Forslag til Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for Ny 400 kv-højspændingsforbindelse fra Kassø til Tjele. Ikast-Brande Kommune.

Transkript

1 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Marts 20

2 Titel: Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele,, Marts 20 Ugivet af: Miljøcenter Oense C. F. Tietgens Boulevar 40 5 Oense Ø Telefon: Fax: E-post: post@oe.mim.k Journalnr. ODE Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Fax: E-post: post@aar.mim.k Journalnr. ODE Uarbejet af: Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus i samarbeje me Energinet.k og rågivergruppen: Orbicon A/, COWI A/, Birk Nielsen A/ Layout: By- og Lanskabsstyrelsen Grunkort: Kort- og Matrikelstyrelsen, tillaelse (G. -01) Tryk: Kailow A/, Røovre Oplag: 400 Foto: Energinet.k og rågivergruppen IBN: IBE: Ugivelsesato: 24. marts 20 Henvenelse verørene rapporterne til: Miljøcenter Oense C. F. Tietgens Boulevar 40 5 Oense Ø Telefon: Fax: E-post: post@oe.mim.k Miljøcenter Århus Lyseng Allé Højbjerg Telefon: Fax: E-post: post@aar.mim.k

3 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Marts 20

4 Hva er et kommuneplantillæg Et kommuneplantillæg er et supplement til en eksisterene kommuneplan. Et kommuneplantillæg kan justere og ænre bestemmelser i kommuneplanen, når et er nøvenigt i forhol til realiseringen af en lokalplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for en sammenfattene kommuneplanlægning, som bl.a. umøntes i en kommuneplan. planen skal bl.a konkretisere e overornee politiske mål for uviklingen i kommunen i såvel retningslinjer som konkrete arealulæg me tilhørene bestemmelser for anvenelse og bebyggelse mv. Forslag til plantillæg me VVM Da ette forslag til kommuneplantillæg fastlægger retningslinjer for og arealreservationer til et konkret anlæg, som ifølge LBK nr. 35 af 6. ecember 6 mefører pligt til en vurering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM), lesages planforslaget af en VVM-reegørelse. VVM-reegørelsen beskriver og vurerer anlæggets irekte og inirekte virkninger på Mennesker, fauna og flora Jorbun, van, luft, klima og lanskab Materielle goer og kulturarv, og amspillet mellem isse faktorer Reegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og ets miljøkonsekvenser, som kan anne grunlag for såvel en offentlig ebat som en enelige beslutning om projektets uformning og gennemførelse. VVM-reegørelse offentliggøres sammen me tillæggene til kommuneplanerne for e berørte kommuner: plantillæg og VVM-reegørelse uarbejes i e fleste tilfæle af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfæle varetager miljøministeriets lokale miljøcentre imilerti opgaven. Det gæler bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre eller gokenene mynighe efter anen lovgivning samt ve anlæg, som kræver planlægning i mere en to kommuner. Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus varetager i en konkrete sag kommunalbestyrelsens opgaver og beføjelser for 400 kv-højspæningsforbinelsen mellem Kassø og Tjele, fori anlægget kræver planlægning i mere en to kommuner. En eventuel senere ænring af kommuneplantillægget forusætter erfor miljøcentrets accept. I forbinelse me revisionen af kommuneplanerne i e berørte kommuner, skal kommuneplantillæggenes afsnit 2 Forslag til kommuneplantillæg inarbejes.

5 Læsevejlening plantillægget ineholer 5 overornee afsnit: Afsnit 0 omhanler en offentlige fremlæggelse af projektet, hvor borgere, private organisationer og offentlige institutioner, organisationer og mynigheer får mulighe for at komme me bemærkninger til planerne og projektet. Afsnit 1 er en beskrivelse af projektet, er ønskes realiseret, og som ligger til grun for kommuneplantillægget. Afsnit 2 er forslaget til kommuneplantillægget. Her beskrives e fremtiige planforhol i områet. Afsnit 3 er en planreegørelse, er beskriver kommuneplantillæggets forhol til anen planlægning. Afsnit 4 er en miljørapport i henhol til miljøvureringsloven, er i ette tilfæle erstattes af et ikke tekniske resumé af VVM-reegørelsen, som i kort form reegør for planernes og projektets samlee miljømæssige konsekvenser. Afsnit 5 er en gennemgang af e inkomne bemærkninger og forslag fra Iéfasen. Tabel 1 Planer og rapporter mv. er skal være me til at gøre etableringen af højspæningsforbinelsen mulig. Inholet i ette okument er markeret i tabellen. Planer og Rapporter, som er en forusætning for anlæggets etablering plantillæg Miljørapport til kommuneplantillæg VVM-reegørelse Baggrunsrapporter til VVM-reegørelsen: 1. Master 2. Naturområer og Natura0 konsekvensvurering 3. Lanskab og visualisering 4. Analyse af alternativer i fokusområer 5. Mennesker, sunhe og samfun 6. Anlægsteknik og vurering af øvrige miljøforhol. VVM-tillaelse Formål Fastlæggelse af retningslinjer for og arealreservation til anlægget Vurering af kommuneplantillæggets virkning på miljøet Vurering af et konkrete anlægsprojekts virkninger på miljøet Opstilling af vilkår for anlægsprojektets realisering Mynighe Miljøcenter Oense Miljøcenter Århus Miljøcenter Oense Miljøcenter Århus Miljøcenter Oense Miljøcenter Århus Miljøcenter Oense Miljøcenter Århus

6

7 Inhol 0 Offentlig fremlæggelse... 3 Proces Inlening Inlening Beskrivelse af anlægget VVM plantillæg Forslag til kommuneplantillæg til plan Planreegørelse forholet til anen planlægning tatslig planlægning Internationale naturbeskyttelsesområer Kystnærheszonen Van- og naturplanlægning Regional uviklingsplanlægning Råstofplanlægning Regionplanlægning planlægning Lokalplanlægning Anre retlige forhol Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer Ikke teknisk resumé af VVM-reegørelsen Uviklingen i miljøer uen planen 0-alternativet Bemærkninger til Iéoplægget til en ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Bemærkninger verørene følsomme lokaliteter Bemærkninger verørene losejerinteresser Bemærkninger verørene mastevalg Bemærkninger verørene intet anlæg eller en anen type anlæg Bemærkninger verørene planprocessen...70 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 1

8 2 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

9 Kapitel 0 Offentlig fremlæggelse 0 Offentlig fremlæggelse Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus offentliggør herme: Forslag til kommuneplantillæg me miljøvurering efter lov om miljøvurering af planer og programmer, VVM-reegørelse, heruner konsekvensvurering af Natura 0- områer Materialet er offentligt fremlagt i 8 uger fra en 24. marts til en 31. maj 20. Materialet kan ses hos Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus og på Der vil blive afholt offentlige borgermøer i perioen for en offentlige fremlæggelse, som annonceres i lokalaviserne. Tirsag.. april 20, kl Gram Fritiscenter, taionvej, 65 Gram Torsag.. april 20, kl Brane Hallerne, Ole Benixvej 1, 7330 Brane Onsag. 21. april 20, kl Engesvanghallen, Dybalsvej 3, 7442 Engesvang På møerne vil Energinet.k gennemgå projektet og vureringen af virkninger på miljøet. Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus vil fortælle om proceurerne omkring VVM-reegørelse og VVM-tillaelse, og er vil blive lejlighe til at stille spørgsmål og komme me bemærkninger. Hvis u mener at forslaget bør ænres eller i øvrigt har bemærkninger til forslaget, kan isse skriftligt senes til Miljøcenter Århus eller Oense me angivelse af journalnr. ODE : Miljøcenter Oense CF Tietgens Boulevar 40 DK-5 Oense Ø Telefon post@oe.mim.k Miljøcenter Århus Lyseng Allé 1 DK-8270 Højbjerg Telefon post@aar.mim.k Insigelser og bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg og VVM-reegørelse skal være Miljøcenter Oense eller Miljøcenter Århus i hæne senest en 1. juni 20 for at ingå i en enelige vurering af, om projektet kan gennemføres efter VVM reglerne. Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus vil på baggrun af bemærkningerne uarbeje en sammenfatning og et forslag til en afgørelse. Dette materiale senes til høring i e berørte kommuner, foru for usteelsen af et eneligt kommuneplantillæg. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 3

10 Kapitel 0 Offentlig fremlæggelse plantillægget kan efter en enelige usteelse påklages til Naturklagenævnet af enhver me retlig interesse i sagens ufal, samt af lansækkene foreninger og organisationer, er som hoveformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inen for arealanvenelsen, jf. planlovens 58 og 59. Der har foru for offentliggørelsen været gennemført en Iefase, hvor er er blevet inkalt forslag og bemærkninger til emner, er bør belyses nærmere i VVM-reegørelsen. Proces Inkalelse af ieer og forslag Forslag til kommuneplantillæg me VVM-reegørelse ammenfattene reegørelse plantillæg 4 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

11 Kapitel 1 Inlening 1 Inlening 1.1 Inlening Den 4. november 8 ingik alle folketingets partier bortset fra Enheslisten en aftale om retningslinjer for en fremtiige ubygning af elnettet i Danmark. I aftalen ingår blant anet en forobling af kapaciteten på en eksisterene 400 kv-luftleningsforbinelse fra Kassø til Tjele. Etablering af en ny og stærkere rygra i et jyske elsystem skal birage til, at Danmark i højere gra kan satse på en energiprouktion, som ikke er afhængig af fossile brænstoffer heruner ikke minst en planlagt ubygning af vinkraftsektoren. I mosætning til elprouktion baseret på f.eks. fossile brænstoffer som kul og olie, er vinkraftprouktion afhængig af, hvor meget et blæser. Det er en forusætning for en effektiv unyttelse af vinenergien at have kapacitet på leningsnettet til at motage strømmen, også når et blæser kraftigt og elprouktionen erfor er høj. ammen me ubygningen af elforbinelser til Norge, Tysklan og evt. Hollan, skal en foroblee kapacitet på 400 kv-forbinelsen fra Kassø til Tjele esuen sikre, at Danmark kan motage strøm fra anre lane, når et ikke blæser i Danmark og kan formile strøm til nabolane i perioer me megen blæst, hvor en anske elprouktion overstiger et anske forbrug. Enelig birager en forstærkning af Jyllans vigtigste transmissionsforbinelse til at oprethole en høj gra af forsyningssikkerhe, når alle 2/0 kv-luftleninger kabellægges i løbet af e næste 20 år ifølge en kabelhanlingsplan, uarbejet af Energinet.k sammen me e regionale transmissionsselskaber. Denne kabellægning af alle 2/0 kv-luftleninger sker ligelees på grunlag af en politisk aftale. På enne baggrun har Energinet.k påbegynt planlægningen for at erstatte en eksisterene etsystems 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø ve til Tjele ve me en ny tosystems 400 kv-højspæningsforbinelse. I overensstemmelse me en ovennævnte politiske aftale vil e to 400 kv-systemer esuen skulle være vekselstrømsforbinelser, er som ugangspunkt skal monteres som luftleninger på en og samme mast i nyt esign. Forusat projektet får en VVM-tillaelse, vil anlægsarbejet blive uført i perioen 20-. Den eksisterene 400 kv-højspæningslening mellem Kassø og Tjele vil blive fjernet, efterhånen som en nye forbinelse sættes i rift. Det forventes, at en siste el af en eksisterene forbinelse kan fjernes i Beskrivelse af anlægget Den eksisterene etsystems 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele planlægges erstattet af en ny 400 kv-højspæningsforbinelse me to uafhængigt fungerene leningssystemer og erme me en obbelte transmissionskapacitet i forhol til en nuværene forbinelse. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 5

12 Kapitel 1 Inlening Den eksisterene højspæningsforbinelse har en længe på 2,3 km og anlægget består af luftleninger ophængt på tobenee H-master (gitterkonstruktion) me en høje op til 32 m. trækningen omfatter i alt 505 H-master. Linjeføringen for en nye højspæningsforbinelse strækker sig over ca. 7 km og forløber langs me og tæt på isranslinjen i Jyllan. Til en nye tosystems forbinelse etableres i gennemsnit en mast for hver ca. 330 m, iet masternes og leningssystemets uformning ikke tillaer en større masteafstan. Linjeføringen for en nye højspæningsforbinelse følger på størsteelen af strækningen et eksisterene anlæg. Der vil og normalt være en afstan på ca. 40 m mellem et nye og et gamle anlæg, for at et gamle anlæg kan fungere, mens et nye etableres. Det nye anlæg kan enten etableres på en østlige eller en vestlige sie af et eksisterene anlæg, og er er mulighe for unervejs at kryse et eksisterene anlægs linjeføring, hvor et er forelagtigt af miljømæssige årsager eller af hensyn til losejere. Tilknyttet et eksisterene højspæningsanlæg ligger tre transformerstationer, som er lokaliseret ve Kassø, og Tjele. Desuen er er en T-afgrening ve Revsing nær, hvor en 400 kv-højspæningsforbinelse mellem Revsing og Esbjerg kobles på. Der forusættes ikke væsentlige areal- eller anvenelsesmæssige ænringer for stationerne ve Kassø, og Tjele, mens er bliver mulighe for en uvielse og omlokalisering af tation Revsing. For en nye højspæningsforbinelse vil er være insløjfning unervejs til stationerne (nuværene som fremtiige) ve Kassø, Revsing (ve ), og Tjele. Krysene luftleninger vil som minimum inen for en afstan på ca. 800 m på hver sie af en nye linjeføring blive lagt i joren som en irekte konsekvens af opsætningen af en nye 400 kv-højspæningsforbinelse. I alt 22 stk. 60 kv-forbinelser me en samlet længe på ca. 78 km kan forventes bortsaneret foruen 3 stk. 0 kv-forbinelser på i alt ca. 20 km. Uover bygherrens hoveforslag til en linjeføring for en planlagte højspæningsforbinelse ingår i forslaget til kommuneplantillæg forskellige alternativer, som enten har baggrun i forslag, er er inkommet i en offentlige høringsperioe i forbinelse me Iéfasen eller i særlige miljømæssige uforringer, som e to involveree miljøcentre på forhån har været opmærksom på. Miljøcentrene har sålees alleree foru for Iéfasen upeget 4 fokusområer på strækningen, hvor væsentlige ænringer i e miljømæssige uforringer taler for, at er skal overvejes alternative muligheer i forhol til et eksisterene anlægs linjeføring og uformning. Det rejer sig om lokaliteterne Gamst øenge, et byuviklingsområe ve, Bølling ø og Nørreåalen. 6 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

13 Kapitel 1 Inlening Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 7

14 Kapitel 1 Inlening planforslagene rummer sålees mulighe for en justering af højspæningsanlæggets linjeføring og uformning, som og skal ligge inenfor rammerne af e alternativer, som unersøges og vureres i en VVM-reegørelse, som lesager planforslagene. For også at åbne mulighe for en nærmere justering af linjeføringen på baggrun af bemærkninger, som inkommer uner en offentlige høring af forslag til kommuneplantillæg og VVM-reegørelse, ulægges som ugangspunkt et planlægningsbælte på 400 m, inenfor hvilket højspæningsanlæggets placering skal fastlægges nærmere. I e enelige kommuneplantillæg, som ustees af miljøcentrene, vil er inenfor planlægningsbæltet på 400 m blive afgrænset et reuceret etableringsbælte på m, som et nye leningsanlæg me master og leere skal placeres inenfor. Et oversigtskort over højspæningsanlæggets linjeføring i sin helhe er vist i Figur 1. På kortet er vist hoveforslaget til linjeføringen og markeret e områer, hvor alternativer i forhol til en nuværene linjeføring er vureret nærmere på baggrun af en kombination af bygherrens og miljøcentrenes forhånsvien og bemærkninger og forslag, som er inkommet uner en offentlige høring i Iéfasen. Visualisering af Eaglemastens placering i lanskabet. Der vil blive anvent en ny mastetype på strækningen, og blant e to masteforslag EAGLE og TEALTH som var offentlig fremlagt uner Iéfasen, er nu fravalgt typen TEALTH, a et for enne mastetype ikke har været muligt at afklare og løse flere alvorlige fremstillings- og riftstekniske problemer. 8 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

15 Kapitel 1 Inlening Derfor er er satset på en nye mastetype EAGLE, som er en etbenet rørmast kombineret me et eller flere påsatte traverser. For enne mastetype er esuen fravalgt en mast me 3 traverser / i tre etager, a en me en høje på 55 m vureres at ville syne meget volsomt og give anlening til et stærkt forhøjet forbrug af ressourcer, uen til gengæl at meføre særlige miljømæssige forele. EAGLE masten kan erfor nu enten vælges me 1 travers / i en etage, hvor masten er 34,5 m høj og 39 m bre eller me 2 traverser over hinanen / i 2 etager, hvor masten er op til 44,5 m høj og ca. 31 m bre. Der er esuen mulighe for at montere leningerne enten me 2 leere per fase eller me 3 leere per fase og for at ophænge leerne på neerste travers såvel parallelt me terræn som parallelt me mastens skråtstillee traverser. Enelig kan masterne enten uføres me masteskafter i cortenstål (rusten overflae) me traverser i varmgalvaniseret stål (mat lys metaloverflae) eller me såvel masteskaft som traverser i varmgalvaniseret stål (mat lys metaloverflae). Bygherren Energinet.k foretrækker at ophænge leningssystemerne på en mast i to etager og me leerne på neerste travers anbragt parallelt me terræn. Desuen ønskes leerne ophængt på masterne som 3 leere per fase (triplex), fori et nesætter støjbelastningen af omgivelserne i fugtigt vejr (coronastøj) og reucerer energitabet ve eltransmission. om ugangspunkt skal mastetypen, leerkonfigurationen og materialevalget være ens for hele strækningsanlægget. Hvis miljøcentrene vurerer, at væsentlige miljømæssige forhol taler for et, kan miljøcentrene eruover træffe valg om anvenelse af f.eks. en bestemt mastetype eller et bestemt materiale i vilkårene for en evt. VVM-tillaelse. 1.3 VVM Formål VVM er en forkortelse af vurering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Formålet me en VVM er at fremskaffe et best mulige grunlag for såvel en offentlig ebat som en ansvarlige mynighes beslutning om, hvorvit er kan ustees en VVM-tillaelse til at etablere anlægget, og hvoran anlægget i så fal skal placeres, etableres og uformes. Forusat er ustees en VVM-tillaelse, kan mynigheen i ette tilfæle Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus stille særlige vilkår til bygherren for anlæggets etablering og rift. Et givet vilkår vil være bortsanering af et eksisterene højspæningsanlæg. De øvrige vilkår vil afhænge af, hvilke alternativer er eneligt uvælges til linjeføring og uformning af en nye højspæningsforbinelse. Hvilke vilkår, er kan komme på tale, fremgår af planreegørelsen til ette kommuneplantillæg samt af beskrivelsen af afværgeforanstaltninger og hensyn uner anlæg og rift af højspæningsforbinelsen, anført uner e enkelte alternativer i VVM-reegørelsen og i e tilhørene Tekniske rapporter 1 7. Deruover kan mynigheen stille yerligere vilkår Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 9

16 Kapitel 1 Inlening på baggrun af ny vien eller forslag og iéer, som inkommer i forbinelse me 2. offentlighesfase. VVM-proces intil nu Bygherren Energinet.k, som har ansvaret for et overornee eltransmissionsnet i Danmark, har anmelt anlægsprojektet til e 9 berørte kommuner i Jyllan. Da anlægget kryser mere en 2 kommuner, overgår mynighesansvaret fra kommunerne til statens miljøcentre i ette tilfæle til Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus, hvis planområer e 9 berørte kommuner ligger i. Miljøcentrene har afgjort, at anlægget er omfattet af VVM-pligt ifølge Lovbekentgørelse 35 af 6. ecember 6. I bekentgørelsen ingår 2 bilag. På bilag 1 er oplistet anlæg, som alti uløser VVM-pligt, og på bilag 2 er oplistet anlæg, hvor en screening skal gennemføres for at klarlægge, om anlægget har en miljøpåvirkning, er uløser VVM-pligt. Miljøcentrene har vureret, at foroblingen af kapaciteten i forhol til et eksisterene anlæg og me forskut linjeføring samt anvenelsen af en ny og større mastetype er at siestille me et nyt anlæg, hvilket betyer, at anlægget er omfattet af bilag 1 til Lovbekentgørelse 35. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

17 Kapitel 1 Inlening Foru for uarbejelse af VVM-reegørelsen har er været afholt en Iéfase og fremlagt et iéoplæg i 4 ugers offentlig høring fra en 3. til en 30. juni 9. I enne høringsperioe er er esuen blevet afholt offentlige borgermøer på tre forskellige lokaliteter langs linjeføringen for anlægget. Foru for uarbejelsen af Iéoplægget have miljøcentrene upeget 4 fokusområer, hvor et på forhån vurerees at være påkrævet at unersøge mulige alternativer til en eksisterene linjeføring og til et luftleningsanlæg. Fokusområerne blev upeget, fori e miljømæssige uforringer i isse områer har ænret sig væsentligt, sien et eksisterene anlæg blev etableret. Der er i mellemtien foretaget store og omkostningstunge naturgenopretningsprojekter ve Bølling ø og Gamst øenge, uarbejet byuviklingsplaner ve og vetaget et vanløbsregulativ for Nørreåalen, som i løbet af en kort årrække forventes at meføre en væsentlig forhøjet vanstan og erme ænring af lanskab og naturforhol i Nørreåalen. I høringsperioen er er eruover inkommet bemærkninger og forslag fra såvel statslige mynigheer og kommuner som fra private organisationer og enkeltpersoner. Disse bemærkninger og forslag er ligelees ingået i miljøcentrenes efterfølgene uvælgelse af e mulige alternativer for linjeføring og uformning af anlægget, som unersøges nærmere i VVM-reegørelsen. I iéoplægget til VVM-processens første offentlighesfase var er ikke fastlagt en så nøjagtig linjeføring for et kommene højspæningsanlæg, at en enkelte losejer konkret kunne forhole sig til anlæggets placering, hvilket kan have givet anlening til bekymring og usikkerhe. Formålet me en skitsemæssige linjeføring var imilerti, at er skulle foregå en åben ialog, hvor planlægningen for anlægget kunne påvirkes af lokale organisationers og borgeres vien, forslag og ønsker. Eksempelvis er et bemærkninger til iéoplægget, som irekte har mevirket til, at flytningen af tation Revsing og en ny linjeføring øst om Bølling ø nu ikke bare ugør et valgbart alternativ, men ingår i bygherrens hoveforslag. En skematisk oversigt over inkomne forslag og bemærkninger, og hvorlees e er behanlet og evt. er ingået i en viere proces, fremgår af kapitel 5 i ette forslag til kommuneplantillæg. VVM-proces fremover VVM-reegørelsen skal klarlægge anlæggets miljøpåvirkninger u fra et bret miljøbegreb, som omfatter mennesker og bebyggelse, erhverv og friti, kulturværier, lanskabelige værier og invirkningen på yre- og planteliv mv. Desuen sammenholer VVM-reegørelsen miljøpåvirkningen ve e forskellige mulige alternativer for linjeføring og uformning af anlægget, som er unersøgt. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

18 Kapitel 1 Inlening om grunlag for VVM-reegørelsen er er uarbejet 7 tekniske rapporter, som offentliggøres som en el af en samlee VVM, og hvori reegørelsens forskellige temaer uybes yerligere. Der er esuen uarbejet et ikke teknisk resumé af VVM-reegørelsen, som på en mere overskuelig måe reegør for miljøpåvirkninger af e forskellige mulige alternativer for linjeføring og uformning af anlægget. Det ikke tekniske resumé ingår i kommuneplantillægget uner pkt VVM-reegørelsen lesager e forslag til kommuneplantillæg, som Miljøcentrene uarbejer for e følgene kommuner: plantillæg og VVM-reegørelse fremlægges i offentlig høring i minst 8 uger. Derefter vil miljøcentrene på baggrun af e inkomne bemærkninger og forslag samt e miljøpåvirkninger, som belyses i VVMreegørelsen tage stilling til: Om er kan ustees en VVM-tillaelse. Hvilke alternativer er evt. skal ingå i en VVM-tillaelse. Hvilke vilkår er evt. skal stilles til bygherren i en VVM-tillaelse. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

19 Kapitel 2 Kommneplantillæg 2 plantillæg 2.1 Forslag til kommuneplantillæg til plan 9-1 Retningslinje: Der ulægges et 400 m bret planlægningsbælte til alle valgbare alternativer til linjeføring for 400 kv-højspæningsanlægget fra Kassø til Tjele, som er angivet på oversigtskort - og inbefatter følgene afvigelser og alternativer: A1 samt eksisterene linjeføring Bølling ø y og C1 og C2 ve Bølling ø. På arealer omfattet af planlægningsbælterne, må er ikke ulægges areal til byformål eller gives tillaelse til opførelse af ny bebyggelse. Når er er truffet eneligt valg blant alternativerne til anlæggets linjeføring og uformning, bortfaler planlægningsbæltet og retningslinjerne helt for e øvrige alternativer. Inenfor 400 m planlægningsbæltet for et valgte alternativ, vil er i et enelige kommuneplantillæg blive reserveret et m etableringsbælte, inenfor hvilket højspæningsanlægget skal placeres. Den resterene el af 400 m planlægningsbæltet for et valgte alternativ bortfaler. Arealreservationen til en valgte linjeføring for højspæningsanlægget ophæves automatisk, når anlægget er etableret og er tinglyses et eklarationsbælte til anlægget. Linjeføringen for ny 400 kv-højspæningsforbinelse gennem. Planlægningsbæltet fremgår af mere etaljeree kort på e følgene sier. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

20 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Kapitel 2 Kommneplantillæg 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5B 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A 6A øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne km mar. 20 Hoveforslag luftlening Kassø - Tjele Hoveforslag kabel på elstrækning (Bølling ø) Eksist. 400 kv-luftlening me mast Eksist. transformerstation De viste linjeføringer er ikke etailprojekteret og kan efter VVM'ens 2. offentlighesfase blive justeret inenfor et viste planlægningsbælte på 400 m. Planlægningsbælte (400 m) VVM for ny 400 kv - højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Luftleningsalternativer Kabelovergangsstationer Kabelalternativer Grunkort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

21 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Kapitel 2 Kommneplantillæg A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A 5A øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne km mar. 20 Hoveforslag luftlening Kassø - Tjele Hoveforslag kabel på elstrækning (Bølling ø) Eksist. 400 kv-luftlening me mast Eksist. transformerstation De viste linjeføringer er ikke etailprojekteret og kan efter VVM'ens 2. offentlighesfase blive justeret inenfor et viste planlægningsbælte på 400 m. Planlægningsbælte (400 m) VVM for ny 400 kv - højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Luftleningsalternativer Kabelovergangsstationer Kabelalternativer Grunkort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

22 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Kapitel 2 Kommneplantillæg A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A 8A øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne km mar. 20 Hoveforslag luftlening Kassø - Tjele Hoveforslag kabel på elstrækning (Bølling ø) Eksist. 400 kv-luftlening me mast Eksist. transformerstation De viste linjeføringer er ikke etailprojekteret og kan efter VVM'ens 2. offentlighesfase blive justeret inenfor et viste planlægningsbælte på 400 m. Planlægningsbælte (400 m) VVM for ny 400 kv - højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Luftleningsalternativer Kabelovergangsstationer Kabelalternativer Grunkort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

23 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Kapitel 2 Kommneplantillæg A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne km mar. 20 Hoveforslag luftlening Kassø - Tjele Hoveforslag kabel på elstrækning (Bølling ø) Eksist. 400 kv-luftlening me mast Eksist. transformerstation De viste linjeføringer er ikke etailprojekteret og kan efter VVM'ens 2. offentlighesfase blive justeret inenfor et viste planlægningsbælte på 400 m. Planlægningsbælte (400 m) VVM for ny 400 kv - højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Luftleningsalternativer Kabelovergangsstationer Kabelalternativer Grunkort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

24 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Kapitel 2 Kommneplantillæg A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A 2A øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne øne km mar. 20 Hoveforslag luftlening Kassø - Tjele Hoveforslag kabel på elstrækning (Bølling ø) Eksist. 400 kv-luftlening me mast Eksist. transformerstation De viste linjeføringer er ikke etailprojekteret og kan efter VVM'ens 2. offentlighesfase blive justeret inenfor et viste planlægningsbælte på 400 m. Planlægningsbælte (400 m) VVM for ny 400 kv - højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele Luftleningsalternativer Kabelovergangsstationer Kabelalternativer Grunkort: Copyright Kort & Matrikelstyrelsen.

25 Kapitel 2 Kommneplantillæg Principskitser for eksisterene linjeføring og alternativ ve Bølling ø y. Bølling ø y A1 (hoveforslag): Minre afvigelse fra eksisterene linjeføring me henblik på at minske påvirkningen af boliger. Me afvigelsen ungås nogle ejenomme og gravhøjen, mens anre værier som f.eks. lanskab og natur ikke er væsentlige i ette områe. ammenligning mellem afvigelse og eksisterene linjeføring: Mennesker boliger og byer Hoveforslaget mefører en reuceret påvirkning af boliger på strækningen mellem e eksisterene master nr. 7 og nr.. Lanskab og friluftsliv Over en strækning på knap 1 kilometer kryser hoveforslaget en række læhegn, hvilket opfattes som forstyrrene i lanskabsbilleet. Den eksisterene luftlening følger i højere gra e eksisterene linjer i lanskabet. Natur De to linjeføringer er ligeværige u fra hensynet til naturværier på en givne strækning. Kulturhistorie De to linjeføringer er ligeværige u fra hensynet til kulturværier på en givne strækning. ammenfatning Den foreslåee afvigelse mefører en reuktion i antallet af berørte boliger langs linjeføringen i forhol til et eksisterene højspæningsanlæg. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

26 Kapitel 2 Kommneplantillæg Bølling ø Alternativ C1: Luftleningstracé fra Rønkile til en kabelstation ve Bølling ø sy. Herfra negravet kabel til kanten af Bølling ø, hvorfra kablerne vil blive lagt i rør, er er negravet i søbunen frem til en norlige søbre. Herfra vil kablet forløbe negravet til en kabelstation Bølling ø Nor og herfra viere me luftlening til Mausing Mark. C2 (hoveforslag): I ette alternativ tager luftleningen et sving øst om Bølling ø til et punkt før en sylige afgrænsning af freningsområet ve Bølling ø. Ve freningen og campingplasen vil er blive negravet kabel (ca. 3 km), hvorefter luftleningen fortsætter mo nor og rammer tracéet for et eksisterene anlæg ve Mausing Mark. ammenligning mellem e valgbare alternativer: Mennesker boliger og byer På tros af hoveforslagets længere forløb som luftlening berører e to alternativer omtrent samme antal boliger og vureres erfor som værene ligeværige i forhol til effekter på mennesker og bebyggelse. Principskitser for eksisterene linjeføring og alternativ ve Bølling ø. Lanskab og friluftsliv Hoveforslaget forusætter en kabellægning i et lanskabeligt sårbare områe umielbart syøst for Bølling ø, hvilket er en gevinst for et visuelle intryk af anlægget i nærområet omkring Bølling ø. Herme gavnes også friluftslivets oplevelser af Bølling ø-områet, ikke minst 20 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

27 Kapitel 2 Kommneplantillæg ve sammenligning me et nuværene anlæg, er tårner sig markant op på tværs af søen og e tilstøene lanskaber. Hoveforslaget er en el længere en alternativ C1 og berører tillige lanskaber, heruner freskovsområer øst for Bølling ø, er i ag ikke er påvirket af højspæningsleninger. Alternativ C1 mefører færre lanskabelige effekter af luftleningsanlægget på grun af et kortere forløb i områet mellem Bølling ø og Mausing Mark. Umielbart nor for Bølling ø, hvor lanskabet hæver sig markant over søen, vil alternativ C1 og forløbe gennem et heeområe og nogle skovbevoksninger ligesom et nuværene anlæg, om en me et lit vestligere forløb. Det vureres, at kabelstationerne i alle tilfæle kan inplaceres, sålees at e ikke væsentligt vil påvirke e lanskabelige værier i områet. Natur Begge forslag vil meføre en markant og meget synlig forbering af e oplevelsesmæssige værier i Bølling ø-områet, a masterækken i søen og ens nære omgivelser vil forsvine. Herve fjernes også en væsentlig kollisionsrisiko for vanfuglene i søen. Hoveforslaget vil meføre en kabellægning igennem freee lavbunsarealer umielbart sy for søen. Her fines en række 3-beskyttee våområer, heruner sårbare fattigkær, som skal søges friholt for kabellægning ve etailplanlægningen af linjeføringen. Det vil ve etailplanlægningen blive klart, om en ispensationsansøgning for 3-beskyttelsen vil blive påkrævet, men et vureres på baggrun af foreløbige unersøgelser, at et kabellægningen kan placeres, sålees at 3-beskyttee områer ikke vil blive berørt i anlægs- eller riftsfasen. Det skal bemærkes, at en gælene 3-registrering er foreløbig, og en etaljeret unersøgelse vil erfor være påkrævet. Alternativ C1 vil passere hen over et 3-beskyttet heeområe nor for Bølling ø. Det er sansynligt, at en masteplacering inen for heeområet kan ungås. Anlægsarbeje inenfor heeområet bør ungås, a en regenerering af e naturlige forhol i en tørre og fattige heevegetation me langtsomtvoksene plantearter tager meget lang ti. Miljø De tre eksisterene master placeret på øer i Bølling ø skal fjernes ve sløjfningen af en eksisterene 400 kv-luftleningsforbinelse. Anlægsarbejet vil i en kortvarig perioe skabe mere usigtbart van i søen pga. seimentsprening, men betyningen for søens økologiske tilstan skønnes at være reversibel og kortvarig, hvorfor en samlee, negative påvirkning vureres som ubetyelig. En kabellægning gennem søen i alternativ C1 vil inebære et seimentspil, er er ca. gange større en spilet ve fjernelsen af e eksisterene master. amtiig vil anlægsarbejet vare længere. Derfor vil påvirkningen af søens vankvalitet være større en ve selve mastenetagningen. åfremt en kabellægning gennemføres i vinterhalvåret skønnes søens økologiske tilstan i et efterfølgene sommerhalvår at være påvirket i nogen gra, men påvirkningen vil næppe være målbar i en Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 21

28 Kapitel 2 Kommneplantillæg efterfølgene sæson. amlet vureres betyningen af en kabellægning på tværs af søen som værene af minre eller af moerat negativ karakter for søens økologiske tilstan. Kulturhistorie Bølling ø-områet er upeget som et værifult kulturmiljø, hvor bevaringsværierne er knyttet til såvel nyere tis interesser som arkæologiske interesser. Kabelløsningen er best for nyere tis interesser, men er kan være skjulte, arkæologiske interesser i og omkring søen, er skal tages vare på i forbinelse me kabellægning. Hærvejen er upeget som værifult kulturmiljø, hvor bevaringsværierne omfatter arkæologiske interesser - båe over og uner joren. Kabelløsningen er best for oplevelsen af e synlige kulturmiljøværier, mens luftleninger me master uen for kulturmiljøet best bevarer jorækkee arkæologiske interesser. Hoveforslaget kryser Hærvejssporet, men vil ikke meføre irekte påvirkninger af kulturarvsværier omkring Hærvejen, hvis et upegee kulturmiljø kan friholes for anlæg af master. ammenfatning Begge alternativer vil meføre en række meget store lanskabelige og naturmæssige forele i forhol til et eksisterene anlæg. Effekter på mennesker og boliger vil tillige blive reuceret markant, når luftleningsanlægget forsviner fra en nuværene bynære placering ve Engesvang. Begge alternativer vil passere igennem sårbare og til els 3-beskyttee områer, hvor en etailplanlægning af kabel- og luftleningsplaceringen vil være påkrævet. Dette gæler for alternativ C1 i områet umielbart nor for søen båe sy og nor for kabelstationen, mellem ilanføringen og en norlige kabelstation, og et samme gæler for hoveforslagets passage af et freee områe umielbart sy for Bølling ø. Hoveforslaget C2 mefører en længere linjeføring i områet mellem Bølling ø og Mausing Mark, hvilket mefører lit større lanskabelige effekter en alternativ C1. Hensynet til kulturhistoriske interesser skal i begge tilfæle vureres nærmere ve konkrete forunersøgelser, sålees at er ve kabellægning ikke sker skae på kulturarven. Det vureres, at ette i særlig gra gæler hoveforslagets passage af kulturmiljøet omkring Hærvejen øst for Bølling ø, men også nærve og i selve søen kan er forventes kulturarvsspor. Vanmiljøet vil på kort sigt (1-2 år) blive mere belastet af alternativ C1 grunet kabellægningsarbejet over søen. 22 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

29 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning 3.1 tatslig planlægning I november 8 ingik alle folketingets partier bortset fra Enheslisten en aftale om e fremtiige retningslinjer for ubygningen af elnettet i Danmark, som blant anet inebærer en forobling af kapaciteten på en eksisterene 400 kv-luftleningsforbinelse mellem Kassø og Tjele. I isse retningslinjer ingår også, at er over hele lanet skal ske en forskønnelse af uvalgte lokaliteter, som berøres af 400 kv-højspæningsanlæg, og at 2-0 kv-luftleningerne skal kabellægges i henhol til en sammenhængene kabelhanlingsplan. Forskønnelsesplanen for 400 kv-nettet og kabelhanlingsplanen for 2-0 kv-nettet blev politisk vetaget i april 9. I en vetagne forskønnelsesplan for 400 kv-nettet ingår mulighe for partiel kabellægning over kortere strækninger ve byområer og naturområer af national interesse, uskiftning af master til mastetyper i nyt esign og justering af linjeføring over kortere afstane. Da 400 kv-højspæningsforbinelsen fra Kassø til Tjele på tispunktet for forskønnelsesplanens uarbejelse sto foran en planlagte kapacitetsbestemte uskiftning, ingik enne strækning ikke i forskønnelsesplanen. Til gengæl vil e principper, som blev anvent i forbinelse me forskønnelsesplanen, også blive fulgt ve uskiftningen af højspæningsanlægget mellem Kassø og Tjele. På enne baggrun kan er på særlige lokaliteter muliggøres alternativer til ugangspunktet; at etablere et nyt 400 kv-luftleningsanlæg me vekselstrøm, me en obbelte transmissionskapacitet og me samme linjeføring som et eksisterene anlæg. Miljøministeriets miljøcentre i Oense og Århus har uarbejet forslag til kommuneplantillæg, som fastlægger retningslinjer for anlægget og ugør et planjuriiske grunlag for placering og uformning i e berørte kommuner. Forslagene til kommuneplantillæg lesages af en VVM-reegørelse, er skal birage til at afække og sammenhole miljøpåvirkninger ve e forskellige alternativer til anlæggets uformning og placering. En realisering af anlægget forusætter, at miljøcentrene usteer en VVMtillaelse til anlæggets etablering samt e enelige kommuneplantillæg til e berørte kommuners kommuneplaner. 3.2 Internationale naturbeskyttelsesområer By- og Lanskabsstyrelsen har i juni 9 meelt en planlægningstillaelse til en ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele, hvilket er en forusætning for at planlægge for ele af anlæggets placering inenfor internationale naturbeskyttelsesområer. EF-habitatområerne nr. 80 Kongeåen og nr. 30 Lovns Brening, Hjarbæk Fjor og kals, imeste og Nørre Åal, samt krava Bæk kryses irekte af anlæggets planlagte linjeføring. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 23

30 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Ingen EF-fuglebeskyttelsesområer kryses irekte af en ubyggee forbinelse eller påvirkes af e aflete saneringer af en eksisterene forbinelse og e krysene luftleninger på lavere spæningsniveauer en 400 kv. Krysningen af EF-habitatområe nr. 80 Kongeåen Habitatområet kryses irekte ve selve Kongeåen og esuen ve Lille Anst. Luftleningerne vil ve begge isse krysninger kunne spæne over habitatområet, sålees at e to nærmeste master, er bærer luftleningerne, vil kunne etableres uenfor. Ve krysningen af habitatområet er er esuen mulighe for at vælge partiel kabellægning. Krysningen af EF-habitatområe nr. 30 Lovns Brening, Hjarbæk Fjor og kals, imeste og Nørre Åal, samt krava Bæk Alle valgbare alternativer til såvel linjeføring for luftleningsanlæg som partiel kabellægning kryser habitatområet en gang øst for Vejrumbro ve Nørreåalen. De valgbare alternativer for kabellægning inkluerer esuen en kabelstrækning ve en sylige sieal ve Korreborg Bæk. Ve krysning me luftleninger vil et, på grun af Nørreåalens betyelige bree, være nøvenigt at opstille 1 eller 2 nye master i åalen. Generelle påvirkninger ve etablering og rift af anlæg me luftleninger Der vil forekomme støj og luftforurening fra entreprenørmaskiner i anlægsfasen runt om hvert mastearbejsste. Oplagsplaser til materiel mv. sker uen for habitatområerne. Der forventes ikke umielbart behov for milertiig grunvanssænkning foru for etablering af mastefunamenter, men skulle er vise sig et såant behov, vil oppumpet van blive let u over markerne og ikke u i vanløbene. Trækning af leningerne over åalene ve Kongeåen og Lille Anst vil ikke meføre kørsel i områet, a et er muligt me harpuner at skye minre forliner over åalen, som hejses op i masterne, når isse er etableret. Der kan og blive behov for, at en enkelt person bevæger sig ne i åalen for at få forlinerne over. Ve hjælp af forlinerne trækkes selve kablerne (leerne) til e to 400 kv-leningssystemer, er ophænges på hver mast. Bortsaneringen af e eksisterene luftleninger betyer, at er skal fjernes master ine i habitatområerne, hvilket vil meføre færsel me materiel og manskab. Alt arbeje i åalene vil foregå på ulagte køreplaer af jern, sålees at en fysiske påvirkning af åalsvegetationen og jorbunen vil blive reuceret, og arbejet vil i viest muligt omfang blive tilrettelagt, så evt. yngleperioer for faunaen ungås. Anlægsarbejet er kortvarigt og kan forventes at vare 1-2 uger for krysningen af Kongeåen og Lille Anst og ca. 1 måne for krysning af Nørreåalen inkl. perioer uen aktivitet. Netagning af et eksisterene anlæg kan foregå på kortere ti. 24 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

31 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Der sker et tilsyn me luftleningsanlæggene hvert år, som foregår ve overflyvning. Hvert 3. år foretages er eftersyn til fos. Evt. opvækst af træer og buske, er er højere en et tillate over terræn beskæres. Deruover kan er forekomme kørsel for reparationer ve en enkelte mast. Generelle påvirkninger ve anlæg og rift af partiel kabellægning Partiel kabellægning ve krysningen af større vanløb vil normalt ske som unerboring uen opgravning, og en evt. kabelkrysning af selve habitatområerne kan helt eller elvist foretages som en unerboring. Unerboring af vanløb skal hole minst 1 m afstan til en regulativmæssigt fastsatte bunkote for vanløbet. Det er ikke muligt at etablere længere unerboringer en 900 m og kun i særlige tilfæle foretages unerboringer på over m længe. Desuen er e lokale jorbunsforhol afgørene for, om unerboring kan uføres, iet især uensartet jorbun me store sten kan meføre store tekniske vanskeligheer. Ve evt. krysning af EU-habitatområe 80 / Kongeåen me partiel kabellægning, vil en unerboring kun skulle strække sig over 0- m, hvilket ikke er en usævanlig lang unerboring. En evt. kabelkrysning me unerboring på tværs af hele EU-habitatområe 30 ve Nørreåalen øst for Vejrumbro ville forusætte, at unerboringen skulle strække sig over m. Unerboring af habitatområet vureres imilerti kun at være væsentligt for e berørte naturtyper nærmest selve åløbet. Der kan ve selve åløbet ske en unerboring over et spæn på -600 m, og en nøvenige ustrækning af en unerboring skal fastlægges nærmere af Miljøcenter Århus på grunlag af en konkret vurering på åsteet, og vil skulle fremgå som vilkår i VVM-tillaelsen, hvis er vælges en kabelløsning. Partiel kabellægning af et tostystems 400 kv-højspæningsanlæg foretages som separat unerboring af kabler, hvilket foretages me særligt boregrej. Til boregrejet behøves en arbejsplas på m2, som etableres uenfor habitatområerne. Hvis en el af en evt. partiel kabellægning uner Nørreåalen foretages ve negravning af kabel, vil anlægsarbejet meføre opgravning af kabelrener forelt i et områe i ca. 36 m bree. Da er er tale om vå natur me et højt næringsniveau, vureres et imilerti, at områets bevoksning hurtigt vil retablere sig, og at er ikke vil ske en negativ påvirkning af habitatområets upegningsgrunlag. Hver gang et højspæningsanlæg skifter fra luftlening til jorlagte kabler og omvent, skal er esuen etableres en kabelovergangsstation, som optager et areal på ca. 60 x 75 m (~0,5 ha) og har en mastehøje på 27 m. Det kan i tilknytning hertil være nøvenigt at etablere kompensering af kablet via en tilkoblet reaktor (er ligner en transformer), som afgiver en lavfrekvent brummen. Da reaktoren er oliefylt, placeres en på et funament me et reservoir, er kan rumme hele oliemængen. Ve eventuel lækage lukker uskilleren, al olien tilbageholes i reservoiret, og er afgives samtiig alarm til transmissionsselskabet. Kabelovergangsstationer vil ikke blive etableret inenfor habitatområer, og vil blive søgt placeret, så e afskærmes af terræn og beplantning. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 25

32 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Der forventes en leveti for jorlagte kabler på ca. 40 år. Luftleninger vureres at have nogenlune samme leveti, men kan og renoveres, hvorve levetien i praksis er væsentlig længere for luftleninger. Der er ikke samme mulighe for renovering af jorkabler, hvorfor isse skrottes, når isoleringen er nebrut. Internationale naturbeskyttelsesområer, som ikke irekte berøres Langs me e valgbare alternativer for anlæggets linjeføring ligger flere Natura 0-områer, som og ikke kryses af nogle af alternativerne eller på anen måe berøres irekte heraf: EF-fuglebeskyttelsesområe nr. 48, Heeområer ve tore Råbjerg EF-habitatområe nr. 64, Harril Hee, Ulvemosen og heer i Nørlun Plantage EF-habitatområe nr. 71, Ranbøl Hee og klitter i Freerikshåb Plantage EF-habitatområe nr. 74, Heeområer ve tore Råbjerg EF-habitatområe nr., Ringive Plantage Det vureres at upegningsgrunlaget for isse internationale naturbeskyttelsesområer ikke kan påvirkes af anlægget. Arter omfattet af bilag I og anre forekomster omfattet af Fuglebeskyttelsesirektivet Ifølge EF-Fuglebeskyttelsesirektivet skal melemsstaterne træffe særlige beskyttelsesforanstaltninger for alle arter, er er opført på irektivets bilag I. Fugle er en eneste type fauna, for hvilken er kan forventes en registrerbar påvirkning af luftleningsanlægget i riftfasen. Fugle vil næppe kunne blive strømræbte, a et forusætter et vingefang, som kan nå to leere samtiigt, og så store fuglearter forekommer ikke i nærheen af anlægget. Fugle kan imilerti blive ræbte alene ve at flyve in i leerne. U fra Hollanske optællinger af fugle, som fines ræbte efter kollision me luftleninger, skønnes et, at ca. fugle hvert år kan forventes at blive kollisionsræbte for hver km luftleningsanlæg. Vureringen af, om højspæningsanlægget ugør en trussel mo bestanen af en given fugleart, baseres på faktorer som artens antal i nærheen af anlægget, hvor stor el af en samlee bestan ette antal ugør, artens flyveruter, flyvehøjer og manøvreygtighe, om arten flyver om agen, om natten eller i skumringen, om en formerer sig tiligt eller sent i livet, og om artens formering giver et lille eller stort oversku af formeringsygtige voksne inivier. I forhol hertil er er foretaget en vurering af, om en el af en nye højspæningsforbinelse, er placeres me samme linjeføring som et eksisterene anlæg, mefører en forhøjet kollisionsrisiko. Det skønnes generelt, at kollisionsrisikoen er forhøjet for et nye anlæg i forhol til et gamle, fori et luftrum, hvor er er mulighe for at ramme en leer, er mere omfangsrigt. Dog skønnes et, at ca. halvelen af e fugle, som kollierer me højspæningsleninger, kollierer me en øverste og minst synlige jorleer, som er ens for e to anlæg. 26 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

33 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Når er esuen forekommer valgbare alternativer til linjeføring for luftleningsanlæg, er et eruover vureret, om alternativerne rent faktisk ve eres placering øger kollisionsrisikoen for nogle af e beskyttee arter. I en samlee vurering ingår også, at krysene eller parallelførte højspæningsleninger saneres og bliver kabellagt inen for en afstan af ca. 800 m på hver sie af linjeføringen. Et alternativ me partiel kabellægning af et ny højspæningsanlæg eliminerer selvsagt helt risikoen for kollisioner på en strækning, hvor er kabellægges. For en mere etaljeret beskrivelse og vurering ver. e forskellige beskyttee fuglearter henvises til VVM-reegørelsen og Teknisk Rapport 2. Forusat er ustees en VVM-tillaelse, vil miljøcentrene i valg af linjeføring for og uformning af anlægget, og i e vilkår, er stilles for anlæggets etablering og rift, imøegå forhol, som kan true bestanen af beskyttee fuglearter samt overveje at fastlægge et overvågningsprogram, er kan afække evt. påvirkninger og behovet for yerligere afværgeforanstaltninger. Arter omfattet af Habitatirektivets bilag II og IV-arter Bestane af arter omfattet af Habitatirektivets bilag IV skal beskyttes, hvor e en forekommer. Ifølge irektivet og iverse vejleninger er et forbut at skae bestane, øelægge yngle- og rasteområer samt at skae levesteernes økologiske funktionalitet. Følgene arter omfattet af bilag II og IV forekommer i e ele af Jyllan, er berøres af anlægget: Flagermus ( arter) raster i store gamle træer, som kan stå i vejen for et kommene anlæg. Der er uner feltarbejet upeget såvel eksisterene som potentielle leve- og rastesteer langt linjeføringen for højspæningsanlægget. Efterfølgene er er fastlagt en særlig proceure for anlægs- og saneringsarbejer, som skal iagttages, hvis et ikke er muligt helt at ungå at fæle eller reucere egnee flagermusbevoksninger. Da flagermus orienterer sig ve hjælp af sonar, er kollisioner me leninger sjælne. Birkemus er ikke kent fra lokaliteter langs me linjeføringen; men a arten før er funet på nye lokaliteter langt fra tiligere kente forekomster, kan et ikke uelukkes, at en kan forekomme. Hvis mastefunamenter placeres i naturområer, især i markante åale me skov og natur, er er en hypotetisk risiko for, at ukente bestane af birkemus vil kunne påvirkes. Denne risiko vureres og som værene så lille, at et ikke kan hånteres i praksis. Oer holer til i og ve vanløb og anlægs- og saneringsarbejer skal holes minst 20 m fra vanløbsbreer. Forstyrrelser vil være begrænset til e korte anlægs- og saneringsfaser, og e negative effekter heraf kan reuceres, hvis arbejet ve større vanløbskrysninger og i anre oerområer tisbegrænses til at foregå i perioen 1/7 til 1/. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 27

34 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Markfirben tilbringer en stor el af året negravet, og æggene lægges i joren. Gravearbejer på markfirben-lokaliteter vil erfor kunne skae arten. Placering af master og arbejsarealer på naturlokaliteter, navnlig på sanee jorer, bør erfor så vit muligt ungås. Paer (4 arter) yngler i vanhuller. Hvis et ve etailprojekteringen viser sig muligt helt at ungå anlægsarbeje eller masteplacering ve vanhuller og i e ertil knyttee 3-områer, vil er ikke være nogen påvirkning af arterne. Hvis ette ikke laer sig gøre, kan afværgeforanstaltninger i form af erstatningsvanhuller være påkrævee. næbel kan være følsom for uvaskning af okker, silt og ler i forbinelse me fjernelse af mastefunamenter, hvis er mo forventning bliver behov for ræning. Det uvaskee materiale kan sætte sig på fiskenes gæller, hæmme iltoptagelsen og i værste fal kvæle em. Uvaskning i forbinelse me anlægs- og saneringsarbejer vureres at være minimale på grun af arbejets relativt begrænsee omfang. Hvis arbejerne esuen uføres uen for gye- og opvækstperioen, vil eventuelle effekter af okkeruvaskning og jorspil kunne minimeres eller helt ungås. Grøn mosaikgulsme er knyttet til søer me plantearten krebseklo. Arten er ikke kent fra områet langs linjeføringen, og a er ikke er funet krebseklo på nogen af e unersøgte lokaliteter, vureres et at være usansynligt, at grøn mosaikgulsme forekommer i nærheen af linjeføringen. Konklusion Generelt vureres et, at anlæggets etablering og rift uanset hvilket alternativ, er vælges, ikke mefører nogen negativ påvirkning af upegningsgrunlaget for e berørte EF-habitatområer eller af e arter, er er optaget på Habitatirektivets bilag IV. Forusat er ustees en VVM-tillaelse, vil miljøcentrene i e vilkår, er vil blive stillet for anlæggets etablering, fastlægge, at e afværgeforanstaltninger, som i VVM-reegørelsen ingår som en forusætning for enne vurering, iværksættes af bygherren. Der reegøres nærmere for forholet til internationale naturbeskyttelsesområer og anre naturområer samt for anlægsteknik i VVM-reegørelsen og ertil hørene uybene tekniske rapporter. 3.3 Kystnærheszonen Anlægget ligger ikke i kystnærheszonen. 3.4 Van- og naturplanlægning Der gennemføres i øjeblikket en omfattene planlægning i e statslige miljøcentre, er tager ugangspunkt i lov om miljømål. Det rejer sig els om nye vanplaner, er skal ugøre et fremtiige grunlag for samfunets forvaltning af alle vanområer. Heruover rejer et sig om nye naturplaner, er skal ugøre grunlaget for forvaltningen af Natura 0 områer og strengt 28 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

35 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning beskyttee yre- og plantearter. Når isse planer foreligger, skal kommuneplaner og kommuneplantillæg være i overensstemmelse me isse. De nye planer ineholer bl.a. mål for vankvaliteten og plante- og yrelivet. Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus har ve uarbejelsen af kommuneplantillæggene søgt at tage høje for et forventee inhol i e statslige van- og naturplaner. Det kan og ikke afvises, at er efterfølgene kan vise sig at være minre uoverensstemmelser mellem en aktuelle VVM-reegørelse og e planlægningsmål og retningslinjer, som bliver slutresultatet af en igangværene planlægning. I et omfang såanne uoverensstemmelser har mere en formel karakter, må er tages stilling til mulige justeringer af e planlægningsmæssige forhol omkring 400 kv-højspæningsforbinelsen fra Kassø til Tjele. 3.5 Regional uviklingsplanlægning Det vureres, at hverken en regionale uviklingsplan for Region yanmark eller for Region Mitjyllan behanler forhol, som er relevante i forhol til nærværene kommuneplantillæg. 3.6 Råstofplanlægning Den nuværene linjeføring passerer i alt 5 områer, er er ulagt som råstofinteresseområe. Dette betyer, at er er ulagt områer me forekomster af råstoffer, som ikke aktivt unyttes på nuværene tispunkt. De 5 områer ligger omkring (tæt ve Revsing) og ve. Desuen ligger linjeføringen i ukanten af et råstofgraveområe umielbart nor for Kassø. Placeringen af råstofinteresseområer fremgår af kort insat i Teknisk Rapport 5. For strækningen som helhe vureres er ikke at ske væsentlige ænringer i muligheerne for at uøve råstoferhvervet eller påvirkninger af råstofforsyningen i lanselen. Der er i enne forbinelse ikke vureret på ejenomsniveau, og for en enkelte ejenom kan forholet tage sig anerlees u, positivt eller negativt, og i sistnævnte tilfæle forhanles ette i forbinelse me en erstatningsfastsættelse. 3.7 Regionplanlægning I forbinelse me amternes nelæggelse fik e gælene regionplaner retsvirkning som lansplanirektiv, for at er ikke skulle opstå en perioe, hvor er ikke fantes et aministrationsgrunlag for bl.a. et åbne lan og overornee forsyningsmæssige og infrastrukturelle interesser. Derme er regionplanernes retningslinjer gælene, intil kommunerne har vetaget nye kommuneplaner, er erstatter regionplanernes retningslinjer og isse kan ophæves af miljøministeriet. Den el af regionplanretningslinjerne, som verører beskyttelsen af grunvansressourcerne, ophæves og først i forbinelse me vetagelsen af statens vanplaner. Den nye højspæningsforbinelse vil kunne etableres me en helt uvæsentlig eller ingen påvirkning af grunvansressourcerne og vureres sålees ikke at kunne være i uoverensstemmelse me retningslinjer, som skal beskytte grunvansressourcerne. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 29

36 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning 3.8 planlægning plantillæggets inhol fremgår af afsnit 2. Uover at være bærer af en lovpligtige VVM-reegørelse har kommuneplantillæggene til formål at fastlægge retningslinjer for højspæningsanlæggets placering og etablering og esuen muliggøre, at er kan lokalplanlægges for en omlokalisering og uvielse af tation Revsing. De statslige kommuneplantillæg rejer sig kun om et konkrete anlæg, som Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus er VVM-mynighe for. Forhol, formuleringer og retningslinjer, er ikke er relevante i forbinelse me et ansøgte projekt for en ubygning af 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele, ænres ikke, men forusættes fortsat hånteret i en kommunale planlægning. Fremover er kommunerne forpligtet til at fastlægge retningslinjer og reservationer for alle større infrastrukturelle anlæg i kommuneplanerne. I 20 har e fleste kommuner vetaget en ny kommuneplan, og er er i en forbinelse sket en ophævelse af e regionplanretningslinjer, som verører en overornee infrastruktur. har i sine retningslinjer for højspæningsanlæg og gasleninger fastlagt, at reservationer til e fremtiige ænringer/ubygning af luftleningsnettet over 0 kv skal fastlægges i kommuneplanen i forbinelse me revisionen hvert 4. år. De mere etaljeree retningslinjer skal fastlægges i særlige VVM-tillæg foru for konkrete projekter til luftleninger på minst 2 km me tilhørene stationer på 0/2 kv og 400 kv. Forusat Miljøcenter Århus usteer et enelige kommuneplantillæg, vil er være fastlagt et m etableringsbælte for en linjeføring, placering og uformning af højspæningsanlægget, er ustees kommuneplantillæg og VVM-tillaelse til. Desuen vil s retningslinjer for højspæningsanlæg blive suppleret me retningslinjerne i nærværene kommuneplantillæg. y for Bølling ø er arbejet me anlæg af motorvejen ve Rute nu i gang. Her kryser linjeføringen et åbent lanskab, hvor er er foreslået en mulig afvigelse fra eksisterene linjeføring som bl.a. vil reucere antallet af berørte boliger. Mevirkene til forslaget er esuen, at en kommene motorvej mellem Herning og (Rute ) er ve at blive anlagt på ette ste, og at en eksisterene linjeføring vil passere motorvejen i en skrå vinkel, som vureres visuelt uhelig. I områet er er ikke nogen væsentlige arealupegninger uover forekomsten af en række småskove og en enkelt gravhøj, netop hvor en eksisterene luftlening går i ag (mast ). For selve Bølling ø områet er er foreslået to alternativer til linjeføring og uformning af et kommene højspæningsanlæg, som begge inebærer partiel kabellægning, og som berører båe og r, a søen ligger på grænsen mellem e to kommuner. Da en eksisterene højspæningsforbinelse blev etableret i 60 erne, befant sig på steet for en nuværene Bølling ø kun opyrket hee og af- 30 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

37 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning vanet mose/sø. Uner planlægningen for en naturgenopretning foru for retableringen af søen i 5 blev et også røftet, hva man skulle stille op me e fire store luftleningsmaster, er ville komme til at stå ue i en genskabte lavvanee sø. Inen arbejet gik i gang, foretog Energinet.k en uskiftning af funamenter og master, så vanstanen kunne hæves. Resultatet af ette er i ag en smuk sø me et rigt fugleliv og væsentlige rekreative interesser samt fire visuelt markante Donau gittermaster ue i søen. I alt 796 ha, som omfatter søen og ens omgivelser er freee, og er er væsentlige kulturhistoriske interesser me Hærvejsspor, utallige gravhøje og gamle boplaser, er elvist ligger i en genskabte sø. Lanskabet omkring er kuperet og rummer store freskovspligtige skovbevoksninger, ustrakte heearealer samt moser og enge. tore arealer rives af statsskovvæsenet. I tilknytning til e kulturhistoriske spor er er også en Hærvejsrute i områet for båe vanrere og cyklister. I et kulturhistoriske vigtige områe i en vestlige el af søen er er etableret en naturskole, er er én af mange faciliteter i områet, er unerstøtter et meget rigt friluftsliv. Miljøcentrene har tilkenegivet overfor Energinet.k, at en fremtiig luftlening over Bølling ø ikke bør ingå som et valgbart alternativ, a ette er i stri me formålet me freningskenelsen for områet. På en baggrun er er foreslået 2 alternativer til partiel kabellægning ve krysningen af et freee områe, mens et luftleningsalternativ, som ville inebære etablering af nye master i en linjeføring tværs over søen ikke er unersøgt yerligere. 3.9 Lokalplanlægning elve højspæningsanlægget me master, leere, kabelovergangsstationer mv. er ikke omfattet af lokalplanpligt, men reguleres alene gennem e retningslinjer, som kommuneplantillæggene fastlægger for anlæggets placering og omfang samt vilkårene i en VVM-tillaelse, som miljøcentrene kan ustee. For transformerstationerne i Askjær, Tjele og Kassø vureres er ikke at skulle ske ænringer i anvenelse eller omfang, som nøveniggør, at er uarbejes en ny lokalplan. Da forslaget til kommuneplantillægget metager muligheen for, at tation Revsing kan uvies og omlokaliseres, vil er i skulle uarbejes en lokalplan for en uvielse af en eksisterene station eller alternativt for en nye omlokaliseree station, alt efter hvilket alternativ, er vælges i et enelige kommuneplantillæg, Miljøcenter Oense usteer. 3. Anre retlige forhol EU-habitatområer Der skal til anlægsarbejer inenfor internationale naturbeskyttelsesområer gives planlægningstillaelse fra By- og Lanskabsstyrelsen såvel ve nyanlæg som ve sanering af eksisterene anlæg. Der forusættes og ikke planlægningstillaelse til luftleningsanlæg, hvis masterne kan placeres uenfor habitatområerne. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 31

38 Kapitel 3 Planreegørelse forholet til anen planlægning Naturbeskyttelsesloven Der skal hos en berørte kommune søges om ispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvor naturtyper omfattet af enne beskyttelse kan blive påvirket af etablering af et nye anlæg eller af bortsanering af eksisterene anlæg. Der skal esuen hos kommunen søges om ispensation fra naturbeskyttelsesloven, hvor etablering af et nye anlæg eller af bortsanering af eksisterene anlæg ønskes foretaget inenfor å- og søbeskyttelseslinjer, skovbyggelinjer, fortisminebeskyttelseslinjer eller kirkebyggelinjer. By- og Lanskabsstyrelsen skal jf. naturbeskyttelseslovens 20 meele en særskilt gokenelse til etablering af luftleningsanlæg på højere spæningsniveau en 0 kv. kovloven Der skal gives tillaelse af kov- og Naturstyrelsen til etablering af et nye anlæg og bortsanering af eksisterene anlæg på ele af anlægsstrækningen, som er pålagt freskovspligt. Vejloven Krysning af hovevejsnettet skal ske i henhol til vejlovens 6. ærskilt tillaelse til krysning af hovevejsnettet skal meeles af e berørte vejcentre. Vejmynigheen vil kræve, at tinglyste vejbyggelinjer respekteres, og at højspæningsmaster placeres så langt fra hovevejsnettet, at e ikke ve et uhel vælter u over vejene. Lov om Energinet.k Leningsanlæg på over 0 kv samt saneringer heraf skal gokenes af Energistyrelsen eller af klima- og energiministeren ve investeringer over 0 mio. kr. tærkstrømsbekentgørelsen regulerer e sikkerhesmæssige forhol for højspæningsanlæg. Dispensation fra freninger Ingen af e mulige alternativer for en linjeføring passerer freee områer uover Bølling ø-freningen og Freeriksnåe-freningen. Ve passagen af Freeriksnåe-freningen er er et foreslået en forskyning af linjeføringen, som ikke berører freningsområet, og som ikke vureres at have negative effekter af nogen art. Ve passagen af Bølling ø er er foreslået to valgbare alternativer, som inenfor selve freningsområet begge inebærer partiel kabellægning. Kabellægning, kabel i rift og bortsanering af luftleninger kan i forhol til freningsbestemmelserne for Bølling ø betragtes som er en milertiig foranstaltning, er ikke kræver ispensation. 32 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

39 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer 4 Miljøvurering i henhol til lov om miljøvurering af planer og programmer Planlovens VVM-regler er afføt af et EU-irektiv fra 85, er verører miljøvurering af konkrete projekter, er kan påvirke miljøet væsentligt. VVM-reglerne tråte i kraft efter en ænring af lov om planlægning i 89. Heruover fines er et anet EU-irektiv om miljøvurering af planer og programmer fra 1, er tråte i kraft i 4 ve vetagelse af Lov om miljøvurering af planer og programmer (miljøvureringsloven). I henhol til miljøvureringsloven kan er være tale om, at et kommuneplantillæg, som uarbejes i forbinelse me et VVM-pligtigt anlægsprojekt, i sig selv som en plan skal unerkastes en særlig miljøvurering, er følger lit anre proceureregler en VVM-processen. Det vil være tilfælet, hvis kommuneplantillægget ænrer noget i en eksisterene kommuneplan, som kan siges at åbne op for en ny påvirkning af miljøet. Det kan f.eks. være, hvis kommuneplanens rammer for lokalplanlægningen ænres, sålees at nye typer af bygninger, anlæg, aktiviteter eller virksomheer kan placeres på steer, hvor e ikke kunne etableres i henhol til e tiligere gælene rammer. Jf. miljøvureringslovens 3, stk. 1, skal er uarbejes en miljøvurering for planer og programmer, er fastlægger rammerne for fremtiige anlægstillaelser til projekter omfattet af lovens bilag 3 og 4. Miljøvureringsloven verører planer og programmer, hvorimo VVMprocessen verører konkrete anlægsprojekter og erfor normalt vil kunne være mere ybegåene, præcis og etaljeret en en miljøvurering af en plan eller et program. Der er og nogle punkter, hvor er er særlige krav til en miljøvurering af planer og programmer. Det rejer sig om: Høring af anre mynigheer, hvis områe berøres af forslaget til plan, inen er tages stilling til, hvor omfattene og etaljeree oplysninger, er skal ingå i miljørapporten. Anre mynigheer er blevet anmoet om at forhole sig til ette i forbinelse me VVM-processens første offentlighesfase. Uarbejelse af miljørapport, er er en beskrivelse og vurering af en sansynlige væsentlige invirkning på miljøet ve planens gennemførelse og af rimelige alternativer til projektet. I enne sag er kommuneplantillægget uarbejet på grunlag af VVM-reegørelsen for anlægsprojektet og kommuneplantillæggets retningslinjer fastlægges me ugangspunkt i VVM-reegørelsen. Den vurering af invirkningen på miljøet, er fremgår af VVM-reegørelsen er erfor i høj gra ækkene for e krav til miljørapport, er er fastlagt i Miljøvureringslovens bilag 1. Miljørapporten skal forhole sig til planen eller programmets evt. invirkning på menneskers sunhe, hvilket ikke nøvenigvis kræves af en VVM-reegørelse. I VVM-reegørelsen og mere uybene i teknisk rapport 5 amfun, mennesker og sunhe, reegøres langt Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 33

40 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer grunigere for temaet sunhe, en et generelt forventes af en miljøvurering, og er henvises erfor til VVM-reegørelsens unersøgelser og konklusioner. Uarbejelse af et særskilt program for, hvorlees mynigheen vil overvåge e væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Forusat at er ustees en VVM-tillaelse, vil er blive stillet specifikke krav til overvågning tilpasset et anlæg, er gives tillaelse til. VVM-reegørelsens kapitel Overvågning og afværgeforanstaltninger samt Teknisk Rapport 2 og 6 beskriver, hvilke afværgeforanstaltninger, er alleree ingår i planlægningen, hvilke er yerligere kan stilles krav om, og hvilke overvågningsprogrammer, er kan blive relevante i forhol til e forskellige mulige alternativer til anlæggets placering og uformning. Uarbejelse af en sammenfattene reegørelse. De enelige kommuneplantillæg, Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus usteer, vil blive lesaget af en sammenfattene reegørelse for, hvoran miljøhensyn er integreret i planen og hvoran miljørapporten og e bemærkninger, er er inkommet i offentlighesfasen er ingået i planlægningen, samt hvorfor en vetagne plan er uvalgt i steet for e alternativer, som også har været behanlet. 4.1 Ikke teknisk resumé af VVM-reegørelse Formålet me projektet Det er en forusætning for en effektiv unyttelse af vinenergi at have kapacitet på leningsnettet til at motage og transportere strømmen, og at kunne uveksle lejlighesvis overskusprouktion af strøm me anre lane. En ubygning af vinkraftsektoren ugør en el af regeringens klimastrategi me henblik på at minske Danmarks afhængighe af fossile brænstoffer som olie, gas og kul og nebringe CO 2 -uleningen fra en anske energiprouktion. Den eksisterene 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele er en ikke tilstrækkelig til at transportere vinmøllestrømmen fra e eksisterene møller, når et blæser meget og elprouktionen er høj. Den 4. november 8 ingik alle folketingets partier bortset fra Enheslisten en aftale om retningslinjer for en fremtiige ubygning af elnettet i Danmark. I aftalen ingår blant anet en forobling af kapaciteten på en eksisterene 400 kv-luftleningsforbinelse fra Kassø til Tjele. Ifølge en politiske aftale skal et nye anlæg etableres me samme linjeføring som et ekst. anlæg, uføres me vekselstrømsforbinelser og monteres som luftleninger på en masterække i nyt esign. På baggrun heraf har Energinet.k til opgave at erstatte en eksisterene forbinelse fra Kassø til Tjele me en ny 400 kvhøjspæningsforbinelse me en obbelte kapacitet. VVM-pligt Ve anlæg af nye højspæningsleninger på minst 2 km me en spæning over 0 kv er er pligt til at uarbeje en VVM-reegørelse (VVM står for vurering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet). Formålet me VVM-reegørelsen er at vurere og om muligt ungå, minske eller kompensere for e miljømæssige konsekvenser ve et nye højspæn- 34 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

41 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer ingsanlæg. Reegørelsen skal esuen birage til at informere og inrage offentligheen i beslutningsprocessen. VVM-pligten er fastlagt i Lov om planlægning, LBK 937 af 24. september 9 samt bekentgørelse om vurering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, Bek. 35 af 6. ecember 6. VVM-proceuren Da anlægget strækker sig over flere en to kommunegrænser, er et Miljøministeriet, er som mynighe gennemfører VVM-processen og kan ustee en VVM-tillaelse og e kommuneplantillæg, som er en betingelse for, at højspæningsforbinelsen kan etableres. Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus varetager i ette tilfæle mynighesarbejet, fori anlægget berører kommuner, som ligger i e to miljøcentres planområer. om grunlag for miljøcentrenes valg og beslutninger er er gennemført en vurering af højspæningsanlæggets virkninger på miljøet også kalet en VVM. Denne vurering beskrives i en rapport en VVM-reegørelse. Faktaboks En VVM-reegørelse skal ifølge planloven bl.a. omfatte: En beskrivelse af projektet og e væsentligste alternativer Beskrivelse af e nuværene forhol i projektområet En vurering af projektets virkninger på miljøforhol En beskrivelse af tiltag, er kan fjerne, minske eller kompensere for uhensigtsmæssige miljøpåvirkninger (e såkalte afværgeforanstaltninger). Oversigt over manglene vien. VVM-reegørelsen skal reegøre for anlæggets påvirkninger af: - Lanskabet - Befolkning heruner eventuel sunhesfare - Plante- og yreliv - Kulturarv, heruner fortisminer - Øvrige påvirkninger af miljøet på kort og lang sigt. Miljøkonsekvenserne af en ny højspæningsforbinelse er sammenlignet me en situation, hvor er ikke anlægges en ny 400 kv-forbinelse. I VVMsammenhænge kales ette sammenligningsgrunlag for nul-alternativet. Nulalternativet er i ette tilfæle, at en eksisterene højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele renoveres og fortsat og uænret vil være i rift. En op til 1 km bre korrior omkring en nye linjeføring er unersøgt i enne VVM-reegørelse. Det nye højspæningsanlæg me master og leere vil blive placeret inen for et 400 m bret planlægningsbælte, som Miljøcenter Århus og Miljøcenter Oense har reserveret i forslagene til kommuneplantillæg. Planlægningsbæltets bree skal bl.a. give mulighe for at justere placeringen af højspæningsforbinelsen i forhol til boliger og miljøbeskyttelsesinteresser. Energinet.k har og u fra et nuværene kenskab til forholene angivet en forventet linjeføring inen for et 400 m bree planlægningsbælte. Denne linjeføring viser en forventee placering af knækmasterne (som står, hvor linjeføringen slår et knæk), mens e øvrige master (bæremaster) først placeres efter røftelse me e irekte berørte losejere. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 35

42 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer En mere præcis linjeføring vil blive fastlagt, når 2. offentlighesfase i VVMprocessen er afsluttet. Efter 2. offentlighesfase forventer Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus at insnævre planlægningsbæltet og vetage et reuceret etableringsbælte på m. Derefter kan bygherren inlee etailprojekteringen, som fastlægger en helt nøjagtige linjeføring og masteplacering inen for ette fastlagte etableringsbælte. Offentlige høringer Miljøcenter Århus og Miljøcenter Oense har i en perioe på 4 uger fra en 3. til en 30. juni 9 fremlagt en iéfoler i offentlig høring. I enne perioe blev er esuen holt offentlige borgermøer i tre byer langs linjeføringen. De inkomne forslag og bemærkninger til iéfoleren er ingået i et viere arbeje me planlægningen af projektet og uarbejelse af VVMreegørelsen. På grunlag af VVM-reegørelsen har Miljøcenter Århus og Miljøcenter Oense uarbejet forslag til kommuneplantillæg for e 9 berørte kommuner. Planforslagene senes i offentlig høring fra en 24. marts 20 til en 31. maj 20. I enne høringsperioe er er mulighe for, at anre mynigheer, organisationer og borgere kan komme me forslag og bemærkninger på baggrun af hoveforslaget og e mulige alternativer, som er belyst i VVMreegørelsen. I enne perioe vil er enviere blive afholt borgermøer flere steer langs strækningen. Efter afslutningen af 2. offentlighesfase gennemgår og vurerer miljøcentrene e inkomne forslag og bemærkninger. Uner forusætning af, at Miljøcenter Oense og Miljøcenter Århus giver en VVM-tillaelse til anlæggets etablering, fastlægges erefter i e kommuneplantillæg, miljøcentrene usteer, en enelig placering og uformning af en ny højspæningsforbinelse. Den nuværene højspæningsforbinelse Den nuværene 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele har en længe på 2,3 km. På strækningen er er i ag opstillet 505 master. De fleste af masterne er såkalte H master (portalgittermaster), som har en høje på maks. 35 m. I gennemsnit er er 380 m mellem e nuværene master. Hvis er etableres en ny højspæningsforbinelse på strækningen, vil alle master og luftleninger, er ingår i en eksisterene 400 kv-forbinelse fra Kassø til Tjele, blive fjernet helt, og mastefunamenterne fjernes normalt ne til 1,5 m uner joroverflaen. Etablering af et nye anlæg og netagning af et gamle højspæningsanlæg vil foregå i 3 etaper: 1) Kassø-Revsing, 2) Revsing-, 3) Tjele. Det forventes, at er vil gå op til et år fra en etape af en nye højspæningsforbinelse er sat i rift, til en samme etape af en nuværene højspæningsforbinelse er fjernet. Den ny højspæningsforbinelse Der opstilles ca. 530 nye master på en strækning, er i alt er på 7 km. Afstanen mellem masterne bliver kortere en ve et eksisterene anlæg. Den nye højspæningsforbinelse vil skulle forbines til e tre eksisterene transformerstationer ve Kassø, og Tjele. Desuen planlægges anlagt en 36 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

43 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer ny transformerstation ve Revsing nær, er kobler Kassø-Tjele-forbinelsen sammen me et øvrige 400 kv-højspæningsnet. Til en nye højspæningsforbinelse er er uviklet en helt ny mastetype kalet Eagle, som er en rørmast me påsatte traverser, hvorpå luftleningerne ophænges. Energinet.ks hoveforslag er en Eaglemast me et rørformet skaft af cortenstål og traverser af varmgalvaniseret stål. Til hoveforslag er esuen valgt en mast, som er 44,5 m høj og 31 m bre ve traverserne og som har luftleningerne placeret i 2 etager. I esignfasen er er eruover uviklet typer af samme mast me luftleningerne ophængt i 1 eller 3 etager og me såvel masteskaft som traverser i galvaniseret stål. Af isse forslag ugør en Eaglemast i 3 etager ikke længere et valgbart alternativ i VVM-reegørelsen, fori en vureres at ville ominere lanskabet for meget og meføre et meget stort materialeforbrug, uen at give væsentlige miljømæssige forele. aneringer Alle krysene luftleninger vil blive kabellagt inen for en afstan af omkring 800 m på hver sie af en nye linjeføring, hvis en ny højspæningsforbinelse etableres. I alt 22 stk. 60 kv-luftleninger me en samlet længe på ca. 77,8 km og 3 stk. 0 kv-forbinelser på i alt ca. 20 km saneres. Tisplan Hvis VVM-tillaelsen ustees i 20, kan losejerforhanling og etailprojektering begyne. Fra 20 til 20 vil anlægsfasen fine ste, og netagning af en eksisterene højspæningsforbinelse kan afsluttes i 20. Hoveforslag, alternativer og afvigelser I en VVM-reegørelse unersøges og vureres såvel et hoveforslag til anlæggets placering og uformning som forskellige anre mulige alternativer. Hensigten er at fine en best mulige og mest hensynsfule løsning inen for rammerne af et unersøgte projekt. I ette tilfæle er projektets rammer, at en ny højspæningsforbinelse skal uføres som en luftleningsforbinelse me samme linjeføring som en nuværene 400 kv-forbinelse, en skal erstatte. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 37

44 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer På forhån har miljøcentrene og upeget 4 fokusområer, hvor e miljømæssige uforringer har ænret sig væsentligt, sien et nuværene anlæg blev etableret, og hvor er erfor skal unersøges alternativer til placering og uformning af et nye højspæningsanlæg. I e 4 fokusområer Gamst øenge,, Bølling ø og Nørreåalen er er set på muligheen for justering af linjeføringen i forhol til en eksisterene linjeføring samt på forskellige kombinationer af strækninger me luftleninger og partiel kabellægning. Inen for isse 4 fokusområer er er i alt unersøgt mulige alternativer. Heruover er er på 5 strækninger Hjartbro kov og Gabøl, Freeriksnåe, Bølling ø y, Mausing Mølle og Tange på grunlag af bemærkninger i første offentlighesfase og bygherrens vien foreslået minre afvigelser fra en eksisterene linjeføring. I e unersøgte afvigelser ingår ikke muligheen for partiel kabellægning. De fleste foreslåee afvigelser ugør minre justeringer, som tilgoeser meget lokalt afgrænsee hensyn. Ve Hjartbro kov er er og foreslået en markant vestlig afvigelse, som giver en større afstan til Hjartbro kov og en kortere og mere vinkelret passage af Gels Åal af hensyn til lanskabelige og rekreative interesser. Ve Mausing Mølle og Haurbak er er unersøgt to meget forskellige mulige afvigelser, hvoraf en ene er en større forlægning af linjeføringen mo vest, hvilket giver et kortere forløb inen for områer upeget me særlige lanskabsinteresser, men hvor anlægget vil passere nærmere større byområer og forløbe på et fritliggene plateau, hvor et vil være synligere på længere afstane en et nuværene anlæg. Den anen mulige afvigelse i ette områe er en mere lokalt afgrænset forlægning på ca. 0 m mo øst i forhol til Mausing Mølle. Blant e unersøgte alternativer og afvigelser har bygherren Energinet.k. valgt at pege på sin foretrukne linjeføring for og uformning af højspæningsforbinelsen, som kales hoveforslaget. Hoveforslagets linjeføring omfatter en strækning på ca. 7 km, er vil følge en eksisterene 400 kv-forbinelse på et meste af en samlee strækning. Der vil og generelt skulle være en afstan på 40 m mellem et eksisterene og et nye anlæg, iet et eksisterene anlæg skal kunne være i rift, mens et nye anlæg etableres. 38 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

45 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer Fravalgte alternativer I første offentlighesfase er er inkommet forskellige forslag og bemærkninger, er er belyst som mulige afvigelser eller alternativer i VVM-reegørelsen. Desuen er er inkommet enkelte forslag til ænret linjeføring og partiel kabellægning, som ikke er belyst som et valgbart alternativ i VVM-reegørelsen, fori e i en inleene vurering skønnees at meføre større miljømæssige konflikter en et eksisterene anlæg. Forslag om kabellægning af hele anlægget eller af længere strækninger eller om at etablere forbinelse som enten jævnstrøms- eller som 0 kv-vekselstrømskabler er generelt ikke unersøgt som valgbare alternativer. Der planlægges for et luftleningsanlæg, fori er ennu ikke er tilstrækkelige erfaringer me rift af vekselstrømskabler på så højt spæningsniveau som 400 kv over længere strækninger. Der er erfaring me lange strækninger me jævnstrømskabler, men jævnstrøm egner sig generelt kun til gennemgåene transport af strøm, hvor er ikke skal tilkobles mange anre forbinelser unervejs, som tilfører eller aftager strømmen. At etablere anlægget som 0 kv kabler vureres ikke at kunne løse kapacitetsbehovet. Et væsentligt ugangspunkt for en vurering af, om forslag om at kabellægge højspæningsforbinelsen over kortere eller længere strækninger skulle belyses i VVM-reegørelsen som valgbare alternetiver, har esuen været en politiske aftale om retningslinjer for en fremtiige ubygning af elnettet i Danmark. I enne aftale ingår bl.a., at 400 kv-forbinelsen fra Kassø til Tjele skal etableres som luftleninger me vekselstrøm, me foroblet kapacitet og me samme linjeføring som en nuværene højspæningsforbinelse. Placering af en ny højspæningsforbinelse Når er skal vælges en konkret linjeføring for et nyt leningsanlæg, sker et i samspil mellem lovgivning, tekniske muligheer og hensyn til mennesker, natur, lanskab og kulturarv. Der er først og fremmest en række overornee bininger såsom energipolitiske beslutninger, love, regler og principper ver. såvel tekniske som miljømæssige forhol, er skal eller bør overholes. Da et luftleningsanlægs væsentligste påvirkning af vores miljø er oplevelsen af, hvoran et ser u, hanler et også om, hvoran luftleningsanlægget kan uformes og placeres for at virke minst forstyrrene i lanskabet. Det mest harmoniske intryk af linjeføringen opnås generelt ve et forløb i lange lige stræk, hvilket af og til kan komme i konflikt me et anet ønske; nemlig at opnå størst mulig afstan fra højspæningsforbinelsen til boliger. Linjeføringen til en ny højspæningsforbinelse kan på elstrækninger enten være forlagt øst eller vest for en eksisterene linjeføring, bl.a. fori bygherren ønsker at påvirke færrest mulige boliger. Alligevel er et er ikke muligt at frihole alle boliger for nærhe til et nye anlæg. I overvejelserne omkring såvel hoveforslaget til linjeføringen som mulige alternativer er er flere gange ingået et kompromis, hvor båe afstanen til boliger og ønsket om lange lige forløb sammen me en række anre miljøhensyn er blevet afvejet mo hinanen. Generelt er et forsøgt at hole afstan til byer, tættere bebyggelser, kirker, gravhøje, og natur- og rekreative områer. Enviere er et forsøgt at minske Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 39

46 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer e visuelle forstyrrelser ve passager af veje og vanløb ve at tilstræbe vinkelrette krysninger, ligesom et er tilstræbt at hole passene afstan til parallelt forløbene strækningsanlæg, som f.eks. anre højspæningsforbinelser, veje og jernbaner. Virkninger på mennesker og samfun Boliger påvirket af linjeføringerne Inen for en afstan af 280 m på hver sie af hoveforslaget til en nye linjeføring ligger er i alt 537 boliger. Inen for samme afstan fra et nuværene anlæg ligger i alt 643 boliger. tørsteelen af e berørte boliger ligger båe inen for 280 m fra et nuværene anlæg og fra hoveforslaget til en ny linjeføring. I forhol til alternativerne i fokusområerne og afvigelserne fra en eksisterene linjeføring ve anre lokaliteter er er flere steer, hvor hoveforslaget forminsker påvirkningen af boliger, bl.a. ve Gamst øenge, Bølling ø y og Tange. Magnetfelter og sunhe pørgsmålet om er muligvis kunne være en øget risiko for kræft i nærheen af højspæningsanlæg blev første gang rejst i 79 og har uelukkene rejet sig om leukæmi hos børn, a mistanker om øget risiko for anre kræftformer forholsvis hurtigt kunne afkræftes. Da en pågælene type leukæmi er en sjælen kræftsygom, har et ikke været muligt hverken efinitivt at bekræfte eller afkræfte, at er kan være en såan sammenhæng, selv om er på verensplan er gennemført mange unersøgelser. unhesstyrelsen i Danmark har ikke i tiligere og heller ikke i fornyee unersøgelser og vureringer funet, at er er vienskabelig baggrun for at fastsætte binene grænseværier for magnetfelter i forhol til boliger eller børneinstitutioner. I et anske forsigtighesprincip (tvivlen skal komme mennesker til goe) anbefaler man, at er ikke etableres nye højspæningsanlæg tæt på eksisterene boliger eller børneinstitutioner og at er ikke bygges boliger eller børneinstitutioner tæt på højspæningsleninger. Begrebet tæt på er ikke nærmere efineret. Forsigtighesprincippet er anvent i forbinelse me planlægning af et nye højspæningsanlæg sålees at: I Hoveforslaget til ny mastetype og leningsophæng er et prioriteret, at er samlet set vil blive et minre magnetfelt en ve et nuværene anlæg. I Hoveforslag til linjeføringen er et prioriteret, at er kan ske en minimering af antallet af berørte boliger og samtiig en minimering af anre miljøpåvirkninger. Påvirkning af lanbrugs-, skovbrugs- og råstofserhverv For enkelte ejenomme kan er på grun af et nye anlæg forekomme flere gener, som vil uløse erstatninger. På anre ejenomme vil er opleves forberinger ve netagning af et gamle anlæg og evt. også ve netagning 40 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

47 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer eller kabellægning af e krysene leninger. Dog vil kabellægning meføre riftsmæssige restriktioner for lanbrugs- og skovarealer i et eklarationsbælte for kabelanlægget. amlet set vureres et, at er for strækningen som helhe ikke sker forringelser for uøvelsen af jorbrugserhvervene i forhol til situationen me en nuværene højspæningsforbinelse. I hoveforslaget vil er på lange strækninger være nogenlune samme gener for skovrift, omen en nye linjeføring forskyes ca. 40 m i forhol til et nuværene anlæg, hvilket kan meføre fjernelse af eksisterene bevoksning og højerestriktioner for fremtiig bevoksning. elv om e langsigtee virkninger af en flytning af linjeføringen er større for skovriften en for lanbruget, vil virkningerne afbøes gennem erstatninger i e enkelte tilfæle. amlet set vureres et, at et nye anlæg ikke yerligere vil begrænse muligheerne for at rive skovbrug sammenlignet me et nuværene anlæg. Hoveforslaget kryser nogle strækninger me ulagte råstofområer. Det vureres, at er ikke vil ske markante ænringer i muligheerne for at uøve råstoferhvervet eller for råstofforsyningen i lanselen. Der er i enne forbinelse ikke vureret på ejenomsniveau, og for en enkelte ejenom kan forholet tage sig anerlees u, positivt eller negativt, og i sistnævnte tilfæle forhanles ette i forbinelse me erstatningsfastsættelsen. Erstatninger amlet set vureres et, at arbejsoperationer i anlægsfasen er begrænsee, og gener kompenseres økonomisk efter en gælene lansaftale. Det skønnes erfor, at anlægsfasen ikke vil give socioøkonomiske følgevirkninger. I riftsfasen vureres et, at uskiftningen af et nuværene højspæningsanlæg me et nyt obbeltsystem på nye master ikke vil give anlening til markante ænringer i e grunlæggene økonomiske forusætninger for ejere eller erhverv langs linjeføringen. For en enkelte losejer kan er opstå gener, som kompenseres efter gælene regler. amlet set vureres e socioøkonomiske effekter som neutrale. tøj Mens e nye master sættes op, vil er forekomme en el støj, men en samlee vurering af støjgener i anlægsfasen er, at støjen vil være lokalt afgrænset og af kort varighe. Derfor karakteriseres støjen i anlægsfasen som en ubetyelig negativ påvirkning. I riftfasen kan er i fugtigt og tåget vejr forekomme en særlig type støj fra luftleninger. I hoveforslaget til et nye anlæg er er valgt at ophænge tre leere pr. fase i steet for to, hvilket giver minre støj en leerne på et nuværene anlæg. I tørt vejr vil støjen være så lav, at en menneskelige hørelse næppe kan opfatte en. Visuel påvirkning Det eksisterene anlæg vil være i rift, intil et nye højspæningsanlæg er afprøvet og sat i rift. Det betyer, at er i en ca. toårig perioe vil være visuelle påvirkninger fra båe et nuværene anlæg og et kommene. Lanskabeligt Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 41

48 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer set vil påvirkningen i anlægsfasen primært forekomme ve en lokalitet, hvor masterne opsættes samt på arbejs- og oplagsplaser, hvorfor e lanskabelige helheer og enkeltelementer i stor ustrækning bevares. De lanskabelige uforringer er størst ve passage af åale, slugter og anre ramatisk kuperee lanskaber samt ve overgangen mellem bakkeøer og slettelanskab. elv om e nye master er større en e nuværene, vureres et nye højspæningsanlæg samlet set ikke at give anlening til en væsentlig øget negativ påvirkning i forhol til et nuværene anlæg, hvor linjeføringen er en samme. I enne samlee vurering ingår også, at er vil blive bortsaneret luftleningsanlæg på lavere spæningsniveau i en 800 m bre zone på hver sie af et nye anlæg. ærlige miljømæssige uforringer Miljøcentrene har foru for Iéfasen upeget 4 fokusområer på strækningen, hvor væsentlige ænringer i e miljømæssige uforringer taler for, at er skal overvejes alternative muligheer i forhol til et nuværene anlægs linjeføring og uformning. Det rejer sig om lokaliteterne Gamst øenge, et kommene byuviklingsområe ve, Bølling ø og Nørreåalen, hvor er foreslås valgbare alternativer til såvel linjeføring for luftleningsanlæg som partiel kabellægning. Gamst øenge har været genstan for et større naturgenopretningsprojekt og lanskabet øst for by rummer esuen mange kulturhistoriske, lanskabelige og naturmæssige interesser. På en baggrun er er, me særligt fokus på åalene og Gamst øenge, forslået forskellige alternativer til strækningen fra Kongeåen til Revsing. Alternativerne sammenlignes og vureres i forhol til såvel hensynet til boliger som påvirkninger af miljø, natur, lanskab og friluftsliv. Alle alternativer birager til at minske påvirkningen af et kulturhistoriske miljø omkring Knagmøllen ve Kongeåen i forhol til et eksisterene anlæg. Hoveforslaget til en ny linjeføring vil staig kryse områer 42 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

49 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer me lanskabelige, kulturelle og naturmæssige værier, men linjeføringen ve Kongeåen betyer og, at færre mennesker ser anlægget i forhol til en eksisterene placering ve Knagmølle. Ve Gamst øenge er hoveforslaget til en linjeføring for et luftleningsanlæg resultatet af en afvejning af områets oplevelsesmæssige værier og hensynet til fuglebestanene. har påbegynt planlægningen for et større kommene byuviklingsområe vest for by. På en baggrun er er, i en afvejning mellem byuviklingsplanerne og særligt sårbare naturtyper vest for planområet, forslået forskellige alternativer til passagen vest om by. Hoveforslaget til linjeføringen for et nyt luftleningsanlæg er forlagt mo vest i forhol til byuviklingsområet og forløber i et skovområe, er i byuviklingsplanerne ønskes bevaret som grønt friareal. kovområet vil i en vis ustrækning visuelt afskærme højspæningsanlægget. Hoveforslaget til en ny linjeføring betyer esuen, at påvirkningen af freskovsområet øner Elkær Plantage begrænses væsentligt i forhol til e øvrige unersøgte alternativer. Bølling ø er resultatet af et større naturgenopretningsprojekt af nyere ato. Våområet fremstår i ag som en smuk sø me et rigt fugleliv, og væsentlige rekreative interesser knytter sig til områet. Den nuværene højspæningsforbinelse passerer tværs over en sylige el af Engesvang by og Moselunområet og henover søens vanflae, hvor et er ophængt på fire visuelt markante Donaumaster. Der er unersøgt to valgbare alternativer, som ve Bølling ø begge inebærer partiel kabellægning, og som begge vil meføre en række meget store lanskabelige og friluftsmæssige forele i forhol til et nuværene anlæg. Effekter på mennesker og boliger vil især blive reuceret, hvis linjeføringen forsviner fra en nuværene bynære placering ve Engesvang. Hoveforslaget forløber syøst om Bølling ø og inebærer en ca. 3 km lang kabellagt strækning ve passagen af lanskabsfreningen af Bølling ø og e nærmeste omgivelser. Nørreåalen er markant set fra et lanskabeligt synspunkt og er er vetaget et vanløbsregulativ for åalen, som i løbet af en kort årrække forventes at meføre en væsentlig forhøjet vanstan og erme en væsentlig ænring af lanskab og naturforhol i Nørreåalen. Det nuværene anlæg forløber esuen henover Korreborg Bæk sy for Nørreåen; et områe, er rummer store lanskabelige kvaliteter og flere særligt sårbare naturtyper. Desuen passerer en nuværene højspæningsforbinelse forholsvis tæt på Vejrumbro. Alternativerne til krysningen af Nørreåalen og Korreborg Bæk sy for åalen er meget forskellige og inebærer erme forskellige konsekvenser for natur, lanskab, kulturhistorie samt boliger og mennesker. Hoveforslaget er en luftleningsforbinelse, som passerer åalen me næsten samme linjeføring som en eksisterene 0 kv-luftleningsforbinelse, er kabellægges. Påvirkning af naturområer om hoveregel gæler, at eventuelle påvirkninger af naturområer vil være begrænset til anlægs- og saneringsfaserne, mens er for langt e fleste naturtyper og arter ikke vil være tale om mærkbare påvirkninger i riftsfasen. Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 43

50 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer Højspæningsforbinelsen kryser et EF-habitatområe ve Kongeåen. Kongeåalen kan kryses me luftleninger, uen at er skal stilles master i selve åalen, men heller ikke kabellægningsalternativer vil påvirke habitatområet, a strækningen er så kort, at en unerboring er teknisk mulig. Derve skal er ikke uføres anlægsarbeje i en mere sårbare åal. En evt. kabellægning ve Gamst øenge vil erimo overvejene ske ve negravning, hvilket betyer en væsentlig påvirkning af bevoksningen og en lægerevarene forstyrrelse af yrelivet i områet i sammenlignet me anlæg af en luftleningsforbinelse. Til gengæl vil et alternativ me en partiel kabellægning helt eliminere kollisionsfaren for områets rige fugleliv på en strækning, som kabellægges. Ve byuviklingsområet vest for passerer et muligt alternativ me partiel kabellægning et smalt overrevslignene områe langs en norlige skrænt ne mo Grinste Å, som rummer en sårbar overrevsflora. En kabellægning vil erfor i etailprojekteringen skulle føres uenom overrevet eller alternativt kan et smalle sårbare overrevsområe unerbores. En kabellægning vil betye, at er i servitutbæltet ikke må bebygges eller beplantes me større træer, mens hoveforslaget me en luftleningsforbinelse vil betye, at et grønt friareal i byuviklingsområet vil blive visuelt påvirket af master og luftleninger. Ve Bølling ø vil begge alternativer passere sårbare og beskyttee naturområer, hvor en hensynsful etailplanlægning for placering af såvel kabel- som luftleningsforbinelse vil være påkrævet. Vanmiljøet i søen vil på kort sigt (1-2 år) blive mest belastet af et mulige alternativ, som inebærer kabellægning tværs over søen me tilhørene seimentsprening. Den miljømæssige påvirkning ve at fjerne e eksisterene master i søen forventes at være reversibel og kortvarig og afhængigt af, om losejer ønsker mastefunamenterne fjernet eller vil bibehole em til glæe for fuglelivet. Den partielle kabellægning, som ingår i hoveforslaget til en ny linjeføring syøst om søen, inebærer en mulig påvirkning af områer me sårbar overrevsflora, hvor en kortere strækning me uneboring kan komme på tale. Nørreåalen ingår i et større habitatområe, hvor bl.a. oer og rigkær er en el af upegningsgrunlaget. En kabellægning ve passage af Nørreåalen vil helt fjerne kollisionsrisikoen for fugle, er typisk trækker langs vanløb, og som forventes at forøges i antal me en forøgee vanstan i åalen. Deruover vil kabellægning gavne en visuelle oplevelse af lanskab og natur i områerne væsentligt. Hoveforslaget til en ny luftleningsforbinelse inebærer erimo en minre risiko for påvirkning af små og lokalt ubrete væl og sårbar overrevsflora båe nor og sy for Nørreåalen samt i åalen ve Korreborg Bæk. Det vureres, at et især ve Korreborg Bæk vil være en uforring at negrave et kabel uen at påvirke overrev og vælområer negativt. amlet set vureres anlægsarbejet at have en ubetyelig negativ påvirkning af vankvaliteten i Nørreåen, og opfylelse af en go økologisk tilstan vil ikke være truet ve anlægsarbejet, uanset hvilket alternativ er vælges. Anlægsarbejer skal og helst uføres i perioer me lav vanstan. 44 Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele

51 Kapitel 4 Miljøvurering iht lov om miljøvurering af planer og programmer Påvirkning af beskyttee yrearter Der skal tages hensyn til oere, som er meget sky, i anlægsfasen ve Kongeåalen og Nørreåalen. Det vureres, at en påvirkning af oerbestanen kan ungås, hvis anlægsperioerne gøres så kortvarige som muligt og ligger uenfor ynglesæsonen. Rasteområer for flagermus kan blive påvirket i anlægs- og saneringsfaserne, men enne risiko kan hånteres ve forugåene unersøgelser af rasteplaser og ve, at fælning af rastetræer i viest muligt omfang søges ungået. Hvis et bliver nøvenigt at fæle rastetræer, skal et foregå, mens flagermusene er på vingerne. Eventuelle påvirkninger i riftsfasen, som f.eks. risikoen for at flyve in i leninger eller master vureres at være ubetyelige. Der er funet beskyttee paer på 7 lokaliteter langs en nye linjeføring. Kun irekte berøring me vanhuller og omkringliggene beskyttee naturområer på isse lokaliteter uner anlægsarbejet forventes at kunne påvirke arterne. Master bliver generelt ikke placeret nærmere breer til vanløb og søer en 20 m. næblen er en sjælen, uryelsestruet laksefisk, er nu kun fines i vanløb, er umuner i en anske el af Vaehavet. Hvis anlægsarbeje tæt på e pågælene vanløb uføres uen for gye- og opvækstperioen (novembermaj), vil eventuelle påvirkninger fra okkeruvaskning og jorspil kunne minimeres eller helt ungås. Markfirben må formoes at forekomme flere steer langs linjeføringen og tilbringer meget af tien i joren. Placering af master og arbejsarealer på naturlokaliteter, navnlig på sanee jorer, som markfirben foretrækker, bør erfor så vit muligt ungås. Fugle ugør en untagelse fra hovereglen om, at luftleningsanlæg i riftfasen ikke væsentligt påvirker yrearter. Tilsteeværelsen af luftleninger og Forslag til plantillæg me VVM-reegørelse for Ny 400 kv-højspæningsforbinelse fra Kassø til Tjele 45