Baggrundsmateriale om erhvervsuddannelsesudbuddet

Transkript

1 Baggrundsmateriale om erhvervsuddannelsesudbuddet i Nordjylland

2 Indhold 1. Indledning Kriterier for tildeling af en udbudsgodkendelse Erhvervsuddannelsernes opbygning Den nuværende erhvervsuddannelsesdækning i Nordjylland Ungeudviklingen i Nordjylland Hvor mange vælger erhvervsuddannelse? Fremtidigt rekrutteringsgrundlag i Nordjylland De 4 hovedområder - tendenser Omsorg, Sundhed og pædagogik Fødevarer, jordbrug og oplevelser Kontor, handel og forretningsservice Teknologi, byggeri og transport Tilgængelighed hvor lang tid skal de unge pendle? De unges rejsetid til et GF Rejsetid til Teknologi, byggeri og transport Rejsetid til Kontor, handel og forretningsservice Rejsetid til Omsorg, sundhed og pædagogik Rejsetid til Fødevarer, jordbrug og oplevelser Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft Overordnede tendenser Personlige kompetencer i fokus Væsentlige pointer i forhold til Erhvervsuddannelsesområdet Geografiske forskelle - arbejdskraftsoplande Praktikplads-potentiale af 26

3 1. Indledning Alle erhvervsskoler i Danmark skal i 2016 ansøge om at få lov til at udbyde erhvervsuddannelser, uanset om de udbyder dem i forvejen. Det betyder, at alle erhvervsskolerne har været igennem en proces, hvor de skal overveje, om de ønsker at udbyde alle de uddannelser, som de gør i forvejen, om nogle uddannelser ikke længere skal være blandt deres udbud, eller om de vil forsøge at udbyde uddannelser, som de ikke tidligere har udbudt. Skolerne skal for hver uddannelse, som de ønsker at udbyde, indgive en motiveret ansøgning om uddannelsen. Denne skal sandsynliggøre, hvordan og hvorfor en konkret uddannelse skal udbydes af skolen. Denne proces er beskrevet i lovgivningen for erhvervsskolerne og i sidste ende er det Ministeren for Børn, Undervisning og Ligestilling, som beslutter hvilke erhvervsskoler, som skal have lov at udbyde konkrete uddannelser. Ministeriets beslutning foregår dog i et tæt samarbejde med bl.a. Rådet for Erhvervsuddannelser (REU) og Regionerne, som begge skal afgive en indstilling til ministeren. Baggrunden for at lave en så gennemgribende proces er, at man fra ministeriets side ønsker at tage alle uddannelser op til fornyet overvejelse på baggrund af erhvervsuddannelsesreformens målsætninger. Den endelig beslutning om erhvervsuddannelsesudbuddene bliver taget i ministeriet i oktober 2016, og får effekt fra d. 1. august Regionsrådet har en særlig koordinerende opgave på uddannelsesområdet, hvad angår den geografiske placering af udbuddene samt i forhold til at sikre, at der er tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud i regionen. Tidsplanen for ministeriets beslutningsproces er derfor tilrettelagt således, at den foretages på baggrund af en indstilling fra Regionsrådene i de 5 regioner. Regionsrådet bliver bedt om at forholde sig til Erhvervsuddannelsernes grundforløb (1 og 2), og altså ikke hovedforløbene. Regionsrådets koordinering skal ske i tæt samarbejde med alle selvejende institutioner, som er godkendt til at udbyde (erhvervsrettet) ungdomsuddannelse. I udarbejdelsen af dette materiale, har administrationen derfor også været i tæt dialog med erhvervsskolerne i Nordjylland. Der har været individuelle møder med samtlige 10 erhvervsskoler i regionen og fællesmøder, hvor Nordjyske Erhvervsskoler har haft erhvervsuddannelsesudbuddet på dagsordenen. Dette baggrundsnotat vil gennemgå en række relevante data og fakta, som alle har indflydelse på, hvor mange og hvilke typer af erhvervsuddannelser vi har behov for i Nordjylland. 1.1 Kriterier for tildeling af en udbudsgodkendelse Som et led i den seneste erhvervsuddannelsesreform, blev der opstillet en række revurderede kriterier, som erhvervsuddannelserne skal måles på. Det er også disse kriterier, som skolerne skal forholde sig til, når de ansøger om uddannelserne, og som ministeriet i sidste ende vil benytte som afsæt for deres endelig vurdering af, hvorvidt en skole opnår en specifik udbudsgodkendelse eller ej. De overordnede mål for erhvervsuddannelsesreformen, som kriterierne tager afsæt i, er: 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 4. Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes 3 af 26

4 Konkret vil følgende kriterier blive lagt til grund for vurderingen af skolernes ansøgninger: Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til erhvervsudvikling og herunder det forventede lokale/regionale praktikpladspotentiale Sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Sikring af et geografisk dækkende udbud under hensyn til efterspørgsel og behov Bidrag til opfyldelse af de 4 føromtalte reformmål Det er således med afsæt i ovenstående, at der i det følgende udarbejdes analyser og inddrages materiale og oplysninger, som samlet set har til formål at belyse, hvordan erhvervsuddannelsesmulighederne ser ud i Nordjylland, og hvorledes de kan sikres i fremtiden. 1.2 Erhvervsuddannelsernes opbygning Erhvervsuddannelsesreformen bragte en del forandringer med sig. Blandt de vigtigste er: Der er kommet adgangskrav, og den unge skal nu have 02 i henholdsvis dansk og matematik (de skriftlige eksamener) for at komme ind på en erhvervsuddannelse. Alle typer erhvervsuddannelser (de tekniske, de merkantile og de sundhedsfaglige) er blevet inddelt i fire hovedområder (i modsætning til 12 indgange tidligere): o Kontor, handel og forretningsservice (f.eks. salgsassistent, dekoratør og eventkoordinator mv.) o Teknologi, byggeri og transport (f.eks. murer, smed, tømrer, frisør, automattekniker mv.) o Fødevarer, jordbrug og oplevelser (f.eks. landmand, mejerist, slagter, tjener mv.) o Omsorg, sundhed og pædagogik (f.eks. pædagogisk assistent, social- og sundhedshjælper og socialog sundhedsassistent). Hvert hovedområde er opdelt i et antal fagretninger, som erhvervsskolerne selv har tilrettelagt. Der er kommet et grundforløb 1 og et grundforløb 2, som begge varer 20 uger. Grundforløb 1 er for de unge, som kommer direkte fra folkeskolens 9. eller 10. klasse, mens grundforløb 2 er for de unge eller voksne, hvor der er gået mere end et år, siden de afsluttede folkeskolens 9. eller 10. klasse. Man kan kun gå én gang på grundforløb 1, mens den enkelte kan vælge om tre gange på grundforløb 2. På grundforløb 1 vælger den unge sig ind på et hovedområde, men undervisningen foregår på tværs af de forskellige fagretninger, så der er mulighed for at snuse til flere ting. På grundforløb 2 vælger man sig ind på en specifik uddannelse. Grundforløb 2 skal derfor ses i en meget tæt sammenhæng med hovedforløbet, hvilket er vigtigt i en udbudssammenhæng. Konkret er langt hovedparten af erhvervsuddannelser opbygget således: Med udformningen af erhvervsuddannelsernes indgange på denne måde, er det samtidig meningen, at grundforløb 1 skal være de brede indgange for de helt unge ansøgere, som kommer lige fra grundskolen. 4 af 26

5 Derfor er det også vigtigt, at der er høj tilgængelighed til disse grundforløb. Grundet alder er de ikke ret mobile. Det skal være forholdsvist let at starte på et grundforløb 1, så afstanden dertil skal være så kort som mulig, og der lægges vægt på et godt ungemiljø, som man eksempelvis kender det fra gymnasierne. Samtidig er det kongstanken, at tilgængelighed til GF1 skal være større, så de unge nemmere kan starte på deres uddannelsesforløb, og derefter forventes at være mere mobile i forhold til GF2 og hovedforløbet, når de først er i gang. Grundforløb 2 er derimod knyttet tættere til erhvervsuddannelsernes hovedforløb. De er ikke brede tværgående forløb, men derimod mere specialiserede og stiller krav til, at ansøgeren ved ret præcist, hvilken type erhvervsuddannelse, man ønsker at erhverve sig. Disse grundforløb henvender sig til unge og voksne, som ikke kommer direkte fra grundskolen. Både ministeriet, Danske Regioner, de faglige organisationer og erhvervsskolerne, har været ude i pressen og tilkendegivet, at de ønsker flere grundforløb 1 placeret decentralt i regionerne. Der skal selvfølgelig tages hensyn til en række andre forhold, såsom bl.a. elevgrundlag, befolkningsudvikling og diverse geografiske forhold. 2. Den nuværende erhvervsuddannelsesdækning i Nordjylland I Nordjylland er der 11 institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser såvel grundforløb som hovedforløb. Disse erhvervsskoler er geografisk fordelt over hele regionen og udbyder tekniske og merkantile erhvervsuddannelser samt SOSU og landbrugsuddannelsen. I Vendsyssel ligger EUC Nord, Frederikshavn Handelsskole samt en afdeling af SOSU Nord, i Jammerbugt ligger en afdeling af SOSU Nord, i Thy-Mors ligger EUC Nordvest samt en afdeling af SOSU STV (Skive, Thisted, Viborg), i Vesthimmerland ligger Erhvervsskolerne Aars, Nordjyllands Landbrugsskole og en afdeling af SOSU Nord, i Himmerland ligger Tradium samt en afdeling af SOSU og Tech College Aalborg, mens der i Aalborg udbydes erhvervsuddannelser på Aalborg Handelsskole, Tech College, AMU Nordjylland og SOSU Nord. Fire af disse 11 institutioner udbyder hovedområdet (GF1) Omsorg, sundhed og pædagogik. 6 institutioner udbyder Kontor, handel og forretningsservice. Ligeledes 6 institutioner udbyder Fødevarer, jordbrug og oplevelser, mens 5 institutioner udbyder Teknologi, byggeri og transport. Flere af erhvervsskolerne udbyder således flere af de fire hovedområder, ligesom flere af institutionerne udbyder det samme hovedområde på forskellige adresser. Dette kaldes forlagte udbud. De forlagte udbud placeres generelt i områder, hvor de unge skal rejse meget langt, for at påbegynde en erhvervsuddannelse. Dette gøres for at øge tilgængeligheden for en gruppe unge. Ligeså placeres de forlagte udbud sammen med allerede eksisterende erhvervsuddannelser eller andre ungdomsuddannelser. Dette gøres både for at skabe et tilfredsstillende ungemiljø, men også for eksempelvis at kunne låne/leje lokaler/udstyr/lærere af hinanden. Det kræver dog et vist unge-volumen i et område, for at det eksempelvis kan løbe rundt med et forlagt GF1 (og et forlagt GF2 er stort set umuligt, da de unge her specialiserer sig ud i erhvervsuddannelsernes mange retninger). Eksempelvis kræver det ca. 30 elever på hvert påbegyndte hold på Omsorg, sundhed og pædagogik og Kontor, handel og forretningsservice for, at uddannelsen kan løbe rundt. Mens det kræver ca. 20 elever på de tekniske erhvervsuddannelser, da disse har et højere taxameter, hvilket vil sige de midler skolen modtager pr. elev. Dette betyder, at der ikke altid oprettes hold på de forlagte uddannelsesudbud, selvom muligheden er der. Der kan simpelthen være for få unge i målgruppen årige, og det kan ikke løbe rundt rent økonomisk for skolerne at lave et GF1 med eksempelvis 7 elever. 5 af 26

6 Som ovenstående kort over Nordjylland viser, så er det tydeligt, at uddannelserne for størstedelens vedkommende ligger i de større byer. Der findes i alt 105 forskellige erhvervsfaglige hovedforløb og dermed også 105 forskellige GF2 på landsplan. Nogle af disse uddanner faglærte til områder, hvor der er mange ansat eksempelvis inden for byggefagene. Disse uddannelser ligger typisk på mange skoler. Andre uddannelser uddanner meget specialiseret arbejdskraft inden for områder, hvor der ikke er brug for ret mange ansatte eksempelvis flymekaniker eller entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Sådanne uddannelser ligger kun ét eller ganske få steder i landet, og når skolerne udbyder en af disse uddannelser, betegner man skolen som landsskole inden for det pågældende område. I Nordjylland udbydes alle fire hovedområder flere steder, og man kan påbegynde et GF1 på adresser i 9 forskellige byer. Der udbydes i alt 61 af de 105 GF2 i Nordjylland i dag. 3. Ungeudviklingen i Nordjylland Når det skal vurderes, hvorvidt der er grundlag for et uddannelsesudbud i fremtiden, er det afgørende at se på, hvor mange unge, der forventes at være i det enkelte kommuner. De udgør erhvervsskolernes rekrutteringsgrundlag, og dermed også deres eksistensgrundlag. Befolkningsudviklingen er noget, som der bliver talt meget om i Nordjylland, og tendensen ser ret entydig ud. Der bliver færre unge og flere ældre. Udviklingen er til gengæld ikke entydig i regionen. Der er nogle kommuner, hvor denne tendens slår mere igennem end andre. I 2015 var der godt unge mellem 15 og 19 år i Nordjylland. De fordeler sig således: 6 af 26

7 Fremskrives udviklingen af unge til 2020, så ses det nedenfor, at nogle kommuner vil opleve et betydeligt fald i antallet af unge. Særligt Morsø, Frederikshavn, Jammerbugt og Thisted kommuner vil opleve fald på mere end 10% i antallet af unge i den ungdomsuddannelsessøgende alder. Fremskrives udviklingen i yderligere 5 år til og med 2025 ses samme tendens. Samlet set vil antallet af unge mellem 15 og 19 år være faldet til godt i af 26

8 Det er også værd at bemærke, at de kommuner, som bliver mindst berørt er Brønderslev, Aalborg og Rebild. Det skal nævnes, at f.eks. Aalborg og Rebild kommuner begge har en samlet befolkningsfremgang frem til 2025 Aalborg især. Men ser man isoleret på de årige, så er der altså tale om en lille tilbagegang. Ser man meget længere frem i krystalkuglen, så vil den nuværende store befolkningstilvækst i Aalborg bevirke, at der fra kommer en del flere unge i kommunen, end der er i dag. Der er altså en række nordjyske erhvervsskoler, som alene pga. befolkningsudviklingen vil opleve problemer med at tiltrække det samme antal unge, som de gør i dag. De vil skulle tiltrække en større andel af de eksisterende unge, for alene at bevare deres nuværende optag, og i fremtiden vil de altså være nødt til at tiltrække en meget større andel end i dag, blot for at bevare deres nuværende aktivitet. 4. Hvor mange vælger erhvervsuddannelse? Antallet af unge på erhvervsuddannelserne handler altså ikke kun om, hvor mange unge der findes i kommunerne og regionen, men i høj grad også om hvilke uddannelsesvalg de træffer efter grundskolen. I Nordjylland har vi tradition for, at mange vælger en erhvervsuddannelse. Nordjylland er stadig den region, hvor flest vælger en erhvervsuddannelse, men ligesom i resten af Danmark, bliver andelen stadig mindre. I 2015 valgte 23% af de unge, som forlod 9. eller 10. klasse, at påbegynde en erhvervsuddannelse. De unges valg så således ud: 8 af 26

9 Tilmeldinger til ungdomsuddannelse % 5% 23% Erhvervsuddannelse Gymnasial uddannelse 71% Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Øvrige Der er store kommunale forskelle i de unges uddannelsesvalg, som det ses herunder: 9 af 26

10 De unges uddannelsesvalg 2015 opdelt efter kommuner (I pct.) Region/Kommune Vælger Vælger gymnasial Øvrige* erhvervsuddannelse uddannelse Nordjylland 22,8 70,6 6,6 Brønderslev 23,2 69,5 7,3 Frederikshavn 24,3 67,8 7,9 Hjørring 24,1 63,8 12,3 Jammerbugt 19,6 75,9 4,3 Læsø - 57,1 - Mariagerfjord 24,6 65,3 10,1 Morsø 49,3 41,9 7,9 Rebild 24,3 70,4 5,4 Thisted 28,2 62,1 9,7 Vesthimmerland 20,5 74,8 4,6 Aalborg 17 80,6 2,4 * Der er ikke oplysninger om øvrige tilmeldinger for alle kommuner, hvorfor tallene kan være mangelfulde. Kilde: Undervisningsministeriet. Der er kommuner som eksempelvis Morsø og Thisted, hvor andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse er højere end gennemsnittet, mens der i kommuner som Aalborg, Jammerbugt og Vesthimmerland er væsentligt færre end gennemsnittet i regionen. På landsplan var der samlet set 18,5% der valgte en erhvervsuddannelse efter afsluttet 9. eller 10. klasse. Det tal er faldet voldsomt over en årrække. I 2001 var der således 32% på landsplan, som valgte en erhvervsuddannelse og endnu flere i Nordjylland. Eftersom alle analyser peger på, at der vil blive mangel på faglært arbejdskraft i Danmark i fremtiden, er de uddannelsesvalg i sig selv en udfordring. 10 af 26

11 5. Fremtidigt rekrutteringsgrundlag i Nordjylland Dette afsnit ser på forventningerne til udviklingen i elevtilstrømningen til erhvervsuddannelserne for perioden , herunder både fordelingen mellem de fire hovedområder i grundforløbene; Omsorg, sundhed og pædagogik, Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser og Teknologi, byggeri og transport samt hvorledes disse fordeler sig geografisk i Region Nordjylland. I 2030 viser prognoserne, at der er 20 % færre årige. Figuren herunder viser, hvordan faldet forventes at ske frem til 2030 i de forskellige kommuner. Her ses det, at det faktisk kun er Aalborg, der nogenlunde fastholder sit niveau, selv om der også er et lille fald her. Resten af kommunerne oplever et mere markant fald. Læsø skiller sig ud med store fald/ stigninger grundet et lille datagrundlag med meget få unge. Udvikling i antallet af årige frem til 2030 (indekseret) Aalborg Rebild Brønderslev Vesthimmerl ands Jammerbugt Mariagerfjord Hjørring Som modellen ovenfor viser, er der store forskelle kommunerne imellem. Kigges der nærmere på tallene, kan der dog også ses forskelle internt i kommunerne opgjort på sogneniveau. I hvert tiende sogn forventes antallet af unge at stige. I mere end halvdelen af sognene falder antallet frem mod Store områder omkring Aalborg ser ud til at udvikle sig mindre negativt eller forblive uændrede. Den forventede procentvise årlige ændring i antallet af årige frem til 2030 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Region Nordjylland og Den Regionale Model for Erhverv og Beskæftigelse. 11 af 26

12 5.1 De 4 hovedområder - tendenser Hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice har fra 2010 til i dag oplevet en nedgang i søgningen. De tre andre hovedområder har derimod ikke oplevet en særlig ændring, når der ses samlet på Region Nordjylland. I det nedenstående gennemgås de 4 hovedområder i forhold til forventet tilgang frem til Omsorg, Sundhed og pædagogik Den kommende befolkningsudvikling betyder, at tilgangen til Omsorg, Sundhed og Pædagogik må forventes at aftage. Men da skolerne optager deres elever fra forskellige områder, vil der være forskelle på, hvor meget udviklingen påvirker. Nedenstående tabel viser forventet fremskrivning på de forskellige skoler. Fremskrevet tilgang af nordjyske elever til hovedområde SoSU STV, Thisted SOSU Nord, Vendsyssel, Hjørring SOSU Nord, Aalborg/Fjerritslev SOSU Nord, Aalborg/Himmerland Tech College Aalborg I alt Det er ikke årsværk. Kilde: Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik, 2015 Fremskrivningen er lavet med udgangspunkt i det søgemønster, som har været gældende de seneste 5 år. Beregningen er lavet på sogneniveau. Det største fald ser ud til at ske på Social- og Sundhedsskolen i Thisted og SOSU Nord, Vendsyssel. Overordnet set viser ovenstående et mindre elevgrundlag i Nordjylland, idet tilgangen til hovedområdet forventes at falde med mere end 80 elever 21 % - frem til Faldet er dog svagt gennem den 15 årige periode, men tendensen er klar med et jævnt faldende antal elever Fødevarer, jordbrug og oplevelser Hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser består af de hidtidige fællesindgange Mad til Mennesker og Dyr, planter og natur. EUC Nord Hjørring udbyder Mad til Mennesker, hvilket betyder, at elever, der vil søge Dyr, Planter og Natur må tage til Aalborg, Nibe eller Thy-Mors. Det faldende elevgrundlag betyder, at tilgangen til Fødevarer, Jordbrug og Oplevelser forventes at falde frem til 2030 med 100 elever, svarende til 21 %. Igen sker faldet jævnt over den 15 årige periode. 12 af 26

13 Fremskrevet tilgang af nordjyske elever EUC Nordvest - Morsø Landbrugsskole EUC Nordvest Thisted Tech College Hobro EUC Nord Hjørring Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe Agri College Aalborg Food College Aalborg Erhvervsskolerne Aars I alt Kilde: Region Nordjylland baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik, 2015 I tabellen ovenfor er tendensen klart, at der er fald i tilgangen af elever på alle skoler. Hårdest ramt bliver udkantsområderne; Thy/ Mors, Hobro, Aars og Hjørring. Mindst ramt men stadig ramt bliver Aalborg skolerne Kontor, handel og forretningsservice En tredjedel af de nordjyske elever, der starter på erhvervsuddannelserne, starter inden for Kontor, handel og forretningsservice. Analysen viser, at hovedområdet er det, der har haft den mest vedholdende tilbagegang gennem årene, dog er der store forskelle skolerne imellem. Der har været et jævnt optagelsestal på EUC Nordvest i Thisted og Mors, Frederikshavn Handelsskole og Aalborg Handelsskole på Langagervej. Omvendt har Tradium, Erhvervsskolerne Aars og EUC Nord oplevet et betydeligt fald. Dette kan både have en årsag i vigende interesse og et fald i elevgrundlaget i optageområdet. I tabellen nedenfor ses den forventede fremtidige tilgang til hovedområdet. Tabellen viser, at tilgangen til området falder frem til 2030 med elever svarende til 21 %. En væsentlig undtagelse er Jammerbugt Kommune. De unge herfra tager primært til Thisted eller Aalborg for at tage uddannelsen. Vi kan se, at forholdsmæssigt mange fra Jammerbugt netop ikke vælger en uddannelse efter grundskolen, hvilket kan hænge sammen med den manglende tilgængelighed til eksempelvis et grundforløb. 13 af 26

14 Fremskrevet tilgang af nordjyske elever, KHF Årlig ændring Ændring i % af gns. EUC Nordvest handelsskoler, Mors ,9-2,4% EUC Nordvest Thisted ,5-1,6% Frederikshavn Handelsskole ,3-1,4% EUC Nord Handelsskole Hjørring ,5-1,8% Tradium ,8-1,8% Aalborg Handelsskole Langagervej ,3-0,4% Aalborg Handelsskole Strandvejen ,6-0,7% Erhvervsskolerne Aars ,9% I alt ,2% Kilde: Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik, Teknologi, byggeri og transport Dette hovedområde kan tages på 10 forskellige lokaliteter i regionen. Af de 4 hovedområder på erhvervsskolerne er dette det områder, der optages flest på; årligt 1420 elever. Det faldende elevgrundlag gør, at tilgangen til Teknologi, byggeri og transport falder frem til Konkret forventes 390 (25 pct.) færre elever frem til Fremskrevet tilgang af nordjyske elever, TBT Årlig ændring Ændring i % af gns. EUC Nordvest Thisted ,9-1,6% EUC Nord Frederikshavn ,2-1,9% Tech College Mariagerfjord ,7-2,5% EUC Nord Hjørring ,4-1,8% AMU Nordjylland Aalborg ,5-1,4% Tech College Aalborg ,7-1,0% Erhvervsskolerne Aars ,1% I alt ,6% Kilde: Region Nordjylland baseret på data fra Danmarks Statistik, 2015 De to sidste kolonner i tabellen viser, at alle skoler der udbyder dette hovedområde, forventes at have faldende optag. Tilbagegangen er størst i Mariagerfjord og Aars og EUC-skolerne, og mindst på Tech College Aalborg, når det samtidig tages højde for, hvor store skolerne er. 14 af 26

15 6. Tilgængelighed hvor lang tid skal de unge pendle? I det følgende gives et overblik over, hvor langt de nordjyske unge har til et GF1 generelt og til hvert af de fire hovedområder. Der er nemlig ikke altid lige langt, om man ønsker at uddanne sig inden for eksempelvis Kontor, handel og forretningsservice eller inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser. I analysen af transporttiden har man undersøgt, hvor langt de årige nordjyder har med offentlig transport til et GF1-udbud. De årige er valgt, fordi det er dem, der har reel mulighed for at påbegynde et GF1. Det er samtidig disse unge, der ikke er særligt mobile når det gælder deres uddannelse, da de eksempelvis ikke har kørekort endnu. Derfor er det væsentligt at se på, hvor langt denne gruppe af unge har, hvis de ønsker at påbegynde en erhvervsuddannelse. Generelt kan man sige, at unge i og omkring de større byer (Aalborg, Hjørring, Frederikshavn, Thisted, Aars og Hobro) har markant kortere til deres erhvervsuddannelse end unge uden for byerne. Ofte skal man dog ikke ret langt væk fra byerne, før rejsetiden forlænges markant. Dette hænger dels sammen med infrastrukturen i Nordjylland, hvor det er nemmere at rejse vertikalt frem for horisontalt grundet motorvejsnettet og jernbanen, dels sammen med bussernes rutenet, og hvor godt busserne passer sammen, hvis de unge skal skifte bus undervejs. Dette betyder, at der ved analysen af de unges rejsetid med offentlig transport er en del unge mellem år, der har så lang transport tid, at de ikke ville kunne nå hen til nærmeste erhvervsskole inden ringetid. Med mindre de altså tager hjemmefra dagen forinden. Disse unge vil typisk bo på skolehjem, hvis de påbegynder en erhvervsuddannelse. Skolehjem er en mulighed, hvis man har mere end 5 kvarters transporttid med offentlig transport. Når man studerer kortene på de næste sider, kan det virke overraskende, at unge der ikke bor specielt langt væk fra en erhvervsskole, alligevel ender med at have over en time med offentlig transport hver vej. Men for det første skyldes det, at der ofte skal skiftes bus, og bustiderne passer ikke altid lige godt sammen. Dernæst skyldes det, at gå- eller cykelturen hen til bussen også tæller med, ligesom ventetiden på skolen, inden det ringer ind også tæller med som rejsetid. Som eksempel tager det over en time at komme fra Klarup til Aalborg Handelsskole, fordi de unge ankommer til skolen ca. 15 minutter, før undervisningen starter. Denne ventetid sammen med køretid i bus - kan dog bruges effektivt, eksempelvis til lektier, og således lette de unges arbejdsbyrde derhjemme. Det er således ikke den reelle transporttid, der er over 60 minutter. 6.1 De unges rejsetid til et GF1 Nedenstående kort skitserer, hvor lang transporttid med offentlig transport, de nordjyske unge har til et GF1 generelt. Det vil sige, at alle de eksisterende nordjyske GF1 udbud er indeholdt i kortet. Derudover er Randers, Viborg og Skive taget med som uddannelsesbyer, da nogle områder i den sydlige del af regionen har nærmere til uddannelser i disse byer, der geografisk hører til Region Midt. Kortet viser med al tydelighed, at der er mange steder, hvor de unge har så langt, at de ikke kan tage hjemmefra OG nå frem til skolen samme morgen. Dette er markeret med grå prikker på kortet, og umiddelbart ser de grå områder ret omfattende ud. Nogle af områder ligger endda ret bynært. Man skal dog holde sig for øje, at der i de fleste grå områder ikke bor ret mange unge mennesker men i alt har nordjyske unge så lang en transporttid, at det ikke lader sig gøre at pendle til skole med offentlige transportmidler. I stedet må disse unge og deres forældre selv ordne transport eller bo på skolehjem. 15 af 26

16 Alle de grønne områder på kortet typisk centreret om byerne markerer, hvor de unge uden problemer kan nå til et GF1 med en transporttid på under en time, dette gælder i alt unge. De røde prikker signalerer områder, hvor de unge har mere end en times transport, men dog kan nå frem til undervisningen samme dag, i alt unge. Der er forskellige nuancer af både rød og grøn. Jo mørkere en nuance, jo flere unge årige repræsenterer prikken. Der er således områder, hvor der bor ret mange unge årige, som ikke har mulighed for at nå et grundforløb inden for en time. Eksempelvis omkring Aabybro, Støvring og Hadsund, dette hænger til dels sammen med den førnævnte problematik omkring ventetiden på skolen inden undervisningens start. 16 af 26

17 6.1.1 Rejsetid til Teknologi, byggeri og transport Nedenstående kort viser de samme tendenser som kortet for det samlede udbud af GF1. En del grå områder, særligt uden for byerne, hvor de unge ikke kan nå til et udbud inden for Teknologi, byggeri og transport inden undervisningens start om morgenen. Dette gælder for i alt unge. De grønne områder centrerer sig i de byer, hvor hovedområdet Teknologi, byggeri og transport udbydes. Andre områder farves i en mørk nuance af rød, hvilket signalerer, at her bor en del årige, der har over en times transport, hvis de vil påbegynde en erhvervsuddannelse inden for ovenstående hovedområde. Særligt i området omkring Nykøbing, Hadsund, Støvring, Nibe, Aabybro og Brønderslev er der en del unge mennesker, som skal køre meget langt. Dykker man dybere ned i tallene viser det sig, at der ikke bor ret mange unge mennesker i de nævnte byer, bortset fra Brønderslev. Der bor således omkring 200 i både Nibe, Aabybro og Hadsund, ca. 260 i Skagen, ca. 350 i Nykøbing og 420 i Brønderslev. Den lange transporttid, særligt fra byer man ofte regner som pendlerbyer til Aalborg, eksempelvis Nibe, Støvring og Aabybro, hænger typisk sammen med, at de unge skal ind til Aalborg og skifte bus, inden de kan køre til Tech College på Øster Uttrupvej. Derudover er der noget ventetid på skolen inden undervisningens start. Det ville således give flere unge mennesker kortere til hovedområdet Teknologi, byggeri og transport, hvis GF1 blev udbudt Brønderslev, hvortil der er et ret stort opland. Brønderslev er ligeledes et område, der ikke ser ud til at blive berørt negativt af befolkningsudviklingen. Teknologi, byggeri og transport er ydermere et område, som både FremKom og de faglige organisationer spår manglende kvalificeret arbejdskraft inden for i de kommende år. Der er ingen skoler, der har ansøgt om et udbud placeret her, men det vil, jfr. nævnte forhold, give god mening at placere et udbud. 17 af 26

18 6.1.2 Rejsetid til Kontor, handel og forretningsservice Hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice udbydes 7 steder i regionen, hvilket er ét sted mere end Teknologi, byggeri og transport. Det bevirker, at der på nedenstående kort også er et større grønt område omkring Nykøbing, hvor flere unge kan nå deres uddannelse inden for en times rejsetid. Der er tilsvarende blevet færre grå områder på Mors, samt lidt færre områder i en rød nuance omkring Aalborg i forhold til kortet på forrige side. Dette hænger sammen med at Aalborg Handelsskole ligger mere centralt i forhold til busserne end udbuddet på Tech College. Der er dog stadig mange røde i pletter i mørk nuance, hvor infrastrukturen giver nogle udfordringer. Generelt er det de samme områder, som på foregående side med undtagelse af Nykøbing. Det ville således give flere unge en kortere rejsetid til hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice, hvis der blev lagt et udbud i eksempelvis Brønderslev. Fremtidsudsigterne er dog ikke entydige på dette område. FremKom spår om manglende kvalificeret arbejdskraft. Skolerne selv mener, at der vil blive behov for færre merkantile EUD er, da HHX elever i stor grad bruges inden for det merkantile område. I indeværende udbudsrunde søger EUC Nordvest om at forlægge et udbud på Fjerritslev Gymnasium, hvor de i forvejen udbyder HHX. Dette vil give kortere rejsetid for de unge i Jammerbugt, og EUC Nordvest vil kunne bruge nogle af de HHX undervisere, der i forvejen er tilknyttet adressen. 18 af 26

19 6.1.3 Rejsetid til Omsorg, sundhed og pædagogik Nedenstående kort viser rejsetiden til hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik, der udbydes i 7 forskellige byer i regionen. Kortet viser flere grønne områder omkring udbudsstederne og i de byer, hvorfra det er nemt at pendle. Her ses det bl.a. at området syd for Aalborg og omkring Brønderslev er mere grønt end på de andre kort, hvilket hænger sammen med, at SOSU Nords udbud i Aalborg ligger lige ved siden af banegård og busstation. Det giver en klart kortere rejsetid, når der ikke skal skiftes bus. De mørkerøde områder ligger generelt i tyndere befolkede områder, eksempelvis Skagen, Nykøbing, Nibe, Aabybro og Hadsund. Udfordringen i disse byer er dog, at der ikke er ret mange unge mennesker i målgruppen for et GF1, og går man uden for byerne og tæller oplandet med, melder der sig to problemstillinger. Der bor ikke ret mange unge mennesker i oplandet, og man nærmer sig en anden skoles optageområde rent geografisk. Således at forstå, at ville man lægge et udbud i Hadsund, ville det tage af det elevgrundlag, der er til udbuddet i Hobro. Samtidig er det et hovedområde, hvor det i en periode har været svært at oprette hold på de mindre adresser, f.eks. Hobro. 19 af 26

20 6.1.4 Rejsetid til Fødevarer, jordbrug og oplevelser. Nedenstående kort gentager tendenser fra de øvrige kort. En del grå områder i yderområderne, grønne områder omkring udbudsstederne og en del røde områder, hvor eleverne har over en times rejsetid til deres GF1. Særligt kan man se, at området i og omkring Frederikshavn er udfordret. Her søger EUC Nord dog om fremover at lægge et GF1. Omkring Brønderslev og Aabybro er der også mange, der har lang rejsetid, ligesom rejsetiden fra området syd for Aalborg mange steder er over en time. Udfordringen ved de mørkerøde områder på kortet er den samme, som på de foregående kort. Der bor ikke ret mange unge i områderne lige på nær Frederikshavn. Igen ville et udbud i Brønderslev give en del unge mennesker kortere rejsetid, men da det ikke er et hovedområde, hvor manglen på kvalificeret arbejdskraft er stor, kan man argumentere for, at det ikke er relevant at placere et udbud der. 20 af 26

21 7. Fremtidigt behov for faglært arbejdskraft FremKom 3 giver en række væsentlige pejlemærker for perioden Analysen ser på kompetencebehov og udviklingstendenser i Nordjylland og de 4 arbejdskraftsoplande; Thy-Mors, Vendsyssel, Himmerland og Aalborg med udgangspunkt i virksomheder og eksperters udsagn. FremKom 3 fremsætter 4 overordnede udfordringer, der alle er væsentlige i forhold til vurderingen af EUDudbuddet og kvalificeret arbejdskraft. 1) Risiko for at mangel på arbejdskraft kan bremse væksten 2) Risiko for forøgede geografiske ubalancer 3) Sikring af den nødvendige arbejdskraft og kompetencer til fremtidens væksterhverv 4) Løft af arbejdskraftens uddannelsesniveau mere generelt 7.1 Overordnede tendenser Som udfordringer viser, står Nordjylland over for en række udviklingstendenser, der i høj grad vil påvirke erhverv-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet. Der er et stort behov for at være proaktiv og imødegå de behov, der er for især kvalificeret arbejdskraft i vores region. Udfordringerne er blandt andet en geografisk ubalance i forhold til Aalborg og yderområder, mangel på faglærte og behov for et kompetenceløft af den meget stor ikke-faglært arbejdsstyrke, vi har i Nordjylland. Analysen viser overordnet set, at der er en spirende optimisme og et opsving på vej, selv om virksomhederne er tøvende og afventende i forhold til, om den økonomiske krise nu også er på retur. Dette gør, at der ikke forventes samme meget tætte parløb mellem økonomisk vækst og beskæftigelse, som ellers tidligere har været to tæt forbundne parametre. Grundlæggende viser analysen også, at der fremover vil være behov for færre medarbejdere og andre kompetencer end før. Krisen har fået mange virksomheder til at ruste sig gennem rationaliseringer og automatiseringer af produktionen. Den naturlige konsekvens heraf er, at mange ufaglærte job er forsvundet eller vil forsvinde i de kommende år. Virksomhederne vil i højere grad efterspørge faglærte især inden for de tekniske områder og bygge/ anlæg og medarbejdere med videregående uddannelse inden for naturvidenskab, teknik og sundhed. Blandt konkrete faggrupper kan disse nævnes: Forventet efterspørgsel: Kontoruddannede Kokke Smede Elektrikere Tømrere Mekanikere Salgsassistenter Der forventes en vækst de kommende 5 år på 2 %. Her er udfordringen, at udbuddet af erhvervsuddannede ikke kan følge med på grund af fald i tilgangen til uddannelser og afgangen fra arbejdsstyrken grundet alder 21 af 26

22 samtidig med at efterspørgslen stiger grundet forventet vækst i bygge/ anlægsbranchen og store kommende anlægsinvesteringer. En anden væsentlig tendens i fremskrivningerne er, at det frem mod 2020 primært forventes at være den private sektor, der driver væksten. En anden udfordring i relation hertil er, at der forventes at blive endnu større geografiske ubalancer. Yderområderne vil have sværere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft end f.eks. Aalborg. Metropolen suger så at sige arbejdskraften til sig både i form af pendlere og i form af tilflyttere. Nordjylland står i denne forbindelse med 6 potentielle væksterhverv: Fødevare IKT ENERGI Maritime områder Sundhed/ medico Kultur/ turisme Erhvervsuddannelserne står for en væsentlig del af arbejdskraften til disse sektorer. FremKom 3 anbefaler, at der skal være en tættere dialog i yderområderne mellem virksomheder og øvrige aktører inden for beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Målet er at skabe gode og attraktive uddannelsesmiljøer med tæt kontakt til praksis, som de uddannelsessøgende gerne vil være en del af. Der er i Nordjylland en stor ikke-faglært arbejdsstyrke, som vil blive berørt af ovenstående beskrevne forandringer på arbejdsmarkedet. Der er et kæmpe både beskæftigelsesmæssigt og samfundsøkonomisk potentiale i forhold til at opkvalificere ufaglærte og understøtte et kompetenceløft, så de kan varetage de faglærte job. 7.2 Personlige kompetencer i fokus Udviklingen viser ligeledes den allerede kendte udfordring, at det ikke længere er nok med rene fag-faglige kompetencer. Der bliver i højere grad stillet krav til mere generelle og personlige kompetencer for at kunne varetage sit job. Disse er blandt andet: Kommunikation og samarbejde Selvledelse og tilrettelæggelse af eget arbejde Skabe relationer Omsætte teori til praksis Proceskompetencer Overordnet set betyder dækker disse kompetencer over ændrede krav til kvalificeret arbejdskraft, hvor den enkelte skal vise større selvstændighed og være i stand til at omsætte sine faglige kompetencer i en hverdag med komplekse arbejdsmæssige udfordringer. 22 af 26

23 7.3 Væsentlige pointer i forhold til Erhvervsuddannelsesområdet Hvis vi kigger specifikt på, hvordan prognosen for perioden ser ud i FremKom 3, så er denne figur meget sigende for det stigende behov for faglært arbejdskraft. Udbud og efterspørgsel nærmer sig med hastige skridt hinanden. Selv om efterspørgslen i 2020 stadig ikke ligger over udbuddet, så skal der i forhold til figuren bemærkes, at der jo er mange forskellige typer faglærte, og figuren belyser derfor ikke tilstrækkeligt det forhold, at der vil være mange fagområder, der har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Oveni dette skal lægges de geografiske udfordringer, hvor der også vil være store udsving i forhold til rekrutteringsmulighederne i yderområder kontra Aalborg. Disse forhold gør tilsammen, at figuren skal tages alvorligt i forhold til en på mange områder allerede eksisterende rekrutteringsudfordring med faglært arbejdskraft. Udviklingen i udbuddet (-nettoindpendlingen) og eftersprøgslen efter faglærte i perioden Nordjylland. Faglærte Efterspspørgsel Udbud Nedenstående figur underbygger den stigende efterspørgsel. Modellen viser virksomhedernes forventninger til antallet af ansatte om 5 år inden for de enkelte hoveduddannelsesgrupper. Her ses det tydeligt, at der især forventes stor efterspørgsel efter netop medarbejdere med en erhvervsfaglig uddannelse. Forventningerne er ikke så store i forhold til ikke-faglærte medarbejdere, hvilket underbygger de øvrige fremskrivninger og forventninger til, at der er et rationale i at få opkvalificeret den store gruppe ikke-faglærte til faglærte. Forventninger til antallet af ansatte om 5 år inden for de enkelte hoveduddannelsesgrupper. 23 af 26

24 7.4 Geografiske forskelle - arbejdskraftsoplande Ovenstående viser forskelle generelt i Nordjylland, men der er naturligt geografiske forskelle. Disse kan ses i nedenstående skema over særlige geografiske forskelle i perioden frem til 2020: Thy/ Mors Vendsyssel Himmerland Behov for større faglige kvalifikationer Behov for større faglige kvalifikationer Behov for større faglige kvalifikationer Mindre efterspørgsel efter ufaglærte behov for flere faglærte og lang videregående uddannelse Forventede antal arbejdspladser uændrede Uændrede antal arbejdspladser Der forventes en lille tilbagegang i antal arbejdspladser Mangler især faglærte inden for jern og metal Det begyndende opsving synes ikke at komme Thy/ Mors til gode Mindre efterspørgsel efter ikkefaglærte Mangler især faglærte inden for jern og metal, ingeniører og sundhed. Stigning i efterspørgsel efter arbejdskraft på området: Finans, forsikring og vidensservice 41% af virksomhederne forventer at øge antal arbejdspladser. Mindre efterspørgsel efter ufaglærte. Begyndende mangel på tømrere, murere, elektrikere, kloak- og rørlæggere. 8. Praktikplads-potentiale Et af de fire kriterier i forhold til fremtidigt udbud af grundforløb er praktikplads-potentialet. Da alle erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvor uddannelsen foregår henholdsvis på skolen og ude på virksomhederne i en praktikaftale, er praktikpladssituationen vigtig for, hvor attraktive erhvervsuddannelserne er. Hovedparten af en erhvervsuddannelse foregår typisk på en virksomhed, hvor der indgås en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven. Der findes 4 typer af uddannelsesaftaler: Ordinære uddannelsesaftaler, som er den mest almindelige form for uddannelsesaftale. Her har eleven indgået en aftale med mester, der omfatter hele hovedforløbet. Korte uddannelsesaftaler er en uddannelsesaftale, som kun gælder for en del af uddannelsen, nærmere bestemt for mindst én skoleperiode og mindst én praktikperiode i hovedforløbet. Kombinationsaftaler, der er en uddannelsesaftale mellem en elev og flere virksomheder. Ny mesterlære aftaler omfatter som udgangspunkt hele praktik- og skoleforløbet, det vil sige både grundog hovedforløb, men behøver dog kun at omfatte den grundlæggende praktiske De fleste unge starter i en ordinær uddannelsesaftale, som dækker hele uddannelsen efter grundforløbet. Men der er også mange unge, som starter på et hovedforløb uden at have en praktikaftale med en virksomhed. I takt med at manglen på praktikpladser blev en udfordring for unge, som søger at få en erhvervsuddannelse, har man forsøgt sig med forskellige tiltag, som imødegå den udfordring. 24 af 26

25 Oprettelsen af skolepraktikcentre som er tilknyttet erhvervsskolerne, har i vid udstrækning været en god løsning. Flere uddannelser har nu uddannelsesgaranti, forstået således at den unge er garanteret at kunne starte på et hovedforløb, også selvom man ikke har en ordinær uddannelsesaftale. Skolepraktikken er en mulighed for at tilegne sig de samme kompetencer, som man får på en virksomhed. Målet med skolepraktikken er dog ikke, at de unge skal uddanne sig på skolen alene. Stort set alle unge, som starter i skolepraktik, vil få enten en ordinær aftale med en virksomhed for resten af deres hovedforløb, eller vil have flere delaftaler på forskellige virksomheder. På den måde får de tilegnet sig de samme kompetencer, men oplever også kulturen på en arbejdsplads. Det er svært at give et præcist billede af, hvilket praktikplads-potentiale, der er i Nordjylland. Vi ved dog bl.a. fra Praktikplads-jagten i 2010, at der er et potentiale for flere også i meget forskelligartede virksomheder - praktikpladser. Det kræver en opsøgende indsats, som der pt. også er en ansøgning til Vækstforum fra de nordjyske erhvervsskoler. I forhold til udbuddet er det en væsentlig indikator for, at flere geografisk spredte udbud i Nordjylland kan støtte op om flere praktikpladser i områder, der ikke har været i særligt fokus før. Som nævnt tidligere i dette bilag vil en placering af grundforløb i Jammerbugt og Brønderslev kunne åbne op for at opdyrke flere virksomhedspraktikker. Vi ved af erfaring, at der kan være en mobilitetsudfordring for de unge, og nærhed kan eventuelt være en løsning på dette. 25 af 26

26 Uddannelse, Kultur og Oplevelse April af 26