Selvevalueringsrapport 2017

Transkript

1 Selvevaluering 2016 Linjer :33 FLAKKEBJERG EFTERSKOLE Selvevalueringsrapport 2017 Den lange udgave Jan Coermann September 2017 Selvevalueringen baserer sig på en selvevalueringskonference, hvor eleverne giver både kvalitative og kvantitative tilbagemeldinger på skolens værdier i hverdagen og udbyttet af undervisningen på linjerne i forhold til skolens læringsmål. Desuden gennemfører vi en forældretilfredshedsundersøgelse.

2 Selvevaluering 2016 Linjer :33 Selvevalueringsrapport 2017 Evalueringens design 3 Loven 3 Evalueringens sigte 3 Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. 3 Valg af evalueringsmodel 4 Evalueringens design 4 Evalueringens faser 4 Tidsplan 5 Data og databehandling 5 Kvantitative data 6 Kvalitative data 13 Performance 13 Art 14 Science 17 Adventuresport 18 Global 19 Media 21 Værdigrundlaget 23 Individ og fællesskab 23 Skole og samfund 28 Natur og kultur 32 Forældretilfredshedsundersøgelsen 36 Evalueringens design 36 Data 37 Behandling af data og konklusioner 42 Udbytte af linjeundervisningen 42 Adventuresport 42 Performance 44 Media 45 Global 46 Science 47 Art 48 Værdigrundlaget 49 Afrunding 51

3 Selvevaluering 2016 Linjer :33 Evalueringens design Loven Lovbekendtgørelse nr. 508 af 30. maj 2001, paragraf Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Stk.2. Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende undervisningsplanen. Stk.3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kursus- og undervisningsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk.4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning. Evalueringens sigte 1. Udvikling og læring. Selve evalueringsprocessen har et læringsperspektiv for deltagerne samt et udviklingsperspektiv for skolen i en forventning om, at få redskaber til udvikling af vores skoletilbud. Disse redskaber skulle gerne begynde at tegne sig i afrapporteringen, men kræver en efterfølgende bearbejdelse i skolens pædagogiske fora. 2. Sigtet er at undersøge om eleverne oplever at blive styrket inden for de mål der er beskrevet gennem skolens læringsmål. 3. Evalueringsprocessen tager sit udgangspunkt i værdigrundlaget og skal understøtte bestræbelserne på at give værdigrundlagets begreber kød og blod, at gøre dem operative. 4. Afrapporteringen vil efterfølgende være tilgængelig på skolen hjemmeside. Evalueringsspørgsmålet og begrundelse. Skolens værdigrundlag er følgende: Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse. Skole og samfund På Flakkebjerg Efterskole vægter vi aktiv deltagelse i et demokratisk samfund gennem kritisk stillingtagen og handling - i et lokalt og internationalt perspektiv.samspillet mellem skolen og samfundet er væsentligt for skolens stadige udvikling. Natur og kultur På Flakkebjerg Efterskole vægter vi bæredygtighed og forståelse for samspillet mellem menneske og natur. Vi vægter bevidsthed om egen kultur og dens udtryk samt indsigt i og forståelse for andres kulturelle baggrund. Analysen fører til en beskrivelse af skolens overordnede læringsmål, der beskrives gennem følgende kompetenceområder:

4 Selvevaluering 2016 Linjer :33 Faglig kompetence, indhold og metode Samarbejdskompetence Handlekompetence Læringskompetence Formidlingskompetence Kreativ kompetence Elevens kompetence til at anvende en faglig viden i konkrete sammenhænge. Indhold handler om faktuel viden og metodiske faglige værktøjer. Elevens kompetence til at navigere i samarbejdets sociale dimensioner. Kan eleven skabe plads til andre, sætte sig ind i andres syn, besidder eleven empatiske evner, er eleven hjælpsom? Elevens kompetence til at træffe et valg. Derunder en bevidsthed om beslutningsgrundlagets forskellige afsæt og betydning. Kan eleven både foretage saglige analyser og handle mere intuitivt? Har eleven pondus til at gennemføre sin beslutning? Elevens kompetence til at lære. Dette handler både om viden om sine egen motivation og vilkår for læring, samt at kunne handle for at sikre disse vilkår. Elevens kommunikative kompetencer. Kan eleven formulere sig i skrift og tale og kan eleven anlægge forskellige strategier for formidling afhængig af stof, målgruppe og sammenhæng? Elevens evne til at finde kreative løsningsstrategier. Kan eleven arbejde på tværs af fag og finde inspiration til nye løsninger i fremmede fagområder? Evalueringsspørgsmålet lyder derfor som følger: Opnår Flakkebjerg Efterskole at gennemføre skoleåret i overensstemmelse med skolens værdier? og Opnår Flakkebjerg Efterskole at styrke eleverne indenfor faglig-, samarbejds-, handlings-, lærings- og formidlingsog kreativ kompetence gennem undervisningen på skolens linjer? Valg af evalueringsmodel Det første spørgsmål undersøges ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med både afkrydsning og åbne besvarelser. Det andet spørgsmål belyses både gennem spørgeskema og en deliberativ samtale på linjerne. Forældretilfredshedsundersøgelsen belyser forældrenes oplevelser ift læringsmål og enkelte andre spørgsmål, som vi ønsker at undersøge dette år. Evalueringens design Bestyrelsen har overdraget ansvaret for selvevalueringen til forstanderen. Som tovholdere for evalueringen fungerer Jan Coermann, forstander. Evalueringens faser 1. Til selve evalueringen arrangeres en konference. Dette gøres for at give dagen et særligt præg, der skal hjælpe medarbejdere og elever til at løfte sig ud af dagligdagens trummerum. 2. Til evalueringskonferencen udfylder eleverne et spørgeskema. Ad denne vej får vi en mængde kvantitative data der kan understøtte den viden vi får af selve konferencens kvalitative ytringer. Dagen indledes af moderator. Derefter arbejdes der i grupper på linjerne. Gruppearbejdet afsluttes med et skriftligt resume af debat og konklusioner. 3. Tovholderne indsamler evalueringskonferencens data og foretager den analyse der skal ligge til grund for den afsluttende rapport. Rapporten behandles derefter på pædagogiske møder og i skolens bestyrelse.

5 Selvevaluering 2016 Linjer :33 Tidsplan April: Maj Juni - september: Pædagogisk udvalg indkalder til evalueringskonferencen. Evalueringskonferencen og databehandling Afrapportering og debriefing. Data og databehandling Om kvantitative data Eleverne har med udgangspunkt i læringsmålene skulle svarer på spørgsmål om deres udbytte af undervisningen på linierne. Spørgeskemaet blev udarbejdet i Questback Essentials. 115 ud af 134 elever svarede på undersøgelsen, det svarer til 86%. Om de kvalitative data Det vi vil 1. Linjelærerne fremlægger målet med undervisningen på deres linje. 15 minutter. Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvad man anser som særlig vigtigt i denne målsætning. 15 minutter - Hvad anser I som nøgleordene i den beskrivelse af målene med undervisningen lærerne har givet? - Hvad anser i som det vigtigste, mindre vigtigt og hvad er I evt helt uenige skal være et mål med linjeundervisningen? - Er der mål, som I ikke synes bliver nævnt, men som I anser som væsentlige for undervisningen på linjen? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af linjens mål med undervisningen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter Det vi gør 1. Linjelærerne præsenterer i overskrifter årsplanen for de projekter og aktiviteter linjen har været igennem i skoleårets løb. 10 minutter Giv tid til at eleverne kan stille opklarende spørgsmål, men gem debatten til gruppevise drøftelser. 2. Gruppevis drøftelse af, hvordan årsplanen har fungeret i forhold til de mål lærerne har beskrevet for linjen. 20 minutter. - Hvilke projekter vil I fremhæve som særligt vellykkede i forhold til målsætningen? - Hvilke projekter bør i særlig grad have et eftersyn eller helt sløjfes? - Hvad er det der skal forbedres? - Hvordan har I oplevet kontinuiteten, sammenhængen, mellem projekterne? 3. Grupperne fremlægger deres behandling af årsplanen. Lærerne kan spørge opklarende, men har primært til opgave at notere sig tilbagemeldingerne. 15 minutter Det vi kan 1. Linjen videre med ideudvikling af nye projekter, aktiviteter og temaer der kan styrke linjens målsætninger.

6 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer :33 Kvantitative data Selvevaluering 2017 Linjer 1. Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Læringskompetence: Læringskompetence beskriver dine evner til at lære nyt og din bevidsthed om hvordan du bedst lærer Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af din læringskompetence? Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg har lyst til at lære nyt. 2 Jeg er udholdende og koncentreret. 3 Jeg sætter mål for, hvad jeg vil lære. 4 Jeg er opmærksom på, hvordan jeg lærer bedst, hvad der motiverer mig. 5 Jeg er åben for at lære på nye måder. 6 Jeg tager ansvar for min egen læring. 7 Jeg bruger det, jeg lærer i undervisningen i andre sammenhænge.

7 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer :33 2. Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? Faglig kompetence: Faglig kompetence beskriver din faglige (skolefag) og linjefaglige (eks.performance) viden og dine evner til at anvende denne viden i virkeligheden Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af din faglige kompetence? 3.00 Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg har en tilfredsstillende faglig viden inden for mit linjefag. 2 Jeg har tilfredsstillende faglige færdigheder indenfor mit linjefag 3 Jeg kan arbejde på tværs af traditionelle faggrænser. 4 Jeg kan anvende min viden og færdigheder til at løse problemstillinger. 5 Min faglige viden giver mig et indblik i verden omkring mig. 6 Jeg bruger min faglige viden og færdigheder til at træffe valg i hverdagen. 7 Jeg føler mig faglig rustet til min videre uddannelse

8 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer :33 3. Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? Samarbejdskompetence: Samarbejdskompetence beskriver din indsigt i dine styrker og udfordringer i at samarbejde og din evne til at anvende denne indsigt i relevante sammenhænge Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af din samarbejdskompetence? 3.00 Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg bidrager til, at alle i samarbejdet føler sig godt tilpas. 2 Jeg lytter til andre mennesker. 3 Jeg hjælper med at løse konflikter. 4 Jeg kan bede om og give hjælp. 5 Jeg kan sætte mig i andres sted, forstå hvordan de har det. 6 Jeg tager ansvar, så fælles opgaver bliver løst. 7 Jeg kan lide at arbejde sammen med andre.

9 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer :33 4. Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? Formidlingskompetence: Formidlingskompetence beskriver dine evner til at kommunikere hensigtsmæssigt i forhold til det der skal formidles, målgruppen og den sammenhæng kommunikationen indgår i Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af dine formidlingskompetencer? 3.00 Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg har det godt med at kommunikerer med andre. 2 Jeg opnår det jeg vil, med min kommunikation med andre. 3 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg taler med andre. 4 Jeg udtrykker mig klart og tydeligt, når jeg skriver til andre. 5 Jeg er opmærksom på at vælge en passende kommunikationsform i forhold til situationen. 6 Jeg udtrykker gerne min mening i større forsamlinger (eks. klassen, Ygdrassil e.lign.) 7 Jeg er opmærksom på mit kropssprog.

10 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer :33 5. Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? Handlekompetence: Handlekompetence beskriver dine evner til at handle på baggrund af en relevant analyse af dine muligheder. Det beskriver din indsigt i dine muligheder for, at øve indflydelse på dit eget liv og på dine omgivelser lokalt, nationalt og globalt Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af dine handlekompetencer? 3.00 Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg tager initiativ til at løse udfordringer. 2 Jeg fører gerne an, når det skal handles. 3 Jeg kan planlægge mit arbejde for at nå mine mål. 4 Jeg kan overskue komplekse opgaver. 5 Jeg laver hellere en fejl end ikke at lave noget. 6 Jeg kan motivere mig selv. 7 Jeg vurderer kritisk min egen indsats.

11 Gennemsnit Selvevaluering 2016 Linjer : Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Kreativ kompetence: Kreativ kompetence handler bl.a. om at kunne bruge sin viden på nye måder, at kunne arbejde på tværs af fag, skabe nye ideer og løsninger som har værdi for andre, samt tænke ud af boksen, at tænke det utænkelige Selvevaluering 2017, Hvordan vurderer du udviklingen af dine kreative kompetencer? Selvevaluering 2016 Selvevaluering Navn 1 Jeg kan bruge faglig viden tværfagligt i projekter. 2 Jeg kan finde nye veje når jeg møder forhindringer. 3 Jeg kan omsætte ideer til handling. 4 Jeg kan arbejde videre på andres ideer. 5 Jeg ser muligheder frem for begrænsninger. 6 Jeg er nysgerrig efter andres måder at forstå ting. 7 Jeg kan bruge gamle ting på nye måder.

12 Gennemsnit Værdigrundlaget : Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Question comparison: 2 foregående år Selvevaluering 2017, Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2015 Spørgsmål Gennemsnit N Selvevaluering 2017, Hvordan oplever du generelt dit udbytte af undervisningen på linjen? 3, Selvevaluering , Selvevaluering ,92 108

13 Værdigrundlaget :17 Kvalitative data Performance Evaluering med eleverne Vi evaluerede med eleverne, ud fra punkterne: Det vi vil Det vi gør Det kan vi gøre Det vi vil: Ift. Det der står på hjemmesiden, skal vi overveje, hvad meget litteratur indebærer, samt det at følge med i verden omkring os og ellers skal det rettes på hjemmesiden. Vi skal være mere tydelige omkring, hvad vi vil og gør - og ikke vil og ikke gør. F.eks. Vi dyrker ikke udelukkende det klassiske teater eller musical, til gengæld har vi meget fokus på kroppen og det kropslige udtryk. Det vi gør: Eleverne skrev min. 3 positive oplevelser fra året. De lagde stor vægt på linjeturene til hhv. Århus og Berlin, og de workshopper vi havde haft der. Derudover nævnte de: det gode, trygge rum (både fysisk og psykisk), fællesskabet, det kropslige arbejde, gode emner, at se forskellige forestillinger, implementeringen af sprogene, gode lege og øvelser, og det selv at skabe noget fx. En forestilling. Det kan vi gøre: Eleverne efterspurgte få, større opgaver/lektier, fremfor mange lektier løbende. De ønskede sig også mere samarbejde med andre efterskoler og komme ud at optræde. Mere fokus på fortælling, analyse af teksterne og reklamer/billeder. At få folk udefra til at komme og undervise giver god energi Mere organiserede (vis undervisningsplanen) Tage udgangspunkt i flere forskellige tekster lyrik, problemstillinger, mm. Bedre forberedelse op til linjeugerne ift. stykket praktiske ting og øve sig i linjeugen Dansk og performance mere separat Mere performance i vinterhalvåret

14 Værdigrundlaget :17 Art Årets arbejdsforløb blev gennemgået kronologisk med eleverne, som kom med feedback undervejs. I opstartsfasen fungerer det godt med korte, trygge forløb, dvs. bundne opgaver, gerne i små grupper noget af tiden. Det er en god ide at grupperne bliver lavet af os. Blog: Eleverne opretter fra begyndelsen deres ege blog, hvor de uploader billeder og tekst, der illustrerer og reflekterer hvert enkelt forløb. Bloggen er en en god ide. Men holder ikke rigtig i længen for hele holdet. Enkelte for rigtig meget ud af det, men er flot resultat. Resten får bare dårlig samvittighed. Vi vælger ikke at lave det som et krav til næste årgang. Facebook: Fungere godt, rart at kunne se hinandens visuelle afleveringer. Korte projekter med fokus på værktøj og teknik: Croquis Det var RIGTIG godt at tegne croquis, godt tidspunkt, godt forløb der blev bygget op til det i form af andre lette tegneøvelser. Godt med klassisk tegning, godt med teori ønskes. Akvarel opgaver: Det ville lige godt i starten, hvor det fungerer som en overskuelig tryg opgave. Fotografi: Det er rigtig godt at få små foto-opgaver lagt ind i efteråret og vinteren, da de er gode som optakt til det store fotoprojekt. Der er meget teknik at blive fortrolig med. Skælskør turen fremhæver mange som rigtig god. Men der kunne være en ide i at lave grupper på 3 så man får snakket med nogle nye. Odense vores 1. Linjetur på 3 dage, ligger i slutningen af august. Besøgene på udstillingssteder, workshop, filmfestival og kunstnerbesøg var interessante. Særligt besøget på Det fynske Kunstakademi og Fyns grafiske Værksted blev husket. Godt at møde de andre (fra Media) til picnic. Gæstelærere: Vi gør meget ud af at få så mange gæstelærere som muligt. I år har vi haft besøg af en streetart-lærer, Jakob Carlsen, 2. Kunstner der arbejder med forskellige grafiske tekniker og en croquis-model samt forfatteren Amalie Laulund Trudsø. I år havde vi også besøg af et par forældre der fortalt om deres arbejde og lavede en workshop med eleverne. Som en slags integreret vejledning. Det fungerede virkelig godt. Graffiti: Læreren var ikke pædagogisk, det gav præstationsangst. Jacob skal ikke komme igen, og hvis der kommer en anden lærer, skal vedkommende ikke lave sit eget værk, men være meget mere indstillet på at eleverne får en succes. Det var godt at have tidligere elever med til at lære fra sig. Linjeuge 39 linjeugen var intens idet 2 store opgaver var i spil. Portrætter (tegning i stort format)

15 Værdigrundlaget :17 Abstrakt maleri (kvadrater 100x100 cm) Det fungerede rigtig godt med 2 projekter og så forskellige. Man kunne gå til og fra og holde pauser fra det ene, mens man arbejdede med det andet. Ugen beskrives som sjov og dejligt at kunne fordybe sig så meget i en opgave. Og som en god måde at få blandet engelsk ind i Art. Men præsentationerne af ens helt skal måske forgå i Art, da det var lidt skræmmende i Yggdrasil. Og det ville være rart med mere tid til den skriftlige del. Det beskrives også som svært og frustrerende, især var det nyt at skulle forholde sig til et stort abstrakt billede, som man vidste ville blive udstillet. Men godt det er det Art handler om: at være på gyngende grund ind imellem. Ugen var for fleres vedkommende deres yndlings linjeuge fordi der var vidt forskellige udtryk i gang. Man sparede meget med hinanden og på den måde var det et samarbejde, selvom alle malede deres eget. Vi er gode til at bakke hinanden op og give ideer. Grafik linjeuge 50 Det var et godt vinterforløb at sidde og ridse og presse. Sjovt at prøve en gammel teknik. Fokus var på værktøjet de forskellige teknikker. Den sjoveste teknik var zerolito og det tog for lang tid med paptryk ( de skal nok holdes i en mindre fast format for hele holdet ) Godt fordi vi ikke kendte til det i forvejen og teknikken gav en helt bestemt stemning blandt os elever vi gik rundt og fik inspiration af hinanden. Vi hjalp hinanden. Det gav en helt særlig fællesskabsfølelse på holdet 2 linje uger Sorø I først uge arbejder eleveerne hjemme i 3 dage med selvvalgt location og person. Der var enighed om at det var en god opgave og at det er positivt for processen og resultatet at man må tage væk fra skolen for at fotografere. Det var virkelig stort at udstille på Sorø Kunstmuseum! virkelig fedt at skulle fordybe sig med sig selv og sit projekt! Og den man tager billeder af. Selvvalgt projekt ( linjeugen efter fotoprojektet) God frihed i forhold til at arbejde med et selvvalgt udtryk. 2 sammenhængende linjeuger er rigtig godt. Det var godt fordi de fik øjnene op for hvordan det er at arbejde selvstændigt. Tegne festivalen Første del kunne de ikke lide, den med konkurrence delen. Anden del med Performance som modeller var sjov. Men det kan vi selv arrangere. Berlin studierejse i foråret Streetart-tur var rigtig god (måske udvides med workshop) Herved så man byen på en anden måde. Gode atelier-besøg, dog ikke så mange danske kunstnere (vi vil også møde tyskere) 5-mandsbilletter skal erstattes af Uge-billetter. Ikke alt for konceptuelt. 100 % behold Berlin ( og Odense) turen! Musik / Pladecover projektet Var en god måde at blande engelsk og art. Men det måtte godt have fyldt noget mere, da det var sjov at arbejde med Photoshop. Men de ville gerne have haft til tid at lære det bedre at kende.

16 Værdigrundlaget :17 Ideer til linjen : - Gerne mere Art ind i dansk og engelsk fx med en billedcollage som resume efter tekster. - Mere sammenrystning. Husk vi er lidt utrygge med hinanden, særligt i starten og på første tur. - Tydeligere rammer. I må gerne tage styringen - så bliver vi trygge - Mere gruppearbejde - Flere små øvelser som i intro - Bevar den hvide skulptur øvelse, udlevering af notesbøger og cirkeltegning - flere ture ud af huset, det skaber sammenhold. - Evt. lave et maleri ud fra samfundsrelevant problemstillinger. - Mere skulptur og installation ønskes. - Irriterende når folk kommer for sent og skolen bliver lidt for slagger-agtigt.

17 Værdigrundlaget :17 Science Generelt Projektarbejdsformen er svær og udfordrende, men vores emner og indhold i undervisningen har givet de fleste på holdet en større lyst til at tage del i/ løse nogle af alle de samfundsproblemer vi møder i hverdagen. Der er en god social læring i at lave projekt og fællesskabet på linjen og på skolen har givet større lyst til at tage del i andre fællesskaber efter dette skoleår Generelt er der stor tilfredshed med projektarbejdsformen, men når man kommer fra traditionel klasseundervisning, så er springet stort og det er svært at håndtere den store frihed og selvstændighed der er i projekterne. Derfor skal der være mere træning i projektarbejdsformen og mere information om hvor meget det fylder på linjen. Det giver mere motivation til at lære, når man selv har friheden til at bestemme indholdet, men det er også hårdt selv at have ansvaret hele tiden, så der efterlyses flere perioder med klasseundervisning i faglige temaer. Vores projekter Positiv evaluering af vores første teknologiprojekt, hvor vi byggede en Goldberg maskine. Det var godt til at øve samarbejde og fordybe sig i et emne. - Men det var lidt kaotisk og der skal være mere styring mellem grupperne. Industriprojektet er en topscorer med tilfredshed fra alle og det er især den virkelighedsorienterede del, der er vigtig for alle. - Mentorsamarbejdet er dog ikke optimalt, da det er svært at lave aftaler mellem mentee og mentorer, der holder når projektet først kører. Der er også behov for at mødes rent fysisk og her er det en udfordring at vores mentorer er i Slagelse. Vi skal holde fast i Unge Forskere projektet, da det er her man virkelig kan nørde igennem med det der optager en allermest. Vi skal dog, inden de går på juleferie, sørge for at der bliver lavet brainstorming og idebank over mulige projekter. - På den måde er tankerne sat i gang og det kommer ikke så pludseligt som det føltes i år. Fremtiden Under punktet Det vi kan, var det et stort ønske om at arbejde tværfagligt med de andre linjer. Det må gerne være i starten af skoleåret, hvor man kan få lov til at vise sin linjefaglighed for de andre. Formen kunne være et ugeprojekt op til efterårsferien, hvor alle linjer arbejder på tværs af hinanden. Der er også et ønske om bedre undervisningsfaciliteter, da der er trangt i Odin og vores møbler er dårlige at sidde ved og ødelægger tøjet. Det er også en irritation at vores forsøgslokale hele tiden skal deles med både sport og alle de andre bifagshold. Der var et forslag om månedens forsøg, hvor vi laver et spektakulært forsøg, som de glæder sig til og vil huske fremover. Pause mellem projekterne, så man ikke kører projekttræt - (det er virkelig hårdt selv at tage ansvar hele tiden) Flere tilbud om tavle undervisning, hvor man kan vælge mellem projekt eller undervisning.

18 Værdigrundlaget :17 Adventuresport Det vi vil: Indhold: Ønske om mere biologi og geografi. Samarbejde med science. Kroppen ind over matematik. Mere fokus i teksten om naturfag( ikke de særskilte fag). Sammenholdet og fællesskabet er stærkt når man går på adventure. Ski/snowboard skal væk fordi det ikke er særligt for linjen. Sammenhold og samarbejder er en styrke som skal fremgå. Videre uddannelse, kernefag og bifag: niveaudeling skal slettes/ændres. Ud fra dette vil vi: Evaluere vores beskrivelse af linjen på nettet (denne er sendt og indsat på hjemmesiden) Vi vil udarbejde et kompendium med fagtekster som hører til hvert linjeprojekt Fortsat udvikle på matematikundervisningen så den i højere grad bliver inkluderet i projekterne når dette giver faglig mening. Samarbejdet med Science vil vi i år forsøge at udvide og vi arbejde på linjen hen imod at deltage i Unge forskere projektet sammen med Science. Det vi gør: Lægge mere fokus på friluftslivet. Overnatninger giver hygge og sammenhold. Svømning (også gerne open water) og MTB må der gerne være mere af. Samarbejdsopgaver hvor eleverne har ansvar, de vokser af det samarbejde og personligt). Triatlon træning kan tage gejsten ud af folk. Ud fra dette vil vi: Fortsætte med fokus på friluftsliv. Eleverne skal gennem dette opnå egenfærdigheder til at begå sig på tur i naturen, større indsigt i egene grænser/kompetencer, samarbejde og gruppedynamik. Tage med til næste år: Naturfagsprojekter skal ligge uden for linjeugerne. Miste motivationen når projekterne ligger for koncentreret i eks. Linjeuger. Mere undervisning inden projekterne søsættes. Gøre det klart fra årets start hvor mange projekter der arbejdes med og hvor tidskrævende de er. Lave en stor opstart med adventurediciplinerne, så der kommer energi og sammenhold. Snak om hvad lovkrav er i forhold til tidsbrug på naturfag, og brainstorme på hvad eleverne syns kunne være fedt både adventure og naturfag. Vi vil i kommende år: Fra årets start have udarbejdet og vise eleverne årsplan hvor det fremgår hvor mange projekter vi skal igennem, samt hvor lang tid der er sat af til dem. Vi vil starte projekterne op med udlevering af kompendium med tekster til emnet, så der er dannet en grundlæggende base for alle elever. Ligeledes skal vi bruge mere tid på arbejde i laboratorie inden eleverne skal arbejde med egne problemstillinger. Dette skal ske for at give hver elev bedre forudsætninger for, at udvikle egne hypoteser med stærkt fagligt argument samt sikre at eleverne har et fælles afsæt i fagligt niveau. Opstart op adventure og første linjeuge er vigtigt at vi får brugt tid på adventure disciplinerne og samtidig får lavet en spændende teoretisk opstart, med god afveksling. For at skabe større ejerskabsfølelse hos eleverne vil vi i højere grad inddrage eleverne i beslutningerne om projekternes retning, men samtidig er det vigtigt at give dem overblik over de retningslinjer som vi fra ministeriet arbejder under for at skabe forståelse for valgt af over emner. Vi vil fokusere på at inddrage følgende aktiviteter til kommende skoleår: Brøderup Challange, bouldering, mountainbike, løb, svømning, klatring på højvæg, havkajak, kajakpolo, open water svømning.

19 Værdigrundlaget :17 Global Hvad vil vi? - Overordnede mål for undervisningen Runde 1 Bord 1: Bord 2: Bord 3: Bord 4: Bord 5: Gode mål Savner politisk modspil, meget rødt, dejligt at have Alex Ahrendtsen herude, de andre punkter og forståelsen er dækket godt Gode mål Gode og dækkende mål Fine guidelines Hvad har vi gjort? Den første og anden linjeuge - Velfærdssamfundet + kultur Bord 1: Bord 2: Bord 3: Bord 4: Bord 5: Overvejede positive, første linjeuge: Svært at interviewe folk på gaden, gerne flere redskaber til det Første linjeuge: Meget lokalt at fokusere på Korsør og Slagelse, lidt kedeligt, men godt sted at starte, bedre hvis vi havde været mere samlet på første linjetur, men hyggeligt. Ikke nok sammen på turen. Anden linjeuge: Fed uge, sjovt at lave film Enig i at linjeturen var lidt forvirrende, men meget positive omkring anden linjeuge, poetry slam, filmene og Trampolinhuset. God oplevelse med restauranten i Skælskør Det fedeste er at komme ud og snakke med nogen, poetry slam og København rigtig godt Mere fokus på at styrke fællesskab i den første tid, fedt at starte ud lokalt, men kan først se det nu, har brug for begrundelse for hvorfor man starter lokalt. Poetry slam var fedt, fedt med afrikanske poetry slammers, men meget grænseoverskridende, så ikke inkluderende for alle Den første tid burde der være mere fokus på at styrke fællesskabet. Mere struktur i starten. Spændende at starte ud med lokalt fokus, men der burde være mere begrundelse for, hvorfor der startes ud med fokus på de lokale problemstillinger/dilemmaer. Mere forberedelse til det videotekniske. Spændende med besøg i København og fedt med besøg udefra her på Flakke. Der skete meget på Global ift. visit, og det var rigtig godt. Poetry slam var meget fedt, og rammerne var gode. Det var spændende at få besøg fra afrikanske poetry slammers og høre deres grunde til at lave poetry slam. Et fedt projekt, dog grænseoverskridende, derfor et projekt der ikke var for alle. Den tredje og fjerde linjeuge - global economy + human rights Bord 5: Bord 4: Bord 3: Bord 2: Human rights: Vildt fedt med praktikanter, nyt boost og god danskundervisning. Tur til Købenavn, fedt og spændende. Usikkert hvad vi skulle ift undervisningen og hvilke klasser man skulle undervise, skulle have gjort mere ud af at finde gode klasser. 8. klasse folkeskole fungerede super godt. Economy: Meget fagligt projekt, skoleprojekt, følte at man lærte noget, god måde at danne grupper på Economy-ugen var fed, men blev lidt lang. HR-ugerne blev også lidt lange, fordi vi lavede det samme, varede lang tid. It s all about the money -ugen var hvad man gjorde det til, fordi der ikke var nogen struktur. Var hvad man gjorde det til. Human rights er et meget bredt emne, kunne godt bruge mere vejledning. God economy-uge, lærte meget, fedt at I opfordrede til at kontakte eksperter osv., HR-ugen: Skulle strukturere bedre hvor og hvem man skulle undervise, ikke de bedste rammer

20 Værdigrundlaget :17 Liv-Freja: Fedt at Media og Global lavede noget sammen, kunne være fedt at lave ting sammen på tværs af linjer som f.eks. om Det Amerikanske Valg. Meget fagligt. Vores rigtige skoleprojekt. En god måde at danne grupper på - ud fra interesser til projekt, satte man post-it på det emne man helst ville arbejde med. Fed tur til København - Amnesty, MS og Minority talks. Fedt at have praktikanter - nyt blod og boost. Godt med reel danskundervisning. Skolerne vi skulle undervise på skulle være mere nøje udvalgt. En pakket, men god uge. Rejsen Bord 2: Bord 5: Skopje var et godt valg, overskuelig i forhold til størrelse, super fed tur, godt med information og planlægning Godt at John var med selvom han snakkede meget, Liv: Kunne godt have brugt længere tid på at på viden om Skopje og Makedonien hjemmefra, Busk: Fedt bare at kunne udforske det uforberedt, godt at se Thessaloniki så man så noget nyt, så så meget på kort tid, pakket program, men skulle ikke være anderledes Daniel: Fedt at være i Thessaloniki, men ville hellere være i Kosovo og have svaret transporttid. Fed tur, svært at komme på negative ting. Godt planlagt, godt at kunne gå rundt, John var fantastisk. Lidt ærgerligt at vi boede to forskellige steder. Glad for at vi var i Balkan. Styrket fællesskabet meget. Super godt! Fedt med de ekstra dage. Fedt vi tog afsted tidligt om morgenen til lufthavnen. Godt med meget fritid og frihed. Godt at have fundet en lokal, som fulgte rejsen. Meget struktureret. Fedt at tage til Grækenland i et døgn. Alm. linjeundervisning Ærgerligt at vi ikke nåede Sustainable Development Goals Meget op til en selv, forventes ikke nok af os Føles lige meget at aflevere opgaver, mere feedback Danskundervisningen skal inkorporeres mere i Global

21 Værdigrundlaget :17 Media Det vi siger: Vi har lært håndværk helt fra bunden Forskellige medieformer Journalistikken har vi brugt både klassisk og mere utraditionelt At interviewe forskellige mennesker er også journalistik Vurdering af egnes og andres og egne produkter Det vi gør: Den første film: Det gik ikke helt på for mig at det egentlig var et projekt. Reportageopgave i starten var godt. Godt med fællesskabslege flere af dem. Godt med meget basis øvelser i starten tekniske øvelser Godt med grupper der er lavet så man ikke skal bekymre sig om det. Linjetur til Odense: Gerne fotoopgave lige som feks. på art. Gerne prøve at lave opgaver alene. Men måske senere på året. Svært at få folk til at stille op til interviews Odense var fint Måske mere kunstfotoopgave. Skal være opmærksomme på de fag der er indbygget på linjen. Det kan man godt blive overrasket over som elev. Podcasts Det var godt. Vi fik styr på lyd, - og det kan man bruge i film osv. Går godt i forhold til årsplanen. Fint at lære om lyd tidligt Audacity forløb var godt. Godt med råd for en prof. Dokumenter / portræt super god opgave, - den bedste Godt med gæstelærer Godt forløb op til selve ugen Avis Stramme krav til layout osv. (konkurrence) Det fungerede ikke så godt. Men gerne mere klassisk journalistik - mere til f.eks. i en linjeuge. Måske besøg af mennesker med en spændende historie som man skal lave noget medie over. Den store film Fint med fælles inspiration i de der hav-klip Passende med 2 linjeuger Dublin Godt at vejret er ok, - timing på året. Fint at bo på 2 store værelser.

22 Værdigrundlaget :17 Fedt at være på ferie socialt fokus + lidt samfundsfag/historie Belfast var meget spændende. Minder måske lidt meget om turen til Odense. Det vi kan: Input til fremtiden Lave turist/reklamefilm i Dublin og ikke samme opgave som Odense Flere små projekter Amalie vil gerne male og alt muligt andet tam tam Flere lege i starten skabe sammenhold og fællesskab Måske lidt ny indretning af Valhalla Måske blande fagene lidt mere. Mere medie ind i engelsk. F.eks. radio på engelsk.

23 Gennemsnit Værdigrundlaget :17 Værdigrundlaget 1. I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Individ og fællesskab På Flakkebjerg Efterskole vægter vi individets forståelse af sig som en del af et fællesskab og at den enkelte er med til at udvikle og udvikles af fællesskabet. Fællesskabet bygger på ligeværd, social forståelse, medansvar og danner rammen om den enkeltes alsidige personlige udvikling, læring og identitetsdannelse Selvevaluering 2017, I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad Selvevaluering 2016 Selvevaluering 2015 Spørgsmål Gennemsnit N Selvevaluering 2017, I hvor høj grad synes du, at Flakkebjerg Efterskole lever op til sine værdier om individ og fællesskab? 1 er slet ikke og 10 er i højeste grad 7, Selvevaluering , Selvevaluering ,55 108

24 Værdigrundlaget :17 2. Begrund gerne din vurdering om individ og fællesskab Jeg synes at Flakkebjerg er et super dejligt sted og jeg er glad for at være her. Skolen virker dog ret splittet med mange forskellige grupper der ikke blander sig så meget. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, der er mennesker jeg ikke rigtig gider at bruge tid og jeg har overhodet ikke noget imod denne gruppering. Selvom jeg ikke synes det er et problem passer denne opdeling ikke rigtig med skolens værdigrundlag. Flakkebjerg er et super dejligt sted, men ikke helt på de måder i havde forestillet jer. Lærerene er meget bevidste om måder at løse opgaver i teams på, og de er også gode til at inddrage eleverne. Det er dog en udfordring, når eleverne ikke vil/kan løfte det fællesskab, vi burde stå sammen om, og det er rigtig ærgreligt. jeg syntes der mangler lidt tætter relationer, med lærene ude fra sin linje. jeg syntes ikke helt selv at jeg har forandet mig utroligt meget, men kan godt selv se at jeg er blivet mere opmærksom omkring mig selv, og de veje jeg ville efter efterskolen, som har været pårvirket af min egen personlige udvikling. Før jeg startede havde jeg også forstået at Flakke ville blive til et stærkt og stort fællesskab. Det synes jeg også at det har levet op til. Self synes jeg at der er et okay stærkt fællesskab.. Der er mange jeg føler jeg kan snakke med osv. Men jeg havde ikke overvejet før jeg startede at det er så svært at få lidt personligt rum. Selvom man går ind på værelset eller helt væk fra skolen er der stadig mennesker over alt, og man kan bare høre en konstant summen af mennesker. Derudover synes jeg det er virkelig irriterende at have andre venner og elever omkring sig der virker så de motiverede. Selvom jeg selv har pjækket og skippet nogle timer, bliver jeg oftest meget irriteret på især mine venner som er ligeglade med de regler der er på skolen. Pjæk fra alt fra timer, mad, kulturarrangementer og rengøring. I timerne føler jeg også en selvrespekt fra mange elever mod lærene. Hvis man fx spiller på sin computer, eller ser videoer. Skolen er god, hvis ikke rigtig god, til at forklare, og også vise for os, hvor vigtigt det er med et fællesskab, og hvad der sker når det så brister. Problemet kommer ved nogle af eleverne. Nogle elever nægter at deltage i fællesskabet, eller har heller ikke indforstået ideen ved ligeværd. Det skaber nogle gange lidt ubehagelige situationer, men samtidig er det også svært at gøre noget ved. Jeg mener Flakke gør alt det de muligt kan, og samtidigt gør det godt, og så må eleverne lære det, eller ignorere det. Der er plads til dem der gerne vil være en del af et fællesskab. Jeg føler at skolen er god til at få folk til at eftertænke deres handlinger, når de gør noget som er dårligt for et fællesskab jeg har valgt 6 fordi jeg syntes at vi har et fællesskab på flakke, jeg kan ikke svare på om det er et godt fællesskab men der er dog fælleskab. der har også været "problemer" med gruppedannelse men det har aldrig været et problem i mine øjne, måske er det fordi jeg selv har knyttet nogle stærke venskaber og nogle andre måske ikke har men jeg syntes ikke at det er et problem. I både fællesmødet og i hverdagen får elever mulighed for at ytre sig om eventuelle problemer på skolen. Ledelsen er heller ikke noget, som man frygter. De fleste er på talefod med både lærerene og ledelsen. På FE er vi ret gode til at sørge for at alle er med. Lærene er altid åbne til at snakke med, hvis man nu har problemer derhjemme, eller socialt her på Flakke. Lærene er også engagerede til at ville deres fag. På flakke skal man selv tage ansvar for sin læring og for at fællesskabet har det godt Jeg føler Flakkebjerg som skole håndterer og vægter fællesskabet og individet godt. Men når der er så mange elever føler jeg godt det somme tider kan være svart at have en fællesskabsfølelse. Jeg synes at skolen er rigtig god til, at leve op til værdierne om individ og fællesskab, det er mere nogle af eleverne der gør det svært, at have et godt fællesskab - desværre. Skolen er god til at 'promoverere' medansvar og social forståelse. Men helst ingen trusler på Facebook. synes den inderviduele frihed til at skabe aktiviteter har styrket fællesskabet, og jeg synes også at flakkebjerg har et helt specielt fællesskab Jeg føler at fællesskabet er en vigtig del af det at gå på flakkebjerg. Derfor vil jeg mene at de gør en fyldestgørende indsats, for at få individet til at føle sig som en del af fællesskabet Jeg synes bestemt her har været rum, tid og plads til at vi hver især har kunnet udvikle os som vores egen person. Det er også enormt tydeligt at folk har ændret sig og man kan mærke udvikling hos sig selv og andre. Social forståelse er også virkelig kommet i spil, i det vi alle kommer fra forskellige baggrunde, forskellige muligheder og ressourser, ja endda kulturer - og når man så skal bo op og ned, måske endda sammen med folk der er helt anderledes fra en selv oplever man at man er nødt til at prøve at forstå hinanden, bare på et eller andet plan. Jeg er sammen med, bor med og snakker med folk jeg aldrig ville have taget kontakt til derhjemme og det er virkelig en fed mulighed. Ansvar synes jeg også vi bliver givet, vi bliver bedt om selv at komme med idéer, aktiviteter og sætte gang i hverdagen. Vi bliver også lært i at vi har et enormt ansvar i hinanden og det går op for en hvor meget det betyder hvis bare èn i flokken ikke løfter for det betyder at en anden må løfte dobbelt, og det er dog desværre en tildens og en følelse jeg har oplevet i året, nogle formår at slippe gang på gang, mens andre må yde dobbelt, og positionerne er sat.

25 Værdigrundlaget :17 Jeg synes det kommer til at handle rigtig meget om fællesskabet, at det ikke er så godt som det kunne være, at vi skal vise omverdenen at flakkebjerg er godt på det søde og med det sure (hvilket i princippet er helt fint), men det bliver lidt, ihvertfald for mig, et slag i ansigtet at få at vide med jævne mellemrum at det bare ikke er godt nok, fordi der er 10 stykker der ikke kan finde ud af det. Fordi skolen har vokset så meget, tror jeg måske det kunne give et forkert indtryk af fællesskabet; når man er 150 elever der skal skabe et fælleskab tager det dobbelt så lang tid at skabe et fællesskab som hvis man er 75. Der går altså længere tid før alle har en god connection til alle, og så kan det virke som om at fælleskabet ikke er godt, selvom det bare er fordi det blot er nyt. Jeg synes også at lærerne kan være rigtig stride til at skære alle over med en kam. Det kan være yderst ubehageligt at få skældud for ikke at have gjort noget. Det er ikke alle lærere overhoved, men det skaber en rigtig øv-stemning og giver en følelsen af at være et nummer der bare skal tælles op. Jeg tror helt sikkert at flakkebjerg er bedre en mange andre efterskoler til at give plads til individ og fælleskab, men det betyder ikke at det ikke kan forbedres ;) Flakkebjerg er meget gruppe opdelt - som mange andre sociale institutioner. Mennesket samles altid i minisamfund udefra interesser og meninger, derfor havde jeg allerede forventet dette udfald, før min start på skolen. Jeg har ikke det helt store problem med det, men jeg føler trods alt, at der er nogle venskaber der er gået tabt. Skoleåret har været med til at åbne mig mere op og ændre min attitude til forskellige slags typer. Så på en individuelplan har det været super. jeg synes flakkebjerg vægter individ og fællesskab højt i det offentlige rum. Men jeg mener at det er lidt en anden sag når vi så er "bag lukkede døre" og skal få en helt almindelig efterskolehverdag til at fungere.. jeg synes godt, at man kunne vægte individet mere, da der tit er tendens til at blive glemt i mængden - f.eks. ved flere kontaktlærersamtaler Jeg syntes at fællesskabet er godt. Ingen problemer. Skolen prøver rigtig hårdt på at gøre det godt, men det er desværre ikke rigtig lykkedes. Fællesskabet har taget flere hårde slag i løbet af året, og det er desværre ikke lykkedes skolen at opbygge det fællesskab, som man kunne forvente af en efterskole med dette værdigrundlag. Der har ikke været samspil mellem individet og fællesskabet. Dette understreges i den utryghed og mistillid der er på skolen. Små ting, som at man ikke kan lade ting stå i køleskabet uden de bliver taget, og større ting, som det tyveri, der har været. Jeg har desværre ikke tillid til fællesskabet, og det har jeg ikke haft siden starten af året, hvor jeg virkelig troede på det. Det har faktisk skuffet mig rigtig, rigtig meget, for det var en af grundene til, at jeg valgte Flakkebjerg. Jeg synes der bliver lagt meget fokus på fælleskabet, og hvordan man får det til at fungere. det er selvfølgelig ikke ligenemt altid, men jeg synes at det er en ting FE er god til. FE tinget er også en af tingene der er med til at styrke fælleskabet, og hvor man også selv har mulighed for at udvikle det. jeg har det godt med folkene omkring mig. "den enkelte er med til at udvikle fællesskabet" - Det kunne være svært når man f.eks. prøvede at få noget igennem på FE-tinget, da jeg har haft samtaler med en del der var utilfredse med at lærernes indstilling til at gøre noget nyt godt kunne være en smule negativ, eller at forslaget blev stemt igennem, men det var ikke rigtig noget eleverne mærkede til. Eksempel: Da der var debat om hvorvidt man måtte høre musik i køkkenet, hvor det virkede som om at lærerne med det samme forestillede sig det værst tænkelige udslag. Så vidt jeg husker blev aftalen at man skulle få en radio til køkkenet, men enten har denne ikke været brugt i den tid jeg har været der, eller også blev forslaget belejligt glemt. Derudover passer resten af udsagnet okay, med få undtagelser. Jeg synes at skolen er rigtig god til at skabe et sammenhold og fællesskab, men samtidig synes jeg også altid at der er plads til at være sig selv og plads til at træde udenfor fællesskabet et øjeblik, hvis man har brug for en pause. Jeg synes at skolen skaber et rum, hvor man ikke behøves at have samme holdninger og interesser, for at være sammen. Tit er det de små ting der samler folk, som f.eks. at spise på gårdspladsen, som samler folk og jeg mener altså at skolen er rigtig god til at skabe en masse små omstændigheder, som gør at mange forskellige folk samles. der er meget fokus på individet og det store fællesskab. Det at alle har det godt bliver vægtet høj, men nogen gange har jeg følt mig lidt glemt i mængden, når jeg har prøvet at tale med en lærer og de ikke tager det helt så seriøst som jeg gerne vil have dem til. Jeg synes generelt at alle på efterskolen lærer og elever behandler os hinanden godt og ligeværdigt. Der vil altid være nogen der måske ikke behandler alle ligegodt, men den er svær at undgå. Jeg gav 9 i individ og fællesskab, da jeg stadig synes at nogle lærer behandler os elever dårligt og giver en rigtig dårlig stemning. jeg mener at der er utrolig meget forskells behandling fra lærernes side, og det ved jeg ikke om jeg synes er ligeværd. jeg synes at alle de problemstillinger der har været i løbet af året er blevet med løst med henblik på hvad der ville være bedst for fællesskabet, samtidig er der blevet taget højde for forskellige syns vinkler hvilket jeg har oplevet virkelig positivt. Men jeg synes ikke der har været særlig meget, faktisk næsten ingen fokus på fællesskabet på Art, hverken socialt eller i undervisningen, og det synes jeg er rigtig ærgerligt. Jeg oplever ikke, at efterskolen sætter de nødvendige rammer for at udvikle et større fællesskab på skolen - eller også deltager eleverne ikke nok i det. Jeg er en del af flere små fællesskaber på skolen; linjen, familien og vennegrupper. Men i forhold til værdierne og det, jeg havde forventet, har jeg slet ikke oplevet et fællesskab på skolen, hvor alle, eller næsten alle, er deltagende i et forpligtende fællesskab. Især punktet med medansvar oplever jeg ikke her på skolen. Jeg tror blandt andet det handler om elevsammensætningen, elevtallet, som jeg synes er for højt, og at rammerne er for loose (især i starten af året, hvor normerne dannes for f.eks. fremmøde), hvilket gør det nemt at "droppe ud" af fællesskabet.

26 Værdigrundlaget :17 Skolen gør intet for at eleverne blander sig mellem hinanden i fritiden. Der er intet fælleslokale, fællesrum eller lignende. Dette har en meget negativ effekt på skolen. Jeg kunne så sent som i går mærke hvad det gjorde når eleverne var samlet (om godt vejr og undendørs genbrugs) der kommer en helt anden stemning og man kan mærke fællesskabet. At Jan så ovenikøbet har fremlagt planer om udvidelse af skolen på forskellige måder (på måder jeg er meget uenig i) vil videre forringe fællesskabet, og føre skolen i en meget dårlig retning Jeg havde forventet meget mere af skolen og os selv med hensyn til fællesskabet. hvis skolen bliver større ødelægger det begrebet af Flakkebjerg efterskole og fællesskab for det vil blive svære og svære at skabe et fedt fællesskab jo flere man er. Vi går mange på denne skole og det kan derfor være svært at få alle til at spille sammen og få det hele til at køre rundt. Jeg gik før på en lille skole med en masse kreative fællesprojektet på kryds og tværs af klasser, med meget kreativ undervisning. Det har jeg savnet her på Flakkebjerg. Det kan være svært for os elever at tage initiativ til et fællesskab når vi ikke helt ved hvordan man gør, derfor synes jeg godt at lærene kunne hjælpe lidt mere til i starten til at skubbe og forme et fællesskab os elever kan forme og bygge videre på. Sang! Gør sang mere naturlig i starten så det ikke bare er noget man gør en gang imellem men måske til hver morgensamling. For sang styrke et folk og deres fællesskab. Jo vi synger også nu men det et en del anstrengt for det er ikke kommet naturligt for os. Så man kan få en sang bog som man vil forbinde med skolen og måske enda vil man føre sangen videre. synge nogle gode 70èr sange om at styrke fællesskabet. "Det er lettest at holde et folk i skak som slet ingen sange har" - Julies sprog Jeg havde hørt rigtig meget om fællesskabet på flakkebjerg, inde jeg startede, og fik nok ikke helt mine forventninger opfyldt, da jeg syntes vi har bedere små fællesskaber, som familier og liner, og ikke så meget det store fællesskab. Jeg følger til gengæld at der bliver lagt rigtig meget vægt på individet, og der bliver taget god hånd om en hvis man har udfordringer, eller er ked af det. Generelt har jeg fået en fantastisk oplevelse af, hvordan alle omfavner hinanden og hver enkeltes forskellighed, det at få os samlet til et fællesskab er en helt enestående ting. Men med det sagt ser jeg samtidig nogle gange, især lærer, der kommer til at sætte enkelte elever i bokse og glemmer at møde dem med et åbent sind og lytte til dem uden at dømme dem, når de har mest brug for det. Der går tit meget lang tid før at et forslag til FE tinget bliver taget op på memø, Synes det er hyggeligt på skolen med gode venner, men der er massere af folk der har noget imod folk uden at de har gjort eller sagt noget. Man kan ikke gå en tur i gården uden at folk kigger flabet eller ondt på en. Jeg føler at jeg har udviklet mig utrolig meget individ planet. Jeg føler at jeg har fået en meget større forståelse af mig selv og mine andre interesser. Jeg kom på Flakkebjerg efterskole med et stort spørgsmålstegn i panden på mig selv, hvem var jeg, hvad var jeg god til og hvad skulle jeg øve mig på. I starten var jeg en dreng der løb nøgen rundt på gangen og søgte opmærksomhed fra de andre elever. I dag har jeg fundet mig selv meget mere, og jeg har fundet en ro i mig selv og hvem jeg omgås. Jeg behøver ikke være nogen jeg ikke er længere. Man lærer at bidrage til fælleskabet på en anden måde. Jeg har lært at tage intiativer til ting i hverdagen spreder en general glæde blandt andre. Fx torsdagsklubben lærte mig at engegemantet er blandt efterskolen men at den bare skal gribes og formes til noget bedre. I chose 8 because here at Flakkebjerg Efterskole I think that we have lots of activities together and we get along with each other, however there are lots of down sides to our community when people steal and don't show up to their responsibilities Specielt minisamfund jeg har lært sindsygt meget om mig selv på flakkebjerg efterskole, som jeg glæder mig til at atge med mig i mit videre liv. Jeg synes, der har været nogle rigtig unfair beslutninger, der er blevet taget, i forhold til enkelte elever. Samtidig synes jeg også, der har været gode beslutninger, men synes virkelig også, at der har været nogle sager som har virket helt unfair, og ikke gik ind for værdien om individ og fælleskab. Jeg synes vi overvejende er delt mellem folk, som rigtigt rigtig gerne vil have ansvar og give deres mening tilkende, og folk som ikke er interesserede i hvad der sker, og måske prøver at slippe er gemme sig i mængden. Jeg tror man ville kunne få et bedre fællesskab, hvis alle interesserede sig rimeligt, i forhold til at vi sådan lidt er delt i 2 lejre. det halter meget med individet, for dem der har det svært. Jeg oplever flere der ikke for den fornødne hjælp Jeg havde ikke rigtig nogen forventninger da jeg kom på Flakkebjerg, så da jeg kom var det bare mega fedt. på flakkebjerg efterskole er der meget fokus på fællesskab, det kan man tydligt mærke, på trods af linjer og familier er vi godt blandet ind i hinandens hverdag, jeg tænker på morgensamling, f e ting og bare i fritiden har vi mulighed for at være sammen og det synes jeg er en god styrke på en efterskole. Der bliver fokuseret en del på fællesskabet, hvilket er fedt, men jeg syntes ikke der bliver fokuseret specielt meget på hvordan den enkelte elev har det, men nærmere hvad han eller hun gør for fællesskabet, og hvilken plads den person har. Det syntes jeg godt kan være et problem, da det i nogle tilfælde er nødvendigt. Jeg synes at flakkebjerg lever op til denne målsætning, da jeg synes at vi har et fælleskab med plads til alle, selvom der er så mange forskellige. Der ud over synes jeg at man udvikler sig meget personligt. Jeg har lært rigtig meget om at være del af et fællesskab. Jeg synes skolen er god til at opretholde, støtte op om og håndhæve det gode fællesskab. Bortset fra nogle enkelte udfordringer (hovedsageligt grupper på skolen, visse gruppers forhold til resten af skolen, og den til tider opstående ide om at lærere og elever ikke er venner) er fællesskabet på skolen stærkt.