BUPL. Arbejdsskadestatistik

Transkript

1 BUPL Arbejdsskadestatistik

2 1. Forord (side 2) 2. Introduktion til arbejdsskadestatistikken (side 3) 3. Nøgletal (side 4-7) 3.1. Sager afsluttet Ulykkessager afsluttet Erhvervssygdomssager afsluttet Anerkendte/afviste ulykkessager afsluttet Anerkendte/afviste erhvervssygdomssager afsluttet Anker i perioden Erstatning i perioden Civile søgsmål i perioden Sagsudfald (side 8-14) 4.1. Ankeudfald ift. anerkendelse 4.2. Ankeudfald ift. méngrad og erhvervsevnetab 4.3. Sagsudfald på fysiske og psykiske ulykker Specificering af ulykken 4.4. Sagsudfald på fysiske og psykiske lidelser Specificering af lidelsen 5. Retssager mod arbejdsgivere (side 15-16) 5.1. Retssager mod Ankestyrelsen 6. Erstatninger fordelt på sagstype (side 17-18) 6.1. Erstatningsoversigt 7. Arbejdsulykker fordelt på fagforening (side 19-24) 7.1. Arbejdsmarkedstilknytning 7.2. Følger 7.3. Årsag 7.4. Lokalitet 7.5. Aldersgrupper 7.6. Stillingstype & institutionstype 8. Erhvervssygdomme fordelt på fagforening (side 25-29) 8.1. Arbejdsmarkedstilknytning 8.2. Følger 8.3. Årsag 8.4. Aldersgrupper 8.5. Stillingstype & institutionstype 9. Psykiske skader (side 30-32) 9.1. Diagnoser 9.2. Sagsudfald 9.3. Arbejdsmarkedstilknytning 9.4. Årsag 1

3 1. Forord BUPL har i 2009 søgt at afdække mulighederne for at forbedre arbejdsskadestatikken. Ansvarlig for arbejdsskadestatistikken er Alan Hansen. Alan står til rådighed ved spørgsmål eller bemærkninger på afh@bupl.dk Det skal i den forbindelse nævnes, at der siden opsamlingen ultimo 2009 har vist sig yderligere muligheder for at optimere registreringen samt kvaliteten af statistikken i forbindelse med udarbejdelsen statistikken. Grunden til vi har valgt at foretage disse yderligere ændringer skyldes, at der efter vores vurdering, har været tale om meget væsentlige ændringer - der sammenholdt med de tidligere ændringer sikrer det fornødne grundlag for at skabe en statistik af relativ høj kvalitet og anvendelighed. Det er vigtigt, at bemærke at arbejdsskadestatistikken er baseret på de sager, som afsluttes på forbundskontoret i det specikke år. Statistikken er således ikke udtryk for det samlede antal arbejdsskader blandt BUPL-medlemmer, men i stedet en klar indikation herpå i form af de sager, som BUPL-medlemmer har anmodet om assistance i. Antallet af arbejdsskader for BUPL-medlemmer må således antages at være højere end det fremgår af arbejdsskadestatistikken. Det skal ligeledes bemærkes, at behandlingen af arbejdsskadesager i perioden er blevet centraliseret fra de lokale fagforeninger til arbejdsskadeteamet i forbundet. Statistikkens væsentligste pointer for perioden : Arbejdsskadesteamet har afsluttet 1554 sager i perioden. BUPL har sikret kr. i erstatning for varigt mén. BUPL har sikret kr. i erstatning for erhvervsevnetab. Der er sikret kr. i erstatning via Erstatningsansvarsloven. BUPL's ankeskrivelser medfører ofte en højere erstatning. Rygskader er den hyppigst forekomne arbejdsulykke. Psykisk lidelse er den hyppigst forekomne erhvervssygdom. Psykiske lidelser har ofte stor betydning for arbejdsmarkedstilknytningen. Erhvervssygdomme blandt pædagoger har en meget lav anerkendelsesprocent. 2

4 2. Introduktion til arbejdsskadestatistikken Arbejdsskadestatistikken starter med afsnit 3, som er en overordnet gennemgang af arbejdsskadestatistikkens nøgletal. Tallene uddybes i de efterfølgende afsnit 4-8. Statistikken er således opdelt i 6 afsnit: Afsnit 3: Nøgletal. Afsnit 4: Sagsudfald, herunder ankeudfald. Afsnit 5: Retssager. Afsnit 6: Erstatningsoversigt Afsnit 7: Data for ulykker. Afsnit 8: Data for lidelser. Afsnit 9: Data for psykiske skader. Tal for den enkelte kommune og institution fremgår ikke af statistikken. Ønsker man at vide hvor mange arbejdsskadesager, der er afsluttet indenfor et bestemt år for en bestemt kommune eller en bestemt institution, kan disse oplysninger frembringes ved at foretage en søgning i Cirius. Bemærkninger til de enkelte tal - herunder metodemæssige bemærkninger, fremgår i forbindelse med den konkrete fremlæggelse af tallene. 3

5 3. Nøgletal Der fremlægges i dette afsnit arbejdsskadestatistikkens nøgletal, dvs. antal sager i alt, antal ulykker og antal erhvervssygdomme. Herudover omfanget af anerkendelser, anker, erstatninger samt retssager Sager afsluttet Samlet antal afsluttede sager Samlet antal Der ses en markant stigning i antallet af arbejdsskadesager afsluttet i forbundet i perioden. Stigningen kan forklares ud fra det forhold, at behandlingen af arbejdsskadesager i BUPL er centraliseret i perioden, samt at de lokale fagforeninger har haft et øget fokus på anmeldelse af arbejdsskader Ulykkessager afsluttet Samlet antal ulykker Samlet antal Antallet af ulykkessager ligger en anelse over den generelle stigning. Der ses en særlig markant stigning på 32 % fra 2008 til Forklaringen heri skal sandsynligvis findes i, at der er flere mindre skader, som bliver anmeldt. Denne fortolkning finder grundlag i skema 6 (Erstatningsoversigt), hvoraf det fremgår, at andelen af erstatningsgivende sager er faldende i perioden Denne udvikling er meget positivt, da mindre skader i nogle tilfælde (typisk knæskader og psykiske skader) forværres markant og medfører langt større tab end man umiddelbart kunne forudse ved skadens opståen. Ved at sikre anmeldelse og anerkendelse sikrer man nemlig også muligheden for genoptagelse ved senere forværring Erhvervssygdomssager afsluttet

6 Samlet antal erhvervssygdomme Samlet antal Antallet af erhvervssygdomssager ligger en anelse under den generelle stigning. Det bemærkes, at der er tale om et marginalt fald i perioden Dette kan være udtryk for statistisk tilfældighed, og der foreligger da heller ikke en umiddelbar forklaring herpå i arbejdsskadestatistikken. En plausibel forklaring kunne være, at der indenfor erhvervssygdomsområdet i denne periode har tegnet sig et meget klart billede af hvor meget der skal til for at få anerkendt henholdsvis psykiske lidelser, indeklimalidelser og hørelidelser - og at dette afholder medlemmer fra at anmelde. Den praksis, som har tegnet sig, er nemlig meget restriktiv, og det faldende sagstal kan meget vel indikere, at der er ved at brede sig et kendskab til denne meget hårde praksis, og at dette kendskab afholder medlemmer fra at anmelde sager, som på forhånd er udsigtsløse Anerkendte/afviste ulykkessager afsluttet Anerkendte/afviste ulykkessager i Samlet antal sager Andel anerkendte sager 74% 70% 75% 72% 69% 79% Andel afviste sager 20% 21% 15% 22% 18% 14% Andel sager afsluttet uden afgørelse 7% 8% 10% 6% 14% 7% Der er som bekendt tale om en markant stigning i sagsantallet i perioden, men der er samtidig tale om procentmæssig større stigning i antallet af anerkendelser. Dette er selvsagt en positiv afvigelse. Sammenholder man denne positive afvigelse med den faldende andel af erstatningsgivende sager i perioden , fremstår hypotesen om at flere af de mindre arbejdsskader anmeldes som retvisende Anerkendte/afviste erhvervssygdomssager afsluttet

7 Anerkendte/afviste erhvervssygdomssager i Samlet antal sager Andel anerkendte sager 6% 6% 4% 5% 4% 4% Andel afviste sager 71% 85% 84% 85% 78% 84% Andel sager afsluttet uden afgørelse 23% 9% 12% 10% 18% 12% Anerkendelsesprocenten er meget lav, og svagt faldende. Dette er en klar indikation af, at de erhvervssygdomme, som pædagoger pådrager sig, er meget vanskelige at få anerkendt. Der er primært tale om erhvervsbetingede lidelser i bevægeapparatet (typisk skulder, ryg, nakke og albue), indeklimalidelser, hørelidelser samt psykiske lidelser. Se mere herom i afsnit Anker i perioden Ser man på antallet af anker, som har ført til anerkendelse af tidligere afvist sag, så er tendensen klar: Kun i 18 tilfælde i perioden er det lykkes at ændre en afvisning af anerkendelse til anerkendelse, mens det blev afvist i 298 tilfælde. Særligt i forhold til erhvervsbetingede lidelser er det sjældent, idet der kun er 4 tilfælde i hele perioden, hvor afvisning af anerkendelse blev ændret til anerkendelse. Tallene kan forklares ved, at Arbejdsskadestyrelsen generelt begår få fejl i forbindelse med anerkendelsesspørgsmålet, samt at mange sager ankes på medlemmets anmodning til trods for at medlemmet er orienteret om, at en anke er at betragte som udsigtsløs (det er selvsagt medlemmet der suverænt bestemmer om sagen skal ankes). Denne fortolkning understøttes i tallene for ankede sager i perioden, hvor der er væsentlig flere ændrede afgørelser som følge af anker grundet fastsættelse af méngrad og erhvervsevnetab. I forhold til fastsættelse af méngrad blev der i perioden fastholdt i 162 tilfælde, mens der i 81 tilfælde blev forhøjet. I forhold til fastsættelse af erhvervsevnetab blev der i perioden fastholdt i 89 tilfælde, mens der i 39 tilfælde blev forhøjet. Se eventuelt skema 4.1 og 4.2 på side 7 for yderligere. 6

8 3.7. Erstatning i perioden Erstatning i perioden (inkl. civile søgsmål) for varigt mén beløber sig til kr. Méngodtgørelse i beløb Antal sager Samlet beløb Gennemsnit Erstatning i perioden (inkl. civile søgsmål) for varigt mén beløber sig til kr. Erhvervsevnetabserstatning i beløb Antal sager Samlet beløb Gennemsnit Herudover er der i perioden opnået erstatning via civile søgsmål for: Svie og smerte: kr. Tabt arbejdsfortjeneste: kr. Renter o. lign: kr Civile søgsmål i perioden Der er i perioden afsluttet 21 sager, hvor der har været rejst krav mod arbejdsgivers forsikringsselskab efter Erstatningsansvarsloven. Forsikringsselskabet har i 10 tilfælde givet erstatning, mens forsikringsselskabet i 11 tilfælde har afvist erstatning. Der er anvendt advokat i 8 af de 11 afvisninger. Advokaten har opnået erstatning i alle 8 sager. Der er dog uklarheder i forhold til hvor langt advokaten har ført sagen for at få tilkendt erstatning - i nogle tilfælde indgås der forlig efter stævning, mens sager i princippet kan gå så langt som til Højesteret. Herudover er der i perioden registreret 3 afsluttede sager mod Ankestyrelsen, hvor sagen har været ført i retssystemet. Her blev der i 1 tilfælde opnået erstatning, mens der blev afvist erstatning i 2 tilfælde. Der har herudover været enkelte forvaltningsretlige genoptagelser via advokat, som ikke er registreret. Der vil derfor fra 2010 og frem ske en mere detaljeret registrering af advokatbistanden, så vi kan få et mere præcist billede af omfanget samt udbytte heraf. 7

9 4. Sagsudfald Dette punkt omhandler udfald af de afsluttede arbejdsskadesager i perioden , herunder ankeudfald og fordeling af anerkendelser/afvisninger Ankeudfald ift. anerkendelse Ulykker: Ankede sager ift. anerkendelse Anket Afvisning fastholdt Ændret til anerkendelse Lidelser: Anket Afvisning fastholdt Ændret til anerkendelse Ulykker og lidelser i alt: Anket Afvisning fastholdt Ændret til anerkendelse Ankeudfald ift. méngrad og erhvervsevnetab Méngrad Ankede sager ift. méngrad og erhvervsevnetab Uændret resultat Bedre resultat Dårlige resultat Erhvervsevnetab: Uændret resultat Bedre resultat Dårlige resultat Méngrad og erhvervsevnetab i alt: Uændret resultat Bedre resultat Dårlige resultat

10 4.3. Sagsudfald på fysiske og psykiske ulykker Sagsudfald på fysiske og psykiske ulykker Fysiske ulykker: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Psykiske ulykker: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Fysiske og psykiske ulykker i alt: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Der ses en markant stigning i antallet af afviste psykiske ulykker. Der kan ikke konkluderes noget sikkert herom, men det antages at kunne henføres til at flere skader anmeldes - herunder skader som ikke er egnet til anerkendelse Specificering af ulykken Anerkendelse og afvisning af ulykker 2004 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Ryg/lænd Hoved Skulder Knæ Nakke Psykisk lidelse Ankel/fod Øjenskade Andet Knoglebrud Tandskade I alt

11 Anerkendelse og afvisning af ulykker 2005 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Ryg/lænd Skulder Ankel/fod Knæ Nakke Andet Arm Hoved Psykisk lidelse Hånd/fingre Hofte Øjenskade Bækken I alt Anerkendelse og afvisning af ulykker 2006 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Ryg/lænd Skulder Knæ Hofte Hånd/fingre Nakke Bevægeapparat i øvrigt Andet Ankel/fod Arm Hoved Høreskade Stik-/sårskader Tandskade I alt Anerkendelse og afvisning af ulykker 2007 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Ryg/lænd Psykisk lidelse Skulder Arm Ankel/fod Høreskade Knæ Nakke Andet Bækken Hofte Hoved Hånd/fingre Knoglebrud Tandskade I alt

12 Anerkendelse og afvisning af ulykker 2008 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Ryg/lænd Nakke Andet Knæ Ankel/fod Bækken Stik-/sårskader Arm Hofte Hoved Høreskade Hånd/fingre Knoglebrud Skulder Tandskade I alt Anerkendelse og afvisning af ulykker 2009 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Ryg/lænd Knæ Skulder Nakke Andet Høreskade Ankel/fod Arm Bevægeapparat i øvrigt Bækken Hofte Hoved Hånd/fingre Knoglebrud Tandskade Øjenskade I alt I forhold til skadens specifikation i forbindelse med afvisning af anerkendelse, ses der særligt problemer omkring psykiske skader samt skader på ryg, knæ og skulder. Endvidere også tendens til problemer med anerkendelse af nakkegener. 11

13 4.4. Sagsudfald på fysiske og psykiske lidelser Sagsudfald på fysiske og psykiske lidelser Fysiske lidelser: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Psykiske lidelser: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Fysiske og psykiske lidelser i alt: Afvist Anerkendt Afsluttet uden afgørelse Der ses ikke nævneværdige forskelle i anerkendelse af fysiske og psykise lidelser Specificering af lidelsen Anerkendelse og afvisning af lidelser 2004 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Hørelidelse Bevægeapparat: ryg Andet Bevægeapparat: skulder Infektionssygdomme Kredsløbssygdomme Luftvejssygdomme ekskl. allergiske I alt Anerkendelse og afvisning af lidelser 2005 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Andet Bevægeapparat: ryg Hørelidelse Bevægeapparat: skulder Luftvejssygdomme ekskl. allergiske Allergiske lidelser ekskl. hudsygdomme Bevægeapparat: nakke Hudsygdomme Infektionssygdomme I alt

14 Anerkendelse og afvisning af lidelser 2006 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Hørelidelse Andet Bevægeapparat: skulder Allergiske lidelser ekskl. hudsygdomme Bevægeapparat: nakke Bevægeapparat: ryg Hudsygdomme Luftvejssygdomme ekskl. allergiske I alt Anerkendelse og afvisning af lidelser 2007 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Hørelidelse Andet Bevægeapparat: ryg Bevægeapparat: skulder Luftvejssygdomme ekskl. allergiske Allergiske lidelser ekskl. hudsygdomme Bevægeapparat: nakke Hudsygdomme Høreskadehørelidelse Infektionssygdomme I alt Anerkendelse og afvisning af lidelser 2008 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Hørelidelse Bevægeapparat: skulder Andet Bevægeapparat: ryg Bevægeapparat: nakke Luftvejssygdomme ekskl. allergiske Infektionssygdomme Allergiske lidelser ekskl. hudsygdomme Sygdomme i nerve- og sanseorganer Hjerneskade I alt

15 Anerkendelse og afvisning af lidelser 2009 Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Psykisk lidelse Hørelidelse Luftvejssygdomme ekskl. allergiske Andet Allergiske lidelser ekskl. hudsygdomme Bevægeapparat: skulder Bevægeapparat: ryg Bevægeapparat: nakke Hudsygdomme Hjerneskade Sygdomme i nerve- og sanseorganer I alt Der er fortsat en meget stor overvægt af psykiske sager, hvor anerkendelsesprocenten er meget lav. Det bemærkes, at der i perioden er anerkendt to høreskader. Dette må sandsynligvis bero på, at de er omjournaliseret og anerkendt som arbejdsulykker, da pædagoger generelt ikke har mulighed for at opfylde kravene for anerkendelse af høreskader efter erhvervssygdomsfortegnelsen. 14

16 5. Retssager mod arbejdsgivere I de erstatningssager hvor den konkrete sagsbehandler i BUPL har rejst krav mod arbejdsgiver, men fået afvist kravet på et tvivlsomt juridisk grundlag, kontakter den pågældende sagsbehandler BUPL's samarbejdspartner Elmer & Partnere med henblik på en vurdering af det juridiske grundlag for en stævning og efterfølgende retssag. Såfremt Elmer & Partnere finder, at det juridiske grundlag er til stede, BUPL vurderer at sagen kan vindes, og der kan sikres bevilling i BUPL - så forfølger BUPL's samarbejdspartner Elmer & Partnere sagen i retten. Civile sager mod arbejdsgiver Krav rejst mod forsikringsselskab Erstatning opnået Erstatning afvist Resultat af advokatinddragelse Erstatning opnåt uden retssag Erstatning opnået via retssag Erstatning afvist via retssag Krav rejst mod forsikringsselskab Erstatning opnået i alt Erstatning afvist i alt Der ses en meget høj succesrate i forhold til opnåelse af erstatning via Erstatningsansvarslovens regler. Der skal hertil bemærkes, at ikke alle sager efter Erstatningsansvarsloven sendes til advokat. De enkelte sasgsbehandlere i arbejdsskadeteamet visiterer de sager, som er egnet til retsforfølgelse, til advokaten. Såfremt der havde været en lav succesrate i sagerne, ville det således være udtryk for, at stramme op på visiteringen af sager, som sendes til advokat. Kategorien "Erstatning opnået uden retssag" er ny, og der forventes registreringer heraf fra 2010 og frem. Den nye registrering har, som nævnt på side 7, til formål at sikre et mere præcist billede af omfanget samt udbytte heraf. 15

17 5.1. Retssager mod Ankestyrelsen I de meget få arbejdsskadesager hvor den konkrete sagsbehandler i BUPL vurderer, at Ankestyrelsen har foretaget afgørelse til ugunst for medlemmet på et tvivlsomt juridisk grundlag, kontakter den pågældende sagsbehandler Ankestyrelsen herom. Såfremt Ankestyrelsen fastholder afgørelsen kontakter sagsbehandleren BUPL's samarbejdspartner Elmer & Partnere. Såfremt Elmer & Partnere finder, at det juridiske grundlag er til stede, BUPL vurderer at sagen kan vindes, og der kan sikres bevilling i BUPL - så forfølger BUPL's samarbejdspartner Elmer & Partnere sagen i retten. Civilt krav mod Ankestyrelsen Krav mod Ankestyrelsen: Erstatning opnået uden advokat Erstatning via advokat uden retssag Erstatning via advokat og retssag Erstatning afvist via retssag Der er afsluttet meget få sagen mod Ankestyrelsen i perioden Baseret på arbejdsskadestatistikken har der kun været ført 3 sager, hvoraf den ene er vundet og de to andre sager er tabt. Disse tal er dog ikke retvisende for omfanget af retssager ført af advokat, idet der i de sidste år er sket en stigning i disse sager. Mange af disse nye retssager forventes afsluttet i 2010 og Kategorien "Erstatning via advokat uden retssag" er ny, og der forventes registreringer heraf fra 2010 og frem. Denne kategori har til formål at registrere de sager, hvor advokaten er inddraget - men hvor Ankestyrelsen træffer ny afgørelse uden sagen behøver at komme for retten. I sådanne tilfælde vil der være tale om forvaltningsretlige genoptagelser. Det forventes, som nævnt flere steder tidligere, at den nye registrering vil sikre et mere præcist billede af omfang og udbytte af advokatbistanden. 16

18 6. Erstatninger fordelt på sagstype Erstatning 2004 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 64,4% 80,0 % 66,0 % Erstatning 2005 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 74,1 % 57,1 % 72,8 % Erstatning 2006 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 76,1 % 60,0 % 75,3 % Erstatning 2007 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 77,4 % 87,5 % 78,2 % Erstatning 2008 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 70,6 % 100,0 % 72,2 % Erstatning 2009 Ulykker Lidelser I alt Mén-erstatning Erhvervsevnetab (EET) Både EET og mén-erstatning Sager med erstatning i alt Anerkendte sager i alt %-del af anerkendte sager hvor der gives erstatning 63,2 % 71,4 % 63,6 % 17

19 Det bemærkes til tabel 6, at der enkelte sager, hvor der er registreret erhvervsevnetab, men ikke erstatning for méngrad. Dette skyldes, at vi kun regisrerer den erstatning, som påløber efter BUPL har overtaget sagen. Disse sager er således sager, hvor der er givet erstatning for méngrad forud for BUPL's inddragelse i sagen, og hvor der efter BUPL's inddragelse gives erstatning for erhvervsevnetab. Som nævnt under gennemgang af arbejdsskadestatistikkens nøgletal, er det mest bemærkelsesværdige ved tabel 6, at andelen af arbejdsulykker, hvor der gives erstatning, er faldende. Dette skyldes, som tidligere nævnt, sandsynligvis at medlemmerne og BUPL som organisation er blevet bedre til at sikre anmeldelse. I forhold til erhvervssygdomssagerne er antallet af anerkendelser så lavt, at tallene ikke har statistisk signifikans, hvilket også ses ved de meget store udsving i tallene Erstatningsoversigt Størrelse på ménerstatninger i % % % % % % % eller mere I alt Der er ikke bemærkninger hertil. Størrelse på erhvervsevnetabserstatninger i % % % % % I alt Der er ingen bemærkninger til erstatningsoversigten. 18

20 7. Arbejdsulykker fordelt på fagforening Antal ulykker fordelt på fagforeninger : Sydjylland : Nordsjælland : Sydøst : Fyn : Østjylland : Midtsjælland : Nordjylland* : Århus Kommune : Midtjylland : Storkøbenhavn : Hovedstaden : Bornholm * Centralisering ift. Nordjylland forventes udfaset ved udgangen af Afdeling 10 indberetter fortsat data ved sagsafslutning, og disse indgår i arbejdsskadestatistikken. Der er ikke foretaget relativitetsberegninger i forhold til medlemsfordeling (antal sager i forhold til antal medlemmer), da der skønnes at være for stor usikkerhed forbundet hermed. Usikkerheden skyldes de gennemførte sammenlægninger i perioden. Såfremt der måtte foreligge ønske om relativitetsberegninger i forhold til medlemsfordeling, vil disse kunne foreligge omkring , hvor der kan antages at foreligge en 5- årig periode, hvor den enkelte afdelings område har ligget fast i hele perioden Arbejdsmarkedstilknytning Konsekvens for arbejdsmarkedstilknytning: Ulykker Ingen konsekvenser Uafklaret Fleksjob Førtidspension Varig uarbejdsdygtighed Revalideret Omplaceret Der er betragtelige usikkerheder forbundet med registrering af disse data. Primært skyldes usikkerheden, at forbundskontoret "slipper" medlemmer, når arbejdsskadesagen er slut, og den kommunale afklaring foreligger i flere tilfælde, når vi har "sluppet" medlemmet. Problematikken går igen i de sager, som efter medlemmets ønske afsluttes i forbundet inden Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse. Problematikken er dog mest udtalt i erhvervssygdomssagerne, da vi som oftest hører fra medlemmerne i ulykkessagerne, hvis deres forhold ændres. 19

21 Det bemærkes dog, at der ved sagens afslutning var 160 medlemmer, som var kommunalt uafklaret ved sagens afslutning. Der vil fra 2010 og frem ske en ændret registering af arbejdsmarkedstilknytning for at opnå en bedre viden herom Følger Ulykker fordelt på følger Ryg/lænd Knæ Skulder Psykisk lidelse Nakke Hoved Ankel/fod Arm Hånd/fingre Hofte Bækken Knoglebrud Tandskade Smitte, infektion o. lign Bevægeapparat i øvrigt Øjenskade Haleben Høreskade Stik-/sårskade Andet Tallet af følger overstiger sagsantallet, da enkelt sager har flere følger. Der er ikke medtaget følger hvor udfaldet på følgetypen er mindre end 3 over den 6-årige periode. Gener i ryg/lænd er suverænt den mest hyppige følge af en arbejdskade. Herefter følger to grupperinger af større hyppighed. Gruppering udfald: Knægener (93). Skuldergener (92). Psykiske gener (87). Gruppering udfald: Nakkegener (79). Hovedgener (62). Ankel/fodgener (53) Armgener (45). Hånd/fingregener (41). 20

22 7.3. Årsag Årsag til ulykker Fald mm generelt Skade ifm. aktiviteter Pludselig belastning ved tungt løft Vold fra børn/unge (fysisk) Udsat for trusler/chikane Fald pga. glat føre Børn med særlige vanskeligheder Trafikulykke Barn springer op Chok efter voldsom begivenhed Barn hænger/trækker i arm Griber barn Vold fra andre (fysisk) Barn trækker stol væk Uretmæssige beskyldninger Ikke-pædagogisk arbejde Smitte fra børn, kollegaer etc Skade ved brug af hjælpemiddel Trusler/chikane fra børn/unge Borrelia, hvepsestik o. lign Fastholdelse af barn Ramt af bold, legetøj o. lign Griber ud - uden at få kontakt Barn hænger/trækker i hals/nakke Trusler/chikane fra andre Anden årsag Det bemærkes, at der trods forsøg på at nedbringe tallet af Anden årsag er 75 udfald i denne kategori. Dette er søgt begrænset fremadrettet ved at indføre yderligere kategorier til kategorien Årsag. Der har især været fokus på, at få udspecificeret kategorierne Vold og Trusler/chikane. Det fremgår af tallene, at Faldskader (194) og skader i forbindelse med aktiviteter (185) er hyppigste årsager til arbejdsskader. Sammenholder man kategorien "Fald mm." med kategorien Fald pga. glat føre bliver antallet af faldskader på 224. Herudover bemærkes det, at der er højt antal Løfteskader (81). 21

23 Ser man nærmere på interaktionen med børnene, er denne ofte årsag til arbejdsskader: Vold fra børn/unge (64). Børn med særlige vanskeligheder (25). Barn springer op (16). Barn hænger/trækker i arm (11). Griber barn (7). Barn trækker stol væk (6). Trusler/chikane fra børn/unge (3). Fastholdelse af barn (3). Ramt af bold, legetøj o. lign. (2). Barn trækker i hals/nakke (2). Udspecificering af fysisk vold: Vold fra børn/unge (64). Vold fra andre (7). Udspecificering af trusler/chikane: Udsat for trusler/chikane (32). Uretmæssige beskyldninger (5). Trusler/chikane fra børn/unge (3) Lokalitet Lokalitet for ulykker I alt I institutionen På legepladsen Udflugter På boldbane/idrætsanlæg Transport Svømning/badning Koloni/rejser Kursus Køkken Kælkebakke, ridebane, skøjtebane m.m På institutionens matrikel (udenfor) Ikke oplyst Der er ikke bemærkninger til tallene - ud over at det må antages at mange af de faldulykker, der tidligere er registreret som I institutionen, fremover vil blive registreret som På institutionens matrikel (udenfor), og at der således opnås et mere retvisende billede. 22

24 7.5. Aldersgrupper Ulykker fordelt på aldersgrupper Gennemsnit < 30-årige ,6 30 til 39 år ,9 40 til 49 år ,1 50 til 59 år ,7 60 år og derover ,7 Arbejdsulykker fordelt på aldersgrupper i forhold til den relative medlemsfordeling: Gennemsnit Medlemsprocent Afvigelse Relativ afvigelse < 30-årige 5,6 11-5,4 96,4 30 til 39 år 23,9 30,2-6,3 26,3 40 til 49 år 37,1 32,9 4,2 11,3 50 til 59 år 30,7 24,2 6,5 21,2 60 år og derover 2,7 1,6 1,1 40,7 En negativ afvigelse udtrykker at der kommer relativt færre til skade - set i forhold til den generelle medlemsfordeling. Fokus bør således være de "positive" afvigelser, og denne ses for aldersgrupperne 40 til 49 år, 50 til 59 år samt 60 år og derover. Heraf kan kun afvigelsen i aldersgruppen 60 år og derover siges at være markant. Da denne aldersgruppe kun består af 21 tilfælde, må den statistiske signifikans siges at være relativ begrænset. Således ikke muligt at konkludere nogen særlige afvigelser i forhold til alder på nuværende tidspunkt, men aldersgruppen 60 år og derover bør være et fokuspunkt i de kommende års arbejdsskadestatistik, således det kan afklares om der er tale om en generel afvigelse Stillingstype & institutionstype Der er anvendt medlemstal for Når der foreligger statistik for en 10-årig periode (dvs. om 4 år), bør medlemstallene udspecificeres til det enkelte år. Ulykker fordelt på stillingstype Gennemsnit Medlems % Ikke leder ,8 90 Leder ,2 10 Der ses en ganske betragtelig afvigelse i den relative fordeling forhold til lederne. Dette kan skyldes, at ledere har en relativt større risiko for at blive udsat for en arbejdsskade, men det kan også betyde, at ledere er mere opmærksomme på at anmelde arbejdsskader. Et oplagt fokuspunkt i arbejdsskadestatistikken fremadrettet. 23

25 Ulykker fordelt på ikke-ledere og institutionstype Børnehave SFO/Fritidshjem Integreret institution Særlige institutioner Vuggestue Øvrige Skole Klub Ulykker fordelt på ledere og institutionstype Børnehave SFO/Fritidshjem Integreret institution Vuggestue Klub Skole Øvrige Særlige institutioner Ulykker i alt fordelt på institutionstype og % af medlemmer Ikke-ledere Ledere I alt Skadesandel Medlemsandel Børnehave SFO/Fritidshjem Integreret institution Vuggestue ,5 6,5 Øvrige ,5 Klub Skole ,5 2,5 Særlige institutioner ,5* * Estimeret til 2,5 % da der ikke foreligger tal herfor. Skoler og særlige institutioner skiller sig markant negativt ud. Tallene for særlige institutioner er dog forbundet med stor usikkerhed. Herudover ses der et meget betragteligt overlap imellem skadesandel og medlemsandel - dog med Integrerede institutioner, som en positiv afvigelse. 24

26 8. Erhvervssygdomme fordelt på fagforeninger Antal lidelser fordelt på fagforeninger : Århus Kommune : Midtsjælland : Sydøst : Sydjylland : Fyn : Nordsjælland : Østjylland : Hovedstaden : Midtjylland : Storkøbenhavn : Nordjylland : Bornholm Der er ikke foretaget relativitetsberegninger i forhold til medlemsfordeling (antal sager i forhold til antal medlemmer), da der skønnes at være for stor usikkerhed forbundet hermed. Usikkerheden skyldes de gennemførte sammenlægninger i perioden. Såfremt der måtte foreligge ønske om relativitetsberegninger i forhold til medlemsfordeling, vil disse kunne foreligge omkring , hvor der kan antages at foreligge en 5- årig periode, hvor den enkelte afdelings område har ligget fast i hele perioden Arbejdsmarkedstilknytning Konsekvens for arbejdsmarkedstilknytning: Lidelser Uafklaret Ingen konsekvenser Omplaceret Førtidspension Revalideret Varig uarbejdsdygtighed Fleksjob Ukendt Der er betragtelige usikkerheder forbundet med registrering af disse data. Primært skyldes usikkerheden, at forbundskontoret "slipper" medlemmer, når arbejdsskadesagen er slut, og den kommunale afklaring foreligger i flere tilfælde, når vi har "sluppet" medlemmet. 25

27 Problematikken går igen i de sager, som efter medlemmets ønske afsluttes i forbundet inden Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse. Problematikken er, som tidligere nævnt, udtalt i erhvervssygdomssagerne. Dette skyldes, at langt den overvejende del af disse sager afvises af Arbejdsskadestyrelsen, og derfor hører vi sjældent fra disse medlemmer, hvis deres forhold ændres (fremgår af skema 8.1 at der var 435 tilfælde i perioden, hvor medlemmet var kommunalt uafklaret ved sagens afslutning). Der sker en ændret registrering af arbejdsmarkedstilknytning for at opnå mere viden herom Følger Lidelser fordelt på følger Psykisk lidelse Hørelidelse, herunder tinnitus Skulder Ryg Luftvejssygdomme ekskl. allergiske Nakke Tennisalbue/Golfalbue Allergiske lidelser ekskl. huds Hudsygdomme Infektionssygdomme Sygdomme i nerve- og sanseorganer Seneskedehindebetændelse Arm (uspecifik) Knæ Karpaltunnelsyndrom Tallet af følger overstiger sagsantallet, da enkelt sager har flere følger. Der er ikke medtaget følger hvor udfaldet på følgetypen er mindre end 3 over den 6-årige periode. Psykiske lidelser er suverænt den mest hyppige fremkomne arbejdsbetingede lidelse med 548 lidelser. Herefter følger to grupperinger af større hyppighed. Gruppering udfald: Hørelidelse, herunder tinnitus (74). Skulder (32). Ryg (31). Luftvejssygdomme ekskl. allergiske (27). Gruppering udfald: Nakke (16). Tennisalbue/Golfalbue (14). Allergiske lidelser ekskl. huds. (11) Hudsygdomme (10) 26

28 8.3. Årsag Årsag til lidelser Stress Chikane/mobning fra kollegaer og foresatte Gentagne løft m.m Støj Indeklimaforhold Uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer Trusler/chikane fra børn/unge Manglende støtte/opbakning fra ledelse Uretmæssige beskyldninger Samarbejdsproblemer (ikke specificeret) Samarbejdsproblemer med ledelse Trusler/chikane fra andre Dårligt psykisk arbejdsmiljø (ikke specificeret) Omstrukturering/omlægning/sammenlægning Børnepasning/alm. pædagogisk arbejde Vold fra børn/unge Kemisk påvirkning Smitte Dårlig ledelse (uspecificeret) Vådt arbejde Overværer barns tilskadekomst Samarbejdsproblemer med kollegaer Samarbejdsproblemer med forvaltningen Barn med særlige behov (korrekt placeret) Krydspres mellem kollegaer og ledelse som TR Samarbejdsproblemer med forældre Der er ses fortsat problemer omkring Løftearbejde (77), Støj (76), og Indeklimaforhold (43), men de altoverskyggende problemer er psykisk betingede. Som tidligere beskrevet er der behov for en yderligere specificering af årsagskategorierne for at få en bedre viden omkring baggrunden for de psykiske problemer på arbejdspladsen. Fra 2010 og frem tilføjes følgende kategorier: Barn med særlige behov (fejlplaceret). Manglende indflydelse. Manglende støtte/opbakning fra kollegaer. Chikane/mobning fra ledelse. Chikane/mobning fra kollegaer. Dette vil føre til en større viden omkring baggrunden for de psykiske problemer. Indtil denne nye viden foreligger i 2011, kan det konstateres at Stress (276) og Chikane/mobning fra kollegaer og foresatte (128) er de primære årsager til de psykiske erhvervslidelser. 27

29 8.4. Aldersgrupper Lidelser fordelt på aldersgrupper Gennemsnit < 30-årige til 39 år ,9 40 til 49 år ,8 50 til 59 år ,3 60 år og derover Gennemsnit Medlemsprocent Afvigelse Relativ afvigelse < 30-årige til 39 år 18,9 30,2-11, til 49 år 34,8 32,9 1, til 59 år 40,3 24,2 16, år og derover 3 1,6 1,4 47 Der ses en meget betragtelig negativ afvigelse i aldersgruppen mindre end 30 år. Relativt set er arbejdsbetingede lidelser knap så sandsynlig i denne aldersgruppe. Dette har god sammenhæng med det forhold, at arbejdsbetingede lidelser typisk opbygges over en årrække. Der skal dog tales forbehold, idet tallene baserer sig på i alt 24 pædagoger over en 6-årig periode, og dermed er tallene forbundet med en betragtelig usikkerhed. Der ses noget af den samme tendens i aldersgruppen år, selvom sammenhængen ikke er helt så kraftig. Der ses en meget høj grad af overlap i aldersgruppen år. For aldersgrupperne og 60 eller derover er der en væsentlig overrepræsentation, og der kan muligvis være anledning til at se nærmere på disse to aldersgrupper Stillingstype & institutionstype Der er anvendt medlemstal for Når der foreligger statistik for en 10-årig periode (dvs. om 4 år), bør medlemstallene udspecificeres til det enkelte år. Lidelser fordelt på stillingstype I alt Skadesandel Medlems % Ikke leder Leder Tallet for ledere inkluderer ikke souschefer. Tallene indikerer, at man som leder er mindst lige så udsat for arbejdsskader som almindelige pædagoger og souschefer. 28

30 Lidelser fordelt på ikke-ledere og institutionstype Børnehave SFO/Fritidshjem Integreret institution Vuggestue Særlige institutioner Skole Øvrige Klub Lidelser fordelt på ledere og institutionstype Børnehave SFO/Fritidshjem Integreret institution Vuggestue Øvrige Klub Skole Særlige institutioner Lidelser i alt fordelt på institutionstype og % af medlemmer Ikke-ledere Ledere I alt Skadesandel Medlemsandel Børnehave ,5 27 SFO/Fritidshjem ,9 23 Integreret institution ,5 25 Vuggestue ,1 6,5 Øvrige ,4 5,5 Klub ,4 8 Skole ,2 2,5 Særlige institutioner ,5* * Estimeret til 2,5 % da der ikke foreligger tal herfor. Der foreligger stor usikkerhed forbundet med tallene for særlige institutioner, da disse tal er estimater. Der vil som bekendt aldrig være fuldstændig overlap imellem skadesandel og medlemsandel, og spørgsmålet er derfor om afvigelserne er statistisk signifikante. For at der kan være tale om statistisk signifikans skal der således være tale om afvigelser af en vis størrelse. Generelt set kan der siges, at være en tendens til, at arbejde med mindre børn er mere skadesfremkaldende end arbejde med større børn, idet skadesandel og medlemsandel for børnehaver og vuggestuer afviger væsentligt fra institutioner med større børn (SFO/Fritidshjem og klub). 29

31 9. Psykiske skader Psykiske skader Ulykker Lidelser I alt Stigningen i antallet af ulykker svarer stort set til den generelle stigning i antallet af behandlede sager. Det kunne tyde på, at antallet lidelser har stabiliseret sig omkring afsluttede sager årligt. Når der tages højde for, at mange sager ikke anmeldes grundet manglende viden om anmeldelse, manglende overskud til anmeldelse, samt udsigten til sandsynlig afvisning - så er der klar indikation på at BUPL's fokus på det psykiske arbejdsmiljø er relevant og berettiget Diagnoser Diagnose v/ulykker Antal sager med diagnosen Ukendt* 26 PTSD 17 Akut belastningsreaktion 14 Depression 10 Angst 8 Akut stressreaktion 6 Psykisk belastning 5 Chok 4 *Diagnose ukendt, herunder diagnosen der optræder mindre end 3 gange i løbet af de 6 år. Diagnose v/lidelser Antal sager med diagnosen Stress 132 Belastningsreaktion 126 Depression 113 Ukendt* 110 Psykisk belastning (uspecificeret) 53 Angst 29 PTSD 23 Akut belastningsreaktion 21 Udbrændthed 17 Tilpasningsreaktion 8 Personlighedsforandring 3 *Diagnose ukendt, herunder diagnosen der optræder mindre end 3 gange i løbet af de 6 år. 30

32 9.2. Sagsudfald Anerkendelse og afvisning af psykiske skader (ulykker) Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Stigningen i afvisninger af psykiske skader efter arbejdsulykker er relativt set ikke markant, når der tages højde for den generelle sagsstigning. Dog er stingningen et relevant fokuspunkt i de kommende års statistik, da der kan blive tale om en negativ udvikling. Anerkendelse og afvisning af psykiske skader (lidelser) Afsluttet uden afgørelse Anerkendt Afvist Som tidligere beskrevet er kravene til anerkendelse af arbejdsbetingede psykiske lidelser meget høje, og som følge heraf er anerkendelsesandelen meget lav Arbejdsmarkedstilknytning Konsekvens for arbejdsmarkedstilknytning: Psykiske skader (ulykker) Ingen konsekvenser Uafklaret Varig uarbejdsdygtighed Omplaceret Førtidspension Revalidering Ukendt Fleksjob Som tidligere beskrevet er der store usikkerhed forbundet med denne registrering, og der vil derfor ikke blive knyttet bemærkninger til tallene - udover at de reelle tal må antages at være væsentlig større. Konsekvens for arbejdsmarkedstilknytning: Psykiske skader (lidelser) Uafklaret Ingen konsekvenser Omplaceret Førtidspension Ukendt Revalideret Varig uarbejdsdygtighed Fleksjob Som tidligere beskrevet er der stor usikkerhed forbundet med denne registrering, og der vil derfor ikke blive knyttet bemærkninger til tallene - udover at de reelle tal må antages at være væsentlig større. 31

33 9.4. Årsag Årsag til psykiske skader (ulykker) Vold fra børn/unge (fysisk) Udsat for trusler/chikane Børn med særlige vanskeligheder Chok efter voldsom begivenhed Vold fra andre (fysisk) Uretmæssige beskyldninger Trusler om vold fra børn/unge Utilsigtet vold fra børn/unge Der ses en ny skadestype Uretmæssige beskyldninger, som er i stigning. Denne kategori dækker over anklager om pædofili, som har store konsekenser for det enkelte medlem. Dermed også et væsentligt fokuspunkt i de kommende års statistik. Årsag til psykiske skader (lidelser) Stress Chikane/mobning fra kollegaer og foresatte Uoverensstemmelse mellem krav og ressourcer Trusler/chikane fra børn/unge Manglende støtte/opbakning fra ledelse Uretmæssige beskyldninger Samarbejdsproblemer (ikke specificeret) Samarbejdsproblemer med ledelse Trusler/chikane fra andre Dårligt psykisk arbejdsmiljø (ikke specificeret) Omstrukturering/omlægning/sammenlægning Vold fra børn/unge Dårlig ledelse (uspecificeret) Overværer barns tilskadekomst Samarbejdsproblemer med kollegaer Samarbejdsproblemer med forvaltningen Barn med særlige behov (korrekt placeret) Krydspres mellem kollegaer og ledelse som TR Samarbejdsproblemer med forældre Barn med særlige behov (fejlplaceret) Manglende indflydelse Manglende støtte/opbakning fra kollegaer Det fremgår, at der er mange nye kategorier, hvoraf flere af disse har få eller ingen registreringer. Det er vurderingen, at disse kategorier over de kommende år vil få flere registreringer, og at vi således via disse nye kategorier kan skabe end mere specifik viden om årsagerne til arbejdsbetingede psykiske lidelser. 32