Jordbrugsanalyse. Arbejdsrapport til Regionplan 2012

Transkript

1 Jordbrugsanalyse Arbejdsrapport til Regionplan 2012

2 Titel: Jordbrugsanalyse Arbejdsrapport til Regionplan 2012 Udgiver: Ribe Amt, Layout: Grundkort: Oplag: Ribe Amt. Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen. 300 stk. Produktion: Grafisk Service Ribe Amt. ISBN:

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Resumé Beskæftigelse og indtjening Landbrugsstrukturen De naturgivne forhold Planteproduktion Husdyrproduktion Økologisk produktion Kort over Ribe Amt med kommunegrænser- og navne Litteratur- og kildeliste

4 4

5 INDLEDNING Arbejdet med en jordbrugsanalyse for Ribe Amt har fundet sted i perioden Baggrunden for analysen har været amtsrådets ønske om at få et opdateret overblik over landbrugsforholdene i amtet til brug for Regionplan 2012 og amtets administration af lovgivning, der vedrører landbruget. Efter Fødevareministeriets bekendtgørelse om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv. (bekendtgørelse nr. 129 af 22. februar 2000) skal amtet udarbejde en analyse om jordbrugserhvervet i forbindelse med revision af regionplanen. Jordbrugsanalysen udgør sammen med regionplanretningslinierne for landbruget amtets landbrugsplanlægning, der danner udgangspunkt for varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser. Blandt andet på baggrund af jordbrugsanalysen, skal amtet gennemføre en kortlægning og udpegning af områder med særlig jordbrugsmæssig værdi. Jordbrugsanalysen udgør en del af baggrundsmaterialet for denne udpegning, mens selve udpegningen af de særlig værdifulde landbrugsområder sker i regionplanen. Amtsrådet ønskede, at udarbejdelsen af jordbrugsanalysen skulle ske med inddragelse af landbrugserhvervet. Arbejdet med jordbrugsanalysen blev derfor indledt med en drøftelse med landbrugsorganisationernes repræsentanter om analysens indhold. Amtet har løbende inviteret landbrugserhvervet til diskussion af analysens resultater. I alt blev der holdt 3 møder med landbrugsorganisationernes repræsentanter i perioden 1999 til Jordbrugsanalysen omfatter en overordnet beskrivelse af regionens landbrugsstruktur og de naturmæssige og geografiske forhold i amtet. Der er endvidere udarbejdet en opgørelse over husdyrintensiteten i amtet på baggrund af data fra det Centrale Husdyr Register (CHR). Derudover er planteproduktionen i amtet opgjort ud fra data fra det Generelle Landbrugs Register (GLR). Dataene er bearbejdet og overført til amtets geografiske informationssystem (GIS), hvilket betyder, at husdyrintensiteten og planteproduktionen kan aflæses geografisk. Jordbrugsanalysen bygger på data fra 1998, medmindre andet er angivet. Jordbrugsanalysen har karakter af en arbejdsrapport, hvor faktuelle oplysninger om landbruget i Ribe Amt er beskrevet. Resultaterne og de politiske budskaber om landbrugsplanlægningen i Ribe Amt findes i Forslag til Regionplan 2012, der blev vedtaget af amtsrådet den 20. december 2001 og fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 12. marts til den 3. juni Resultaterne fra jordbrugsanalysen har ikke givet anledning til en væsentlig anderledes udpegning af de værdifulde landbrugsområder i Forslag til Regionplan 2012 i forhold til udpegningen af de primære landbrugsområder i Regionplan

6 6

7 RESUMÉ Beskæftigelse og indtjening Beskæftigelsen inden for fødevareområdet er siden begyndelsen af 1990 erne faldet på landsplan set i forhold til den samlede beskæftigelse. Fra knap 25% af alle beskæftigede i 1992 var der i slutningen af 90 erne 20 % beskæftiget inden for fødevareområdet. Til sammenligning hermed steg den samlede beskæftigelse med 9% i samme periode. Beskæftigelsen inden for de primære erhverv, landbrug, skovbrug og gartneri faldt på landsplan fra knap 5% til godt 3,5% i perioden I Ribe Amt er der relativt flere beskæftigede i denne gruppe, men reduktionen i antallet af beskæftigede fra 1993 til 2000 var tilsvarende større. I samme periode har der været en voldsom produktivitetsforøgelse inden for landbruget. Primærlandbrugets indtjening i Ribe Amt tegner sig for ca. 7,5% af den samlede landbrugsindtjening i Danmark. I amtet findes tilsvarende 7,5% af landets dyrkningsareal og 8% af husdyrene opgjort som dyreenheder. Landbrugsstrukturen Ribe Amt dækker et areal på omkring ha. Heraf er ca ha, svarende til ca. 62% landbrugsjord. Det er en anelse over landsgennemsnittet. Der er stor forskel på landbrugsarealets størrelse i de enkelte kommuner. Det afhænger ud over kommunens areal af antallet af større byer, sommerhusområder, store naturområder og skovområder. Omkring 7% af alle landbrugsbedrifter i Danmark ligger i Ribe Amt. Det svarer til godt bedrifter. Der er færre små, men flere mellemstore landbrugsbedrifter i Ribe Amt end i landet som helhed. Bedriftsstørrelsen er med et gennemsnit på 47 ha en anelse større end landsgennemsnittet. Ribe Amt er karakteriseret ved mange kvægbrug. Således har 35% af samtlige bedrifter i amtet kvæg og får mod kun 20% på landsplan. Heraf er 2/3 kun kvæg. Der er til gengæld lidt færre svin/fjerkræ i amtet end på landsplan. Der er 5% i Ribe Amt, mens landsgennemsnittet er på 7%. Knap 40% af landbrugsbedrifterne i Ribe Amt er specialiseret i planteavlsbrug. Det er 9% under landsgennemsnittet. De naturgivne forhold De dominerende jordtyper i amtet er grov lerblandet sandjord og grovsandet jord. Disse jordtyper, der normalt anses for at være de ringeste dyrkningsjorde, udgør 75% af amtets areal. Sandede jorde har større behov for vanding end andre jordtyper, fordi sandjorden ikke holder så godt på vandet. Vandingsmulighederne i amtet er derfor af afgørende betydning for dyrkningsmulighederne. Den årlige merindtjening ved vanding på en typisk sandjordsejendom ligger på

8 kr./ha. Det er de grovsandede arealer, som er den type, der er mest udbredt i Ribe Amt, der vandes mest intensivt. Ribe Amt har den største nedbørsmængde i Danmark, hvilket betyder, at der er en betydelig grundvandsdannelse. De store nedbørsmængder og den betydelige grundvandsdannelse i amtet giver gode muligheder for vanding. I 1997 blev der i alt indvundet 119 millioner m 3 grundvand, hvoraf knap 70% blev anvendt til markvanding. Naturområderne, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, dækker 13% af amtets areal. De beskyttede naturområder består først og fremmest af eng, hede, mose og strandeng, mens områder som overdrev og søer kun dækker en lille del. Specielt for amtet er marskområderne langs Vadehavskysten. Til marsken hører de salte strandenge og de ferske engdrag bag digerne. Marskområderne inden for digerne er helt overvejende landbrugsområder, men anvendes også i stor udstrækning af fouragerende og ynglende fuglearter. Store dele af marsken er derfor udpeget som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). SFL-områderne er derudover udpeget i de lavtliggende arealer omkring vandløb og ådale, langs kyster og søer samt i grundvandsområder og naturområder. I 1998 var knap ha udpeget som SFL-områder. Det svarer til 12% af amtets areal og 20% af det dyrkede areal. Planteproduktion Planteproduktionen i amtet er opgjort ud fra hektarstøttekategorier. Kategorierne er korn, grovfoder, bælgsæd, oliefrø, brakarealer og øvrige marker. Over halvdelen af det dyrkede areal i amtet anvendes til korndyrkning, mens grovfoderandelen tegner sig for omkring 1/6 af arealet. Sandsynligvis anvendes en del af kornproduktionen også som foder i form af ensilage. Brakarealerne i amtet udgør 5% af produktionsarealerne. Der er ikke store forskelle på produktionsstrukturerne i de enkelte kommuner i amtet. Således ligger andelen af arealer dyrket med korn i forhold til kommunens samlede dyrkningsareal på omkring 55% i de fleste kommuner. Undtagelserne er Fanø og Blåvandshuk kommuner, der har en noget mindre kornproduktion, og Brørup og Vejen kommuner, der har en lidt større kornandel, end amtsgennemsnittet. Til gengæld er der en højere grovfoderproduktion på Fanø og i Blåvandshuk kommune. Der er generelt en lidt større spredning mellem andelen af kommunernes dyrkningsareal, der anvendes til grovfoder. Tendensen er, at grovfoderproduktionen er mindst i den østlige del af amtet, og størst i amtets vestlige del. En gennemgang af nogle af de specialafgrøder, der dyrkes i amtet, viser, at der heller ikke her er stor forskel på produktionen i de enkelte kommuner. Undtagelsen er kartofler, som har en særlig høj produktionsandel i Billund og Grindsted kommuner. For at reducere udvaskningen af næringsstoffer er der krav om, at mindst 65% af de dyrkede eller udtagne arealer skal være dækket af et plantedække (grønne marker) om efteråret. I Ribe Amt var der i 1996/97 grønne marker på 81% af landbrugsarealet. Det er under landsgennemsnittet, som er på 85%. Andelen af grønne marker er generelt 1% højere på øerne end i Jylland. Husdyrproduktion Landbrugsproduktionen i Ribe Amt er hovedsageligt baseret på animalsk produktion med klar hovedvægt på kvægproduktion. I følge det Centrale 8

9 Husdyr Register (CHR) fandtes der i 1998 husdyr i amtet svarende til godt dyreenheder. Denne produktion udgjorde 8% af landets samlede husdyrproduktion. Målt i dyreenheder (DE) udgjorde kvægandelen i amtet i %, mens andelen af svin udgjorde 25%. Produktionen af øvrige husdyr var således kun på 2%. Ribe Amt er med den store kvægproduktion det amt i landet, der har den højeste husdyrtæthed for kvæg (over 0,9 DE pr. ha). Til gengæld er Ribe Amt også blandt de amter, der har lavest husdyrtæthed for svin. Husdyrbestanden er forholdsvis jævnt fordelt over hele amtet. Den gennemsnitlige husdyrtæthed i amtet er på 1,1 DE pr. ha dyrket jord. Det amtslige gennemsnit dækker over en variation kommunerne imellem fra 0,5 til knap 1,4 DE pr. ha. Husdyrtætheden er interessant, fordi den kan give et fingerpeg om, hvor der vil kunne opstå problemer med et for højt husdyrantal fremover. De kommuner, der har det største behov for harmoniarealer, har en udnyttelsesprocent på 70 med de gældende harmoniregler. Set som et gennemsnit er der i disse kommuner således stadig et overskud af landbrugsjord i forhold til behovet for udbringningsarealer. Gennemsnitstallene kan imidlertid dække over, at der i mindre områder allerede på nuværende tidspunkt kan være problemer med en høj husdyrtæthed eller vil kunne opstå sådanne problemer, hvis husdyrbestanden øges. Fra august 2002 forventes harmonireglerne strammet. For de områder, der har den højeste udnyttelsesprocent - dvs. fortrinsvis inden for Blaabjerg, Bramming, Helle, Holsted og Ølgod kommuner - vil de ændrede harmoniregler kunne betyde, at der kan blive problemer med at finde tilstrækkeligt jord til udbringning af husdyrgødning. Ribe amt er blandt de landbrugsamter, der har forholdsvis harmoniske husdyrbrug. Det vil sige, at der er overensstemmelse mellem mængden af husdyrgødning, der produceres, og udbringningsarealerne, der hører til bedriften % af husdyrbrugene er disharmoniske. Økologisk produktion Der findes ikke præcise opgørelser for den økologiske produktion for Ribe Amt i 1998, men i 2000 har Plantedirektoratet udarbejdet officielle tal for den økologiske produktion fordelt på amterne. Heraf fremgår det, at der var ca ha økologisk dyrket jord eller jord der var ved at blive omlagt til økologisk produktion i Ribe Amt, mens antallet af økologiske bedrifter var omkring 270. Andelen af økologisk dyrket jord og jord under omlægning udgjorde således godt 4,5% af amtets samlede dyrkede areal i 2000, mens det økologisk dyrkede areal i amtet udgjorde omkring 8,5% af det samlede dyrkede økologiske areal i landet. Antallet af økologiske bedrifter i Ribe Amt udgjorde knap 8% af de økologiske bedrifter i landet i

10 10

11 1. BESKÆFTIGELSE OG INDTJENING Beskæftigelsen inden for fødevareområdet er siden begyndelsen af 90 erne faldet på landsplan set i relation til den samlede beskæftigelse. Fødevareområdet er her defineret som både virksomheder i de primære erhverv, dvs. landbrug, fiskeri, og gartneri, forarbejdningsindustrien, og virksomheder i de tilhørende handels-, rådgivnings- og støtteerhverv. Beskæftigede i den offentlige sektor indgår ikke i opgørelsen. Fra at udgøre knap 1/4 af alle beskæftigede i 1992 udgjorde fødevareområdet i slutningen af 90 erne 1/5 af alle beskæftigede. I samme periode var der en stigning i den samlede beskæftigelse på 9%. % Figur 1.1. Antal beskæftigede inden for den private sektor fordelt på erhverv (ressourceområder) (Kilde 1). 0 Fødevarer Møbler/ beklædning Turisme Bygge/bolig IT/kommunikation Transport Energi/ miljø Medico/ sundhed Øvrige erhverv For landet som helhed faldt andelen af beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og gartneri fra 4,9% i 1993 til 3,6% i I Ribe Amt er der relativt flere beskæftigede i denne gruppe, men faldet i beskæftigelsen har været større i den samme periode. Således udgjorde antallet af beskæftigede inden for landbrug, skovbrug og gartneri i ,9% af det samlede antal beskæftigede i amtet og 5,7% i Det er et fald på 28%. I samme periode har der været en markant produktivitetsforøgelse inden for landbruget. I 2002 er der færre beskæftigede i landbruget end i 1990, mens der produceres 30% mere. Dermed produceres i 2002 næsten dobbelt så meget pr. beskæftiget i landbruget som i Landbrugserhvervet er dermed det erhverv, der har haft den største produktivitetsforøgelse siden Hvad angår landbrugsproduktionens størrelse, lå Ribe Amt i midterfeltet sammenlignet med de øvrige amter i slutningen af 90 erne. Således produceres 8% af samtlige af landets husdyr i Ribe Amt, mens amtets dyrkningsareal i amtet udgør 7,5% af landets samlede dyrkningsareal. Amtets samlede areal udgør knap 7,5% af det samlede areal i Danmark. Ser man på primærlandbrugets indtjening, tegner Ribe Amt sig for ca. 7,5% af den samlede landbrugsindtjening i landet. Ribe Amt ligger dermed indtjeningsmæssigt på linie med Storstrøms, Fyns og Vejle amter. Hovedstadsområdet (Københavns, Frederiksborg og Roskilde amter) og Bornholms Amt har en relativt mindre indtjening end Ribe Amt, mens de resterende amter har en relativt større indtjening fra primærlandbruget. 11

12 Figur 1.2. Nøgletal for landbrugsproduktionen i Ribe Amt set i forhold til hele landet. (Kilde 1, 2, 3, 4, 7, 9 og 33). 2. LANDBRUGSSTRUKTUREN Landbrugsarealet Ribe Amt dækker et areal på ha. Heraf er ha landbrugsjord ifølge Danmarks Statistik. Det svarer til 62% af amtets areal. På landsplan er 61% af arealet landbrugsjord. Danmarks Statistik definerer landbrugsjord, som bedrifternes samlede jordtilliggende bortset fra andet areal (f.eks. skov, bebyggelser, gårdsplads, have, hegn, markveje, mergel- og grusgrave). Arealer med gartneriprodukter og græs uden for omdriften er regnet med som landbrugsjord. En bedrift er det areal med tilhørende bygninger, maskiner og husdyr, som landmanden betragter som hørende til samme brug. Ifølge data fra Det Generelle Landbrugsregister (GLR) var der i 1998 i Ribe Amt ha landbrugsareal, der kunne opnå hektarstøtte. Forskellen på de to opgørelser er blot 710 ha. Det er en forskel på under 1% af hele amtets areal. I dette kapitel bruges Danmarks Statistiks opgørelse, idet det muliggør en sammenkobling med mange forskellige oplysninger. Der er stor forskel på landbrugsarealets størrelse i de enkelte kommuner. Landbrugsarealet afhænger, ud over kommunens areal, af antallet af større byer, sommerhusområder, store naturområder og skovområder. Af figur 2.1 fremgår det, at Ribe, Grindsted og Helle kommuner har meget landbrugsjord. Af figur 2.2 ses det endvidere, at andelen af landbrugsjord i forhold til kommunens samlede areal er stor i Bramming, Ølgod, Helle og Ribe kommuner. Fanø, Blåvandshuk og Billund kommuner har langt mindre landbrugsjord, både totalt og i forhold til hele kommunens areal. Det skyldes blandt andet store naturområder i disse 3 kommuner, sommerhusområder i de 2 vestlige af dem og det militære øvelsesområde i Blåvandshuk Kommune. 12

13 Figur 2.1. Det totale landbrugsareal i kommunerne i (Kilde 9). Figur 2.2. Det dyrkede areal i forhold til det totale areal i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 9). Antal bedrifter fordelt efter arealstørrelse En bedrift kan bestå af én eller flere selvstændigt vurderede ejendomme og/eller én eller flere dele af selvstændigt vurderede ejendomme. Danmarks Statistik medregner arealer til bedriften, som bedriften forpagter og lejer, mens bortforpagtede eller bortlejede arealer ikke regnes med. Hvis en bedrift har arealer i mere end én kommune, medregnes bedriften i den kommune, hvor stuehuset er beliggende. Hvis der ikke er bygninger på bedriften, henregnes bedriften til den kommune, hvor størstedelen af arealet ligger. Omkring 7% af alle landets bedrifter ligger i Ribe Amt. De 7% svarer til godt landbrugsbedrifter. Af figur 2.3 fremgår det, at de fleste bedrifter ligger i Ribe, Grindsted og Helle kommuner. Den gennemsnitlige bedrift i Ribe Amt er på godt 47 ha mod et landsgennemsnit på knap 46 ha. Der er stor forskel på den gennemsnitlige størrelse på bedrifterne i de forskellige kommuner. De gennemsnitligt største ejendomme ligger i Fanø, Blåvandshuk, Blaabjerg og Ribe kommuner og de mindste i Esbjerg Kommune, se figur

14 Figur 2.3. Antal bedrifter i alt i de enkelte kommuner i (Kilde 9). Figur 2.4. Den gennemsnitlige størrelse på bedrifterne i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 9). Der er færre små men flere mellemstore bedrifter i amtet end i landet som helhed. 1/3 af alle bedrifter i amtet er under 20 ha, 1/3 er på mellem 40-49,9 ha og 1/3 på 50 ha og derover, se figur 2.5. Figur 2.5. Antal bedrifter i forhold til alle bedrifter og arealstørrelsen i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 9). Heltids- og deltidsbrug Heltids- og deltidsbedrifter opgøres efter de enkelte bedrifters standardarbejdsforbrug. Bedrifter med timer og derover defineres som heltidsbedrifter. Opgørelsen siger ikke noget om, hvorvidt det er ejeren selv, en medhjælper eller f.eks. maskinstationen, der passer bedriften. Der er i alt heltidsbedrifter (51 %) og deltidsbedrifter (49%) i amtet. På landsplan er der 46% heltidsbrug og 54 % deltidsbrug. Som det ses af figur 2.6, er der en forholdsvis stor variation mellem de enkelte kommuner. Der er procentvis flest heltidsbrug i Blaabjerg og Ølgod kommuner. Men også i Helle, Holsted, Ribe og Bramming kommuner er der mange heltidsbrug. Den relativt største andel af deltidsbrug findes i Blåvandshuk og Esbjerg kommuner. 14

15 Figur 2.6. Andelen af heltidsbrug i forhold til alle bedrifter i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 10). Forpagtninger Forpagtning er, som tidligere omtalt, et- eller flerårige aftaler om leje af jord. Hele det forpagtede areal tælles med i bedriftens dyrkede areal. I tilfælde hvor det forpagtede areal er større end bedriftens samlede dyrkede areal, er det forpagtede areal sat lig med det samlede dyrkede areal. Som det ses af figur 2.7, forpagter godt hver anden bedrift i amtet areal (51%). Det er 3% flere bedrifter end landsgennemsnittet. Der er procentvis flest bedrifter, der forpagter arealer i Ribe og Blaabjerg kommuner, men variationen kommunerne imellem er ikke stor. Bedrifterne i amtet forpagter i alt ha. Det svarer til, at 25% af amtets landbrugsjord er forpagtet landbrugsjord. Figur 2.7. Bedrifter med forpagtning i forhold til alle bedrifter i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 11). Det er især større bedrifter, der forpagter landbrugsjord, men selv helt små brug under 10 ha forpagter jord til bedriften. Som det ses af figur 2.8, forpagter 12% af alle bedrifterne i amtet under 10 ha areal. Det svarer til landsgennemsnittet. Omkring 38% af alle bedrifter i amtet mellem 10,0 og 49,9 ha forpagter jord. Det er 3% færre end på landsplan. Endelig forpagter godt 86% af alle bedrifter i amtet på 50 ha og derover landbrugsjord. Det er 4% over landsgennemsnittet. Antallet af bedrifter, der forpagter jord i hver enkelt kommune fordelt på bedriftens størrelse, fremgår også af figur

16 Figur 2.8. Antal bedrifter med forpagtninger i forhold til alle bedrifter og bedrifternes størrelse i kommuner, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 11). Antal bedrifter fordelt efter landmandens alder Der er flere yngre landmænd (under 40 år) i Ribe Amt i forhold til landsgennemsnittet. Der er en betydelig variation kommunerne imellem, se figur 2.9. Der er gennemsnitligt flest yngre landmænd i Brørup, Grindsted, Ølgod, Blaabjerg og Holsted kommuner. Omkring 10% af landmændene i amtet er mindst 70 år. Det er 2% under landsgennemsnittet. Andelen af ældre landmænd i forhold til kommunens samlede antal landmænd er størst i Esbjerg, Billund, Ribe og Fanø kommuner. Det kan forventes, at der er forholdsvis flere yngre landmænd, der ønsker at udvide deres bedrifter. Desuden kan der forudses store strukturændringer på de bedrifter, hvor landmanden er mindst 70 år. Her vil der med tiden skulle ske et generationsskifte. Bedriften vil enten blive nedlagt (jorden solgt fra), eller blive købt af en yngre landmand, der efterfølgende ønsker at udvide bedriften. Figur 2.9. Andelen af landmænd under 40 år, år og mindst 70 år i forhold til alle landmænd i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 12). 16

17 Inddeling af bedrifter efter deres driftsform De enkelte landmænd har i høj grad specialiseret sig på enkelte driftsgrene. I det følgende vil en specialiseret bedrift være defineret ved, at mindst 2/3 af dækningsbidraget stammer fra hoveddriftsformen. Som det ses af figur 2.10, er der i Ribe Amt forholdsvis færre bedrifter end på landsplan, som har specialiseret sig i planteavl, svin og fjerkræ og blandede bedrifter. Der er til gengæld en langt større andel som har specialiseret sig med kvæg og får. Figur Andelen af bedrifter, der har specialiseret sig i planteavl, kvæg/får, svin/fjerkræ eller blandet produktion i Ribe Amt og i hele landet som helhed i (Kilde 13). Planteavl I amtet som helhed er knap 39% af bedrifterne specialiserede planteavlsbrug. Det er 9% færre end landsgennemsnittet. Procentvist ligger de fleste planteavlsbrug i Billund og Grindsted kommuner mens færrest ligger i Fanø og Blaabjerg kommuner, se figur Der er relativt flest bedrifter, som har specialiseret sig i kornavl i Esbjerg Kommune, og færrest på Fanø. Den høje andel af kornbedrifter i Esbjerg Kommune, sammenlignet med resten af amtet, hænger sandsynligvis sammen med, at der er forholdsvis mange deltidsbrug, mange mindre ejendomme og mange ældre landmænd i Esbjerg Kommune. Kornavl er en salgsafgrøde, der forholdsvis let kan passes af en maskinstation. Desuden er jorden forholdsvis god i Esbjerg Kommune. Det er derfor muligt at få et godt kornudbytte. Den procentvise fordeling af bedrifter med kornavl i de enkelte kommuner kan ses på kort 2.1. Ifølge data fra GLR dyrkes der procentvist mere korn, i forhold til det samlede landbrugsareal, i nogle af de andre kommuner i amtet. Mange af disse bedrifter har ikke korndyrkning som hovedindtægtskilde, men dyrker korn til foder og/eller til salg. Desuden er opgørelsen fra GLR opgjort på antal ha, mens Danmarks Statistik opgør antallet af bedrifter, hvis standarddækningsbidrag hovedsageligt kommer fra korn. Tallene fra Danmarks Statistik siger således ikke noget om kornarealets størrelse. I Billund Kommune er 42% af bedrifterne specialiseret i anden planteavl, og i Grindsted Kommune er det 33%. Det skyldes sandsynligvis den store kartoffelavl i området, jf. kort 4.4. Her er jorden sandet og der er mulighed for vanding, hvilket giver gode betingelser for kartoffeldyrkning. Der er til gengæld ikke så mange øvrige planteavlsbrug i kommunerne Holsted, Helle, Brørup og Bramming kommuner. 17

18 Figur Fordeling af specialiserede brug i forhold til alle brug i kommunerne, Ribe Amt og hele landet i (Kilde 13). Kort 2.1. Andelen af kornbedrifter i den enkelte kommuner i forhold til alle bedrifter i kommunerne i (Kilde 13). Gartneri Der er i alt 28 gartnerier i amtet. Heraf ligger en stor del i Esbjerg Kommune (10 gartnerier). Der er ingen gartnerier i Blåvandshuk, Billund og Fanø kommuner. I 1999 blev der gennemført en væksthustælling for alle gartnerier, som havde et væksthusareal over m 2. Opgørelsen viser, at der var 11 væksthusgartnerier i Ribe Amt i 1999 med et samlet areal på m 2. Dette svarer til henholdsvis under 1% af landets væksthusgartnerier og 1% af landets væksthusareal. Permanente beplantninger Der er i alt 20 frugt-, bær- og planteskolebedrifter i amtet. En stor andel ligger i Vejen Kommune (6 bedrifter), mens der ikke findes nogen i Blaabjerg, Blåvandshuk, Fanø, Helle, Billund og Brørup kommuner. I 1997 blev der gennemført en frugtplantagetælling i alle EU-lande. Heraf fremgår det, at der i alt var 16 frugtplantager i Ribe Amt, svarende til godt 2% af landets frugtplantager. Arealet med bær udgjorde 66 ha i Ribe Amt, hvilket svarede til godt 1% af landets bærareal. 18

19 Kvæg og får Ribe Amt er et amt med mange kvæg/fårebesætninger. Det kan blandt andet ses ved, at 35% af samtlige bedrifter i amtet har specialiseret sig i kvæg/fårebesætninger, hvilket er langt over landsgennemsnittet på 20%. Omkring 2/3 af bedrifterne har kun kvæg. De fleste af bedrifterne ligger i Ribe og Helle kommuner, mens der er relativt flest bedrifter, der har specialiseret sig i kvæg og/eller får i Blaabjerg, Ølgod, Helle og Blåvandshuk kommuner. Der er dog også en del bedrifter med kvæg/får i Fanø, Bramming, Holsted og Ribe kommuner. Svin/fjerkræ Omkring 5% af amtets bedrifter er specialiseret i svin og/eller fjerkræ. Det er 2% under landsgennemsnittet. Der er relativt flest bedrifter med svin/fjerkræ i Ølgod, Vejen, Ribe og Holsted kommuner. Der er ingen svine- og fjerkræbedrifter på Fanø. Blandede bedrifter 2 % af bedrifterne i amtet har specialiseret sig i blandet planteavl, det er bedrifter der primært består af gartneri, agerbrug og permanente beplantninger. Desuden er der 2%, der har specialiseret sig i blandet husdyrhold. Det er bedrifter med kvæg og/eller får, svin og fjerkræ. Endvidere er 16% af amtets bedrifter ikke udpræget specialiserede, da deres væsentligste indtjening stammer fra både planteavl og husdyrhold. Totalt set er der lidt færre blandede brug i amtet (20%) end i landet som helhed (22%). Der er forholdsmæssigt flest blandede bedrifter i Vejen og Brørup kommuner og færrest i Billund Kommune. 3. DE NATURGIVNE FORHOLD Jordbundsforholdene Den arealmæssige fordeling af jordbundstyperne i Ribe Amt fremgår af figur 3.1 og kort 3.1. Det ses, at det er jordbundstyperne grov lerblandet sandjord og grovsandet jord, der er de dominerende jordtyper i amtet. De grovsandede arealer findes i yderkanten af amtet, mens grov lerblandet sandjord fortrinsvis findes inde i amtet. Figur 3.1. Den procentvise fordeling af jordbundstyper i Ribe Amt. Jordbundstypen er ikke angivet for områder med skov, byzone, ferske vande og restområder. 19

20 Kort 3.1. Udbredelsen af jordbundstyper i Ribe Amt fordelt på finsandet jord, grov lerblandet sandjord, grov sandblandet lerjord, grovsandet jord, humus, lerjord samt by, skov mm. Jordbundstyper i Ribe Amt By, skov m.m Finsandet Grov lerblandet sand Grov sandblandet ler Grovsandet Humus Lerjord De meget sandede jorde i Ribe Amt betyder, at der er større behov for vanding og større risiko for udvaskning af næringsstoffer her, end i de dele af landet, der overvejende har lerede jorde. Det øvre grundvand er næsten overalt i amtet belastet med nitrat fra gødning, der ikke er blevet optaget i planterne. Da der for det meste mangler beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne, er det dybtliggende grundvand i amtet generelt meget sårbart over for forurening. Specielt for amtet er marskområderne langs Vadehavskysten. Marskjorden udgør hovedparten af den svære lerjord i amtet. Til marsken hører de salte strandenge og de brede ferske engdrag bag digerne. Marskområderne inden for digerne er helt overvejende landbrugsområder, og store dele af marsken er i de senere år blevet afvandet og anvendt til korndyrking, hvor der tidligere var græsning eller høslæt. Marskområdet er tæt forbundet med Vadehavet. Mange fuglearter fouragerer derfor i området og enkelte arter yngler i landbrugsområderne. Områderne indgår derfor i det internationale naturbeskyttelsesområde omkring Vadehavet. Amtet har på den baggrund udpeget de fleste af de inddigede marskarealer indenfor Vadehavsområdets internationale naturbeskyttelsesområder som særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder.) Okkerpotentielle jorde Ca. 50% af amtets vandløbsstrækninger er okkerbelastede, heraf omkring halvdelen i en grad, så det naturlige plante- og dyreliv helt er forsvundet. Siden 1985 har amtet administreret okkerloven således, at dræning i okkerpotentielle jorde ikke må medføre øget okkerbelastning i okkerforurenede vandløb. De okkerpotentielle jorde udgør 10% af amtets areal og er en delmængde af lavbundsjordene, som dækker 11% af amtets areal. For landbrugsbedrifter med arealer inden for de okkerpotentielle jorde er det ikke sikkert, at dræning af landbrugsjorden kan accepteres. 20

21 Naturbeskyttelseslovens 3 Områder, der er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, dækker 13 % af amtets areal. Fordelingen ses på figur 3.2. De beskyttede naturområder i Ribe Amt består først og fremmest af eng, hede, mose, og strandeng, mens områder som overdrev og søer kun dækker en lille del af amtets areal. Figur 3.2. Den procentvise fordeling af beskyttede naturtyper ( 3-områder) i Ribe Amt. Der er forskel på, hvilke naturtyper der er dominerende i de enkelte kommuner. I Blåvandshuk, Blaabjerg, Fanø og Billund kommuner er hede den dominerende naturtype, mens eng og mose er de dominerende naturtyper i resten af kommunerne. Kort 3.2. Den procentvise fordeling af de beskyttede naturtyper i kommunerne. Fordeling af 3-arealer. Eng Hede Mose Overdrev Sø Strandeng 21

22 Hvis man ser på andelen af de beskyttede naturtyper kommunevis, er over 40 % af Blåvandshuk Kommunes areal registreret som 3 beskyttet naturtype, og over 50 % af kommunens areal på Fanø er 3 områder. I den anden ende af skalaen findes kommuner som Bramming og Brørup, hvor kun 5 % af kommunens areal er registreret som 3 beskyttet natur. Som en konsekvens heraf er de opdyrkede arealer i Blåvandshuk og Fanø kommuner kun på henholdsvis 16 og 17 % af kommunens areal, mens 76 % af Bramming kommunes areal er opdyrket. Ved dyrket jord forstås her jord, der er hektarstøtteberettiget, se figur 3.3. Figur 3.3. Den procentvise fordeling af 3 beskyttede naturområder og det dyrkede areal i forhold til kommunernes areal. (Kilde 21). Klima Ribe Amt har den største nedbørsmængde i landet. Der er stor forskel på den årlige nedbør, ligesom der indenfor amtet er store geografiske forskelle i nedbørsmængden. Nedbørsmængden varierede i perioden fra 750 mm i 1989 til mm i Nedbøren, og især vinternedbøren, er grundlaget for grundvandsdannelsens størrelse. I perioden har den gennemsnitlige nedbør pr. år haft et geografisk udsving fra 960 mm ved vestkysten af amtet til mm omkring Brørup mm er den højeste målte nedbørsmængde i Danmark for perioden Nedbørsmængden i Ribe Amt i årene fremgår af kort

23 : Kort 3.3. Den gennemsnitlige nedbør i perioden , Ribe Amt. (Kilde 17) km Vandindvinding Der indvindes hvert år store mængder grundvand til forskellige formål i Ribe Amt. I 1997 blev der i alt indvundet 119 mio. m 3 grundvand. Heraf var 22 mio. m 3 indvundet af de 96 vandværker, der fandtes i amtet i Til markvandingsformål blev der indvundet 82 mio. m 3 grundvand, svarende til knap 70% af det indvundne grundvand. De resterende 15 mio. m 3 blev indvundet til andre erhvervsformål, heraf 9 mio. m 3 til dambrug. Opgørelsen omfatter ikke grundvand indvundet fra private enkeltvandsforsyninger og indvinding til havevanding. På figur 3.4 ses en opgørelse over vandindvindingen i Ribe Amt i perioden fra 1989 til Tallene er baseret på indvindernes egne indberetninger. De angivne procenter er indberetningsprocenterne for markvanderne. mill.m Drikkevand Markvanding Dambrug Andet 69% 97% 98% 99% 99% % 93% % 72% Figur 3.4. Vandindvinding i perioden , Ribe Amt. (Kilde 19)

24 Den årlige merindtjening ved vanding på en typisk sandjordsejendom ligger i størrelsesordenen kr./ha. De jordbundstyper, der vandes mest intensivt, er overvejende grovsandet jord, som er den jordtype, der er mest af i amtet, se figur 3.1/kort 3.1. Figur 3.5 viser på kommuneniveau de oplysninger som amtet havde om gældende tilladelser i Af figuren fremgår det, at den reelt indvundne mængde vand i 1997 lå under den maksimalt tilladte mængde. Der kunne generelt vandes mere inden for de gældende tilladelser, end der blev. Der er stor forskel på, hvor stor en del af indvindingstilladelserne der udnyttes i de forskellige kommuner. Fanø ligger lavest i udnyttelsesgraden, mens der i Bramming Kommune udnyttes 89 % af den tilladte vandmængde. Figur 3.5. Oplysninger for gældende tilladelser i 1997, Ribe Amt. En tilladelse kan omfatte flere anlæg. Et anlæg er en boring med pumpe. (Kilde 17). En sammenligning af indvindingstilladelserne og udnyttelsesgraden i Ribe, Sønderjyllands, Viborg og Århus amter i 1996 viste, at Ribe Amt både havde givet tilladelse til at indvinde den største vandmængde, og at amtet desuden havde den største udnyttelsesgrad af tilladelserne. Særligt Følsomme Landbrugsområder De særlige følsomme landbrugsarealer (SFL-områder) er udpeget i de lavtliggende arealer omkring vandløb og i ådale, langs vandløb, kyster og søer samt indenfor grundvandsområder og naturarealer. SFL-områderne ses på figur 3.4. I 1998 var der udpeget ha, hvilket udgør 12% af amtets areal og 20% af det dyrkede areal. 24

25 Kort 3.4. Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder) i Ribe Amt. Inden for de særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder) kan jordbrugere opnå tilskud til frivillig omlægning til miljøvenligt jordbrug (MVJ). MVJ-ordningen blev iværksat i 1994 og sigter blandt andet imod at reducere brugen af kvælstof og plantebeskyttelsesmidler samt imod at fastholde landbrugsdriften på marginale arealer, så de ikke gror til. MVJ-ordningen skulle dermed understøtte målsætningerne dels i Vandmiljøplan I og dels i Handlingsplanen for en bæredygtig udvikling i landbruget. Udpegningen af SFL-områder er foretaget ud fra ønsket om at tilskynde til miljøvenlig drift inden for blandt andet sårbare grundvandsområder, internationale naturbeskyttelsesområder, lavbundsarealer og arealer i tilknytning til vandløb og søer, der er målsat i regionplanen. At et areal ligger i SFL-område medfører ikke i sig selv restriktioner, men alene mulighed for at få tilskud til frivillig omlægning til miljøvenlig drift som f.eks. aftaler om at nedsætte kvælstoftilførslen eller etablere mindst 12 m brede randzoner langs målsatte vandløb og søer, levende hegn, diger, småbeplantninger mv. Desuden er tilskuddet til økologisk jordbrugsproduktion forhøjet for omdriftsarealer, der ligger i SFL-områder. I 1998 var der MVJ-aftaler på ca. 25% af de udpegede SFL-arealer, hvilket var en stigning på 4 % i forhold til I alt svarer det til 5% af det dyrkede areal. På figur 3.6. ses omfanget af MVJ-aftaler for henholdsvis agerjord og græsarealer. De fleste MVJ-aftaler, der indgås, er på græsarealer. Det skal bemærkes, at nogle af arealerne vil kunne indgå flere gange, idet det er muligt at kombinere enkelte aftaler på agerjord. Antallet af MVJ-aftaler er faldet siden 1995, hvilket skyldes, at det dengang var muligt at tegne MVJaftaler udenfor SFL-områderne. 25

26 Figur 3.6. Aftaler om miljøvenlig drift (MVJ-aftaler) for henholdsvis agerjord og græsarealer i hektar i Der må forventes en løbende ændring af SFL-områdeudpegningen og indholdet i de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det vil ske i takt med tilpasningen af MVJ-ordningen til ændrede driftsformer og i takt med ændringer af øvrige forhold af betydning for natur- og miljøbeskyttelse. 4. PLANTEPRODUKTION Ifølge udtræk fra det Generelle Landbrugs Register (GLR) udgør den hektarstøtteberettigede jord i Ribe Amt ha, hvilket svarer til 62% af amtets areal. Afsnittet om Planteproduktion bygger på data fra GLR I figur 4.1 er det opgjort, hvor mange hektar der er hektarstøtteberettiget i hver kommune. Det ses, at kommuner som Grindsted og Ribe har mange hektar landbrugsjord, hvorimod Fanø kun har lidt landbrugsjord. Af figur 2.2 i afsnit 2 ses endvidere, hvor stor en procentdel af kommunernes areal der er landbrugsjord (som det er defineret af Danmarks Statistik) Kort 4.1. Fordelingen af hektarstøtteberettiget jord i Ribe Amt i 1998, opgjort i antal hektar pr. kommune. (Kilde 21) Ha Ha Ha Ha over Ha

27 Hektarstøttekategorier Fordelingen af afgrøder på hektarstøttekategorierne i Ribe Amt fremgår af figur 4.1. Korn er den afgrøde, der dyrkes mest, hvorimod afgrøder som oliehør, bælgsæd og oliefrø kun repræsenterer en lille andel af hektarstøttekategorierne. 15% 56% 17% 5% Figur 4.1. Hektarstøtteberettigede afgrøder i Ribe Amt i 1998, fordelt på hektarstøttekategorier. (Kilde 21). 5% 2% Ses der på fordelingen af korn i de enkelte kommuner, dyrkes der korn på omkring 55% af landbrugsjorden i de fleste kommuner i amtet. Brørup og Vejen kommuner skiller sig ud med en kornandel på omkring 60% mens Blåvandshuk og specielt Fanø har en meget lavere kornandel. 54,9% 56,7% 57,5% 37,5% 54,5% 55,6% 54,4% 58,3% 62,8% 54,1% 60,4% 57,0% 12,0% Kort 4.2. Korns andel af det dyrkede areal i forhold til det samlede areal, opgjort kommunevis. (Kilde 21) % 20-39% 40-59% 60-80% 53,5% 27

28 Ses der tilsvarende på fordelingen af grovfoder, er 87% af det dyrkede areal på Fanø tilmeldt som grovfoderareal. Landbrugsarealet på Fanø er minimalt fordi store dele af Fanø er 3 beskyttet natur. De få besætninger der findes på Fanø, vil først og fremmest have behov for at dyrke grovfoder til dyrene. Sammenlignet hermed har Grindsted, Vejen, Billund og Brørup kommuner kun tilmeldt ca. 10 % som grovfoderareal. Fordelingen af grovfoderarealer på kommunerne i Ribe Amt fremgår af kort ,5% 14,6% 10,8% 45,9% 17,7% 19,2% 11,4% 16,4% 11,7% 19,2% 11,2% 16,4% 86,9% Kort 4.3. Grovfoders andel af det dyrkede areal i forhold til det samlede areal i 1998, opgjort kommunevis. (Kilde 21) ,9% 15-19,9% over 20% 18,8% Specialafgrøder En detaljeret gennemgang af nogle udvalgte afgrøder som roer, frø til udsæd, juletræer og pyntegrønt og græs (der er udvalgt på grund af deres vandings-, pesticid- og/eller gødningsbehov), viser, at der ikke er den store forskel på kommunernes strukturer. Dog adskiller Blåvandshuk og Fanø kommuner sig ved, at der er en forholdsvis mindre produktion af samtlige afgrøder i disse kommuner end i de øvrige kommuner. Derimod er der en større produktion af kartofler i Grindsted Kommune og på grænsen mellem Grindsted og Billund kommuner i forhold til resten af amtet, se kort 4.4. Der er også en svag tendens til, at dyrkning af majs fordeler sig som et bælte ned igennem amtet, kort

29 Kort 4.4. Markblokke med kartofler i (Kilde 21). Kort 4.5. Markblokke med majs i (Kilde 21). Bekæmpelsesmidler I 1998 blev der på landsplan benyttet bekæmpelsesmidler svarende til 1,56 kg virksomt stof pr. ha. Behandlingshyppigheden var på 2,4 behandlinger pr. ha, og udgiften på i alt mio. kr., svarende til 538 kr. pr. ha. I forbrugsopgørelsen er det forudsat, at forbruget af bekæmpelsesmidler i en 29

30 bestemt periode er lig det samlede salg af bekæmpelsesmidler i samme periode, selvom det i praksis er muligt, at nogle af de indkøbte bekæmpelsesmidler i et givent år først finder anvendelse året efter. Pesticidhandlingsplan II indeholder et mål om, at behandlingshyppigheden på behandlede arealer bliver så lille som mulig, og at nedsættelsen af behandlingshyppigheden fastsættes etapevis. Målsætningen er, at behandlingshyppigheden skal reduceres til under 2,0 inden udgangen af Behandlingshyppigheden er, i en midtvejsevaluering af Pestidhandlingsplan II, opgjort til 2.0 i Der findes ikke opgørelser, der viser, hvordan forbruget af bekæmpelsesmidler ser ud på amtsplan. Vintergrønne marker Formålet med vintergrønne marker er at reducere udvaskningen af næringsstoffer. Der er lovkrav om, at 65 % af de dyrkede eller udtagne arealer skal være dækket med et plantedække (grønne marker) om efteråret. Andelen af vintergrønne marker er én procent højere på øerne end i Jylland. På øerne er der overvejende en høj andel af salgsafgrøder, mens der i Jylland er større arealer med grovfoder og udlægsmarker. Spændvidden i omfanget af vintergrønne marker strækker sig fra 81 % af landbrugsarealet i både Ribe Amt og Ringkøbing Amt til 93 % i Bornholms Amt. Med undtagelse af Ringkøbing Amt og Vejle Amt, er andelen af vintergrønne marker faldet i forhold til 1995/1996. Landsgennemsnittet for vintergrønne marker var på 85 %. Opgørelsen er fra 1996/1997. Gødning Kvælstofbehovet afhænger, udover jordboniteten, af bedriftstypen. Kvælstofbehovet pr. hektar er typisk kg højere for kvægbedrifter end for øvrige bedrifter (Kg N/ha). Dette skyldes, at kvægbedrifter har en større andel af jorden udlagt med græsafgrøder, der har et højt kvælstofbehov. Da der er flest kvægbedrifter i Jylland, betyder dette, at kvælstofbehovet er højere her end på øerne. Blåvandshuk, Billund og Fanø kommuner har det laveste kvælstofbehov på mindre end 142 kg N/ha. Dernæst følger Esbjerg, Grindsted og Vejen kommuner med et kvælstofbehov fra 151 til 155 kg N/ha. Blaabjerg, Varde, Ølgod, Billund, Helle, Bramming, Ribe og Brørup kommuner har et kvælstofbehov på mere end 155 kg N/ha, se figur 4.6. Gns. N-behov (kg N/ha) < 141,64 141,64-146,62 146,62-150,70 150,70-155,24 > 155,24 Kort 4.6. Gennemsnitlig kvælstofbehov pr. ha opgjort på kommunebasis, 1997/98. (Kilde 19). 30

31 5. HUSDYRPRODUKTION Landbrugsproduktionen i Ribe Amt er hovedsagligt baseret på animalsk produktion med klar hovedvægt på kvægproduktion. Ifølge opgørelserne for Ribe Amt fra det Centrale husdyr Register (CHR) fandtes der i 1998 husdyr i amtet svarende til dyreenheder (DE). Den samme opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at der i 1998 var DE i Ribe Amt. Til sammenligning var der på landsplan DE, hvilket vil sige, at husdyrbestanden i Ribe Amt udgør 8-9% af husdyrbestanden på landsplan, afhængigt af hvilket tal der anvendes. I det følgende anvendes opgørelserne fra CHR, idet det er disse tal, der kan kobles til digitale geografiske kort. Af den samlede husdyrbestand i amtet (opgjort som DE) er 73% kvæg, mens svin udgør 25%. Kun 2% er andre dyr. Andre dyr er defineret som de dyr, der ikke er kvæg eller svin. Det vil sige, at gruppen omfatter fjerkræ, får, geder, hjorte og pelsdyr. I Ribe Amt udgør fjerkræ den væsentligste del af denne størrelsesmæssigt beskedne gruppe. Figur 5.1 Husdyrbestanden i Ribe Amt, fordelt på kvæg, svin og andre dyr, Andre dyr omfatter fjerkræ, får, geder, hjorte og pelsdyr. (Kilde 27). 31

32 Kort 5.1. Husdyrbestanden i kommunerne i Ribe Amt fordelt på kvæg, svin og andre dyr, (Kilde 27). Fordelingen af kvæg og svin i de enkelte kommuner fremgår af kort 5.1. Fanø og Blåvandshuk kommuner har den forholdsmæssigt største andel af kvæg i amtet med henholdsvis 93 og 87 %, mens Vejen har den laveste kvægandel (50 %). Det er imidlertid også Fanø og Blåvandshuk kommuner, der har den laveste husdyrproduktion blandt kommunerne i amtet. Ribe Kommune er den kommune der har de fleste husdyr (over DE), efterfulgt af Helle og Blaabjerg kommuner. Husdyrbestanden for de enkelte kommuner i DE fremgår af figur 5.2. Figur 5.2. Husdyrproduktionens størrelse i DE fordelt på kommuner, og bedriftstyper, (kvæg, svin, andre dyr) samt husdyr i al, (Kilde 27). Figur 5.3 viser fordelingen af husdyrbrugene i amtet ud fra ejendomsstørrelsen. Ejendommene er kategoriseret på 4 størrelser. Det er tydeligt at langt de fleste husdyrbrug er under 50 DE men der er også forholdsvis mange husdyrbrug mellem 50 og 100 DE. Til gengæld er der få større ejendomme over 150 DE. 32

33 Figur 5.3. Antal bedrifter i Ribe Amt fordelt efter størrelse i DE og bedriftstype, (kvæg, svin og andre dyr), (Kilde 27). Større husdyrproduktioner I Ribe Amt havde 74 ejendomme i 1998 en husdyrproduktion, der var større end 250. Heraf var 27 kvægproduktioner, 39 svineproduktioner og 8 produktioner af andre dyr. En ejendom er defineret som en kvægejendom eller svineejendom når 2/3 af dyrene, opgjort i DE, er kvæg eller svin. Andre dyr omfatter derfor alle ejendomme, hvor dette ikke gør sig gældende. De 8 ejendomme, der er kategoriseret som andre dyr, fordeler sig på 3 ejendomme med fjerkræ og 5 ejendomme med en blandet svine- og kvægbesætning. I betragtning af at Ribe Amt først og fremmest er et kvægamt, er det interessant, at der er så mange store svineproduktioner her, og at der er flere store svineproduktioner end store kvægbesætninger. De store husdyrproduktioner findes især i Ølgod, Bramming og Vejen kommuner, der hver har mere end 10 ejendomme med over 250 DE, men også Blaabjerg, Ribe, Holsted og Helle kommuner har en del store ejendomme. Placeringen af de store husdyrproduktioner fremgår af kort 5.2. Områderne i amtet, hvor de store ejendomme er koncentreret, er stort set lig med de områder i amtet, der samlet set også har den højeste husdyrintensitet. 33

34 Kort 5.2. Placering af husdyrejendomme I Ribe Amt med mere end 250 DE, kategoriseret på kvæg, svin og andre dyr, (Kilde 27). Husdyrejendomme med andre dyr (DE) 251,0-290,7 290,7-360,0 360,0-504, ,4 751,4-1143,0 Husdyrejendomme med kvæg (DE) 251,0-290,7 290,7-360,0 360,0-504, ,4 751,4-1143,0 Husdyrejendomme med svin (DE) 251,0-290,7 290,7-360,0 360,0-504, ,4 751,4-1143,0 For ejendomme over 250 DE skal der i dag tilvejebringes et regionplantillæg med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) samt en miljøgodkendelse. Det er amterne, der tilvejebringer regionplantillæg med VVM-redegørelser, mens kommunerne står for udfærdigelsen af miljøgodkendelser. Kravet om udfærdigelse af regionplantillæg med VVM-redegørelse har eksisteret siden 1994 for svineproduktioner på over 250 DE og for fjerkræproduktioner på over 210 DE. I 1999 blev det også et krav, at der skulle laves VVM-redegørelser for kvægbesætninger og andre husdyrproduktioner. I perioden til og med 1999 blev i Ribe Amt tilvejebragt 1 regionplantillæg med VVM-redegørelse for en husdyrproduktion, mens der i 2000 er gennemført 2 VVM-redegørelser. I 2001 er der sket en voldsom vækst i antallet af ejendomme, der har ønsket en udvidelse til over 250 DE, og derfor skulle igennem en VVM-proces. I alt blev der i 2001 udarbejdet 8 VVM-redegørelser for husdyrbrug. Det skyldes dels, at der også er blevet VVM-pligt for kvægbrug, og dels, at mange ejendomme, der tidligere har udvidet til 249 DE, nu vælger at udvide endnu mere, hvilket udløser VVMpligt. Desuden er en ny type af VVM-sager begyndt at dukke op, hvor udvidelsen af produktionen udelukkende skyldes, at landmanden er blevet mere effektiv, og derfor producerer flere dyreenheder pr. år med det samme antal søer. Udviklingen med mange udvidelser til over 250 DE fortsætter. Således var der i starten af igangværende VVM-sager for husdyrbrug på forskelligt stade. Husdyrtæthed Husdyrbestanden i Ribe Amt er forholdsvis jævnt fordelt over hele amtet. På kort ses placeringen af samtlige husdyrejendomme i amtet fordelt på kvæg, svin og andre dyr. Cirklernes størrelse angiver størrelsen på ejendommens husdyrhold. De er placeret med ejendommen som centrum. 34

35 Kort 5.3. Husdyrejendommene med kvæg, Cirklernes størrelse angiver størrelsen på ejendommens husdyrhold. (Kilde 27). Kort 5.4. Husdyrejendommene med svin, Cirklernes størrelse angiver størrelsen på ejendommens husdyrhold. (Kilde 27). 35

36 Kort 5.5. Husdyrejendommene med andre dyr, Cirklernes størrelse angiver størrelsen på ejendommens husdyrhold. (Kilde 27). Husdyrene er forholdsvis jævnt fordelt i amtet, men der er en hovedvægt af ejendomme og husdyr i et nord-sydgående bælte fra Ølgod Kommune gennem Helle, Bramming, Holsted og Ribe kommuner, med afstikkere mod nordvest til Blaabjerg kommune og mod øst til Vejen kommune. Der er færrest husdyr i amtets vestligste områder samt i den nordøstlige del af amtet. Dette husdyrbælte er visuelt mest tydeligt i en tæthedsanalyse over amtet. I en tæthedsanalyse er amtet opdelt i et net af celler på 100 gange 100 meter (grid). Inden for hver celle sker der en opsamling af antallet af dyreenheder, der findes på ejendommene inden for en bestemt radius. Kort 5.6 viser en tæthedsanalyse over Ribe Amt, hvor der er valgt en opsamling af husdyrbestanden inden for en radius af 3 km. 36

37 Kort 5.6. Tæthedsanalyse, Opsamling af dyreenheder på ejendomme indenfor en radius af 3 km. Cellestørrelse 100 X 100 meter. (Kilde 27). Dyretæthed (DE pr. ha) 0-0,259 0,259-0,519 0,519-0,778 0,778-1,037 1,037-1,296 1,296-1,556 1,556-1,815 1,815-2,074 2,074-2,334 En tæthedsanalyse har den svaghed, at der vil være større usikkerheder i randområderne til naboamterne, idet det af praktiske grunde udelukkende er husdyr på ejendomme, som ligger i Ribe Amt, der tælles med. Omvendt vil der være ejendomme i Ribe Amt, der har landbrugsarealer i naboamterne. Med Vadehavet som nabo findes denne usikkerhed ikke mod vest. Den gennemsnitlige husdyrtæthed i dyreenheder pr. hektar er en anden måde at vise husdyrtætheden i amtet på. I Ribe Amt er den gennemsnitlige husdyrtæthed på 1,1 DE/ha set i forhold til det samlede dyrkede areal i amtet. Det samlede dyrkede areal er her forstået som samtlige arealer, der har modtaget hektarstøtte i amtet. Det amtslige gennemsnit dækker over en variation på mellem ca. 0,5 DE/ha og knap 1,4 DE/ha fra kommune til kommune. Den gennemsnitlige husdyrtæthed pr. ha i de enkelte kommuner fremgår af kort