde med relevante aktører, som for eksempel FTF, og ved at komme med indspark til den politiske debat i medierne. Et eksempel på dette er, da AES i 3 blev udsat for en massiv kritik i medierne ført an af fagbevægelsen. Dette påvirkningsarbejde har resulteret i, at Kammeradvokaten i juni 4 undersøgte en bestemt type sager i AES. Undersøgelsen har vist at 4 % af de undersøgte sager er behæftet med fejl. AES blev efterfølgende pålagt at udbedre fejlene. 3.4 ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER Den hyppigste årsag til arbejdsulykker er interaktion mellem pædagog og barn. Det er f.eks. situationer hvor børn springer op, trækker eller hænger i pædagogen. Det kan også være i situationer, hvor pædagogen griber eller fastholder et barn og derved kommer til skade. (figur 4). I 6 er antallet af arbejdsulykker i interaktionen mellem pædagog og barn 63. Andelen af anerkendte skader er 36 ud af 63 sager. Det svarer til 57 % anerkendte som følge af interaktion mellem pædagog og barn i 6. Årsagen til at interaktion mellem pædagog og barn er hyppigst er, at pædagoger ofte er aktive sammen med børnene, hvorved der kan opstå ulykker. Den næsthyppigste årsag til arbejdsulykker i 6 er faldskader svarende til 6. Heraf udgjorde antallet af fald på grund af glat føre 8 og andre fald 5. 7 skader på grund af fald skete indenfor på institutionen og faldskader skete udenfor på institutionen. De resterende 3 faldskader er sket på kursus, under transport uden for institutionens område eller under udflugt. Andelen af anerkendte faldskader er 39 ud af 6 sager. Det svarer til 65 % anerkende faldskader i 6. Derudover er tunge løft en hyppig årsag til, at pædagoger bliver udsat for arbejdsulykker. Antallet af arbejdsulykker i 6 på grund af løft er 6. Pædagoger kommer til skade under udførelsen af løft af børn og når de løfter tunge ting på arbejdet. Antallet af arbejdsulykker i 6 forårsaget af vold og trusler er sammenlagt 4. 9 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
10 FIGUR 4: ÅRSAGER TIL ARBEJDSULYKKER 6 Interaktion ml. pæd.og barn Andre typer af fald Løft Skade pga. genstand Andre skader uden børn Vold og trusler fra børn og unge Fald pga. glat føre Påkørt af køretøj Trafikulykke Vold og trusler fra andre Uretmæssige beskyldninger Anden årsag Kilde:, 6. / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
11 4. ERHVERVSSYGDOMME Dette afsnit indeholder statistik over afsluttede sager om erhvervssygdomme i 6. Definitionen på erhvervssygdomme er: Sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde ANTALLET AF ERHVERVSSYGDOMME FORDELT PÅ SKADENS ART I 6 har afsluttet sager om erhvervssygdomme. Figur 5 viser antallet af afsluttede erhvervssygdomssager for pædagoger fordelt på skadens art i 6. Størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er psykiske sygdomme. Ud af de afsluttede erhvervssygdomssager omhandler 8 sager psykiske sygdomme, hvilket svarer til 75 %. Derudover får pædagoger også behandlet sager om skuldersygdomme, høresygdomme, rygsygdomme, hudsygdomme, lunge- og luftvejssygdomme og allergiske sygdomme som følge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger. Antallet af skuldersygdomme er 6 sager, hvor alle blev afvist. Der blev afsluttet 5 høresygdomme, hvoraf alle blev afvist. Langt størstedelen af de afsluttede erhvervssygdomme er afvist, og det gælder både de psykiske- og fysiske sygdomme. Den primære årsag til at sagerne er afvist er, at kriterierne for belastningen ikke er opfyldt. For eksempel er kriteriet for at anerkende kroniske rygsygdomme, at man minimum skal have løftet 8- tons dagligt i 8- år. Pædagoger opfylder ikke disse kriterier for belastning, selvom de fleste pædagoger dagligt er belastet af tunge løft. 5) Arbejdsskadesikringsloven, 7, nr. (uddrag). / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
12 FIGUR 5: FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I 6 Uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk sygdomme Skulder 6 Høre sygdomme 5 Nakke 4 Ryg sygdomme 3 Luftvejssyg. uden allergi Albue Hudsygdomme Allergi uden Hudsygdomme Seneskedehindebetændelse Andet Kilde:, 6 4. FØLGER EFTER ERHVERVSSYGDOMME I 6 Pædagoger pådrager sig oftest psykiske sygdomme, som følge af længerevarende belastninger på arbejdet. Dernæst følger de fysiske sygdomme som skulder-, høre- og nakkesygdomme (figur 6). Den primære årsag til de mange psykiske sygdomme er, at pædagoger er udsat for en lang række jobfaktorer, arbejdsvilkår og relationer på arbejdet, som i høj grad påvirker det psykiske arbejdsmiljø. Det er grunden til, at pædagoger hovedsagligt får psykiske sygdomme efter udsættelse for længerevarende belastninger på arbejdet. / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
13 FIGUR 6: FØLGER EFTER E-SYGDOMME 6 Psykiske sygdomme 8 Skulder Høre sygdomme Nakke Ryg sygdomme Luftvejssyg uden allergi Albue Hudsygdomme Allergi uden Hudsygdomme Seneskedehindebetændelse Andet Kilde:, ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN -6 Figur 7 illustrerer andelen af anerkendte og afviste erhvervssygdomssager og sager uden afgørelse i perioden fra til 6. I er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 9 % og afviste sager 83 % og sager uden afgørelse er 9 %. I 6 er andelen af anerkendte erhvervssygdomssager 6 % og afviste sager 89 % og sager uden afgørelse er 5 % 6. I perioden fra til 6 er anerkendelsesprocenten faldet fra 9 til 6 %. Der er et lille fald at spore i antallet af anerkendte og en lille stigning af afviste erhvervssygdomme inden for denne periode. Tendensen gør sig gældende for både de psykiske- og fysiske erhvervssygdomme. Det er derfor fortsat vanskeligt for pædagoger at få anerkendt erhvervssygdomme. 6) Det skal bemærkes, at der er tale om få sager, hvilket kan medføre store udsving. 3 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
14 FIGUR 7: ANERKENDTE OG AFVISTE E-SYGDOMME -6 Anerkendte Afviste Afsluttet uden afgørelse Kilde:, 6. Hovedparten af alle sager om erhvervssygdomme bliver afvist. Andelen af de afviste erhvervssygdomssager afsluttet i 6 udgør 89 % svarende til 98 sager. Det er alene en mindre del på 6 %, der bliver anerkendt, hvilket svarer til 7 erhvervssygdomssager. Derved ses, at det ofte er de sager, hvor medlemmerne har været udsat for vold og trusler, der er blevet anerkendt som arbejdsskader. De anerkendte erhvervssygdomssager i 6 drejer sig om 6 psykiske sygdomme og hudsygdomme. Tre psykiske erhvervssygdomme er anerkendt efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Tre psykiske sygdomme er blevet anerkendt efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget.. En pædagog får anerkendt diagnosen PTSD, som en psykisk erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Pædagogen er udsat for længerevarende arbejdsmæssige belastninger i form af uretmæssig anklage om blufærdighedskrænkelse. Der blev tilkendt 5 % i godtgørelse for varigt mén og 5 % i tab af erhvervsevne.. En pædagog får anerkendt diagnosen PTSD, som en psykisk erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Pædagogen er udsat for massive psykiske belastninger i form af trusler og truende adfærd. Pædagogen fik tilkendt 8 % i godtgørelse for varigt mén og 85 % i tab af erhvervsevne. 4 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
15 3. En tredje pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget 7. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra en elev som i perioden var mellem 9 år og år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 8 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 4. En fjerde pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra udadreagerende børn og unge mellem år og 3 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 5. En femte pædagog får anerkendt diagnosen uspecificeret belastningsreaktion som en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget. Pædagogen pådrager sig en psykisk sygdom på sit arbejde efter længerevarende belastninger i form af vold og trusler fra udadreagerende børn og unge mellem år og 3 år. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 6. En sjette pædagog får anerkendt diagnosen PTSD (Posttraumatisk belastningsreaktion), som en psykisk erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen. Pædagogen er udsat for massive psykiske belastninger i form af vold og trusler om vold. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen 5 % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. 7. En syvende pædagog får anerkendt hudsygdommen toksisk eksem efter erhvervssygdomsfortegnelsen punk G.. Hudsygdommen toksisk eksem er opstået som følge af udsættelse for vådt arbejde og hyppig kontakt med vand. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har tilkendt pædagogen % i godtgørelse for varigt mén og fastsat tab af erhvervsevne til under 5 %. Krav til dokumentation Praksis har ændret sig i Erhvervssygdomsudvalget, hvilket har medført en lille stigning af antallet af pædagoger, der har fået anerkendt psykiske sygdomme i form af depression eller belastningsreaktion efter sagerne har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget. I disse sager er de psykiske symptomer opstået som følge af længerevarende udsættelse for vold og trusler om vold fra børn og unge. Det er dog stadigvæk vanskeligt at få anerkendt den type sager. Der er en række krav til dokumentation af arbejdsbelastningen og nedenstående punkter er forslag til hvilken dokumentation, man kan indhente: Arbejdsgivers bekræftelse af hændelser Vidneudsagn Skriftlige registreringer Politianmeldelser Mails, breve, sms er, mødereferater, avisartikler og rapport fra Arbejdstilsynet Endelig skal der også være tidsmæssig sammenhæng mellem udsættelse for en relevant psykisk belastning og symptomdebut. Der indhenter man relevante lægejournaler. 7) Erhvervssygdomsudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmarkedsparter DA, LO, FTF med flere. Når en sag forelægges for Erhvervssygdomsudvalget er det med henblik på, at udvalget vurderer om sagen kan anerkendes udenfor fortegnelsen. 5 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
16 Registreringer af vold For at kunne anvende registreringerne af vold og trusler i det voldsforebyggende arbejde, kan det være nødvendigt at registrere: Forekomsten, herunder antallet af voldsepisoder og hvilke former for vold, der forekommer. Omstændighederne, herunder hvor og hvornår voldsepisoderne opstår, hvad der skete før episoderne blev voldelige, og hvordan voldsepisoderne blev håndtereret. Registreringerne af voldsepisoder kan bruges til: At indkredse voldens omfang, alvorlighed og karakter Det er vigtigt at kende omfanget og alvorligheden af volden. Hvor mange voldsepisoder har der været i virksomheden? Er der tale om alvorlige eller mindre alvorlige voldsepisoder? Det er også vigtigt at indkredse, hvilke former for vold medarbejderne udsættes for. Er der tale om fysisk eller psykisk vold eller begge dele, og hvordan viser volden sig? 4.4 AFVISTE PSYKISKE SYGDOMME Der er flere forklaringer på, hvorfor det er vanskeligt for pædagoger at få anerkendt psykiske sygdomme. Udgangspunktet for at få anerkendt en erhvervssygdom er, at sygdommen står på fortegnelsen over erhvervssygdomme. Det er aktuelt kun sygdommene PTSD (posttraumatisk stress syndrom) og depression, der som psykiske diagnoser kan anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsen, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. Sygdommen depression er tillige kun gældende for personer, der har været udsat for exceptionelle belastninger under krigsdeltagelse. Andre psykiske diagnoser som belastningsreaktion og depression (for ikke krigsdeltagere) kan eventuelt anerkendes uden for fortegnelsen efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, hvis der har været tale om en ekstraordinær psykisk arbejdsmæssig belastning. Nogle af forklaringerne på, at pædagoger ikke kan få anerkendt en psykisk sygdom kan være på grund af: Manglende tidsmæssig sammenhæng mellem udviklingen af symptomer og påvirkningen At påvirkningen ikke har været tilstrækkelig belastende, som f.eks. lettere samarbejdsproblemer, omstruktureringer, almindelige afskedigelser og lignende At der mangler dokumentation for f.eks. mobning, vold og trusler Eksempelvis kan mobning og vold være yderst vanskelig at bevise, såfremt der ikke er vidner til stede og uden skriftlig dokumentation. Ofte er det ikke tilstrækkeligt dokumenteret på grund af mangel på vidner eller skriftlige registreringer. Manglen på dokumentation kan også kompliceres ved, at pædagoger får nye arbejdsgivere eller relationen til ledelsen er vanskelig. Det er vanskeligt at få tilføjet flere psykiske sygdomme på erhvervssygdomsfortegnelsen. Via forskning kan der skabes viden om sammenhænge mellem psykiske belastninger i arbejdet og psykiske sygdomme, der kan være med til, at flere psykiske sygdomme kommer på fortegnelsen. 6 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
17 4.5 ÅRSAGER TIL ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME I 6 De hyppigste årsager til, at pædagoger bliver syge af længerevarende arbejdsbetingede belastninger er arbejdspres og arbejdsmængde, alene arbejde, vold og trusler fra børn og unge samt samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejdere. Disse problemer opstår som følge af pædagogernes arbejdsvilkår og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Gentagne løft og støj er årsag til en del af de fysiske erhvervssygdomme. FIGUR 8: ÅRSAGER TIL ANMELDELSE AF ERHVERVSSYGDOMME 6 Arbejdspres/arbejdstempo Alene arbejde Vold og trusler fra børn og unge Gentagne løft Samarbejdsproblemer mellem ledelse og medarbejder Mobning og chikane fra kolleger Omstruktureringer Anden årsag Mobning og chikane fra ledelse Støj Samarbejdsproblemer med forældre Indeklima Samarbejdsproblemer mellem kolleger Vådt arbejde/kemisk påvirkning Krav og ressourcer Mobning og chikane fra andre Uretmæssige beskyldninger Vold og trusler fra andre Kilde:, 6. 7 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
18 5. ERSTATNINGER Arbejdsskadede medlemmer i har i alt fået kroner i erstatning inklusiv erstatninger i erstatningsansvarssager i 6. Der er tilkendt kr. i godtgørelse for varigt mén og kr. i erstatning for erhvervsevnetab i 6. Hvad er varigt mén? Hvad er tab af erhvervsevne? Medicinsk bedømmelse af den daglige ulempe i den personlige livsførelse, som en skade har medført. Varigt mén fastsættes på grundlag af en skades medicinske art og omfang og under hensyn til skadens forvoldte ulemper i den tilskadekomnes personlige livsførelse. Det vurderes ud fra følgerne af en skade. Arbejdsskadeloven giver ret til godtgørelse for varigt mén, hvis tilskadekomne, som følge af skaden har et varigt mén på mindst 5 % Tab af erhvervsevne betyder, at skaden har forringet den tilskadekomnes evne til at tjene penge ved arbejde. Arbejdsskadeloven giver ret til erstatning for tab af erhvervsevne, hvis tilskadekomne efter skaden har et tab af erhvervsevne på mindst 5 % SKEMA 9: MÉN GODTGØRELSE I BELØB Antal sager Samlet beløb Det fremgår af tallene i skema 9, at der i perioden -6 er sket et betydeligt fald i antallet af sager med mén godtgørelse. I afsluttede 5 sager, hvorimod i 6 er antallet faldet til 77 sager. SKEMA : ERHVERVSEVNETABSERSTATNING I BELØB Antal sager Samlet beløb Det samme mønster gælder udviklingen i perioden -6 vedrørende antallet af afsluttede sager med erstatning for tab af erhvervsevne. Antallet af sager er faldet fra 7 i til 4 sager i 6. Det samlede erstatningsbeløb er eksempelvis kroner i og kroner i 6. Det betydelige fald i sager med godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne skyldes to ting. Den ene årsag er, at færre pædagoger får anerkendt en arbejdsskade, hvorved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke tager stilling til spørgsmålet om mén og tab af erhvervsevne. Det interessante er dog, at det samlede beløb for tab af erhvervsevne stort set er det samme i som i 6, hvor langt færre fik erstatning. Det betyder, at pædagoger i 6 har fået en højere erstatning for tab af erhvervsevne. Denne ændring hænger sammen med, at Kammeradvokatens undersøgelse fra juni 4, medførte en ændring af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis på erhvervsevnetabsområdet. 8 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
19 Kammeradvokatens undersøgelse viste, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om midlertidige og endelige afgørelser om tab af erhvervsevne ikke i tilstrækkelig grad fulgte retspraksis på området. Undersøgelsen resulterede i, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring måtte iværksætte en lang række initiativer for at forbedre kvaliteten i afgørelserne om tab af erhvervsevne. Det positive kvalitetsløft medførte flere velbegrundende afgørelser og højere erstatninger. Civile søgsmål fører også sager for medlemmer der har en arbejdsskadesag, hvori der også er et arbejdsgiveransvar. I disse sager hjælper medlemmerne med at gøre krav på for eksempel svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste overfor arbejdsgivernes forsikringsselskab i henhold til erstatningsansvarsloven. SKEMA : CIVILE SØGSMÅL Svie og smerte Tabt arbejdsfortjeneste Renter og lignende fører også Retssager for medlemmer, der har en arbejdsskadesag. De afgørelser som finder forkerte ankes ud fra en faglig vurdering. udtager stævning mod Ankestyrelsen i sager der ofte er principielle. 9 / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
20 6. METODE Statistikken er udformet på baggrund af antallet af afsluttede arbejdsskadesager i 6 i. Der er et ukendt antal af arbejdsskadesager, som vedrører s medlemmer, hvor Forbund ikke bistår i sagen. Det skyldes, at ikke alle medlemmer retter henvendelse til med henblik på at få råd og vejledning i forhold til deres arbejdsskadesag. Statistikken er således alene udtryk for de afsluttede sager, som Forbund er involveret i. Datamaterialet er indsamlet på baggrund af et skema, som udfylder efter hver afsluttet arbejdsskadesag. Afslutningsskemaet har gennem årene været justeret for at øge kvaliteten og for at tilvejebringe mere specifik viden på arbejdsskadeområdet i. Justeringen har haft den virkning, at nogle kategorier og årstal ikke er sammenlignelige. Til gengæld har på andre områder fået en mere specifik viden og et fornødent datagrundlag til at tilvejebringe statistik af højere kvalitet og anvendelighed. / ARBEJDSKADESTATISTIK 6
ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 2017
ARBEJDS- SKADE- STATISTIK 7 INDHOLD. INDLEDNING...3. HOVEDRESULTATER...4 3. ARBEJDSULYKKER...5 3. ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART...5 3. ANERKENDELSE OG AFVISNING I PERIODEN 3-7......................................
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2014 1 / 31 1. INDLEDNING Hvert år udarbejder Forbund statistik over de arbejdsskader medlemmer får på arbejdet. Statistikken har til formål at afdække viden på arbejdsskadeområdet
Læs mereArbejdsskadestatistik
Arbejdsskadestatistik 2015 1 / 42 INDHOLD 1. INDLEDNING....3 2. HOVEDRESULTATER....4 3. ARBEJDSULYKKER....6 3.1 ANTALLET AF ARBEJDSULYKKER FORDELT PÅ SKADENS ART....6 Skader på ryggen....6 Andre akutte
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2011
BUPL Arbejdsskadestatistik 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Resultater...4 3. Nøgletal...6 4. Sagsresultater på arbejdsulykker...8 5. Følger efter arbejdsulykker...12 6. Årsager til arbejdsulykker...14
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2012
BUPL Arbejdsskadestatistik 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.3 2. Resultater..4 3. Nøgletal..6 4. Arbejdsulykker..10 5. Erhvervssygdomme 17 6. Psykiske arbejdsskader. 25 7. Psykiske arbejdsulykker
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik 2013
BUPL Arbejdsskadestatistik 2013 1. Indledning... 4 2. Resultater... 5 3. Nøgletal... 7 4. Arbejdsulykker... 9 4.1. Ulykkessager fordelt på anerkendelse og afvisning i 2009-2013... 9 4.2. Anerkendte og
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereForord. København, juni Thomas Lund Kristensen. Konstitueret direktør
Arbejdsskadestatistik 2015 Forord Arbejdsskadestatistik 2015 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsafvikling fra 2009 til 2015. I arbejdsskadestatistikken bliver
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Der er bestemte regler for, hvornår og hvordan skaden
Læs mereArbejdsskadestatistik 2012
Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er
Læs mereLov om arbejdsskadesikring
Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes
Læs mereArbejdsskadestatistik 2011
Forord Traditionen tro udgiver Arbejdsskadestyrelsen igen i år en statistisk opgørelse over de arbejdsskadesager, som styrelsen har modtaget og behandlet året forinden. Som noget nyt er arbejdsskadestatistikken
Læs mereSelvforsikret arbejdsgiver. Camilla Folkersen
Selvforsikret arbejdsgiver Camilla Folkersen 07-02-2019 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring AES er en selvejende institution, administreret af ATP, der behandler sager om arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven
Læs mereEr du kommet til skade på jobbet?
Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er
Læs mereArbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet
Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet Denne pjece er tænkt som din førstehjælp ved en arbejdsskade. Dit medlemskab af Fængselsforbundet giver ret til bistand i arbejdsskadesager.
Læs mereArbejdsskader og erstatningsmuligheder. Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam
Arbejdsskader og erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Dagens program - Introduktion af Arbejdsskadeteamet - Ulykker og Erhvervssygdomme - Registrering og anmeldelse - Erstatningsansvar
Læs mereKEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9368 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 7. oktober 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-67212 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereArbejdsskader (Foto: Colourbox)
Arbejdsskader 214 (Foto: Colourbox) Forord Arbejdsskadestatistik 214 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen i Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling fra 28 til 214. I Arbejdsskadestatistikken
Læs mereArbejdsskader vi hjælper dig!
Arbejdsskader vi hjælper dig! I Danske Bioanalytikere hjælper vi dig, hvis du kommer ud for en ulykke eller bliver syg af dit arbejde. Vi hjælper, hvis du: har været udsat for en ulykke på arbejdet får
Læs mereÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen. antal dage skadeår
ÅRETS TEMA: Antal dage på sygedagpenge i gennemsnit året før anmeldelsen og året efter anmeldelsen 100 90 80 70 antal dage 60 50 40 30 20 10 0 2000 2001 2002 2003 2004 2005 skadeår antal dage før anmeldelsen
Læs mereÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme. år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen
ÅRETS TEMA: Akk. erstatningsudgifter for erhvervssygdomme 800 700 600 500 400 300 200 100 0 år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år efter anmeldelsen 2000 2001 Arbejdsskadestatistikken 2008 FORORD
Læs mere!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer
!!? Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 215-216 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAs MEDLEMMER Udarbejdet af AE for FOA 1 Resume 3 ARBEJDSSKADER BLANDT FOAS MEDLEMMER 1 Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 2 Udvikling
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK 2009
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2009 ÅRETS TEMA: Psykiske sygdomme 600 Anmeldelser af psykiske sygdomme blandt kvinder 2006-2009 500 400 300 200 100 0 under 20 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år 35-39 år 40-44 år 45-49
Læs merehvis du kommer til skade på jobbet
hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade på jobbet Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få erstatning. Men der er mange regler, der skal tages
Læs mereARBEJDSSKADE HVAD ER EN ARBEJDSSKADE? SKADEN ANMELDES
HVAD ER EN? PROBLEMSTILLING Hvis du kommer til skade i forbindelse med dit arbejde, har du mulighed for at få skaden anerkendt som en arbejdsskade og få erstatning. Både fysiske og psykiske skader kan
Læs mereArbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling
Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal
Læs mereArbejdsulykker og nærved-ulykker
Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive
Læs mereBUPL. Arbejdsskadestatistik
BUPL Arbejdsskadestatistik 2004-2009 1. Forord (side 2) 2. Introduktion til arbejdsskadestatistikken (side 3) 3. Nøgletal (side 4-7) 3.1. Sager afsluttet 2004-2009 3.2. Ulykkessager afsluttet 2004-2009
Læs mereArbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven
Arbejdsbetinget cancer som arbejdsskade Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling Ydelser efter arbejdsskadeloven Bent Mathiesen Koordinerende overlæge Chef for det lægelige område Forsikringsmedicin er den
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 Sammenfatning 2 1 Sagsantal og sagsbehandlingstider 5 1.1 9 procent flere
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om stress og depression Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Læs mereJuridisk Kompetencecenter
Juridisk Kompetencecenter Ansættelsesretsafdelingen Ved forbundets og HK-afdelingernes bistand i kongresperioden er der registreret 27.908 afsluttede sager og inddrevet kr. 1.873.404.732,51 incl. renter
Læs mereArbejdsskader blandt FOAs medlemmer
Kampagne og Analyse 7. december 2009 Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 1. Om undersøgelsen... 1 2. Resumé... 2 3. Udviklingen i arbejdsskader blandt FOAs medlemmer... 3 4. FOAs medlemmer er overrepræsenteret
Læs mereI foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse
Læs mereArbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning
Arbejdsskade Regler, sagsbehandling og rådgivning Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 6. februar 2012 Forfatter: Saskia Madsen-Østerbye Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som vejledning,
Læs mereKroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV
Kroer Pramming Advokater I/S Thoravej 11 2400 København NV Afgørelse i Tonny Leo Rasmussens sag om en arbejdsskade, j.nr. 1066-MKP (dette brev er ikke sendt til Tonny Leo Rasmussen) Ankestyrelsen har tidligere
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereArbejdsskade. Retssag. Anmelde. Beskriv ulykken ARBEJDSSKADER. Sygedagpengesats. Sygdom. Forsikringsselskab. Erhvervssygdomme.
Værd at vide om ARBEJDSSKADER Anmelde Sygedagpengesats Arbejdsskade Arbejdsmiljørepræsentanten Beskriv ulykken Sygdom Hvis det sker for dig Retssag Arbejdsulykker Erhvervssygdomme Forsikringsselskab HVIS
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykkesbegrebet - minimumskrav til personskadens omfang - U H
KEN nr 9377 af 12/06/2014 Udskriftsdato: 13. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2014-5012-15404 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne. ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet
Arbejdsskade praksis Nyere domme og principafgørelser ØLD af 6. november 2017 om tab af erhvervsevne ØLD af 23. oktober 2017 om udstrækningen af ulykkesbegrebet Principafgørelse 87-17 om erhvervsevnetab
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 105 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Henrik Dam Kristensen Henrik.Kristensen@ft.dk Beskæftigelsesministeriet
Læs mereArbejdsskader Bilag
Arbejdsskader 2014 - Bilag (Foto: Colourbox) Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller over den generelle udvikling... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4
Læs mereværd at vide om arbejdsskader
arbejdsskader værd at vide om Hvis det sker for dig Kommer du ud for en arbejdsskade er det meget vigtigt, at du ved, hvad du skal gøre for at få en eventuel erstatning. Denne pjece kan kan hjælpe dig.
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012 Sag 361/2010 (1. afdeling) Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A (advokat Christian Bentz) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard
Læs mereLovgivning: KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer:
KEN nr 9369 af 12/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 2. november 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-04402 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereNotat om Højesterets dom af 9. november 2016
7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).
Læs mereArbejdsskadestatistik bilag
Arbejdsskadestatistik 2015 - bilag Indholdsfortegnelse Bilag A: Tabeller med generel statistik... 2 Generelt... 2 Tilgangen af arbejdsskadesager... 3 Afsluttede arbejdsskadesager... 4 Afgørelser... 6 Godtgørelse
Læs mereF O A F A G O G A R B E J D E. Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer
F O A F A G O G A R B E J D E Arbejdsskader blandt FOAs medlemmer 2000-2009 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen 4 2. Resumé 5 3. Udviklingen i anmeldte arbejdsskader 6 4. Udviklingen i anerkendte arbejdsskader
Læs mereArbejdsskadestatistik 2016
Arbejdsskadestatistik 2016 Arbejdsskadestatistik 2016 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2010 til 2016. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene
Læs mereNNF ere er hårdt ramt af arbejdsskader
AE har undersøgt hyppigheden af arbejdsskader blandt medlemmer af NNF s a-kasse. Analysen viser, at NNF ere har flere arbejdsskader end andre, både når det gælder arbejdsulykker og erhvervssygdomme. NNF
Læs mereArbejdsmedicin. Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin. Trine Rønde Kristensen
Arbejdsmedicin Teoretisk speciallægeuddannelse i almen medicin Trine Rønde Kristensen Historie: 1873 Danmarks første Fabrikslov og Arbejdstilsynet 1977 Arbejdsmiljøloven 1983: Arbejdsmedicin selvstændigt
Læs mereKroniske nakke-skuldersmerter (bl.a. belysning af sammenhæng med belastningens varighed og med eventuelle andre belastningsformer)
8GYLNOLQJHQ Sn HUKYHUYVV\JGRPVRPUnGHW VRPI OJHDIDUEHMGVVNDGHUHIRUPHQ I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:
Læs mere(erhvervssygdomme) kan fx. En rygskade, som opstået ved lang tids arbejde i belastende arbejdsstillinger
Udkast til Norddjurs-folder om arbejdsulykker og nærved-ulykker Denne pjece handler om arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærved-ulykker fx for du viden om, hvad forskellen er, og hvordan man
Læs mereNår en arbejdsskadesag bliver anmeldt
Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om sagsbehandlingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i sager om fysiske sygdomme Arbejdsmedicin Regionshospitalet Herning Når en arbejdsskadesag bliver anmeldt Om
Læs mereStatus for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020
Status for arbejdsmiljøindsatsen frem mod Andel af beskæftigede med væsentlige psykiske belastninger og symptomer 1 1 1 1 1 1 1 1 År Udvikling 1-1 De blå søjler viser andelen af beskæftigede, der har væsentlige
Læs mereBeskæftigelsesudvalget BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 92 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 1240 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København
Læs mereNår arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen
Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen Definitionen af en arbejdsskade: En arbejdsskade dækker over to forskellige begreber: - arbejdsulykker og - erhvervssygdomme En arbejdsulykke
Læs merePersonskadeerstatning A-Z et overblik
et overblik Om A og P Om mig Side 2 Christian Bo Krøger-Petersen Advokat (L) Bistår primært offentlige myndigheder i retssager om erstatnings- og forsikringsforhold, herunder om offentlige forsikringsordninger
Læs mereIndberetning af psykisk erhvervssygdomssag til Danmarks Lærerforening
Kreds: Dato: Indberetning af psykisk erhvervssygdomssag til Danmarks Lærerforening Kun til internt brug Danmarks Lærerforening tilbyder dig hjælp ved behandling af din arbejdsskadesag. Til brug herfor
Læs mereFor en nærmere analyse af fordelingen på køn, alder og regioner henvises til de særskilte arbejdspapirer herom.
Forord Der er ændret på opbygningen af årsstatistikken fra arbejdsskadestatikken i år i forhold til tidligere år. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden 2002, er der i tilknytning
Læs mereARBEJDSSKADESTATISTIK 2017
ARBEJDSSKADESTATISTIK 2017 Forord Arbejdsskadestatistik 2017 er en statistisk opgørelse, som følger udviklingen på arbejdsskadeområdet i perioden fra 2011 til 2017. I arbejdsskadestatistikken bliver nøgletallene
Læs mereNotat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
N O T A T Notat om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider 20. januar 2016 Folketingets Ombudsmand har i brev af 28. juli anmodet Arbejdsskadestyrelsen om oplysninger vedrørende styrelsens sagsbehandlingstider,
Læs mereEN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE
SOCIAL RAPPORT 2008 EN ANALYSE AF SOCIALE OG ARBEJDS- MÆSSIGE KONSEKVENSER AF EN ARBEJDSSKADE 350 300 250 200 150 100 50 0 året før året efter 2 år efter 3 år efter 4 år efter 5 år efter 6 år efter 7 år
Læs merePINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00
PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal
Læs mereSÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE ARBEJDSULYKKER PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER.
SÅDAN HÅNDTERER DU ALVORLIGE PÅ ARBEJDSPLADSEN FØR, UNDER OG EFTER. TIL DIG, SOM ER TILLIDSREPRÆSENTANT ELLER ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Brolæggerstræde 9 1211 København K 7248 6000 www.sl.dk 2 SÅDAN HÅNDTERER
Læs mereArbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016
Arbejdsskade -, erstatnings- og forsikringsforhold Ringsted den 18. maj 2016 Forsvarsministeriets Arbejdsskade- og Erstatningskontor Program Program Præsentation af Forsvarsministeriets arbejdsskadeog
Læs merePraksisbeskrivelse. om anerkendelse af ulykker. - skader sket 1. januar 2004 eller senere
Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Marts 2018 Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 3 Ulykkesbegrebet
Læs mereSådan behandler vi din sag
Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt
Læs mereVejledning om anerkendelse af psykiske skader
Vejledning om anerkendelse af psykiske skader Indhold Indledning... 2 Generelt omkring anerkendelse eller afvisning af psykiske skader... 3 Hvilken påvirkning er egnet til at forårsage en psykisk skade?...
Læs merePRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING
8. FEBRUAR 2011 PRINCIPIEL SAG OM TILBAGEBETALING AF UBERETTIGET ERSTATNING Østre Landsret har i en principiel dom taget stilling til, hvorvidt skadelidte, der uretmæssigt har fået udbetalt erstatning
Læs mereSTATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN ( )
STATISTIKHÆFTE FOR ARBEJDSSKADESTYRELSEN 2000 (1994 2000) Forord Dette statistikhæfte indeholder oplysninger om de sager, Arbejdsskadestyrelsen behandlede i 2000. Til sammenligning vises perioden 1994
Læs mereVejledning om anerkendelse af ulykker
Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...
Læs mereArbejdsskadestatistik
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Arbejdsskadestatistik for 2011 Arbejdsmiljø & Samarbejde / januar 2012 Indhold Side 3 Side 5 Side 11 Side 12 Side 14 Side 15 Indledning Arbejdsulykke Arbejdsskadeerstatninger
Læs mereAnkestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - minimumskrav til personskadens omfang - behandling
KEN nr 9475 af 30/05/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2016-5012-56987 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik
Læs mereArbejdspapir om alder ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010
ARBEJDSPAPIR OM ALDER 2010 1 Forord Der er ændret på opbygningen af sstatistikken fra arbejdsskadestatikken i i forhold til tidligere. I stedet for det tema, som er indgået i arbejdsskadestatistikken siden
Læs mereKritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf
REDEGØRELSE Kritikken i Politiken den 3. oktober 2013 af sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen og den efterfølgende medieomtale heraf 6. november 2013 1. Indledning 1.1. Baggrund Politiken bragte torsdag
Læs mereArbejdsskadestatistik 2018
Arbejdsskadestatistik 2018 Indhold Forord... 2 1. Sammenfatning... 4 Ulykker... 4 Erhvervssygdomme... 4 Erstatningsudgifter... 4 2. Oprettede førstegangs arbejdsskadesager... 5 Ulykker... 6 Erhvervssygdomme...
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 10-12-2012 31-01-2013 22-13 1200988-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - deltid - erhvervsevnetab - årsløn
Læs mereRetsudvalget L Bilag 17 Offentligt
Retsudvalget L 166 - Bilag 17 Offentligt Forslag til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fodringer, ophævelse
Læs mereVejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader
Arbejdsskadestyrelsen Juni 2016 Vejledning om forældelse af krav efter arbejdsskader Denne vejledning indeholder en beskrivelse af de aktuelle regler om forældelse på arbejdsskadeområdet. Vejledningen
Læs mereAnkestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet
Ankestyrelsens statistikker Ankestyrelsens afgørelser på arbejdsskadeområdet Årsstatistik 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 3 1 Sammenfatning 4 1.1.1 Tal fra Danmark 5 1.1.2 Tal fra Grønland 7 2 Udvikling
Læs mereTemadag, SL. - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger. Vordingborg d.
Temadag, SL - Arbejdsmedicinsk Klinik som samarbejdspartner, PTSD og psykiske arbejdsskadesager hos socialpædagoger Vordingborg d. 26/2-2016 Hvem er vi? Arbejdsmedicinsk Afsnit, Nykøbing Falster Sygehus
Læs mereI Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden
Forord I Arbejdsskadestatistik 2012 giver Arbejdsskadestyrelsen en statistisk opgørelse af de sager, som er behandlet i perioden 2006-2012. I 2012 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 57.000 sager. Det er
Læs mereArbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader
25. november 2013 ARTIKEL Af Morten Bjørn Hansen Arbejdsmedicinere: Der anmeldes for mange psykiske arbejdsskader Der anmeldes alt for mange psykiske sygdomme, der aldrig vil blive anerkendt som arbejdsskader,
Læs mereHudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen
Louise Kryspin Sørensen og Dan Yu Wang Juni 2012 Hudsygdomme anmeldt til arbejdsskadestyrelsen Hudsygdomme forekommer i stigende grad blandt sygeplejersker. Samtidig udgør hudsygdomme en stabil andel af
Læs merepsykisk lidelse - En undersøgelse af Arbejdsmarkedets
Oktober 2018 Erhvervssygdomssager om veteraner med en psykisk lidelse - En undersøgelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings praksis ANKESTYRELSEN Telefon: 33 41 12 00 mandag til fredag klokken 9-15 Postadresse:
Læs mereDenne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013.
Forord Denne udgave af arbejdsskadestatistikken er en gennemgang af de sager, som er behandlet i perioden 2007-2013. I 2013 modtog Arbejdsskadestyrelsen godt 59.000 sager det højeste siden 2008. Det er
Læs mereEt knæk sind bevis. Illustraion: Oscar Grønner
Et knæk sind bevis Illustraion: Oscar Grønner 6 nr. 06 2015 ket er dårligt materiale Af Henning Due, journalist Psykiske arbejdsskader anerkendes markant sjældnere end andre arbejdsskader, selvom antallet
Læs mereArbejdsskadestatistik 2010
1 Forord Med et stærkt fokus på at skabe den bedst mulige sagsbehandling har Arbejdsskadestyrelsen i de senere år afsluttet flere sager, end der er blevet anmeldt. I 2010 havde styrelsen en samlet tilgang
Læs mereDenne lov er med virkning fra 1. januar 2004 ophævet og erstattet af lov nr. 422 af 10. juni 2003 om arbejdsskadesikring.
Notat 1 Æbeløgade 1 Postboks 3000 2100 København Ø Tlf. 39 17 77 00 Fax 39 17 77 11 ask@ask.dk www.ask.dk cvr.nr. 16-80-99-34 Hverdage 10-15 Torsdag 10-18 1. Indledning Anordning nr. 273 af 24. april 2001
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015
HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 13. januar 2015 Sag 98/2013 (2. afdeling) A (advokat Søren Kjær Jensen, beskikket) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) I tidligere
Læs mereArbejdsskader. Arbejdsskadesikringsloven - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
Arbejdsskader To leddet system Arbejdsskadesikringsloven - Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) Sikre erstatning til kollegaen, der får skade som følge af arbejde/i forbindelse med deres arbejde, hvis
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 27-02-2013 31-05-2013 71-13 1206841-12 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - tænder - årsagssammenhæng - anerkendelse
Læs mereARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning
ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning INDHOLD 4 FÅ KLARHED OVER FORLØBET I DIN SAG 4 TO HOVEDOMRÅDER FOR ERSTATNING 5 LOV OM ARBEJDSSKADESIKRING 6 DETTE DÆKKER LOVEN 7 DIN SKADE
Læs mere[Det talte ord gælder]
Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112
Læs mereAftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003
Aftale om en Arbejdsskadereform 14. marts 2003 1. Indledning Skadebegreberne skal forenkles og udbygges, hvorved de bringes i overensstemmelse med den almindelige opfattelse af, hvad der er en ulykke som
Læs mereFormål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.
Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative
Læs mereNyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017
Nyt fra Erhvervssygdomsudvalget 2017 Indhold 1. Ny viden om svejsere og kræftsygdomme... 1 2. Brandfolk og udvikling af sygdomme... 2 3. Kontakteksem... 2 4. Den nyeste forskning om partikelforurening
Læs mereAfgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13
Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -
Læs mere