Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion Gruppe 5.5. Aalborg Universitet Indholdsfortegnelse

Transkript

1 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektområdet Skelfastlæggelse Kravspecifikation Krav i følge studievejledningen Lovmæssige krav Krav til objekttyper Krav til vejafsætning Krav til kortets nøjagtighed Planlægning af måling Fikspunktstilknytning Detailmåling Punktnummerstrategi Jobdefinition Målebog Dataindsamling Fejltyper ved RTK Gruppens erfaringer med RTK-måling Måling med totalstation Geometrisk nivellement Øvrig dataindsamling Overholdelse af kravspecifikation Databearbejdning Konvertering i Leica SKI-Pro Vurdering af koordinatdifferencer Geometrisk nivellement Transformation Fikspunktstilknytning Detailmålinger med RTK Frie opstillinger Kortkonstruktion Modstridende vejledning Overvejelser vedr. kortkonstruktion Konstruktion af skel Udtegning af kortet...36

2 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kontrol af kortet Kortets nøjagtighed Kontrol af højdekurvemodel Kontrol af MV-punkt Udjævning Teori om udjævning Udjævning med Turbo-Net Fri udjævning Fastholdt udjævning Konklusion på udjævning Afsætning Geometrisk konstruktion Testberegning Vurdering af opstillingen Kontrol af afsætningen Kontrolmål med stålbånd Kontrol med totalstation Konklusion Overholdelse af kravspecifikation Øvrige erfaringer...57 Litteraturliste...58 Bilagsfortegnelse: Bilag A: Eksempel på dårligt måleblad Bilag B: Kontrolafstande til kortet Bilag C: Kontrolafstande til afsætningen Bilag D: Testberegning til afsætningen Bilag E: Koordinatdifferencer til afsætningen Bilag F: CD-ROM med øvrigt materiale 2

3 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Indledning På landinspektørstudiets 5. semester er der fokus på den praktiserende landinspektørs funktion ved gennemførelsen af matrikulære forandringer. Semesteret indeholder tre overordnede temaer, hvorfor semesteret er inddelt i tre faser. Fase 1, som behandler den tekniske måling med tilhørende overvejelser omkring målingernes kvalitet. Fase 2, der drejer sig om en matrikulær sagsudarbejdelse i forhold til en matrikulær forandring Fase 3, som er en fordybelse i et specifikt emne indenfor fast ejendoms retsforhold. Denne rapport repræsenterer fase 1, dvs. den tekniske del af semesteret, og der gøres rede for de overvejelser og metoder, der er blevet benyttet under opmåling, databearbejdning, afsætning og kortkonstruktion. Rapporten er altså kun en del af det samlede projekt om udstykningsprocessen, mens de øvrige to dele afrapporteres efterfølgende i én samlet projektrapport. Denne tekniske del af projektforløbet afspejler den praktiske del af landinspektørens arbejde. Her indsamles observationer, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af et teknisk kort. I opmålingsområdet skal der senere i fase 2 realiseres et anlægsarbejde rent fiktivt, der nødvendiggør en matrikulær sagsudarbejdelse. Til dette arbejde er det nødvendigt også at fastlægge og indmåle ejendomsgrænserne i området. Kortet er altså ikke udelukkende et teknisk kort, da der vil forekomme flere objekttyper, end hvad standarden for tekniske kort foreskriver. 3

4 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Opbygningen af rapporten er skitseret i figur 1. Før opmåling Opmåling Efter opmåling Skelfastlæggelse Dataindsamling Databearbejdning Kortkonstruktion Kravspecifikation Planlægning Nettilknytning Detailmåling Fladenivellement Kortkontrol Udjævning Kortkontrol Afsætning Konklusion Figur 1. Strukturdiagram over rapporten. Som det ses i figur 1, er rapporten bygget op efter inddelingen: før, under og efter opmålingen. Denne inddeling fremgår ikke direkte i rapporten. Indledningsvist forsøges skellene fastlagt i marken, da ejendomsgrænserne også skal angives på kortet. Derefter følger kravspecifikationen, hvor tanken er at afklare hvilke krav, der skal stilles til kortet, inden opmålingen iværksættes. Derefter følger en planlægning af, hvordan målingen i praksis skal udføres. Selve opmålingen omfatter overordnet etablering af et net til fikspunktstilknytning, selve detailopmålingen og et fladenivellement. Det medfører flere former for målemetoder og erfaringer dermed, hvilket der vil blive redegjort for i afsnit 5 Dataindsamling. Processerne, der forvandler de indsamlede rådata til et færdigproduceret kort, bliver efterfølgende behandlet. Ud over selve datakonverteringen og - beregningen, foretages også en udjævning af nettet og en kontrol af kortet. Udjævningen burde foregå umiddelbart efter konvertering af data, men pga. opbygningen af semestret har det ikke været muligt at gennemføre den på det rette tidspunkt. Det medfører, at de netpunkter, som kortet er baseret på, ikke er udjævnet efter Mindste Kvadraters Metode, men translateret. Udjævningen tjener derved ikke noget direkte formål i projektet, og der lægges derfor udelukkende vægt på at opnå erfaring med udjævningsproceduren. Udjævningen vil således også komme i et afsnit for sig selv sent i rapporten. Som afslutning på det tekniske forløb foretages en vejafsætning, hvor afsætningskoordinaterne beregnes på baggrund af det tekniske kort. Rapporten afsluttes med en konklusion, der samler op på hvilke erfaringer, vi har gjort undervejs i forløbet - specielt i marken. Derudover samles der op på de valg af målemetoder, der træffes i starten af projektet. 4

5 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Projektområdet Gruppens tildelte område ligger nordvest for Vaarst i Aalborg Kommune. Figur 2. Områdeafgrænsning. Området er præget af intensivt landbrug og græsningsarealer. En del af landskabet er meget kuperet, og dette morænelandskab er et levn fra den sidste istid, hvor tunneldale blev skabt af smeltevandsstrømme under isen [Skov- og Naturstyrelsen, 1999, Kap.1]. Derudover præges landskabet af mange bevoksninger på markerne, hvilket bryder med den almindelige opdyrkning. I det område, gruppen vil opmåle, findes en stor svinefarm, et nedlagt mindre landbrug og en transformatorstation. Der er i alt seks matrikler i området, se figur 2. Området omkranses af to udskilte offentlige veje på henholdsvis den sydlige og den østlige side. Mod sydøst afgrænses området desuden af en højspændingsledning, mens området mod nord er afgrænset af matr.nr. 8a s skel. Mod vest er området ikke klart afgrænset. 5

6 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Skelfastlæggelse Inden opmålingen påbegyndes er det nødvendigt at få kortlagt ejendomsgrænserne i området, da disse skal bruges til at udarbejde den matrikulære sag i fase 2. Det første skridt i kortlægningen af de matrikulære grænser er at prøve at genfinde skelmarkeringer i marken. De skel, der ikke kan findes, må i stedet konstrueres ud fra måleblade, og i de tilfælde hvor det ikke kan lade sig gøre, må matrikelkortet tages i brug. Dette er dog en sidste udvej, da matrikelkortet kan være meget upræcist. Måleblade kan evt. også benyttes til at indlægge andet end skel, f.eks. bygninger, hvis der findes fællespunkter at transformere over. Dog kan det på forhånd konstateres, at de fleste af målebladene indenfor projektområde ikke er anvendelige til dette formål. Vi var på forhånd forberedt på, at nogle skel sandsynligvis ikke kunne findes pga. målebladenes alder og kvalitet. I det følgende redegøres for hvilke skelmarkeringer, det har været muligt at finde i marken, se desuden figur 3. Matr.nr. 8a: Der findes ingen måleblade til matriklen. Der er veldefinerede diger samt en grøft, som afgrænser matr.nr. 8a mod nord, men der findes ingen skelpæle. Mod øst er matriklen afgrænset af matr.nr. 8i og 8n og derudover Vaarstvej. Der findes dog ingen skelpæle mod Vaarstvej, da skellet ved vejens udskilning blev markeret med træpæle. Mod vest er der ingen tegn på afgrænsning i marken, dvs. at skellet er blindt. Figur 3. Matrikelkort med angivelse af fundne skelmarkeringer. Matr.nr. 8i: Der eksisterer et måleblad over ejendommen fra En gammel natursten afgrænser ejendommen i det nordøstlige hjørne, hvilket er i overensstemmelse med målebladet. Det nordvestlige hjørne markeres af et jernrør, der ikke kan forventes at være et skelrør, da der ikke findes tegn fra skelmærket, og røret er meget rustent og skævt. Røret står i forlængelse af et levende hegn, som fysisk markerer brugsgrænsen mod vest. Det levende hegn er af tjørn på ca. syv meters højde med kraftige stammer, hvilket tyder på, at det er et gammelt hegn. Det er dog svært at vurdere, hvor gammelt hegnet reelt er. Hvis det levende hegn er plantet i skellinien, efter skelpælene er sat, kan de være fjernet ved plantningen, da der i følge målebladet skulle være tre skelrør. Det har ikke været muligt at finde nogle af 6

7 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 dem. Skellinien på målebladet stemmer ikke overens med forholdene i marken, da målebladet viser en næsten ret linie, hvilket brugsgrænsen mod vest ikke udgør. I det sydvestlige hjørne var det ikke muligt at finde en skelmarkering. Der var dog en stor sten, der principielt kunne markere skellet, men da den ikke er nævnt i målebladet, kan det ikke forventes at være den oprindelige skelmarkering. Det er generelt ikke let at vurdere, om de levende hegn repræsenterer skellet, eller om de står på egen jord. I det sydøstlige hjørne findes to jernrør ved siden af hinanden, men der er ikke tegn på, at de er autoriserede skelrør. Matr.nr. 8n: Der findes et måleblad fra Det har ikke været muligt at finde nogle skelrør omkring matriklen. Vha. kontrolmål er det konstateret, at trådhegnet omkring transformatorstationen ikke repræsenterer skellet. I nærheden af tre af hegnshjørnerne findes en stor sten, som eventuelt kan være skelmarkeringer, på trods af at skellene i følge målebladet skulle være angivet ved jernrør. Ved kontrol af om afstandene mellem dem passede med de afstande, der er angivet på målebladet, blev der fundet afvigelser på op til 2 m. Derfor antages det, at disse sten ikke markerer skellet. Matr.nr. 5h: Målebladet er fra 1965, se bilag A. Der er ikke fundet skelmærker omkring matriklen. Den afgrænses derimod skarpt af offentlig vej mod syd og privat vej mod øst. Det forventes, at skellet mod nordvest udgøres af et levende hegn. Målebladet er usikkert, da det kun er bundet op på et enkelt kendt punkt og desuden ændrer målelinien retning, uden denne er angivet. Ved forsøg på at rekonstruere målebladet i marken blev der ikke fundet nogle skel. Matr.nr. 10k: Der findes et brugbart måleblad, som er fra Parcellen er i følge målebladet omgivet af fire skelpæle; tre i jern og en i beton. I marken har det været muligt at finde to jernrør, som tilsyneladende står uberørt, idet de er placeret ca. en halv meter under terræn og i øvrigt står lige. Disse er placeret i det sydvestlige og nordøstlige hjørne, og begge står i forlængelse af det levende hegn, der omgiver ejendommen. Matr.nr. 10k ligger egentlig uden for afgrænsningen af det område, der skal opmåles, men vi vælger alligevel at medtage skellet omkring matr.nr. 10k på kortet, da det er et af de eneste steder, der er fundet skelmarkeringer, og det muligvis vil være anvendeligt i forbindelse med den matrikulære sag. Samlet set er der ikke fundet ret mange skelrør, og kun et af målebladene er muligt at transformere over. Det vil heller ikke være muligt at indlægge andet, f.eks. bygninger efter målebladene. Desuden mener vi, at det er bedre at indmåle alt, i stedet for at transformere over gamle måleblade, hvor der ikke er nogen kontrol med nøjagtigheden. Derfor vil hele opmålingsområdet blive indmålt. 7

8 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kravspecifikation Formålet med dette projekt er at udarbejde et teknisk kort, der udover at overholde de gældende standarder kan danne baggrund for den matrikulære sagsudarbejdelse senere i projektperioden, samt afsætning af en vej. Før målingerne til det tekniske kort påbegyndes, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke krav der stilles til kortet. I det følgende er kravene til kortet i dette projekt blevet fastlagt med tilhørende forklaring af kravenes udformning. I afsnit 4 Planlægning af måling følger en forklaring af, hvordan målingerne tilrettelægges, så kravspecifikationen kan opfyldes. Da kortet er et teknisk kort, tages Specifikationer for tekniske kort, TK99 i betragtning under udarbejdelsen af kravspecifikationen. TK2-standarden gælder tekniske kort i landområder, og der vil derfor tages udgangspunkt i denne. Standarden er imidlertid fastlagt for fotogrammetriske kort, og det er på mange punkter derfor muligt at stille større krav til nøjagtigheden, da der til dette tekniske kort anvendes landmåling. Desuden er vi underlagt nogle overordnede krav til kortudarbejdelsen via studievejledningen samt lovmæssige krav i forbindelse med den matrikulære del af kortet. Nøjagtighedskravene til kortet vil gælde den relative nøjagtighed, der er udtryk for nabonøjagtigheden indbyrdes mellem punkterne i kortet, og ikke den absolutte nøjagtighed, der angiver, hvor nøjagtigt punkterne passer ind i System 34JF. 3.1 Krav i følge studievejledningen Disse krav er fortrinsvis stillet på baggrund af studievejledningen for 5. semester. Formålet med opmålingen og kortkonstruktionen er at udarbejde et teknisk kort, hvorfra det er muligt at fastlægge koordinater til nye skel og veje, og derefter afsætte disse. Ligeledes skal opmålingen danne grundlag for udarbejdelse af opmålingsdokumenter i forbindelse med den matrikulære sag. Kortet konstrueres i koordinater i System 34JF og højdesystemet DNN GM. Der skal være nettilknytning til fikspunktsnettet med henholdsvis 4 GI-planfikspunkter og 4 GIhøjdefikspunkter. For et mindre delområde skal højdekurver præsenteres med en ækvidistance på ½ m. Eventuelle MV-planfikspunkter indenfor områdeafgrænsningen skal indmåles, så koordinaterne senere kan vurderes i forhold til de registrerede. Vi ønsker, at kortsignaturerne skal følge DS 198. Disse signaturer er landsdækkende, og kortet vil derfor være nemmere at anvende og udveksle blandt brugerne. 8

9 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Lovmæssige krav Da der senere skal udarbejdes en matrikulær sag, skal det være muligt at fastlægge koordinater til nye skel ud fra kortet, skal opmålingen opfylde visse krav fastsat i Bekendtgørelse om Matrikulære Arbejder nr. 650 af (BMA), der er uddybet i Vejledning om Matrikulære Arbejder nr. 45 af (VMA). Hvis der registreres skel i matriklen, skal disse afmærkes og det i en sådan grad, at skellets forløb er tydeligt ( 27, stk.1). Da dette projekt kun er en øvelse, skal vi ikke direkte afmærke skellene, men dog følge anbefalingerne i VMA om anbringelse af skelmærker: o I en ret linie må afstanden mellem skelpunkter maksimalt være 100 m. o I bakket terræn skal der være sigt fra et skelpunkt til det næste. o I kurver må pilhøjden ikke overstige 0,010 m i radier over 15 m. Ved registrering af skel i matriklen skal disse være målt i en sådan grad, at de kan indlægges i matrikelkortet og genafsættes ud fra målene ( 28, stk.1). Jf. VMA skal der samtidig indmåles et passende antal faste terrængenstande som f.eks. veldefinerede skelpunkter, fikspunkter eller bygninger. Jf. vejleder Søren Bagger er en nøjagtighed på 5 cm ved skelindmåling acceptabel. Hvis skellene, der skal registreres i matriklen, ligger indenfor en afstand af 300 m til et fikspunkt, er der krav om fikspunktstilknytning til fikspunkter indenfor en afstand af 1500 m ( 29, stk.1) Krav til objekttyper Da resultatet af opmålingen skal være et teknisk kort i et landområde, skal TK2-standardens objekter indmåles. Dog er der forskelle, da TK2-standarden gælder fotogrammetrisk opmåling. Bygninger vil blive målt ved fri mur over sokkel og ikke som standarden foreskriver ved tagudhæng. Alle objekter fra 5. semesters kodetabel indmåles og tegnes. Denne indeholder udover objekterne fra TK2-standarden en række yderligere objekter såsom plankeværk, sportsanlæg og indmålte træer. Da kortet også skal anvendes til afsætning af vej, findes det rimeligt at måle vejmidte, der ellers ikke indgår i kodetabellen eller TK2-standarden. Ligeledes måles og angives skel pga. kortets matrikulære anvendelse, hvilket ellers ikke er standard for tekniske kort. 1 I følge [Ramhøj L, 2004, s. 16] er tilknytning til to fikspunkter i praksis normalt nok ved registrering af skel i matriklen, men studievejledningen kræver, at vi i dette projekt har nettilknytning til fire fikspunkter. 9

10 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Krav til vejafsætning Der skal afsættes ca. 50 punkter, som skal bestå af en stationeringslinie og vejskel. Der skal afsættes punkter for hver 5. m samt i tangentpunkter ved stationeringslinien. Vejskellene skal have mellempunkter, så de opfylder kravene i BMA, dvs. så pilhøjden ikke overstiger 0,010 m. Dette krav gælder dog ikke for kurver, såfremt de har en radius på mindre end 15 m, men for øvelsens skyld skal pilhøjden alle steder være under 0,010 m. Til afsætning af vejskellene vurderes, at en nøjagtighed på 5 cm som for de øvrige skel vil være tilstrækkelig. Stationeringslinien skal primært bruges til at grave efter, hvorfor der heller ikke her er behov for en større nøjagtighed end 5 cm i planen. 3.5 Krav til kortets nøjagtighed Den tematiske nøjagtighed sættes til 99 % for alle objekttyper. Den tematiske nøjagtighed er et udtryk for, hvorvidt objekterne er registreret med de rigtige objektkoder. Da det ved landmåling er muligt at identificere alle objekter entydigt, sættes denne nøjagtighed højere end TK99, hvor objekttypers individuelle nøjagtighed kun er på 97 %. Der afsættes 1 % til eventuelle fejl. Fuldstændigheden sættes til 99 % for alle objekttyper på nær bygninger, veje og vindmøller, der sættes til 100 %. Også her er kravet skærpet i forhold til TK99 med den begrundelse, at det ved landmåling er muligt at finde alle relevante objekter, men at der selvfølgelig kan forekomme objekter, f.eks. teknik, der er skjult og derfor ikke registreres, hvilket dog højst må udgøre 1 %. Den logiske nøjagtighed følger kravene i TK99. Den logiske nøjagtighed er et udtryk for kravene angående objektsammenfald, objektoverlap eller andet mht. den interne struktur mellem objekterne. Det synes ikke muligt at gøre den interne struktur i kort baseret på landmåling mere nøjagtigt end et fotogrammetrisk konstrueret kort. Den geometriske nøjagtighed afhænger af kravene til skellenes nøjagtighed og til vejafsætningen, hvorfor en plannøjagtighed på bedre end 5 cm er tilstrækkelig. Desuden er den forventede punktspredning ved RTK-målinger på et par cm, mens den forventede spredning på højdemålingerne er 1½-3 gange større [Jensen 2003, s ]: o Plannøjagtigheden skal være bedre end 5 cm. o Nøjagtigheden i højden skal være bedre end 7,5 cm. o Pilhøjden i planen må ikke overskride 50 cm. Set i forhold til kortets anvendelse synes en pilhøjde på 50 cm, som er kravet fra TK99, at være tilstrækkeligt. o Kotemiddelfejlen på højdekurverne bør ikke overstige en tredjedel af ækvidistancen. Herved undgås, at linierne har mulighed for at krydse hinanden. 10

11 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Planlægning af måling For at sikre at kravspecifikationen til kortet overholdes, er det vigtigt at planlægge, hvordan opmålingen skal foregå. Specifikationen stiller en række krav både til nøjagtigheden og fuldstændigheden af kortet, hvilket skal tages med i forberedelserne til opmålingen. Så vidt muligt anvendes Real Time Kinematisk GPS-måling (RTK) ved denne opmålingsopgave, da gruppen bevidst har valgt udelukkende at benytte GPS, hvor dette er muligt. Der er generelt ikke tradition for at anvende RTK-måling til måling af bygninger, og det afprøves derfor i dette projekt. Projektet repræsenterer dermed en ny metode til måling af bygninger, og det vil derfor vurderes senere, hvorvidt metoden er anvendelig til formålet. 4.1 Fikspunktstilknytning For at overholde kravet om fikspunktstilknytning, bliver der etableret et net af hjælpepunkter omkring området, der skal observeres i samme målejob som GI-fikspunkterne. Dette medfører, at kortet kan udfærdiges i System 34JF. Planfikspunkterne skal så vidt muligt være placeret jævnt rundt om området, så det sikres, at punkterne udspænder en polygon om hele opmålingsområdet, se figur 4. 2 Inden for en afstand af ca m er det imidlertid ikke muligt at finde GPS-egnede fikspunkter, der udspænder en polygon indeholdende hele projektområdet. Hvis det havde været tilladt at benytte MV-fikspunkter til nettilknytningen, havde det været muligt at udspænde en velegnet polygon. 2 Set i forhold til de lovmæssige krav i kravspecifikationen, er begrundelsen for nettilknytning, at der er flere MVfikspunkter inden for en afstand af 300 m fra området, hvor vi senere skal afmærke skel. Det vil betyde, at der skal være tilknytning til 2 fikspunkter inden for en afstand af 1500 m. 11

12 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Figur 4. Oversigt over etablerede hjælpepunkter og indmålte planfikspunkter og 5003 er både plan- og højdehjælpepunkter. Da hjælpepunkter og fikspunkter skal indmåles med GPS, er det vigtigt at planlægge de mest optimale placeringer af hjælpepunkterne, således både hjælpepunkter og GI-planfikspunkter er egnede til GPS-måling. Derudover skal det undgås at etablere flere hjælpepunkter end højst nødvendigt, hvilket er erfaringen fra 4. semester. Hjælpepunkterne skal benyttes som kendte punkter ved terrestrisk måling, hvis den type måling bliver nødvendig. Da det umiddelbart kan være svært at danne sig et overblik over, hvor GPS-måling er mulig, foretages målingerne af nettet først senere i forløbet, når der er kommet klarhed over hvilke målemetoder, der er nødvendige at anvende hvor. Det etablerede net af hjælpepunkter skal opmåles ad to uafhængige omgange. De to opmålinger skal foretages med minimum et par timers mellemrum for at opnå en anderledes satellitkonstellation. De indsamlede opmålingsdata kan enten omregnes til koordinater til korteditering eller til vektorer til udjævning af nettet. Vektorerne udspændes mellem referencestationen og til de indmålte fiks- og hjælpepunkter. For at kunne udjævne nettet er det vigtigt, at disse vektorer kan sammenlignes, og det er derfor altafgørende, at vektorerne har nøjagtig samme geografiske udgangspunkt. Af denne grund kan kun GPS-Referencen benyttes ved opmålingen, da denne er baseret på stationære referencestationer i modsætning til GPS- Net.dk, der skaber en virtuel referencestation. 12

13 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Kortets koter skal opgives i DNN GM. Det betyder, at der ligeledes skal inddrages fire GI-højdefikspunkter i nettet, der skal anvendes til beregning af koter til de etablerede hjælpepunkter. Højdefikspunkterne er ofte svære at måle vha. GPS, da de som regel er placeret på bygninger o. lign. Hvis det er nødvendigt, etableres nogle hjælpepunkter i nærheden af højdefikspunkterne, hvor der nivelleres til vha. geometrisk nivellement. Herefter kan disse hjælpepunkter måles med GPS for at få koten fastlagt i nettet. Højdefikspunkternes placering i forhold til området er ikke så vigtig, da de ikke har betydning for en god geometri mellem hjælpepunkterne, og derfor vælges blot de nærmeste fikspunkter. Vi nivellerer kun fra ét højdefikspunkt til hvert højdehjælpepunkt, hvorfor der ikke kommer overbestemmelser til brug ved udjævning udover dobbeltnivellementet. Det finder vi tilstrækkeligt ud fra den betragtning, at grove fejl eller evt. sætninger i højdefikspunkterne bliver identificeret ved senere transformation, hvis de nivellerede højder ikke passer med de oplyste koordinater i Valdemar. Dog vil små fejl ikke blive fanget ved transformation, men disse fejl vil alligevel være mindre end den unøjagtighed, der er forbundet med GPS-måling. Tidsforbruget ved at nivellere, så der kommer overbestemmelser, vil derfor være uforholdsmæssigt stort i forhold til, hvilken forskel det vil gøre. 4.2 Detailmåling Som nævnt tidligere skal så meget af opmålingen som muligt udføres vha. RTK-måling. Det er muligt at benytte to referencetjenester, GPS-Net.dk og GPS-Referencen. Disse tjenester har forskellige punktspedninger for afstande på 10 og 20 km jf. figur 5. Da opmålingsområdet ligger ca. 15 km fra GPS- Referencen i Aalborg, vælges det at benytte de forventede spredninger for en afstand af 20 km ved senere beregninger. Det ses på figur 5, at nøjagtigheden i Afstand 10 km 20 km planen er den samme mellem de to Referencetjeneste σ P (m) σ H (m) σ P (m) σ H (m) tjenester, mens nøjagtigheden i højden er GPS-Net.dk 0,009 0,018 0,014 0,025 lidt bedre ved brug af GPS-Net.dk. Til detailmålingen opstilles der ingen fast GPS-Referencen 0,009 0,025 0,014 0,045 strategi for hvilken af de to Figur 5 Skøn for forventet spredning ved referencetjenester. [Jensen, K., 2003, s ] referencestationer, der skal anvendes. Dette er muligt, da begge referencestationer vil kunne opfylde kravspecifikationen. Det vil være mest interessant at benytte begge stationer, da databearbejdningen senere hen måske vil afsløre, hvorvidt de to stationer faktisk adskiller sig fra hinanden, hvilket i sig selv vil være en god øvelse. Hvert jobs startmåling og slutmåling foretages i de to samme hjælpepunkter. Hjælpepunkterne er vigtige, da de benyttes til at transformere detailmålingen over nettet. Den dobbelte indmåling af hjælpepunkterne sikrer desuden, at vi kan kontrollere, om vores målinger er gode nok. I kravspecifikationen er der stillet krav, om at plannøjagtigheden i kortet skal være bedre end 5 cm. Dette krav gælder klart definerede punkter som hushjørner og teknik, hvor der tages højde for, at et punkt som udgangspunkt ikke skal måles bedre, end det er defineret. I figur 6 angives, hvor definerbare objekter er ved landmåling. 13

14 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Figur 6. Figuren viser detailpunkters definitionsnøjagtighed for kort i 1:100-1:1000. [Borre, K, 1993, s. 218] Da RTK-måling så vidt muligt skal benyttes i alle situationer, kræves nogle retningslinier for indmålingsmetoderne. Modtageren skal så vidt muligt placeres direkte i punktet, der indmåles. Ved objekter, der ikke muliggør placering af GPS-modtageren direkte i punktet, findes andre metoder til indmåling af pågældende objekt. I dette projekt vil der primært blive benyttet bueskæring vha. GPS-måling. Det bliver særligt aktuelt ved bygninger og lignende som gyllebeholdere, siloer og eksempelvis områder med træer. Det er vigtigt at benytte samme fremgangsmåde ved bueskæringmåling, da der ellers kan ske grove fejl under kortkonstruktionen, se figur 7. 14

15 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 De to længdemålinger, der foretages ved bueskæring, skal så vidt muligt være vinkelrette på hinanden. Derved fås den skarpeste skæring mellem de to cirkelbuer, hvilket medfører de mest sikre skæringspunkter. Under konstruktion af punktet fremkommer der to punkter fra bueskæringen, og for at undgå grove fejl ved at vælge det forkerte, foretages de to målinger altid fra venstre mod højre. Der skal så vidt muligt være kort afstand til punktet under hensyntagen til satellitsignalet. På Figur 7. Illustration af bueskæring ved GPS-måling. grund af de korte afstande til punktet, kan punktet tildeles en kote, svarende til et af de GPS-målte punkters. Længdemålingen vil blive udført med stålbånd. Fejlbidrag pga. temperaturen, som er af et par millimeters størrelse, er ikke relevante at tage højde for, da RTK-måling ikke bliver mere nøjagtigt end et par cm, og desuden stiller kravspecifikationen kun krav om, at kortet skal være nøjagtigt indenfor 5 cm i planen. Ved detailmålingen kan det blive nødvendigt at anvende måling med totalstation, hvis der er steder, hvor GPS-signalerne bliver for svage. Det kan være vanskeligt at afgøre dette på forhånd, hvorfor måling med totalstation foretages løbende, hvor behovet opstår. For at sikre en ensartet opmåling af svært definerbare objekttyper defineres brugsgrænse og trådhegn. Objekttypen brugsgrænse er i følge TK99 en dyrknings- og beplantningsgrænse. Mellem to dyrkningsarealer skal kun midten mellem dem indmåles, medmindre der er over ti meter mellem dem, så måles begge dyrkningsgrænser som brugsgrænser. Gruppen vælger at måle i dyrkningsgrænsen hver gang, da denne er lettere at definere end midten mellem to brugsgrænser. Brugsgrænsen skal derfor måles alle steder, hvor brugen af et areal skifter til en anden anvendelse. Objekttypen trådhegn er i TK99 defineret som permanente hegn, der bl.a. står som flethegn omkring transformerstationer og langs kaserner. Gruppen vælger at udvide denne definition til at omhandle trådhegn, der står som stødhegn i marken til kreaturer. Hegnspælenes placering ændres ikke ofte, hvorfor de indmåles til det tekniske kort, der gengiver den aktuelle situation. 15

16 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 På trods af at der i kravspecifikationen er givet udtryk for, at alle objekttyper fra kodetabellen indmåles, vælger vi ikke at måle i private haver, på baggrund af nødvendigheden af en sådan detaljerigdom i et teknisk kort for et landområde. 4.3 Punktnummerstrategi Den forestående opmålingsopgave er forholdsvis omfattende, og derfor vil det være en fordel at have en klar strategi for, hvordan de forskellige punkter skal nummereres. Strategien for dette projekt er vist i figur 8. Formålet med denne strategi er, at det vil være Punkttype Punktnummer muligt at identificere de forskellige punkters Hjælpepunkt til geometrisk nivellement oprindelse ud fra punktnumrene, hvis der skulle Hjælpepunkt til nettet forekomme behov for det. Der er forsøgt at Reserveret til GI-fikspunkter skelne mellem detailpunkter og hjælpepunkter. Inden for hjælpepunkterne skelnes Detailpunkter målt med GPS Detailpunkter målt med totalstation mellem det geometriske nivellement og Figur 8. Punktnummerstrategi for opmålingen. netpunkterne. Der skelnes ligeledes mellem detailpunkter opmålt vha. GPS og totalstation. Ved påbegyndelse af alle nye job, skal punkterne tildeles numre fortløbende i forhold til sidste job. Da de programmer, der senere anvendes til beregninger på observationerne, ikke kan håndtere punktnumre på mere end fire cifre, er vi nødt til at omdøbe de anvendte fikspunktsnumre, jf. figur Jobdefinition GI-Fikspunkt Omdøbt fikspunkt Figur 9. Omdøbte GI-fikspunkter. Hver gang en måling påbegyndes, skal der oprettes et nyt job. Jobbet skal navngives med gruppenummer, dato og f eller e afhængig af, om det er formiddags- eller eftermiddagsmåling. Dvs. at der oprettes et nyt job omkring middagstid, hvis der bliver målt en hel dag af gangen. Formålet er bl.a., at der bliver målt til hjælpepunkterne forholdsvis jævnligt start og slut i hvert job. Hvis et job senere viser sig at være ubrugeligt, mistes ikke en hel dags måling. 4.5 Målebog Det er i gruppen besluttet, at skitser til målingerne generelt er overflødige, da GPS-målingerne bliver objektkodet. Dette begrundes i, at punkterne ikke ligger så tæt og derfor er lette at identificere ved kortediteringen. Målebogen vil derfor i dette projekt tjene det formål at informere om fejlmålinger og generel information omkring hvert job, såsom dato og brugte punktnumre. Der skal dog laves skitser over indmåling af bygninger, master og andre objekter, hvor der er anvendt bueskæring, og det skal her angives hvilket punkt, der svarer til objektets kote. 16

17 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Dataindsamling I dette afsnit gennemgås udførslen af fikspunktstilknytningen, detailmålingen, og fladenivellement, især med henblik på de problemer, der har været. For at give en bedre forståelse for hvilke mulige problemer, der kan være ved RTK-måling, gives først et indblik i målemetoden og derefter et overblik over mulige fejltyper ved RTK. Efterfølgende gennemgås en beskrivelse af de problemer, der konkret har været i forbindelse med dette projekt, samt hvad der blev gjort for at løse dem. Derefter beskrives problemstillingerne omkring den terrestriske måling. Til sidst beskrives forskellige generelle aspekter af dataindsamlingen, og hvad der konkret er gjort for at overholde kravspecifikationen RTK-måling baseres på relativ fasemåling bestående af to satellitmodtagere, hvoraf den ene, referencestationen, står i et kendt punkt, mens den anden, roveren, flyttes mellem detailpunkterne. Der oprettes forbindelse mellem referencestationen og roveren, og den ukendte periodekonstant i fasesignalerne fra satellitterne identificeres vha. initialisering. De to modtagere skal under opmålingen hele tiden have forbindelse mellem hinanden og til de samme mindst fire satellitter for at sikre positionsbestemmelsen. Beregningerne af roverens position foretages løbende under opmålingen, deraf navnet Real Time Kinematisk måling. Relativ GPS-måling eliminerer de fleste fejl, der kan opstå under målingen. 5.1 Fejltyper ved RTK al teori dette afsnit er baseret på [Dueholm, K, 2002, kap. 1]. Måling med GPS er baseret på afstandsmåling mellem satellit og modtager, men afstandsmålingen er påvirket af forskellige fejl, som enten nedsætter præcisionen på målingen eller som helt udelukker muligheden for at måle. En række af de fejl, som har betydning for kvaliteten af målingen, er Udbredelsesfejl Multipath Satellitkonstellation udtrykt vha. DOP Udbredelsesfejl I ionosfæren, som er det bælte, der ligger i en afstand af km over jorden, er gasserne ioniseret pga. solens stråling. Den ioniserede gas påvirker GPS-signalerne, hvilket betyder, at afstande bestemt ved fasemåling bliver for korte. Fejlens størrelse ligger på mellem 1-30 m. Troposfæren er den del af atmosfæren, der ligger tættest på jorden, og refraktionsindekset 3 er større end 1, hvilket betyder, at afstande måles for lange. Det giver typisk en fejl på 2-25 m. Fejlen bliver større, jo længere signalet skal bevæge sig igennem troposfæren, hvorfor fejlen er større ved lave elevationsvinkler 4. I 3 Forholdet mellem bølgens hastighed i vakuum og bølgens hastighed i mediet. 4 Elevationsvinklen udtrykker, hvor højt satellitterne står på himlen. 17

18 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 dette projekt benyttes derfor en cut-off angle på 15, som betyder, at der kun måles til satellitter, der står mere end 15 over horisonten. Denne cut-off angle er standardindstilling på det anvendte instrument. Både ionosfærefejlen og troposfærefejlen kan i princippet ignoreres ved at måle relativt. Det forudsætter dog, at ionosfærens og troposfærens fejlbidrag er ens ved begge modtagere, hvilket aldrig er helt sandt, da de to modtagere så skulle være placeret i samme punkt. Derfor elimineres fejlbidragene ikke helt ved denne metode. Afstanden mellem referencestation og rover må derfor maksimalt være 20 km, hvorved der kan ses bort fra dette fejlbidrag. Ionosfærefejlen kan desuden minimeres ved at benytte dobbeltfrekvente modtagere, da ionosfærens påvirkning afhænger af frekvensen. Ionosfære- og troposfærefejlen har, idet der i dette projekt måles relativt og med dobbeltfrekvente modtagere, begrænset indflydelse. Multipath Multipath opstår, når signalet fra en satellit reflekteres af et nærliggende objekt, inden det når modtagerens antenne. Det giver et mere støjfyldt signal pga. interferens, og det medfører naturligvis også en længere målt afstand, da signalet er længere undervejs, inden det når modtageren. Ved fasemåling er afstandsfejlen ofte på 5-6 cm. Multipath er en fejl, som ikke kan elimineres ved relativ måling, da fejlen ikke er ens ved begge modtagere. Den eneste måde at identificere multipath på er at måle punktet 2 gange med et par timers mellemrum og derefter sammenligne resultaterne. Denne metode er imidlertid dybt urealistisk ved detailmåling. Problemet kan dels afhjælpes ved at undgå lavtstående satellitter, hvorfor en cut-off angle på 15 også er en fordel her. Derudover skal det forsøges at undgå at foretage målinger, hvor signalet eksempelvis kan reflekteres af bygninger. I dette projekt skal bygninger, som beskrevet tidligere, dog indmåles med GPS, da det giver mulighed for at afprøve, hvor godt det kan lade sig gøre at måle disse punkter. DOP (Dilution of Precision) 5 Da RTK-måling, og måling med GPS i det hele taget, er baseret på måling af afstande mellem satellitter og modtager, er den indbyrdes geometri meget vigtig for kvaliteten af målingen, hvorfor satellitterne skal stå spredt på himlen. For at opnå den største præcision og de mindste konfidensellipser skal volumen af den polygon, der udspændes af modtageren, og de satellitter der modtages signal fra, være så stor som mulig. Til at beskrive geometrien benyttes en værdi kaldet DOP. Der findes flere forskellige DOP- værdier: HDOP (den horisontale afvigelse) VDOP (den vertikale afvigelse) TDOP (et udtryk for urfejlen) PDOP (den rummelige afvigelse et samlet udtryk for HDOP og VDOP) GDOP (et samlet udtryk for DOP-værdierne) 5 Oversættelse: Udtynding af præcision. 18

19 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 PDOP-værdien er den vigtigste i forhold til måling af positioner, da den benyttes til at vurdere geometrien ved en bestemt satellitkonstellation. Ved en god geometri er PDOP mindre end 5 og ved en dårlig er den over 5, hvilket afspejler sig i 3D-positionsnøjagtigheden af målingen. Positionsnøjagtigheden er således en funktion af satellitternes indbyrdes geometri og pseudoafstandenes 6 præcision: 3D-Positionsnøjagtighed = PDOP σ UERE hvor σ UERE er et udtryk for pseudoafstandenes præcision. Undervejs i opmålingen er det 3D-nøjagtigheden og ikke PDOP-værdien, der bliver vist i displayet. 3Dnøjagtigheden skal hele tiden være under 5 cm. Dog kan mindre afvigelser fra denne grænse accepteres, hvis der er tale om ikke-veldefinerede punkter, som f.eks. en skovkant. Der skal hele tiden være forbindelse til mindst fire satellitter, da der er 4 ubekendte, der skal bestemmes (x,y,z og tiden), og der skal være mindst én overbestemmelse. 5.2 Gruppens erfaringer med RTK-måling Ved etableringen af hjælpepunkterne blev der som tidligere nævnt taget højde for, at de skulle være GPSegnede. Der har dog flere gange været lidt problemer med at måle hjælpepunkt Det skyldes højst sandsynligt, at punktet ligger for tæt på et læbælte, som formentlig afskærer det frie udsyn til satellitter. Samtidig ligger punktet lidt lavt i forhold til en bakke med træbevoksning umiddelbart sydvest for punktet, som dermed også kan hindre nogle signaler. Der har også i andre sammenhænge været problemer med manglende satellitsignal, eksempelvis ved måling af brugsgrænser til skovområder. Problemet kunne mange gange løses ved at gå et stykke væk fra de genstande, som skyggede for signalet, hvilket gjorde det muligt igen at få kontakt til flere satellitter og dermed nedbringe 3D-positioneringsnøjagtigheden. Når nøjagtigheden var blevet bragt ned til et acceptabelt niveau, var det ofte muligt at gå tilbage til det punkt, der skulle måles, samtidig med at kontakten til satellitterne blev opretholdt. Teoretisk burde problemerne med at få signal antages at være størst på nordsiden af f.eks. en skov, eftersom satellitbanerne bevirker, at der er flest satellitter mod syd, når man befinder sig i Danmark. Det har dog ikke altid været tilfældet, da det ved flere skovområder var muligt at måle på den nordlige side. At det kunne lade sig gøre må skyldes en gunstig satellitkonstellation i det pågældende tidsrum. Modsat har der også været tidspunkter, hvor det har været svært at bringe 3D-positionsnøjagtigheden ned på et acceptabelt niveau, selvom der ikke umiddelbart har været genstande, som hindrede signaler. Dette kan ligeledes skyldes satellitkonstellationerne og altså en høj PDOP-værdi. Søndag den 24. oktober var der, specielt omkring middagstid, problemer med 3D-positionsnøjagtigheden, hvilket kan skyldes flere ting. For det første kan det skyldes problemer med GPS-Referencen, som var den tjeneste, der blev benyttet den pågældende dag, men det kunne også skyldes en høj PDOP værdi. Det er muligt at undersøge, om der skulle have været problemer med PDOP-værdien denne dag, ved eksempelvis at hente planlægningsprogrammet Survey Design 2.3 fra Leicas hjemmeside [ 28/10-04], som vha. en almanakfil kan angive, hvordan betingelserne for GPS-måling vil være på et givet 6 Pseudoafstande er afstandsobservationer med urfejl. 19

20 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 sted og tidspunkt. Programmet kan benyttes til at planlægge, inden GPS-målingen påbegyndes, men kan altså også benyttes til at gå tilbage for at kontrollere, hvordan målebetingelserne var den pågældende dag. Af programmet fremgår det, at der den 24. oktober i tidsrummet fra kl konstant var minimum 6 satellitter synlige, og at der ikke var nogen kritisk værdi for PDOP i projektområdet. Den mest sandsynlige forklaring er derfor nok midlertidige problemer med GPS-Reference stationen i Aalborg Måling med totalstation De steder, det ikke var muligt at måle med GPS, blev der i stedet anvendt totalstation. Der blev benyttet to frie opstillinger, hvor der fra hver opstilling blev sigtet til to hjælpepunkter. Da to hjælpepunkter er det absolutte minimum, bør der normalt sigtes til tre eller flere hjælpepunkter, da der dermed kommer overbestemmelser. At der kun blev sigtet til to hjælpepunkter er en fejl, men det har dog ikke så stor betydning, som det kunne have haft, da der er en god kontrol med hjælpepunkterne. Det ændrer dog ikke ved, at vi burde have sigtet til mindst tre kendte punkter eller et kontrolpunkt. Der var ikke mulighed for dette, fordi nettet ikke var ordentligt gennemtænkt med henblik på terrestrisk måling. Der er dermed ingen kontrol med de målinger, der er foretaget med totalstation. 5.4 Geometrisk nivellement Ved fastlæggelse af koterne i nettet ud fra fire GI-højdefikspunkter blev der i to af tilfældene nivelleret direkte hen til etablerede plan-hjælpepunkter, men i de to andre tilfælde var det mere fordelagtigt at etablere to hjælpepunkter udelukkende til kotefastsættelse. Ved etablering af hjælpepunkt 6001 blev der taget højde for, at der tæt på højdefikspunktet løb en elledning, som kan give forstyrrelser i GPS-målingen, og derfor blev hjælpepunktet rykket et passende stykke væk fra masterne. Hjælpepunkt 6002 knytter sig til et højdefikspunkt i Vaarst by, og her blev hjælpepunktet placeret i et åbent område inde i byen, hvor der blev sikret et godt udsyn specielt mod syd, se tidligere figur 4 side 12. Selve nivellementet forløb uden problemer. 5.5 Øvrig dataindsamling Det var planen både at benytte GPS-Referencen og GPS-Net.dk. Det er dog kun GPS-Referencen, der er blevet benyttet. Dette skyldes, at vi ikke var klar over, at man skal vælge referencestationen mere end et sted i softwaren, hvilket skyldtes manglende vejledning i at benytte instrumentet. Det kan derfor ikke konkluderes, om den ene referencestation er at foretrække frem for den anden til detailmålingen. Ved måling af træer blev der benyttet forskellige metoder. Dels blev der anvendt bueskæring som beskrevet under afsnit 4 Planlægning af måling, men der blev også anvendt flugtning, hvor der stod flere træer på række. Her blev GPS-modtageren vinket ind i den linie, træerne udgør, og i en afstand af 10 m fra det sidste træ i rækken, blev der foretaget en måling. På samme måde blev der målt i den anden ende af trærækken. Herefter blev den indbyrdes afstand mellem træerne målt vha. stålbånd. 7 Det kan også have haft en indvirkning, at solpletaktiviteten i dagene omkring 24. oktober var forholdsvis høj. Desuden blev Jorden muligvis ramt af en Coronal Mass Ejection. [ 13/ ] 20

21 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Fladenivellementet blev foretaget med GPS i et mindre område ud mod Vaarstvej. Tætheden af punkterne afhænger i høj grad af områdets udformning, men punktafstanden var maksimalt 20 m. Hvor der var en jævn stigning eller et jævnt fald i terrænet fremad eller til siderne, blev der således observeret for hver 20. m, ellers tættere, for at angive terrænet bedst muligt. For at sikre at området blev opmålt i et ensartet grid, blev der opstillet en landmålerstok i hver side af området, som dermed udspændte en ret linie på tværs af området. Efter at have målt tilstrækkeligt med punkter på denne linie blev landmålerstokkene forskudt 20 m eller alt efter, hvad der passede med variationerne i terrænet, således at der fremkom en ret linie parallel med den forrige. Ved store terrænforskelle og skrænter blev der målt væsentligt flere punkter. 5.6 Overholdelse af kravspecifikation Selvom en kravspecifikation blev udarbejdet, inden opmålingen blev påbegyndt, vil der altid være forskellige vurderinger af, hvor mange punkter det er nødvendigt at måle, for eksempelvis at kunne beskrive et kurveforløb, specielt når man ikke har nogen reel erfaring at støtte sig til. For at være så effektive som muligt var der som regel maks. to personer til at måle med GPS ad gangen. For at opnå en ensartet opmåling af hele området blev måleholdene de første gange altid sammensat således, at en person som ikke havde målt i området endnu, blev sat sammen med en person, som allerede havde været ude og måle. I kravspecifikationen fremgår det, at der skal være en fuldstændighed på 100 % for bl.a. bygninger, men det har ikke været muligt at opfylde dette, da der ikke har været adgang til ejendommen med transformatorstationen. Bygningerne på matr.nr. 10k er heller ikke blevet målt, da det ligger udenfor området, men skellene omkring ejendommen er blevet målt, med henblik på den matrikulære sag, hvor det tekniske område og det matrikulære område ikke nødvendigvis er det samme. Hvorvidt det ellers er lykkedes at overholde kravspecifikationens nøjagtighedskrav vurderes i forbindelse med kortkontrollen. 21

22 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Databearbejdning Efter endt opmåling skal rådataene bearbejdes for efterfølgende at kunne anvendes i GeoCAD til kortkonstruktionen. Dette kapitel har til formål at gennemgå, hvordan denne databearbejdning konkret er forløbet med de forskellige typer data. Det overordnede dataflow i databearbejdningen er skitseret i figur 10. Efter hvert job overføres rådata, som er i binært format, til en PC. Rådatene skal først konverteres til asciiformat, før der kan foretages beregninger på dem. Dette sker i programmet SKI-Pro, som er et program fra Leica til behandling af GPS-data. Herefter hentes dataene ind i TMK, der udfører forskellige beregninger, transformationer og konverteringer. I dette program foretages transformationen af nettet, og detailpunkterne transformeres over nettet. Beregning af de frie opstillinger med totalstation foregår også i TMK. Til sidst konverteres de færdigbehandlede data til GeoCAD-format, og så kan kortkonstruktionen begynde. Nettet burde have været udjævnet, i stedet for blot at blive transformeret over fikspunkterne. Udjævningen er først gennemført efter kortkonstruktionen pga. placeringen af udjævningskurset. Overførsel af rådata Konvertering fra binært til ascii format Konvertering, vurdering og transformation GPS-modtager PC SKI-Pro TMK De efterfølgende afsnit vil konkret beskrive de enkelte operationer og vurdere de enkelte målinger i forhold til tilhørende fejlgrænser. Derudover bliver eventuelle problemer med databearbejdningen belyst. Udjævningen vil først blive beskrevet senere i et afsnit for sig. 6.1 Konvertering i Leica SKI-Pro Figur 10. Illustration af det overordnede dataflow i databearbejdningsprocessen. Kortkonstruktion i GeoCAD Første skridt efter indsamling af data vha. GPS-målingen er konvertering fra binært format til ascii format. Den anvendte GPS-modtager er af mærket Leica, og derfor benyttes programmet Leica SKI-Pro til konverteringen af de i alt 11 job. Konverteringen skabte imidlertid problemer, da Ski-Pro har vist sig at være et ret ustabilt program. Problemet bestod i, at datafilerne efter konverteringen ikke indeholdte kodeoplysninger. Koderne er altså gået tabt i SKI-Pro på en eller anden måde, men mest besynderligt er det dog, at det kun er ved 5 af de 11 job, dette problem opstår. I begyndelsen havde flere job dette problem, men ved gentagne forsøg på at 22

23 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 konvertere blev det løst for nogle, uden vi dog kan sige, hvad vi har gjort forskelligt for at få det til at lykkes. Ingen har været i stand til at give os en forklaring på, hvad der er gået galt; om det skyldes fejl i programmet eller noget vi har gjort forkert. Dog bliver SKI-Pro til næste år erstattet af nyt software. I de job, hvor kodeoplysningerne er gået tabt, medfører det en mere tidskrævende og usikker kortkonstruktion. Dette problem kunne delvis være blevet løst, såfremt der var blevet udarbejdet skitser af det opmålte. 6.2 Vurdering af koordinatdifferencer Inden nettet transformeres over fikspunkterne, skal det kontrolleres, hvor godt de to uafhængige målinger af nettet stemmer overens. Kontrollen består i, at koordinaterne til de målte punkter i nettet sammenholdes og vurderes. Koordinatdifferencerne kan beregnes vha. TMK og ligeledes beregnes spredningen på vægtenheden for hhv. YX-planet og højden H. Som omtalt tidligere indeholder hvert GPS-job måling af to hjælpepunkter hhv. i starten og i slutningen af jobbet. Disse gentagne målinger skal fungere som en kontrol af RTK-målingens kvalitet. Disse målinger kontrolleres på samme måde som nettet. Dobbeltmålingerne, både i nettet og i de enkelte job, forventes at være målt lige godt og derfor benyttes følgende formler til beregning af fejlgrænserne til vurdering af koordinatdifferencerne i Y og X: d MAX = ±3 hvor σ P er et skøn for den forventede punktspredning ved RTK-måling, som her sættes til 0,014 m, jf. figur 5 s. 13. På tilsvarende måde udregnes d MAX for højden, blot erstattes σ P med σ H. σ H er et skøn for den forventede spredning på højden ved RTK-måling, som her sættes til 0,045 m ved måling på grundlag af en referencestation fra GPS-Referencen. 2σ P Figur 11. Koordinatdifferencer mellem de to netmålinger og tilhørende fejlgrænser. Vurderingen af spredningen på vægtenheden i YX sker vha. følgende formel: σ 2σ 0, YX, MAX = Tilsvarende beregnes fejlgrænsen for spredningen på vægtenheden i H, blot erstattes σ P med σ H. I figur 11 ses koordinatdifferencerne mellem de to netmålinger og de tilhørende fejlgrænser, hvor det fremgår, at alle koordinatdifferencer holder sig indenfor fejlgrænserne. Spredningen på vægtenheden for YX-planet er 0,015 m, hvor den tilhørende fejlgrænse er ±0,020 m, som ikke bør P Pkt. nr. Koordinatdifferencer Y (m) X (m) H (m) ,006 0,022-0, ,016-0,002 0, ,001 0,011-0, ,028 0,001-0, ,005 0,013 0, ,012 0,025-0, ,007 0,017 0, ,029 0,017 0, ,015-0,006 0, ,010 0,015-0, ,011 0,019 0,012 d max ±0,059 ±0,059 ±0,191 23

24 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 overskrides. På samme måde er spredningen på vægtenheden for højden H også overholdt, da den er 0,029 m, og den tilhørende fejlgrænse er ±0,064 m, som ikke bør overskrides. De to opmålinger af nettet stemmer godt overens indbyrdes, hvorfor der med stor sandsynlighed ikke forekommer grove fejl ved opmålingen. Det vælges derfor at midle koordinaterne ved de videre beregninger. I figur 12 er alle Koordinatdifferencer σ 0 Job nr. Pkt. nr. koordinatdifferencerne mellem Y (m) X (m) H (m) YX (m) H (m) de dobbeltmålte hjælpepunkter ,013-0,015 0, fra de 9 job med detailmåling ,007-0,006 0,052 opstillet sammen med ,001 0,012 0, spredningerne på vægtenheden ,010-0,013 0,042 og de tilhørende fejlgrænser ,008-0,011 0, ,003 0,013 0,026 Koordinatdifferencerne i Y, X ,017 0,003-0, og H ligger generelt langt ,024-0,025-0,019 0,011 0,010 0,010 0,019 0,046 0,030 0,036 0,017 under fejlgrænserne. Hvad ,004 0,005 0, e 0,011 0, ,005 0,021-0,023 angår vægtenhederne, som ,024-0,037 0,019 giver et samlet billede af 2709f 0,023 0, ,008-0,010 0,055 målingen i hhv. planen og ,016-0,011-0,019 højden, ligger værdierne her ,010 0, ,004-0,003 0,005 generelt nærmere ,033-0,005-0,033 fejlgrænserne, og to steder ,021 0, ,023-0,011 0,018 overstiger spredningen på ,010 0,014 0, vægtenheden i YX ,001-0,018 0,000 0,012 0,030 fejlgrænserne med hhv. 1 og 3 Fejlgrænse ±0,059 ±0,059 ±0,191 ±0,020 ±0,064 mm. Fejlgrænserne overskrides Figur 12. Koordinatdifferencer vedr. dobbeltmåling af hjælpepunkter i de forskellige job og tilhørende fejlgrænser. dermed meget lidt og eftersom fejlgrænsen for spredningen på vægtenheden ikke er en skarp grænse, men en fejlgrænse som ikke bør overskrides, vurderes målingerne til at være tilstrækkeligt præcise. 6.3 Geometrisk nivellement Det geometriske nivellement forløb problemfrit, men det skal alligevel kontrolleres, om det overholder fejlgrænserne. Da nivellementerne er foretaget som dobbeltnivellementer, er der fremkommet to bud på højdeforskellen. Afvigelsen d mellem dobbeltmålingerne vurderes ud fra følgende formel: d = 3σ K 2L max σ K betegner kilometerspredningen, der erfaringsmæssigt fastsættes til 5 mm / længde i km. km, mens L er nivellementets 24

25 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Strækning L (km) d (mm) d max (mm) ,15-3 8, ,11 2 7, ,04 0 4, ,08 0 6,0 Figur 13. Vurdering af geometrisk nivellement. Det ses i figur 13, at de fire nivellementer alle ligger indenfor fejlgrænsen. 6.4 Transformation For at tilknytte kortet til fikspunktsnettet skal målingerne transformeres, og udgangspunktet er det RTKmålte net. Nettet transformeres på plads over fikspunkterne, hvilket ikke er helt så nøjagtig en løsning som udjævning, da fejlene ikke bliver fordelt i samme grad. Det transformerede net danner baggrund for beregning og transformation af detailpunkterne, både af punkterne målt med GPS og totalstation Fikspunktstilknytning Nettet transformeres ad to omgange vha. translation. Først lægges nettets koter fast ved en 1D-translation over de geometrisk nivellerede højder til de fire hjælpepunkter. Derefter foretages en 2D-translation over fikspunktskoordinaterne fundet i Valdemar også her er der fire fællespunkter. Grunden til at der foretages to translationer og ikke én 3D-translation, er, at det ikke er muligt, idet System 34JF koordinaterne og DNN koterne knytter sig til forskellige punkter, hvor koordinaterne er hentet fra Valdemar, og koterne er beregnet ud fra geometrisk nivellement. Desuden er det mere sikkert at splitte translationen op i to, da det gør det muligt at identificere eventuelle fejlbidrag fra de enkelte systemer. Der anvendes translation, da det formodes, at målingernes orientering og målestok ikke fraviger betydeligt fra System 34JF, da GPS-modtageren var konfigureret til at måle i System 34JF. Ved at anvende translation anvendes der heller ikke så mange frihedsgrader som ved transformation, idet der kun behøves én frihedsgrad til at fastlægge koordinatsystemet i højden (1D-translation) og to frihedsgrader til at flytte koordinatsystemet på plads i planen (2D-translation). Hermed bliver der flere overbestemmelser til beregning af residualerne og spredningen på vægtenheden, som er et udtryk for nøjagtigheden. Residualerne fremkommer ved at sammenholde koordinaterne til det kendte punkt med de translationsberegnede koordinater til punktet, mens spredningen på vægtenheden er udtrykt vha. summen af residualerne og de tiloversblevne frihedsgrader efter translationen. Idet fikspunktsnettet og vores net er målt med forskellige målemetoder, må der opereres med to punktspredninger i udregningen af fejlgrænserne for residualer og spredning på vægtenheden, hvilket vises i de følgende beregninger. 1D-translation Spredningen i højden for RTK-målinger, σ H,RTK, er afhængig af hvilken referencestation, der anvendes, og afstanden til denne. I dette tilfælde blev GPS-referencestationen i Aalborg anvendt. Denne ligger indenfor en afstand af 20 km, hvorfor spredningen forventes at ligge på 45 mm. Spredningen i højden for højdefikspunkter, σ H,FIKS, svinger meget, da fikspunkternes bevægelser både kan være individuelle, lokale eller regionale [Borre K, 1993, s.310]. Der findes ikke nogen tommelfingerregel for spredningen på højden i 25

26 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 højdefikspunktsnettet, men i følge Peter Cederholm vil et realistisk bud være ½-1 cm for højdefikspunkter støbt ind i murværk, mens spredningen er noget større ved fikspunkter markeret med universalkalotter. Alle de anvendte højdefikspunkter er støbt ind i murværk eller mastefundament, og derfor sættes spredningen på højderne til 0,7 cm, som er et gennemsnitligt bud på spredningen. Ved 1D-translationen skal spredningen på vægtenheden H overholde følgende fejlgrænse: σ = σ + σ 2 2 0, H MAX H, RTK H, FIKS For residualerne gælder, at de skal holde sig indenfor følgende fejlgrænse: 2 2 rhi, MAX = ± 3 σ H, RTK + σ H, FIKS Det ses i figur 14, at fejlgrænserne overholdes meget pænt, og det findes derfor forsvarligt at fortsætte med 2D-translationen. 2D-translation Pkt. nr. r H (m) , , , ,009 σ 0, H (m) Igen skal residualer og spredningen på vægtenheden vurderes. Det gælder for spredningen på vægtenheden angående XY-planet, at den ikke bør overstige: 0,009 Fejlgrænse ±0,137 ±0,046 Figur 14. Residualer og spredning på vægtenheden ved 1D-translation. σ = σ + σ 2 2 0, XY P, RTK P, FIKS For fikspunktsnettet gælder, at der er en punktspredning på 1-2 cm [Borre K, 1993, s.300], og den sættes her til 1,5 cm. Residualernes fejlgrænse beregnes efter: rxyi MAX = ± σ P, RTK + σ P, FIKS Det ser ikke så godt ud mht. r x for 4802 og Punkt r X (m) r Y (m) σ 0,XY (m) spredningen på vægtenheden generelt, se figur ,011 0, Fra den tidligere udregning af ,066 0,017 koordinatdifferencer fremgik det, at vores 0, ,045-0,003 dobbeltmålte net stemmer pænt overens ,011-0,029 indbyrdes mellem de to job, hvilket peger på, at Fejlgrænser ±0,062 ±0,021 det er spændinger i fikspunktsnettet, der Figur 15. Residualer og spredning på vægtenheden ved 2Dtranslation. forårsager det høje residual og den høje spredning på vægtenheden. På baggrund af residualet synes der at være problemer med fikspunktet 4802 målt vest for området. Dette punkt er ellers udfærdiget i 2001 (dog ud fra beregnede mål fra 1982) og burde holde en vis nøjagtighed. Hvis dette punkt alligevel tages ud, så der kun er 3 fællespunkter til 2Dtranslationen opnås resultater som vist i figur

27 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Det fremgår af figur 16, at fejlene fra første 2D-translation skyldes netspændinger i planfikspunktsnettet forårsaget af 4802, da fejlgrænserne i denne omgang overholdes, om end kun lige Detailmålinger med RTK Målt punkt r Xi (m) r Yi (m) σ 0, XY (m) ,011 0, ,022 0, ,012-0,012 0,021 Fejlgrænse 0,062 0,062 0,021 Figur 16. Residualer og spredning på vægtenheden ved 2D-translation efter udeladelse af punkt Når nettet er på plads, er det muligt at transformere over dette med hensyn til de forskellige detailmålingsjob målt med RTK. Til forskel fra translationen af netmålingerne kan der her translateres i én omgang, hvilket foregår ved en 3D-translation. Begrundelsen for at vælge translation frem for transformation, er den samme som før. Desuden bevares detailpunkternes nabonøjagtighed ved ikke at benytte en transformation med målestoksændring. Da netmålingerne og detailmålingerne er foretaget med samme målemetode, anvendes kun én punktspredning til at udregne fejlgrænserne. Der er udelukkende anvendt GPS-Referencen til detailmålingerne: σ 0 = 2σ,XY MAX P, RTK σ 0 = 2σ,H MAX H, RTK r Yi, MAX = rxi, MAX 2 P, RTK ±3 σ = ±3 σ r Hi, MAX = 2 H, RTK 27

28 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Job Hjælpepunkt r Xi (m) r Yi (m) r Hi (m) σ (m) σ (m) 0, XY H f 2709e ,007 0,000-0, ,007-0,000 0, ,003 0,000-0, ,003 0,000 0, ,010 0,002-0, ,010-0,002 0, ,008 0,003-0, ,008-0,003 0, ,001-0,003-0, ,002 0,003 0, ,008-0,003 0, ,008 0,003-0, ,007 0,000-0, ,007-0,000 0, ,003 0,007-0, ,002-0,006 0, ,004-0,008-0, ,004 0,002 0, ,004-0,002 0,003 0,007 0,028 0,003 0,030 0,010 0,019 0,008 0,049 0,003 0,004 0,009 0,008 0,007 0,028 0,007 0,026 0,004 0,004 Fejlgrænse ±0,059 ±0,059 ±0,191 ±0,020 ±0,064 Figur 17. Residualer og spredning på vægtenhederne ved detailmåling med RTK. Det ses i figur 17, at fejlgrænserne bliver overholdt i fin stil. 6.5 Frie opstillinger Ved de frie opstillinger målt med totalstation sker beregningen af detailpunkternes koordinater som beskrevet i [Jensen K, 2003, s.95] ved at koordinaterne først beregnes i et lokalt system, og derefter transformeres med en lineær konform transformation 8 til System 34JF. Dette sker ved at transformere over nettet. Vurdering af målestoksfaktor Den maksimale målestoksfaktor udregnes efter: d k MAX σ = ±3 S S hvor S B er længden af den længste side i den polygon, der udspændes af de implicerede kendte punkter. Da der kun er målt til to kendte punkter, er det afstanden imellem disse, der anvendes. σ S udregnes vha. variansen på den reducerede afstand givet ved: B 8 Transformationen ved koordinatberegningen af de polære observationer fra fri opstilling foregår som en 2D transformation med målestoksforandring, dvs. 4 ubekendte: 1 rotation, 2 flytninger og 1 skala. Højderne beregnes derefter vha. middelsigteplanshøjden, der findes på baggrund af de kendte punkter. 28

29 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet ( σ ) σ S = σ g + as 10 σ c Denne formel er anvendt, da alle vores sigter ligger nær vandret. Udsvinget er på max. 10 gon i forhold til vandret, hvilket ikke har betydning for beregningen af σ S [Jensen, 2003, s. 68]. S antager en værdi, der svarer til den gennemsnitlige længde af sigterne til de kendte punkter. De andre værdier er konstanter, hvor grundfejlen og den afstandsafhængige fejl er oplyst af producenten af totalstationen, mens centreringsspredningen er erfaringsmæssigt fastsat. Opstilling Kendte punkter S B (m) d k (ppm) d kmax (ppm) ± ±149 Figur 18. Afvigelser på målestoksfaktoren ved frie opstillinger. Det fremgår af figur 18, at der er problemer med at holde sig indenfor den maksimale afvigelse på målestoksfaktoren, men dette betyder ikke nødvendigvis, at målingerne er for dårlige. Nettet, som detailmålingerne transformeres over, er målt med RTK, der har en nøjagtighed på et par cm, mens målinger med totalstation normalt har en nøjagtighed på et par millimeter. Punkterne i nettet har således en relativ stor spredning, hvilket giver problemer, når der transformeres over dem, da disse spredninger kan få ellers nøjagtige totalstationsobservationer til at fremstå unøjagtige. Dette kan være en del af forklaringen på, at målestoksfaktoren overskrider det tilladelige. En anden forklaring kan være, at vores målinger rent faktisk er upræcise, hvilket kan have noget med opstillingens geometri at gøre. Før der opstilles med totalstation er der mulighed for at teste opstillingspunktets anvendelighed i forhold til, hvilke detailpunkter der ønskes målt, og hvilke kendte punkter, der skal sigtes til. Denne mulighed burde vi have benyttet inden opmåling, og vi har efterfølgende fundet ud af, at opstilling 2 ikke var helt optimal. En testberegning ville have vist, at der var behov for at etablere flere hjælpepunkter. Målingerne er foretaget udenfor den polygon, der udspændes af sigterne til de kendte punkter, og nogle af sigterne til detailpunkterne er længere end sigterne til de kendte punkter, hvilket vil give dårlig geometri. Det ses da også af figur 19, at konfidensellipserne ikke er cirkulære for de målte detailpunkter. Til gengæld er der en god geometri ved opstilling 1 (ikke vist), der har gode, små og runde konfidensellipser. 29

30 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Figur 19. Illustrerer konfidensellipserne ved fri opstilling 2 i punkt 9999 og sigte til 5001 og Den dårlige geometri kan altså være en del af forklaringen på, at målestoksfaktoren er for stor ved opstilling 2 og ikke opstilling 1. Dette kombineret med det mindre nøjagtigt målte net synes at kunne forklare, hvorfor målingerne overskrider fejlgrænsen. Spørgsmålet er derfor nu, om målingerne kan accepteres trods overskridelsen. Totalstationsmålingerne kan og skal ikke blive mere nøjagtige end det net, de transformeres over, og der ønskes heller ikke en nøjagtighed i kortet i retning af, hvad der er muligt at måle med en totalstation. Så på trods af de fejl, vi har lavet ved opstilling 2, hvor vi påfører målingerne unøjagtigheder pga. dårlig geometri, vil disse stadig ligge inden for en nøjagtighed på 5 cm i planen. De punkter, der blev målt, var desuden fortrinsvis udefinerbare objekter, som brugsgrænser, levende hegn mv., hvor det kan forsvares at måle med en mindre nøjagtighed, se figur 6 side 14. Vurdering af middelsigteplanshøjden Da vi kender koten til de kendte punkter, den fri opstilling hænger i, er det muligt at beregne middelhøjden til instrumentets horisontalakse, hvilket betegnes sigteplanshøjden. For hvert enkelt kendt punkt udregnes en højde H SAn til sigteplanet, og disse højder midles til en middelsigteplanshøjde. Herudfra er det muligt at beregne residualet, r HSAn, for de enkelte H SAn til middelsigteplanshøjden. Disse residualer skal vurderes ud fra følgende fejlgrænse: rh SAiMAX = ± 3 σ ΔHi 30

31 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet σ S σ H S d sinv Δ + σ 2 kref + σ ih + σ nvω 2R V d hvor ( ) Denne formel anvendes ofte ved udregningen af et variansskøn for højdeforskellen for sigter nær vandret, hvilket de fleste af vores sigter har været. Variansen udregnes for alle sigterne, også detailpunktsigterne. Der forekom dog også sigter omkring 130 gon, hvilket nok er en tilsnigelse at kalde vandret, men da der er tale om et skøn, både mht. variansen på højden og fejlgrænsen som sådan, anvendes denne formel alligevel, da den er forholdsvis simpel. Opstilling Kendte punkter r HSAn (m) r HSAiMAX (m) σ 0,H (m) σ H (m) ,022 1 ±0,028 0,032 0, , ,012 2 ±0,022 0,017 0, ,012 Figur 20. Residualer og spredning på vægtenheder ved frie opstillinger. Af figur 20 ses det, at fejlgrænserne mht. residualerne bliver overholdt. Desværre viser det sig, at spredningen på vægtenheden, der skal være samstemmende med σ H, er for høj. Her må samme problemstilling som ved målestoksfaktoren gøre sig gældende, og målingerne accepteres derfor. Forklaringen på at spredningen på vægtenheden bliver for høj, på trods af at residualerne er acceptable, ligger i, at summen af residualerne lidt forenklet sagt skal fordeles ud på de tiloversblevne frihedsgrader efter transformationen, og i dette tilfælde er der kun én sådan frihedsgrad og dermed ikke meget at fordele residualerne på. Grunden til, at der kun er en tiloversbleven frihedsgrad, på trods af der ved beregningen af højden kun er én ubekendt, er, at der ved den frie opstilling kun blev sigtet til to kendte punkter, og dermed kun to fællespunkter at transformere over. 2 sh Normalt vurderes residualerne på X og Y. Dette kan desværre ikke lade sig gøre, da der i opstillingerne som sagt kun er sigtet til 2 kendte punkter, hvilket ikke levner frihedsgrader til beregningen af residualerne. Da spredningen på vægtenheden for XY afhænger af residualerne kan denne heller ikke udregnes, hvilket er en mangel i vurderingen af detailpunktsberegningen af de frie opstillinger. 31

32 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kortkonstruktion I dette afsnit gennemgås kortkonstruktionen og de problemer, der er opstået undervejs. Konstruktionen af kortet foregår i GeoCAD. Konverteringsproblemerne i programmet SKI-Pro har medført, at konstruktionen af nogle objekter har været vanskelig. Det har imidlertid været meget heldigt, at objekterne i de berørte job generelt ikke har været svære at identificere, da der bl.a. har været tale om netmålingsjob samt detailmålingsjob, hvor der er indmålt bygninger, og dermed er der skitser til alle punkter. De objekter, der ikke kunne identificeres, er senere blevet genkendt i marken. 7.1 Modstridende vejledning På instituttet hersker der ikke enighed omkring konstruktion af forskellige objekter, hvilket har været grund til frustrationer og omkonstruktioner. Derfor mener vi, at der mangler en generel standard for de fremstillede kort. De forskellige udtalelser har omhandlet: Objekttegning med splines eller rette linier: Et argument for at tegne med splines er, at de ved passende antal målinger gengiver kurveformede objekter bedst muligt. Modargumentet er, at splines ikke er en matematisk figur som f.eks. en cirkelbue, men defineres ud fra de omkringliggende punkter. Dette betyder, at det er GeoCAD og de indmålte punkters beliggenhed, der afgør liniens placering. Derfor kan linien godt, uden vi kan kontrollere det, overskride den maksimale pilhøjde fastsat i kravspecifikationen. Desuden fremtræder objekter som kurver, selvom de er tegnet med rette linier, hvis der er målt tilstrækkeligt med punkter. Det tekniske kort er derfor udelukkende tegnet med rette linier. Nogle steder, som f.eks. ved vandhullerne, bevirker det, at polygonen ser lidt kantet ud. Her burde der i princippet være foretaget flere målinger, men vandhullerne var svært tilgængelige og udefinerbare. Vandhul som flade eller linie: Et argument for at tegne vandhul som flade er, at det er et objekt for sig selv, som bør have en signatur for hele fladen. Modargumentet er, at det for et kort med så mange tomme arealer er for dominerende at have store blå flader. Det er imidlertid ikke muligt at ændre fladesignaturen i GeoCAD, hvorfor vandhullet er vist som vandhulslinier, så der kun er en markering af vandkanten, hvilket er i modstrid med TK99. Flader som lukkede eller åbne objekter: Argumentet for de åbne flader er, at man kun lukker objekter som f.eks. bygninger, søer og fundamenter, mens større arealer ikke må lukkes, da det ikke er logisk. Hvis kortet skal konverteres til et andet program, f.eks. GIS, ville dette få problemer med at håndtere store lukkede 3D-flader. Modargumentet er, at arealer defineret udfra brugsgrænsen er interessante og derfor bør lukkes for at kunne beregne arealet. Det er specielt vigtigt at have lukkede flader, når der skal bearbejdes og beregnes i GIS-programmer. 32

33 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Det er uklart om GIS kan håndtere store lukkede 3D-flader eller ej, men da vores kort ikke skal benyttes i GIS-sammenhæng, er det i gruppen valgt at lukke de arealer, der er placeret indenfor områdeafgrænsningen, hvilket omfatter brugsgrænser og bevoksninger mv. Vejmidter: Både indmåling og konstruktion af vejene i området har været problematisk, idet der ikke har været en klar politik om, hvad der skal måles, og hvordan det skal konstrueres. Dette har medført forskellige data, idet nogle i marken har forsøgt at måle vejmidten, andre vejkanten og andre grænsen mellem vejen og den omkringliggende ejendom. Der har været forskelligt lydende svar på spørgsmål om dette, hvorfor vi har valgt at gengive asfaltkanten og derefter konstruere vejmidten, som så har fået den kote, der er målt midt på vejen. Vejmidten er kun angivet på asfaltveje, da koten på grusveje er meget foranderlig. Angivelse af skel: For at overholde TK99 må der ikke angives matrikulære skel på kortet, da disse ikke indgår i standarden. Modargumentet er det specifikke indhold i semestret, hvor der både indgår teknisk måling og matrikulær sagsudarbejdelse, som kræver et kort med skel. Derfor indeholder kortet disse objekter, der ikke normalt indgår i et teknisk kort. Dette stemmer desuden også overens med kravspecifikationen. 7.2 Overvejelser vedr. kortkonstruktion Bygninger Bygningerne er indmålt dels med GPS og dels med totalstation. Beboelsen på Vårstvej nr. 160 er indmålt med totalstation, da det ikke var muligt at få GPS-signal. Bygningshjørnerne er indmålt excentrisk og er derfor ikke behæftet med så stor usikkerhed i forhold til bueskæring. De øvrige målinger af bygningshjørner er foretaget med GPS. Bueskæring medfører, at højden på bygningshjørnet ikke bestemmes, og det skal i marken besluttes hvilken af de to bueskæringsmål, der bedst repræsenterer højden på bygningshjørnet. I begyndelsen blev koten på bygningshjørnerne derfor ændret, men efterhånden vurderede vi, at denne metode ikke kan accepteres, da der stilles krav om en maksimal afvigelse på 7,5 cm i højden for veldefinerede punkter i kravspecifikationen. Herefter har punkterne konstrueret ved bueskæring fået tildelt dummykoten -500 m for at markere, at punkterne ikke kan forventes at overholde præcisionen i højden. Koterne på de første punkter burde ligeledes rettes tilbage til -500 m, men det blev vurderet, at tidsforbruget på at gøre dette ville være for stort i forhold til kortets formål. 33

34 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Bygningerne (undtagen Vårstvej 160) er konstrueret dels fra bueskæringsmåling og dels fra dimensionsmål. Ydermere er nogle punkter etableret ud fra bueskæring på bueskæring, hvilket kan medføre en stor afvigelse i forhold til placeringen i marken, se figur 21. Desuden var det ikke muligt at måle et langt indhak mellem to staldbygninger på Vårstvej 180, og dette indhak er derfor konstrueret ud fra et ortofoto, hvor det er antaget, at siden på staldlængerne er parallelle. Det er markeret på kortet, at indhakket ikke er målfast, da det ikke er indmålt. Figur 21. Illustration af bueskæring på bueskæring markeret med en pil. Brugsgrænse og trådhegn Da vi ikke har haft mulighed for at multikode objekterne, er det efterfølgende valgt at tegne både brugsgrænse og trådhegn, når disse objekter er sammenfaldende. På kortudskriften er kun trådhegnet synligt. Brugsgrænser er vigtige at indtegne som lukkede objekter, da brugsarealet kan være vigtigt at fastlægge. Arealet kan i GIS-programmer kun bestemmes, hvis området er tegnet som et lukket objekt. Det har imidlertid ikke været muligt at lukke alle brugsgrænser, da disse fortsætter udenfor områdeafgrænsningen. Bevoksningsgrænser er svære at definere, og dermed for usikre at indmåle. Derfor er brugsgrænsen omkring bevoksninger indmålt og indtegnet på kortet. For at afprøve forskellige måle- og konstruktionsmetoder, er der foretaget målinger med forskellig hensigt mht. den senere korteditering. Dette medfører, at linier omkring grusvejene, f.eks. grøfter, trådhegn og brugsgrænser er indmålt forskelligt. Nogle steder er alle linier indmålt, andre steder er fortaget en vurdering af, om objektlinierne er sammenfaldende, og i så fald er den ene objektkode indmålt og de øvrige noteret i målebogen. Andre steder er linierne ikke indmålt, da det er vurderet, at disse ligger indenfor samme afstand fra vejkanten. Det er dermed forudsat, at en parallelforskydning af vejkanten vil repræsentere linien, og der er kun indmålt et par punkter for at bestemme afstanden fra vejen. Under konstruktionen udfra de forskellige målinger er det konkluderet, at det ikke er tilstrækkeligt at parallelforskyde linierne, da afstanden ikke er den samme hele vejen, og linien derfor ikke er helt i overensstemmelse med linien i marken. I vores tilfælde var der tale om trådhegn, der jf. figur 6 s. 14 ikke er veldefineret, og resultatet er derfor acceptabelt. Ved sammenfaldende linier er det acceptabelt at indmåle en enkelt objektkode, og senere konstruere de resterende objekter i GeoCAD. 7.3 Konstruktion af skel Konstruktion af skel skal som udgangspunkt ske ud fra de fundne skelmarkeringer i marken, målebladsoplysninger eller evt. matrikelkortet. Da det ikke har været muligt at finde ret mange skelmarkeringer, har skelkonstruktionen været afhængig af målebladene. 34

35 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Målebladene har generelt ikke været særligt anvendelige til dette formål. De eneste, der kunne benyttes er målebladet omkring matr.nr. 10k og et vejudskillelsesblad omkring matr.nr. 8i. De øvrige måleblade har været uanvendelige. Enten har målelinierne været umulige at rekonstruere, fordi der ikke har været nogle klart definerede punkter at fæstne målingerne på, eller også har det ikke været muligt at måle de punkter, målelinierne er fæstnet på. Se bilag A. Måleblad ved matr.nr. 10k: Ved matr.nr. 10k er fundet to skelrør, som er fællespunkter i forhold til målebladet. Ud fra disse kan de øvrige skelpunkter på målebladet konstrueres i GeoCAD ved at definere målelinien over de to fællespunkter og indlægge de ortogonale mål. Dette resulterer i, at alle skelpunkterne omkring matr.nr. 10k samt skelpunktet mellem matr.nr. 8a og matr.nr. 9b bliver fastlagt. I forhold til de målte brugsgrænser virker disse skelmarkeringer rimelige, og der er større overensstemmelse mellem målebladets skel i forhold til brugsgrænserne, end der er mellem matrikelkortets skel i forhold til brugsgrænserne, se figur 22 og forklaring under Øvrige skel. Måleblad ved matr.nr. 8i: Ved matr.nr. 8i blev der fundet tre mulige skelmarkeringer, hvoraf den ene er meget tvivlsom. Under alle omstændigheder har det ikke været muligt at bruge dem til noget, da de målelinier på målebladet, der skal bruges til at konstruere det manglende skelpunkt, ikke kan konstrueres. Det er ikke muligt at få en retning på målelinierne, og derfor må dette måleblad også kasseres. Skellet er derfor udelukkende konstrueret ud fra matrikelkortet, da det stemmer fint overens med brugsgrænserne. 35

36 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Øvrige skel: Alle øvrige skel er konstrueret ud fra matrikelkortet, da der ikke har været brugbare måleblade. Dette har givet anledning til uoverensstemmelser de steder, hvor matrikelkortskel støder op til skel indlagt efter måleblade, som f.eks. ved matr.nr. 10k. Her er det valgt at skære matrikelkortet til efter målebladet, hvilket er lidt problematisk, da der så ændres lidt på geometrien af matr.nr. 8a. Men det er bedre end at tilpasse målebladets mål, som er de mest nøjagtige. At det digitale matrikelkortet generelt ikke kan anses for at være særligt nøjagtigt skyldes, at det er opbygget ved først at digitalisere vejudskillelsesblade og de skel, der findes gode måleblade til. Derefter er Figur 22. Illustration af uoverensstemmelsen mellem måleblad (sort) og de øvrige skel søgt indpasset derefter. matrikelkort (grå). Da målebladet her er fra 1967, burde det altså have dannet baggrund for matrikelkortet, men det ses af figur 22, at det ikke er tilfældet, og derfor er matrikelkortet på dette sted ikke særligt nøjagtigt. Vejudskillelsesblade: Det har kun været muligt at konstruere en del af et enkelt vejudskillesesblad omkring matr.nr. 8i. Her kunne bygningshjørnerne ved huset på Vaarstvej nr. 160 (beliggende på matr.nr. 8i) benyttes som fællespunkter. Dette gjorde det muligt at konstruere vejskellet for den nordligste del af Vaarstvej. De øvrige vejudskillelsesblade har ikke været mulige at konstruere pga. manglende fællespunkter. 7.4 Udtegning af kortet Opmålingen har fulgt kodetabellen, som ved indhentning i GeoCAD indlægges i programmets prædefinerede lag. Ved udtegningen har det ikke været muligt at ændre på signaturernes udseende, hverken deres form eller farve, idet programmet ikke har tilladt det. De anvendte signaturer er i kortudskriften i overensstemmelse med DS 198, hvilket er et krav til kortet stillet i kravspecifikationen. Der er imidlertid ikke krav i DS198 om hvilke farver, der skal benyttes, og vi ville derfor gerne have ændret udtegningsfarverne på bl.a. højdekurverne til brun. 36

37 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kontrol af kortet I dette afsnit kontrolleres, hvorvidt kravene til kortets nøjagtighed overholdes. Der foretages ikke kontrol af den tematiske nøjagtig eller fuldstændigheden, idet observationerne til kortet er foretaget direkte fra jorden, hvor objekter lettere kan ses og identificeres. Der forekommer derfor ikke de samme unøjagtigheder, som ved fotogrammetrisk måling. Den logiske nøjagtighed har været vanskelig at kontrollere, idet vores kortkonstruktion pga. modstridende vejledning ikke overholder alle krav fra TK99 her tænkes på objektsammenfald og brugsgrænse som flade eller linie. Indenfor de valg, vi har truffet med hensyn til kortkonstruktionen, har vi dog været konsekvente, så objekttyper defineret som linie er kodet linie, og så fremdeles. De følgende afsnit om kontrol af kortet vil derfor koncentrere sig om den geometriske nøjagtighed. 8.1 Kortets nøjagtighed For at kontrollere kortets nøjagtighed efter den metode TK99 foreskriver for tekniske kort, har vi valgt 25 afstande mellem veldefinerede punkter på kortet, se bilag B. Vi havde imidlertid besvær med at finde 25 afstande fordelt jævnt på kortet mellem veldefinerede punkter, kontrolafstandene er derfor placeret omkring bygningerne. Afstandene er opmålt i marken med stålbånd og beregnet ud fra kortet. Afvigelserne mellem afstandene på kortet S k og i marken S m bør ikke overstige fejlgrænsen givet ved: d max = ±3 2σ p hvor σ p er den forventede punktspredning ved RTK-måling. Fejlgrænsen anvendes, da den er møntet på landmåling, mens fejlgrænsen angivet i TK99 er henvendt til fotogrammetriske målinger. Fejlbidragene vedr. stålbåndet anses for minimale, da målingerne ved 13 C skal korrigeres 1 mm kortere pr. 10 m, hvilket i forhold til RTK-målingernes nøjagtighed ikke vil have betydning. I bilag B er vedlagt optegnelser over, hvilke punkter der er målt imellem. 37

38 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 I figur 23 ses det, at tre afstande ikke holder sig indenfor fejlgrænsen på ±0,059 m. Afstand nr. 1 2 S m (m) 15,179 14,445 S k (m) 15,148 14,404 d (m) 0,031 0,041 Fejlene kan enten skyldes usikkerheder i kortet eller grove fejl ved båndmålingen. Grove fejl må jf. TK99 maksimalt udgøre 5 % af samtlige kontrolafstande. Der kan derfor ses bort fra én af ,769 14,099 16,223 17,716 14,053 16,291 0,053 0,046-0, ,969 16,091-0,122 afvigelserne. De grove fejl skal ikke medregnes i 7 21,326 21,271 0,055 punktmiddelfejlen, som beregnes efterfølgende. 8 22,068 22,060 0,008 Da båndmålingerne har været udført omhyggeligt og på 9 12,967 12,969-0,002 afstande under en båndlængde, mener vi, at afvigelserne 10 30,207 30,197 0,010 fortrinsvis skal tilskrives usikkerheder i de anvendte metoder 11 8,829 8,810 0,019 til detailopmåling ,060 13,784 3,074 13,755-0,014 0,029 Der er ved opmålingen af detailpunkterne flere gange brugt bueskæring fra RTK-målte punkter, som i sig selv har en vis usikkerhed, der kan forstærkes ved bueskæringsmetoden. Desuden kan multipath med stor sandsynlighed have haft indflydelse på målingerne af bygningerne, idet hovedparten af bygningshjørnerne er indmålt med GPS. Der er ingen mulighed for at kontrollere, hvorvidt og hvor meget multipath har påvirket vores målingers nøjagtighed ,079 10,551 13,339 15,765 14,899 6,720 7,687 18,521 12,019 10,567 13,334 15,732 14,910 6,771 7,651 18,551 0,060-0,016 0,005 0,033-0,011-0,051 0,036-0, ,279 8,282-0, ,699 17,686 0,013 Kortets nøjagtighed kan udtrykkes ved punktmiddelfejlen, der 24 18,869 18,849 0,019 er givet ved: 25 15,049 15,034 0,014 Fejlgrænse ±0,059 σ i= 1 punkt = σ afstand = n ( S mi S ki ) 2 [Kommunalteknisk n chefforening, 2000, s. 17] Figur 23. Afvigelser mellem kontrolafstande. Udregningen foretages ad to omgange for at kontrollere, hvorvidt punktmiddelfejlen kan accepteres med inddragelse af de fejlbehæftede observationer eller ej. Hvis de to afvigelser, der yderligere overstiger fejlgrænsen, anses for at være behæftede med grove fejl ved båndmålingen, bør de udgå, selvom to udeladelser overstiger de acceptable 5 %. I dette tilfælde bliver punktmiddelfejlen på 0,030 m. Hvis de to afvigelser tilskrives usikkerheder i kortet og medregnes i punktmiddelfejlen, bliver denne på 0,035 m. Ved begge beregninger af punktmiddelfejlen overholdes kravet til plannøjagtigheden på 5 cm, og kortets nøjagtighed kan godtages. 38

39 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kontrol af højdekurvemodel Efter genereringen af højdekurverne i GeoCad, blev de kontrolleret ved at foretage en kontrolmåling i marken med GPS. For at gøre kontrollen så fuldstændig som mulig blev der målt punkter i to linier igennem området, som så vidt muligt blev foretaget på tværs af højdekurverne, se figur 25. På denne måde blev der målt i alt 24 punkter, hvis koter nu kan sammenholdes med højdekurverne. Helt konkret blev det gjort ved i GeoCAD at interpolere koterne til kontrolpunkterne i forhold til højdekurverne. Det er således muligt at beregne en afvigelse d mellem de interpolerede koter og kontrolpunkterne. Afvigelserne fremgår af figur 24. Afvigelsen må maksimalt være 1/3 af ækvidistancen jf. kravspecifikationen. Da ækvidistancen er 0,5 m, er fejlgrænsen ± 0,167 m. Ud fra afvigelserne er det muligt at beregne kotemiddelfejlen efter nedenstående formel: n 2 ( K mi K ki ) i= 1 σ Z = n [Kommunalteknisk chefforening, 2000, s. 18] hvor K m er koten bestemt i marken og K k er koten bestemt ved interpolation af kontrolpunkterne ud fra højdekurverne. Kotemiddelfejlen er acceptabel indenfor 3 gange den forventede spredning på højden σ H, hvilket giver en fejlgrænse på 0,135 m. Men da de indmålte punkter ikke er veldefinerede, kan en sådan nøjagtighed ikke forventes. Punkt nr. K m (m) K k (m) d (m) ,723 27,802-0, ,067 25,950 0, ,926 25,783 0, ,798 25,733 0, ,568 25,536 0, ,558 24,573-0, ,385 23,276 0, ,869 21,912-0, ,404 20,334 0, ,552 18,506 0, ,830 16,821 0, ,930 15,988-0, ,648 14,806-0, ,480 14,480 0, ,100 14,100 0, ,799 14,737 0, ,052 16,011 0, ,549 17,492 0, ,035 19,031 0, ,128 19,977 0, ,660 21,573 0, ,434 22,238 0, ,167 22,971 0, ,614 23,613 0,001 Fejlgrænse ±0,167 Figur 24. Afvigelsen mellem koten bestemt i marken (K m ) og koten bestemt ved interpolation af kontrolpunkterne ud fra højdekurverne (K k ). 39

40 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Af TK 99 fremgår det, at grove fejl kan forekomme i 5 % af tilfældene, og at disse punkter skal udelades ved middelfejlsberegningen. Af figur 24 ses det, at der ved punkt 2347 og 2348 er en meget stor afvigelse set i forhold til fejlgrænsen på ± 0,167 m, hvorfor der ses bort fra disse to ved beregningen. Dette er dog lidt mere end de tilladte 5 %, men vi mener dog, at det er forsvarligt. Ved udregningen af kotemiddelfejlen ses der ligeledes bort fra punkt 2339 og 2340, da disse kontrolpunkter ligger uden for højdekurverne (se figur 25), hvorfor de ved interpolationen blot blev tildelt koten på den højdekurve, der ligger nærmest. Udelades disse fire punkter af beregningen fås σ Z = 0,091 m. Det ses, at σ Z, på trods af at punkterne ikke er veldefinerede, holder sig inden for fejlgrænsen på 0,135 m. Dette betyder, at højdekurverne på kortet er godt bestemt. 8.3 Kontrol af MV-punkt Figur 25. Viser hvorledes kontrolmålingen er blevet foretaget på tværs af højdekurverne, samt de punkter, der er blevet udeladt af beregningerne. I følge kravspecifikationen skal eventuelle MV-planfikspunkter i området kontrolleres i forhold til punkternes officielle koordinater, som er registreret i Danmarks Fikspunktregister. Der er kun ét MV-punkt i området, som tilsyneladende er uberørt. Det var ikke muligt at måle MV-punktet med GPS, og det blev i stedet målt ved hjælp af totalstation. Koordinaterne og afvigelserne fremgår af figur 26. I følge [Jensen, K. 2003, s. 132] er præcision af MV-punkter i størrelsesordenen 1-6 cm, hvorfor en afvigelse på 5 cm i Y og 2 cm i X er acceptabelt. MV-punkternes koordinater er MV-punkt Målt i projektet DK-Fikspunktregister Afvigelse Y (m) , ,24 0,05 X (m) , ,72 0,02 også kun angivet med 2 decimaler i Fikspunktsregistret, hvorfor præcisionen for Figur 26. Afvigelse mellem koordinater målt med totalstation og i Danmarks Fikspunktregister. punkterne ikke kan forventes at være bedre end cm-niveau. 40

41 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Udjævning I dette kapitel gennemgås den udjævningsproces, der burde have foregået før den øvrige databearbejdning. Udjævningen skal beregnes for de to GPS observationssæt af nettet, der blev foretaget under dataindsamlingen. Tidligere blev disse målinger blot midlet og transformeret for at kunne bestemme koordinaterne til hjælpepunkterne i nettet og opnå fikspunktstilknytning. I det følgende præsenteres udjævningsproceduren samt udjævningsprogrammet Turbo-Net. Derefter følger en gennemgang og vurdering af de gennemførte udjævninger. 9.1 Teori om udjævning Uanset hvilken målemetode, der benyttes til opmåling, vil den altid være behæftet med tilfældige fejl. Disse fejl, som er normalfordelte, kan ikke elimineres. Der skal derfor tages højde for deres fejlbidrag ved at fordele fejlene på observationerne. For at foretage en udjævning skal der være målt med overbestemmelser. Det medfører, at der ikke er en entydig position til hvert punkt. Ved at udjævne overbestemmelserne beregnes en entydig position til de enkelte punkter. Udjævning efter Mindste Kvadraters Princip foregår ved at korrigere hver enkelt observation (korrektionen kaldes et residual) således, at summen af de kvadrerede residualer bliver mindst mulig. Alle observationer kan imidlertid ikke forventes at være lige gode, og man kan derfor vægte dem forskelligt, inden udjævningen foretages. Vægtene afhænger af a priori spredningerne, som er de spredninger, man forventer, observationerne har. Efter udjævningen er der beregnet nye spredninger til observationerne, hvor disse kaldes a posteriori spredninger. 9.2 Udjævning med Turbo-Net I dette projekt er udjævningen foretaget vha. programmet Turbo-Net. Turbo-Net fungerer i al sin simpelhed ved at udjævne de vektorer, der er udregnet gennem SKI-Pro, så de indmålte netpunkter får koordinater. Til at styre beregningsprocessen benyttes en kontrolfil kaldet master.dat. I denne fil kan forskellige funktioner ændres, det er f.eks her man angiver, hvilke observationer der fastholdes og deres a priori spredninger. Efter endt udjævning har Turbo-Net beregnet to filer, hvoraf den ene er en koordinatfil til punkterne, og den anden er en resultatfil, der indeholder parametre vedr. programmets beregninger. Vurdering af udjævningen i Turbo-Net En udjævning skal vurderes for at identificere evt. grove fejl i opmålingen, netspændinger i de fastholdte fikspunkter samt forkert vurdering af de enkelte målingers a priori spredninger. Resultatfilen fra udjævningen indeholder væsentlige oplysninger, der kan benyttes til at vurdere, om udjævningen er forløbet acceptabelt. 41

42 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 I dette projekt vurderes der ud fra følgende: 1. Spredningen på vægtenheden 2. Koordinat- og punktspredning 3. Normaliserede residualer 4. Konfidensellipser Ad 1) Denne værdi er et udtryk for målingernes samlede kvalitet. Værdien af denne skal holde sig tæt på 1. Overskrides dette, afspejler det enten en grov fejl, netspændinger mellem de fastholdte punkter eller, at a priori spredningerne er forkerte. Spredningen på vægtenheden skal ses i forhold til residualerne, for at indkredse hvilke punkter, der kan være fejlbehæftede. Ad 2) Koordinatspredning udtrykker punkternes koordinaters nøjagtighed i planen. Punktspredning kan udregnes på baggrund af koordinatspredninger ud fra følgende formel: σ p = σ + σ Ved den frie udjævning kan denne størrelse benyttes til at evaluere den forventede punktspredning ved RTK, jf. figur 5 s x 2 2 y Ad 3) Residualerne er beregnet for alle koordinater. De er ikke umiddelbart sammenlignelige, da det ikke kan forventes, at de har samme a priori spredning. Derfor udregnes normaliserede residualer ved at dividere det enkelte residual med dets spredning. De normaliserede residualer er standard normalfordelt, hvilket medfører, at de kan sammenlignes direkte. Værdien skal holde sig inden for ± 3, da dette betyder, at residualet er mindre end 3 gange spredningen og dermed ligger inden for konfidensintervallet på 99,7 %. Hvis værdien for det normaliserede residual derimod overstiger ± 3, er der typisk sket en grov fejl. Ad 4) En vurdering af punkternes præcision kan udover punktspredning vises grafisk vha. konfidensellipser. Ellipserne giver et mere nuanceret billede af de tilfældige fejls størrelse. Konfidensellipserne vurderes efter form og hældning. Jo mere cirkulære, ellipserne er, jo bedre er punkternes præcision. I det følgende foretages først en fri udjævning af GPS-vektorerne og dernæst en fastholdt. Det vil i princippet være muligt at fortage en samlet udjævning af GPS-vektorerne og det geometriske nivellement (både fri og fastholdt), da højderne her er overbestemt ved, at de er målt to gange, dog med forskellige metoder. Men vi vurderer, at det ville være forkert at gøre, da de geometrisk nivellerede højder er bedre bestemt end dem målt med GPS. Dermed ville de nivellerede højder påføres fejl fra GPS-målingen. Vi vælger i stedet at benytte de nivellerede højder på de punkter, der fastholdes i master.dat. På den måde antages det, at det geometriske nivellement er fejlfrit. 42

43 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Fri udjævning Den første udjævning er en fri udjævning af GPS-vektorerne, men da udjævningsprogrammet Turbo-Net ikke kan regne en fri udjævning, regnes i stedet en minimalt fastholdt udjævning. Ved minimalt fastholdt udjævning fastholdes kun så mange observationer, at koordinatsystemet akkurat er bestemt. Dermed er det alene observationerne, der bestemmer nettet, og der indføres ingen netspændinger, hvilket gør det muligt at vurdere observationerne indbyrdes i forhold til hinanden. Et 3D-koordinatsystem skal først defineres, hvilket kræver 7 frihedsgrader. Frihedsgraderne, som omfatter 3 flytninger, 3 rotationer og 1 skala, fastlægges ved at fastholde et enkelt punkt. Punktet fastlægger ved sine koordinater flytningerne, mens vektoren til dette punkt fastlægger rotationerne og skalaen, da vektoren har en orientering i rummet og en længde. Da der ved en minimalt fastholdt udjævning fastholdes ét punkt, fordeler fejlene sig ud fra dette punkt, og det er derfor mest hensigtsmæssigt, at punktet så vidt muligt ligger midt i området. Da der ikke er etableret hjælpepunkter midt i området, fastholdes punkt 5001 i master.dat, da der er foretaget et geometrisk dobbeltnivellement til dette punkt. Det betyder, at punktets højde er bedre bestemt, end hvis det alene var blevet målt ved RTK. Vurdering af den fri udjævning Af resultatfilen fra Turbo-Net fremgår det, at spredningen på vægtenheden er 1,268. Denne værdi ligger dermed lidt fra 1, hvilket kan skyldes, at observationerne er vurderet til at være lidt bedre end de rent faktisk er, hvorfor spredningerne på de enkelte observationer måske er blevet sat for lavt. A priori spredningerne er udregnet af GPS-modtageren, samtidig med at målingerne blev foretaget, og står i de vektorfiler, der kommer ud af Ski-Pro. I disse spredninger er der ikke taget højde for centreringsspredning, hvilket gør det sandsynligt, at spredningerne er sat lidt for lavt. Men i det store hele er spredningen på vægtenheden tilfredsstillende. 43

44 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 De normaliserede residualer er opstillet i nedenstående Normaliserede residualer Vektor nr. skema, se figur 27. Det fremgår, at ingen Y X Z normaliserede residualer overskrider ±3, hvorfor der ikke 1 0,1 1,3 0, er tale om grove fejl. 2 0,0 1,3 0,5 Punktspredning 3 1,3 0,8 0, ,9 0,1 0,4 De udjævnede koordinaters spredninger ligger på 5 0,7 0,8 0,2 omkring 0,011-0,015 m for Y-koordinaten og omkring ,4 1,5 1,3 0,005-0,009 m for X-koordinaten. Den gennemsnitlige 7 0,8 0,0 0,4 punktspredning bliver 0,013 m, hvilket svarer til den ,8 0,3 0,7 forventede punktspredning i figur 5 s. 13. Vi havde dog 9 0,0 1,1 0,3 forventet, at punktspredningen i netmålingen ville være ,6 1,2 0,6 mindre, da der er tale om dobbeltmålte punkter. 11 0,5 0,3 1,3 Spredningen på højden er som forventet højere og ,0 0,8 1,9 svinger mellem 0,019-0,023 m. Dermed er 13 0,6 1,2 0, kotebestemmelsen noget bedre end den forventede værdi. 14 0,4 1,1 0,1 15 0,3 1,5 0, Konfidensellipser 16 0,4 1,6 0,1 Når der tages et plot af konfidensellipserne, er det 17 0,0 2,0 2, udelukkende deres geometri, der vurderes på, da det har 18 0,7 1,9 1,9 været nødvendigt at skalere dem, for at de blev synlige. 19 0,8 1,7 0, Det fremgår tydeligt af figur 28, at det er punkt 5001, der 20 0,3 1,2 0,5 fastholdes, idet der ikke er dannet konfidensellipse om 21 1,2 2,1 0, ,1 1,5 0,1 punktet. For de andre punkter gælder, at deres ellipser er Figur 27. De normaliserede residualer for de enkelte forholdsvis cigarformede i y-aksens retning. Dette kan vektorer i den minimalt fastholdte udjævning. forklares med, at der er flere satellitter på himlen syd for det målte område, hvorfor punkterne kan bestemmes med større nøjagtighed mht. x-koordinaten end y- koordinaten pga. bedre geometri mellem satellitterne. På baggrund af denne forklaring findes ellipsernes form ikke direkte alarmerende. 44

45 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Figur 28. Skalerede konfidensellipser ved minimalt fastholdt udjævning. Samlet set er observationerne til nettet af god kvalitet, da ingen af fejlgrænserne overskrides. Det må forventes, at der er en vis fejl på observationerne, da RTK-måling kun holder cm-nøjagtighed. 9.4 Fastholdt udjævning Gennem den minimalt fastholdte udjævning er det konkluderet, at netmålingerne ikke indeholder grove fejl, og der kan nu foretages en fastholdt udjævning. Der bliver ved en fastholdt udjævning anvendt flere observationer end nødvendigt til at fastlægge koordinatsystemet, da alle GI-fikspunkter fastholdes med de koordinater, som er opgivet i Valdemar af KMS, hvorved koordinatsystemet overbestemmes. Fastholdelsen af fikspunkterne sker ved at indtaste koordinaterne i master.dat samt en tilhørende a priori spredning på nul, hvilket vil sige, at det forudsættes, at punkterne er fejlfrie. Et af formålene med en fastholdt udjævning er at klarlægge, om der er spændinger i fikspunktnettet. Det vil komme til udtryk, da resultaterne fra udjævningen vil afspejle, hvor godt observationerne stemmer overens med det anvendte fikspunktnet. I denne udjævning vil Y- og X-koordinaterne til de fire fikspunkter 3803, 4802, 4803 og 4818 blive fastholdt, mens de fire koter, som er fremkommet ved geometrisk nivellement til punkt 5001, 5003, 6001 og 6002 fastholdes. Vurdering af den fastholdte udjævning Ved at fastholde de nævnte punkter i udjævningen udregnes spredningen på vægtenheden til 3,065. Denne store stigning i forhold til den frie udjævning må skyldes spændinger mellem de fastholdte punkter - fikspunkterne, da den frie udjævning som sagt dokumenterede, at målingerne indbyrdes var gode. 45

46 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Normaliserede residualer De normaliserede residualer er ligeledes blevet forøget i Vektor nr. Y X Z forhold til den frie udjævning, jf. figur 29. Der er således tre 1 0,3 2 0,4 normaliserede residualer på X, der er over 3, hvilket normalt ,2 3,4 1,8 indikerer, at der er grove fejl eller netspændinger. De 3 1,3 0,2 0,2 normaliserede residualer er rettelserne til de enkelte punkter, ,3 0 0,3 og de kan give en antydning af hvilke punkter, der reelt 5 0,3 0,3 0,1 afviger i forhold til Valdemar. Det drejer sig om punkt ,6 0,6 0,5 og specielt ,9 3, ,3 2,7 Spredningerne på de udjævnede koordinater ligger i 9 0 0, størrelsesorden omkring 2-2,5 cm og omkring 1,5 cm hhv. for 10 0,3 0,5 0,2 Y og X. Spredningen på højden er som forventet lidt højere og 11 0,2 0,1 0, ligger omkring 4 cm. Det er igen større end ved den frie 12 0,4 0,3 0,8 udjævning, men trods det acceptabelt. 13 0,3 0,5 0, ,1 0,5 0,1 Forskellige fastholdte udjævninger 15 0,2 0, ,1 0,5 0,3 Ved en fastholdt udjævning tildeles en a priori spredning på ,8 0,9 nul til fikspunkterne, hvilket ikke er særlig realistisk ,3 0,8 0,8 Hovedformålet ved fastholdt udjævning er at bestemme en 19 0,4 0,7 0,2 entydig position til punkterne i nettet, men ved at anse ,1 0,5 0 fikspunkterne for fejlfri overføres deres reelle indbyrdes 21 0,5 0,3 0 spændinger som unøjagtigheder til det nyetablerede net, der ,1 0,7 0 fra den minimalt fastholdte udjævning fremstod med god Figur 29. De normaliserede residualer for de nøjagtighed. For at undgå dette regulerer vi den fastholdte enkelte vektorer i den fastholdte udjævning. udjævning, så nøjagtigheden på det nyetablerede net bibeholdes. Der er to muligheder for en sådan regulering: Fastholdt udjævning med tildeling af a priori spredninger til fikspunkterne - nr. 2 Fastholdt udjævning med udeladelse af usikre fikspunkter - nr. 3 Numrene hentyder til den rækkefølge, udjævningerne foretages, hvor nr. 1 er den fastholdte udjævning, hvor alle punkter indgår med en a priori spredning på nul, som beskrevet ovenfor. Ved udjævning nr. 2 tildeles fikspunkterne en punktspredning, hvilket også vil være mere realistisk. Som det er angivet tidligere har GI-planfikspunkter en nabonøjagtighed på 1-2 cm, og derfor foretages udjævningen igen, hvor alle de fastholdte punkter tildeles en a priori spredning på 0,01 m på Y og X. Ligeledes tildeles højdefikspunkterne en spredning på højderne på 0,007 m, jf. afsnit 6.4 Transformation. Resultatet er, at spredningen på vægtenheden reduceres til 1,612, hvilket er tættere på 1 end udjævning nr. 1. Tilsvarende mindskes koordinatspredningerne og de normaliserede residualer, så alle koordinatspredninger kommer under 2 cm, og i højden ligger den højeste på 2,5 cm. Der er nu ingen normaliserede residualer over 3. 46

47 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Ved udjævning nr. 3 udelades et eller flere af fikspunkterne, hvis der pga. residualerne er mistanke om, at der er større uoverenstemmelser i forhold til Valdemar, da store residualer giver et markant udslag på nøjagtigheden i udjævningsresultatet. I dette tilfælde rettes der en særlig mistanke til punkt 4802 og 4803 begrundet i de normaliserede residualer fra den fastholdte udjævning, hvorfor de udelades. En fastholdt udjævning, uden punkt 4802 og 4803, og med a priori spredninger til de øvrige fikspunkter på nul, giver et bedre resultat. Spredningen på vægtenheden bliver 1,351 og de øvrige værdier er også bedre. I figur 30 er resultaterne fra de tre forskellige fastholdte udjævninger samlet. Generelt for de tre fastholdte udjævninger er, at koordinatspredningerne er større i Y end i X. Det skyldes formodentlig, at satellitbanerne bevirker, at der er flest satellitter på den sydlige del af himlen og derved bliver øst-vest aksen, altså X-aksen, bedre bestemt end nord-syd aksen, hvilket giver udslag på koordinatspredningerne. Udjævning Normaliserede residual σ 0 Y X Z σ Y Koordinatspredning (m) σ X σ Z 1 3,065 1,3 3,5 2,7 0,026 0,017 0, ,612 1,8 1,8 1,6 0,016 0,012 0, ,351 1,9 2,2 1,9 0,012 0,008 0,018 Figur 30. Figuren viser nogle af resultaterne fra de fastholdte udjævninger. Alle værdier er de højeste forekomne i den aktuelle udjævning. Det er tydeligt, at den første udjævning har medført det dårligste resultat, mens de to øvrige begge giver et meget tilfredsstillende resultat. Udjævning nr. 1 bruges derfor udelukkende til at konkludere, at der er netspændinger i de anvendte fikspunkter. Udjævning nr. 2 viser, at fikspunkternes reelle spredning ikke overstiger den forventede nabonøjagtighed på 1-2 cm. Udjævning nr. 3 viser, at fikspunkterne 4802 og 4803 er mere ustabile end de øvrige, og at fejlbidragene derfra påvirker hele udjævningen meget, hvilket transformationen også viste for punkt Det kan diskuteres hvilken af de tre udjævninger, der er den mest korrekte. KMS fastholder, at fikspunkternes spredning skal sættes til 0, hvilket er gjort i nr. 1 og 3. Udjævning nr. 3 er derfor måske den mest korrekte, da udeladelsen af punkt 4802 og 4803 er helt i orden, eftersom der er fire fikspunkter at trække på. Med to fikspunkter tilbage i nettilknytningen overholdes de lovmæssige krav om nettilknytning lige netop. 47

48 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Da vi finder, at udjævning nr. 3 giver den mest nøjagtige entydige position til punkterne i vores net, er det resultaterne herfra, vi vurderer videre på. Konfidensellipserne vurderes, som ved den minimalt fastholdte udjævning, på form og orientering. Det ses af figur 31, at ellipserne er stort set ens i forhold til den minimalt fastholdte udjævning, hvor skaleringen er den samme. Forklaringen på udformningen af ellipserne vil også her være satellitternes baner. På baggrund af koordinatspredningerne udregnes punktspredningen til 0,012 m. Figur 31. Konfidensellipser for den fastholdte udjævning med udeladelse af to fikspunkter. 9.5 Konklusion på udjævning Den minimalt fastholdte udjævning viste, at målingerne indbyrdes er gode og fri for grove fejl. Den fastholdte udjævning har vist, at der er netspændinger blandt de anvendte fikspunkter, men også hvor spændingerne stammer fra. Derudover er det i udjævning nr. 2 antydet, at fikspunkternes spændinger ikke overskrider den forventede nøjagtighed. Vurderingsfaktorernes størrelse, der fremkom ved den fastholdte udjævning nr. 3, afviger ikke meget fra den minimalt fastholdte udjævning. Det er altså igen dokumenteret, at netspændingerne er ret små uden inddragelse af punkt 4802 og De udjævnede koordinater kunne nu have været anvendt til at transformere detailmålingerne over til videre behandling i GeoCAD, hvis projektet havde forløbet i den korrekte rækkefølge. 48

49 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Afsætning Det er et krav fra studievejledningen, at projektet skal omfatte en afsætning af en vej med ca. 50 punkter. Det er valgt at ændre på forløbet af Vaarstvej, så den kommer til at slå et sving ind over det område, der blev fladenivelleret Geometrisk konstruktion Beregningen af afsætningskoordinaterne er sket ved først at konstruere vejen i GeoCAD, se figur 32. I sving er vejmidten konstrueret med kurveradier på hhv. 10 og 15 m. I 5 meters afstand, på begge sider af vejmidten, er der konstrueret vejskel. Over vejmidten er lavet en stationeringslinie, med punkter for hver 5. meter samt i tangentpunkter. Vejskellene har fået indlagt mellempunkter, så de opfylder kravene i BMA, dvs. så pilhøjden ikke overstiger 0,010 m. Dette krav gælder dog ikke for kurver, såfremt de har en radius på mindre end 15 m, men for øvelsens skyld skal pilhøjden alle steder være under 0,010 m. Alle punkterne, inklusiv de kendte, der er planlagt at sigte til, indlægges i en koordinatfil. I alt indeholder filen 71 punkter til afsætning, men det vælges kun at afsætte vejmidten og den ene skellinie, da der kun er krav om at afsætte 50 punkter, hvilket ca. er en dags arbejde. Det vælges at afsætte punkterne inden for en centimeter, da der ikke er behov for større præcision for at foretage en vejafsætning Testberegning Figur 32. Oversigt over afsætningspunkter. Punkter der afsættes, er markeret med store duller. Før afsætningen skal udføres i marken, er det en god ide at planlægge en opstilling og vurdere, om den vil overholde de krav, der sættes til afsætningen. Vejen, der skal afsættes, er placeret i nærheden af hjælpepunkt 5002 og Derudover kan der sigtes til to hushjørner, som tidligere er indmålt med totalstation, punkt 100 og 101. I figur 33 er det illustreret, hvordan den frie opstillings geometri er. For overblikkets skyld vises kun de kendte punkter og de 5 yderst beliggende afsætningspunkter. Den forventede punktspredning til de kendte punkter er sat til 0,015 m, da det i følge udjævningen er på det niveau, punktspredningen ligger. 49

50 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 x 10 5 TEST. Fri opstilling i 6. Observationer Parametre: Leica TC1105 σ r = gon σ ch = m n sh = 0.5 Y m σ g = m σ a = m/km σ ca = m n a = Kendte punkter Kendt punkt Opstillingspunkt σ Y = σ X = m 2.79 Nyt punkt P i Retning Afstand X m x 10 5 Figur 33. Illustration af den frie opstilling, der blev anvendt ved afsætningen. For at vurdere om de punkter, der skal afsættes, får en tilfredsstillende nøjagtighed, vurderes der på konfidensellipserne, jf. figur 34. x 10 5 TEST. Fri opstilling i 6. Konfidensellipser Parametre: Leica TC1105 σ r = gon σ ch = m n sh = 0.5 Y, m σ g = m σ a = m/km σ ca = m n a = Kendte punkter : σ Y = σ X = m a = b = 0.01 m X, m x 10 5 Figur 34. Illustration af konfidensellipserne ved opstillingen til afsætning. For overblikkets skyld vises kun konfidensellipser for de 5 yderst beliggende detailpunkter. Konfidensellipserne for de punkter, der skal afsættes, er alle næsten cirkulære og repræsenterer en størrelse på omkring 0,01 m. 50

51 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Den planlagte frie opstilling vurderes derfor til at være i orden. Der sigtes til fire kendte punkter, hvilket medfører, at opstillingen er overbestemt og efterfølgende kan vurderes Vurdering af opstillingen Før afsætningen påbegyndes, skal koordinaterne til den fri opstilling i marken beregnes. Det sker ved at måle til de kendte punkter, som er tildelt a priori spredninger angående planen, højden og orienteringen. Det gør det muligt at beregne koordinaterne til den fri opstilling samt instrumentets orientering og de dertilhørende spredninger 9. Desuden beregnes residualer på horisontalretningen, afstanden og højden. Værdierne for disse er anført i figur 35. Der blev givet en fejlmeddelelse ved højden på punkt 100, hvorfor højden på dette punkt blev ignoreret og beregningen blev foretaget igen - uden fejlmeddelelse. Værdien for Hz ori blev noteret, så det var muligt at tjekke udgangssigtet og tage højde for evt. stativdrejning. Kvaliteten af opstillingen kan vurderes ud fra residualerne, som ikke må overstige 2 gange den dertil hørende spredning. Spredningen på retningsvinklen: σ σ S 2 P 2 R = 0,005 + ( ω) hvor σ P = 0,010 m (a priori) Spredningen på afstanden: S 2 2 0,005 σ P σ = + hvor σ P = 0,010 m (a priori) Spredningen på højden: Sigte til punkt Sigtelængde (m) Δ Hz (gon) 2 2 Δ H = 0,008 σ H hvor σ H = 0,015 m (a priori) σ + 2 σ R (gon) Δ Afstand (m) 2 σ S (m) Δ Højde ,002 0,010 0,003-0, ,008 0,014 0,010 0,003 0, ,006 0,025 0,000 0, ,010 0,023-0,012-0,008 Figur 35. Residualer og tilhørende fejlgrænser ved fri opstilling. Det ses, at alle residualerne overholder fejlgrænsen, hvorfor opstillingen er i orden Kontrol af afsætningen (m) 2 σ ΔH Afsætningens nøjagtighed blev umiddelbart efter afsætningen kontrolleret både vha. måling med stålbånd og med totalstation. (m) 0,034 9 Udregningen foregår vha. totalstationens software, som foretager en udjævning efter Mindste Kvadraters Princip. 51

52 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kontrolmål med stålbånd Formålet med at foretage kontrolmål med stålbånd er, at det gør det muligt at få en foreløbig ide i marken om, hvorvidt nøjagtigheden af afsætningen er acceptabel, og om der eventuelt er sket grove fejl. Der er målt 22 afstande mellem de afsatte punkter, hvorefter disse afstande er sammenlignet med de samme afstande beregnet i GeoCAD, se bilag C. De afstande, der er målt i marken er efterfølgende blevet korrigeret for temperaturens indvirkning på stålbåndets længde efter formlen: L = + ppm t 10 6 (1 ) l hvor l er den målte længde i marken og ppm t = α ( t t0 ). α er stålets længdeudvidelseskoefficient, som er 10,2 mm/km/ C, t 0 = 20 C og t er temperaturen i marken, som var 6 C. Herved bliver korrektionen for temperaturens indvirkning på stålbåndet -1,4 mm for en målt afstand på 10 m. Længdemålingen kunne i princippet også have været korrigeret for terrænets hældning, men vi vurderede, at der ville være for stort et tidsforbrug forbundet med også at måle med faldmåler i forhold til, hvor lille en indvirkning fejlen vil have på resultatet. Det gælder specielt, da terrænet er forholdsvis fladt i det område, hvor afsætningen har fundet sted. 52

53 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Derudover var terrænet en pløjemark, hvor pløjesporenes ujævnhed gjorde det umuligt at holde målebåndet lige udstrakt over alt. Derfor må de målte afstande i marken S m generelt forventes at være lidt større end de beregnede afstande i GeoCAD S k. Figur 36 viser afstandene og afvigelserne d. Det er derfor ikke overraskende, at stort set alle de afstande, der er målt i marken, er for store i forhold til afstandene beregnet i GeoCAD. Fejlgrænsen for afvigelserne beregnes som udgangspunkt ud fra spredningen på afsætningen. Der ses derved bort fra de tilfældige fejl fra måling med stålbånd. Derfor er fejlgrænsen: d max = ±3 2σ PA σ PA udregnes ud fra den punktspredning, der kan forventes ved opstillingen. Det, at der er afsat med en centimeters nøjagtighed har også en indvirkning på σ PA, men dette fejlbidrag vil kun blive taget i betragtning, hvis det ikke er muligt at overholde fejlgrænsen. Punktspredning kan beregnes ud fra følgende formel: Afstand S k (m) S m (m) d (m) 1 7,534 7,559-0, ,369 5,379-0, ,566 8,583-0, ,973 5,975-0, ,531 8,558-0, ,387 6,398-0, ,052 5,091-0, ,687 6,694-0, ,267 5,298-0, ,629 5,673-0, ,634 5,637-0, ,328 9,399-0, ,427 5,417 0, ,652 7,664-0, ,381 48,393-0, ,669 8,668 0, ,000 4,996 0, ,407 4,408-0, ,631 5,668-0, ,687 13,694-0, ,709 16,783-0, ,082 5,091-0,009 Fejlgrænse ± 0,051 m Figur 36. Afstande målt i marken S m er korrigerede for temperatur. 2 2 σ X + σ Y σ PA = 2 Et skøn for σ X og σ Y fås ud fra den testberegning, der blev lavet før afsætningen, se bilag D. Her blev beregnet spredninger på X og Y for hvert af de fem detailpunkter, der blev testet. Værdien for σ Y ligger for alle punkterne på 0,012 m. Værdien for σ X varierer mellem 0,012 m og 0,013 m. Her benyttes σ X = 0,012 m, da det sætter det skrappeste nøjagtighedskrav. Dvs. at den samlede punktspredning bliver σ PA = 0,012 m. Dette giver d max = ±0,051 m. Det ses i figur 35, at to af kontrolafstandene overstiger fejlgrænsen. De berørte punkter burde i princippet genafsættes, men vi mente, at kontrolmålingen med stålbånd var usikker pga. pløjemarken. Der lægges derfor mere vægt på kontrollen med totalstation. 53

54 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Kontrol med totalstation Efter afsætningen blev de afsatte punkter indmålt fra en ny opstilling med totalstationen. Den nye opstilling havde sigte til de samme kendte punkter. Det mest optimale ville være at lave kontrolopstillingen et andet sted end i nærheden af, hvor opstillingen til afsætningen var. Det var ikke muligt i vores situation, da terrænet er meget kuperet, og hjælpepunkterne ligger i en stor afstand fra hinanden. Derfor blev totalstationen blot rykket et par meter for at stille op til kontrolmålingen. Kontrollen af de afsatte punkter sker vha. vurdering af: 1. Koordinatdifferencer 2. Fejlvektorerne 3. Spredningen på vægtenheden Ad 1) Koordinatdifferencerne beregnes ud fra designkoordinater, og koordinaterne beregnet ud fra kontrolmålingen. Koordinatafvigelserne må ikke overstige følgende fejlgrænser: d = = ± σ + σ 2 2 y max d x max 3 PA PK hvor σ PA er den forventede punktspredning ved afsætningen, og σ PK er den forventede punktspredning ved kontrolmålingen. Kontrolmålingen blev udført fra en opstilling, der var meget tæt på den opstilling, der blev afsat fra og med sigter til de samme kendte punkter. Derfor må de værdier for σ X og σ Y, der blev fundet ved testberegningen også gælde for kontrolmålingen, og derfor fås samme punktspredning: σ PK = 0,012 m. Fejlgrænsen for afvigelserne kan nu udregnes og giver d = 051 m. max ±0, Koordinatdifferencerne er vedlagt i bilag E, og det ses, at alle afvigelserne overholder fejlgrænsen. De største afvigelser ligger på 0,024 m, hvilket er meget godt. De største afvigelser ligger alle på X-koordinaterne. Dette kan også ses ud fra plottet af fejlvektorerne, se figur

55 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Ad 2) Vha. TMK og funktionen koordinatdifferencer kan fejlvektorerne plottes. De 2D Koordinatdifferenser YX kan være med til at afsløre, om der eksempelvis er sket systematiske fejl ved afsætningen og kontrolmålingen. Plottet af fejlvektorerne giver en god illustration af fejlenes størrelse og retning. Vektorerne er omkring mm, hvilket er acceptabelt Retningen på vektorerne giver udtryk for en ret systematisk tendens, da de næsten alle vender mod vest. Det er svært at give et sikkert svar på baggrunden for dette, men det kan skyldes mm Vektorer eventuelle fejl ved det anvendte udstyr. Prismet kan Spredning på vægtenheden YX: m være blevet skævt, og derved er målingerne blevet forskudt en lille smule. Vejret var den pågældende X m dag rigtig godt, det begyndte dog at blæse rimeligt kraftigt, da kontrolmålingen skulle foretages. Blæsten fra vest kan også have været den faktor, der koordinater. har forskudt målingerne. Overordnet set er de gode nok, da størrelsen på dem er acceptable. Y m x 10 5 TMK, Koordinatdifferenser 22 Nov :47:38 C:\Documents and Settings\Flemming\Desktop\Projekt\Copy of afsætni C:\Documents and Settings\Flemming\Desktop\Projekt\Copy of afsætni Faktor: x 10 5 Figur 37. Plot af fejlvektorer ved koordinatdifference mellem afsætningskoordinater og kontrolmålte Ad 3) En samlet vurdering af afsætningens kvalitet fås ved at se på spredningen på vægtenheden, der er 0,011 m. Spredningen på vægtenheden bør ikke overstige gør. σ + = 0,017 m, hvilket den heller ikke 2 2 PA σ PK Kontrollen vha. totalstation giver en bedre kontrol af de enkelte punkter, som alle var i orden. Det er hermed konstateret, at afsætningen er tilfredsstillende. 55

56 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet Konklusion Der vil i dette afsnit blive fulgt op på, hvorvidt kravspecifikationen er blevet opfyldt i det færdige kort og under afsætningen. Der vil også blive sat fokus på de vigtigste erfaringer, der er blevet gjort gennem projektforløbet Overholdelse af kravspecifikation Der har ikke været problemer med at opfylde de krav, der er opstillet på baggrund af studievejledningen. De lovmæssige krav var mest møntet på skelindmåling og -afmærkning, og kravene er overholdt med fikspunktstilknytningen. Ved afsætningen af vejen er kravene til skelliniernes pilhøjde og de øvrige krav overholdt. Overholdelsen af kravene til nøjagtigheden i kortet er straks mere interessant at vurdere. Den tematiske nøjagtighed og fuldstændigheden har vi ikke kontrolleret, da kortet til forskel fra TK2-kort er konstrueret ud fra målinger indsamlet fra jorden, hvor der er stor sandsynlighed for at kode objekterne korrekt. Metoden i TK99 til kontrol af disse nøjagtigheder foregår på jorden, hvilket imidlertid er irrelevant pga. vores målemetoder. Hvad angår den logiske nøjagtighed er der under kortkonstruktionen arbejdet bevidst med, at der ikke er krydsende flader, og at kortets interne struktur generelt er logisk. Kortkonstruktionen har imidlertid været præget af modstridende vejledning om objektdefinition, hvorfor den interne logik i kortet ikke nødvendigvis stemmer med TK99. Endelig er der objektsammenfald, som efter kravspecifikationen ikke bør overskride 1 %. Det har imidlertid ikke været muligt at multikode punkterne i kortet, hvorfor der flere steder i kortet ligger forskellige objekttyper på samme sted. Den geometriske nøjagtighed er kontrolleret mht. plannøjagtigheden ved dimensionsmål og indirekte mht. højdenøjagtigheden ved kontrol af fladenivellement. Kravet om en nøjagtighed i planen på mindst 5 cm er blevet overholdt. Kontrollen viste imidlertid, at der var mere end de tilladte 5 % grove fejl, hvilket sandsynligvis skyldes multipath fra bygningerne. Udelukkes 5 % af de grove fejl, udregnes plannøjagtigheden til 3,5 cm, hvilket er tilfredsstillende. Hvis kortet imidlertid skulle overholde strengere krav, kan bygningerne ikke indmåles med GPS, men bør i stedet måles med totalstation, da denne giver større nøjagtighed. Bueskæring vha. RTK-måling har specielt udgjort et problem for bestemmelsen af koten. Vi valgte derfor helt at udelade koterne på disse punkter, herunder bygningerne. Denne udeladelse er ikke optimal, da det betyder, at der til en stor del af vores veldefinerede punkter ikke findes en højde. 56

57 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Den eneste kontrol af koterne i kortet er en kontrol af højdenivellementet, der viser en spredning på højdekurverne på ca. 9 cm. Denne nøjagtighed kan ikke overføres direkte på kortet, idet højdenivellementet ikke omfatter veldefinerede punkter. Til gengæld giver den en indikation om, at kotenøjagtigheden for kortets øvrige punkter er bedre end de 9 cm, f.eks. brønde og højspændingsfundamenter, da disse punkter er bedre defineret. Med hensyn til en maksimal pilhøjde på 50 cm, mener vi, at denne er overholdt. Den eneste objekttype, hvor der umiddelbart kunne være målt flere punkter, er vandhul, der på kortet fremstår forholdsvis kantet. Vandhullerne er dog svært tilgængelige og ydermere svært definerbare, hvorfor det ikke kan betragtes som en egentlig fejl. Konklusionen på anvendelsen af RTK-målinger kombineret med bueskæring til måling af bygninger er, at kravspecifikationen er overholdt mht. kravet om plannøjagtighed, men ikke kravet om højdenøjagtighed. Eksperimentet med at indmåle alt med GPS har givet os en idé om, hvad der skal udvikles, for at gøre GPSmåling af bygninger bedre, hvilket alt andet lige er mindre tidskrævende end de mange opstillinger med totalstation, der vil kræves til samme antal målinger. Det foreslås derfor, at der forskes i at udvikle en GPS, som er bedre til at eliminere fejlbidragene fra multipath. Derudover skal GPS-udstyret kombineres med lasermåle-udstyr, der muliggør afstands- og vinkelmålinger samt kotebestemmelse. Det vil gøre det muligt at stå i en vis afstand fra et hushjørne med GPS-modtageren, men stadig bestemme hjørnets koordinater og koten Øvrige erfaringer Etableringen af netpunkter er foregået ud fra devicen: "så få netpunkter som muligt", som var erfaringen efter 4. semester. De få netpunkter skabte imidlertid problemer, da det blev nødvendigt at anvende totalstation til detailmåling og afsætning. Måling med totalstation stiller krav om sigte til et vist antal kendte punkter, hvor tre er at foretrække som minimum. Men da terrænet i projektområdet er så kuperet, har det ikke været muligt at sigte til mere end to af de etablerede netpunkter, og derfor er der ikke målt med overbestemmelser. Vi er derefter kommet frem til, at omkostningerne ved at oprette ekstra hjælpepunkter klart opvejes, hvis man undgår problemer med at finde opstillingspunkter, der muliggør sigte til mere end to punkter. I denne overvejelse skal det selvfølgelig tages i betragtning, at det er muligt at lave netobservationer vha. RTKmålinger, som er langt mindre ressourcekrævende, end hvis nettet skal etableres på baggrund af målinger med totalstation. Flere hjælpepunkter kunne også have afhjulpet et problem, der opstod, idet et af de etablerede hjælpepunkter viste sig svært at måle med GPS. Hvis vi havde haft flere hjælpepunkter, kunne pågældende punkt fravælges som fællespunkt ved detailmålingerne. 57

58 Skelfastlæggelse, opmåling og kortkonstruktion.5 Teknisk rapport Landinspektøruddannelsen Aalborg Universitet 2004 Litteraturliste Borre, Kai, 1993, Landmåling, 2. udgave Dueholm, Keld og Laurentzius Mikkel, 2002, 2. udgave, GPS, Ingeniøren Jensen, Karsten, 2003, Landmåling i teori og praksis, Aalborg Universitet Kommunalteknisk chefforening, 2000, Specifikationer for tekniske kort TK99 Ramhøj, Lars, 2004, Matrikulær sagsudarbejdelse, 5. udgave, Aalborg Universitet Skov- og Naturstyrelsen, 1999, Historien i landskabet hentet fra hentet Lovbekendtgørelse nr 650 af , Bekendtgørelse om matrikulære arbejder Vejledning nr. 45 af , Vejledning om matrikulære arbejder 58

59 Titel: Matrikulær rapport Tema: Udstykningsprocessen Projektperiode: Landinspektøruddannelsens 5. semester 1. december april 2005 Projektgruppe: 5.5 Vejleder: Erik Stubkjær Oplagsantal: 8 Sidetal: 68 Bilag: 9 Sagsdokumenter: 19 Afsluttet: 7. april 2005 Deltagere: Ann-Marie Frydendal Sørensen Astrid Stigaard Nielsen Bolette Helms Skieller Flemming Svenstrup Nina Ullvit Synopsis Denne rapport indeholder fase 2 (Matrikulær sagsudarbejdelse) og fase 3 (Fast ejendoms retsforhold) af det overordnede projektforløb Udstykningsprocessen. Fase 1 er afrapporteret i en selvstændig rapport omhandlende den opmåling, der ligger til grund for den matrikulære sag i fase 2. Den matrikulære sag omhandler en samlet udstykning til en paintballbane, en arealoverførsel og omlægning af en privat fællesvej. Hele sagsforløbet fortælles gennem den fiktive landinspektør S. Kelmand. Rapporten omfatter en beskrivelse af sagsforløbet og de overvejelser, der følger deraf, samt udarbejdelse af alle relevante dokumenter. Det er således en praktisk orienteret rapport, der udelukkende gennemgår aspekter af matrikulær sagsudarbejdelse, som udspringer af den konkrete sag. Selve sagen er meget urealistisk og derved bliver en stor del af de antagelser, der gøres omkring den samlede udstykning, især med hensyn til dispensationer, fra landbrugsloven også urealistiske. Fase 3 er mere teoretisk orienteret. Her analyseres skelforretningkonstitutionen ud fra problemstillingen, hvorvidt retssikkerheden er bevaret ved organiseringen af skelforretninger. Det konkluderes, at selve organiseringen af skelforretninger ikke forringer retssikkerheden, men det, begrænsede antal skelforretningssager bevirker, at mange landinspektører mangler rutine inden for denne sagstype, hvilket har en negativ indvirkning på retssikkerheden. Det foreslås derfor at bibeholde den nuværende organisering, men at lade færre udvalgte landinspektører forestå skelforretninger.

60

61 Forord Nærværende projektrapport er udarbejdet ved Aalborg Universitet af gruppe 5 på landinspektøruddannelsens 5. semester i perioden fra 1. december 2004 til 7. april Temaet for semesteret er Udstykningsprocessen og formålet er at opnå kendskab til den proces, en praktiserende landinspektør medvirker i ved gennemførelse af matrikulære sager. Rapportens fase 2 omhandler gennemførelsen af en fiktiv matrikulær sag, som udspringer af en rekvirents ønske om at etablere en paintballbane i et landbrugsområde nordvest for Vaarst i Aalborg kommune, hvor der i fase I blev gennemført en teknisk opmåling i efteråret Fase 3 omhandler en diskussion af skelforretningens konstitution set i forhold til retssikkerhed. Læsevejledning Samtlige matrikler i den matrikulære sag hører under ejerlavet Vaarst By, Gunderup (620460), hvorfor ejerlavet ikke nævnes i rapporten. Hvor det er nødvendigt at diskutere et emne nærmere, uden at bryde med den kronologiske gennemarbejdning af den matrikulære sag, foregår diskussionen i en grå boks. Figurer nummereres fortløbende uafhængigt af kapitelnummer, og der skelnes ikke mellem forskellige typer af figurer som eksempelvis kort og tabeller. Lovtitler benævnes som hovedregel ved deres populærbetegnelse. Såfremt der anvendes forkortelser for titler, angives forkortelsen i parentes efter den fulde titel, første gang titlen optræder. Ved litteraturhenvisninger er kilderne angivet som [forfatter, årstal, sidenummer] og ved internetkilder som [hovedhjemmeside, dato for downloading]. Ved kilder med samme forfatter og årstal eller samme hovedhjemmeside, benyttes et bogstav til entydig identifikation. Alle kilder er specificeret i litteraturlisten. Ved kilder baseret på foredrag er kilder angivet i en fodnote frem for i litteraturlisten. Fodnoter benyttes primært som en supplerende forklaring og nummereres fortløbende. De dokumenter, der i forbindelse med den matrikulære registrering af sagen skal sendes til KMS, benævnes sagsdokumenter og angives ved et nummer. Sagsdokumenterne er vedlagt i en selvstændig sagsmappe. Bilag er bagerst i sagsmappen og identificeres ved et bogstav. Bilag H er en cdrom, der indeholder de sager, som der refereres til i rapporten. Alle sagerne er nummereret med romertal. Eftersom flere af personerne, der indgår i sagen, er virkelige, underskrives bilag og sagsdokumenter med (sign.) De anvendte data i rapporten benyttes med tilladelse fra: Kort og Matrikelstyrelsen nr. G Kampsax har ophavsrettighederne til de anvendte ortofotos.

62 Indholdsfortegnelse Fase 2 1 Indledning til fase Metode God landinspektørskik Beskrivelse af sagen Oplysning af sagen Oplysninger fra KMS Tingbogsoplysninger Forhold til Privatvejsloven Planmæssige bindinger Lokalplanpligt Forhold til landbrugsloven Ophævelse af landbrugspligt/tilladelse til ændret anvendelse Arealoverførsel Restejendommen Landbrugsejendom uden beboelsesbygning Underretning og rekvisitionsbekræftelse Rekvisitionsbekræftelse Anslået tidsforbrug og prisoverslag Markarbejde Skelerklæring og underretning Matrikulær sagsbehandling Udarbejdelse af dokumentation og erklæringer Afklaring af offentligretlige forhold Grøn erklæring Hvid erklæring Forhold til Landbrugsloven Afklaring af privatretlige forhold Dommerattest Panteforhold Servitutfordeling Omlægning af den private fællesvej Skøde Afslutning på fase Fase 3 8 Indledning til fase Skelforretning Baggrunden for skelforretning Retssikkerhed Metode Analyse Retsgrundlagets karakter Den kompetente myndigheds konstitution og virkemåde Officialprincippet Habilitet Afgørelsens processuelle ramme Kontrol med lovligheden af den trufne afgørelse Afsluttende diskussion...67

63 Fortegnelse over sagsdokumenter og bilag Sagsdokumenter 1 Skematisk redegørelse 2 Oversigtskort 3 Måleblad 4 Ændringskort 5 Udstykningskort 6a Bemyndigelse til samlet udstykning (matr.nr. 8 a ) 6b Bemyndigelse til samlet udstykning (matr.nr. 8 i ) 6c Bemyndigelse til arealoverførsel (8 r og 10 a ) 7 Attestering af rådighedsdokumentation 8 Grøn erklæring 9 Hvid erklæring 10 Deklaration om oprettelse af en landbrugsejendom uden beboelsesbygning 11 Landinspektørerklæring om omlægning af jorder ml. landbrugsejendomme Rød erklæring (Landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt - 6) 13 Dommerattest i forbindelse med samlet udstykning og arealoverførsel 14 Erklæring om omlægning af privat fællesvej 15a Skøde (vedr. samlet udstykning - delnr. 2 af matr.nr. 8 i ) 15b Skøde (vedr. samlet udstykning - delnr. 4 af matr.nr. 8 a ) 15c Skøde (vedr. arealoverførsel af matr.nr. 8 r og 10 a ) Bilag A Tidsoversigt B Rekvisitionsbekræftelse C Dokumentoversigt D Personers erhvervelse af en landbrugsejendom - 12, stk. 1 og 2 E Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29 F Relaksationserklæring G1 Servituterklæring vedr. ejendommen matr.nr. 8 i m.fl. G2 Servituterklæring vedr. ejendommen matr.nr. 8 a m.fl. H CD-ROM: Indlægningskort 1 (matr.nr. 8 a, 8 i, 10 d og nyt matr.nr. ) Indlægningskort 2 (matr.nr. 10 s ) Sag I Naturklagenævnet orienterer Nr. 232 september 2001 Sag II Nørre Djurs Kommune udvalget for teknik og miljø 23. januar 2003 Sag III Naturklagenævnets afgørelse, MAD Mariagersagen Sag IV Landinspektørnævnets sag nr. 205 af 2. november 1999 Sag V Originale skel indlægges i matrikelkortet uden arealændring (Responsumudvalget 2004) Sag VI Klage over en skelforretnings gennemførelse (Responsumudvalget 2002) Sag VII Kendelse fra Landinspektørnævnet af 15. juni 1988 sag nr. 114 Sag VIII Kendelse fra Landinspektørnævnet af 7. februar 2003 sag nr. 244

64 Fase 2 Indledning til fase 2 1. Indledning til fase 2 En vigtig del af grundlaget for det danske samfund er det matrikulære system, herunder tingbogen, hvor de offentlige og de private ejendomme registreres i form af rettigheder og arealer. På baggrund af dette system kan ejendomshandel, beskatning og pantsætning udføres, hvilket er essentielt for både det offentliges og de privates økonomi. I det matrikulære system har landinspektøren en unik funktion i form af opmåling og registrering af faste ejendomme. Det sker som rådgiver, registreringsansvarlig og mægler mellem sagens parter. Denne rapport behandler udarbejdelsen af en matrikulær sag. Sagen består af en samlet udstykning, en arealoverførsel og omlægning af en privat fællesvej, som alt sammen forårsages af en ejendomshandel med henblik på etablering af en paintballbane. Rapporten vil kronologisk følge sagsforløbet af sag 1, som den benævnes. Den fiktive landinspektør S. Kelmand er omdrejningspunkt for at skabe et mere realistisk billede af et sagsforløb i en landinspektørpraksis. De overvejelser, som vi gør os i forbindelse med sagen, vil blive uddybet, hvorimod rapporten ikke gennemgår de aspekter, der ikke vedkommer sagen. Det tilsigtes dermed, at rapportens indhold bliver præget af sagens forløb og ikke vil fremstå som en egentlig lærebog med gennemgang af den generelle teori. Sagen som helhed vil sandsynligvis ikke reelt kunne forekomme, da det vil være økonomisk mere sikkert og realistisk i forhold til landbrugsloven at leje arealet til paintballbane. Rapportens formål er ifølge studievejledningen»... at give de studerende kendskab til den proces, en praktiserende landinspektør medvirker i ved gennemførelse af matrikulære arbejder«, og derfor vurderes sagens realisme ikke at være altovervejende. Det skal i den forbindelse tilføjes, at målet ved fastlæggelse af sagens indhold har været at behandle flere typer af matrikulære ændringer. Da sagen samtidig skal gennemføres i det projektområde, der blev behandlet i fase 1, medfører dette på nogle punkter lidt atypiske dispositioner. Sagens gennemførelse sker med antagelse af godkendelsen ved KMS, og det vil også undervejs i sagen blive antaget, at de forskellige ansøgninger godkendes, og at de nødvendige tilladelser indhentes. Disse antagelser vil undervejs blive kommenteret i fodnoter og grå bokse for at synliggøre, hvorvidt det er realistisk at få den pågældende tilladelse. Sagen udspiller sig som nævnt i projektområdet fra fase 1, som er beskrevet i den tekniske rapport. Områdets placering i forhold til Aalborg er vist i figur 1. Ideen med en paintballbane er opstået efter Figur 1. Gennemførelsen af de matrikulære ændringer sker i projektområdet nord for Vaarst

65 Fase 2 Indledning til fase 2 opmålingen i forbindelse med den tekniske rapport, hvor vi fandt, at en sådan anvendelse kan udnytte områdets karakter, som er et kuperet landskab med enkelte skovbevoksninger og ellers intensiv landbrugsdyrkning. Da området er opmålt i forbindelse med den tekniske rapport, medfører det, at datagrundlaget allerede er bestemt og her blot viderebearbejdes. Der foretages dog uddybninger og justeringer ved skelfastlæggelsen og kortediteringen i forhold til indmålte skel, da vi nu har fået forbedret grundlaget for at gøre dette korrekt. 1.1 Metode Figur 2 viser, hvordan et matrikulært sagsforløb hos en praktiserende landinspektør typisk foregår. Sagsforløbet afhænger naturligvis af den konkrete sag, og derfor må figuren anses som en generalisering. Rapportens opbygning knytter sig til sagsforløbet vist i figuren, men afhængig af sagen og dens udvikling vil der kunne forekomme afvigelser i forhold til det angivne sagsforløb. Vi forsøger så vidt muligt at gengive det kronologiske sagsforløb i opbygningen af rapporten. Det vil til tider blive svært, da landinspektører normalt vil arbejde med 1. Rekvisition 2. Oplysning af sagen Vurdering af sagens gennemførelse 4a. Markarbejde Matrikulær Sag Rekvirent Landinspektør Oversigtskort Landinspektør Tinglysningskontor Amt & Kommune KMS Øvrige myndigheder 3. Rådgivning om mulighed for sagens gennemførelse Rådgivning af rekvirent 4b. Sagsbehandling Skematisk redegørelse Grøn erklæring Kommune MIA Skematisk redegørelse Ændringskort Indlægningskort Offentligretlig regulering Hvid erklæring Tilladelse fra amt eller skovdistrikt Opmåling i marken MIA Øvrig sagsbehandling Adkomstforhold (evt. foreløbig) Indhentning af godkendelser og dispensationer Landbrugsloven Rød erklæring Tilladelse fra jordbrugskomm. Samlet sagsmappe Måleblad Udstykningskort Skelerklæring Sagsomslag Hævdserklæring Erklæring fra parter Ejers 13 erklæring evt. Rekvisitionsbekræftelse Privatretlig regulering Panthaverafklaring Advokat Tinglysningskontor Servitutfordeling - herunder vejforhold Fikspunktsskitse Hvid erklæring Dommerattest Grøn erklæring Oversigtskort Rød erklæring Skøde Figur 2. Metodisk oversigt over sagsforløbet af en matrikulær sag Godkendelse og ajourføring Opdatering af matrikelkort og -register Godkendelse i KMS Godkendelsesskrivelse Kommune Opdatering af ESR og BBR Tinglysningskontor Opdatering af Tingbog Øvrige myndigheder Opdatering Landinspektør Rekvirent og evt. advokat - 2 -

66 Fase 2 Indledning til fase 2 flere ting samtidig, hvilket også fremgår af den efterfølgende forklaring af figur 2. For at strukturere rapporten har vi opdelt den efter emner, hvor S. Kelmands behandling af pågældende emne således kan komme lidt på tværs af kronologien. For at skabe et overblik over det egentlige forløb i sag 1 er der derfor udarbejdet en tidslinie, så læseren bedre kan orientere sig tidsmæssigt i læsningen af de forskellige emner (se bilag A). Rekvisition og oplysning af sagen (1 og 2) De involverede parter ved udstykning og arealoverførsel har en handlepligt til at rekvirere en landinspektør inden et vist tidsrum dette følger af Udstykningslovens 21, der forpligter parterne i et retsforhold, som kræver matrikulær forandring at anmode en landinspektør om at begære forandringen registreret i matriklen inden 3 mdr. Til brug både for sig selv og de myndigheder, der skal vurdere sagen, udarbejder landinspektøren et oversigtskort med angivelse af de berørte ejendomme samt ejer- og arealoplysninger. Dette er generelt altid en god ide, da det er med til hurtigt at klarlægge sagen. Ifølge Bek. om matrikulære arbejder (BMA) 41 er det dog kun et krav ved arealoverførselssager mellem landbrugsejendomme. Landinspektøren søger umiddelbart herefter sagen oplyst ved at henvende sig til relevante myndigheder: Tinglysningskontoret med henblik på tinglyste dokumenter omkring adkomst, byrder og hæftelser. Amt og kommune med henblik på gældende planer samt ejendomsdata i ESR 1 hos kommunen. KMS vedr. matrikeloplysninger. Derudover kan andre myndigheder være relevante, f.eks. skovmyndigheden, hvis sagen omhandler skovarealer. Rådgivning om sagens gennemførelse (3) Oplysningen af sagen giver grundlag for landinspektøren til at vurdere sagens muligheder for gennemførelse, herunder eventuelle justeringer, der vil øge sagens muligheder. Denne vurdering kommunikeres videre til rekvirenten, hvor landinspektøren samtidig giver rekvirenten et 1 EjendomsStamRegistret. prisoverslag for hele processen indeholdende honorarer og div. gebyrer og afgifter. I nogle praksiser vil der på dette tidspunkt blive lavet en rekvisitionsbekræftelse, hvor rekvirentens bestilte arbejde nærmere defineres, så der ikke hersker tvivl om, hvad landinspektøren er bestilt til. Markarbejde og sagsbehandling (4a og 4b) Såfremt rekvirenten ønsker at køre sagen videre, udfører landinspektøren opmåling og konstruktion af diverse kortmateriale, som skal bruges til bilag i de forskellige ansøgninger om godkendelse eller dispensation, samt i den endelige sagsmappe. Ofte er en advokat tilknyttet sagen, som specielt er interesseret i et udstykningskort til udarbejdelse af skøde. Efter afmærkningen af skel får landinspektøren ejernes underskrift på en skelerklæring, hvor der ofte er integreret en bemyndigelse til landinspektøren til at lade sagen gå videre til KMS. Den matrikulære sag starter i princippet allerede ved rekvisitionen, men med sagsbehandling under punkt 4b menes den sagsbehandling, hvor hovedparten af dokumenterne udarbejdes og sendes - 3 -

67 Fase 2 Indledning til fase 2 til KMS. En stor del af den matrikulære sag omhandler afklaring af forholdet til anden lovgivning, dvs. indhentning af godkendelser og dispensationer, hvor omfanget afhænger meget af den enkelte sag. Der udarbejdes en grøn, en hvid og evt. en rød erklæring, som sikrer, at de offentligretlige reguleringer overholdes, jf. Bek. om udstykningskontrollen. Derudover skal de privatretlige forhold afklares, hvilket drejer sig om adkomstforhold, servitutfordeling og panthaverafklaring. Derefter udarbejdes skematisk redegørelse, ændringskort, og indlægningskort i MIA, hvor måleblad også kan genereres. Alt efter hvilken sag, der arbejdes med, vil 4a og 4b blive udført i forskellige rækkefølge. Hvis det er en vanskelig sag, søger landinspektøren relevante tilladelser tidligere i forløbet, hvor det ved en nem sag er mere almindeligt at søge tilladelser i forbindendelse med indhentning af grøn erklæring fra kommunen. Godkendelse og ajourføring i KMS KMS kontrollerer og godkender alle matrikulære sager, hvorefter de sendes til: Kommunen, der opdaterer ESR og BBR. Tinglysningskontoret, som opdaterer tingbogen. Landinspektøren, som orienterer rekvirenten og evt. en advokat. 1.2 God landinspektørskik I gennemførelse af sagen er det målet, at vores landinspektør S. Kelmand følger god landinspektørskik. Dette begreb er ikke entydigt bestemt, men hovedkilden til god landinspektørskik er Vedtægt for landinspektørvirksomhed. God landinspektørskik omhandler overordnet fire punkter: Undersøgelsespligt En landinspektør skal give sin klient normalydelsen, beskrevet i Vedtægt for landinspektørvirksomhed. Normalydelsen omfatter bl.a. en vurdering af sagens gennemførelse i form af undersøgelse af sagens indhold indenfor offentlig- og privatretlige forhold. Prisbevidsthed En landinspektør skal altid tage hensyn til klientens tarv og forventninger, og på den baggrund skal han vurdere nøjagtigheden og kvaliteten i arbejdet i forhold til prisniveauet, jf. Lov om landinspektørvirksomhed 7. I forhold til tidsforbruget bør han få gennemført sagen tilpas hurtigt og ikke foretage sig noget udover den føromtalte normalydelse, uden det er aftalt med kunden. Vejledningspligt Landinspektøren skal være rekvirentens rådgiver under hele sagens forløb og sørge for, at sagen løses korrekt og ikke unødigt dyrt, jf. Vedtægt for landinspektørvirksomhed 3. Dermed kan han undgå misforståelser og efterfølgende klagesager. Underretningspligt Landinspektøren skal i sager, hvor han ikke kan overholde tidligere indgåede aftaler vedr. prisoverslag eller tidsfrister, underrette rekvirenten herom, jf. Vedtægt for landinspektørvirksomhed 5, stk. 3. Desuden mener gruppen, at han bør underrette rekvirenten om sagens status undervejs og i særdeleshed ved ændrede dispositioner. For at indarbejde god landinspektørskik i S. Kelmands arbejde vælger vi at lade ham udarbejde en rekvisitionsbekræftelse, som - 4 -

68 Fase 2 Indledning til fase 2 tager sigte på at underrette rekvirenterne om, hvilket arbejde der udføres, hvad det kommer til at koste pris- og tidsmæssigt, og hvilke krav der stilles til rekvirenterne. Hermed tages der hensyn til vejledningspligten og prisbevidstheden, og landinspektøren vil også på rekvisitionsbekræftelsen attestere, at han overholder undersøgelses- og underretningspligten. En sådan rekvisitionsbekræftelse går ud over normalydelsen for almindeligt landinspektørarbejde, men vi ser den som et godt redskab til at sikre, at den gode landinspektørskik overholdes, jf. 5 i Vedtægt for landinspektørvirksomhed

69 Fase 2 Beskrivelse af sagen 2. Beskrivelse af sagen Landinspektørfirmaet S. Kelmand og Co. modtager henvendelse fra K. Rigsgal, der ønsker at anlægge en paintballbane i Vaarst-området, da han her finder terrænet ideelt til et sådant formål. Desuden findes der i omegnen ikke lignende forlystelsesmuligheder. Ved henvendelsen til landinspektørfirmaet har K. Rigsgal tegnet en hurtig skitse som oversigt over de berørte arealer, jf. figur 3. Han har især kig på dele af matr.nr. 8 i og 8 a. K. Rigsgals gode ven S. Kvist er ejer af matr.nr. 8 i, 8 r og 10 a, og S. Kvist er meget interesseret i at sælge det meste af sin jord fra, da han er blevet gammel og ikke længere har lyst til at administrere så stor en ejendom. K. Rigsgal vil derfor købe en del af matr.nr. 8 i, og derudover har han snakket med C. Kvist, der ejer den tilstødende matr.nr. 8 a, om at købe en del af dette areal. På det samlede område regner K. Rigsgal med at skulle anlægge yderligere beplantningsområder samt placere forskellige effekter, der kan fungere som skjulesteder mv. Han ønsker også at opføre en bygning, der kan fungere som administrationsbygning for paintballbanen, samt til opbevaring af udstyr og vedligeholdelsesredskaber. På nuværende tidspunkt løber en grusvej over matr.nr. 8 a ind til to ejendomme. Vejen går ind over det areal, hvor K. Rigsgal ønsker paintballbanen anlagt, og han er ikke interesseret i, at der skal køre folk frem og tilbage, som ikke har noget med banen at gøre. Han regner heller ikke med, at de, der benytter vejen, vil finde det tilfredsstillende. Derfor ligger det ham meget på sinde, at vejen på en eller anden måde bliver fjernet. S. Kvist har fundet en køber til sine øvrige arealer matr.nr. 8 r og 10 a, hvilket drejer sig om naboen J. Madsen, der for begge lodders vedkommende ejer de tilstødende matrikler. Alt i alt vil S. Kvist efter afhændelse til J. Madsen og K. Rigsgal kun eje den del af matr.nr. 8 i, hvor hans bygninger ligger, samt havearealet. Ud fra K. Rigsgals forklaring af sagen samt hans skitse, kan S. Kelmand konkludere, at rekvirenterne K. Rigsgal og S. Kvist ønsker gennemført en samlet udstykning til paintballbanen fra to forskellige ejendomme og en omlægning eller nedlæggelse af en privat fællesvej. Derudover skal der ske en arealoverførsel fra S. Kvists ejendom til J. Madsen. K. Rigsgal og S. Kvist ønsker, at landinspektørfirmaet Figur 3. K. Rigsgals skitse over det ønskede projekt. S. Kelmand og Co. sørger for, at de matrikulære forandringer i forbindelse med paintballbanen og arealoverførslen bliver registreret, herunder at alle relevante tilladelser indhentes.

70 Fase 2 Oplysning af sagen 3. Oplysning af sagen Inden sagen påbegyndes, foretager S. Kelmand nogle forudgående undersøgelser, der skal klarlægge om sagen umiddelbart kan gennemføres sagen søges oplyst. Fra KMS indhenter S. Kelmand matrikelkort og -register, hvor der i registeret bl.a. findes oplysninger om landbrugspligt, som er et meget vigtigt element i sagen. Fra kommunen og amtet indhentes oplysninger om evt. planbindinger, og endelig kan der i tingbogen findes oplysninger om servitutter og evt. foreløbige skøder i byrderubrikken, der kan få indflydelse på sagen. S. Kelmand vil desuden undersøge de lovgivningsmæssige forhold, han vurderer kan give anledning til problemer. 3.1 Oplysninger fra KMS S. Kelmand henter matrikelregisteroplysninger fra webmatriklen og et opdateret matrikelkort for ejendommene fra distributionsserveren. Oplysningerne kan ses i figur 4. Noteringerne er interessante, da de er afgørende for hvilke love, der kommer i spil. Matriklernes beliggenhed og arealstørrelser kan klarlægge, om arealoverførslen er mulig at gennemføre set i forhold til reglerne om landbrugsejendommes maksimalstørrelser, afstandsgrænser mellem dyrkningsjorder, fortrinsstilling mv. Som det fremgår af figur 4, er samtlige ejendomme, der indgår i den matrikulære sag, noteret som landbrugsejendomme, og S. Kelmand kigger derfor nærmere på forholdet til Landbrugsloven senere i afsnit 3.5 Forhold til Landbrugsloven. Ingen af ejendommene omkring projektområdet er pålagt fredskovspligt, hvorfor Skovlovens bestemmelser omkring fredskov ikke får betydning. I matrikelregistret findes ingen bemærkninger om jordforurening. Ud fra oplysningerne fremstiller S. Kelmand et foreløbigt oversigtskort jf. figur 5. Ejer Matr. Areal / Hovednotering nr. m 2 8 i L S. Kvist 8 r L 10 a L Areal i alt a L C. Kvist 8 o L 8 p 592 L 8 q 340 L Areal i alt J. 10 d L Madsen 10 r L 10 s 5553 L Areal i alt Ændrings dato Figur 4. Oplysninger vedr. de enkelte matrikler hørende til de forskellige ejendomme i ejerlavet Vaarst By, Gunderup [Webmatriklen, 3/ ] - 7 -

71 Matrikulær rapport Oplysning af sagen Fase 2 Foreløbigt oversigtskort i målforhold 1: Areal før Areal efter Matr.nr. 10d, 10r og 10s Vaarst By, Gunderup Ejer: Jørn Blok Madsen 8i 25,5 ha 10r 42,8 ha ³ ² Ejendommens adresse: Vaarstvej 151, 9260 Gistrup Matr.nr. 8i, 8r og 10a Vaarst By, Gunderup Ejer: Søren Kvist ³ 10d ² 10s 20,0 ha 8r 8a 0,4 ha 8p Ejendommens adresse: Vaarstvej 160, 9260 Gistrup ³ ² 8q 8o Matr.nr. 8a, 8o, 8p og 8q Vaarst By, Gunderup Ejer: Christian Kvist 40,2 ha 28,3 ha 0 ha 14,1 ha Ejendommens adresse: Vaarstvej 190, 9260 Gistrup Ny ejendom opstår som følge af samlet udstykning Købes af K. Rigsgal Arealoverføres til ejendommen matr.nr. 10d m.fl. Vaarst By, Gunderup ³ ² 10s Beboelsesbygninger 0 Figur 5. Foreløbigt oversigtskort konstrueret ud fra parternes ønsker. Matr.nr. 8q og 8p er vejarealer Meter 10a

72 Fase 2 Oplysning af sagen 3.2 Tingbogsoplysninger S. Kelmand tager på tinglysningskontoret for at undersøge, om der på nogle af de involverede ejendomme hviler byrder, der skal tages højde for i den matrikulære sag. S. Kelmand undersøger alle servitutter vedr. ejendommene, da der senere, hvis sagen kan gennemføres, skal foretages en servitutfordeling. Under selve oplysningen af sagen interesserer S. Kelmand sig dog først og fremmest for, hvilke servitutter der vil kunne skabe konflikter med projektet. Der er ingen lyste servitutter på matr.nr. 8 i overhovedet. På matr.nr. 8 a findes en servitut omhandlende et kabelanlæg, der er placeret under grusvejen, som skitseret på figur 6. Servitutten fastlægger, at det er tilladt at dyrke afgrøder med almindelige landbrugsmaskiner. I tilfælde af, at der opstår behov for at grave, bore, plante og lign. indenfor en afstand af 1 m fra kablet, skal elselskabet underrettes, så der kan tages de fornødne forholdsregler for at undgå personskade pga. højspænding. Elselskabet forbeholder sig desuden ret til at vedligeholde kabelanlægget, hvis det bliver nødvendigt, og har i denne forbindelse færdselsret på ejendommen. Servitutten begrænser således ikke projektet væsentligt, men K. Rigsgal skal ved en evt. tilplantning af området og ved placering af forskellige effekter være opmærksom på servitutten. Ved ændring af vejen skal der ligeledes udvises opmærksomhed. Desuden er der på ejendommen matr.nr. 8 a m.fl. lyst en servitut om tilslutningspligt til et varmeværk. Denne servitut har dog kun praktisk betydning for projektet, hvis det er muligt at opføre en bygning. Ud fra besøget på tinglysningskontoret kan S. Kelmand konkludere, at ingen af de servitutter, der berører projektområdet, vil være til hinder for projektet. De øvrige servitutter behandles under afsnittet Servitutfordeling. Figur 6. Viser et tinglyst kabelanlæg (gul), som er placeret under grusvejen, samt den foreløbige afgrænsning af den nye ejendom, der fremkommer ved den samlede udstykning (rød)

73 Fase 2 Oplysning af sagen 3.3 Forhold til Privatvejsloven Ud fra oplysningerne fra KMS gør S. Kelmand sig nogle overvejelser om, hvordan vejforløbet kan ændres. På matrikelkortet kan han se, hvorvidt der findes vejrettigheder, da de vises som udlagt vej. I forbindelse med oprettelsen af paintballbanen er det således K. Rigsgals ønske, at den private fællesvej, der løber gennem området, skal nedlægges. Hvis vejen efter matrikelkortet er eneste adgang til en ejendom, må den ikke nedlægges medmindre, der skaffes anden vejadgang, jf. Privatvejslovens 53, stk. 2. Det samme gælder, hvis vejen i øvrigt er vigtig for en ejendom. Om der vil blive tale om en vejomlægning eller en vejnedlæggelse, afhænger altså af, om de berørte ejendomme har anden adgangsvej. For at finde ud af om dette gør sig gældende, sammenholder S. Kelmand således matrikelkortet med forholdene i marken. Matr.nr. 10 k har muligvis en anden vejret, da der på matrikelkortet er udlagt vej mod nord over matr.nr. 10 i og 10 r, se figur 7. Denne vej er dog ikke udlagt i marken, og det er derfor et spørgsmål, om vejretten stadig findes, eller om den tjenende ejendom har vundet frihedshævd, dvs. der er vundet hævd på, at vejretten bortfalder. Under alle omstændigheder er den vej, K. Rigsgal vil nedlægge, vigtig for ejendommen, da det er den eneste vej, der eksisterer i marken. Matr.nr. 11 o har en anden vejadgang, idet en anden privat fællesvej løber henover matriklen, men der er ikke anlagt en vej fra gården til denne, og før ejeren af matr.nr. 11 o kan benytte denne vej, skal han bekoste anlæg af en ny adgangsvej. Begge ejendomme har vejret over matr. nr 8 a, og for at den private fællesvej kan nedlægges privatretligt, skal S. Kelmand indhente samtykke fra de vejberettigede. Han råder derfor K. Rigsgal til at omlægge vejen i stedet for at nedlægge den, da han vurderer, at ejerne af matr.nr. 10 k og 11 o næppe vil give tilladelse til det sidste, idet de så mister deres primære vejadgang. 3.4 Planmæssige bindinger S. Kelmand gennemser regionplan, kommuneplan og eventuelle lokalplaner for at se, om der heri er hindringer, der vil gøre det svært at opnå landzonetilladelse til at anlægge en paintballbane. Landzonetilladelsen søges hos kommunen som er landzonemyndighed. Tilladelsen vil kun kunne opnås, hvis kommunen finder, at pågældende Figur 7. Udsnit af matrikelkortet, hvorpå vejret (gul) for matr.nr. 10 k og 11 o kan ses. projekt ligger inden for både regionplan- og kommuneplanrammerne. Regionplanbindingerne er vist i figur 8. I regionplanen er området, hvor paintballbanen ønskes anlagt, klassificeret som naturområde og uforstyrret landskab. I naturområder skal hensynet til naturinteresser vægtes ligeligt med andre, og der åbnes derved mulighed for en øget anvendelse til friluftsliv og nærrekreation. De

74 Fase 2 Oplysning af sagen uforstyrrede landskaber er karakteriserede ved, at der ikke ligger større tekniske anlæg, hvilket er en tilstand, amtsrådet ønsker at bevare [Nordjyllands Amt, 2001, s. 173 og 180]. Som det ses af figur 8, er store områder udpeget til uforstyrret landskab. Bindingerne omhandler således fortrinsvis bevarelse og forbedring af landskabs- og naturværdier. Der er ingen udpegning af særlige naturtyper. S. Kelmand forventer, ud fra lignende sager (se Grå Boks A), at landzonetilladelsen til etablering af paintballbanen vil indeholde forskellige betingelser, jf. afsnit Lokalplanpligt. Det synes muligt at opnå tilladelse til at anvende området til paintballbane inden for regionplanens rammer, men det bliver straks mere vanskeligt at etablere en bygning i området. En tilladelse til dette kan ikke forventes, da et af formålene med landzonebestemmelserne er at forhindre spredt bebyggelse i det åbne land. S. Kelmand vil derfor foreslå K. Rigsgal at benytte skurvogne i stedet, da dette vil øge muligheden for sagens gennemførelse. Med den forudsætning mener S. Kelmand ikke, at projektet strider imod regionplanen, da projektet ikke vil ændre på områdets natur, men nærmere være med til at bevare den. Kommuneplanen angiver, at projektområdet er klassificeret som landbrugsområde. Byrådet ønsker en alsidig arealanvendelse med vægt på ekstensivt landbrug, men heldigvis for K. Rigsgals projekt er der ifølge planen også mulighed for anvendelse til rekreative formål. [Aalborg Kommune, 1999] Der findes ingen lokalplan for området, men S. Kelmand vurderer, at K. Rigsgals anlæggelse af en paintballbane er lokalplanpligtigt. Han undersøger dette nærmere, idet han er opmærksom på, at en evt. landzonelokalplan for området ifølge Planlovens 15, stk. 4, kan erstatte landzonetilladelsen efter Planlovens 35, stk. 1. Denne anordning er den såkaldte bonusvirkning, og med lokalplanens vedtagelse er der automatisk meddelt landzonetilladelse til ændret anvendelse af arealet i overensstemmelse med lokalplanen. Ifølge Planlovens 13, stk. 2 er et projekt lokalplanpligtigt, når der er tale om større udstykninger, anlægs- eller byggearbejder, hvilket ikke er tilfældet her. Projektet vil dog give en ændret arealanvendelse i området, da der ikke længere vil blive drevet landbrug på arealerne, og der vil formentlig forekomme lidt mere trafik i området, som følge af brugerne af anlægget. S. Kelmand vurderer, på baggrund af sin erfaring po E po E Kirke Kirkebeskyttelseszone po Vandværk Indsatsområde ift. grundvand (gælder nord for linien) Drikkevandsopland Uforstyrret landskab (gælder øst for linien) Kommunegrænse Amtsvej Kommunevej Byzone Regionalt jordbrugsområde Naturområde Jordbrugsområde po Meter E Vaarst Figur 8. Regionplanbindinger. Paintballbanen er markeret med rødt

75 Fase 2 Oplysning af sagen med kommunens behandling af Planloven, at den ændrede arealanvendelse er så omfattende, at den udløser lokalplanpligt. Han henvender sig derfor til kommunen, og vil i samme omgang undersøge, om projektet er i overensstemmelse med region- og kommuneplanerne, sådan som han vurderer Lokalplanpligt S. Kelmand får ved henvendelsen til Aalborg Kommune en tilkendegivelse af, at det pågældende projekt ikke strider mod kommuneplanen, da det anses for at være et rekreativt formål. Samtidig vil de umiddelbart mene, at projektet er foreneligt med regionplanen, så det således ikke skulle være nødvendigt med et regionplantillæg. Men kommunen finder, at anlæggelsen af en paintballbane ude i det åbne land er en væsentlig ændring i det bestående miljø, og at der skal udarbejdes lokalplan for projektet. De henviser til Vejledning om Planloven, hvori det fremgår, at et af de vigtigste formål med udarbejdelse af lokalplan er, at det skal give offentligheden mulighed for at have indflydelse på ændringer i deres omgivelser, og at der givetvis vil være nogle naboer, som kan blive berørt af den ændrede anvendelse [Miljøministeriet, 1996, kapitel V, afsnit 3]. Dertil oplyser kommunen, at der under ingen omstændigheder vil tillades Grå Boks A Etablering af paintballbane i landzone I en lignende sag, se sag I på bilag H, gav Vestsjællands Amt tilladelse til etablering af en paintballbane i landzone. Området var i regionplanen udlagt som landskabsområde, hvor støjende fritidsanlæg kun undtagelsesvis kunne etableres. Ved behandling af sagen lagde amtet vægt på, at arealanvendelsen ikke ville få uheldige landskabelige konsekvenser, idet der ikke ville blive opført bebyggelse i tilknytning til paintballbanen, og at aktiviteterne ikke ville medføre gener for naboerne. Den nærmeste beboelse lå 100 m fra banen. Amtets afgørelse blev påklaget, og Naturklagenævnet fastsatte, at amtets tilladelse skulle ændres til en 2-årig midlertidig tilladelse med en begrænset åbningstid, da de mente paintballbanen kunne medføre gener for naboerne. Derimod fandt nævnet ikke, at planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn talte imod det ansøgte [Naturklagenævnet, 2001]. Vestsjællands Amts binding landskabsområde er meget bred, og dækker over såvel bevaringsværdige landskaber, naturområder og områder forbeholdt jordbrug [Vestsjællands Amt, 2001, s. 28]. Derfor kan denne sidestilles med begge Nordjyllands Amts bindinger henholdsvis uforstyrret landskab og naturområde. På baggrund af dette kan de regionplanbindinger, der ligger på projektområdet, ikke forventes at bremse projektet, da projektområdet i lighed med området i omtalte sag, er udlagt til landskabsområde i regionplanen. Derudover vil anlæggelsen af paintballbanen ikke ændre områdets karakter af naturområde, og der vil derfor ikke være problemer med bindingen naturområde. I forbindelse med ovenstående sag udtalte Naturklagenævnet,»... at befolkningens adgang til friluftsaktiviteter ikke (bør, red.) hindres unødigt, hvorfor der normalt bør gives landzonetilladelse til etablering af rekreative foranstaltninger og til ændret anvendelse i forbindelse hermed, hvis dette er foreneligt med de øvrige hensyn, som landzonereglerne skal tilgodese«. I den henseende er den største forskel mellem K. Rigsgals projekt og ovennævnte sag, at K. Rigsgal ønsker at opføre en bygning. Dette må anses for at være urealistisk, da en af de betingelser for tilladelse, der blev fremhævet i ovennævnte sag, var, at der ikke ville blive opført bebyggelse. Så hvis der ikke opføres bebyggelse, er der hverken planlægningsmæssige eller landskabelige hensyn, der taler imod projektet. Derimod er hensynet til naboerne et større problem, da Naturklagenævnet var betænkelig ved netop dette i ovennævnte sag, hvor den nærmeste beboelse lå 100 m fra banen. Af hensyn til naboerne blev tilladelsen gjort tidsbegrænset og med begrænsede åbningstider samt en række andre betingelser. I projektet ligger de tre nærmeste beboelsesbygninger m fra banen, og betænkelighederne med hensyn til nabogener ville derfor være så store, at der i virkeligheden ikke ville blive givet tilladelse til banen. Vi er dog nødt til at antage, at det kan lade sig gøre, da det er en forudsætning for, at projektet i det hele taget kan gennemføres

76 Fase 2 Oplysning af sagen opførelse af permanente bygninger i området. Kommunes sagsbehandling af projektet munder ud i en række betingelser, som skal opfyldes, før paintballbanen kan realiseres. 2 Disse betingelser ville indgå i landzonetilladelsen, såfremt der ikke skulle udarbejdes lokalplan for det pågældende projekt. Betingelserne 3 er som følger: Der må ikke anvendes højtaleranlæg, der kan være til gene for omkringliggende beboelser. Der må ikke anvendes belysning af banen, der kan være til gene for omkringliggende beboelser. Der må kun anvendes kugler, der er vandopløselige og biologisk nedbrydelige. Det må ikke få uheldige landskabelige konsekvenser. Åbningstiderne skal begrænses. 2 Kommunens sagsbehandling, som foregår sideløbende med udarbejdelsen af lokalplanen, påbegyndes reelt først, når S. Kelmand har meddelt kommunen, at projektet ønskes gennemført. 3 De opstillede betingelser er inspireret af Udvalget for teknik og miljø i Nørre Djurs Kommune i en lign. sag, se sag II på bilag H, hvor der blev søgt om landzonetilladelse til etablering af en paintballbane [Nr. Djurs Kommune, 2003]. Bortset fra nr. 4 kan der ikke optages bestemmelser om disse betingelser i lokalplanen, da der ikke er hjemmel til det i Planlovens 15, stk. 2, fordi de indebærer en form for handlepligt. Kommunen har i stedet hjemmel til at stille sådanne betingelser iht. Planlovens 55. Det fremgår af denne paragraf, at betingelser, der er knyttet til en tilladelse eller dispensation efter Planloven, er bindende for ejere og andre rettighedshavere over ejendommen [Boeck, 2001, s. 292 og 385]. Endvidere skal amtsrådet eller kommunalbestyrelsen tinglyse betingelser af varig interesse på ejendommen for ejerens regning. Eftersom de opstillede betingelser for etableringen af paintballbanen ikke skal være af varig karakter, men skal falde bort, når paintballbanen nedlægges, tinglyses betingelserne ikke. For at sikre at betingelserne bliver overholdt, vil kommunen i stedet kræve, at K. Rigsgal underskriver en erklæring om at overholde dem. K. Rigsgal ser intet problem i betingelserne, da paintballaktiviteterne kun skal foregå i tidsrummet kl om vinteren og kl om sommeren. Projektilerne består af gelatinekugler fyldt med vandfarve og er derfor ikke miljøskadelige. Med hensyn til de landskabelige konsekvenser påregnes det udelukkende at plante mindre bevoksninger Der anvendes andet kommunikationsudstyr end højtalere, og da K. Rigsgal har tænkt på eventuelle støjgener, planlægger han at plante støjbælter af stedsegrønne træer op imod de omkringliggende beboelser. Med hensyn til omlægningen af den private fællesvej kan selve vejudlægget foretages i lokalplanen, men der vil kun være tale om en arealreservation. Lokalplanen kan ikke ændre på eksisterende vejrettigheder, da der så vil være tale om handlepligt. Ændringen i vejretten skal derfor etableres privatretligt ved aftale mellem parterne, og dokumenteres overfor KMS jf. BMA 8. Se videre diskussion af emnet i Grå Boks B. Da kommunen har tilkendegivet, at projektet er i overensstemmelse med kommuneplanen, forpligter kommunen sig til snarest at udarbejde en lokalplan for projektet jf. Planlovens 13, stk. 3. Det betyder, at kommunen allersenest et år efter modtagelsen af ansøgningen skal have offentliggjort et lokalplanforslag, hvilket kan trække hele sagen i langdrag. Især når det ses i lyset af, at registrering i matriklen af en udstykning til et lokalplanpligtigt formål først kan ske, når lokalplanen er gennemført jf. Udstykningslovens 20, stk.1.

77 Fase 2 Oplysning af sagen Grå Boks B Vejrettigheder i lokalplaner Der er tvivl om fortolkningen af Planlovens 15, stk. 2, nr. 4 om regulering af vej- og stiforhold i lokalplaner. Der er enighed om, at en lokalplan ikke kan regulere eksisterende vejrettigheder. Derimod er det omstridt, hvorvidt en lokalplan kan etablere nye vejrettigheder eller alene er udtryk for en arealreservation. Som argument for, at et vejudlæg i en lokalplan etablerer vejrettigheder, kan anføres, at det i VMA pkt fremgår, at dokumentationen for optagelse af en ny privat fællesvej på matrikelkortet jf. BMA 5, stk.1, nr. 2. bl.a. kan være en lokalplan. En privat fællesvejs optagelse på matrikelkortet er jf. Lov om private vejrettigheder et udtryk for, at der er etableret en vejret, og hvis dette kan ske på baggrund af en lokalplan, må en lokalplan kunne etablere vejrettigheder. Som argument imod, står bl.a. Naturklagenævnets afgørelse i Mariagersagen, se sag III på bilag H, omhandlende etablering af vejret for en gruppe vindmølleejere. Ifølge Naturklagenævnets afgørelse i denne sag, kan en lokalplan ikke regulere vejrettigheder overhovedet, da der så ville være tale om handlepligt. Naturklagenævnet mener, at en lokalplan kun reserverer et areal til vejformål, og udtaler:» da der ikke med en lokalplan kan pålægges nogen en handlepligt eller ske indgreb i nogens ejendomsret eller andre rettigheder, vil der ikke med et sådant arealudlæg med lokalplanen være sket nogen regulering med hensyn til selve etableringen af vejen, hvem der har vejrettigheder, samt hvorledes og af hvem vejen skal vedligeholdes m.v. «[Naturklagenævnets afgørelse, 2001] I en artikel i Landinspektøren behandler Vindfeld Møller spørgsmålet om, hvorvidt en lokalplan kan etablere en ny vejret, og kommer bl.a. på baggrund af ovennævnte afgørelse frem til, at dette ikke er tilfældet, og at bestemmelserne i BMA 5 derfor er mangelfulde. Ifølge artiklen etableres der først en vejret på baggrund af et lokalplanudlæg, når vejmyndigheden enten eksproprierer efter Planlovens 47 eller kræver vejen anlagt efter Privatvejslovens 39. Det sidste er også at sidestille med ekspropriation, og der skal betales erstatning efter Privatvejslovens 40 [Vindfeld Møller, 2004]. Ved nedlæggelse og omlægning af vej, omtaler VMA ikke en lokalplan som tilstrækkelig dokumentation. Det er altså kun med hensyn til nyt udlæg af vej, at der er uenighed om, hvorvidt en lokalplan kan regulere vejret. Ved nedlæggelse og omlægning er der ingen tvivl om, at lokalplanen skal suppleres af ekspropriation eller proceduren i Privatvejslovens kap. 9 for at kunne ændre vejretten. Dette skyldes, at der i disse tilfælde gribes ind i allerede eksisterende vejrettigheder. Kap. 9 kan dog være en langsommelig proces, da den bl.a. indeholder en 8 ugers høringsfase for de vejberettigede. Desuden gælder kap. 9-proceduren fortrinsvis i byområder, hvor den skal benyttes, da de private veje her ofte har en generel færdselsmæssig betydning [Ramhøj, 2004, s. 99]. På landet vil det ofte være tilstrækkeligt - og nemmere - at ordne ændringerne privatretligt jf. BMA 7-8. Kap. 9 kan dog også benyttes på landet jf. Privatvejsloven 14, stk. 5, men bliver kun brugt i tilfælde af, at der ikke kan opnås enighed mellem parterne. Derfor er det mest oplagt i projektet at ordne vejrettighederne privatretligt ved at benytte BMA 8, der overflødiggør kap. 9-proceduren

78 Fase 2 Oplysning af sagen 3.5 Forhold til Landbrugsloven Ud fra de ønsker, K. Rigsgal har givet udtryk for om erhvervelse af det specifikke område, kan S. Kelmand forudse visse problemer i forholdet til Landbrugsloven. Det område, som K. Rigsgal ønsker at erhverve, er noteret som landbrugsejendom, dvs. der er pålagt landbrugspligt, hvilket ikke er i overensstemmelse med ønsket om anvendelse til paintballbane. Derudover er der visse betingelser, der skal opfyldes for at kunne omlægge jorder mellem landbrugsejendomme. S. Kelmand kigger derfor nærmere på forholdet til Landbrugsloven, inden han melder tilbage til rekvirenterne Ophævelse af landbrugspligt/tilladelse til ændret anvendelse En paintballbane falder ikke ind under nogle af betingelserne for at få ophævet landbrugspligten jf. Landbrugslovens 6 og 7. Dette er da heller ikke nødvendigt, da der skal udarbejdes en lokalplan for projektet. Således overholdes 11, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det er muligt at tage landbrugsejendomme eller dele heraf i brug til ikke-jordbrugsmæssige formål, hvis de overholder Planloven. I Karnov er paragraffen kommenteret:»det gælder således generelt, at hvis der gives tilladelse efter planloven til en ikke-jordbrugsmæssig anvendelse af en landbrugsejendom eller en del af en landbrugsejendom, vil anvendelsen til det pågældende formål uden videre kunne ske efter Landbrugsloven.«[Karnov, 6/2 2005] Man skal altså ikke have en særskilt tilladelse fra jordbrugskommissionen til den ændrede anvendelse. Derimod skal kommunen give tilladelsen i form af en landzonetilladelse eller en landzonelokalplan. Dette fremgår også af Bek. om Jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur 3, hvor ejere og brugere af landzonearealer, der kan anvendes til jordbrugsmæssige formål, tilpligtes at anvende disse til dyrknings- eller naturformål, med visse undtagelser, bl.a.:»... arealer, der anvendes til ikke-jordbrugsmæssige formål i overensstemmelse med en lokalplan eller en landzonetilladelse eller anvendes til andre lovlige ikke-jordbrugsmæssige formål, herunder kirkegårde, skydebaner, arealer i tilknytning til lufthavne, forsvarets øvelsesterræner, golfbaner og lignende,...«s. Kelmand føler sig overbevist om, at det ikke er nødvendigt at søge landbrugspligten ophævet, idet K. Rigsgals projekt både vil blive omfattet af en lokalplan, og fordi en paintballbane må kunne sidestilles med en golfbane eller skydebane. Derudover er der ikke noget til hinder for, at området senere kan vende tilbage til landbrugsmæssig udnyttelse. Jordbrugskommissionen har dog beføjelse til at gøre indsigelse mod lokalplanen, og dermed bremse den endelige vedtagelse ved hjælp af veto, jf. Planlovens 29, stk. 4. Derfor er det vigtigt at inddrage dem i en dialog tidligt i lokalplanprocessen. For videre diskussion se Grå boks C Arealoverførsel Arealoverførsel af matr.nr. 8 r og 10 a til J. Madsen vil medføre, at hans samlede ejendom bliver på omkring 43 ha. Det giver altså ikke anledning til fortrinsstilling om suppleringsjord for nærliggende landbrugsejendomme, da ejendommen er J. Madsens hovedejendom, og reglerne kun kan anvendes, når det samlede areal overstiger 125 ha for hovedejendomme, jf. Landbrugslovens 33, stk. 1. Overførslen af matr.nr. 10 a, der ligger ca. 3 km fra J. Madsens beboelsesbygning, er afhængig af, hvilken anvendelse der er tale om, jf. Landbrugslovens 29, stk. 1, nr. 2. Matr.nr. 10 a er karakteriseret som vedvarende græsareal, da arealet ifølge S. Kvist har henligget med græs i over 10 år

79 Fase 2 Oplysning af sagen [Direktoratet For FødevareErhverv, 2005a]. Det betyder, at arealoverførslen kan gennemføres, da afstandsgrænsen for vedvarende græsareal er 5 km Restejendommen S. Kelmand er opmærksom på, at ejendommen matr.nr. 8 i m.fl., som S. Kvist ved den samlede udstykning og arealoverførslen ønsker reduceret til én lod svarende til bygningerne og haven, kommer til at udgøre 0,4 ha. Hvis ejendommen efter arealoverførslen og den samlede udstykning kommer under 2 ha, vil landbrugspligten automatisk blive ophævet. Arealet må dog ikke nedbringes til under 1,5 ha uden tilladelse fra jordbrugskommissionen jf. Landbrugslovens 6, stk. 3. I særlige tilfælde kan denne tilladelse gives, men S. Kelmand ved af erfaring, at en sådan dispensation kun kan forventes, hvis restejendommen på en eller anden måde er naturligt afgrænset til at være under 1,5 ha, f.eks. hvis den er adskilt fra resten af ejendommen af en vej 4. S. Kelmand anser det derfor ikke for sandsynligt at få tilladelse til den restejendom, som S. Kvist ønsker, og han vil derfor råde S. Kvist til at beholde mere jord omkring beboelsesbygningen. 4 Gæsteforelæsning med jordbrugskommissionen i Nordjyllands Amt, d. 2/ Grå Boks C Tilladelse til ændret anvendelse af landbrugsjord. Førhen skulle jordbrugskommissionen give tilladelse til ophævelse af landbrugspligt, før en landbrugsejendom kunne anvendes til et ikke-jordbrugsmæssigt formål. Det var almindelig praksis at gøre tilladelsen betinget af, at arealet blev pålagt en servitut om, at landbrugspligten igen blev gældende, såfremt den ikkejordbrugsmæssige anvendelse ophørte. Efter landbrugsloven fra 1999 blev det ændret til, at landbrugspligten ikke skulle ophæves, hvis der var tale om en ændret anvendelse, der ikke udelukkede, at arealet senere kunne vende tilbage til landbrugsmæssig drift. Dette kunne f.eks. være en golfbane, hvilket må kunne sidestilles med en paintballbane. I disse tilfælde skulle man i stedet søge jordbrugskommissionens tilladelse til ændret anvendelse af en landbrugsejendom jf. den daværende lovs 7a. I den nye lov fra 2004 er der ikke længere nogen bestemmelse om, at jordbrugskommissionen skal give tilladelse. Foreligger der landzonetilladelse eller landzonelokalplan, kan den ændrede anvendelse uden videre ske efter Landbrugslovens 11, stk Landbrugsejendom uden beboelsesbygning Ved den samlede udstykning vil der dannes en ny landbrugsejendom, hvorpå der ingen beboelsesbygninger ligger. Samtidig har kommunen som en af forudsætningerne for at udarbejde Denne ændring kan muligvis være et udtryk for, at der i lovteksten åbnes mere op for etablering af nødvendige anvendelser, som f.eks. kirkegårde eller rekreative anvendelser, der i sagens natur kun kan etableres i det åbne land. Disse formål bliver altså opprioriteret i forhold til tidligere. De planlægningsmæssige hensyn varetages gennem kommunalbestyrelsens tilladelse, der ved sin vurdering selvfølgelig ikke ser bort fra de jordbrugsmæssige hensyn, men måske vægter dem mere ligeligt med de øvrige hensyn, end jordbrugskommissionen ville gøre. Samtidig betyder jordbrugskommissionernes mindre indblanding en lettet sagsgang, hvilket eventuelt også kan have været et formål med den nye lov. Overordnet kan denne lovændring også ses som et led i tendensen til, at kommunerne tillægges større myndighedsområder. Her tænkes bl.a. på, at landzonemyndigheden er overgået fra amterne til kommunerne og ligeledes detailhandelsplanlægningen for de større varehuse. Ligeledes tildeles kommunerne betydeligt større myndighedsområder ved strukturreformen. landzonelokalplan krævet, at der ikke vil blive opført ny bebyggelse. S. Kelmand ved, at en bygningsløs landbrugsejendom kun kan oprettes eller erhverves, hvis køberen eller ejeren allerede ejer en landbrugsejendom, hvorpå bopælspligten

80 Fase 2 Oplysning af sagen er opfyldt jf. Landbrugslovens 10. Dette er den mest problematiske af de betingelser, der stilles for oprettelsen af denne type landbrugsejendom jf. 10, stk. 3, der opregner betingelserne for, hvornår S. Kelmand uden tilladelse, men ved en landinspektørerklæring, kan fraskille et areal over 2 ha fra en landbrugsejendom med beboelsesbygninger som en bygningsløs landbrugsejendom. K. Rigsgal kan som køber ikke opfylde bopælspligten på en anden landbrugsejendom. Det er derfor nødvendigt, at S. Kelmand søger dispensation fra kravet om, at den bygningsløse landbrugsejendom ved oprettelsen skal erhverves som den anden landbrugsejendom, hvilket kan ske som følge af 10, stk. 5. Efter denne paragraf kan Ministeren meddele tilladelse, hvis særlige forhold taler for det. Det vil normalt være jordbrugskommissionen, der giver tilladelsen. For nærmere diskussion af realismen i dispensationen mv., se Grå boks D. I sine forundersøgelser inden underretningen af K. Rigsgal og S. Kvist støtter S. Kelmand sig til de angivne betingelser i 10, stk. 3 for oprettelse og erhvervelse af en bygningsløs landbrugsejendom, også selv om han ikke kan anvende landinspektørerklæringen i dette tilfælde. Han går dog ud fra, at de andre betingelser i paragraffen også skal opfyldes, selv om dispensationen gives, da det kun vil være en dispensation fra kravet om, at køber ejer en anden landbrugsejendom. S. Kelmand kigger nærmere på de andre betingelser, der kan være problematiske, herunder kravet om, at K. Rigsgal skal opfylde de almindelige erhvervelsesbetingelser. Da den nye ejendom er under 30 ha, og K. Rigsgal ikke på forhånd ejer en landbrugsejendom, gælder betingelserne i 12, stk. 1. Heraf ses, at K. Rigsgal kan erhverve landbrugsejendommen, så længe han opfylder kravet om bopælspligt i 12, stk. 1, nr. 3, der skal opfyldes inden 6 måneder. 12, stk. 1 går udelukkende på erhvervelse af en selvstændig landbrugsejendom, hvorpå der jo findes en beboelsesejendom, hvor bopælspligten kan opfyldes, hvilket ikke er tilfældet for den landbrugsejendom, K. Rigsgal vil erhverve. Det er derfor nødvendigt at søge dispensation fra bopælspligten. Der er yderligere krav om, at der pålægges en servitut på den bygningsløse landbrugsejendom, men det vil S. Kelmand først bekymre sig om, hvis han får indhentet dispensationen. Den bygningsløse landbrugsejendom vil bestå af to delarealer fra forskellige ejendomme, og vil tilsammen ud fra S. Kelmands skøn udgøre et areal på ha. Hermed overholdes kravet fra 10, stk. 1 om, at en bygningsløs landbrugsejendom skal være på mindst 2 ha. S. Kelmand ser derfor intet problem i, at delarealet fra S. Kvists matr.nr. 8 i eventuelt bliver mindre end 2 ha, alt efter hvad S. Kvist bestemmer sig til med hensyn til restejendommens størrelse. Formentlig vil kommunen kræve, at dispensationerne er givet, inden udarbejdelsen af lokalplanen påbegyndes. Derfor skal S. Kelmand forinden godtgøre overfor jordbrugskommissionen, at der vil blive lavet lokalplan for området, for at kommisionen vil give dispensationerne på forhånd

81 Fase 2 Oplysning af sagen Grå Boks D Bygningsløs landbrugsejendom. Alle disse krumspring med dispensation fra Landbrugsloven i forhold til oprettelse og erhvervelse af en bygningsløs landbrugsejendom og de almindelige erhvervelsesbetingelser bunder i, at et projekt som det i sag 1 er utænkeligt set ud fra Landbrugsloven. Kun offentlige myndigheder, vandforsyningsselskaber og fonde kan erhverve bygningsløse landbrugsejendomme uden at skulle opfylde nogen form for bopælspligt. Projektet synes således på forhånd dømt til at få afslag fra jordbrugskommissionen, da K. Rigsgal ikke opfylder hovedbetingelsen for oprettelse og erhvervelse af en bygningsløs landbrugsejendom. Dette område synes at skulle forvaltes meget restriktivt, idet der ligefrem skal tinglyses en servitut på ejendommen, hvori køberen bl.a. skal attestere, at landbrugsejendommen til enhver tid skal ejes sammen med en landbrugsejendom med beboelsesbygning [Direktoratet For FødevareErhverv, 2005b]. Derudover synes dispensationsmulighederne efter 10, stk. 5 i højere grad at gå på opførelse af ny beboelsesbygning på en bygningsløs landbrugsejendom jf. bemærkning til paragraffen i Karnov [Karnov, 1/3 2005]. K. Rigsgals projekt ville have været langt mere realistisk, hvis han havde købt en landbrugsejendom under 30 ha, men med beboelsesbygning og dermed være underlagt 12, stk. 1. Det vil således være mere sandsynligt udelukkende at indhente dispensation fra bopælskravet. Efter Landbrugslovens 17, stk. 7, nr. 2, vil dispensation kunne opnås i en situation, hvor erhvervelsen sker med henblik på en ikkejordbrugsmæssig anvendelse, der er ønskelig ud fra en samfundsmæssig vurdering 5. I sag 1 foretages den samfundsmæssige vurdering, i og med der udarbejdes lokalplan. 5 F.eks. råstofindvinding, golfbane, rideskole mv. [Karnov, 6/2 2005]

82 Fase 2 Underretning og rekvisitionsbekræftelse 4. Underretning og rekvisitionsbekræftelse S. Kelmand har nu overordnet fået klarlagt, hvorvidt sagen kan gennemføres, og han tager derfor kontakt til K. Rigsgal og S. Kvist for at underrette dem om forholdene: Det er ikke realistisk at få lov at opføre bygninger til paintballbanen pga. landzonebestemmelserne. Kommunen godtager projektet, og der er ingen problemer i forhold til den gældende kommuneplan. Dog har projektets indhold en sådan karakter, at der skal udarbejdes en lokalplan for området. Kommunen er indstillet på at lave en lokalplan. Der vil dog stilles visse betingelser til projektet i forbindelse med lokalplanen jf. afsnit Lokalplanpligt. Udarbejdelsen af lokalplanen er først og fremmest betinget af, at der indhentes dispensation fra jordbrugskommissionen om oprettelse af en bygningsløs landbrugsejendom. Der er ikke lyst servitutter på ejendommene, der væsentligt begrænser projektets realisering. Arealoverførsel af matr.nr. 8 r og 10 a fra S. Kvist til J. Madsen vil kunne ske uden problemer, da afstandsgrænserne mellem bygningslod og suppleringsjord overholdes for begge lodder. S. Kvists ønske om en ejendom, hvor kun et lille areal er tilbage omkring bygningerne, er svært realiserbar, da det kræver dispensation fra jordbrugskommission, hvis lodden er under 1,5 ha. S. Kelmand anbefaler derfor at gøre restejendommen tilstrækkelig stor, da det vil være usandsynligt at opnå denne dispensation. S. Kelmand spørger K. Rigsgal, om han er indstillet på at gennemføre projektet, selvom en lokalplan vil medføre en længere sagsbehandlingstid, hvilket han er. S. Kelmand kontakter derfor igen kommunen og hører efter mulighed for en hurtig sagsbehandling, hvilket kommunen godt vil yde, da de ser en vis interesse i at give Vaarst-området et lille løft. Den hurtige behandling er dog betinget af, at de modtager den fornødne bistand fra K. Rigsgal til f.eks. udarbejdelse af udkast til bestemmelser i planen og kortmateriale. En sådan bistand er han forpligtet til at give på forlangende jf. Planlovens , stk. 3. S. Kelmand er villig til at påtage sig opgaven med at udarbejde lokalplanbestemmelser efter bemyndigelse fra K. Rigsgal. K. Rigsgal ærgrer sig over, at det ikke er muligt at opføre en administrationsbygning, men accepterer at benytte skurvogne, der ikke betragtes som permanente bygninger. S. Kvist vælger at følge S. Kelmands råd om arealstørrelsen på sin restejendom, og han beholder noget mere jord i tilknytning til bygningerne på matr.nr. 8 i. Han beslutter sig for at beholde et lille markareal nord for bygningerne, så han eventuelt senere kan have nogle heste gående på egen jord. En del af den hjælp, K. Rigsgal skal yde til lokalplanens udarbejdelse, vil være at fastlægge nærmere bestemmelser om den private fællesvejs ændrede forløb. På baggrund af de oplysninger S. Kelmand fandt om vejforholdene under afsnit 3.3 Forhold til Privatvejsloven, råder han K. Rigsgal til at foretage en omlægning af den private fællesvej i stedet for en nedlæggelse. K. Rigsgal ønsker ikke at skabe et dårligt forhold til naboerne, og går derfor med til at omlægge vejen, så den ikke kommer til at skære midt igennem paintballbanen.

83 Fase 2 Underretning og rekvisitionsbekræftelse Der er forskellige muligheder for, hvor det nye vejforløb kan ligge (se figur 9): Mod nord Her begrænses mulighederne for at etablere en vej af de terrænmæssige forhold, medmindre den skal lægges helt op over J. Madsens ejendom matr.nr. 10 r. Det er dog ikke sikkert, at han vil være villig til at lade vejen forløbe over sin ejendom. Mod syd Der er ikke terrænmæssige hindringer for at lade vejen forløbe langs med paintballbanens vestlige og sydlige skel, og her er det muligt at holde den på K. Rigsgals ejendom og dermed undgå at involvere flere ejere. K. Rigsgal beslutter sig på denne baggrund for at vælge det sydlige vejforløb, da der ikke vil blive problemer med andre ejere, og da det også terrænmæssigt set er den bedste løsning. Det vil desuden være med til at afgrænse paintballbanen i forhold til de omkringliggende arealer og ikke mindst give K. Rigsgal mulighed for at anvende vejen som adgangsvej til paintballbanen. Dermed undgås det at søge om en ekstra overgangstilladelse til Vaarstvej. Da der pt. ikke er øvrige hindringer for projektet, orienterer S. Kelmand om det videre sagsforløb. Sagens gennemførelse forudsætter en grundigere bearbejdning af sagen, og der skal indhentes diverse tilladelser, før paintballbanen kan blive en realitet. Det er specielt tilladelsen fra jordbrugskommissionen omkring oprettelse af en bygningsløs landbrugsejendom, der vil være en afgørende faktor for projektets gennemførelse. 4.1 Rekvisitionsbekræftelse For at sikre sig, at K. Rigsgal og S. Kvist er indforståede med sagens forudsætninger, udarbejder S. Kelmand en rekvisitionsbekræftelse, hvor han ridser op, hvad sagen vil indebære af arbejde og omkostninger, se bilag B. En sådan bekræftelse er ikke en obligatorisk del af en matrikulær sag, men er generelt en god ide for at forhindre senere uenighed om rekvisitionens indhold [Ramhøj, 2004 s. 47]. S. Kelmand betragter desuden sagen som et»større arbejde«, hvor de indgåede aftaler bør nedfældes jf. 5 i Vedtægt for landinspektørvirksomhed. Det fremgår bl.a. af rekvisitionsbekræftelsen, at Figur 9. De forskellige muligheder for omlægning af den private fællesvej. rekvirenterne ønsker, at S. Kelmand også skal stå for afklaring af panteforhold og udarbejdelse af skøder. Førhen havde advokater monopol på at udarbejde disse dokumenter, men det er ikke længere gældende. S. Kelmand har set dette som en mulighed for at kunne tilføre sine matrikulære sager nogle ekstraydelser. Han ser det desuden som en naturlig proces, at landinspektøren er i stand til at skrive skøder, så rekvirenten er fri for inddragelse af en advokat udelukkende til det formål. Der spares

84 Fase 2 Underretning og rekvisitionsbekræftelse således sagsbehandlingstid og advokathonorar, da advokater som regel har højere honorar end landinspektører. Bekræftelsen omfatter ikke kun en beskrivelse af S. Kelmands eget arbejde, men også en vigtig notits til rekvirenterne om, at de ikke undervejs i sagsforløbet må ændre på ejendomsforholdene ved pantehæftelser eller salg/køb, uden at S. Kelmand er vidende om det. Det er vigtigt, da panthaverne skal vide, hvilken sikkerhed de har i ejendommen, når S. Kelmand foretager panthaverafklaring. Derudover skal de oplysninger, der sendes ind til KMS ved registreringen i matriklen, selvfølgelig være opdaterede. Som det yderligere fremgår af rekvisitionsbekræftelsen, har S. Kelmand lavet et prisoverslag samt anslået, hvornår det kan forventes, at sagen godkendes. Baggrunden herfor beskrives i nedenstående afsnit. Ved hjælp af rekvisitionsbekræftelsen skulle det nu være afklaret, hvilket arbejde S. Kelmand skal udføre for rekvirenterne, og de underskriver alle bekræftelsen. S. Kelmand kan derfor nu udarbejde det endelige oversigtskort, se sagsdokument 2, med de ændringer i den matrikulære sag, som han har aftalt med rekvirenterne Anslået tidsforbrug og prisoverslag Det forventede tidsforbrug estimerer S. Kelmand på baggrund af sin erfaring fra lignende sager, og sit kendskab til de forskellige myndigheders sagsbehandlingstid, se figur 10. Sagsbehandling Under udarbejdelsen af lokalplanen hjælper S. Kelmand kommunen i overensstemmelse med aftalen. I sit overslag af tidsforbrug forudsætter han, at kommunen påbegynder udarbejdelsen af lokalplanen med det samme, og at der ikke kommer nogle indsigelser 6 frem ved høringsfaserne eller i byrådet. Mens lokalplanvedtagelsen skrider frem, kan han så småt udfylde erklæringerne til KMS og ved overslaget af tidsforbrug holder S. Kelmand sig in mente, at når der udarbejdes lokalplan, vil afklaringen af de offentligretlige forhold som regel gå lettere. Det vil derfor være afklaringen af panteforholdene, der kan trække tiden ud. Panthaverne er som regel utilbøjelige til at ville tage stilling, så længe der ikke er vedtaget lokalplan på området. Tidsforbrug Lokalplanens udarbejdelse, høringsfaser og vedtagelse Min. 7 måneder Skelfastlæggelse, opmåling, konstruktion i CAD og MIA-arbejde Ca. 1 uge Afklaring af offentligretlige og privatretlige forhold, inkl. sagsbehandlingstid hos myndigheder. Ca. 3 måneder Sagsbehandling ved KMS Ca. 2 måneder Sagsbehandling ved Tinglysningskontoret Max. 10 dage I alt Ca. 12 måneder Figur 10. Forventet tidsforbrug vedr. sag 1. 6 Dette er en urealistisk antagelse, da en paintballbane ligger ud over, hvad en beboer i landzone normalt vil forvente at få til nabo. Dette vil sandsynligvis medføre indsigelser mod lokalplanforslaget

85 Fase 2 Underretning og rekvisitionsbekræftelse Prisoverslaget i figur 11 er beregnet ud fra de faste gebyrer og afgifter, der er forbundet med registreringen af en matrikulær sag. Det samlede beløb kan S. Kelmand allerede på nuværende tidspunkt oplyse rekvirenterne om. Dertil lægges et skøn over honoraret udregnet på baggrund af den tid, S. Kelmand forventer at bruge på sagen. Ud fra skemaet forklarer S. Kelmand K. Rigsgal, hvordan udgifterne fordeler sig i sag 1. S. Kelmand oplyser, at der efter 1, stk. 1 i Lov om afgift ved udstykning skal betales en afgift på 5000 kr. til Staten for hver ny samlet fast ejendom, der oprettes. Ved en samlet udstykning fra flere ejendomme, som det er tilfældet i sag 1, skal der kun betales afgift svarende til én ejendom, og afgiften skal afholdes af C. Kvist, S. Kvist og K. Rigsgal i forening. Ud over en afgift til Staten skal der også betales ekspeditionsgebyr til KMS, som er en brugerbetaling for den matrikulære registrering. For udstykningen betales således fuld takst, hvilket er 1900 kr. og for arealoverførslen betales 3 4 takst. Ekspeditionsgebyrerne afholdes af sælger alene. For brug af matrikelkortet tager KMS ligeledes et gebyr på 510 kr. Udgift til Omkostningstype Beløb KMS Tinglysningskontoret Udstykningsafgift Den samlede udstykning kr. Ekspeditionsgebyr Kortgebyr Tinglysningsafgift Den samlede udstykning Arealoverførsel (3/4 takst) Tinglysning af 3 skøder 0,6 % af overdragelsessummen ved hver af de tre adkomster (se figur 13) Servitut ang. bygningsløs landbrugsejendom Relaksationspåtegnelse kr kr. 510 kr kr kr kr kr. Dommerattest Den samlede udstykning og arealoverførsel 150 kr. Panthaver Ekspeditionsgebyr Relaksationsgodkendelse kr. Landinspektør I alt Honorar Figur 11. Prisoverslag vedr. sag 1. Medvirken til udarbejdelse af lokalplan Den matrikulære sag Panthaverafklaring Udarbejdelse af skøde kr kr

86 Fase 2 Underretning og rekvisitionsbekræftelse Ved aftalebaserede dokumenter, der ønskes lyst på flere ejendomme og som vedrører de samme parter, skal der kun svares én fast afgift. Det betyder, at der kun skal betales én afgift pr. skøde, selvom alle tre skøder skal lyses på både modtagende og afgivende ejendom. Afgiften pålægges i alle tre tilfælde den afgivende ejendom, [Ramhøj, 2004, s. 157]. Ifølge Tinglysningsafgiftslovens 4, stk. 1, skal der ved tinglysning af et skøde betales en fast afgift på 1400 kr. og derudover en afgift på 0,6 % af overdragelsessummen. Derfor er der i figur 12 oplistet priser for hver af de tre jordhandler, samt størrelsen på de 0,6 % ud af de enkelte beløb. Købssummerne er fastsat på baggrund af en hektarpris på kr. 7 S. Kelmand kan i tingbogens hæftelsesrubrik se, at C. Kvist på sin ejendom har to lån udstedt af Nykredit, og det er derfor nødvendigt at foretage en relaksation af arealet jf. Tinglysningslovens 23, stk. 1 og VMA pkt Da der er tale om lån fra samme kreditor, kan relaksationerne klares ved én påtegning, så der kun skal betales én gang den faste tinglysningsafgift. Samtidig ved S. Kelmand, 7 Gæsteforelæsning med jordbrugskommissionen fra Nordjyllands Amt d. 2/ at Nykredit vil opkræve et samlet ekspeditionsgebyr på ca kr. for at lade arealet udgå af pantet. Endelig tager S. Kelmand sig betalt for de forskellige ydelser, han leverer, hvilket dog er vanskeligt at vurdere, før sagen er afsluttet, da det i høj grad forudsætter en opgørelse af hans samlede tidsforbrug på sagen. 8 S. Kelmand kan dog ud fra tidligere sager lave et forholdsvist præcist skøn, som vil fremgå af rekvisitionsbekræftelsen. Hvis dette prisoverslag fraviges væsentligt, vil han tage kontakt til rekvirenterne i overensstemmelse med god landinspektørskik. Den samlede udgift til gennemførelsen af sag 1, hvor afgifter for kopier af tingbogen ikke er medregnet 9, bliver således ca kr. 8 Honoraret er udelukkende baseret på projektgruppens skøn. 9 Der skal betales afgift for de kopier, S. Kelmand anvender som rådighedsdokumentation, men der skal ikke betales afgift for kopier af tingbogen til udarbejdelse af S. Kelmands servituterklæring, da den er nødvendig for dommerens udfærdigelse af dommerattesten [Ramhøj, 2004, s. 56]. Overdragelsessum 0,6 % af overdragelsessum Samlet udstykning a kr kr. fra matr.nr. 8 Samlet udstykning i kr. 570 kr. fra matr.nr. 8 Arealoverførsel af matr.nr. 8 r a kr kr. og 10 Figur 12. Overdragelsessum og 0,6 % afgift på de enkelte overdragelsessummer

87 Matrikulær rapport Markarbejde Fase 2 5. Markarbejde S. Kelmand føler sig på baggrund af oplysningen af sagen, herunder vedtagelsen af lokalplanen, overbevist om, at sagens elementer har gode muligheder for at blive endeligt godkendt. Da han med K. Rigsgals og S. Kvists underskrift på rekvisitionsbekræftelsen samtidig har fået grønt lys til at gå videre med sagen, og det samtidig er blevet afklaret, hvilket arbejde S. Kelmand er rekvireret til, finder han det på tide at begynde på markarbejdet. Han kontakter parterne, så de, evt. ved deltagelse i marken, bliver inddraget i skelfastlæggelsen. Fra KMS rekvirerer S. Kelmand nu de måleblade over området, som han ikke har i forvejen. På baggrund af alle målebladene forsøger han ude i området at finde så mange skelmærker som muligt. Det lykkes desværre kun at finde to intakte skelmærker og et MV-punkt10. Samtidig viser det sig, at størstedelen af målebladene ikke kan anvendes til skelfastlæggelsen, da der ikke findes nogen faste punkter at lægge dem ind efter, jf. figur 13 over brugbare måleblade. Figur 13. Brugbare måleblade til fastlæggelsen af de eksisterende skel. Området til paintballbanen er markeret med rødt. S. Kelmands overvejelser om skelmærker undervejs på turen rundt i marken er ikke beskrevet yderligere, da det vil være en gentagelse af afsnittet Skelfastlæggelse i den tekniske rapport side

88 Fase 2 Markarbejde Kun et måleblad angående matr.nr. 10 k og vejudskillelsesplanen ved Vaarstvej kan benyttes, og matr.nr. 10 k ligger endda kun på grænsen til projektområdet. Det er derfor nødvendigt at støtte sig til matrikelkortet. Alle skellene i området, på nær vejskellene ved de udskilte veje, er digitaliseret i det digitale matrikelkort ud fra analoge ø-kort [Webmatriklen, ]. Det resulterer i en relativ nøjagtighed på ca. 4 m [KMS, 2002]. Det betyder naturligvis, at nøjagtigheden både kan være væsentlig bedre og væsentligt dårligere. S. Kelmand skal tage stilling til, om afvigelserne mellem kort og virkelighed skyldes ændrede forhold i marken eller unøjagtigheder i matrikelkortet, hvilket kan føre til henholdsvis ejendomsberigtigelse, arealoverførsel eller teknisk ændring af matrikelkortet. Da der ikke findes mål til de fleste af skellene, bliver han nødt til at afsætte skellene efter matrikelkortet ved at benytte en kopi af det originalkort, hvor skellet første gang optræder, jf. VMA pkt Han skal selvfølgelig undersøge, hvorvidt der er overensstemmelse med forholdene i marken, inden han afsætter efter matrikelkortet. De steder, hvor der er uoverensstemmelse, eller skellene ikke fremstår tydeligt i marken, er der en vis usikkerhed omkring skellenes korrekte placering, og han er Figur 14. Oversigt over de steder, hvor der er tvivl om skellets placering. Nummereringen henviser til den efterfølgende beskrivelse af de enkelte situationer. derved forpligtet til at høre parterne, inden skellene afsættes, jf. BMA 4, stk. 2 og VMA pkt Da dette i nogle situationer er tilfældet, inddrager han parterne inden afsætningen af de pågældende skel. I figur 14 er angivet hvilke skelpunkter, der skaber grund til særlige overvejelser omkring afsætningen

89 Matrikulær rapport Markarbejde Fase 2 Situation 1 I figur 15 ses et udsnit, hvor der er uoverensstemmelse mellem skellet og brugsgrænsen i marken mellem matr.nr. 11o og 8a. Uoverensstemmelsen skyldes, at brugeren af matr.nr. 11o har rådet ud over skellet med hensyn til vandhul og bevoksninger, dvs. grænsen ikke længere markerer det oprindelige skel. For at dette forhold kan give sig udslag i ejendomsberigtigelse, skal rådighedsudøvelsen fra matr.nr. 11o have bestået i hævdstid, hvilket der ikke er meget, der taler for. Bevoksningerne på matr.nr. 11o er således plantet indenfor de sidste 10 år, hvilket betyder, at grænsen, som den ser ud i marken, ikke nødvendigvis har bestået i 20 år. Desuden forpagter ejeren af matr.nr. 11o matr.nr. 8a, og man kan ikke vinde hævd over forpagtede arealer. Forholdene i marken har dermed endnu ikke bestået i hævdstid, men da forholdene er ændrede, kan der heller ikke blive tale om en teknisk ændring. For at få skellet fastlagt kan S. Kelmand således vælge at bevare placeringen, som det fremgår af matrikelkortet, trods dettes usikkerheder, eller grænsen kan ændres vha. arealoverførsel. Han indkalder ejerne af matr.nr. 11o og 8a, for at de kan tage stilling til skellets forløb. De to ejere er enige om, at skellet ikke ligger i den nuværende brugsgrænse, men ingen af dem ønsker uoverensstemmelsen fjernet ved en arealoverførsel. De bliver enige om at bibeholde skellet på matrikelkortet, og at ejeren af matr.nr. 11o skal begrænse sin råden på matr.nr. 8a. De aftaler endvidere, at vandhullet kan gå et stykke ind på matr.nr. 8a. K. Rigsgal ser som fremtidig ejer ikke nogen problemer i dette, og S. Kelmand kan nu etablere skelmærkerne i marken ud fra matrikelkortet. Situation 2 I marken finder S. Kelmand to skelmærker ud fra målebladet over matr.nr. 10k fra 1967, og disse gør det muligt at anvende målebladets mål i forbindelse med angivelse af nogle af skellene omkring den samlede udstykning, se figur 16. Målene og forholdene i marken stemmer godt overens, og han foretager derfor en tilpasning af matrikelkortet efter målebladet hele vejen rundt om matr.nr. 10k og ved skellet, der udgår fra det sydøstlige hjørne af ejendommen (mere om denne tilpasning i situation 3). Korttilpasningen af skellene omkring matr.nr. 10k ligger lige på kanten af, hvad der hører ind under sagen, da matr.nr. 10k ikke indgår direkte i de matrikulære ændringer. S. Kelmand vælger alligevel at foretage denne tilpasning, da målebladets mål er Figur 15. Situation 1 viser uoverensstemmelse mellem skel (ubrudt linie) og brugsgrænse (stiplet). Skellet bevares.

90 Fase 2 Markarbejde mere nøjagtige end matrikelkortet 11, og da der kun er tale om en teknisk ændring, hvor de berørte ejere ikke skal kontaktes, jf. BMA 25. Han vurderer, at det ikke vil tage ham lang tid at udføre en sådan ændring, og derfor vil det ikke indgå i honoraret som en stor byrde for K. Rigsgal. Situation 3 Situation 3 omhandler skelforløbet ved grøften i den nordlige del af matr.nr. 8 a, se figur 17. S. Kelmand mener, at grøften markerer skellet, idet den er et markant terrænobjekt, og intet tyder på, at grøften har ændret placering. Dette bekræftes også af de berørte parter, og på det grundlag mener S. Kelmand, at hverken matrikelkortets eller målebladets mål til skelpunktet i det sydøstlige hjørne er korrekte. Målebladet har udelukkende angivet mål til dette punkt som et dimensionsmål fra det vestlige skel af matr.nr. 10 k. Af erfaring ved S. Kelmand, at målene til sådanne punkter kan være usikre. Skellinien har således den korrekte vinkel sammenlignet med forholdene i marken, men punktet er ikke placeret for enden af grøften, som det burde have været. På matrikelkortet er placeringen af det nord-syd 11 På S. Kelmands måleblad, sagsdokument 3, henvises til det ældre måleblad, målene stammer fra. Figur 16. Situation 2 viser, hvordan matrikelkortet (pink) editeres som følge af målebladsoplysninger (sort). gående skel i overensstemmelse med forholdene i marken, dog er det sydlige skelpunkt lokaliseret for langt mod nord. Dette skel er en forlængelse af skellinien langs matr.nr. 10 r, og en ændring af skellets retning vil medføre et knækpunkt i trepunktsskellet mellem matr.nr. 10 i, 10 r og 8 a. Den mest korrekte placering af skelpunktet i forhold til forholdene i marken vil være i skæringspunktet mellem den øst-vest gående skellinie fra målebladet Figur 17. Situation 3 angiver, hvordan skellene på matrikelkortet (pink) og målebladet (sort) hverken stemmer overens indbyrdes, eller med forholdene i marken. Grøften er blå og falder i pilenes retning. Fastlæggelsen af skelpunktet er vist med et kryds. og den nord-syd gående skellinie fra matrikelkortet. Det vil medføre, at disse linier bliver forlænget, hvilket bevirker, at skelpunktet kommer til at ligge for enden af grøften og i linie med den øst-vest gående jordvold. Ændringen resulterer i, at skellet fra matrikelkortet bliver forlænget med 2,36 m og skellet fra målebladet bliver forlænget med 2,85 m

91 Fase 2 Markarbejde For at ændringen af skellet kan ske som en teknisk ændring, må tyvendedelsreglen ikke overskrides jf. Ajourføringsvejledningen afsnit S. Kelmand kan konstatere, at princippet bliver overholdt, og skelpunktet placeres derefter i liniernes skæringspunkt. Situation 4 S. Kelmand observerer også uoverensstemmelse mellem matrikelkortet og forholdene i marken langs det nord-syd gående skel mellem matr.nr. 8 a og 8 i, se figur 18. På den overvejende del af strækningen er matrikelkortet sammenfaldende med det levende hegn i marken, men midt på skellet breder bevoksningen sig dog ud over matr.nr. 8 a. S. Kelmand gør sig ikke nærmere overvejelser om uoverensstemmelserne, da denne del af skellet alligevel skal slettes i forbindelse med den samlede udstykning. Den sydlige del af det øst-vest gående skel omkring matr.nr. 8 i bliver i marken markeret af et levende hegn, hvilket ikke er helt sammenfaldende med matrikelkortet i den vestlige ende. S. Kelmand kan her bruge et måleblad over matr.nr. 8 i fra 1956 til at sammenligne dimensionerne på det nord-syd gående skel fra målebladet med matrikelkortets. Herved erfarer S. Kelmand, at der er omkring 30 cm til forskel, hvilket er en forholdsvis god overensstemmelse, når man tager det meget kuperede terræn samt målemetoderne på daværende tidspunkt i betragtning. Matrikelkortets mål holder derfor en god nøjagtighed taget i betragtning, at det er indlagt fra økort. Hvis hegnet markerer skellet i øst-vestlig retning, er matrikelkortets nord-sydgående skel lidt for langt. Fra vejudskillelsesplanen kan S. Kelmand dog se, at der er tale om et eget hegn, hvilket også sandsynliggøres ved, at der er tale om et hegn mod landbrugsjord. Ud fra disse to argumenter markerer hegnet derfor ikke skellet. Da der således ikke er forhold i marken, som taler imod at anvende matrikelkortets mål, og det desuden er det eneste, der er til rådighed, fastsætter S. Kelmand det sydlige skel for restejendommen matr.nr. 8 i ud fra matrikelkortet. Med hensyn til skellene mod Vaarstvej, anvender han efter besigtigelse i marken matrikelkortets mål, da dette er digitaliseret direkte ud fra vejudskillelsesplanerne, og desuden er det ikke muligt at vinde hævd over udskilte, offentlige veje jf. Lov om offentlige veje 88, stk. 2. Figur 18. Situation 4 viser uoverensstemmelsen mellem skel og brugsgrænse i nord-syd gående skel, samt i forhold til eget hegn mod syd

92 Fase 2 Markarbejde 5.1 Skelerklæring og underretning Ved etablering af de nye skel skal der jf. 3, stk. 1 i BMA foreligge erklæring fra ejerne af de berørte ejendomme om, at de godkender de nye selmand informerer parterne om skelafmærkningen, så de selv kan afgøre, om de vil deltage eller blot underskrive erklæringen. Ved udstykningen fra matr.nr. 8 a skal hhv. C. Kvist og K. Rigsgal godkende placeringen af det nye skel, der deler matr.nr. 8 a op i to. Det nye skel er placeret, så de mest kuperede og bevoksede arealer er indeholdt i den nye ejendom, og således at skellet forløber fra treskelspunktet mellem matr.nr. 8 a, 7 t og 11 o vinkelret på Vaarstvej, se sagsdokument 3. Ligeledes skal S. Kvist og K. Rigsgal godkende de nye skel ved udstykningen fra matr.nr. 8 i. Det nye skel er placeret, således de områder, der er mest velegnede til paintballbanen, udstykkes til K. Rigsgal. Skellet er derfor placeret for foden af det kuperede terræn, men dog i en afstand af bebyggelsen, så bestemmelserne i bygningsreglementet overholdes (se afsnit Grøn erklæring). Samtidig er det forsøgt så vidt muligt at følge eksisterende grænser på lodden, eksempelvis det levende hegn og afgrænsningen mod bevoksningen. Ved den samlede udstykning skal de nye skels beliggenhed både godkendes af de nuværende ejere, men også af den kommende ejer K. Rigsgal, idet hans overtagelse af den samlede udstykning afhænger af, om han finder skellene i overensstemmelse med det aftalte. Der bliver i forbindelse med den samlede udstykning to skelerklæringer, se sagsdokument 6a og 6b. S. Kelmand påser i forbindelse med arealoverførslen af de to lodder, om der er overensstemmelse mellem matrikelkortet og et nyere ortofoto fra området. Han skal således ikke genafsætte de eksisterende skel omkring matriklerne, medmindre der er uoverensstemmelse mellem de to informationskilder, eller hvis han bliver rekvireret til det af parterne. Idet S. Kelmand ikke finder nogen uoverensstemmelse, og da parterne godkender skellene, som de er i marken, indhenter han i forbindelse med arealoverførslen af de to lodder en skelerklæring fra ejerne S. Kvist og J. Madsen, jf. BMA 3, stk. 1, se sagsdokument 6c. Ejerne S. Kvist, C. Kvist og køberne J. Madsen og K. Rigsgal skriver under på de pågældende skelerklæringer, og de i alt tre erklæringer indsendes sammen med rådighedsdokumentation, der viser, at underskriverne på skelerklæringerne også er de ejere, der fremgår af tingbogen. Rådighedsdokumentationerne vedlægger S. Kelmand i form af kopier hentet fra den elektroniske tingbogs adkomst-, byrde- og stamoplysningssider, jf. BMA 43, stk. 2. På udskrifterne er angivet datoen for, hvornår kopien er hentet, og S. Kelmand attesterer rigtigheden og fuldstændigheden af tingbogsudskrifterne på et samlet dokument, hvor alle berørte ejendomme er listet op, se sagsdokument 7. Et vigtigt punkt, som bliver indskrevet i skelerklæringerne, er, at der ikke udleveres udstykningsdokumenter før omkostningerne er betalt. Det er således en sikkerhed for S. Kelmand til at få betaling for sit arbejde. Da S. Kelmand har afsat bestående skel og nye trepunktsskel i eksisterende skel i forbindelse med den samlede udstykning, underretter han i overensstemmelse med god landinspektørskik og BMA 4, stk. 3 naboejerne om anbringelsen af skelmærkerne. Underretningen sker i form af tilsendelse af en kopi af målebladet. I dette tilfælde skal ejerne af henholdsvis matr.nr. 10 k, 11 o, 7 t og 10 d underrettes. Kommunen, som er vejmyndighed, vil blive alment orienteret om skelafsætningen, når den matrikulære sag forelægges for kommunen. Helt praktisk anfører S. Kelmand på den grønne erklæring, at der er afsat og genafsat skel imod Vaarstvej, se sagsdokument 8.

93 Fase 2 6. Matrikulær sagsbehandling I forbindelse med den matrikulære sag skal S. Kelmand stå for afsætning af skel, dokumenter til registrering af de matrikulære forandringer, samt dokumentere, at anden lovgivning er overholdt i forbindelse med sagen. S. Kelmand skal således holde styr på en stor mængde dokumenter undervejs (se bilag C for en overordnet beskrivelse). Nogle dokumenter er obligatoriske i alle matrikulære sager, mens andre knytter sig specifikt til den pågældende matrikulære sagstype. Figur 19 viser en oversigt over de dokumenter, der skal foreligge i sag 1. Dokumenterne, der direkte er relaterede til KMS, vedrører for størstedelens vedkommende kortdokumentation for de matrikulære forandringer, men samtidig påser KMS også, at de offentligretlige forhold nævnt i Udstykningslovens overholdes. Derimod er det tinglysningsdommerens opgave at påse, om de privatretlige forhold angående udstykningskravet jf. Udstykningslovens overholdes i forbindelse med, at dommeren tinglyser de nye adkomst-, pante- og brugsretsforhold. Relateret til Dokument Angivet i Sendes til Fælles dokumenter i Sag 1 Registrering af matrikulære forandringer Offentligretlige forhold Privatretlige forhold Den samlede udstykning Arealoverførsel Omlægning af privat fælles vej Måleblad BMA 36 KMS Matrikulær sagsbehandling Ændringskort BMA 39 KMS og kommunen Skematisk redegørelse BMA 42 KMS og kommunen Indlægningskort BMA 39 KMS Skelerklæring BMA 3 KMS Grøn erklæring Hvid erklæring Rød Erklæring LL 6 Bek. om udstykningskontrollen 1 Bek. om udstykningskontrollen 2, stk. 2 Først godkendelse ved kommunen, derefter til KMS Landinspektørerklæring til KMS KMS (genpart til jordbrugskommissionen) Servituterklæring TL Tinglysningskontoret Rådighedsdokumentation BMA 43 KMS Dommerattest TL KMS Skøde BMA 11 KMS og Tinglysningskontoret Udstykningskort BMA 40 Kort til KMS, som de videresender til Tinglysningskontoret Til kommunen for påtegning og Erklæring ved erhvervelse af LL 12, stk. 1-2 Jordbrugskommission som landbrugsejendom ansøgning Relaksationsdokumentation Servitut Figur 19. Oversigt over dokumenter, der skal foreligge i sag 1. Udspringer af TL og BMA 11 Udspringer af LL 10, stk. 3, nr. 5 Udarbejdet af Nykredit, sendes til Tinglysningskontoret Tinglysningskontoret Skøde UL 25 KMS og Tinglysningskontoret Oversigtskort BMA 41 KMS og Direktoratet for Fødevareerhverv Erklæring ved køb af suppleringsjord LL 29 Direktoratet for Fødevareerhverv Landinspektørerklæring om KMS (samt genpart til omlægning af jorder mellem LL 29 Direktoratet for Fødevareerhverv) landbrugsejendomme Erklæring fra ejer, vejberrettigede og landinspektør. BMA 8 KMS

94 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling 6.1 Udarbejdelse af dokumentation og erklæringer Dokumentationen for de matrikulære forandringer udarbejder S. Kelmand stort set i MIA, efter han har lavet beregnings- og konstruktionsarbejdet i et CAD-system på baggrund af sine målinger, se figur 20. Selv om det endnu ikke er gjort obligatorisk for landinspektørerne at anvende MIA i forbindelse med behandlingen af den matrikulære sag, anvender Landinspektørfirmaet S. Kelmand & Co. allerede nu programmet, da det letter papirarbejdet betydeligt. Desuden bliver det obligatorisk at sende matrikulære sager ind til KMS via MIA fra 1/ Når MIA anvendes, behøver S. Kelmand ikke at overveje dokumenternes udformning, da han kan følge standarden i programmet, som overholder de lovkrav, der er til udformningen. Han kontrollerer dog, at de oplysninger, der fremgår af MIA s automatisk oprettede skematiske redegørelse, også er korrekte. For kortdokumenternes vedkommende er det kun oversigtskortet og udstykningskortet, sagsdokument 5, der ikke behandles i MIA, men udelukkende udarbejdes i GIS- og CAD- 12 Reeberg Nielsen, vicedirektør i KMS, Nyborg Møde d. 5/ programmer. Ifølge BMA 39, stk. 1 skal forandringerne, der foretages i matrikelkortet i forbindelse med den matrikulære sag, angives på et analogt ændringskort og et indlægningskort, der kun findes på digital form (bilag H). Indlægningskortet skal dermed vise matrikelkortet, som det ser ud efter den matrikulære sag er gennemført. Kortet skal udarbejdes på grundlag af et udtræk fra det gældende matrikelkort og derefter sendes til KMS, som ajourfører matrikelkortet. S. Kelmand har i princippet valget mellem enten at udforme kortet som et simpelt eller et fuldstændigt indlægningskort. Da S. Kelmand udarbejder den matrikulære sag i MIA, er den eneste mulighed imidlertid at fremstille et fuldstændigt indlægningskort. Det fuldstændige indlægningskort erstatter matrikelkortets indhold indenfor det område, som indlægningskortet omfatter. I modsætning til det simple indlægningskort skal de enkelte elementer i det fuldstændige indlægningskort være tilknyttet tilstandsdata, dvs. oplysninger om matriklen, hvilket letter sagsgangen for KMS, som ellers selv skal tilknytte disse data. De dokumenter, der vedrører andre dele af den matrikulære sag end selve dokumentationen for de matrikulære forandringer, udarbejder S. Kelmand på baggrund af dokumentskabeloner, han får Markarbejde DSFL Kortkonstruktion i CAD DSFL Oprettelse af ny sag i MIA Download af matrikeldata Import i MIA - eksport til CAD Import og sagsudarbejdelse i MIA Forsendelse af sagsmappe www Distributionsserver i KMS KMS Kommune Andre myndigheder Figur 20. Matrikulær sagsudarbejdelse vha. MIA. gennem LIMA. Dette er et applikationsprogram til MIA udarbejdet af PLF. Programmet er desværre endnu ikke fuldt udbygget, og derfor opstår der en del problemer i forbindelse med S. Kelmands anvendelse af programmet. Ideen bag LIMA er, at det automatisk kan registrere fra MIA, hvilke matrikulære forandringer der er tale om i den pågældende sag, og på det grundlag tilbyde relevante dokumentskabeloner, som automatisk registrerer informationer fra MIA-sagen. Denne

95 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling funktion fungerer dog endnu ikke optimalt, så S. Kelmand må selv finde skabelonerne i LIMA og udfylde dem. Derudover skulle det være muligt at hente data ind fra både tingbogen og OIS, men S. Kelmand anvender stadig det direkte opslag i disse registre. Når S. Kelmand har udarbejdet de nødvendige erklæringer og indhentet godkendelser fra myndigheder og rettighedshavere, pakkes sagsmappen, og kortdokumenterne sendes digitalt til KMS via MIA. Desværre er det endnu ikke muligt for S. Kelmand og hans landinspektørkolleger at sende alle dokumenter digitalt, da en gyldig underskrift er påkrævet. 6.2 Afklaring af offentligretlige forhold Det pålægges landinspektøren i Bek. om Udstykningskontrollen at indsamle oplysninger og erklæringer, der dokumenterer, at den matrikulære forandring eller fremtidige arealanvendelse ikke er i strid med anden lovgivning. S. Kelmand tilvejebringer oplysninger om sagens relation til de enkelte love opstillet i Bek. om Udstykningskontrollen 1 og 2. Dette sker med henblik på at afklare, om lovene har indflydelse på sagen, og hvad der skal foretages for at gennemføre denne med hensyn til tilladelser og lignende. Forholdet til flere af lovene kan han samle i tre erklæringer til KMS, som populært kaldes grøn, hvid og rød erklæring. De love, som ikke indgår i erklæringerne, behandler han særskilt ved at kontrollere, om der evt. er forhold, der skal tages hensyn til. For at dokumentere at han har overholdt Udstykningslovens 20, stk. 1, sender han de tre erklæringer sammen med div. tilladelser og dispensationer til KMS sammen med den matrikulære sag. I det følgende er angivet hvilke love, der skal påses i forbindelse med de offentligretlige hensyn. Grøn erklæring Planloven Lov om offentlige veje Privatvejsloven Byggeloven Miljøbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Hvid erklæring Naturbeskyttelsesloven Skovloven Museumsloven Lov om stormflod og stormfald Forholdet til Landbrugsloven Herunder rød erklæring Grøn erklæring Det er S. Kelmands opgave at indhente oplysninger om de love, der hører under den grønne erklæring, således at kommunen på baggrund af oplysningerne kan afgive erklæring om, at den matrikulære forandring eller tilsigtede arealanvendelse ikke vil medføre forhold i strid med den pågældende lovgivning. Udover S. Kelmands oplysninger på den grønne erklæring, skal han også sende den skematiske redegørelse og ændringskortet

96 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling til kommunen, som de kan anvende til deres godkendelse af sagen, se sagdokument 1 og 4. Den grønne erklæring er vedlagt i sagsmappen som sagsdokument 8. Planloven S. Kelmand har undersøgt, at der ikke er forhold, der strider mod region- eller kommuneplanen, se afsnit 3.4 Planmæssige bindinger. Derfor betragter han i forbindelse med Planloven alene forholdet til landzonetilladelse og lokalplanpligt, da det er det eneste, der kan tænkes at have betydning for etablering af paintballbanen. Spørgsmålet omkring lokalplanpligt blev tidligere behandlet under afsnit Lokalplanpligt, hvor det blev gjort klart, at der kræves udarbejdet en landzonelokalplan, før projektet kan gennemføres. Eftersom kommunen også er landzonemyndighed, gælder den vedtagne lokalplan også som en landzonetilladelse, jf. 36, stk. 1, nr. 5, hvorfor der ikke skal søges om en særskilt tilladelse. Lov om offentlig veje I forhold til denne lov, skal S. Kelmand give kommunalbestyrelsen forskellige oplysninger, først og fremmest om adgangsforhold til offentlig vej. Ved omlægningen af den private fællesvej sikres det, at matr.nr. 10 k og 11 o fortsat har vejadgang til Vaarstvej, og den ny ejendom sikres også adgang via den private fællesvej. På trods af, at kommunen har udlagt vejen i lokalplanen, skal der på den grønne erklæring gøres opmærksom på en række forhold. S. Kelmand skal oplyse om overkørselsforholdene, og i sag 1 er der tale om etablering af en ny overkørsel. Ud fra denne oplysning og på baggrund af ændringskort og skematisk redegørelse, skal kommunen godkende overkørslen. Da Vaarstvej er en kommunevej, og der ikke er landevej eller hovedlandevej inden for en afstand af 100 m fra overkørslens nyetablering, er det kun nødvendigt at indhente godkendelse hos kommunen, jf. 70 i Lov om offentlige veje. S. Kelmand forventer at få godkendelsen, da der er udarbejdet lokalplan. Desuden erstatter overkørslen en eksisterende, så det bør ikke være et problem, selv om trafikken på vejen vil stige, da der nu er en parcel mere i form af K. Rigsgals ny ejendom, hvortil der også vil komme trafik pga. kunderne. Den nye overkørsel vil, i modsætning til den tidligere, gå vinkelret på Vaarstvej, hvilket medfører bedre oversigtsforhold end ved den eksisterende overkørsel. Godkendelsen vil kun fremgå af den grønne erklæring. Kommunalbestyrelsen skal have oplysninger om, hvorvidt der på de berørte ejendomme er tinglyst eller bekendtgjort adgangsbestemmelser. Disse omhandler, hvorvidt ejendomme må anvendes på en måde, der medfører mere intensiv trafik end oprindeligt forudsat. Ligeledes skal kommunalbestyrelsen have oplysninger om, hvorvidt der er tinglyst eller bekendtgjort byggelinier, da det kan have betydning for, om evt. bebyggelse på det udstykkede areal kan tillades. For den samlede udstykning er byggelinierne ikke så interessante, da kommunen allerede har besluttet at byggeri ikke bliver tilladt på arealet. Ovennævnte oplysninger findes normalt i kommunens vejfortegnelse, men da der kan være bekendtgjort adgangsbestemmelser og byggelinier, som kommunen er informeret om, men som ikke står i hverken vejfortegnelsen eller tingbogen, henvender S. Kelmand sig til kommunen for at indhente oplysningerne. Der er hverken tinglyste eller bekendtgjorte adgangsbestemmelser eller byggelinier på nogle af ejendommene. S. Kelmand oplyser kommunen om forholdene og vurderer, at det med hensyn til Lov

97 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling om offentlige veje ikke burde blive noget problem at få godkendelse af sag 1. Privatvejsloven Denne lov er karakteriseret ved, at en del af loven behandler private fællesveje på landet (kap. II), mens en anden del omhandler private fællesveje i byer og bymæssige områder (kap. III). Kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for private fællesveje. Af bestemmelserne i 14, stk. 2, som hører under kap. II, fremgår det, at den ny private fællesvej gerne må anlægges, uden godkendendelse fra kommunalbestyrelsen, da vejudlægget er endeligt fastlagt ved en lokalplan. S. Kelmand henviser på den grønne erklæring til den vedtagne lokalplan, hvori kommunen som vejmyndighed har taget stilling til vejens beliggenhed og udformning. Byggeloven I forhold til godkendelsen af den matrikulære sag er det bestemmelserne i afsnit 2 fra Bygningsreglementet for småhuse af 1998 om mindste grundstørrelse, minimum afstand til skel, samt bebyggelsesprocent, der er vigtige. Det er især med hensyn til restejendommen på matr.nr. 8 i, at reglerne i bygningsreglementet vil komme i spil, da det nye skel ligger meget tæt på de eksisterende bygninger. Afstanden er dog større end 2,5 m, og det skrå højdegrænseplan er også overholdt, idet afstanden til skellet er større end højden på bygningen delt med 1,4. S. Kelmand vurderer, at projektet ikke kommer i uoverensstemmelse med nogle af bestemmelserne. Hvis det var tilfældet, kunne de dog fraviges i lokalplanen. Miljøbeskyttelsesloven S. Kelmand ved, at der i Miljøbeskyttelseslovens 33, stk. 1 henvises til en liste over virksomheder, de såkaldte listevirksomheder, som ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse heraf. Listen, som er udfærdiget af ministeren, er angivet i Miljøbeskyttelseslovens bilag 1 og 2, og det er kommunen, der træffer afgørelse om godkendelse. Dog er det amtet, der træffer afgørelse ved virksomheder mærket med (a), som er virksomheder af en sådan størrelse eller kapacitet, der kræver en særlig ekspertise eller kompetence. S. Kelmand kan se, at anlæg af en paintballbane ikke falder ind under nogen af listerne, hvorfor han ikke gør nogen anmærkning om dette på den grønne erklæring. S. Kelmand kan endvidere konkludere, at der ud fra de forhold, der gør sig gældende i sag 1, ikke er konflikter i forhold til Miljøbeskyttelsesloven. Jordforureningsloven Som tidligere beskrevet i afsnit 3.1 Oplysninger fra KMS er der ingen oplysninger om jordforurening på de vedkommende matrikler, hvorfor der ikke findes noget at bemærke i forhold til denne lov. S. Kelmand har nu givet kommunen de oplysninger, der er relevante i forbindelse med sag 1. Efter kommunen har udfyldt resten af den grønne erklæring, sendes den retur til S. Kelmand, som vedlægger den i den samlede sagsmappe til KMS Hvid erklæring S. Kelmand mangler nu at få udfyldt den hvide erklæring, hvor den matrikulære forandring skal afklares i forhold til Naturbeskyttelsesloven, Museumsloven, Skovloven og Lov om Stormflod og Stormfald. Den hvide erklæring er en landinspektørerklæring, men en afkrydsning i jakolonnen betyder, at der skal foreligge tilladelse fra myndigheden, der administrerer den pågældende lov. Den hvide erklæring sendes til KMS sammen med

98 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling de eventuelle tilladelser efter de implicerede love, se sagsdokument 9. Naturbeskyttelsesloven S. Kelmands årevise erfaring med matrikulær sagsudarbejdelse kommer ham til gode, da han ved, at Naturbeskyttelseslovens overordnede formål om at beskytte naturen og de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier ikke vil blive anfægtet i forbindelse med projektet. Under oplysning af sagen, viste der sig desuden ingen udpegninger af de særlige naturtyper 13, som er beskyttet af loven (Se afsnit 3.4 Planmæssige bindinger). Ej heller mener S. Kelmand, at sagen berøres af lovens bestemmelser om beskyttelseslinier 14. Museumsloven Fra 1. oktober 2004 er en stor del af reglerne om sten- og jorddiger samt fortidsminder overført fra Naturbeskyttelsesloven til Museumsloven Søer, vandløb, heder, moser og lign., strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. ( 3), klitfredede arealer ( 8-11), Naturbeskyttelsesloven. 14 Naturbeskyttelseslovens 15-19: Strande 100/300 m, søer og åer 150 m, skove 300 m, kirker 300 m, fortidsminder 100 m. Ingen af disse landskabselementer findes inden for projektområdet. Skovloven Tilladelser i forhold til Skovloven bliver heller ikke aktuelt, da der ikke er tale om fredskovspligtigt areal eller ønske om at oprette sådanne. Lov om Stormflod og Stormfald Ingen af ejendommene er omfattet af notering om tilbagebetalingspligt af tilskud efter stormfald, hvorfor bestemmelserne i Lov om Stormflod og Stormfald heller ikke bliver aktuelle. På baggrund af ovenstående argumentation skal der ikke indhentes nogen form for tilladelser, hvorfor S. Kelmand udelukkende krydser af i nej-kolonnen på den hvide erklæring Forhold til Landbrugsloven Som det fremgik under sagens oplysning er der visse forhold ved K. Rigsgals erhvervelse af den nye ejendom, der kræver dispensation fra Landbrugslovens bestemmelser. Det drejer 15 Sten- og jorddiger ( 29a-29d), fortidsminder ( 29e- 29h), Museumsloven. sig nærmere bestemt om dispensationer fra bestemmelserne om oprettelse af en bygningsløs landbrugsejendom med henblik på erhvervelse, samt de almindelige erhvervelsesbetingelser. Ansøgningerne går på, om der er mulighed for at oprette og erhverve en bygningsløs landbrugsejendom, når K. Rigsgal ikke på forhånd ejer en anden landbrugsejendom, hvorpå bopælspligten opfyldes. Derved skal der også gives dispensation fra den almindelige bopælspligt. Dispensationerne er en forudsætning for, at kommunen vil udarbejde landzonelokalplanen, hvorigennem der gives tilladelse til anden anvendelse af området end landbrug. S. Kelmand indsender tidligt i forløbet ansøgningerne til jordbrugskommissionen i Nordjyllands Amt, der giver dispensationerne. 16 Ansøgningen om dispensation fra erhvervelsesbetingelserne foregår på erklæringsskemaet Personers erhvervelse af en landbrugsejendom - 12, stk. 1 og 2, bilag D. Erklæringsskemaet skal vedlægges en begrundelse for, hvorfor dispensationen skal gives, hvilket også gør sig gældende for ansøgningen om oprettelse af en bygningsløs landbrugsejendom. 16 Dette er som nævnt tidligere, i Grå Boks D side 18, meget urealistisk

99 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling Som følge af, at ejendommen betragtes som en bygningsløs ejendom, skal der jf. 10, stk. 3, nr. 5, pålægges en deklaration, hvoraf det fremgår, at ved ophør af ejendommens anvendelse til paintballbane skal ejendommen enten erhverves af ejeren af en landbrugsejendom med beboelsesbygning som en bygningsløs landbrugsejendom, eller sammenlægges med en anden landbrugsejendom. Normalt skal S. Kelmand anvende en skabelon til deklarationen fra Direktoratet For FødevareErverv, men dette kan ikke lade sig gøre, da K. Rigsgal som sagt ikke opfylder kravene som køber. S. Kelmand får derfor på den nye ejendom tinglyst en stort set enslydende deklaration, der tager højde for, at K. Rigsgal ikke ejer en anden landbrugsejendom med beboelsesbygning. (se Sagsdokument 10). Samtidig noterer S. Kelmand sig, at han i skøderne for overdragelserne af delarealerne fra S. Kvist og C. Kvist skal skrive ind, at jorden købes som bygningsløs landbrugsejendom, for at kravet fra 10, stk. 3, nr. 2 overholdes. Derudover skal kommunen på baggrund af jordbrugskommissionens dispensation og erklæringsskemaet påtegne skøderne om, at erhvervelsesbetingelserne er overholdt. Arealoverførsel af matr.nr. 8 r og 10 a Matr.nr. 8 r og 10 a fraskilles S. Kvists ejendom og arealoverføres til J. Madsen, der ejer de tilgrænsende matr.nr. 10 d og 10 s. Denne arealoverførsel kan på baggrund af Landbrugslovens 29, stk. 1 ske uden tilladelse efter Landbrugsloven, men ved en erklæring fra S. Kelmand, idet forholdene i 29 er overholdt. Ved arealoverførslen overholdes afstandsgrænsen på 2 og 5 km, jf. 29, stk. 1, nr. 2, mellem bygningslodden og det overførte areal, der er henholdsvis dyrkningsjord og græsareal. Samtidig udgør J. Madsens samlede ejendom efter arealoverførslen 42 ha, hvilket yderligere betyder, at det ikke er muligt at gøre fortrinsstilling gældende jf , da 125 ha grænsen for hovedejendomme ikke overskrides. S. Kelmand afgiver således Landinspektørerklæring om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme - 29, og denne indsendes sammen med de andre sagsdokumenter til KMS (se sagsdokument 11). Som en vigtig del af denne landinspektørerklæring attesterer S. Kelmand, at han samtidig med indsendelsen til KMS indsender en kopi af erklæringen til Direktoratet For FødevareErhverv, sammen med en erklæring fra køberen af suppleringsjorden, J. Madsen, samt et oversigtskort. I Erklæring ved køb af suppleringsjord - 29, attesterer J. Madsen, at han overholder erhvervelsesbetingelserne i form af uddannelseskrav, driftskrav, alder og max. areal på ejede ejendomme. Yderligere oplyser han om sin ejendom, der ønskes suppleret (se bilag E). Rød erklæring Ifølge Landbrugslovens 6, stk. 3, bortfalder landbrugspligten uden tilladelse fra jordbrugskommissionen, når en landbrugsejendom med beboelsesbygning nedbringes til under 2 ha. Dette er tilfældet for ejendommen matr.nr. 8 i m.fl., der efter den matrikulære sag vil have et areal på 1,75 ha. For at få ændret noteringen i matrikelregistret, udfylder S. Kelmand derfor en landinspektørerklæring om ophævelse af landbrugspligt, se sagsdokument Afklaring af privatretlige forhold S. Kelmand foretager også en afklaring af de privatretlige forhold, som i sag 1 omhandler afklaring af pante- og servitutforhold, udarbejdelse af skøder, samt dokumentation vedr. vejomlægningen

100 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling Dommerattest Af Tinglysningslovens samt BMA 11, stk. 1 nr. 4 og 13, stk. 1 fremgår det, at der ved samlet udstykning og arealoverførsel skal foreligge en dommerattest, hvor det dokumenteres, at servitutog panteforholdene er afklaret og ikke er til hinder for sagens gennemførelse. Denne attest bliver underskrevet af dommeren, men oplysningerne, som ligger til grund for attesten, har S. Kelmand skaffet som følge af dommerens ret til at kræve erklæring fra landinspektøren om servitutforhold, jf. 22, stk. 1. I de følgende to afsnit redegøres for, hvorledes disse forhold afklares af S. Kelmand, og hvordan det dokumenteres. Dommerattesten ses på sagsdokument Panteforhold S. Kelmand har efter ønske fra rekvirenterne påtaget sig at forestå afklaringen af panteforholdene, både i forbindelse med den samlede udstykning og arealoverførslen af de to lodder. Arealoverførsel kan ifølge Tinglysningslovens 23, stk. 1, nr. 1 kun ske, når der på den afgivende ejendom er givet samtykke fra panthaverne til frigørelse fra hæftelserne. S. Kelmand undersøger den elektroniske tingbog for aktuelle hæftelser angående de to afgivende ejendomme. Af tingbogen fremgår det, at C. Kvist har to pantebreve udstedt af Nykredit i 2004 hvilende på sin ejendom, hvorimod S. Kvists ejendom ikke er belånt, jf. figur 21. Med hensyn til arealoverførslen og udstykningen fra matr.nr. 8 i, vil der derfor ikke blive problemer i forhold til panthavere. Derimod skal panteforholdene afklares, før en del af matr.nr. 8 a kan indgå i den samlede udstykning. S. Kelmand kan hurtigt vurdere, at det ikke er muligt at foretage en relaksation i forbindelse med udstykningen uden samtykke fra panthaverne, da betingelserne for anvendelsen af en uskadelighedsattest ikke er til stede. Arealet, der ønskes udstykket, er forholdsvist stort, og en fraskilning af arealet vil være betydeligt i forhold til størrelsen og værdien af den samlede ejendom, hvilket dermed vil forringe pantesikkerheden, også selvom lånene er så små. En uskadelighedsattest ville ellers have gjort sagen mindre omkostningsfuld, både hvad angår tid og penge, idet S. Kelmand kunne undgå at indhente samtykke fra panthaverne og at tinglyse påtegninger. S. Kelmand retter i stedet henvendelse til Nykredit for at søge en afklaring af panteforholdene. Nykredit Prioritet har forskellige muligheder for at handle i forhold til debitors ønsker: Relaksation uden vederlag (ingen ændring i aftalen) Dato for pantebrevets tinglysning Kreditor Nykredit Realkredit Nykredit Realkredit Relaksation mod vederlag (eksempelvis ekstraordinært afdrag nedskrivning) Indfrielse af pantegæld (aflysning) Pantebrevets hovedstol (kr.) Figur 21. C. Kvist har to pantebreve udstedt af Nykredit. Relaksation mod pant i modtagende ejendom Da lånenes størrelse er forholdsvis små, set i forhold til den samlede værdi af ejendommen, mener Nykredit ikke, at der er nogen risiko ved at lade de ca. 12 ha udgå af pantet, dvs. relaksation uden vederlag. For at dokumentere arealernes frigørelse fra pantet skal Nykredit give samtykke til, at arealerne ikke længere er behæftede, hvilket gøres

101 Fase 2 Matrikulær sagsbehandling ved at tinglyse påtegninger på pantebrevene. Ved tinglysning af påtegningerne kan der nøjes med at svare tinglysningsafgift én gang, da påtegningerne angår den samme kreditor og debitor [Ramhøj, 2004, s. 157]. Nykredit udarbejder relaksationserklæringerne, hvor de giver samtykke til at relaksere arealet, og sender dem til dommerkontoret, med. S. Kelmand som anmelder, se bilag F. På den måde vil det være S. Kelmand, der får dokumenterne retur, når de er tinglyst. Ved den samlede udstykning fra matr.nr. 8 i og arealoverførslen af matr.nr. 8 r og 10 a, som alle fraskilles en ubehæftet ejendom, er det tilstrækkeligt at dokumentere dette ved dommerattesten. At ejendommen er ubehæftet, kan også dokumenteres ved en udskrift af tingbogsbladet, men eftersom en sådan udskrift koster 150 kr., finder S. Kelmand det mere hensigtsmæssigt at oplyse det på dommerattesten Servitutfordeling Ved servitutfordelingen afklares det, hvilke servitutter der kun berører den gamle ejendom, hvilke der kun berører den nye, og hvilke der berører begge. Udover at fordele servitutterne geografisk, skal han også tage stilling til, om nogle af servitutterne åbenbart har mistet deres betydning, så dommeren kan lade dem udgå af tingbogen jf. proceduren i Tinglysningslovens 20. Med servitutter menes alle dokumenter, der er lyst under byrderubrikken, også f.eks. brugsrettigheder og forkøbsrettigheder. S. Kelmand fordeler de enkelte servitutter på ejendommene matr.nr. 8 a m.fl. og 8 i m.fl. Servitutternes placering fremgår af figur 22, og servituterklæringerne er vedlagt som bilag G1 og G2. Matr.nr. 8 i m.fl. Nr. 1: Dokument om vej mv. (1908) Servitutten omhandler vedligeholdelse af en vej over matr.nr. 10 a, og vedrører derfor kun det areal, der skal overføres til J. Madsen. Nr. 2: Dokument om færdselsret mv. (1944) Her er der tale om en færdselsret for ejeren af matr.nr. 10 m over matr.nr. 10 a. Færdselsretten bliver ifølge S. Kvist stadig benyttet af og til. I servituterklæringen skriver S. Kelmand derfor, at servitutten udelukkende vedrører matr.nr. 10 a. Figur 22. Servitutternes placering på de enkelte matrikler. Nr. 3: Dokument om forsynings-/afløbsledninger mv. (1960) Ledningen løber i skellet mellem matr.nr. 8 r og 9 c. Vedligeholdelsen af ledningen påhviler ejerne af matr.nr. 8 r og matr.nr. 9 c i fællesskab. Servitutten vedrører kun det areal, der overføres til J. Madsens ejendom