Møllenyt nr med nyt fra Møllevangskolens hverdag set fra et voksen-perspektiv.

Transkript

1 Møllenyt nr med nyt fra Møllevangskolens hverdag set fra et voksen-perspektiv. M4U børnenes skoleblad lever i bedste velgående. Næste nummer med børnehaveklassernes bidrag er på vej! Dette nummer Hovedfokus i dette nummer er inklusion. Et stærkt ønske fra skolebestyrelsen og et evigt aktuelt tema. Fokus er på, hvad vi på skolen gør for at hinanden med at hjælpe børn med særlige behov. Vi starter selvfølgelig med en opdatering på status over arbejdet frem mod opstart af det nye skoleår i august, hvor vi både skal implementere folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsaftale. Næste nummer af Møllenyt vil bla. være en opfølgning på forældretilfredshedsundersøgelsen, som vi netop har fået. Tak for de mange input. Allerførst en velkomst til vores nye afdelingsleder pr. 1. marts: Anne Schou Fuglsang Anne skal arbejde sammen med teamet i Kompetencecenter for sprog og kommunikation og vil løbende få andre opgaver. De flotte illustrationer i Møllenyt er taget af 9. D (hold 3+4) der har haft tema om mønstre. 1

2 Status over arbejdet frem mod opstart af det nye skoleår i august, hvor vi både skal implementere folkeskolereformen og lærernes nye arbejdstidsaftale Baggrunden for folkeskolereformen er et ønske om at højne alle børns faglige niveau samtidig med et stærkt fokus på deres trivsel. Midlet er en længere og mere varieret skoledag med faglige timer, med understøttende undervisning og med bevægelse hver dag. De største ændringer ift lærernes arbejdstidsaftale er, at der ikke længere er en fælles overordnet aftale ift sammenhængen mellem undervisningstid, forberedelse og tid til samarbejde med forældre, kolleger mv., og at lærerne skal være på skolen i det meste af deres arbejdstid dvs. forberedelsen skal foregå på skolen. Vi mangler i skrivende stund stadig nogle vigtige beslutninger fra byrådet (afklares i slutningen af marts), og vi afventer også stadig at få de sidste aftaler vedrørende lærernes løn plads. Så jeg er glad for, at vi på Møllevangskolen har valgt at bruge tid til at lærere og pædagoger har valgt at bruge efteråret til at snakke pædagogik med hinanden. Hvad ved vi om god undervisning? Hvad virker og hvad virker ikke så meget som ønsket? Hvordan kan pædagoger understøtte børnenes faglige læring? Vi har taget udgangspunkt i en stor undersøgelse lavet af canadieren John Hattie. Forløbet bliver nu afsluttet af vores pædagogiske leder Helle Klejs og gruppen af årgangskoordinatorer. Der vil komme et skriv med vores nyeste fælles pædagogiske platform med fokus på læringsmål, effekt og feedback. Det er netop disse 3 områder, der jf. Hatties undersøgelser har vist sig at være af afgørende betydning for, at alle børn bliver så dygtige som de kan. Og derfor skal vi i planlægningen af den nye skolehverdag sikre tid og fokus her. Jeg hører som skoleleder en større interesse end tidligere fra forældre om at vide, hvor deres barn ligger ift det faglige og om hvordan man som forælder og lærere kan vide, om barnet er i god udvikling. Elevplanerne bliver efterspurgt i højere grad end tidligere og det er kun godt ift at lærerne jo bruger tid på at lave dem. Skolebestyrelsen har på opfordring af forældre bedt om beskrivelse af skolens praksis her. Nedenstående er som udgangspunkt en gennemgang af mit oplæg til forældrene på Åben skole februar. Undervisning/læring Vi kan og vil ikke undvære dialogen med forældrene fx ved skole-hjemsamtalerne, men gerne med mere skriftlighed som forberedelse og fastholdelse af de aftaler, der laves til samtalerne. Elevplanerne er fortsat lovpligtige. Alle skoler i Århus har pt. dispensation sådan at det kun er dansk, engelsk og matematik, der skal fokuseres på fagligt. Vi vil sikre rum til, at børnene får løbende feedback på deres anstrengelser ift det faglige. Vi ved, at det er af afgørende betydning for, at de fortsætter med at yde deres bedste. 2

3 Den interne drøftelse af hvilken undervisningsform, der giver mest effekt for hvilke børn, vil blive skærpet blandt andet ved større ledelsesmæssigt fokus. Trivsel Klassens tid findes ikke i den nye folkeskolelov. Vi har rigtig gode erfaringer med at give tid til klassens arbejde med trivsel og fællesskabet bl.a. i form af klassemøder og vil derfor helt sikkert fortsætte med dette fremover. En del af det nye begreb understøttende undervisningstid vil gå med trivselsarbejdet. Her vil pædagogerne især i indskolingen have en vigtig opgave. Bevægelse Der er stort fokus på bevægelse i reformen. Der er mange erfaringer med at bevægelse understøtter den enkeltes velbefindende og fællesskabet. Bevægelse kan give gode pauser i undervisningen og det at inddrage bevægelse kan for nogle børn være netop det, der skal til for, at de får lært sig tyske verber eller andet svært stof. Vi har pt ikke besluttet, hvordan det mere konkret skal foregå i løbet af dagen/ugen. Flere idrætstimer, bånd med bevægelse, bevægelse i undervisningen vil være i spil. Pauser/skift i aktivitet Der er i loven sikret børnene pauser. Vi har hidtil på skolen prioriteret at samle både undervisning og pauser, så der er mulighed for fordybelse i begge. Det betyder ift undervisningen, at lærerne planlægger med skift i aktivitet indenfor modulerne på 90 minutter. Måske kan det være en fordel at planlægge med muligheden for kortere moduler for bla. at understøtte sprogundervisningen i engelsk og tysk, som jo nu skal fremrykkes til hhv. 1. og 5. klasse. Det snakker vi os frem til her i foråret. Vi har erfaring med idrætsbånd i SFO, hvor idræt skal forstås meget bredt. Boldspil, balancegang, lege, længdespring oftest aktiviteter hvor pulsen kommer op. Vi har ligeledes rigtig gode erfaringer med, at børn har det godt med at få pulsen ned. Mindfullness afslapning stilletid er kendte begreber for vores mindste. Vi skal planlægge med 45 minutters bevægelse for alle børn i gennemsnit pr. dag i det nye skoleår. Idræt indgår i beregningerne. Vi vil sikre, at bevægelse både kommer til at handle om pulsen opog pulsen ned-aktiviteter. 3

4 Fritiden Vi ønsker fortsat at have en rigtig god SFO både til tiden før og efter undervisningen og på undervisningsfrie dage. Vi ønsker ligeledes at understøtte det lokale klubtilbud som vi ved, at børnene og de unge er rigtig glade for. Vi drøfter netop nu, hvordan pædagogerne kan indgå endnu mere i undervisningstiden end nu, ved at bede pædagogerne om at varetage opgaver ift praktisk støtte, en del af den understøttende undervisning, bevægelse og børnenes pauser. Tilbuddet i SFO-åbningstiden skal fortsat være attraktivt. Vi tænker, at der vil være forskel på de enkelte børns behov ift om de efter en længere skoledag har mest brug for legetid med andre børn eller afkobling via voksenstyrede aktiviteter. Vi ved, at der fortsat vil være behov for vores særlige tilbud Pitten og Transitten. Vi vil også fortsat være i tæt kontakt med klubben ift samarbejde ift de største børn i SFO. Vi vil fx meget gerne fortsætte med aftenåbningstilbuddet for 4. klasserne. Samarbejdet Vi har som bekendt i nu mange år haft to skemaperioder i løbet af et skoleår, således at børnene får nyt skema fra uge 3. I år har vi udnyttet det til at afprøve 2 ting: F dage. F står for fag- og fordybelsesdage. I tiden frem til sommerferien er nu planlagt 10 dage, hvor der hver gang skal undervises i et af klassens fag. Der vil altid være to voksne hos de små og også ofte være 2 hos de store, fordi både SFO og klubben går ind i projektet. Den længere sammenhængende tid vil give gode muligheder for at afprøve anderledes måder at undervise i fagene og vi får gode erfaringer med, hvordan lærere og pædagoger kan bruge deres forskellige tilgange til gavn for børnene. Mødebånd, hvor kerneteamene på klasse en dag om ugen kl får tid til at mødes, mens deres klasser er sammen med et fast team fra SFO. Kerneteamene består af både lærere og pædagoger. 4

5 Mere samarbejde Ud over samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i hhv. SFO og klubben, så har vi i skoledistriktet valgt at bruge tid på, at 5 arbejdsgrupper mødes 3 gange for at drøfte, hvordan vi gør det endnu bedre i overgangen fra børnehavernes storbørnsgrupper til indskolingens første klasser. Vi går efter den Optimale skolestart. Vi har de sidste par år haft fokus på at udbygge samarbejdet mellem de største klasser og ungdomsuddannelserne. Vores valgfagshold har bla. arbejdet sammen med Langkær gymnasium (Nørd dvs. fysik/matematik i anvendelse og engelsk på højt niveau) og Aarhus Tech (IT- medier). Vi håber, at logistikken kan falde på plads sådan, at et hold unge fra HTX kan deltage som vejledere/inspiratorer i forbindelse med 8. årgangs projektopgave her i foråret. Opsummering Vi er godt i gang med at danne os fælles erfaringer og forestillinger om hvad skolehverdagen for børnene skal indeholde i det nye skoleår. Vi mangler at beslutte, hvordan den helt konkret skal se ud og ikke mindst hvordan arbejdstiden skal planlægges for de voksne. Alle lærere og pædagoger skal være størstedelen af deres arbejdstid på skolen det kræver indretning af arbejdspladser til forberedelse i en langt større skala end vi har nu. Og vi er i gang med at gennemgå mulighederne. Det er et stort ønske i reformen, at skolerne udbygger samarbejdet med foreninger i lokalområdet - også for at give børnene mulighed for at skifte bekendtskab med deres tilbud i forbindelse med den længere skoledag. Vi bruger foråret til at lave konkrete aftaler umiddelbart er det oplagt at gå efter at udbygge samarbejdet med idrætsforeningerne i nærområdet. Vi får hjælp til dette af et par studerende i SFO, der kommer fra idrætslinjen på pædagogseminariet. Vi har de seneste år haft et godt samarbejde med Skoleskak og har skakklub i perioden efterår til jul. Det fortsætter vi gerne med. Og så er vi åbne overfor andre, der byder sig til 5

6 Inklusion På landsplan er målet, at 96 % af børnene går i et almindeligt skoletilbud (det vi på Møllevangskolen kalder distriktsklasserne) og det er netop billedet i Møllevangskolens skoledistrikt. Er et barn først visiteret til en specialklasse så skal der en revurdering til, før det kan overflyttes til en almindelig klasse. Vi må og vil ikke hjemtage børn fra spc. klasser uden, at det er aftalt med PPR og forældrene ud fra en overbevisning om, hvad der er bedst for barnet. Skolen skal medfinansiere et specialklassetilbud for de børn, der bor i vores skoledistrikt og derfor vil vi altid blive inddraget i beslutningen om en indstilling til specialklasse for et barn i skoledistriktet. Det gælder både for skolestartere og for distriktsbørn, der går på andre skoler. Vi siger ikke nej til indstillinger af økonomiske grunde! hjælpemidler fungerer optimalt, at det pågældende barn har hørt/forstået opgaverne fx ved gennemgang af opgaverne før klassen osv. osv. Børn med høretab kan få tildelt støttetimer i undervisningen fra en central pulje, og de skal søges hvert år. Børnene kan oftest ligeledes få støttetimer i SFO. Det kræver, at børnene bliver målgruppeafklarede, og at der ansøges hvert år. Praktisk medhjælp Børn med et fysisk handicap eller anden påviselig varigt behov for hjælp kan få tildelt praktisk medhjælp. Vi har pt timer til støtte til 3 børn med nedsat bevægelighed og et barn med diabetes, som skal følges meget tæt. Det er ikke muligt at søge timer til praktisk medhjælp i SFO Som det vil fremgå af nedenstående så kan skoler og SFO (og klubber) med børn med særlige behov i særlige tilfælde få ekstra midler, men ellers er det en del af kerneydelsen at sikre, at de børn, der er indskrevet, også får den hjælp, de har behov for. Det er fælles for alle skoler/sfoer. Enkeltintegration På Møllevangskolen har vi god praksis for at have enkeltintegrerede børn i vores klasser. Det er typisk børn, der har gået i vores spc. klasser for børn med høretab eller børn med høretab, der starter deres skolegang med særlig støtte. Støtten skal sikre, at de tekniske 6

7 Specialklasser Der går pt ca. 40 lokale børn i specialklasse eller specialskole. Forældrene og vi som distriktsskole får hvert år en beskrivelse af, hvordan de enkelte børn, der er indskrevet i en specialklasse udvikler sig. Både forældre og distriktsskolen har mulighed for at bede om et statusmøde for at drøfte skoletilbuddet. Vi er som bekendt selv værtsskole for specialklasser og har ligesom andre værtskoler en forpligtelse til at tilbyde børnene fra specialklasserne praktikordninger på skolen i det omfang, det giver mening. Dette er en måde at afprøve om børnene skal fortsætte i det skærmede tilbud i specialklassen med en mindre klassestørrelse og tættere voksenkontakt (max. 8 børn og altid 2 voksne) eller om de vil kunne have gavn af at prøve kræfter i en større klasse. I den nyeste økonomimodel for SFO udløser børn, der går i specialklasse og har brug for et SFO tilbud, ekstra timer i SFO via en generel øget tildeling. Er et barn målgruppe-afklaret, uanset om det går i spc. klasse eller ikke, så vil det afhængig af behovet kunne få tildelt ekstra støtte i SFO. Målgruppeafklaringen foretages nu af PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og beskriver, hvorvidt barnet har en betydelig og varig funktionsnedsættelse. Det er igen typisk børn med et fysisk handicap, der er omfattet denne aftale. Disse særlige timer bruges til at sikre børnene et godt SFO-tilbud, og det kan ske på mange måder afhængigt af barnets behov. Et særligt tilrettelagt tilbud som Pitten og Transitten Særlige tilbud om aktiviteter fx musik eller bevægelse med få andre børn Generelt bedre normering for at sikre overskud til at understøtte barnets behov for voksenkontakt eller hjælp til at indgå i lege med andre børn. Timerne bruges også til udvidet kontakt med forældre og andre i netværket omkring børnene. Børn med særlige behov i almindelige klasser. Det er vigtigt for skolen at vide så meget som muligt om et barns evt. særlige behov inden skolestart i børnehaveklassen (eller ved skoleskift.) Derfor tager skolen kontakt til børnehaverne inden klassedannelsen og der aftales særlige overleveringsmøder med forældrene, pædagoger fra børnehaven og andre samarbejdspartnere. Vi har således mulighed for at vurdere, hvordan vi laver de mest robuste klasser og ikke mindst, hvorvidt de enkelte børn skal støttes i hverdagen. Møllevangskolen har valgt at prioritere timer til en specialpædagogisk vejleder, Helle Overballe, der er tæt på børnehaveklasserne og 1. klasserne i opstarten for at hjælpe med observation og evt. udarbejdelse af handleplaner, ift hvordan et barn kan få ro og overblik mv. Teamene af lærere og pædagoger på disse årgange (og 6. årgang, der som bekendt også får nye lærere) indgår i vores lokale læringsprojekt, hvor de sammen med spc. pædagogisk vejleder og 7

8 vores AKT vejleder Tine Kristensen sætter ord på god klasseledelse mv. De besøger hinanden i undervisningen som en del af forløbet. AKT står for Adfærd, kontakt og trivsel. Fælles aftaler Vi har som fælles tilgang til børnenes skolehverdag, at det skal være tydeligt for børnene, hvad vi forventer af dem. Det kan handle om, hvad der skal ske i løbet af dagen/timen. Det kan også være, hvordan vi vil have, at børnene skal behandle hinanden og skolens lokaler mv. Vi har derfor aftalt, at de første uger af skoleåret hvert år er trivselsuger, hvor klasserne blandt andet taler om skolens fælles aftaler og om klassens egne aftaler. Selvom aftalerne er klare og hensigterne de allerbedste, så vil der naturligt af og til ske noget, som ikke er ok. Vi har indført klassemøder som det fælles koncept, hvor børnene i en klasse har mulighed for at tale om det, der ikke fungerer og for at aftale, hvordan det kan blive bedre. AKT teamet hjælper med at afholder møderne indtil de fungerer. Klasselærer eller klassepædagog deltager altid og får således kendskab til behov for særlige indsatser. Det kan være særlig hjælp til de børn, der har svært ved det sociale. Det kan være hjælp til de børn, der har svært ved at sige pyt. Det kan være hjælp til klasser, der har svært ved, at nogle børn i klassen har brug for særlige aftaler osv osv. Klassemøderne har også fokus på det gode positive fællesskab. 8

9 Hjælp til børnene Vi prioriterer, at der altid er flere voksne i børnehaveklasserne på samme tid. Det giver overskud til at hjælpe børnene. Vi prioriterer, at SFO-pædagogerne er med i undervisningen, så de kender til børnenes hverdag. Vi prioriterer at hjælpe børnene fra 5. årgang til at være gode skolevenner for de små, og at 7. klasserne laver legepatrulje for de yngste, sådan at både store og små får god pauser. Vi har valgt at fordele ekstra resurser på alle årgange og at parallellægge dansk- og matematiktimerne på årgangene, sådan at der kan arbejdes på tværs eller med ekstra bemanding i klasserne på skift. Disse timer læses af resurselærere, der har særligt fokus på læsning og sprogarbejde. Vi vælger af og til at lave små hold for børn, der har der det svært i klassen. Det kan være i alle timer i en periode evt. i et reduceret skema, og det kan være i nogle timer/fag. Formålet med holdene kan være at få afprøvet, hvad der skal til for at få ro på et barn eller for at få barnet i gang med det faglige. Et forløb på lille hold kan således være afklarende ift hvad der skal til i den store klasse for, at barnet kan trives der. Det kan også være afklarende ift en beslutning om indstilling til specialklasse. Vi må ikke have børn gående på små hold i længere tid uden aftale med PPR og det er selvfølgelig altid efter aftale med forældrene. Vi er rigtig glade for et tæt samarbejde med familieskolen på Vorrevangskolen. Forældrene er jo de allernærmeste til at hjælpe børn i vanskeligheder. Ved forløbet på familieskolen bliver det klarere for den voksne, hvad der er svært for barnet og helt klart for barnet, at dets forældre vil hjælpe også med skoleting.. To formiddage om ugen går barnet og forælderen sammen i skole. Der laves lektier, og der tales om, hvordan det går på skolen de øvrige dage med at leve op til barnets læringsmål, som det har aftalt med sine lærere, pædagoger og forældre. På familieskolen får den voksne både støtte fra en lærer, familiebehandlere og de andre forældre. Et helt nyt initiativ: en lille gruppe personer fra skolen og fra klubben er i gang med at udvikle et koncept for vredeshåndtering. Det skal i det nye skoleår tilbydes børn, der har vist, at de har svært ved at styre deres temperament. Hjælp til de voksne Vi prioriterer, at teamene omkring en klasse (kerneteamet) mødes jævnligt for at få et fælles billede af, hvordan det går med børnene. 3 gange om året mødes alle kerneteam med en tovholder der fx kan være SFOleder, pædagogisk leder eller skoleleder. På disse møder gennemarbejder teamene en fælles dagsorden. Her sikres gode aftaler i teamet, opfølgning på fravær og på børnenes trivselsundersøgelse. Mindst en gang om året laves klassegennemgang, hvor teamet og en ledelsesperson gennemgår klassen for at sikre, at der er gode aftaler ift børn, der bekymrer fagligt og/eller socialt Vi skaber således anledninger til løbende at understøtte klasserne og klasseteamene. 9

10 2 gange om ugen har teamene mulighed for at søge råd/sparring hos Strax-teamet, der består af spc. pædagogisk vejleder, AKT vejleder, spc. pædagog og afdelingsleder fra SFO. Straxteamet har mulighed for at aftale observation i klassen, hjælp til revurdering af handleplaner og/eller AKT indsats, der fx kan handle om samtaler med enkeltbørn eller afdækning af mønstre i en børnegruppe. Hvis Straxteamet vurderer, at der er behov for det, så er der mulighed for at få tid på specialcentermøde med PPR psykolog og pædagogisk leder/skoleleder. Det drejer sig oftest om enkeltbørn, der ikke trives. Forældrene informeres altid, hvis indsatsen ift et barn drøftes på spc. centermøde, men forældrene deltager ikke. Samarbejde med forældrene Det tætteste samarbejde er naturligt mellem forældrene og de voksne, der kender barnet bedst. Specialpædagogisk vejleder deltager i møder omkring børn med særlige behov og er ofte tovholder ift afholdelse af møderne. Hvis forældrene eller skolen ønsker det, så inviteres evt. sagsbehandler til møderne. I specialklasserne har specialklassekoordinator Annemette Domino tovholderfunktionen. Opsummering For at lave den bedste skole for netop vores børn så skal vi have fokus på. Fællesskabet. o Det skal være ok, at nogen får mere hjælp end andre. o Det skal være ok at modtage hjælp. o Det skal være sejt at hjælpe. Man kan hjælpe på mange måder. Den enkeltes udvikling. o Alle har ret til at lære og at trives. o Vi skal holde øje med om, der er faglige fremskridt o Vi skal skaffe os tid til at høre om børnene er glade. Et godt samarbejde mellem de voksne på skolen. o Voksne med overskud er bedre til at hjælpe børnene. o Børn i vanskeligheder har brug for, at deres nærmeste voksne taler og arbejder sammen. o Kerneteamene har som opgave at støtte hinanden i at løfte opgaven. Et godt samarbejde mellem skolen og forældrene. o Børn i vanskeligheder har brug for, at deres nærmeste voksne taler og arbejder sammen. o Alle forældre har ret til at vide, hvordan det går med deres barn. o Forældre til børn med særlige behov har i særlig grad brug for at kende til deres barns skolehverdag både når det går godt og når det er svært. o Det er vigtigt, at forældrene generelt har tillid til, at de voksne på skolen gør deres bedste også ift andre forældres børn. Marts 2014, Majbritt Jensen 10