Birthe Hansen studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Lone Sigurdson

Transkript

1 studienr Hold 7B6 PiO Pædagoguddannelsen i Odense Vejleder: Lone Sigurdson Afleveres den 26. Februar 2009 kl. 11 Antal tegn incl. mellemrum:

2 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Afgrænsning side 3 Metode side 3 Dokumentationsdelen 1. Forskning på området side 4 2. Svendborg Kommunes sammenhængende børn og unge politik side 7 3. Interview med daglig leder i børnehave side 7 4. Vejledning i praktik side 9 Samarbejdspartnere side 9 Tavshedspligten side 10 Konklusion side 11 Litteraturliste side 12 Side 2 af 13

3 Underretning - Socialt udsatte børn og unge Som pædagog vil man støde på socialt udsatte børn og unge i de fleste institutioner. Fra min erfaring som pædagogmedhjælper gennem 10 år, har jeg erfaret visse barierre blandt pædagogisk personale for at underrette om socialt udsatte børn. Jeg ønsker at styrke min viden på området og har derfor valgt at min rapport skal behandle emnet underretninger vedr. udsatte børn og unge - hvad skal man gøre? Afgrænsning Rapporten skal afgrænses til at omhandle socialt udsatte børn i børnehave og SFO. Min definition på socialt udsatte børn følger definitionen i rapporten fra SFI Det nationale forskningsinstitut Socialt udsatte børn. Definitionen på socialt udsatte børn findes i dokumentationsdelen. Med rapporten ønsker jeg at få svar på flg. Spørgsmål. Hvordan får man øje på socialt udsatte børn og unge? - Definition af socialt udsatte børn og unge - Tegn på at et barn er socialt udsat Hvad gør jeg, når jeg har opdaget et socialt udsat barn? - Underretning - Tværfaglige grupper - Tavshedspligten Hvilke tværprofessionelle faggrupper skal jeg (pædagogen) samarbejde med? Hvad er deres kompetencer? - PPR - psykolog - Socialrådgiver - Specialpædagog (støttepædagog) Der kan sagtens være mange flere tværfaglige samarbejdspartnere, men jeg afgrænser det til disse tre i min opgave Side 3 af 13

4 Metode Den kvantitative viden har jeg hentet fra: SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD, Rapport om Socialt udsatte børn. Mange undersøgelser ligger til grund for rapporten og anses derfor for valid Den kvalitative viden har jeg hentet via interviews som følger: Interview med daglig leder Anita Assendrup, Jægermarkens Børnehave, Svendborg Kommune Samtale/undervisning i min praktikperiode med institutionsleder Lissi Lykke, Krudtuglen, SFO ved Sct. Michaelskolen i Oure, Svendborg Kommune Flyverpædagog Dorte Laursen, institutionsområder Nordkaperen og Vesterlunden, Svendborg Selvfølgelig er der en usikkerhed i validiteten af et interview. Da jeg kender arbejdsgangen fra en del institutioner i Svendborg, regner jeg interviewet for valid information, da det svare helt overens med andre institutioner i Svendborg. Desuden har jeg anvendt Serviceloven og bogen Underretning og tavshedspligt En vejledning for lærer og pædagoger. Svendborg Kommunes sammenhængende børn og unge politik Dokumentationsdelen 1. Forskning om socialt udsatte børn 2. Svendborg Kommunes Børn og Ungepolitik 3. Interview med Anita Assendrup, Jægermarkend Børnehave, Svendborg Og Dorte Laursen, flyverpædagog 4. Vejledningssamtale med Lissi Lykke, Leder af Krudtuglen, SFO ved Sct. Michael Skolen, Oure, Svendborg Kommune. 1. Forskning om socialt udsatte børn Når man vil finde de socialt udsatte børn i institutionerne, kræver det noget viden om social udsathed. Der findes ikke nogen facitliste på hvad social udsathed er. Men ud fra forskningen kan man sige følgende: Side 4 af 13

5 social udsathed opstår, når risikofaktorer i bestemte kombinationer optræder over længere tid. (citat fra rapport Socialt udsatte børn) 1 Eksempler på tegn/risikofaktorer på social udsathed hos børn. 2 Tegn ved forældre Misbrug møder gentagne gange påvirket frem i institutionen Ekstrem selvoptagethed fokus på sig selv frem for på barnet Psykisk belastning sygdom, arbejdsløshed Fysisk belastning moderen udsat for vold Følelsesmæssig uformåenhed systematisk adfærd, hvor barnet afvises/ignoreres, trues, beskrives krænkende, ikke trøstes Uforudsigelighed barnet hentes ofte ikke fra institutionen, hentes af mange forskellige voksne Isolation barnet holdes hjemme fra institution i længere perioder, hindres i samvær med andre børn uden for institutionstiden Tegn ved samspil med andre Antisocial adfærd aggressiv, destruktiv Ukritisk kontaktsøgende Isolation trækker sig fra børnefællesskabet, leger kun med meget yngre børn Uformåenhed kan ikke følge/være med Tegn ved vækst og påklædning (forsømmelse) Ikke alderssvarende vækst vægt og højde uden at der er organisk årsag Hyppigt ikke årstidssvarende beklædning Forsømt hygiejne snavset, uvasket, lugter, usoigneret Forsømt kost barnet er ekstremt sultent 1 SFI, Socialt udsatte børn s SFI, socialt udsatte børn s. 22 Side 5 af 13

6 Tegn på mishandling Uforklarlige blå mærker Uforklarlige brandsår Kropsmærker efter afstraffelse bid, rivemærker, røde plamager Rapport Det tværprofessionelle element Tegn ved barnets psykiske tilstand Usædvanligt frygtsomt, forstemt, forskræmt Indelukket Udsædvanligt nedtrykt, apatisk, bedrøvet Forskningen siger at risikoen for socialt udsathed stiger i kombination med antallet af belastninger og over hvor lang tid belastningerne foregår. Altså: Det er samspillet mellem flere risikofaktorer, der udgør den potentielt største belastning. Belastninger over lang tid er et væsentligt problem. Social isolation fra børnefællesskabet er et relativt sikkert tegn på problemer. (Citat: Socialt udsatte børn) 3 Hvordan er proceduren så, når man har opdaget at et barn er socialt udsat og man mener at barnet har brug for en særlig indsats? Servicelovens kapitel 11 omhandler særlig støtte til børn og unge. 46 i serviceloven siger at det er meningen at man så hurtigt som muligt skal yde støtte til barnet/den unge så evt. problemer kan afhjælpes i familien/nærmiljøet. Således give barnet/den unge gode opvækstvilkår på lige fod med jævnaldrene i serviceloven siger at Kommunerne skal oprette tværfaglige grupper for at kunne tilbyde en tidlig og sammenhængende indsats. 5 3 SFI, Socialt udsatte børn s Serviceloven 46 5 Serviceloven 49 Side 6 af 13

7 2. Svendborg Kommunes sammenhængende børn og unge politik Rapport Det tværprofessionelle element Så hopper jeg videre og ser på Svendborg Kommunes sammenhængende børn og ungepolitik. Her følger Svendborg Kommune Servicelovens paragraffer som bl.a. betyder at alle institutioner i Kommunen har tilknyttet en Tværfaglig gruppe. I denne gruppe kan institutionen/pædagogen tage et barn op, hvis udvikling man er bekymret for. Det kan gøres anonymt eller navngivet. Ved navngivet barn skal forældre være indforstået med drøftelsen. Ved en decideret underretning benyttes et skema med vejledning, for at sikre sagsbehandleren de rette oplysninger, for videre behandling af sagen. 6 Modtager Kommunen en skriftlig underretning har de pligt til at sende en bekræftelse på at have modtaget underretningen senest 6 hverdage efter modtagelsen. Jfr. 155 i Serviceloven. For at få en mere konkret udgave af disse paragraffer og hvordan arbejdsgangen er, har jeg valgt at lave et interview med en leder af en børnehave. 3. Interview med Anita Assendrup, daglig leder i Jægermarkens Børnehave, Svendborg Anita Assendrup, daglig leder, kan fortælle at hvis man har et barn i institutionen man er bekymret for, er der flere muligheder. a. Når man skal lave en underretning foregår det efter en helt fast procedure. Underretningen sker skriftligt på et skema fra Kommunen. Skemaet skal sikre at man får alle vigtige oplysninger med. Underretningen sendes til Kommunen. Kommunen skal sende en skriftlig bekræftelse på at have modtaget underretningen. b. Hvis man har et barn der vækker bekymring, men man er lidt usikker på hvad man kan gøre, så kan man tage barnet op på et tværfagligt møde. En gang om måneden mødes man i institutionen til et tværfagligt møde. Her deltager institutionsleder, en pædagog, 6 Svendborg Kommunes sammenhængende børn og ungepolitik s Side 7 af 13

8 områdeleder, socialrådgiver og psykolog fra PPR. Her har man mulighed for at bringe et barn op til drøftelse. Det kan både ske ved et konkret barn eller det kan ske som en anonym sag. Hvis man vil drøfte et konkret barn, skal man have forældrenes tilladelse til det. Hvis man ønsker at drøfte en sag i det tværfaglige team udfyldes også et indstillingsskema, evt. med forældrenes samtykke. c. PPR. Pædagogisk-psykologisk rådgivning. Her har man også mulighed for at få råd og vejledning omkring et barn man er bekymret for. Ud over disse muligheder har man en ekstra mulighed i Jægermarkens Børnehave. Jægermarkens børnehave er med i et forsøgsprojekt i Svendborg. I to institutionsområder har man et forsøgprojekt kørende. Projektet hedder Det kan hurtigt blive for sent. Familiestyrelsen har bevilget 4,2 mill. kr. til projektet og det har kørt fra 2007 og er planlagt at slutte i år. Målet med projektet er en hurtigere og mere målrettet indsats for socialt udsatte børn. Målet er at kunne tilbyde barnet kvalificeret pædagogisk indsats her og nu. Et barn der bliver indstillet til denne ekstra indsats skal maks. vente 14 dage på handling. Institutionen vil få tildelt en ekstra pædagog flyverpædagog. 4 flyverpædagoger og 2 pædagoger fra hvert børnehus har fået 6 ugers diplomuddannelse i projektet. Man har arbejdet ud fra en inkluderende tanke, hvor barnet bliver i de vante omgivelser. Det er en af stuepædagogerne der arbejder med barnet og flyverpædagogen går så ind og hjælper som ekstra ressource. 7 Anita fortæller også hvor vigtigt det er at samarbejde med forældrene. Rigtig mange forældre ved godt at det er galt og man oplever tit en lettelse hos forældrene, når pædagogen sætter ord på bekymringerne. Anita fortæller i øvrigt at hun også har den opfattelse, at der findes en del pædagoger som undlader at underrette om kendskab til børn og familier som har brug for støtte. Hun nævner flere ting som kan spille ind. Bl.a. frustrationen over at opleve at der ikke sker noget fra kommunens side. At meget unge pædagoger er usikre på det de ser og hvornår det er så slemt at der skal underrettes. Desuden spiller det ind at pædagogen kan være bange for at gøre mere ondt for barnet, når forældre bliver informeret om at man vil underrette om barnet/familien. Desuden kan pædagogen være bange for trusler fra forældrene. Men Anita mener ikke at pædagogerne bør være så bekymrede for 7 Projekt Det kan hurtigt blive for sent Side 8 af 13

9 forældres reaktion. Men pædagogerne skal være dygtige til at formidle deres bekymringer til forældrene. Og man kommer rigtig langt med at være sig selv, tro på det man har set og lad vær med at pakke tingene ind. Sig det som det er. 4. Vejledning i praktikken I min praktikperiode har jeg i forbindelse med mine læringsmål søgt oplysninger omkring det tværfaglige samarbejde i institutionen. Her har Lissi Lykke, leder i Krudtuglen, SFO ved Sct. Michael skolen, vejledt mig om fremgangsmåden når man er bekymret for et barn. Her er ligeledes, som i Jægermarken, mulighed for at drøfte barnet på et møde i den tværfaglige gruppe. Her består gruppen af leder, evt. pædagog, socialrådgiver, psykolog, skoleleder og evt. lærer. Her mødes man også en gang om måneden. Proceduren er nøjagtig som i Jægermarkens Børnehave. Tværfaglige samarbejdspartnere I det tværfaglige team kan man f.eks. sidde sammen med flg. andre fagprofessioner: Psykolog Socialrådgiver Specialpædagog (støttepædagog) Og hvad er det så jeg kan forvente af de andre fagprofessioner som jeg evt. skal samarbejde med? Altså hvilken nytte kan jeg drage af dem? Jeg har her valgt tre professioner ud. Socialrådgiveren, psykologen og specialpædagogen. Jeg har den 24. februar 2009 haft telefonisk kontakt med PPR, Svendborg. Her talte jeg med Karin Rasmussen som er specialpædagog ved PPR. Jeg fik her uddybet lidt omkring de faggrupper man kan arbejde tværfagligt sammen med. Når man i institutionen har indsendt en indstilling til PPR, vurderer PPR om der skal ses nærmere på sagen. Ofte kommer en specialpædagog i første omgang ud i institutionen og observere barnet. Specialpædagogen kan så vurdere om der er behov for at flere fagpersoner skal involveres. Det kan f.eks. være psykologen eller at sagen skal til en socialrådgiver. Side 9 af 13

10 Socialrådgiveren: Socialrådgiverens arbejde er primært rådgivning og vejledning til personer med sociale problemer, her børn og unge. Sociale problemer dækker over en lang række forskellige problematikker, f.eks. problemer med børn, unge og familier, sygdom, økonomiske problemer osv. osv. Ofte er det socialrådgiveren der er tovholder i tværfaglige sager omkring børn, hvor flere professioner er inde i billedet. Når det f.eks. drejer sig om socialt udsatte børn og unge er det socialrådgiveren der skal tage beslutning om indsatsen overfor netop denne familie det drejer sig om. Når pædagogen har en viden om barnet, så skal socialrådgiveren have en bred viden om hele familien og familien i en større sammenhæng. 8 9 Psykologen: Psykologen kan gå ind og lave specifikke tests af barnet for en udvidet beskrivelse af barnets udvikling og evt. problemer. Psykologen kan vejlede pædagogerne og specialpædagogerne i at støtte barnet bedst muligt i institutionen. 10 Specialpædagog: Specialpædagogen fra PPR kommer i førte omgang ud i institutionen og observere barnet. Specialpædagogen har stor erfaring med at iagttage/observere børn. Ved tildeling af en støttepædagog til et barn, vil det ofte være en specialpædagog der kommer. Pædagogen er ofte efteruddannet i at arbejde med børn med specielle behov. Specialpædagogen kommer som oftest i institutionen og er knyttet til et eller flere børn. Specialpædagogen kan sammen med pædagogen lave handleplan for institutionens indsats for barnet. 11 Tavshedspligten: Ved det her behandlede emne om socialt udsatte er det meget vigtigt at man er bekendt med sin tavshedspligt. I den forbindelse har jeg set på Forvaltningslovens 27 og 28 som omhandler tavshedspligten. 8 Kompetenceprofil for socialrådgivere 9 Interview med specialpædagog Karin Rasmussen 10 Interview med specialpædagog Karin Rasmussen 11 Interview med specialpædagog Karin Rasmussen Side 10 af 13

11 27 er de oplysninger der betegnes som fortrolige oplysninger. 28 er de oplysninger der betegnes som rent private oplysninger. Rapport Det tværprofessionelle element Men i særlige tilfælde skal man videregive disse oplysninger: Man skal videregive oplysninger når der underrettes i henhold til 35 og 36 i serviceloven. Når sagsbehandler i kommunen anmoder herom. Når forholdene for barnet er så bekymrende at der er brug for hjælp og støtte. 12 Normalt vil sagsbehandleren indhente forældrenes samtykke inden fortrolige oplysninger indhentes. Men modsætter forældrene sig, kan der alligevel indhentes nødvendig information. Jfr. 28, stk. 2, 3. Dette hvis man vurdere at oplysningerne er så vigtige for barnets trivsel og udvikling, at man skal have oplysningerne. 13 Hvis man bryder sin tavshedspligt er man omfattet af straffelovens 152. Konklusion: Politikerne har med div. lovændringer forsøgt at øge fokus på socialt udsatte og ønsker at give større mulighed for at ændre på den sociale arv. Det er jo en rigtig fornuftig hensigt, men ude i det virkelige liv, altså i institutionerne, mærker man bare ikke forandringerne. Det tværprofessionelle arbejde går ikke helt så godt som man kunne ønske. En forklaring kan være at socialrådgivere er ved at drukne i sager om børn og unge. Fyns Stifttidende har lavet en undersøgelse blandt fynske socialrådgivere ved kommunerne. Den viser at alle socialrådgivere har alt for mange sager. Socialrådgiverforeningen anbefaler max sager pr. mand. I Svendborg sidder man med hver 60 sager. 14 Når man engang når til de nederste sager, så kan de have udviklet sig så katastrofalt, at de ender med tvangsfjernelser. 12 Underretning og tavshedspligt s Underretning og tavshedspligt s Fyns Stifttidende den 22. Januar 2009 Side 11 af 13

12 I min søgen rundt i diverse litteratur stødte jeg på undersøgelser om pædagoger der undlader at underrette om børnesager, fordi det nytter jo alligevel ikke. Når jeg læser disse ting, bliver jeg da dybt bekymret for når jeg skal ud og virke som uddannet pædagog. Kan jeg så få hjælp til de udsatte børn jeg møder i institutionerne. Men denne opgave styrker også min indre tro på at man kan nå rigtig langt, ved at arbejde på at forbedre det tværfaglige samarbejde. Man skal gå på med krum hals og ikke være bange for at vise sin egen faglighed og ikke være bange for de andres faglighed. Sammen kan vi nå langt. Den 24. Februar 2009 Side 12 af 13

13 Litteraturliste Ploug, Niels (2007): Socialt udsatte børn. Identifikation, viden og handlemuligheder i daginstitutioner. København: SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Løvgren, Gitte (2006): Underretning og tavshedspligt. En vejledning til lærere og pædagoger. Bjert: Forlaget Kassander Assendrup, Anita: Daglig leder i Jægermarkens børnehave, Svendborg. Interview i Jægermarkens Børnehave den 12. Februar 2009 Laursen, Dorte: Flyverpædagog i projekt Det kan hurtigt blive for sent. Interview i Jægermarkens Børnehave den 6. Maj 2008 Svendborg Kommunes sammenhængende børn og ungepolitik , version 6, december Rasmussen, Karin: Specialpædagog ved PPR, Svendborg. Interview pr. telefon den 24. Februar Bekendtgørelse af lov om social service (Serviceloven). Socialministeriet. Offentliggjort 5. Oktober Artikel fra Fyens Stifttidende den 22. Januar 2009, udgivet på nettet i samarbejde med Fynske Medier, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, ISSN X Adressen på nettet: fyenskemedier.dk Siden er besøgt den 24. Februar 2009 Side 13 af 13