Kvalitetsrapport Børneomra det

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børneomra det Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning marts 2018 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 1

2 Indhold Indledning... 3 Hovedkonklusioner og anbefalinger... 5 Hurtig tidlig indsats... 5 Uddannelse - herunder program for læringsledelse... 5 Skoleudsættelser... 5 Sygefravær... 5 Børneområdets vision... 7 Design/Innovation på børneområdet... 8 Tidlig indsats og inklusion Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Rammesætning Dagtilbuddenes rammebetingelser Dagtilbuddenes størrelse Normering Børnelinealen Underretninger Sprogvurderinger Skoleudsættelser Sygefravær Studerende i praktik Madordninger Uddannelse Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 2

3 Indledning Børneområdets kvalitetsrapport fortæller om kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. I Kolding Kommune har Børne- og Uddannelsesudvalget besluttet, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport. Erfaringen viser, at kvalitetsrapporten er et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding Kommunes kommunale og selvejende dagtilbud. Kvalitetsrapporten henvender sig til politikere, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere og er samtidig en del af det lovbestemte pædagogiske tilsyn. I Kolding Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter siden Indeværende rapport udgør således 6. årgang af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af denne hovedrapport samt et bilag 1 med talfakta. I hovedrapporten opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Hertil kommer, at alle dagtilbud udarbejder deres egen lokale kvalitetsrapport. De lokale rapporter giver indblik i kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Alle rapporter er tilgængelige på De lokale kvalitetsrapporter (også kaldet delrapporter) findes desuden på det enkelte dagtilbuds hjemmeside. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 3

4 Datagrundlag Kvalitetsrapporten (hovedrapporten) er baseret på data fra kommunens i alt 41 dagtilbuds (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagplejen og landsbyordninger) lokale kvalitetsrapporter 1. Rapportens talfakta omfatter data for 2016 og Børnene er i gang med at lave en collage om sund mad og samtidig får de øvet sig i at bruge sakse og limstifter. 1 Børnetallet, der fremgår af rapporterne, er faktisk antal indmeldte i december Tal på antal ansatte er tal fra august, fastansatte og månedslønnede, excl. ledere men incl. souschefer/afdelingsledere. Bemærk i øvrigt, at Eltang Børnehave, Børnehaven Spiren, Børneuniverset samt Børnehuset ved Marielundsskolen er institutioner under landsbyordningen. Deres delrapporter er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de øvrige institutioners. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 4

5 Hovedkonklusioner og anbefalinger Kvalitetsrapporten for 2017 og de tilhørende delrapporter fortæller om et børneområde med stort fokus på kvalitet i dagtilbuddene, men vidner også om områder, der skal have fortsat fokus. Hurtig tidlig indsats Der er stor fokus på tidlig indsats. Andelen af børn, der vurderes på børnelinealen - til ikke at være i optimal udvikling er steget lidt, hvilket til dels kan skyldes et øget fokus på tidlig indsats og inklusion. I dagplejen er antallet af underretninger steget markant i 2017 for at kunne give børnene en hurtig målrettet indsats. Anbefaling: Det anbefales fortsat at fokusere på hurtig og tidlig indsats. Uddannelse - herunder program for læringsledelse Endnu engang er både lederes og pædagogers uddannelsesniveau hævet siden foregående år. Mere end en tredjedel af alle pædagoger har mindst ét diplommodul. Blandt dagtilbudslederne har 93% enten en diplom i ledelse eller en anden længerevarende lederuddannelse. Program for læringsledelse er i fuld gang og der kan allerede på nuværende tidspunkt konstateres ændringer i den pædagogiske praksis til gavn for børnene. Nogle ledere oplever det dog udfordrende at formå at give medarbejderne den fornødne tid til programmet. Anbefaling: Der afsøges muligheder for at søge puljer, herunder kommunale eller statslige, der kan bringes i spil med det formål at give medarbejderne mere tid til arbejdet med program for læringsledelse. Skoleudsættelser Antallet af skoleudsættelser er steget lidt siden forrige år. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring herpå. Anbefaling: Det anbefales fortsat at følge udviklingen i antallet af skoleudsættelser med henblik på at få det rette antal skoleudsættelser. Også set i forhold til antal børn, der går 0. klasse om. Der er planlagt særlig indsats i samarbejde med skoleområdet i forhold til udsatte børns overgang fra dagtilbud til skole. Sygefravær Der har i 2017 været foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med henblik på at nedbringe det kortvarige sygefravær. Og det kortvarige sygefravær er faldet i 2017, mens det langvarige er steget. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 5

6 Anbefaling: Det anbefales fortsat at have fokus på sygefraværet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 6

7 Børneområdets vision Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn Børneområdets vision blev besluttet i Børneudvalget den 9. september Visionen tager afsæt i Kolding Kommunes overordnede vision Vi designer livet. Der skal arbejdes med Børneområdets vision i perioden Børneområdets vision indeholder fire indsatsområder: Design/innovation Tidlig indsats og inklusion Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Rammesætning For alle indsatsområder gælder det, at der skal være fokus på børn, forældre, medarbejdere, ledelse og forvaltning. I 2017 er der blevet arbejdet videre med indsatsområderne design, inklusion og inddragelse af omverdenen. Det primære fokus område i 2017 har dog været indsatsområdet rammesætning, som er implementeret i form af Program for læringsledelse. I de følgende afsnit er arbejdet med de fire indsatsområder beskrevet. Børnene leger jorden er giftig. De får trænet deres balance og finder også ud af, at træ bliver glat, når det er vådt. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 7

8 Design/Innovation på børneområdet Af delrapporterne for de enkelte dagtilbud fremgår det, at en stor del af dagtilbuddenes ledere bruger designprocesser og designtænkning i forbindelse med deres ledelsesopgaver. I forhold til medarbejderne viser delrapporterne, at der i institutionerne arbejdes i designprocesser i forhold til at udvikle på praksis f.eks. Personalet arbejder med designprocesser i det pædagogiske udviklingsarbejde samt i andre sammenhænge som fx kortlægning af arbejdsmiljøet. Vi har gennemført 2 designprocesser med vores trivselsmåling. Børne Design på tværs I Kolding kommune findes der 3 tema institutioner med tilkoblede daginstitutioner, som har et tæt samarbejde omkring udvikling af temaet. Designbørnehuset er en af disse temainstitutioner. Børnedesign på tværs består af Designbørnehuset, 5 tilkoblede daginstitutioner, en repræsentant fra Nicolai for Børn samt en repræsentant fra Børne-og Uddannelsesforvaltningen. Formålet med Børnedesign på tværs er, at sikre fortsat udvikling i forhold til design på Børneområdet. Som en del af Kolding Kommunes designvision blev der i 2017 arrangeret en Designweek. Denne uge skulle være et vindue ud i verden i forhold til, hvordan der bliver arbejdet med design i Kolding Kommune. I Designweek 22 deltog Børne Design på tværs, hvor der blev arbejdet med grundfarver og genbrugsmaterialer på Akseltorv. Mange af Kolding Kommunes øvrige dagtilbud deltog i denne event. I august 2017 arrangerede Børnedesign på Tværs i samarbejde med Nicolai for Børn den årlige børnekulturfestdag i forbindelse med Kolding Kulturnat. Som en fortsættelse af temaet fra Designweek 22 eksperimenterede børnene med grundfarverne for at se, hvilke farver de selv kunne frembringe. Fernisering i forbindelse med Designweek 22. Samarbejde om kæmpe skulptur i Designweek 22. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 8

9 Det fremgår af delrapporterne, at mange dagtilbud bruger genbrugsmaterialer fra Skatkammeret i forbindelse med forskellige pædagogiske aktiviteter med børnene. Et eksempel på, hvordan der arbejdes med materialer på nye måder og hvordan det giver børnene mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer er Dullerfikserne. Skatkammeret Skatkammeret er et overskudslager af sjove og skæve materialer, som daginstitutioner, skoler og kulturinstitutioner kan få glæde af i arbejdet med børn og unge. Skatkammerets medarbejdere indsamler overskudsmaterialer og restprodukter fra forskellige virksomheder, der er godkendt som leverandører til Skatkammeret. Dullerfikser fremstillet af genbrugsmaterialer fra Skatkammeret. Disse figurer var en gave til det afgående Børne- og Uddannelsesudvalg. Hvad er design i børnehøjde? -at der arbejdes med æstetiske læreprocesser i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner og, at der tages udgangspunkt i at små børn er konkret tænkende og større børn er abstrakt tænkende. At arbejde med æstetiske læreprocesser er en måde - at bearbejde og kommunikere oplevelser og udvikle forståelse for omverdenen - at bearbejde og kommunikere følelser Hvad er design i voksenhøjde? Design er et gennemgribende og gennemgående procesværktøj, der skaber udvikling i den pædagogiske hverdag og styrker det faglige arbejde med de pædagogiske læreplaner. Jf. Kolding kommunes definition af designprocesser, Det er tilfredsstillende, at der stadig arbejdes og udvikles på temaet design. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 9

10 Tidlig indsats og inklusion I årene 2015 og 2016 blev der gennemført efteruddannelsesforløb i inklusion for både pædagoger og pædagogmedhjælpere/dagplejere ud fra visionen Plads til alle, store som små, inklusion når det giver mening. Der er fortsat stor fokus på tidlig indsats og inklusion, som en del af arbejdet i både Dagplejen og daginstitutionerne. Metoder og teorier fra inklusionsuddannelsen er blevet implementeret i den daglige praksis og der er stor fokus på den forbyggende og tidlige indsats. I mange dagtilbud er der afholdt uddannelsesdage med fokus på metoder, som kan fremme inkluderende fællesskaber. Målet er at sikre en optimal implementering og at alle medarbejdere har samme forståelse og teoretiske baggrund for at arbejde med børnegrupper i udsatte positioner. Nyere forskning peger på, at der opnås bedre læring og implementering, når hele personalegruppen arbejder ud fra det samme teoretiske grundlag. Det fremgår af institutionernes delrapporter, at arbejdet med læringsledelse har styrket barn/voksen relationen og samtidig løftet den generelle faglighed i de enkelte institutioner. Der arbejdes med forskellige kompetencepakker for at fremme f.eks. børns sociale og personlige kompetencer, som skal styrke børnenes evner at indgå i fællesskabet. Børnene får en forståelse af de andres perspektiv og lærer at agere i et samspil, hvor de lærer at adskille egne følelser fra de andres. Det fremmer samspillet i legen og børnene bliver mere opmærksomme og ansvarlige overfor hinanden. Samarbejdet med fagpersoner i forhold til tidlig indsats er internt i kommunen blevet styrket. I 2014 blev en socialrådgiver tilknyttet dagtilbuddene og hendes kompetencer og viden anvendes ofte i forbindelse med møder og samtaler med forældrene. Denne indsats er ofte med til at forebygge yderligere tiltag og forældre oplever en større tryghed i mødet med socialrådgiveren/familierådgivningen. Forældresamarbejdet nævnes i delrapporterne, som et væsentligt element i forhold til forebyggelse og tidlig indsats. En leder udtaler om tidlig indsats: Det er min helt klare overbevisning, at den indsats vi bevidst sætter ind over for de enkelte børn, er grunden til, at vi har så få børn i kategori 3 og 4 på børnelinealen. Tidlig indsats er afgørende for barnets trivsel og udvikling, ligesom en tidlig indsats i samarbejdet med familien gør, at vi kan få opbygget en tillid og tryghed, således at de kan og vil modtage råd og vejledning i forhold til deres rolle som forældre, men også i forhold til de udfordringer barnet kan have. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 10

11 Overgange Der arbejdes fortsat med overgange fra både dagpleje/vuggestuer til børnehave og fra børnehave til skole, for at sikre, at der er genkendelighed for børnene i forskellige miljøer. Nordstjernen samarbejder med Sundhedsplejen, om at skabe den gode overgang fra hjem til institution i et pilotprojekt Samarbejde med sundhedsplejen omkring børn i institutionen. I den forbindelse tilbydes opstartssamtaler i hjemmet inden barnets start i vuggestuen i et samarbejde med Sundhedsplejersken. En leder udtaler om tidlig indsats: Reaktionen på mistrivsel hos barnet, oplever vi ofte først over tid og særlig tydeligt omkring 2 års alderen. Det medfører, et for os, særlig øget fokus på den tidlige indsats og vores forældresamarbejde. Arbejdet med glidende overgange fra børnehave til skole (GLO) aftales og effektueres i de enkelte skoledistrikter. Det er nu 2. år, at pædagoger følger børnene ind i glidende overgang, for at sikre den bedst mulige aflevering, især i forhold til børn med særlige udfordringer. Ordningen med glidende overgang blev evalueret i efteråret Overordnet set viser evalueringerne, at ordningen fungerer godt. Det skal dog bemærkes, at det er forskelligt, hvor lang de enkelte distrikter er kommet i udviklingen af samarbejdet mellem skole og dagtilbud i forbindelse med GLO. Det er tilfredsstillende at der er stadig stor fokus på inklusion, forebyggelse og tidlig indsats. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 11

12 Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen Temaet forældreinddragelse - inddragelse af omverdenen er et af de fire indsatsområder i Børneområdets vision, der arbejdes med i perioden I årene 2015 og 2016 var der særlig meget fokus på dette tema. Ved hjælp af en design proces blev der blandt andet udarbejdet Idekatalog til børneinstitutioner. Idekataloget indeholder en lang række ideer til, hvordan man som dagtilbud kan inddrage både forældre og den øvrige omverden i projekter og mere permanente samarbejdsaftaler. Det fremgår af delrapporterne, at der fortsat arbejdes målrettet med dette indsatsområde. På KLs konference om åbne dagtilbud i februar 2018 holdt Børnechef Merete Lund Westergaard et oplæg om, hvordan Børneområdet i Kolding Kommune arbejder med inddragelse af omverdenen/ forældre. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 12

13 Forældre Det traditionelle forældresamarbejde med daglige dialoger, forældresamtaler, forældremøder og fester i forbindelse med højtider udgør stadig langt den største del af forældresamarbejdet. Et nyt indsatsområde, som har vundet indpas i en del institutioner, er en styrket forældreinddragelse i forhold til børn og familier, der i perioder er særligt udfordrede. Der har naturligvis altid været samarbejde med forældrene i disse situationer. Det nye er, at man i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner, samarbejder med forældrene om meget konkret at beskrive i handleplanen, hvad der er institutionens opgave, og hvad der er forældrenes opgave. Det kunne for eksempel være i forhold til et barn, hvor sprogvurderingen viser, at der er behov for en særlig indsats. I handleplanen beskrives det, hvilke indsatser der skal ske i daginstitutionen, for eksempel at barnet skal deltage i en sproggruppe. Herudover fremgår det af handleplanen, at forældrene for eksempel hver dag skal læse en bog for barnet. I handleplanen beskrives det også, hvornår pædagog og forældre mødes næste gang for i fællesskab at følge op på handleplanen og sætte nye mål for barnet. Herudover fremgår det også af delrapporterne at forældrenes og bedsteforældrenes ressourcer bliver brugt i forskellige pædagogiske aktiviteter. Det kan være besøg på forældrenes arbejdspladser, forældre der afholder 1. hjælps kursus for børnene eller tager med på en udflugt. Inddragelse af omverdenen Stort set alle dagtilbud samarbejder på forskellig vis med andre aktører, der er i dagtilbuddets nærområde. Der nævnes eksempler som kirken, foreninger, kulturinstitutioner, det private erhvervsliv, Kolding Sygehus, plejecentre, Center for senhjerneskadede, Søsterhuset i Christiansfeld, lokale landmænd osv. Der kan findes endnu flere eksempler i delrapporterne. Flere dagtilbud har også aktiviteter, hvor de er med til at samle midler ind til en god sag. Det kan være indsamling af tøj og legetøj, bag for en sag, afvikling af loppemarked, hvor pengene går til en god sag. Ud over at støtte en god sag er den slags aktiviteter med til at skærpe børnenes omverdensbevidsthed, fordi de bidrager til noget, der ligger uden for dem selv. Børnene oplever, at være en del af et fællesskab, der arbejder sammen mod et fælles mål. Det er tilfredsstillende, at der fortsat arbejdes med dette tema og, at der forsat arbejdes på at udvikle og nytænke initiativer på dette område. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 13

14 Rammesætning Som tidligere nævnt har det primære fokus i forhold til Børneområdets vision i 2017 været rammesætning, som er implementeret i form af Program for læringsledelse. Børneområdets vision slutter samlet set ved udgangen af 2018, mens program for læringsledelse slutter ved udgangen af Tre børn venter tålmodigt på, at to af deres kammerater (udenfor billedet) bliver færdige med at lave dej til småkager. Det er vigtigt at lære at samarbejde. Program for læringsledelse Alle Kolding kommunes dagtilbud gik i 2016 i gang med Program for læringsledelse. Programmet er et datainformeret og forskningsinspireret kompetenceudviklingsprojekt, der afvikles i samarbejde med Aarhus og Ålborg universiteter. Projektet omfatter samtlige medarbejdere på Børneområdet i Kolding Kommune, ligesom alle skoler i kommunen også deltager i projektet. Projektet er grundigt beskrevet i kvalitetsrapporten for 2016, man kan også læse om programmet på I 2016 blev medarbejdere, ledere og forvaltningsmedarbejdere introduceret til programmet. I 2017 har alle dagtilbud arbejdet med de såkaldte kompetencepakker. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 14

15 Kompetencepakker En kompetencepakke handler om et bestemt emne - for eksempel o Sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud o Social kompetence o Barn-voksen-kommunikation og relation o En kompetencepakke består af 4 moduler af 2-3 timers varighed o Til hvert modul er der litteratur, små videoer og opgaver der skal løses I tiden mellem modulerne arbejder man i praksis med det, modulet har handlet om. o I forhold til emnet sprogstimulerende læringsmiljøer kunne det for eksempel være noget om, hvordan man konkret organiserer sprogarbejdet i dagtilbuddet. De forskellige kompetencepakker o I program for læringsledelse er der i øjeblikket udarbejdet 7 kompetencepakker, som daginstitutionerne har kunnet vælge i mellem. o Der er udarbejdet en særlig kompetencepakke til dagplejen Baggrund for valg af kompetencepakker I 2016 blev der lavet den første såkaldte kortlægning T1 og i 2017 den anden kortlægning T2. Kortlægningerne foregår ved hjælp af et elektronisk spørgeskema som besvares af de ældste børnehavebørn, forældre, pædagogiske medarbejdere og ledere. Alle disse data bearbejdes af forskere fra projektet. Efterfølgende modtager alle dagtilbud og forvaltningen analyseresultaterne. Analyseresultaterne kan sige noget om på hvilke områder den pædagogiske indsats virker rigtig godt og på hvilke områder, man med fordel kan udvikle på den pædagogiske praksis og hvor medarbejderne har brug for et kompetenceløft. På det tidspunkt, hvor institutionerne skulle vælge hvilken kompetencepakke, de ville arbejde med havde de udelukkende data fra den første kortlægning T1 til rådighed. Det fremgår af dagtilbuddenes delrapporter, at det er på baggrund af ledelsernes analyser af data, at man har valgt, hvilke kompetencepakker der skal arbejdes med. De fleste har valgt kompetencepakker indenfor Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 15

16 områder, hvor data har vist, at der kunne være behov for udvikling. Enkelte dagtilbud har valgt kompetencepakker for at blive klogere på, hvorfor de faktisk klarer sig særlig godt på udvalgte områder. De valgte kompetencepakker Dagtilbuddene havde mulighed for at vælge op til to kompetencepakker. De fleste har valgt at arbejde med en enkelt kompetencepakke. Men nogle integrerede institutioner og institutioner med flere afdelinger har valgt to kompetencepakker. Valget af kompetencepakker fordeler sig på følgende måde: Læringsmiljøet for de yngste børn: 10% Barn-voksen kommunikation og relation: 25% Betydningen af kvalitet i dagtilbud: 20 % Tryghed og læring i gode rutinesituationer: 20% Social kompetence: 20% Sprogstimulerende læringsmiljøer i dagtilbud: 5% Børns leg og eksperimenterende virksomhed: 0% Kompetencepakkerne med sprog og leg har først været tilgængelige i slutningen af Derfor er de stort set ikke blevet valgt på nuværende tidspunkt. Arbejdet med kompetencepakkerne Det fremgår af delrapporterne, at arbejdet med kompetencepakkerne giver rigtig god mening. Der udtrykkes stor tilfredshed med, at der nu i høj grad er kommet pædagogik på dagsordenen. Program for læringsledelse er organiseret på den måde, at medarbejderne i daginstitutionerne er opdelt i teams bestående af 6-8 medarbejdere. En af medarbejderne i hvert team er udpeget til at være teamkoordinator. Det er teamkoordinatorens opgave, at være mødeleder, sikre at alle er aktive og kommer til orde samt sørge for, at man får løst modulopgaverne indenfor den afsatte tid. Det fremgår af delrapporterne, at teamkoordinatorerne går særdeles seriøst til opgaven og at selve modellen med teams er med til at understøtte og løfte arbejdet med kompetencepakkerne. I nogle institutioner har ledelserne valgt, at kombinere arbejdet med kompetencepakkerne med andre indsatsområder, man i forvejen arbejder med - for eksempel inklusion. Forandring af den pædagogiske praksis Arbejdet med disse første kompetencepakker startede i august 2017 og skal være afsluttet i foråret Det fremgår af delrapporterne, at arbejdet med kompetencepakkerne i stort set alle dagtilbud har haft en positiv effekt i forhold til ændringer af den pædagogiske praksis til gavn for børnene. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 16

17 Lederne beskriver mange forskellige eksempler på positive ændringer i det pædagogiske arbejde: - Vi er blevet bedre til at organisere os ud fra barnets behov - Vi udsætter nu praktiske opgaver for at sikre mere nærvær med børnene - Vi har flyttet fokus fra stuens børn til alles børn - Vi har arbejdet med struktur og proces kvalitet. Vi har fået øjnene op for, at det ikke kun er flere hænder, der skaber øget kvalitet. Der skal også arbejdes med ændringer i strukturen og børnenes læringsrum for at højne kvaliteten - Faglige og pædagogiske dialoger tager i højere grad et fagligt og datainformeret afsæt - Vi er blevet bedre til systematisk at bruge data fra Program for læringsledelse og Kompetencehjulet - Vi har fået en fælles forståelse af begreber og teori. Det giver nye indgangsvinkler og opmærksomhedspunkter - Kompetencepakken har vist sig at være et godt redskab til at bryde med en nedarvet institutionskultur - Vi oplever en større fastholdelse af besluttet pædagogisk praksis - Kompetencepakken er et rigtig godt redskab til at skabe et fælles fagligt fundament i en fusions proces - Den indsigt og viden, der er tilgængelig i kompetencepakken betyder, at vi er gået fra tro og synsninger til at arbejde datainformeret og forskningsbaseret I de enkelte delrapporter kan man finde yderligere eksempler på, hvordan arbejdet med kompetencepakkerne har haft effekt på det pædagogiske arbejde. Udfordringer i arbejdet med kompetencepakkerne Kompetenceudvikling kræver, at man sætter sig ind i ny litteratur og forskning. Dette er også tilfældet i Program for læringsledelse. Det fremgår af delrapporterne, at det nogle steder er en udfordring at få arbejdet organiseret, så medarbejderne kan få den fornødne tid til forberedelse. En leder skriver: Vi har erkendt, at det kræver tid at hæve kvaliteten, men det er en rigtig god investering på den lange bane, det er der ikke tvivl om. For nogle medarbejdere er er det svært at koble teori og praksis ligesom noget af litteraturen kan opleves vanskelig, hvis man ikke har pædagogisk uddannelse. En leder skriver, det kan være en udfordring at omsætte ny viden til ændret praksis, derfor er det godt, at programmet først slutter i Feedback Program for læringsledelse er organiseret sådan, at der til hvert dagtilbud er tilknyttet en ekstern ressourceperson, der giver skriftlig feedback på de opgaver, der skal løses i hver af de fire moduler, som kompetencepakken består af. Ressourcepersonerne er medarbejdere fra henholdsvis PPR og BUF. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 17

18 Der er generelt stor tilfredshed med den feedback, man modtager fra ressourcepersonerne. Det fremgår af delrapporterne, at den feedback man modtager, giver anledning til yderligere refleksion og er med til at kvalificere løsningen af de efterfølgende modulopgaver. Mange ønsker, at den skriftlige feedback kan suppleres med mundtlig dialog med ressourcepersonen. Det er særdeles tilfredsstillende, at arbejdet med kompetencepakkerne er kommet godt fra start og, at der allerede på nuværende tidspunkt kan konstateres ændringer i den pædagogiske praksis til gavn for børnene. Det er positivt, at alle dagtilbud nu har styr på organisering og arbejdsmetoderne i Program for læringsledelse, dette var ikke tilfældet i Børnene har samlet kastanjer og blade fra det store træ, som står på legepladsen. Børnene kan følge årets gang blandt andet ved at holde øje med kastanjetræet. De får samtidig styrket fantasien og finmotorikken, når kastanjerne forvandles til kastanjedyr. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 18

19 Dagtilbuddenes rammebetingelser I tabel 1 nedenfor er overordnede fakta om dagtilbuddene i Kolding Kommune oplistet. Tabel 1: Fakta om Kolding Kommunes dagtilbud (excl. specialafdelingen i Løvetand) Antal dagtilbud Antal pladser** Forældrebetaling pr. måned i kr. *** Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. *** Dagplejere Vuggestuer* Børnehaver (incl. landsbyordninger) Integrerede institutioner / /7.791 * Der er ingen deciderede vuggestuer i kommunen, men der er vuggestueafdelinger i integrerede institutioner. ** Antal indskrevne i december *** En plads med heldagspasning. Betaling 11 mdr. Ex moms. Hvad er en integreret institution? En integreret institution er et dagtilbud, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). Dagtilbuddenes størrelse Der er stor variation i dagtilbuddenes størrelse. Kolding Kommunes mindste institution har 14 børn og den største har 179 børn. De mindste institutioner er landsbyordninger. En dagplejer har typisk 4 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over at tilbyde pladser i både små og store institutioner eller hos en dagplejer kan borgerne også vælge en række temadagtilbud med særlige pædagogiske profiler såsom design, idræt og musik, ligesom de kan vælge at få tilskud til en række private dagtilbud. Grafen nedenfor viser, hvordan de kommunale institutioner fordeler sig i forhold til størrelse ud fra deres antal indskrevne børn i december Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 19

20 Normering Normeringen (personaletimer pr. barn om ugen) varierer imellem dagpleje-, vuggestue- og børnehaveområdet. I daginstitutionerne tildeles normering ud fra en række nøgletal. Alle institutioner tildeles timer (normering) efter de samme principper, og forskellene i institutionernes normering skyldes, at tildelingen af timer er afhængig af institutionernes børnesammensætning i forhold til alder, børn i udsatte positioner og børn i specialgrupper. Dertil kommer, at institutionerne til dels selv kan påvirke normeringen, idet de inden for den tildelte lønsum (normering) har mulighed for at fordele timerne mellem henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der skal dog altid som minimum være 55% af medarbejderne, som er uddannede pædagoger. Daginstitutionerne opfylder i høj grad kravet til andel af uddannede pædagoger. Det fremgår af datamaterialet fra august 2017, at den gennemsnitlige fordeling for alle daginstitutioner på dette tidspunkt var 68% pædagoger og 32 % pædagogmedhjælpere/pau. Det er samme niveau som i Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 20

21 Børnelinealen I 2007 blev det i forbindelse med vedtagelsen af den sammenhængende børnepolitik besluttet, at alle fagpersoner i Kolding Kommune, som arbejder med børn og unge, skal benytte børnelinealen i deres arbejde. Børnelinealen blev revideret i 2015 og fik flere funktioner i dagtilbud: Den benyttes fortsat til at kategorisere børn minimum 1 gang årligt Børnelinealen benyttes som et tværfagligt dialogredskab, når der er bekymring for et barn Den benyttes i forældresamarbejdet til at visualisere, hvor bekymringen for barnet ligger Børnelinealens side 2, med oversigten over mulige indsatser i de forskellige kategorier, benyttes til at effektivisere indsatsen over for det enkelte barn og familie Hvad er Børnelinealen? Børnelinealen et redskab, som Kolding Kommune bruger til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed, fx daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a+b: Truede børn med væsentlig behov for støtte Børnene i dagtilbuddene fordeler sig gennemsnitlig på Børnelinealen på følgende måde: Tabel 2: Børnenes fordeling på Børnelinealen Procent Kategori 1 75,0 74,4 Kategori 2 18,9 18,8 Kategori 3 4,9 5,4 Kategori 4 a + b 1,2 1,5 I alt Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 21

22 Andelen af børn på Børnelinealens kategori 1 og 2 er faldet lidt fra år 2016 til Samtidig er andelen af børn i kategori 3 og 4 steget. Det betyder, at gruppen af børn i optimal udvikling er lidt mindre end i 2016 og nærmere på niveau med Der er ingen entydig forklaring på, at andelen af børn i optimal udvikling er faldet, men en af dagtilbudslederne forklarer det således i den pågældende institution: Vi tolker det som en kombination af, at der er blevet indskrevet flere børn med særlige udfordringer, samt et fagligt løft hos medarbejderne i arbejdet med program for læringsledelse og et øget fokus på arbejdet med inklusion og tidlig indsats. Medarbejderne er hermed blevet styrket i at sætte ind, når børn er i begyndende vanskeligheder. Underretninger Antallet af underretninger er steget markant fra 113 i 2016 til 139 i Stigningen i antallet af underretninger skal især findes hos dagplejen. I Dagplejen er antallet af underretninger steget fra 12 i 2016 til 31 i En af anbefalingerne fra kvalitetsrapporten 2016 var, at der skulle ske en målrettet indsats i forhold til hurtig tidlig indsats i forhold til børn i udsatte positioner, som går i dagpleje. Det er tilfredsstillende at konstatere, at dette arbejde har båret frugt så flere børn nu får hurtigere hjælp. Det er vigtigt fortsat at fokusere på dette indsatsområde. Tabel 3: Antal underretninger Antal Underretninger Hvad er en underretning? En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 22

23 Sprogvurderinger Kommunens dagtilbud skal sprogvurdere børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: Dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats der skal sættes i værk. Antallet af gennemførte sprogvurderinger samt de heraf følgende indsatser fremgår af tabel 4. Tabel 4: Sprogvurderinger Antal børn Procent af alle sprogvurderede børn Procent af alle børn Sprogvurderinger i alt heraf medført generel indsats * 84* heraf medført fokuseret indsats heraf medført særlig indsats *De børn, som ikke sprogvurderes, får en generel indsats. I alt er 2196 børn svarende til 50% af alle børnene i dagtilbud blevet sprogvurderet i Antallet af sprogvurderinger er steget siden Alle dagtilbud har en eller flere sprogansvarlige pædagoger, som mødes et par gange om året i et fagligt netværk, hvor man får ny viden og deler viden på tværs af institutionerne. Et af emnerne i 2017 har handlet om, hvordan sprogvurderingerne rammesættes i det enkelte dagtilbud. Stigningen i antallet af sprogvurderinger kan skyldes dette øgede fokus. Hvordan bliver man sprogvurderet? Når et barn er sprogvurderet, placeres det i en af følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. 2. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet, og der udarbejdes en handleplan. 3. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 23

24 De gennemførte sprogvurderinger har medført, at der for børnegruppen som helhed er iværksat en generel indsats for 84% af børnene, en fokuseret indsats for 10% og en særlig indsats for 6%. I 2016 var andelen af børn, der fik en fokuseret indsats 5% og dermed lidt lavere, men i 2015 lå den også på 6%. Fordelingen må overordnet siges at være tilfredsstillende, idet undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10% af alle børn, der skal have en fokuseret indsats og 5% der skal have en særlig indsats, mens de resterende 85% skal have en generel indsats. Indsatsen i Kolding Kommune ligger tæt på denne hovedregel. Skoleudsættelser Et barn har undervisningspligt fra den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Forældre kan med begrundelse i barnets udvikling søge om skoleudsættelse, så undervisningspligten udskydes i et år. Barnets institution kan anbefale ansøgningen, men det er skolelederen, som træffer endelig afgørelse i sagen. I 2017 blev der bevilget skoleudsættelse til 115 børn fra kommunens dagtilbud. Det svarer til 11% af de børn, som skulle starte i skole i Andelen er således højere end i 2016, hvor den udgjorde 10%. Der er ikke umiddelbart nogen forklaring på det øgede antal skoleudsættelser. Sygefravær Det samlede sygefravær 2 er på niveau med 2016 og ligger på 5,9%. Korttidsfraværet er dog faldet fra 2,6% til 2,2% mens langtidsfraværet er steget fra 3,3% til 3,6%. Til sammenligning er det samlede sygefravær i hele Kolding Kommune 5,3%, hvoraf 2,2% er korttidsfravær og 3,1% er langtidsfravær. Korttidsfraværet ligger dermed på det gennemsnitlige kommunale niveau, mens langtidsfraværet er højere end det gennemsnitlige kommunale niveau. Imellem dagtilbuddene er der stor variation i sygefraværet. Medarbejderne i dagtilbuddet med det laveste fravær var gennemsnitligt syge 0,8% af tiden, mens medarbejderne i dagtilbuddet med det højeste sygefravær ligger på gennemsnitligt 9,3%. Et højt sygefravær skyldes i en del tilfælde langtidsfravær. Særligt i små dagtilbud kan en enkelt langtidssygemelding give en høj fraværsprocent. 2 Sygefraværet defineres som total af kort- og langtidsfravær i forbindelse med sygdom (fravær i forbindelse med barsel, barns 1./2. sygedag, 56 fravær m.m. indgår ikke) for dagtilbuddets fastansatte medarbejdere. Fastansatte i fleksjob, skånejob og beskyttede stillinger indgår ikke i opgørelsen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 24

25 Der har i 2017 i samarbejde med HR-afdelingen været foretaget en intensiveret indsats på 8 daginstitutioner med det formål at nedbringe det korte sygefravær. Det kan se ud, som om at indsatsen er lykkedes. Projektet i samarbejde med HR-afdelingen er afsluttet, men erfaringerne herfra bruges stadig og har bl.a. været præsenteret på et ledermøde til gavn for de, der ikke selv har deltaget i projektet. Studerende i praktik Det samlede antal studerende i praktik er 136 fordelt på 61 lønnede pædagog studerende, 56 ulønnede pædagog studerende og 19 Pædagogisk assistent elever. Det samlede antal studerende i praktik er lidt højere end i Næsten alle daginstitutioner har studerende i praktik. Dagplejen har ikke studerende i praktik. Ud over institutionernes kerneopgave i forhold til børnene, bidrager institutionerne dermed til opgaven med at uddanne fremtidens pædagogiske arbejdskraft. Madordninger Det er politisk besluttet, at alle kommunens vuggestue- og dagplejebørn som en grundydelse får mad. I børnehaverne beslutter forældrebestyrelsen eller forældrene via afstemning, om institutionen skal have en madordning. 9 af de i alt 36 daginstitutioner (excl. landsbyordninger) har madordning for børnehavebørnene. I 2016 var det blot 5. Det kan se ud til, at de gode erfaringer fra de institutioner, der har madordning, har givet inspiration til andre. 18 af de i alt 24 integrerede institutioner, hvor mad er en del af grundydelsen for vuggestuebørn, har Det Økologiske Spisemærke; et statskontrolleret økologimærke for spisesteder. Det er samme antal som sidste år. Spisemærket i enten guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) eller bronze (30-60% økologi), viser hvor stor en del økologiske råvarer, der anvendes på spisestedet. To af institutionerne er rykket op fra sølvmærke til guldmærke i 2017, så tre af institutionerne nu har guldmærke, en enkelt har bronzemærke, mens 14 har sølvmærke. Dagplejere kan ikke blive certificeret til Det Økologiske Spisemærke. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 25

26 Uddannelse Samtlige pædagogiske medarbejdere i kommunes dagtilbud deltager i program for læringsledelse. Se også afsnittet herom. Samtidig med, at alle er i gang med program for læringsledelse, har flere pædagoger formået at tage et diplommodul. 35% af pædagogerne har mindst ét diplommodul og 55% af pædagogerne har en funktion som kompetencepædagog. Pædagogernes uddannelse fremgår af tabel 5 herunder. Tabel 5: Pædagoger med diplommoduler samt kompetencepædagoger Antal Procent af alle pædagoger Ansatte med ét eller flere diplommoduler Antal kompetencepædagoger Blandt lederne har 38 af 41 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 93% en ledelsesrelevant uddannelse. Dette er en lille stigning fra 2016, hvor andelen var 90%. Dagtilbudsledernes uddannelse i ledelse fremgår i tabel 6 herunder. Tabel 6: Ledere med ledelsesrelevant uddannelse Antal Procent af alle ledere Ledere med diplom i ledelse Ledere uden diplom i ledelse, men med anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere uden længerevarende lederuddannelse I alt Antal pædagoger (excl. ledere) i daginstitutioner pr. 1. november 2017 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2017 Kolding Kommune Side 26