SIDDER DU GODT? En brugerhåndbog for kørestolsbrugere Af Helle Dreier

Transkript

1 En brugerhånbog for kørestolsbrugere

2 En brugerhånbog for kørestolsbrugere INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD FORMÅL SKADER PÅ KROPPEN Skaer på bevægeapparatet(vs skelet, muskler og le) Skaer på eller uner huen Overflaiske skaer på huen Dybe vævsskaer uner huen KROPPENS SIGNALER EKSTRAORDINÆRE HÆNDELSER SIDDESTILLINGENS CENTRALE FAKTORER 1. Stabilitet Sæeknogler Det 3. støttepunkt Hvis halebenet er et 3. støttepunkt Trykforeling Kørestolens ryg Kørestolens sæe Siepue Armlæn Fostøtter Hveragsaktiviteter Om at sie Om at sætte sig Om at flytte til kørestol Om at flytte til kørestol uen brug af hjælpemiler Om at flytte til kørestol me brug af hjælpemiler Om liftning Om liftsejl 013 ANDRE STEDER AT SIDDE BEKLÆDNING

3 En brugerhånbog for kørestolsbrugere DIT EGET ANSVAR HLÆLPERENS ROLLE KØRESTOLEN ET HJÆLPEMIDDEL TIL AT MULIGGØRE AKTIVITET Manuel kørestol Når u sætter ig Når u sier Når u ænrer stilling Når u kører Kørestol me mulighe for justering af siestilling Når u sætter ig Når u sier Når u ænrer stilling Når u ænrer stilling Tiltfunktion Rygfunktion Når u kører SE PÅ KROPPEN 025 Forfra Fra sien Oppe fra REFERENCER 028

4 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 03 FORORD Denne brugerhånbog er tænkt til kørestolsbrugere, er ønsker at vie mere om kørestole, siestillinger og tryksårsforebyggelse. Det er tanken, at en skal fungere som et supplement til in personlige vien, og at en skal forbere ine muligheer for at vurere, hvornår er er behov for at søge professionel, uvilig og prouktneutral rågivning. Det er mit håb, at enne hånbog kan mevirke til at forebygge alvorlige fysiske, psykiske og soiale konsekvenser af tryksår, er skyles uhensigtsmæssige siestillinger og kørestole. Den kan forhåbentlig meføre, at u får flere muligheer for at ientifiere ine egne risikomomenter i hveragen, sålees at u kan tage hån om em, inen et er for sent eller snarest muligt erefter. Det er mit inerlige håb, at brugerhånbogen kan mevirke til, at u som kørestolsbruger får tilstrækkelig vien og hanlemuligheer til, at u kan fortsætte me at leve et liv, som u har lyst til uen at skulle lie unøvenige afsavn. Som forbruger af kørestole, såvel som af vaskemaskiner, skal u kunne træffe ine valg på et oplyst grunlag. Når u skal vælge kørestol, er et bare mere komplekst, en når u vælger vaskemaskine. At vælge og at tilpasse en kørestol kan sammenlignes me at skræersy et jakkesæt eller at fremstille et par hånsyee sko. Der er sikkert ikke mange, er vil stille spørgsmålstegn ve, at et hjælper me en skræer eller en skomager. Kørestolen skal kunne bringe ig fra ste til ste, men et svære er, at en samtiig skal mathe in krop præist og passe til ine personlige aktiviteter i hveragen. Selv små etaljer i in hverag eller små variationer ve e forskellige kørestole kan vise sig at have inflyelse på, hvilket proukt er er best til ig. Det er vigtigt, at en analyse af ine iniviuelle behov kan foregå i ine hjemlige omgivelser. Du bør kunne efterspørge rågivning hos terapeuter enten i in kommune eller på et hospital, som u måske er tilknyttet. Der fines også terapeuter, som u kan søge efter på internettet. Prøv evt. at søge me or som: siestillingsanalyse, siestillingsspeialist, tryksår eller tryksårsforebyggelse. Så finer u måske en terapeut i nærheen af, hvor u bor, Det er terapeutens fornemste faglige opgave at muliggøre aktivitet, og hvis hjælpemiler er nøvenige for, at u kan uøve aktiviteter i in hverag, er et terapeutens rolle at stille sin vien om fx kørestole, siepuer og forflytningshjælpemiler til råighe for ig. Mit ugangspunkt for at uarbeje hånbogen er en faglig baggrun som ergoterapeut. Jeg har mere en 20 års praksiserfaring og har esuen mevirket til at uvikle en metoe til siestillingsanalyse, er har vist virkelig goe resultater me hensyn til forebyggelse og heling af tryk-og vævsskaer i forbinelse me en siene stilling. Hvis u vil vie mere om mine faglige kompetener, kan u læse på min hjemmesie: I litteraturlisten, som kan ownloaes sammen me enne hånbog, kan u esuen fine en litteratur, er ligger til grun for min praksiserfaring og for hånbogen. Her finer u også en orforklaring af e væsentligste nøgleor i bogen. En tak til er gjore et muligt økonomisk at få ro til at uarbeje enne hånbog mit i en turbulent og travl hverag. Også en tak til alle e kørestolsbrugere, som har hjulpet me at læse og give kritik af materialet, til mine kolleger, fagfæller og anre professionelle for inspiration, kritik og opbakning, en tak til e tryksårsramte brugere, som har været i mine hæner og tanker, og ikke minst en tak til min usævanligt hjælpsomme bibliotekar, min tålmoige og talentfule atter og grafiker Marie L. Dreier samt min øvrige overbærene familie og venner. Helle Dreier 2010 Ophavsretten til teksten tilhører Helle Dreier. Teksten må frit ownloaes til personligt brug og gengives me behørig kileangiivelse. Dog må teksten ikke gøres til genstan for selvstænig kommeriel unyttelse.

5 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 04 FORMÅL Formålet me enne brugerhånbog er at forbere in vien og hanlemuligheer i forhol til at kunne sie i kørestol, uen at u behøver at løbe en risiko for at tage alvorligt skae af et. Det er hensigten at fokusere på forebyggelse, og me omtanke og kvalifieret rågivning kan u komme langt. Det hanler først og fremmest om at forebygge tryksår og ybe vævsskaer, men også om forebyggelse af mere langsigtee følgevirkninger ve at sie i en uhensigtsmæssigt tilpasset kørestol. Båe vævsskaer og langsigtee følgevirkninger kan i realiteten forebygges ve hjælp af e samme grunprinipper. Målet er at forsøge at ungå, at u kommer i en situation, hvor u føler ig nøsaget til at ligge passivt i in seng for at aflaste in bagel i steet for at være aktiv eltager i it liv. Du skulle meget gerne opnå større insigt og erme mulighe for at ænre på in situation, hvis u ønsker et, og hvis er er behov for et. Det er ikke hensigten, at u skal nesætte it aktivitetsniveau. Det er tværtimo tanken, at u skal opnå tilstrækkelig insigt til at sikre ig, at u ikke tager skae af at være aktiv. Så kan u forhåbentlig fortsat eltage i alle e aktiviteter, som u nyer i in hverag. Der er intet er tyer på, at et i sig selv er et problem at være aktiv. Tværtimo. Det forusætter og, at in siestilling er helt i top og erme er uskaelig for ig. Forhåbentlig vil u og ine eventuelle hjælpere også kunne overføre en nye insigt til anre risikobetonee situationer, som måske opstår i it liv og i in hverag i forbinelse me en siene stilling. Det kan fx være ve kørsel i bil, inlæggelse på hospital eller i forhol til siestillinger på alternative sæer i bil eller fly, senge eller anre stole. Din krop er helt unik, og in hverag er fylt me ine egne helt personlige aktiviteter og måer at uføre em på. Derfor vil er være mange iniviuelle faktorer at tage i betragtning. Denne hånbog kan umuligt beskrive alle situationer fylestgørene. Det er alene hensigten at belyse e væsentligste prinipper og at upege typiske risikofaktorer, så u måske kan forbere in egen situation og siestilling i in helt personlige hverag. Det er hånbogens ugangspunkt, at u er eksperten i it eget liv, i in egen hverag og på in egen krop, men også at u har behov for uvilig, prouktneutral rågivning, er kan kvalifiere ine valg. Hvis u er aglig bruger af en kørestol og sier i mere en 15 minutter af gangen, og hvis u helt eller elvist mangler in følesans, bør u have professionel rågivning af en terapeut me kenskab til siestillinger, tryksårsforebyggelse og kørestole. Så befiner u ig nemlig i risiko for at pårage ig alvorlige fysiske skaer på kroppen af at sie.

6 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 05 SKADER PÅ KROPPEN Hvis in følesans er nesat eller helt mangler, eller hvis in muskelstyrke er nesat, er u i risiko for at pårage ig fysiske skaer af at sie. Der er minst to alvorlige former for skaer, er kan opstå ve at sie. Skaer på bevægeapparatet (vs skelet, muskler og le) Det kan føre til fejlstillinger og smerter, er på lang sigt kan hæmme ine aktivitetsmuligheer og yerligere øge risikoen for, at er opstår tryk på særligt usatte punkter. Skaer på eller uner huen Der er tale om tryksår eller ybe vævsskaer fx i nærheen af e knogler, som man kan mærke stikke frem ine i ballerne (sæeknogler a & b eller haleben ) (tegning 1, 2 & 4). Disse skaer kan føre til livstruene situationer. Det kræver hurtig hanling båe fra ig og ine eventuelle hjælpere, og et forusætter akut bistan fra professionelle me forstan på henholsvis sår og siestillinger. Begge former for skaer kan heligvis ofte forebygges, og et kan u selv mevirke til. Det kræver at kørestolen passer præist til in krop, som var en skræersyet lige til ig. Mange kørestole kan tilpasses præist til in krop og ine aktiviteter, men et kræver erfaring og insigt at unytte isse muligheer. Kørestole, som ikke kan tilpasses til in krop båe på sæe og ryg, egner sig ikke til ig, hvis u sier i mere en 15 minutter af gangen, og hvis in følesans er nesat eller helt mangler. Overflaiske skaer på huen Tryksår kan optræe mange steer på kroppen, men typisk hvor er er knoglefremspring. Det kan fx være på hæle, knyster, rygsøjle, skulerblae og albuer og haleben. Der er sævanligvis tale om et, som man kaler friktionsskaer, er typisk opstår i forbinelse me brug af ufleksible betræk og tøj, stoffoler, bleer, liftsejl eller uhelige forflytninger, hvor man fx skraber sig eller rammer noget hårt, mens man flytter sig. Disse skaer ses hurtigt på huen. Dybe vævsskaer uner huen Mange vævsskaer i forbinelse me en siene stilling kan uvikle sig igennem længere ti i al ubemærkethe uner huen. Det kan ske ybt ine i et muskelvæv, er er klemt ine mellem knogler, fetvæv og hu, når u sier. Denne type vævsskaer fører ikke alti til røme på huen, men kan overraskene brye frem på huens overflae som en lille knop, en bums eller en byl efter længere tis ubemærket uvikling. Så vil er ofte være tale om betyelige unermineree skaer i et væv, er ligger tættest på knoglerne. Disse ybe vævsskaer kales på engelsk Deep Tissue Injury (DTI), og uvikler sig altså ine fra yben i vævet nærmest knoglerne og u imo huen. 4) 1) 2) a b

7 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 06 Derfor er et uner ingen omstænigheer tilstrækkeligt forebyggene at hole øje me, om huen på bagelen bliver rø eller er hel! Hvis u sier i mere en 15 minutter af gangen vil en rette siestilling erfor være in beste sikkerhe for, at u kan forebygge, at er opstår tryksår forårsaget af en uhensigtsmæssig siestilling. Når u sier, skal vægten af in krop overføres til kørestolen og siepuen via ine 2 sæeknogler a & b (tegning 1 & 4). Derfor er vævet i nærheen usat for et særligt højt tryk. Hvis u samtiig sier og glier en lille smule frem på sæet, fori u ikke sier helt stabilt, vil sæeknoglerne ganske enkelt tilte bagu. Derve komprimeres og eformeres vævet og forskyningskræfter shear uvikles (tegning 2 & 3). Shear ugør en stor risiko for uvikling af vævsskaer. 2) KROPPENS SIGNALER Det er vigtigt, at u reflekterer over in krops signaler og reagerer på smerte og ubehag, som måske kan have forbinelse me in siestilling. Man kan got blive alment utilpas af, at siestillingen er uhensigtsmæssig og ugør en belastning for kroppen. Der kan vise sig at være ybe vævsskaer uner huen, som ennu ikke er kommet til syne. Søg læge- og sygeplejefaglig ekspertise hurtigst muligt, hvis u har mistanke om, at er er noget galt. Samtiig er et vigtigt at få hjælp af en terapeut me særlig vien på siestillingsområet. Så kan I sammen unersøge muligheerne for at forbere in situation. Hvis u har påraget ig en vævsskae på bagelen omkring sæeknogler eller haleben, er et sansynligt, at en er opstået ve at sie i mere en 15 minutter i en utilstrækkeligt tilpasset kørestol, hvilestol, 3) sofa, seng, siepue eller fx i et uhensigtsmæssigt bil- eller flysæe. Hvis u ønsker at forsøge at fortsætte me at sie, er en grunig analyse af in siestilling og af ine hjælpemiler nøvenig. På en måe kan u få belyst, hvilke faktorer ve in kørestol og i in hverag, er kan have mevirket til, at u har uviklet tryksår. Der kan være behov for at ænre på ine aglige rutiner i kørestolen og måske at ænre på faktorer, er har at gøre me e siemøbler, som u i øvrigt benytter i hveragen heruner evt. også in seng. Der kan måske være behov for, at u i en perioe afstår fra særligt risikobetonee proeurer fx i forbinelse me ine forflytninger, men hvilke må bero på en grunig analyse. EKSTRAORDINÆRE HÆNDELSER Der kan være forskel på, hvoran u praktiserer hveragsproeurer i it eget hjem, og hvoran u gør, når u fx er inlagt på hospital eller er på ferie. Dybe vævsskaer kan være opstået, mens u har foretaget ig noget helt ekstraorinært. Hvis in generelle fysiske tilstan fx er blevet betyeligt forringet efter et længerevarene sengeleje, vil en uskrivelse til hjemlige omgivelser ofte kunne føre til ekstraorinære, kritiske situationer, når u måske skal til at klare ig selv igen erhjemme. Betragt en uskrivelse som en ekstraorinær hænelse, og prøv at forberee ig på en ve at gennemgå og konkret afprøve risikobetonee aktiviteter og proeurer i ine hjemlige omgivelser sammen me nogle kynige terapeuter. På en måe kan u fine u af, om u milertiigt skal fine alternativer til ine sævanlige proeurer fx ve, at u i en perioe benytter alternative forflytningshjælpemiler, intil u har genvunet in styrke i armene. En ekstraorinær hænelse kan også være knyttet til en ferie, et besøg hos venner og familie eller uner en inlæggelse på hospitalet. Du kan måske have været nøsaget til at sie i meget lang ti, uen at u kunne ænre stilling, eller u kan have siet elenigt i et flysæe, et bussæe, et bilsæe eller i en uhensigtsmæssigt tilpasset kørestol, hvis u ikke kunne mebringe in egen. Hvis u står over for en ekstraorinær situation fx hvis

8 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 07 u skal på ferie eller skal inlægges, er et erfor en go ie på forhån at orientere ig og at gøre opmærksom på ine særlige behov i forhol til fx forflytninger, sengens instillingsmuligheer, maraskvalitet samt toilet- og baefailiteter. Så kan u bere tage ine egne forholsregler og forebygge uhensigtsmæssige påvirkninger af in krop. Mebring så vit muligt in egen kørestol, og få terapeuthjælp til at tilpasse en til in aktuelle tilstan og situation, hvis et er nøvenigt. 1) SIDDESTILLINGENS CENTRALE FAKTORER For at u selv kan mevirke til at forebygge vævsskaer og anre fysiske skaer af at sie, må u forstå betyningen af 3 helt entrale faktorer, er kan påvirke ine muligheer for at opnå en uskaelig siestilling. 1. Stabilitet 2. Trykforeling 3. Uøvelse af hveragsaktiviteter 1. Stabilitet Hvis u helt eller elvist mangler følesansen, er u i risiko for at uvikle tryksår eller ybe vævsskaer. Så er et vigtigt, at u prioriterer hele kroppens stabilitet i siestillingen højt. Stabilitet skal forhinre ig i at glie frema på sæet, men prøv ALDRIG at forhinre fremaglining ve at sætte ig på et anti-skribart materiale! Så vil man bare skjule problemet for øjet, men samtiig fremme e forskyningskræfter shear -, som påvirker vævet i yben. Risikoen for uvikling af sår vil erme være forværret. Sæeknogler For at skabe stabilitet i siestillingen til hele kroppen skal u først og fremmest interessere ig for e 2 sæeknogler a & b, som u sier på, og som kan mærkes uner hver balle (tegning 1 & 4). De er imilerti ikke i sig selv uformet til at stabilisere in krop. De har nærmest form som gængerne på en gyngestol (tegning 1 & 2), og vil tilte bagover, hvis e ikke bliver støttet af et 3. støttepunkt. Mange forestiller sig, at et er halebenet (tegning 2 &4), er skal fungere 4) 2) som et 3. støttepunkt, men et er sjælent hensigtsmæssigt. Halebenet bør i prinippet kun anvenes som 3. støttepunkt, hvis et ikke er muligt på anen vis at opnå en hensigtsmæssig siestilling. a b

9 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 08 Det 3. støttepunkt Det 3. støttepunkt er i virkeligheen mere et områe en et punkt. Det befiner sig neerst på ryggen, hvor hofteknogle og rygsøjle møes (tegning 5 & 6). Det vil mere præist sige på overgangen mellem rygsøjle og korsben, og altså noget højere oppe på ryggen en er, hvor halebenet befiner sig. Se grunigt på tegningerne og prøv at lokalisere punkterne på in egen krop, hvis et er muligt, når u ser ig i spejlet. Få eventuelt en hjælper til at lokalisere punkterne på ig selv. Det er vigtigt, at et 3. støttepunkt især omfatter korsbenet, men også meget gerne har en ustrækning til e store hofteknogler, som man kan mærke ve taljen i sierne og kan følge om på ryggen. Støtten skal være fast og præis, fori en skal bruges til at hole og stabilisere it bækken i en neutral, opretståene stilling på toppen af sæeknoglerne a & b (tegning 6). På en måe får u nemlig i tilgift unerstøttet rygsøjlens naturlige krumninger, er på en måe kommer til at fungere som en selvbærene konstruktion. Derve kan hoveet balanere, uen at u skal bruge unøvenig energi på at hole et oppe. Samtiig skaber et stabilitet til hele kroppen, og u ungår fejlstillinger og ømhe i skulre, bryst, nakke og hals (tegning 6). Som u ser, er et altså it eget skelet, er skal levere stabiliteten i in siestilling, men et er også nøvenigt at assistere skelettet ve hjælp af kørestolens præise kropsnærhe og form på båe sæe og ryg. Det er altså bækkenets 3 støttepunkter a,b & (tegning 6), er sammen me kørestolen skal hole it bækken oppe i en neutralstilling og erme skal forhinre et i at tilte bagover. Hvis it bækken tilter bagover, vil u helt naturligt lane på halebenet, og et er ikke så got (tegning 7). Hvis halebenet er et 3. støttepunkt Hvis et af en eller anen grun ikke kan lae sig gøre at stabilisere it bækken i neutralstilling ve hjælp af isse tre støttepunkter a,b&, kan et untagelsesvist være nøvenigt at bruge halebenet som et 3. støttepunkt. Hvis et sker, vil it bækken tilte bagu (tegning 7), og så mister u esværre også samtiig muligheen for at unytte rygsøjlens meføte egenskaber som en selvbærene konstruktion. Det mefører ekstra muskelarbeje for at hole hoveet oppe imo tyngen, og sævanligvis vil et også føre til nesat bevægelsesfrihe for ine arme og i in overkrop. 5) 6) 7)

10 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 09 Samtiig vil en såan position kunne føre til en øget risiko for forskyningskræfter shear i forbinelse me sæeknoglerne a & b og halebenet (tegning 2 & 3). Et bækken, er er tiltet bagu, og hvor halebenet ugør et 3. støttepunkt, vil erfor i særlig gra kræve opmærksomhe, når en rette siepue skal vælges. Hvis halebenet ugør et 3. støttepunkt, vil halebenet være usat for et særligt stort tryk. Derfor vil er sævanligvis være behov for at vælge et pueproukt, er kan følge me kroppen i en fremagliene bevægelse, som uungåeligt vil foregå i løbet af en ag. At vælge en rette pue forusætter inragelse af ekspertise, er har et grunigt, prouktneutralt og uviligt kenskab til relevante siepuer på markeet. Det vil esuen være nøvenigt at være opmærksom på at unytte kørestolens muligheer for stillingsskift ve brug af tilt. (tegning 12). 2) 4) 3) a b 2. Trykforeling Tryk på særligt usatte steer (fx på sæeknogler a & b eller haleben ) (tegning 4) kan minimeres ve at forøge hele kroppens kontaktflae til kørestolen. Det kan gøres els ve at forme kørestolens sæe og ryg til in helt personlige form, els ve at forele noget af trykket på unerarme og fosåler. Det er meget 12)

11 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 010 almineligt at forestille sig, at trykforeling er et spørgsmål om at forele trykket på kørestolssæet og siepuen, men unyt også muligheen for i højere gra at flytte noget af trykket til kontaktflaen mellem in egen og kørestolens ryg (tegning 5 & 8). Kørestolens ryg Kørestolens ryg skal tilpasses præist, så en så vit et overhoveet er muligt omslutter sierne på et neerste af in brystkasse og passer til in form på ryggen (tegning 5). Hvis u er en man, kan et være fornuftigt at vælge en kørestol, hvor er kan monteres en ryg, er kan rumme, at u er breere over skulrene en over hofterne. Hvis u er en kvine, kan et være fornuftigt at vælge en kørestol, hvor er kan monteres en ryg, er kan rumme, at u er breere over hofterne en over skulrene. Kørestolens ryg skal esuen tilpasses nøje, så en unerstøtter et 3. støttepunkt i områet på overgangen mellem rygsøjle og korsben (tegning 5 & 8). Hvis kørestolens ryg er tilpasset rigtigt, skal u kunne sie me hoveet i balane øverst på rygsøjlen uen at u skal bruge energi på at hole et oppe imo tyngen. På en måe vil u nemmest opnå mulighe for at se ig omkring, uen at u skal anstrenge ig og måske blive øm i in overkrop, skulre og nakke. Det vil samtiig forøge et trykforelene areal og minske risikoen for at skrie frema på sæet. Det vil ofte være mest hensigtsmæssigt at tilpasse kørestolens ryg, så en ikke er højere en skulerblaenes neerste spis. Hvis en bliver højere, skal man være opmærksom på, at en vil kunne hæmme rygsøjlens naturlige krumninger og esuen genere armenes frie bevægelighe. Det kan være en gene, hvis u selv skal køre stolen me rivringe. Kørestolens sæe Dit skelet er anatomisk bygget såan, at e to sæeknogler på it bækken a & b stikker a. 3 m ybere ne i unerlaget en ine lårbensknogler, når u sier (tegning 6). 6) 5) 8)

12 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 011 For at forele trykket best muligt betyer et, at formen på kørestolens sæeflae skal passe præist til enne form på in krop. Derfor skal kørestolens sæeform faktisk være a. 3 m ybere bagtil, på et ste hvor sæeknoglerne a & b befiner sig (tegning 8 & 10). Forestil ig, at et u sier på, skal fungere som en slags afstøbning af ig. Hvis unerlaget eller siepuen er ufleksibel, vil et kunne føre til, at er ikke er tilstrækkelig plas til ine to sæeknogler a & b. Så vil ine muskler komme i klemme og være usat for en betyelig større trykrisiko, en hvis sæebun og siepue former sig præist efter hele in bagel. Samtiig vil et være svært at stabilisere it bækken i en neutralstilling på toppen af sæeknoglernes gænger, og erfor også vanskeligt at ungå, at vævet usættes for forskyningskræfter shear (tegning7). 7) 8) Siepue Når u vælger siepue, skal sæebun og pue mathe hinanen. Hvis sæebunen er strammet op eller er en fast plae, og erfor ikke laer sig forme efter ig, skal puen til gengæl være så høj, at en giver ine sæeknogler a & b mulighe for at synke tilstrækkeligt ne i puematerialet svarene til e a. 3 m som sæeknoglerne stikker ybere. Hvis u erimo har mulighe for at unytte, at sæebunen neen uner puen kan formes efter, hvor ybt ine bækkenknogler stikker, skal u vælge en pue, er båe passer til sæets form og til hele in bagel og e 3 m, som sæeknoglerne har behov for (tegning 10). Forelen ve enne form for trykforeling kan være, at puen i så fal ikke behøver at være helt så høj, samt at u kan opnå stor stabilitet i kombinationen sæebun/siepue. Bækkenknoglerne må ikke kunne stikke igennem puematerialet og ne på sæebunen. Så er trykforelingen ikke tilstrækkelig. Det anbefales at søge professionel og uvilig rågivning omkring valg af siepue for at sikre, at er er et got samspil mellem sæeknogler, bagel, sæebun og siepue. 10)

13 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 012 Armlæn Armlæn skal bruges til at forele kropsvægten på og samtiig til at unerstøtte armene, når u hviler em. Derfor er et vigtigt at højen passer. Man kan forele a. 10 % af sin kropsvægt på armlæn, så e er ikke uen betyning. Fostøtter Fostøtter kan bruges til at øge et trykforelene areal. Det kræver at føerne kan støtte på fosålen og at vægten kan forplante sig loret (tegning 9). Hvis føerne er ramt af fejlstillinger kræver et særlige forholsregler me hensyn til unerstøttelse. Det vil være klogt at få hjælp til at løse ette. Afstanen mellem in knæhase og fosålerne unerbenslængen skal passe nøje til afstanen mellem sæets overkant og foplaerne. Du skal være sikker på, at hele lårets bagsie er unerstøttet. Det er vigtigt for trykforelingen. Hvis afstanen er for lille, vil kroppens vægt hvile alt for tungt alene på sæeknoglerne, fori knæene bliver løftet for højt. Hvis afstanen er for stor, vil sæeforkanten trykke på lårets bagsie og hæmme bloomløbet og nerveforsyningen. Prøv at mærke efter hvis u kan, eller få en hjælper til at mærke uner bagsien af ine lår, om et føles som om er er go kontakt mellem krop og sæeflae. Det fører også til en go trykforeling. Hvis u skifter sko og sålehøje en gang imellem, så skal u huske at ænre på afstanen mellem sæets overkant og foplaen. Det kan måske være fornuftigt at tænke på, når u køber sko, så et ikke bliver et irritationsmoment i in hverag. Fostøtter, er muliggør en knævinkel på 90 graer (tegning 9) giver en beste mulighe for at forele op til 10 % af kroppens vægt. Såanne fostøtter fås sævanligvis som stanartilbehør til kørestole, men man skal af og til bee speifikt om et. Brugen af eleverbare benstøtter ugør af flere grune båe en ulempe og risikofaktor i forhol til at uvikle vævsskaer på bagelen. De mevirker nemlig ofte til at forstyrre siestillingens helt nøvenige stabilitet bl.a. fori e ofte forhinrer at benene kan plaeres i 90 graers vinkel (tegning 9). Når muligheen for at løfte benstøtterne op imo vanret unyttes, fori man fx gerne vil strække benene, mefører et samtiig, at man kommer til at trække en lille smule i bækkenet, så sæeknoglerne tilter bagover(tegning 3). Det er ikke særlig hensigtsmæssigt, når man har til hensigt at forbere trykforelingen. Ofte hører man anbefalet, at eleverbare benstøtter kan bruges til at forebygge hævee ben. Det er og sjælent en relevant mulighe, fori et forusætter, at benene skal kunne løftes op over hjertehøje. Det inebærer els, at hove og hjerte skal være plaeret lavere en benene, els at selve uøvelsen af en såan proeure fører til risiko for at forrykke siestabiliteten og forringe trykforelingen, når man igen retter sig op til en siestilling. Hvis man har behov for at behanle eller forebygge en tenens til hævee ben, anbefales et at benytte sengen til et. 3) 9)

14 En brugerhånbog for kørestolsbrugere Hveragsaktiviteter Du kan heligvis selv mevirke til at forebygge fysiske skaer på in krop, hvis u kener e grunlæggene prinipper for forebyggelse, som e er beskrevet i enne brugerhånbog i afsnittene om 1.stabilitet og 2. trykforeling. Det er ikke muligt at forusige og beskrive alle e risikosituationer, som u kan komme u for i in hverag, men hvis u og ine eventuelle hjælpere forstår prinipperne, skulle u være got klæt på til selv at fine på løsninger i alle mulige anre hveragssituationer. Hvis u synes et er svært, kan u alti søge rå og vejlening hos en terapeut me vien omkring krop, hjælpemiler og aktiviteter. Det kan være, at nye øjne på tingene kan vise nye veje, men in egen sune fornuft kan bestemt også bruges. Det er i e hjemlige hveragsomgivelser, u især skal lee for at fine e risikobetonee faktorer. Gennemgå ine helt personlige aglige proeurer kritisk i forbinelse me brug af kørestol, siepue og forflytningshjælpemiler. Alle etaljer skal me, også selv om u måske tænker, at et er bagateller. Det er ikke tilstrækkeligt at u forestiller ig, hvoran u vil gøre, når u er erhjemme. Derfor er et heller ikke tilstrækkeligt at nøjes me at fortælle nogen om, hvoran u plejer at gøre. Det skal simpelthen prøves af i praksis i e konkrete hjemlige omgivelser me e konkrete hjælpemiler, som stilles til råighe for ig i it hjem. Måske har u brug for en sparringspartner til at hjælpe ig me at analysere isse situationer grunigt igennem. På en måe kan u sikre ig konkrete og realistiske løsninger til it iniviuelle og helt unikke hveragsliv. Det er entralt for in egen mulighe for at tage ansvar for at forebygge skaer, at u opnår insigt i, hvoran u konkret ufører hveragens aktiviteter. Alle risikobetonee bevægemønstre skal støvsuges for uhensigtsmæssige proeurer, så in stabilitet og trykforeling i siestillingen bliver en best mulige. Betragt et som en etektivopgave, hvor u leer efter flere mistænkte. Der kan sagtens være flere risikomomenter i ine hveragsaktiviteter. Det kan fx reje sig om en måe u sætter ig i stolen på, eller måen u sier. Det kan være proeurer u agligt ufører, når u skal på toilettet, i ba eller hvile ig i in stol. Det kan være aktiviteter, u ufører i køkkenet, når u skal lave ma eller spise, eller aktiviteter u ufører, når u ligger i in seng. De fleste aktiviteter kan uføres på forskellige måer. Det gæler om at fine en måe, hvor u løber en minste risiko for at miste in stabilitet og trykforeling. Om at sie At sie er en hveragsaktivitet. Det er ikke meningen, at vi skal sie og tænke over, at vi sier. Når vi er optaget af noget anet, skal et: at sie bare fungere helt af sig selv. Når in kørestol er tilpasset rigtigt til in krop, vil et vigtigste tispunkt være, når u sætter ig. Om at sætte sig Det er altså proessen: at sætte sig på en rette måe, er har betyning for in stabilitet og trykforeling i hveragen. Samtiig er bevistheen om, hvoran u sætter ig også in mulighe for at forebygge forskyningskræfter også kalet shear (tegning 3). 3) Om at flytte til kørestol Forflytningerne TIL kørestol, bilsæe eller anre siemøbler er e vigtigste. Forflytningen skal anne grunlag for, at in siestilling er stabil og uskaelig, mens u måske sier i længere ti. En go forflytning er en halve siestilling. Det har ikke betyning for siestillingen, hvoran forflytningerne foregår FRA kørestolen.

15 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 014 Om at flytte til kørestol uen brug af hjælpemiler Hvis u selv klarer forflytningerne er et vigtigt, at u afslutter in forflytning me at løfte ig 100 % fra unerlaget. Måske har u brug for at rette på tøjet, efter at u er lanet, eller et kan være, at u trækker ig et siste stykke på plas hen over sæet. Ve erefter at løfte ig fra unerlaget giver u vævet en hane for at fale rigtigt på plas, så u ikke ener me at sie på væv, er er usat for forskyningskræfter - shear. Hvis u har været sengeliggene i et stykke ti, og måske milertiigt er blevet for svag i armene til, at u er i stan til at løfte ig, som u plejer, vil et være nøvenigt, at u i en perioe finer anre måer at forflytte ig på. Et milertiigt alternativ fx i form af hjælpemiler kan måske forhinre, at it sengeleje afløses af alvorlige vævsskaer. Henven ig fx til en kommunale terapeut og få hjælp til at fine en løsning, mens u bliver tilstrækkelig stærk i armene til igen at kunne foretage ine sævanlige forflytninger. Hvis u har brug for personhjælp for at flytte ig fx fra seng til kørestol, anbefales et, at u i steet anvener hjælpemiler for at forebygge skaer. Det er ikke muligt at uføre en hensigtsmæssig forflytning alene ve personhjælp, fori et giver et årligt ugangspunkt for opnåelse af en rette kontakt mellem krop og kørestolens sæe og ryg. For at opnå en nøvenige stabilitet og trykforeling til kroppen er et vigtigt at alle 3 støttepunkter a, b & (tegning 1) på bækkenet plaeres præist på e steer i kørestolen, som er instillet til in kropsform og formåen. Der fines et stort antal hjælpemiler og forflytningsmetoer, som måske kan bruges som alternativer til personforflytning. Om at flytte til kørestol me brug af hjælpemiler Hvis u bruger forflytningshjælpemiler, er et også her vigtigt, at bagelen ikke trækkes hen over sæet, hvis u er lanet en smule ve sien af et ste, hvor u påtænker at blive siene. Det er forbunet me risiko for vævsskaer, hvis ine hjælpere fx trækker op i bukselinningen bagpå eller i sierne. Hvis er er behov for at rette på siestillingen, skal et foregå ve hjælp af sejlet, mens u staig hænger i et og altså er 100 % fri af unerlaget. Det kan måske forbere forflytningen at fine et alternativt liftsejl eller måske at ænre proeuren bare en lille bitte smule ifølge prinipperne for 1. stabilitet og 2. trykforeling. Din ugangsstilling i kørestolen efter en forflytning skal altså være rigtig fra starten. Det betyer, at hvis en er kikset en lille smule, så er et nøvenigt straks at gøre en om. Af samme grun er et også vigtigt at trække tøj på plas mens u hænger i sejlet, så man ikke risikerer, at komme til at trække bagelen og sæeknoglerne en ganske lille bitte smule frema, som kan føre til, at bækkenet naturligt tilter bagu (tegning 3). Hvis et sker, forsviner muligheen for at stabilisere it bækken i neutralstilling ve hjælp af e 3 støttepunkter a, b & (tegning 1), og så er u faktisk nøt til at starte helt forfra me proessen: at sætte ig. Om liftning Hvis u ikke selv har kræfter til at løfte ig 100 % fra unerlaget, når u er lanet på sæet, sker et mest hensigtsmæssige løft me loftlift. En loftlift giver e beste muligheer for at lane præist, hvor u skal sie nemlig på toppen af sæeknoglerne a & b og stabiliseret ve et 3. støttepunkt neerst på ryggen. Det gæler om at ungå at korrigere in si- 1) 3)

16 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 015 estilling, efter u er lanet, fori et kan forrykke et goe ugangspunkt for at sie stabilt, trykforelt og risikofrit i flere timer i træk. Om liftsejl Der kan være forskellige behov, forskellige proeurer og forskellige hjælpemiler til løft og forflytning. Hvilke man vælger er afhængig af, hvilken funktionsevnenesættelse, u har. Det rette liftsejl kan ofte gøre unerværker og forbere laningen. Liftsejl skal helst være uformet på en måe, så siestillingen i sejlet kommer til at ligne en siestilling, som u skal opnå i kørestolen mest muligt. Derfor er et vigtigt at ungå, at sejlet former kroppen som en banan, og at et i steet fremmer og unerstøtter in rygsøjles naturlige krumninger (tegning 6). Ofte vil små, lave sejl best sikre et naturlige lænesvaj, men et bør naturligvis afprøves iniviuelt. Uner selve forflytningen i sejlet og i forbinelse me, at u er ve at lane på sæet, kan et være en go ie at få støtte forfra på hofteknoglerne (tegning 4). Så kan man unerstøtte, at bækkenet skal lane symmetrisk på toppen af sæeknoglerne a & b (tegning 1 & 4). Det er bere båe for hjælpernes arbejsstilling og for in siestilling at skubbe på begge hofteknogler forfra frem for at skubbe på knæene. Det er nøvenigt, at liftsejl er lette at lægge på, og især at e er lette at fjerne. På en måe forrykkes siestillingens og bækkenets stabilitet ikke. Når liftsejlets benstropper skal fjernes, og når bukseben skal trækkes på plas, er et vigtigt at være forsigtig og især at ungå at løfte knæene. Selv ganske små bevægelser af sæeknoglerne kan forrykke ugangspunktet for et 3. støttepunkt og erme øelægge en nøvenige stabilitet i siestillingen. Hvis et sker, vil bagelen lige så stille glie mere eller minre frema på sæet, og u vil før eller sien lane på halebenet (tegning 2). 4) 6) a b 1) 2)

17 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 016 Så vil overkroppen stille og roligt fale sammen og tynges ne af hoveet (tegning 7). Det vil meføre stor risiko for forskyningskræfter shear - i vævet og erme risiko for ybe vævsskaer. Det vil esuen kunne føre til smerter og ømhe omkring ryg, nakke og skulre i forbinelse me, at u forsøger at hole it hove oppe, så u kan se, hva er sker omkring ig. Det er vigtigt at fjerne liftsejl efter brug og at ungå liftsejl af en type, som er beregnet til at sie permanent på. Disse øger risikoen for at glie frem og erme for vævsskaer opstået som følge af forskyningskræfter - shear. Materialer, er bruges til liftsejl er uelastiske og ustyret me kraftige syninger, er kan føre til tryk. Forsøg at ungå at skulle afmontere fo- og benstøtter i forbinelse me forflytninger. At påmontere em igen efter laning forstyrrer typisk en stabilitet i siestillingen, som forflytningen gerne skulle have skabt. Ungå at løfte eller strække benene frema båe uner forflytningen og når forflytningen er afsluttet. Ungå at føerne hænger fast på lægplaer, hælstropper eller anen teknik på kørestol eller lift. Tag Jer go ti til at stanse op unervejs for at proessen er uner ful kontrol. ANDRE STEDER AT SIDDE Overvej om u sier tilstrækkelig stabilt og trykforelt, når u sier i et bilsæe og evt. i sofa eller hvilestol. Er er plas til ine sæeknogler a & b i unerlaget, og er hele in bagsie af kroppen unerstøttet? Har u 3 støttepunkter a, b & som på tegning 8? Ungå at sie op i in seng. Som ugangspunkt er en seng til at ligge i. Hvis u af en eller anen grun har behov for at sie i in seng i steet for at ligge, så gør et ultra-kort. Hvis in kørestol er rigtigt tilpasset, er et mere sikkert at stabilisere in siestilling i en kørestol en i en seng. Så bør u overveje, om u ikke hellere skulle bruge in kørestol. Hvis u alligevel vælger at sie i in seng, så er et vigtigt, at u sier stabilt. Hvis u skrier på marassen nea imo foenen og fx skal trækkes opa i sengen en eller flere gange agligt, så er in siestilling i sengen ikke aeptabel og ugør en fare for in bagel. Nogle plejesenge har 4-elt lejeflae. Det betyer, at er er en el-funktion, som automatisk kan tilpasse lejeflaen til en siestilling, ve at inkluere et såkalt knæ-knæk. Denne funktion kan være en go beskyttelse for 7) 8)

18 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 017 in bagel, hvis u skal op at sie i in seng. Men husk, at en seng som ugangspunkt er til at ligge i! Vær sikker på, at u ikke kan stikke bagelen og ine knogler igennem marassen til sengebunen. Få en hjælper til at mærke uner ig, båe hvis u sier, og når u ligger. BEKLÆDNING Buksestof bør være elastisk og uen kraftige sømme og baglommer. Klip om nøvenigt baglommerne af ine bukser. Vær også bevist om et, når u køber tøj. Der fines flere firmaer, er fremstiller got og smart tøj til mennesker, er sier, og som evt. også vil mevirke til at omsy it eget tøj. Giv eres proukter og ig selv en hane. Det kan være fristene at gøre plas til vintertøj i kørestolen og måske vælge en stol, er er lit breere en u. Det er imilerti vigtigst, at in kørestol passer præist til ig båe sommer og vinter. Derfor bør u fine alternative beklæningsgenstane til vinterbrug, er ikke kræver en forøget sæebree på in kørestol. Der fines flere firmaer, er fremstiller enne type alternativ vinterbeklæning. Siepuebetrækket bør være rigeligt stort og eftergiveligt og bør esuen være fugttransporterene. Når u sier på in siepue, skal u helst sie irekte på et originale betræk. La være me at lægge forskellige beskyttelsesmaterialer, lammeskin eller engangsmaterialer oven på betrækket. Det nesætter puens trykforelene effekt og kan erfor gøre mere skae en gavn. Det samme gæler, hvis u fx sier op eller ligger i in seng. Jo flere lag u sier på og jo stivere isse lag er, jo minre trykaflastning. Benyt alti stanarbetræk og la være me at benytte hovepuebetræk eller anre ueftergivelige stofstykker som erstatning. Der bør følge ekstra stanarbetræk me til enhver siepue, når er er tale om risiko for uvikling af vævsskaer. Mange siepuer har et helt særligt betræk, som har egenskaber, er særligt egner sig til en konkrete pue. Derfor skal man generelt ikke eksperimentere me alternativer. Hvis u har behov for at sikre in siepue imo inkontinens er et ofte muligt at få originalbetræk me isse egenskaber. Vær også her opmærksom på, at materialet skal være rigeligt stort og eftergiveligt, så u ikke kommer til at sie på en hængekøje af stramt betræk. DIT EGET ANSVAR Hver gang u sætter ig i in stol er et vigtigt, at u forsøger at registrere for it inre blik, om u sier på en måe, hvor u føler, at u har opnået stabilitet og trykforeling. Til et formål kan et måske være en go ie, at anskaffe et spejl, hvor u kan se ig selv fra isse til fo i en siene stilling. Det kan være en go måe at hole styr på uvalgte fixpunkter på kroppen, hver gang u sætter ig til rette i stolen. Det kan måske hjælpe ig me at affotografere, hvoran u skal sie i stolen fra gang til gang. Det kan også være en rettesnor for, om u har opnået stabilitet og trykforeling, at u løfter armene for at registrere, om u er lige så stabil, når u løfter armene, som når u støtter armene på armlænene. Måske kræver et lit øvelse at lære in krops signaler at kene, og måske foranrer e sig også over ti, hvis u fx lier af en fremaskriene sygom.

19 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 018 HJÆLPERENS ROLLE Hvis u har hjælpere, er kommer hos ig på skift, skal u sikre ig, at e også kener til prinipperne for stabilitet og trykforeling, og at e bruger stolen hensigtsmæssigt båe når u får hjælp til at sætte ig, og når u alleree sier i stolen. Selv om u har skiftene hjælpere til at sørge for in siestilling, så er et alligevel vigtigt, at u selv så vit muligt kan give ine hjælpere goe anvisninger. Du kan eventuelt lae hjælperne gennemlæse enne brugerhånbog, og erefter kan I måske iskutere inholet me hinanen. Så kan I måske sammen planlægge nye måer at uføre proeurerne på, hvis et skulle vise sig at være nøvenigt. Du skal være opmærksom på, at u er en eneste person, er alti er til stee. KØRESTOLEN ET HJÆLPEMIDDEL TIL AT MULIGGØRE AKTIVITET Din kørestol skal typisk opfyle flere formål og fx båe kunne fungere som it transportmiel, og som it ugangspunkt for at kunne eltage i hveragens aktiviteter. Af og til kan et være vanskeligt at opfyle alle behov, når man vælger kørestol. Ofte må man prioritere imellem flere faktorer. Så er et vigtigt, at kunne prioritere rigtigt. Der fines mange forskellige kørestole på et anske 5) marke. I enne brugerhånbog omtales 2 typer: manuelle kørestole og kørestole me mulighe for justering af siestilling. De fleste kørestole har mange iniviuelle tilpasningsmuligheer. Det er vigtigt, at unytte isse. Forestil ig, at in krop skal unerstøttes me en størst mulige kontaktflae til kørestolen. Alle ele på kørestolen, som er i kontakt me in krop vs. in bagel, in ryg, ine unerarme og ine føer skal tilpasses iniviuelt til in krop. Så giver en størst mulig stabilitet og trykforelingsareal. Det er altså IKKE tilstrækkeligt alene at interessere sig for siepuens kvaliteter. Manuel kørestol Den manuelle kørestol kan enten være sammenklappelig eller me fast ramme. Det er almineligt, at en rives frema me rivringe (tegning 10). Du kan normalt ikke skifte stilling ve hjælp af stolens funktioner i enne type stol. Hvis u har såan et behov, bør u typisk vælge en komfortstol eller en el-stol. Sævanligvis kan en manuel kørestol og tilpasses betyeligt i rygpolstringen og også ofte i sæet. Unyt isse muligheer, så stolen passer præist til ig og ine personlige fysiske former og ressourer. Derve får u et beste ugangspunkt for at opnå en siestilling, er båe er stabil og trykaflastet(tegning 5 & 10), også selv om u skal bruge ine arme aktivt til fx at 10)

20 En brugerhånbog for kørestolsbrugere 019 rive stolen frema. På flere manuelle kørestole er er mulighe for at tilpasse selve kørestolens sæebun til sæeknoglerne a & b s anatomiske form (tegning 10). Ve at unytte enne mulighe vil u els opnå et stort trykforelingsareal på sæet, els vil et oven i købet mevirke positivt til at stabilisere it bækken i en neutralstilling og til at oprethole en selvbærene overkrop (tegning 10). I en manuel kørestol kan støtten til et 3. støttepunkt, skabes ve hjælp af kørestolsryggens stropper, er erfor lige på ette områe skal være strammet særligt got op i mosætning til e øvrige stropper, er skal give go plas til overkroppen og helst skal forme sig omkring sierne på ig (tegning 5 & 10). Hvis sæebunen på in kørestol er helt strammet op, kan et enten være, fori sæestropperne ikke er tilpasset til ig, eller et kan være, fori sæebunen slet ikke har enne tilpasningsmulighe. I så fal vil et ofte være muligt at få en stropbun monteret som ekstraustyr på kørestolen (tegning 8 & 10). Når u sætter ig Hvis u fx føler trang til at skubbe in bagel en lille smule frema på sæeflaen for at fine balane til overkroppen, når u sætter ig, så er kørestolen ikke tilpasset got nok. Det kan være, at sæeflaen uner ig er strammet for meget bagtil. Det bør u hurtigst muligt få rettet, især hvis u mangler in følesans. Det kan også være, at rygpolstringen begrænser in rygsøjles naturlige krumninger, fori en er for stram er, hvor u skal have plas til at stritte me bagelen eller omkring overkroppen. Vær sikker på, at båe sæe og ryg giver rigelig plas til bagelen (tegning 8). Kørestolsryggen skal forme sig præist runt om sierne på in brystkasse for at støtte in overkrop på tværs (tegning 5), og samtiig skal en følge in rygsøjles krumninger fra bun til top, når u ser ig selv fra sien (tegning 8). Vær også sikker på, at en ene rygstrop, er skal fixere it 3. støttepunkt er strammet rigtig got op (tegning 5). Det er fra ette områe, at in rygsøjle skal have stabilitet til at bibehole sine naturlige krumninger, hvorve in rygsøjle opnår stabilitet som en selvbærene konstruktion. Unersøg om u har opnået en størst mulige unerstøttelsesflae på båe sæe og ryg. Prøv evt. at se ig selv i spejlet båe forfra og fra sien og sammenlign me tegning 5, 8 & 10. 5) 8) 10)