SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier"

Transkript

1 En brugerhånbog for kørestolsbrugere

2 En brugerhånbog for kørestolsbrugere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FORMÅL SKADER PÅ KROPPEN Skaer på bevægeapparatet(vs skelet, muskler og le) Skaer på eller uner huen Overflaiske skaer på huen Dybe vævsskaer uner huen KROPPENS SIGNALER EKSTRAORDINÆRE HÆNDELSER SIDDESTILLINGENS CENTRALE FAKTORER 1. Stabilitet Sæeknogler Det 3. støttepunkt Hvis halebenet er et 3. støttepunkt Trykforeling Kørestolens ryg Kørestolens sæe Siepue Armlæn Fostøtter Hveragsaktiviteter Om at sie Om at sætte sig Om at flytte til kørestol Om at flytte til kørestol uen brug af hjælpemiler Om at flytte til kørestol me brug af hjælpemiler Om liftning Om liftsejl 013 ANDRE STEDER AT SIDDE BEKLÆDNING

3 En brugerhånbog for kørestolsbrugere DIT EGET ANSVAR HLÆLPERENS ROLLE KØRESTOLEN ET HJÆLPEMIDDEL TIL AT MULIGGØRE AKTIVITET Manuel kørestol Når u sætter ig Når u sier Når u ænrer stilling Når u kører Kørestol me mulighe for justering af siestilling Når u sætter ig Når u sier Når u ænrer stilling Når u ænrer stilling Tiltfunktion Rygfunktion Når u kører SE PÅ KROPPEN 025 Forfra Fra sien Oppe fra REFERENCER 028

4 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 03 FORORD Denne brugerhånbog er tænkt til kørestolsbrugere, er ønsker at vie mere om kørestole, siestillinger og tryksårsforebyggelse. Det er tanken, at en skal fungere som et supplement til in personlige vien, og at en skal forbere ine muligheer for at vurere, hvornår er er behov for at søge professionel, uvilig og prouktneutral rågivning. Det er mit håb, at enne hånbog kan mevirke til at forebygge alvorlige fysiske, psykiske og soiale konsekvenser af tryksår, er skyles uhensigtsmæssige siestillinger og kørestole. Den kan forhåbentlig meføre, at u får flere muligheer for at ientifiere ine egne risikomomenter i hveragen, sålees at u kan tage hån om em, inen et er for sent eller snarest muligt erefter. Det er mit inerlige håb, at brugerhånbogen kan mevirke til, at u som kørestolsbruger får tilstrækkelig vien og hanlemuligheer til, at u kan fortsætte me at leve et liv, som u har lyst til uen at skulle lie unøvenige afsavn. Som forbruger af kørestole, såvel som af vaskemaskiner, skal u kunne træffe ine valg på et oplyst grunlag. Når u skal vælge kørestol, er et bare mere komplekst, en når u vælger vaskemaskine. At vælge og at tilpasse en kørestol kan sammenlignes me at skræersy et jakkesæt eller at fremstille et par hånsyee sko. Der er sikkert ikke mange, er vil stille spørgsmålstegn ve, at et hjælper me en skræer eller en skomager. Kørestolen skal kunne bringe ig fra ste til ste, men et svære er, at en samtiig skal mathe in krop præist og passe til ine personlige aktiviteter i hveragen. Selv små etaljer i in hverag eller små variationer ve e forskellige kørestole kan vise sig at have inflyelse på, hvilket proukt er er best til ig. Det er vigtigt, at en analyse af ine iniviuelle behov kan foregå i ine hjemlige omgivelser. Du bør kunne efterspørge rågivning hos terapeuter enten i in kommune eller på et hospital, som u måske er tilknyttet. Der fines også terapeuter, som u kan søge efter på internettet. Prøv evt. at søge me or som: siestillingsanalyse, siestillingsspeialist, tryksår eller tryksårsforebyggelse. Så finer u måske en terapeut i nærheen af, hvor u bor, Det er terapeutens fornemste faglige opgave at muliggøre aktivitet, og hvis hjælpemiler er nøvenige for, at u kan uøve aktiviteter i in hverag, er et terapeutens rolle at stille sin vien om fx kørestole, siepuer og forflytningshjælpemiler til råighe for ig. Mit ugangspunkt for at uarbeje hånbogen er en faglig baggrun som ergoterapeut. Jeg har mere en 20 års praksiserfaring og har esuen mevirket til at uvikle en metoe til siestillingsanalyse, er har vist virkelig goe resultater me hensyn til forebyggelse og heling af tryk-og vævsskaer i forbinelse me en siene stilling. Hvis u vil vie mere om mine faglige kompetener, kan u læse på min hjemmesie: I litteraturlisten, som kan ownloaes sammen me enne hånbog, kan u esuen fine en litteratur, er ligger til grun for min praksiserfaring og for hånbogen. Her finer u også en orforklaring af e væsentligste nøgleor i bogen. En tak til er gjore et muligt økonomisk at få ro til at uarbeje enne hånbog mit i en turbulent og travl hverag. Også en tak til alle e kørestolsbrugere, som har hjulpet me at læse og give kritik af materialet, til mine kolleger, fagfæller og anre professionelle for inspiration, kritik og opbakning, en tak til e tryksårsramte brugere, som har været i mine hæner og tanker, og ikke minst en tak til min usævanligt hjælpsomme bibliotekar, min tålmoige og talentfule atter og grafiker Marie L. Dreier samt min øvrige overbærene familie og venner. Helle Dreier 2010 Ophavsretten til teksten tilhører Helle Dreier. Teksten må frit ownloaes til personligt brug og gengives me behørig kileangiivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstan for selvstænig kommeriel unyttelse.

5 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 04 FORMÅL Formålet me enne brugerhånbog er at forbere in vien og hanlemuligheer i forhol til at kunne sie i kørestol, uen at u behøver at løbe en risiko for at tage alvorligt skae af et. Det er hensigten at fokusere på forebyggelse, og me omtanke og kvalifieret rågivning kan u komme langt. Det hanler først og fremmest om at forebygge tryksår og ybe vævsskaer, men også om forebyggelse af mere langsigtee følgevirkninger ve at sie i en uhensigtsmæssigt tilpasset kørestol. Båe vævsskaer og langsigtee følgevirkninger kan i realiteten forebygges ve hjælp af e samme grunprinipper. Målet er at forsøge at ungå, at u kommer i en situation, hvor u føler ig nøsaget til at ligge passivt i in seng for at aflaste in bagel i steet for at være aktiv eltager i it liv. Du skulle meget gerne opnå større insigt og erme mulighe for at ænre på in situation, hvis u ønsker et, og hvis er er behov for et. Det er ikke hensigten, at u skal nesætte it aktivitetsniveau. Det er tværtimo tanken, at u skal opnå tilstrækkelig insigt til at sikre ig, at u ikke tager skae af at være aktiv. Så kan u forhåbentlig fortsat eltage i alle e aktiviteter, som u nyer i in hverag. Der er intet er tyer på, at et i sig selv er et problem at være aktiv. Tværtimo. Det forusætter og, at in siestilling er helt i top og erme er uskaelig for ig. Forhåbentlig vil u og ine eventuelle hjælpere også kunne overføre en nye insigt til anre risikobetonee situationer, som måske opstår i it liv og i in hverag i forbinelse me en siene stilling. Det kan fx være ve kørsel i bil, inlæggelse på hospital eller i forhol til siestillinger på alternative sæer i bil eller fly, senge eller anre stole. Din krop er helt unik, og in hverag er fylt me ine egne helt personlige aktiviteter og måer at uføre em på. Derfor vil er være mange iniviuelle faktorer at tage i betragtning. Denne hånbog kan umuligt beskrive alle situationer fylestgørene. Det er alene hensigten at belyse e væsentligste prinipper og at upege typiske risikofaktorer, så u måske kan forbere in egen situation og siestilling i in helt personlige hverag. Det er hånbogens ugangspunkt, at u er eksperten i it eget liv, i in egen hverag og på in egen krop, men også at u har behov for uvilig, prouktneutral rågivning, er kan kvalifiere ine valg. Hvis u er aglig bruger af en kørestol og sier i mere en 15 minutter af gangen, og hvis u helt eller elvist mangler in følesans, bør u have professionel rågivning af en terapeut me kenskab til siestillinger, tryksårsforebyggelse og kørestole. Så befiner u ig nemlig i risiko for at pårage ig alvorlige fysiske skaer på kroppen af at sie.

6 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 05 SKADER PÅ KROPPEN Hvis in følesans er nesat eller helt mangler, eller hvis in muskelstyrke er nesat, er u i risiko for at pårage ig fysiske skaer af at sie. Der er minst to alvorlige former for skaer, er kan opstå ve at sie. Skaer på bevægeapparatet (vs skelet, muskler og le) Det kan føre til fejlstillinger og smerter, er på lang sigt kan hæmme ine aktivitetsmuligheer og yerligere øge risikoen for, at er opstår tryk på særligt usatte punkter. Skaer på eller uner huen Der er tale om tryksår eller ybe vævsskaer fx i nærheen af e knogler, som man kan mærke stikke frem ine i ballerne (sæeknogler a & b eller haleben ) (tegning 1, 2 & 4). Disse skaer kan føre til livstruene situationer. Det kræver hurtig hanling båe fra ig og ine eventuelle hjælpere, og et forusætter akut bistan fra professionelle me forstan på henholsvis sår og siestillinger. Begge former for skaer kan heligvis ofte forebygges, og et kan u selv mevirke til. Det kræver at kørestolen passer præist til in krop, som var en skræersyet lige til ig. Mange kørestole kan tilpasses præist til in krop og ine aktiviteter, men et kræver erfaring og insigt at unytte isse muligheer. Kørestole, som ikke kan tilpasses til in krop båe på sæe og ryg, egner sig ikke til ig, hvis u sier i mere en 15 minutter af gangen, og hvis in følesans er nesat eller helt mangler. Overflaiske skaer på huen Tryksår kan optræe mange steer på kroppen, men typisk hvor er er knoglefremspring. Det kan fx være på hæle, knyster, rygsøjle, skulerblae og albuer og haleben. Der er sævanligvis tale om et, som man kaler friktionsskaer, er typisk opstår i forbinelse me brug af ufleksible betræk og tøj, stoffoler, bleer, liftsejl eller uhelige forflytninger, hvor man fx skraber sig eller rammer noget hårt, mens man flytter sig. Disse skaer ses hurtigt på huen. Dybe vævsskaer uner huen Mange vævsskaer i forbinelse me en siene stilling kan uvikle sig igennem længere ti i al ubemærkethe uner huen. Det kan ske ybt ine i et muskelvæv, er er klemt ine mellem knogler, fetvæv og hu, når u sier. Denne type vævsskaer fører ikke alti til røme på huen, men kan overraskene brye frem på huens overflae som en lille knop, en bums eller en byl efter længere tis ubemærket uvikling. Så vil er ofte være tale om betyelige unermineree skaer i et væv, er ligger tættest på knoglerne. Disse ybe vævsskaer kales på engelsk Deep Tissue Injury (DTI), og uvikler sig altså ine fra yben i vævet nærmest knoglerne og u imo huen. 4) 1) 2) a b

7 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 06 Derfor er et uner ingen omstænigheer tilstrækkeligt forebyggene at hole øje me, om huen på bagelen bliver rø eller er hel! Hvis u sier i mere en 15 minutter af gangen vil en rette siestilling erfor være in beste sikkerhe for, at u kan forebygge, at er opstår tryksår forårsaget af en uhensigtsmæssig siestilling. Når u sier, skal vægten af in krop overføres til kørestolen og siepuen via ine 2 sæeknogler a & b (tegning 1 & 4). Derfor er vævet i nærheen usat for et særligt højt tryk. Hvis u samtiig sier og glier en lille smule frem på sæet, fori u ikke sier helt stabilt, vil sæeknoglerne ganske enkelt tilte bagu. Derve komprimeres og eformeres vævet og forskyningskræfter shear uvikles (tegning 2 & 3). Shear ugør en stor risiko for uvikling af vævsskaer. 2) KROPPENS SIGNALER Det er vigtigt, at u reflekterer over in krops signaler og reagerer på smerte og ubehag, som måske kan have forbinelse me in siestilling. Man kan got blive alment utilpas af, at siestillingen er uhensigtsmæssig og ugør en belastning for kroppen. Der kan vise sig at være ybe vævsskaer uner huen, som ennu ikke er kommet til syne. Søg læge- og sygeplejefaglig ekspertise hurtigst muligt, hvis u har mistanke om, at er er noget galt. Samtiig er et vigtigt at få hjælp af en terapeut me særlig vien på siestillingsområet. Så kan I sammen unersøge muligheerne for at forbere in situation. Hvis u har påraget ig en vævsskae på bagelen omkring sæeknogler eller haleben, er et sansynligt, at en er opstået ve at sie i mere en 15 minutter i en utilstrækkeligt tilpasset kørestol, hvilestol, 3) sofa, seng, siepue eller fx i et uhensigtsmæssigt bil- eller flysæe. Hvis u ønsker at forsøge at fortsætte me at sie, er en grunig analyse af in siestilling og af ine hjælpemiler nøvenig. På en måe kan u få belyst, hvilke faktorer ve in kørestol og i in hverag, er kan have mevirket til, at u har uviklet tryksår. Der kan være behov for at ænre på ine aglige rutiner i kørestolen og måske at ænre på faktorer, er har at gøre me e siemøbler, som u i øvrigt benytter i hveragen heruner evt. også in seng. Der kan måske være behov for, at u i en perioe afstår fra særligt risikobetonee proeurer fx i forbinelse me ine forflytninger, men hvilke må bero på en grunig analyse. EKSTRAORDINÆRE HÆNDELSER Der kan være forskel på, hvoran u praktiserer hveragsproeurer i it eget hjem, og hvoran u gør, når u fx er inlagt på hospital eller er på ferie. Dybe vævsskaer kan være opstået, mens u har foretaget ig noget helt ekstraorinært. Hvis in generelle fysiske tilstan fx er blevet betyeligt forringet efter et længerevarene sengeleje, vil en uskrivelse til hjemlige omgivelser ofte kunne føre til ekstraorinære, kritiske situationer, når u måske skal til at klare ig selv igen erhjemme. Betragt en uskrivelse som en ekstraorinær hænelse, og prøv at forberee ig på en ve at gennemgå og konkret afprøve risikobetonee aktiviteter og proeurer i ine hjemlige omgivelser sammen me nogle kynige terapeuter. På en måe kan u fine u af, om u milertiigt skal fine alternativer til ine sævanlige proeurer fx ve, at u i en perioe benytter alternative forflytningshjælpemiler, intil u har genvunet in styrke i armene. En ekstraorinær hænelse kan også være knyttet til en ferie, et besøg hos venner og familie eller uner en inlæggelse på hospitalet. Du kan måske have været nøsaget til at sie i meget lang ti, uen at u kunne ænre stilling, eller u kan have siet elenigt i et flysæe, et bussæe, et bilsæe eller i en uhensigtsmæssigt tilpasset kørestol, hvis u ikke kunne mebringe in egen. Hvis u står over for en ekstraorinær situation fx hvis

8 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 07 u skal på ferie eller skal inlægges, er et erfor en go ie på forhån at orientere ig og at gøre opmærksom på ine særlige behov i forhol til fx forflytninger, sengens instillingsmuligheer, maraskvalitet samt toilet- og baefailiteter. Så kan u bere tage ine egne forholsregler og forebygge uhensigtsmæssige påvirkninger af in krop. Mebring så vit muligt in egen kørestol, og få terapeuthjælp til at tilpasse en til in aktuelle tilstan og situation, hvis et er nøvenigt. 1) SIDDESTILLINGENS CENTRALE FAKTORER For at u selv kan mevirke til at forebygge vævsskaer og anre fysiske skaer af at sie, må u forstå betyningen af 3 helt entrale faktorer, er kan påvirke ine muligheer for at opnå en uskaelig siestilling. 1. Stabilitet 2. Trykforeling 3. Uøvelse af hveragsaktiviteter 1. Stabilitet Hvis u helt eller elvist mangler følesansen, er u i risiko for at uvikle tryksår eller ybe vævsskaer. Så er et vigtigt, at u prioriterer hele kroppens stabilitet i siestillingen højt. Stabilitet skal forhinre ig i at glie frema på sæet, men prøv ALDRIG at forhinre fremaglining ve at sætte ig på et anti-skribart materiale! Så vil man bare skjule problemet for øjet, men samtiig fremme e forskyningskræfter shear -, som påvirker vævet i yben. Risikoen for uvikling af sår vil erme være forværret. Sæeknogler For at skabe stabilitet i siestillingen til hele kroppen skal u først og fremmest interessere ig for e 2 sæeknogler a & b, som u sier på, og som kan mærkes uner hver balle (tegning 1 & 4). De er imilerti ikke i sig selv uformet til at stabilisere in krop. De har nærmest form som gængerne på en gyngestol (tegning 1 & 2), og vil tilte bagover, hvis e ikke bliver støttet af et 3. støttepunkt. Mange forestiller sig, at et er halebenet (tegning 2 &4), er skal fungere 4) 2) som et 3. støttepunkt, men et er sjælent hensigtsmæssigt. Halebenet bør i prinippet kun anvenes som 3. støttepunkt, hvis et ikke er muligt på anen vis at opnå en hensigtsmæssig siestilling. a b

9 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 08 Det 3. støttepunkt Det 3. støttepunkt er i virkeligheen mere et områe en et punkt. Det befiner sig neerst på ryggen, hvor hofteknogle og rygsøjle møes (tegning 5 & 6). Det vil mere præist sige på overgangen mellem rygsøjle og korsben, og altså noget højere oppe på ryggen en er, hvor halebenet befiner sig. Se grunigt på tegningerne og prøv at lokalisere punkterne på in egen krop, hvis et er muligt, når u ser ig i spejlet. Få eventuelt en hjælper til at lokalisere punkterne på ig selv. Det er vigtigt, at et 3. støttepunkt især omfatter korsbenet, men også meget gerne har en ustrækning til e store hofteknogler, som man kan mærke ve taljen i sierne og kan følge om på ryggen. Støtten skal være fast og præis, fori en skal bruges til at hole og stabilisere it bækken i en neutral, opretståene stilling på toppen af sæeknoglerne a & b (tegning 6). På en måe får u nemlig i tilgift unerstøttet rygsøjlens naturlige krumninger, er på en måe kommer til at fungere som en selvbærene konstruktion. Derve kan hoveet balanere, uen at u skal bruge unøvenig energi på at hole et oppe. Samtiig skaber et stabilitet til hele kroppen, og u ungår fejlstillinger og ømhe i skulre, bryst, nakke og hals (tegning 6). Som u ser, er et altså it eget skelet, er skal levere stabiliteten i in siestilling, men et er også nøvenigt at assistere skelettet ve hjælp af kørestolens præise kropsnærhe og form på båe sæe og ryg. Det er altså bækkenets 3 støttepunkter a,b & (tegning 6), er sammen me kørestolen skal hole it bækken oppe i en neutralstilling og erme skal forhinre et i at tilte bagover. Hvis it bækken tilter bagover, vil u helt naturligt lane på halebenet, og et er ikke så got (tegning 7). Hvis halebenet er et 3. støttepunkt Hvis et af en eller anen grun ikke kan lae sig gøre at stabilisere it bækken i neutralstilling ve hjælp af isse tre støttepunkter a,b&, kan et untagelsesvist være nøvenigt at bruge halebenet som et 3. støttepunkt. Hvis et sker, vil it bækken tilte bagu (tegning 7), og så mister u esværre også samtiig muligheen for at unytte rygsøjlens meføte egenskaber som en selvbærene konstruktion. Det mefører ekstra muskelarbeje for at hole hoveet oppe imo tyngen, og sævanligvis vil et også føre til nesat bevægelsesfrihe for ine arme og i in overkrop. 5) 6) 7)

10 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 09 Samtiig vil en såan position kunne føre til en øget risiko for forskyningskræfter shear i forbinelse me sæeknoglerne a & b og halebenet (tegning 2 & 3). Et bækken, er er tiltet bagu, og hvor halebenet ugør et 3. støttepunkt, vil erfor i særlig gra kræve opmærksomhe, når en rette siepue skal vælges. Hvis halebenet ugør et 3. støttepunkt, vil halebenet være usat for et særligt stort tryk. Derfor vil er sævanligvis være behov for at vælge et pueproukt, er kan følge me kroppen i en fremagliene bevægelse, som uungåeligt vil foregå i løbet af en ag. At vælge en rette pue forusætter inragelse af ekspertise, er har et grunigt, prouktneutralt og uviligt kenskab til relevante siepuer på markeet. Det vil esuen være nøvenigt at være opmærksom på at unytte kørestolens muligheer for stillingsskift ve brug af tilt. (tegning 12). 2) 4) 3) a b 2. Trykforeling Tryk på særligt usatte steer (fx på sæeknogler a & b eller haleben ) (tegning 4) kan minimeres ve at forøge hele kroppens kontaktflae til kørestolen. Det kan gøres els ve at forme kørestolens sæe og ryg til in helt personlige form, els ve at forele noget af trykket på unerarme og fosåler. Det er meget 12)

11 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 010 almineligt at forestille sig, at trykforeling er et spørgsmål om at forele trykket på kørestolssæet og siepuen, men unyt også muligheen for i højere gra at flytte noget af trykket til kontaktflaen mellem in egen og kørestolens ryg (tegning 5 & 8). Kørestolens ryg Kørestolens ryg skal tilpasses præist, så en så vit et overhoveet er muligt omslutter sierne på et neerste af in brystkasse og passer til in form på ryggen (tegning 5). Hvis u er en man, kan et være fornuftigt at vælge en kørestol, hvor er kan monteres en ryg, er kan rumme, at u er breere over skulrene en over hofterne. Hvis u er en kvine, kan et være fornuftigt at vælge en kørestol, hvor er kan monteres en ryg, er kan rumme, at u er breere over hofterne en over skulrene. Kørestolens ryg skal esuen tilpasses nøje, så en unerstøtter et 3. støttepunkt i områet på overgangen mellem rygsøjle og korsben (tegning 5 & 8). Hvis kørestolens ryg er tilpasset rigtigt, skal u kunne sie me hoveet i balane øverst på rygsøjlen uen at u skal bruge energi på at hole et oppe imo tyngen. På en måe vil u nemmest opnå mulighe for at se ig omkring, uen at u skal anstrenge ig og måske blive øm i in overkrop, skulre og nakke. Det vil samtiig forøge et trykforelene areal og minske risikoen for at skrie frema på sæet. Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at tilpasse kørestolens ryg, så en ikke er højere en skulerblaenes neerste spis. Hvis en bliver højere, skal man være opmærksom på, at en vil kunne hæmme rygsøjlens naturlige krumninger og esuen genere armenes frie bevægelighe. Det kan være en gene, hvis u selv skal køre stolen me rivringe. Kørestolens sæe Dit skelet er anatomisk bygget såan, at e to sæeknogler på it bækken a & b stikker a. 3 m ybere ne i unerlaget en ine lårbensknogler, når u sier (tegning 6). 6) 5) 8)

12 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 011 For at forele trykket best muligt betyer et, at formen på kørestolens sæeflae skal passe præist til enne form på in krop. Derfor skal kørestolens sæeform faktisk være a. 3 m ybere bagtil, på et ste hvor sæeknoglerne a & b befiner sig (tegning 8 & 10). Forestil ig, at et u sier på, skal fungere som en slags afstøbning af ig. Hvis unerlaget eller siepuen er ufleksibel, vil et kunne føre til, at er ikke er tilstrækkelig plas til ine to sæeknogler a & b. Så vil ine muskler komme i klemme og være usat for en betyelig større trykrisiko, en hvis sæebun og siepue former sig præist efter hele in bagel. Samtiig vil et være svært at stabilisere it bækken i en neutralstilling på toppen af sæeknoglernes gænger, og erfor også vanskeligt at ungå, at vævet usættes for forskyningskræfter shear (tegning7). 7) 8) Siepue Når u vælger siepue, skal sæebun og pue mathe hinanen. Hvis sæebunen er strammet op eller er en fast plae, og erfor ikke laer sig forme efter ig, skal puen til gengæl være så høj, at en giver ine sæeknogler a & b mulighe for at synke tilstrækkeligt ne i puematerialet svarene til e a. 3 m som sæeknoglerne stikker ybere. Hvis u erimo har mulighe for at unytte, at sæebunen neen uner puen kan formes efter, hvor ybt ine bækkenknogler stikker, skal u vælge en pue, er båe passer til sæets form og til hele in bagel og e 3 m, som sæeknoglerne har behov for (tegning 10). Forelen ve enne form for trykforeling kan være, at puen i så fal ikke behøver at være helt så høj, samt at u kan opnå stor stabilitet i kombinationen sæebun/siepue. Bækkenknoglerne må ikke kunne stikke igennem puematerialet og ne på sæebunen. Så er trykforelingen ikke tilstrækkelig. Det anbefales at søge professionel og uvilig rågivning omkring valg af siepue for at sikre, at er er et got samspil mellem sæeknogler, bagel, sæebun og siepue. 10)

13 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 012 Armlæn Armlæn skal bruges til at forele kropsvægten på og samtiig til at unerstøtte armene, når u hviler em. Derfor er et vigtigt at højen passer. Man kan forele a. 10 % af sin kropsvægt på armlæn, så e er ikke uen betyning. Fostøtter Fostøtter kan bruges til at øge et trykforelene areal. Det kræver at føerne kan støtte på fosålen og at vægten kan forplante sig loret (tegning 9). Hvis føerne er ramt af fejlstillinger kræver et særlige forholsregler me hensyn til unerstøttelse. Det vil være klogt at få hjælp til at løse ette. Afstanen mellem in knæhase og fosålerne unerbenslængen skal passe nøje til afstanen mellem sæets overkant og foplaerne. Du skal være sikker på, at hele lårets bagsie er unerstøttet. Det er vigtigt for trykforelingen. Hvis afstanen er for lille, vil kroppens vægt hvile alt for tungt alene på sæeknoglerne, fori knæene bliver løftet for højt. Hvis afstanen er for stor, vil sæeforkanten trykke på lårets bagsie og hæmme bloomløbet og nerveforsyningen. Prøv at mærke efter hvis u kan, eller få en hjælper til at mærke uner bagsien af ine lår, om et føles som om er er go kontakt mellem krop og sæeflae. Det fører også til en go trykforeling. Hvis u skifter sko og sålehøje en gang imellem, så skal u huske at ænre på afstanen mellem sæets overkant og foplaen. Det kan måske være fornuftigt at tænke på, når u køber sko, så et ikke bliver et irritationsmoment i in hverag. Fostøtter, er muliggør en knævinkel på 90 graer (tegning 9) giver en beste mulighe for at forele op til 10 % af kroppens vægt. Såanne fostøtter fås sævanligvis som stanartilbehør til kørestole, men man skal af og til bee speifikt om et. Brugen af eleverbare benstøtter ugør af flere grune båe en ulempe og risikofaktor i forhol til at uvikle vævsskaer på bagelen. De mevirker nemlig ofte til at forstyrre siestillingens helt nøvenige stabilitet bl.a. fori e ofte forhinrer at benene kan plaeres i 90 graers vinkel (tegning 9). Når muligheen for at løfte benstøtterne op imo vanret unyttes, fori man fx gerne vil strække benene, mefører et samtiig, at man kommer til at trække en lille smule i bækkenet, så sæeknoglerne tilter bagover(tegning 3). Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når man har til hensigt at forbere trykforelingen. Ofte hører man anbefalet, at eleverbare benstøtter kan bruges til at forebygge hævee ben. Det er og sjælent en relevant mulighe, fori et forusætter, at benene skal kunne løftes op over hjertehøje. Det inebærer els, at hove og hjerte skal være plaeret lavere en benene, els at selve uøvelsen af en såan proeure fører til risiko for at forrykke siestabiliteten og forringe trykforelingen, når man igen retter sig op til en siestilling. Hvis man har behov for at behanle eller forebygge en tenens til hævee ben, anbefales et at benytte sengen til et. 3) 9)

14 En brugerhånbog for kørestolsbrugere Hveragsaktiviteter Du kan heligvis selv mevirke til at forebygge fysiske skaer på in krop, hvis u kener e grunlæggene prinipper for forebyggelse, som e er beskrevet i enne brugerhånbog i afsnittene om 1.stabilitet og 2. trykforeling. Det er ikke muligt at forusige og beskrive alle e risikosituationer, som u kan komme u for i in hverag, men hvis u og ine eventuelle hjælpere forstår prinipperne, skulle u være got klæt på til selv at fine på løsninger i alle mulige anre hveragssituationer. Hvis u synes et er svært, kan u alti søge rå og vejlening hos en terapeut me vien omkring krop, hjælpemiler og aktiviteter. Det kan være, at nye øjne på tingene kan vise nye veje, men in egen sune fornuft kan bestemt også bruges. Det er i e hjemlige hveragsomgivelser, u især skal lee for at fine e risikobetonee faktorer. Gennemgå ine helt personlige aglige proeurer kritisk i forbinelse me brug af kørestol, siepue og forflytningshjælpemiler. Alle etaljer skal me, også selv om u måske tænker, at et er bagateller. Det er ikke tilstrækkeligt at u forestiller ig, hvoran u vil gøre, når u er erhjemme. Derfor er et heller ikke tilstrækkeligt at nøjes me at fortælle nogen om, hvoran u plejer at gøre. Det skal simpelthen prøves af i praksis i e konkrete hjemlige omgivelser me e konkrete hjælpemiler, som stilles til råighe for ig i it hjem. Måske har u brug for en sparringspartner til at hjælpe ig me at analysere isse situationer grunigt igennem. På en måe kan u sikre ig konkrete og realistiske løsninger til it iniviuelle og helt unikke hveragsliv. Det er entralt for in egen mulighe for at tage ansvar for at forebygge skaer, at u opnår insigt i, hvoran u konkret ufører hveragens aktiviteter. Alle risikobetonee bevægemønstre skal støvsuges for uhensigtsmæssige proeurer, så in stabilitet og trykforeling i siestillingen bliver en best mulige. Betragt et som en etektivopgave, hvor u leer efter flere mistænkte. Der kan sagtens være flere risikomomenter i ine hveragsaktiviteter. Det kan fx reje sig om en måe u sætter ig i stolen på, eller måen u sier. Det kan være proeurer u agligt ufører, når u skal på toilettet, i ba eller hvile ig i in stol. Det kan være aktiviteter, u ufører i køkkenet, når u skal lave ma eller spise, eller aktiviteter u ufører, når u ligger i in seng. De fleste aktiviteter kan uføres på forskellige måer. Det gæler om at fine en måe, hvor u løber en minste risiko for at miste in stabilitet og trykforeling. Om at sie At sie er en hveragsaktivitet. Det er ikke meningen, at vi skal sie og tænke over, at vi sier. Når vi er optaget af noget anet, skal et: at sie bare fungere helt af sig selv. Når in kørestol er tilpasset rigtigt til in krop, vil et vigtigste tispunkt være, når u sætter ig. Om at sætte sig Det er altså proessen: at sætte sig på en rette måe, er har betyning for in stabilitet og trykforeling i hveragen. Samtiig er bevistheen om, hvoran u sætter ig også in mulighe for at forebygge forskyningskræfter også kalet shear (tegning 3). 3) Om at flytte til kørestol Forflytningerne TIL kørestol, bilsæe eller anre siemøbler er e vigtigste. Forflytningen skal anne grunlag for, at in siestilling er stabil og uskaelig, mens u måske sier i længere ti. En go forflytning er en halve siestilling. Det har ikke betyning for siestillingen, hvoran forflytningerne foregår FRA kørestolen.

15 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 014 Om at flytte til kørestol uen brug af hjælpemiler Hvis u selv klarer forflytningerne er et vigtigt, at u afslutter in forflytning me at løfte ig 100 % fra unerlaget. Måske har u brug for at rette på tøjet, efter at u er lanet, eller et kan være, at u trækker ig et siste stykke på plas hen over sæet. Ve erefter at løfte ig fra unerlaget giver u vævet en hane for at fale rigtigt på plas, så u ikke ener me at sie på væv, er er usat for forskyningskræfter - shear. Hvis u har været sengeliggene i et stykke ti, og måske milertiigt er blevet for svag i armene til, at u er i stan til at løfte ig, som u plejer, vil et være nøvenigt, at u i en perioe finer anre måer at forflytte ig på. Et milertiigt alternativ fx i form af hjælpemiler kan måske forhinre, at it sengeleje afløses af alvorlige vævsskaer. Henven ig fx til en kommunale terapeut og få hjælp til at fine en løsning, mens u bliver tilstrækkelig stærk i armene til igen at kunne foretage ine sævanlige forflytninger. Hvis u har brug for personhjælp for at flytte ig fx fra seng til kørestol, anbefales et, at u i steet anvener hjælpemiler for at forebygge skaer. Det er ikke muligt at uføre en hensigtsmæssig forflytning alene ve personhjælp, fori et giver et årligt ugangspunkt for opnåelse af en rette kontakt mellem krop og kørestolens sæe og ryg. For at opnå en nøvenige stabilitet og trykforeling til kroppen er et vigtigt at alle 3 støttepunkter a, b & (tegning 1) på bækkenet plaeres præist på e steer i kørestolen, som er instillet til in kropsform og formåen. Der fines et stort antal hjælpemiler og forflytningsmetoer, som måske kan bruges som alternativer til personforflytning. Om at flytte til kørestol me brug af hjælpemiler Hvis u bruger forflytningshjælpemiler, er et også her vigtigt, at bagelen ikke trækkes hen over sæet, hvis u er lanet en smule ve sien af et ste, hvor u påtænker at blive siene. Det er forbunet me risiko for vævsskaer, hvis ine hjælpere fx trækker op i bukselinningen bagpå eller i sierne. Hvis er er behov for at rette på siestillingen, skal et foregå ve hjælp af sejlet, mens u staig hænger i et og altså er 100 % fri af unerlaget. Det kan måske forbere forflytningen at fine et alternativt liftsejl eller måske at ænre proeuren bare en lille bitte smule ifølge prinipperne for 1. stabilitet og 2. trykforeling. Din ugangsstilling i kørestolen efter en forflytning skal altså være rigtig fra starten. Det betyer, at hvis en er kikset en lille smule, så er et nøvenigt straks at gøre en om. Af samme grun er et også vigtigt at trække tøj på plas mens u hænger i sejlet, så man ikke risikerer, at komme til at trække bagelen og sæeknoglerne en ganske lille bitte smule frema, som kan føre til, at bækkenet naturligt tilter bagu (tegning 3). Hvis et sker, forsviner muligheen for at stabilisere it bækken i neutralstilling ve hjælp af e 3 støttepunkter a, b & (tegning 1), og så er u faktisk nøt til at starte helt forfra me proessen: at sætte ig. Om liftning Hvis u ikke selv har kræfter til at løfte ig 100 % fra unerlaget, når u er lanet på sæet, sker et mest hensigtsmæssige løft me loftlift. En loftlift giver e beste muligheer for at lane præist, hvor u skal sie nemlig på toppen af sæeknoglerne a & b og stabiliseret ve et 3. støttepunkt neerst på ryggen. Det gæler om at ungå at korrigere in si- 1) 3)

16 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 015 estilling, efter u er lanet, fori et kan forrykke et goe ugangspunkt for at sie stabilt, trykforelt og risikofrit i flere timer i træk. Om liftsejl Der kan være forskellige behov, forskellige proeurer og forskellige hjælpemiler til løft og forflytning. Hvilke man vælger er afhængig af, hvilken funktionsevnenesættelse, u har. Det rette liftsejl kan ofte gøre unerværker og forbere laningen. Liftsejl skal helst være uformet på en måe, så siestillingen i sejlet kommer til at ligne en siestilling, som u skal opnå i kørestolen mest muligt. Derfor er et vigtigt at ungå, at sejlet former kroppen som en banan, og at et i steet fremmer og unerstøtter in rygsøjles naturlige krumninger (tegning 6). Ofte vil små, lave sejl best sikre et naturlige lænesvaj, men et bør naturligvis afprøves iniviuelt. Uner selve forflytningen i sejlet og i forbinelse me, at u er ve at lane på sæet, kan et være en go ie at få støtte forfra på hofteknoglerne (tegning 4). Så kan man unerstøtte, at bækkenet skal lane symmetrisk på toppen af sæeknoglerne a & b (tegning 1 & 4). Det er bere båe for hjælpernes arbejsstilling og for in siestilling at skubbe på begge hofteknogler forfra frem for at skubbe på knæene. Det er nøvenigt, at liftsejl er lette at lægge på, og især at e er lette at fjerne. På en måe forrykkes siestillingens og bækkenets stabilitet ikke. Når liftsejlets benstropper skal fjernes, og når bukseben skal trækkes på plas, er et vigtigt at være forsigtig og især at ungå at løfte knæene. Selv ganske små bevægelser af sæeknoglerne kan forrykke ugangspunktet for et 3. støttepunkt og erme øelægge en nøvenige stabilitet i siestillingen. Hvis et sker, vil bagelen lige så stille glie mere eller minre frema på sæet, og u vil før eller sien lane på halebenet (tegning 2). 4) 6) a b 1) 2)

17 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 016 Så vil overkroppen stille og roligt fale sammen og tynges ne af hoveet (tegning 7). Det vil meføre stor risiko for forskyningskræfter shear - i vævet og erme risiko for ybe vævsskaer. Det vil esuen kunne føre til smerter og ømhe omkring ryg, nakke og skulre i forbinelse me, at u forsøger at hole it hove oppe, så u kan se, hva er sker omkring ig. Det er vigtigt at fjerne liftsejl efter brug og at ungå liftsejl af en type, som er beregnet til at sie permanent på. Disse øger risikoen for at glie frem og erme for vævsskaer opstået som følge af forskyningskræfter - shear. Materialer, er bruges til liftsejl er uelastiske og ustyret me kraftige syninger, er kan føre til tryk. Forsøg at ungå at skulle afmontere fo- og benstøtter i forbinelse me forflytninger. At påmontere em igen efter laning forstyrrer typisk en stabilitet i siestillingen, som forflytningen gerne skulle have skabt. Ungå at løfte eller strække benene frema båe uner forflytningen og når forflytningen er afsluttet. Ungå at føerne hænger fast på lægplaer, hælstropper eller anen teknik på kørestol eller lift. Tag Jer go ti til at stanse op unervejs for at proessen er uner ful kontrol. ANDRE STEDER AT SIDDE Overvej om u sier tilstrækkelig stabilt og trykforelt, når u sier i et bilsæe og evt. i sofa eller hvilestol. Er er plas til ine sæeknogler a & b i unerlaget, og er hele in bagsie af kroppen unerstøttet? Har u 3 støttepunkter a, b & som på tegning 8? Ungå at sie op i in seng. Som ugangspunkt er en seng til at ligge i. Hvis u af en eller anen grun har behov for at sie i in seng i steet for at ligge, så gør et ultra-kort. Hvis in kørestol er rigtigt tilpasset, er et mere sikkert at stabilisere in siestilling i en kørestol en i en seng. Så bør u overveje, om u ikke hellere skulle bruge in kørestol. Hvis u alligevel vælger at sie i in seng, så er et vigtigt, at u sier stabilt. Hvis u skrier på marassen nea imo foenen og fx skal trækkes opa i sengen en eller flere gange agligt, så er in siestilling i sengen ikke aeptabel og ugør en fare for in bagel. Nogle plejesenge har 4-elt lejeflae. Det betyer, at er er en el-funktion, som automatisk kan tilpasse lejeflaen til en siestilling, ve at inkluere et såkalt knæ-knæk. Denne funktion kan være en go beskyttelse for 7) 8)

18 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 017 in bagel, hvis u skal op at sie i in seng. Men husk, at en seng som ugangspunkt er til at ligge i! Vær sikker på, at u ikke kan stikke bagelen og ine knogler igennem marassen til sengebunen. Få en hjælper til at mærke uner ig, båe hvis u sier, og når u ligger. BEKLÆDNING Buksestof bør være elastisk og uen kraftige sømme og baglommer. Klip om nøvenigt baglommerne af ine bukser. Vær også bevist om et, når u køber tøj. Der fines flere firmaer, er fremstiller got og smart tøj til mennesker, er sier, og som evt. også vil mevirke til at omsy it eget tøj. Giv eres proukter og ig selv en hane. Det kan være fristene at gøre plas til vintertøj i kørestolen og måske vælge en stol, er er lit breere en u. Det er imilerti vigtigst, at in kørestol passer præist til ig båe sommer og vinter. Derfor bør u fine alternative beklæningsgenstane til vinterbrug, er ikke kræver en forøget sæebree på in kørestol. Der fines flere firmaer, er fremstiller enne type alternativ vinterbeklæning. Siepuebetrækket bør være rigeligt stort og eftergiveligt og bør esuen være fugttransporterene. Når u sier på in siepue, skal u helst sie irekte på et originale betræk. La være me at lægge forskellige beskyttelsesmaterialer, lammeskin eller engangsmaterialer oven på betrækket. Det nesætter puens trykforelene effekt og kan erfor gøre mere skae en gavn. Det samme gæler, hvis u fx sier op eller ligger i in seng. Jo flere lag u sier på og jo stivere isse lag er, jo minre trykaflastning. Benyt alti stanarbetræk og la være me at benytte hovepuebetræk eller anre ueftergivelige stofstykker som erstatning. Der bør følge ekstra stanarbetræk me til enhver siepue, når er er tale om risiko for uvikling af vævsskaer. Mange siepuer har et helt særligt betræk, som har egenskaber, er særligt egner sig til en konkrete pue. Derfor skal man generelt ikke eksperimentere me alternativer. Hvis u har behov for at sikre in siepue imo inkontinens er et ofte muligt at få originalbetræk me isse egenskaber. Vær også her opmærksom på, at materialet skal være rigeligt stort og eftergiveligt, så u ikke kommer til at sie på en hængekøje af stramt betræk. DIT EGET ANSVAR Hver gang u sætter ig i in stol er et vigtigt, at u forsøger at registrere for it inre blik, om u sier på en måe, hvor u føler, at u har opnået stabilitet og trykforeling. Til et formål kan et måske være en go ie, at anskaffe et spejl, hvor u kan se ig selv fra isse til fo i en siene stilling. Det kan være en go måe at hole styr på uvalgte fixpunkter på kroppen, hver gang u sætter ig til rette i stolen. Det kan måske hjælpe ig me at affotografere, hvoran u skal sie i stolen fra gang til gang. Det kan også være en rettesnor for, om u har opnået stabilitet og trykforeling, at u løfter armene for at registrere, om u er lige så stabil, når u løfter armene, som når u støtter armene på armlænene. Måske kræver et lit øvelse at lære in krops signaler at kene, og måske foranrer e sig også over ti, hvis u fx lier af en fremaskriene sygom.

19 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 018 HJÆLPERENS ROLLE Hvis u har hjælpere, er kommer hos ig på skift, skal u sikre ig, at e også kener til prinipperne for stabilitet og trykforeling, og at e bruger stolen hensigtsmæssigt båe når u får hjælp til at sætte ig, og når u alleree sier i stolen. Selv om u har skiftene hjælpere til at sørge for in siestilling, så er et alligevel vigtigt, at u selv så vit muligt kan give ine hjælpere goe anvisninger. Du kan eventuelt lae hjælperne gennemlæse enne brugerhånbog, og erefter kan I måske iskutere inholet me hinanen. Så kan I måske sammen planlægge nye måer at uføre proeurerne på, hvis et skulle vise sig at være nøvenigt. Du skal være opmærksom på, at u er en eneste person, er alti er til stee. KØRESTOLEN ET HJÆLPEMIDDEL TIL AT MULIGGØRE AKTIVITET Din kørestol skal typisk opfyle flere formål og fx båe kunne fungere som it transportmiel, og som it ugangspunkt for at kunne eltage i hveragens aktiviteter. Af og til kan et være vanskeligt at opfyle alle behov, når man vælger kørestol. Ofte må man prioritere imellem flere faktorer. Så er et vigtigt, at kunne prioritere rigtigt. Der fines mange forskellige kørestole på et anske 5) marke. I enne brugerhånbog omtales 2 typer: manuelle kørestole og kørestole me mulighe for justering af siestilling. De fleste kørestole har mange iniviuelle tilpasningsmuligheer. Det er vigtigt, at unytte isse. Forestil ig, at in krop skal unerstøttes me en størst mulige kontaktflae til kørestolen. Alle ele på kørestolen, som er i kontakt me in krop vs. in bagel, in ryg, ine unerarme og ine føer skal tilpasses iniviuelt til in krop. Så giver en størst mulig stabilitet og trykforelingsareal. Det er altså IKKE tilstrækkeligt alene at interessere sig for siepuens kvaliteter. Manuel kørestol Den manuelle kørestol kan enten være sammenklappelig eller me fast ramme. Det er almineligt, at en rives frema me rivringe (tegning 10). Du kan normalt ikke skifte stilling ve hjælp af stolens funktioner i enne type stol. Hvis u har såan et behov, bør u typisk vælge en komfortstol eller en el-stol. Sævanligvis kan en manuel kørestol og tilpasses betyeligt i rygpolstringen og også ofte i sæet. Unyt isse muligheer, så stolen passer præist til ig og ine personlige fysiske former og ressourer. Derve får u et beste ugangspunkt for at opnå en siestilling, er båe er stabil og trykaflastet(tegning 5 & 10), også selv om u skal bruge ine arme aktivt til fx at 10)

20 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 019 rive stolen frema. På flere manuelle kørestole er er mulighe for at tilpasse selve kørestolens sæebun til sæeknoglerne a & b s anatomiske form (tegning 10). Ve at unytte enne mulighe vil u els opnå et stort trykforelingsareal på sæet, els vil et oven i købet mevirke positivt til at stabilisere it bækken i en neutralstilling og til at oprethole en selvbærene overkrop (tegning 10). I en manuel kørestol kan støtten til et 3. støttepunkt, skabes ve hjælp af kørestolsryggens stropper, er erfor lige på ette områe skal være strammet særligt got op i mosætning til e øvrige stropper, er skal give go plas til overkroppen og helst skal forme sig omkring sierne på ig (tegning 5 & 10). Hvis sæebunen på in kørestol er helt strammet op, kan et enten være, fori sæestropperne ikke er tilpasset til ig, eller et kan være, fori sæebunen slet ikke har enne tilpasningsmulighe. I så fal vil et ofte være muligt at få en stropbun monteret som ekstraustyr på kørestolen (tegning 8 & 10). Når u sætter ig Hvis u fx føler trang til at skubbe in bagel en lille smule frema på sæeflaen for at fine balane til overkroppen, når u sætter ig, så er kørestolen ikke tilpasset got nok. Det kan være, at sæeflaen uner ig er strammet for meget bagtil. Det bør u hurtigst muligt få rettet, især hvis u mangler in følesans. Det kan også være, at rygpolstringen begrænser in rygsøjles naturlige krumninger, fori en er for stram er, hvor u skal have plas til at stritte me bagelen eller omkring overkroppen. Vær sikker på, at båe sæe og ryg giver rigelig plas til bagelen (tegning 8). Kørestolsryggen skal forme sig præist runt om sierne på in brystkasse for at støtte in overkrop på tværs (tegning 5), og samtiig skal en følge in rygsøjles krumninger fra bun til top, når u ser ig selv fra sien (tegning 8). Vær også sikker på, at en ene rygstrop, er skal fixere it 3. støttepunkt er strammet rigtig got op (tegning 5). Det er fra ette områe, at in rygsøjle skal have stabilitet til at bibehole sine naturlige krumninger, hvorve in rygsøjle opnår stabilitet som en selvbærene konstruktion. Unersøg om u har opnået en størst mulige unerstøttelsesflae på båe sæe og ryg. Prøv evt. at se ig selv i spejlet båe forfra og fra sien og sammenlign me tegning 5, 8 & 10. 5) 8) 10)

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet?

Grafisk design. Workflow. Hvordan blev det lavet? Grafisk esign Workflow Hvoran blev et lavet? Workflow af forsie For at påbegyne en kreative process best muligt startee jeg me at lave en brainstorm. Det gjore jeg for at få et overblik over hvilket slags

Læs mere

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige

over, hvordan man gør. På sarr.:-. :-=--e teagerer vi i forhold til de emotionelle påvirkninger. gruii.-.::z:..a: i oerioden: vore iølelsesmæssige TEKSTELSEBADEN,]ENSEN WWWELSEBADEN]ENSEND(//FOTOI/ARIANNELANE WWW]\4ARANNEIANED(/WWWKERNEIEATNG,DK arianne Lane, 43 år. er norjye me en ertil hørene norjysk accent. Hun or ue på lanet ve Freerikshavn me

Læs mere

Interferens og gitterformlen

Interferens og gitterformlen Interferens og gitterformlen Vi skal stuere fænomenet interferens og senere bruge enne vien til at sige noget om hva er sker, når man sener monokromatisk lys, altså lys me én bestemt bølgelænge, igennem

Læs mere

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie

VANDETS AVIS. meget. vigtigt for alle... Vores vand er. Bliv en vandduks Hvad bruger en teenagefamilie VANDETS AVIS UNDERVISNINGSAVIS TIL BØRN OG UNGE I ROSKILDE - MAJ 2011 Bliv en vanuks Hva bruger en teenagefamilie i Hyrehøj Vanet i Roskile Såan sparer u penge på it vanforbrug meget Vores van er vigtigt

Læs mere

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER

KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER START Psykiatrisk Center Køenhavn Psykoterapeutisk Klinik Navn: Cpr.nr.: Ufylt ato: Velkommen til KOMPETENCECENTRET FOR AFFEKTIVE LIDELSER Som en el af in urening og ehanling vil vi ee ig ufyle velagte

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Sneen. kalder. Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995. Liftkort til børn under 8 år gratis

Sneen. kalder. Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995. Liftkort til børn under 8 år gratis Sneen 2014 kaler Uge 6 Hotel Ghezzi Italien kør selv 31. jan-9. feb. inkl. 1/2 pension. kr. 2.995 Liftkort til børn uner 8 år gratis A2ski. Det nye navn for Aarhus Skirejser Velkommen til en ny ski-sæson

Læs mere

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1

8 SØJLE OG VÆGELEMENTER 1 BETOELEETER, SEP. 9 BETOELEETBYGGERIERS STATIK 8 SØJLE OG VÆGELEETER 8 SØJLE OG VÆGELEETER 1 8.1 Brugrænsetilstane 8.1.1 Tværsnitsanalyse generel metoe 8.1. Dannelse af bæreevnekurve ve brug af esigniagrammer

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006. Nr.08. Efterårets beboermøder overstået SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2006 Efterårets beboermøer overstået Nr.08 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k Hjemmesie: www.skraeppeblaet.k Åbent

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi

Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaard Andreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Formelsamling Matematik på højniveau version 2.0 af Daniel Thaagaar Anreasen & Kristian Jerlsev Aarhus Universitet Institut for Fysik og Astronomi Inhol 1 Foror 2 2 Potensregneregler 3 3 Kvaratsætninger

Læs mere

Guide til 15 typiske forflytninger

Guide til 15 typiske forflytninger Guide til 15 typiske forflytninger En visuel guide, som hjælper til at ungå forflytningsskader Guide til 15 typiske forflytninger 1. Højere op i sengen, 1 hjælper 2. Højere op i sengen, 2 hjælpere (tung

Læs mere

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen.

Øvelserne er gode som forebyggelse af rygproblemer samt vedligeholde af den sunde ryg. Husk at opsøge din behandler, hvis du har smerter i ryggen. Øvelser 5 effektive øvelser for mave og ryg - helt uden redskaber 18-07-2007 kl. 23:12 af Lotte Paarup Herunder har vi samlet 5 effektive øvelser, som styrker og stabiliserer rygsøjlen. Øvelserne kræver

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

Det perfekte alternativ med maksimal effektivitet og fremragende farvegengivelse. OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskilder med keramisk teknologi

Det perfekte alternativ med maksimal effektivitet og fremragende farvegengivelse. OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskilder med keramisk teknologi www.osram.k/hci Det perfekte alternativ me maksimal effektivitet og fremragene farvegengivelse OSRAM POWERBALL HCI metalhalogen lyskiler me keramisk teknologi PERFEKTE LØSNINGER Når kvalitet og effektivitet

Læs mere

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG

EnkEl og EffEktiv lejring af sengeliggende OVERSKUD TIL OMSORG OVERSKUD TIL OMSORG Enkel og effektiv lejring af sengeliggende Stabilitet Tryghed afslapning nedsat tonus nedsat arousel Hvorfor er lejring vigtig? Lejring har afgørende betydning for borgerens komfort

Læs mere

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul

Kort om. Andengradspolynomier. 2011 (2012) Karsten Juul Kort om Anengraspolynomier 11 (1) Karsten Juul Dette häfte ineholer pensum i anengraspolynomier for gymnasiet og hf Inhol 1. Definition Anengraspolynomium... 1. Eksempel Hvilke tal er a, b og c lig?...

Læs mere

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Efter en

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Leca kælderydervægge. Kældervægge Kælderfundamenter

Leca kælderydervægge. Kældervægge Kælderfundamenter Leca kæleryervægge Kælervægge Kælerfunamenter Denne brochure omhanler Leca blokkes anvenelse i kæleryervægge. Brochuren tager sigte på huse me intil 2 etager over terræn, høje uner 8,5 m og beliggenhe

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER Danske Fysioterapeuter www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER 2 www.krop-fysik.dk Graviditet og bækkensmerter Hvert år gennemfører 60.000 danske kvinder en graviditet. Ventetiden er præget af tanker

Læs mere

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument.

Algoritmer 9-12 er udviklet i samarbejde med Odense Kommune og er beskrevet i dette dokument. Algoritme 9 12 Algoritmerne 9 12 er udarbejdet af nøglepersoner i Odense Kommune i samarbejde med Plambech & Bøgedal Sidst rettet den 19. november 2010 Indledning En algoritme er en beskrivelse af hvordan

Læs mere

SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006. Nr.07. Cirkus Tværs fejrede 20-årsfødselsdag med en Cirkusfestival i Gellerup

SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006. Nr.07. Cirkus Tværs fejrede 20-årsfødselsdag med en Cirkusfestival i Gellerup SKRÆPPEBLADET SEPTEMBER 2006 Cirkus Tværs fejree 20-årsføselsag me en Cirkusfestival i Gellerup Nr.07 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-post: skraeppen@mail1. stofanet.k

Læs mere

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG

VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE. Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 OVERSKUD TIL OMSORG R VÆRDIG FORFLYTNING AF SENGELIGGENDE Winner of Best Product on Show award at M&HP2013 Winner of Most Interesting Product award at M&HP2014 OVERSKUD TIL OMSORG R HVAD ER VENDLET? VENDLET er det originale,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Turtle. Optimale formstøbte løsninger for et langt større v elbefindende

Turtle. Optimale formstøbte løsninger for et langt større v elbefindende Turtle Optimale formstøbte løsninger for et langt større v elbefindende 1 I trygge hænder Hvem har brug for en formstøbt enhed? Etac og R82 har siden 1997 arbejdet tæt sammen om produktionen af formstøbte

Læs mere

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland

ledelse Viden uddannelse i forening 2009-10 Kurser til din forening kommunikation n teambuilding n coaching n ledelse n uddannelse DGI Vestjylland foto: ars om kommunikation n teamuiing n coacing n eese n uannese 2009-10 DGI Vestyan Kurser ti in forening uannese i forening Vien eese DGI uannese 1 eese i DGI - når et aner om eeruviking Foreninger

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

Dental ergonomi. Kroppen

Dental ergonomi. Kroppen Dental ergonomi METTE KREBS Normalt er det tandlægen, der spørger patienten, hvordan det går med tænderne. Men hvordan går det med tandlægerne? Inden for de sidste par år har undersøgelser fra både Dansk

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Det er snart 20 år siden jeg startede med at arbejde med EF- FEKT. I den periode er der kommet og gået mange forskellige træningsformer og

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET!

xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! xxx Kommune Forflytningshåndbog Du er din egen sikkerhedschef. HUSK DET! SIDE 2 Generelt Forflytning i hjemmeplejen kan først foregå når du enten har været på forflytningskursus eller du er blevet oplært

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at

Det Lille Big Bang. Indespærrede kvarker og gluoner Det grundlæggende sigte med de store kollisionsforsøg er at A k t e l N a t r v i e n s k a b 1 2 0 0 1 19 Det Lille Big Bang Ve kernekollisioner i speracceleratoren, RHIC, har forskere skabt stofområer me temperatrer over 1000 milliarer graer. Håbet me forsøgene

Læs mere

Fotoillustration seng-bad-lift

Fotoillustration seng-bad-lift Fotoillustration seng-bad-lift Seng-bad-lift -foto-illustration af badeproces for beboer på plejecenter Udarbejdet af Idé til Værdi i samarbejde med medarbejdere og borger på plejecenter, sommer 2012 1.

Læs mere

AFRICA TOURS VINTERCUP 2015

AFRICA TOURS VINTERCUP 2015 B A D M T O KLG BADMTO inviterer til AFRCA TOURS VTERCUP 2015 LØRDAG DE 7. FEBRUAR U13 ABCD & U15 ABCD Vin Christinna Peersens spilletrøje me autograf Vin entrebilletter til Ree Park VD! Vin overnatningssafari

Læs mere

Forflytningskompendium

Forflytningskompendium Forflytningskompendium Forflytningsteknik Forflytninger tager udgangspunkt i det funktionsniveau som den, der skal have hjælp har. Funktionsniveauet beskrives ud fra, hvordan man klarer at holde sig oprejst

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Infohæfte. til forældre

Infohæfte. til forældre Infohæfte til forælre 25 2 Værigrunlag for Vesterlun Efterskole Formål: Vesterlun Efterskoles formål er gennem unervisning og samvær at birage til elevernes almene annelse, fortsatte lyst til uannelse

Læs mere

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft

!!!!!!!!!!Udfordringer på en operationsafdeling. Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Udfordringer på en operationsafdeling Tryksår, nerveskader, lejringer og løft Når en patient skal opereres, så er der mange fokus områder for personalet. Der er en masse teknisk udstyr der skal anvendes,

Læs mere

LOKALPLAN 10-068 ERHVERV MM. PRINSENSGADE AALBORG MIDTBY

LOKALPLAN 10-068 ERHVERV MM. PRINSENSGADE AALBORG MIDTBY LKALPLA 10-068 EHVEV MM. PSESGAE AALBG MBY AALBG KMMUE EKSK FVALG KBE 2001 Vejlening En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvoran arealer, nye bygninger, beplantning, stier, veje osv. skal anvenes,

Læs mere

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE

GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE Foto: Scanpix Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus GUIDE: FÅ STRAM TALJE OG STÆRK KERNE 20 sider Kom i form med Anna Bogdanova Kom i form med Anna Bogdanova INDHOLD: Få stram

Læs mere

SWISSPEARL facadeplader. Drift- & vedligeholdelsesanvisning

SWISSPEARL facadeplader. Drift- & vedligeholdelsesanvisning SWISSPEARL facaeplaer Drift- & veligeholelsesanvisning INDHOLDSFORTEGNELSE: Rengøring og veligehol.. sie 1 Vurering af leveti sie 2 Opbevaring, håntering og bearbejning sie 3-4 Montage på træ (urag fra

Læs mere

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

FORFLYTNINGSTEKNIK. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros branchevejledning FORFLYTNINGSTEKNIK i ambulance og sygetransport Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Denne branchevejledning er udarbejdet af brancheudvalget for brand- og redning under BAR

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

AFRICA TOURS JULECUP 2014

AFRICA TOURS JULECUP 2014 B A D M KLG BADMTO inviterer til AFRCA TOURS JULECUP 2014 LØRDAG DE 20. DECEMBER U9 D & U11 ABCD Vin Kamilla Rytter Juhls spilletrøje me autograf Vin entrebilletter til Ree Park VD! Vin overnatningssafari

Læs mere

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data

sningsopgave 1 afsløsningsopgave Kommentarer til resultaterne konomi Svar påp Brug af statistiske databaser af data HD 2009: Mikroøkonomi konomi Svar påp afløsningsopgave Esben Sloth Anersen esa@business.aau.k www.business.aau.k/evolution/esa/ Generel værktøjsinlæring i afsløsningsopgave sningsopgave Brug af statistiske

Læs mere

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen

Rigshospitalet. Træningsprogram når du ligger i sengen Rigshospitalet Træningsprogram når du ligger i sengen 2 Træningsprogram når du ligger i sengen Dette program er udarbejdet til dig, som er sengeliggende. Det består af otte øvelser, der træner de store

Læs mere

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Arbejdsteknik Daglig erhvervsrengøring 1 Forord At udføre erhvervsrengøring kræver uddannelse dette undervisningsmateriale er udarbejdet som grundbogsmateriale til kurset Daglig erhvervsrengøring. Arbejdsteknik

Læs mere

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Træningsprogram Programtitel: Træning efter korsbåndsoperation 12. uge - 23. uge Udarbejdet af: Behandler: Regionshospitalet Horsens Sundvej 30 8700 Horsens Tlf. 79274700 Fysioterapien Bemærkninger: Programmet

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes

DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes DECUBITUS TRYKSÅR (DECUBITUS) Lokal vævsskade i huden, når vævet klemmes mellem knogle og overflade og kredsløbet til vævsområdet afbrydes Skaden sker ofte på grund af direkte tryk eller forskydning (shear)

Læs mere

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren Løberknæ er den hyppigste årsag til smerter på ydersiden af knæet hos løbere. Og er relateret til stramhed af det iliotibiale bånd,

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde.

Bariatri. Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri Bariatri: Baros stammer fra græsk og betyder tyngde. Bariatri er en medicinsk betegnelse for svær fedme med ledsagende sygdomme og forskelligartede problemer BMI Undervægt: BMI < 18,5 Normalvægt:

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Konditionstræningsprogram

Konditionstræningsprogram Træningsprogram mormorarme og bingovinger Sådan sammensætter du de forskellige programmer: Dag 1 Konditionstræning program 1 Dag 2 Styrketræning program 2 Dag 3 pause Dag 4 styrke- og konditionstræning

Læs mere

Den store træningsbold

Den store træningsbold Den store træningsbold - træn hele kroppen Af Mette Mølgaard og Lotte Paarup DEN INTELLIGENTE KROP - en sund livsstil i udvikling Kært barn har mange navne Den store træningsbold er kommet for at blive,

Læs mere

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005. Nr.08. Klub Søvangens medlemmer og gæster afviklede roterende turnering

SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005. Nr.08. Klub Søvangens medlemmer og gæster afviklede roterende turnering SKRÆPPEBLADET OKTOBER 2005 Klub Søvangens melemmer og gæser afviklee roerene urnering Nr.08 ISSN 0906-267X Gurunsvej 2, kl., 8220 Brabran Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.k Hjemmesie: www.skraeppeblae.k

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet

Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed. Stræk. Styrke. Stabilitet Et simpelt redskab som ikke blot forbedrer din holdning, men også din sundhed Stræk Styrke Stabilitet Rygsøjlen Ryggen består af 24 ryghvirvler, der sammen med de intervertebrale diske, gør rygsøjlen fleksibel.

Læs mere

Løfteteknik i Agerskov Børnehus

Løfteteknik i Agerskov Børnehus 1 Løfteteknik i Agerskov Børnehus Løfteteknik i Agerskov Børnehus Introduktion til medarbejder i Agerskov Børnehus---------------------------------------------------------------side 3 Indledning for personalet------------------------------------------------------------------------------------------------side

Læs mere

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende

Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende Bilag 1: Arbejdstilsynets uddrag af vejledningen: Indretning af ældreboliger for fysik plejekrævende m.fl. Vejledning om indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende At-cirkulæreskrivelse nr. 3-1997

Læs mere

DK... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide. Vers. 1.00

DK... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide. Vers. 1.00 DK...... Guldmann plejeseng - Hjælpers Guide Vers. 1.00 Indhold 1.00......... Guldmann plejeseng........................................... 3 2.00......... Sikkerhed....................................................

Læs mere

Pallas/150. Ståløfter. Brugervejledning. Vigtigt - advarsel Manualen skal læses inden Pallas tages i brug

Pallas/150. Ståløfter. Brugervejledning. Vigtigt - advarsel Manualen skal læses inden Pallas tages i brug Pallas/150 Ståløfter Brugervejledning! Vigtigt - advarsel Manualen skal læses inden Pallas tages i brug Denne manual er udviklet til teknikere, installatører, ergoterapeuter og andet personel, i forbindelse

Læs mere

Grundpris for SB 35-50 cm: 21.990,- DKK Grundpris for SB 55-60 cm: 25.195,- DKK

Grundpris for SB 35-50 cm: 21.990,- DKK Grundpris for SB 55-60 cm: 25.195,- DKK Dato Fakturerings adresse EAN-nr. Faktureringsadresse = leveringsadresse Kunde nr. Kontaktperson Reference Alternativ leveringsadresse Tilbud Grundpris for SB 35-50 cm: 21.990,- DKK Grundpris for SB 55-60

Læs mere

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 børn i bilen 2009 indhold indhold Side 3 Myter og fakta Side 4 Det siger loven Side 5 Børn og airbags Side 6 0-13 måneder vægt indtil 13 kg. Side 8 9 måneder - 4 år vægt fra 9-18 kg. Side 9 Over fire år

Læs mere

- STABILISERENDE RYGOPERATION

- STABILISERENDE RYGOPERATION Rygklinikken - STABILISERENDE RYGOPERATION Rygsøjlen Rygsøjlen består af 24 hvirvler samt korsbenet og halebenet. Ryghvirvlerne er bagtil forbundet ved små led (bueleddene). Fortil er de forbundet med

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning)

Øvelser for Kørestol. 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) 120. Rokken (svævende træklodser til balancetræning) Balancetræning 1. Hold kørestolen ca. 40 cm fra overligger og håndfang/ Bjørn. Lås kørestols hjul. Sæt fødder sikkert og vinkelret på kørestol. Tag

Læs mere

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning

Akut rygtræning. » Livet er bevægelse og uden bevægelse intet liv « » Den, der ikke har tid til at gøre. Akut rygtræning INGO FROBÖSE Akut rygtræning Lær de rigtige teknikker og få en bedre træning i fitness centeret. Forstå hvordan de forskellige øvelser virker på din krop. Sammensæt dit helt personlige program ud fra dine

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse. Generel information Øvelsesprogrammet består af 3 Trin. Start med øvelserne i Trin 1 og gå først til næste Trin i øvelsesprogrammet, når du kan udføre øvelserne uden, at du oplever forværring af smerter

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen

Guide. Foto: Scanpix. Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sid godt foran. computeren. Find den rigtige position foran skærmen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sid godt foran computeren Find den rigtige position foran skærmen 2 PLUS udgives af Berlingske Media, Pilestræde 34, 1147 København

Læs mere

Kvalitetsstandard. Tekniske hjælpemidler. Pleje & Omsorg

Kvalitetsstandard. Tekniske hjælpemidler. Pleje & Omsorg Kvalitetsstandard Tekniske hjælpemidler Pleje & Omsorg Godkendt af Social og Sundhedsudvalget 9. februar 2012 Indhold Indhold... 2 Personlig pleje og toiletbesøg... 5 Toiletforhøjer med og uden armlæn

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 7350 Mail: aarhus.ergofys@rm.dk (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut: TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER med rekonstruktion af knæskallens indvendige

Læs mere

Arbejdsmiljø i landbruget

Arbejdsmiljø i landbruget Arbejdsmiljø i landbruget 2010 vfl.dk Det Europæiske Et Fællesskab løft til dine og Ministeriet led for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Et_løft_til_dine_led.indd

Læs mere

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret.

Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Fire nemme og effektive elastik-øvelser til kontoret. Af Lars L. Andersen Oplever du i forbindelse med dit arbejde muskelspændinger i skulder og nakke? Vi har på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese

Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Patientinformation -om hoftebrud og hofteprotese Regionshospitalet Randers/Grenaa Ortopædkirurgisk afdeling Denne pjece er en orientering om, hvad du kan og må med en kunstig hofte indsat efter hoftebrud.

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet.

Skulderbrud. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F. Patientinformation. Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Gentofte Hospital Medicinsk afdeling F Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Skulderbrud Ved et skulderbrud er knoglen i overarmen brækket tæt ved skulderleddet. Skulderbrud opstår oftest,

Læs mere

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs

Retningslinjer for børnenes selvhjulpenthed og personalets ergonomi i Daginstitution Dagnæs Indledning Med udgangspunkt i at lade pædagogik og ergonomi gå hånd i hånd er følgende retningslinjer udarbejdet af Arbejdsmiljøgruppen i Daginstitution Dagnæs. Formålet med retningslinjerne er: at skabe

Læs mere

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken

Kom sikkert og trygt rundt i trafikken 1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;

Læs mere