Bornholms Regions k om m une Ullasv e j Rønne

Transkript

1 Bornholms Regions k om m une Ullasv e j Rønne D a t o : V i har skrev et til Tom Bruno Christensen og Kate Nielsen, Strandv ejen 1 44, 3700 Rønne, v edrørende ejendommen beliggende Strandv ejen 1 42, 3700 Rønne, kommunens j.nr K Svar på klage Statsforv altningen har behandlet jeres klage af 7. april ov er, at Bornholms Regionskommune den 1 1. marts har truffe t ny afgøre ls e i sagen.. Dette brev er inddelt i fire punkter : 1. A fgørelse 2. Begrunde lse 3. Retsregle r 4. Klagev ejle d ning 1. Afgørelse V i stadfæster kommunens afgørelse om lov liggørelse. V i finder, at kommunen v ed det udøv ede skøn ikke har ov erskredet de retlige rammer for skønsudøv elsen eller lagt v ægt på ulov lige eller usaglige kriterie r. S t a t s f o r v a l t n i n g e n S t o r e t o r v A a b e n r a a S a g s n u m m e r. : S A G S B E H A N D L ER : T r i n e B r ø n s g a a r d T e l e f o n : E A N - N r s k r i v t i l o s v i a b o r g e r. d k w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k E K S P E D I T I O NS - O G T E L EF O NT I D ER f i n d e s p å w w w. s t a t s f o r v a l t n i n g e n. d k / t i d e r Det betyder, at I ikke får ret i jeres klage, og at kommunens afgøre ls e står v ed magt. V i stadfæster efter omstændighederne kommunens afgørelse v edrørende aktindsigt, notatpligt og journa lis e r ings p ligt. 2. B egrundelse for afgørelsen Sådan vurderer vi sagen V i v urderer, at kommunen har truffet en korrekt og lov lig afgøre ls e efter foreta ge ls e af en konkret helhedsv urd e r ing. Hvad har været afgørende for resultatet V i har lagt v ægt på, statsforv altningen tidligere v ed afgørelse af 1 9. maj har ophæv et kommunens afgørelse af 3. juni om at meddele påbud om lov liggørelse af det opsatte hegn. 1

2 Statsforv altningen har v ed afgørelse af 1 9. maj lagt v ægt på, at v i fandt at Bornholms Regionskommunes afgørelse v ar fejlbehæftet, da der ikke sås at v ære tilstrækk e ligt klart grund la g for det udstedte påbud om lov liggø r e lse. V i lagde v ed afgørelsen v ægt på, at det ikke med tilstrækkelig klarhed fremgik, at Bornholms Regions Kommune v ed udstedelse af byggetilladelse af 25. nov ember ikke betragtede tegning 02 som godkendt. V i lagde herv ed v ægt på, at der i byggetilladelsen blev henv ist til ansøgningsmaterialet, uden at det derv ed fremgik, at tegning 02 v ar undtaget. Da v i ligeledes ikke fandt, at hegnets faktiske højde v ar tilstrækkeligt oplyst og dokumenteret, og dermed at det ikke med tilstrækkelig klarhed v ar konstateret, at byggetilladelsen ikke v ar ov erholdt, ophæv ede v i det udstedte påbud og hjemv iste sagen til kommu ne n. Der er således ikke tale om, som anført af jer i jeres klage, at kommunen har ændret sin tidligere afgørelse. Denne tidligere afgørelse er ophæv et af Statsforv altningen, hv orefter Bornholms Regions Kommune har foretaget ny sagsbehandling på baggrund af hjemv is ni nge n d maj Det fremgår af Bornholms Regionskommunes afgørelse af 1 1. marts 201 4, at man lægger til grund, at man er nødt til at acceptere den tegning fra den oprindelige ansøgning, der er betegnet som tegning 02 dv s. den tegning, som v iser et hegn, der v ed bygningen når op i kote 1 8,40, og som derfra aftrappes med 20 cm. pr. meter i 2 omga nge. Det fremgår v idere, at man har taget udgangspunkt i ans øgningsmaterialet, dels de faktisk e forhold på grunde n. Det fremgår således, at Bornholms Regionskommune har v æret på v arslet tilsyn på ejendommen d. 25. februar Under tilsynet er hegnet opmålt til en højde på kote 1 8,35 i hele hegnets længde (dv s. uden aftrapning), og en længe fra husmur til yderste kant på 4,56m. På baggrund heraf konstateres, at hegnet er ulov ligt opført jf. Byggelov ens 1 6C stk.3, da det ikke er i ov erensstemmelse med byggetilladelsen, og ansøgningsmaterialet, der angiv er en længde på 3,0m og en højde på 1 8,40, 1 8,20 og 1 8,00. A f Byggelov ens 1 6C stk.3 fremgår, at kommunen, hv is den bliv er opmærksom på et ulov ligt forhold, har pligt til at søge forholdet lov liggjort, med mindre forholdet skønnes uv æsentligt. Det fremgår, at kommunen har v urderet, at forholdet ikke er uv æsentligt, og at der hereft er skal ske lov liggør e ls e. Statsforv altningen bemærker, at Energistyrelsen (nu trafik og byggestyrelsen) i juli har offentliggjort en v ejledende udtalelse om lov liggørelse. U dtalelsen findes på Bygnings r e gle m e nt.d k /v e jle d ninge r Det fremgår bl.a. af denne udtalelse : Lovliggørel se n s art

3 Lovliggørelse af byggeri kan ske på følgende 3 måder: Retlig lovliggørelse Retlig lovliggørelse betyder, at det ulovlige forhold gøres lovligt gennem efterfølgende tilladelse eller dispensation til opretholdelse af tilstanden. Herefter vil tilstanden ikke længere være ulovlig. Retlig lovliggørelse medfører således, at et byggeri lovliggøres rent formelt, og det betyder, at byggeriet lovliggøres, uden at der sker fysiske ændringer i byggeriet. Retlig lovliggørelse kan som udgangspunkt alene ske i de tilfælde, hvor det ulovlige forhold ville have været lovligt på opførelsestidspunktet, hvis der forud for opførelsen var ansøgt om tilladelse eller dispensation. Ud fra hensynet til proportionalitetsprincippet bør den retlige lovliggørelse af en bebyggelse altid vælges frem for den fysiske lovliggørelse, hvis dette er muligt. Fysisk lovliggørelse Ved fysisk lovliggørelse bringes den ulovlige tilstand derimod til ophør ved, at byggeriet rent fysisk bringes i overensstemmelse med lovgivningen. Dette kan ske enten ved ombygning eller nedrivning eller ved en kombination af disse. Vurderingen valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse Valget mellem retlig og fysisk lovliggørelse beror på afgørelsesmyndighedens konkrete, skønsmæssige afvejning af forskellige hensyn i hver enkelt sag. Denne vurdering er bundet af de forvaltning sretl ige principper for skønsudøvel se. Ved vurderingen af, om der skal ske retlig- eller fysisk lovliggørelse, skal kommunalbestyrelsen først og fremmest se på, om der ville være blevet meddelt byggetilladelse, hvis der på korrekt vis var ansøgt om byggetilladelse inden byggearbejdet blev udført. Hvis vurderingen er, at der i så fald ville være meddelt byggetilladelse, skal der ske retlig lovliggørelse. Det betyder, at kommunalbestyrelsen efterfølgende meddeler tilladelse (bibeholdelsesdispensation) eller dispensation til forholdet. Hvis en forudgående ansøgning om tilladelse eller dispensation ikke ville være imødekommet, er det udgangspunktet, at der skal ske fysisk lovliggørelse efter de regler, der er gældende på lovliggørelsestidspunktet. Inden der imidlertid kan træffes afgørelse om, at der skal ske fysisk lovliggørelse efter de gældende regler, skal kommunalbestyrelsen først foretage en meget konkret vurdering af, om der kan meddeles dispensation til forholdet efter de regler, der er gældende på lovliggørelsestidspunktet. Ved denne konkrete vurdering skal de forvaltningsretlige saglige kriterierier afvejes overfor hinanden. Det fremgår således af vejledningen, at kommunen først og fremmest skal se på, om det opførte ville/kunne have været tilladt, hvis der var søgt forinden opførelsen. Hvis kommunen vurderer, at det opførte kunne have opnået tilladelse, er udgangspunktet, at der skal ske retlig lovliggø rels e. Det fremgår af kommunens udtalelse, at sagen er behandlet i overensstemmelse med de anførte retningslinjer.

4 Således fremgår det, at kommunen har foretaget sagsbehandling som om, der havde været søgt om det opførte hegn. Det fremgår indledningsv is, at det opførte hegn ikke ov erholder Byggeretten i BR1 0 kap stk.1 nr. 1, da det ov erstige r det skrå højde grænsepla n. Bestemmelserne i BR1 0, kap. 2.2, fastlægger byggeretten for de ejendomme, der er omfattet af bestemmelserne. Kommunen kan således ikke nægte at godkende forhold omkring et byggeri, når disse forhold opfylder de relev ante betingelser i kapitlet, f.eks. om bebyggels es pr oce nte r, etageant a l, højde - og afstands for hold. Hv is et byggeri ikke ov erholder bestemmelserne i kap. 2.2, skal kommunen i stedet foretage en helhedsv urdering af byggeriet i henhold til de generelle kriterier i kap og de bebyggels es re gu le r e nd e bestemme ls er i kap Der er således ikke tale om, at kommunen skal dispensere fra bestemmelserne i kap. 2.2, men at byggeriet i stedet falder ind under de øv rige bestemmelser i BR1 0 kap. 2.1 og 2.3 hv orefter kommunen er forpligtet til at foretage en konkret helhedsv ur de r ing. Det fremgår af v ejledningen til BR1 0 kap 2.3.1, at V ed en helhedsv urdering forstås kommunalbestyrels ens konkrete v urdering i henhold til bestemmelserne i kapitel af en bebyggelses samlede omfang og indv irkning på omgiv elserne med hensyn til grundstørrelse, bebyggelsesprocent, afstands - og højdeforhold, etageantal, samt de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel 2.1, stk. 1. Dette sker, efter de generelle kriterier i kapitel 2.3.1, under hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang i forhold til anv endelse, at bebyggelsen sv arer til det sædv anlige for et område, og at bebyggelsen og dens omgiv elser sikres tilfredsstillende lysforhold og sikres mod v æsentlige indbliks ge ner. På baggrund af konstateringen af, at byggeretten ikke er ov erholdt, har kommunen behandlet og begrundet afgørelsen efter reglerne om helhedsv urdering i BR1 0 ka p 2.3 og der er derfor tale om en skønsmæssig afgøre lse. Statsforv altningen kan ikke tage stilling til en kommunes skønsmæssige afv ejning af lov lige og saglige kriterier, men kan alene tilsidesætte en kommunes skøn, hv is der i skønnet indgår ulov lige eller usaglige kriterier. Statsforv altningen kan således alene tage stilling til, hv orv idt skønnet er udøv et i ov erensstemmelse med lov giv ningen og dermed inden for ramme r ne af det skøn, der i lov giv ninge n er tilla gt kommune n. Det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen har v urderet punkterne anført i BR1 0 kap stk. 1, nr Det fremgår således, at kommunen v ed sin afgørelse har lagt v ægt på, den opførte terrasse er hensigtsmæssig som udv endigt opholdsareal v ed et enfamiliehus, der ligger på skrånende terræn, v idere v urderes hegnet at v ære hensigtsmæssigt i forhold til sit formål om at beskytte ejendommen. Kommunen har v urderet, at det er sædv anligt i området at opføre terrasser v ed husene, og at det på grunde med skrånende terræn er sædv anligt at opføre disse som hæv ede terrasser, v ed terrænreguleringer eller som altaner på huse ligesom det er sædv anligt at beskytte terrasserne med hegn, mure eller beplantninger. Om indbliksgener og lysforhold

5 anføres, at kommunen v urderer at det ansøgte ikke ell er kun marginalt v il ændre på lysforholdene for naboen mod øst, idet hegnet kun v il kaste skygge i eftermiddags - og aftentimerne, hv or skyggen i øv rigt v urderes at v ære uv æsentlig i forhold til den samlede skygge fra huset. Naboen mod v est v urderes ikke at bliv e påv irke. Om indblik anføres, at da terrassen ligger lav ere end hov edterrassen v il den ikke giv e indbliksgener mod naboen mod øst v idere anføres, at hegnet reducerer indblik. I forhold til lysforhold anføres, at disse ikke påv irkes v æsentligt af, o m hegnet er opført i en længde af 3 eller 4,5m eller om hegnet er aftrappet eller ej. Om punkterne 4-6, friarealer, adgangs - og tilkørselsforhold og bebyggelse i randområder anføres, at punktet ikke er relev ant. Kommunen har således konkret v urderet, at den opførte terrasse og hegn ikke medfører indbliksgener, der ligger udov er hv ad der er sædv anligt i bymæssig sammenhæng. V idere fremgår, at placeringen ikke er atypisk, i forhold til hv ad der sædv anligv is giv es tillade lse til. Det bemærkes, at Bornholms Re gionskommune v ed sin udtalelse af til sagen af 3. juni har præciseret, at man ikke finder, at det gør en forskel i v urderingen af skyggev irk n inge n, om hegnet er 3 eller 4,5m langt. Statsforv altningen tiltræder, at der ikke er grundlag for at inddrage forhold omkring v ærditab og udsigtsge ne r i behand linge n af ansøgning om byggetilla d e lse. Kommunen har på baggrund af den foretagne helhedsv urdering konkluderet, at det kunne v ære giv et tilladelse til terrassen og hegnet, hv is der v ar søgt herom f orinden opføre lse n. Kommune n konstater e r hereft er, at der skal ske retlig lov liggø r e lse. Statsforv altningen tiltræder på baggrund af det anfø rte, og med henv isning til Energis ty re ls e ns udtalels e, kommune ns afgøre lse af 1 1. marts Ad manglend e partshøring og indkald els e til besigtigels e af byggeriet I har i forbindelse med jeres klage anført, at I ikke er enige i, at I ikke skulle v ære partshørt, når sagen er blev et hjemv ist til forny et behand ling. Kommunen har v ed udtalelse af 3. juni anført, at man v ed afgørelse af 1 1. marts har inddraget jeres bemærkninger fremsat under partshøringen og jeres bemærk ninge r indsend t før udstedels e af påbuddet af 3. juni Statsforv altningen har noteret, at der ikke til brug for sagen er indhente t nye oplysninger, udov er det foretagne tilsyn af 25. februar 201 5, hv orunder kommunen foretog opmåling af hegnets højde og længde. Det følger af Forv altningslov ens 1 9, at Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af sagen, at I er blev et partshørt tidligere under sagen, og i d en forbindelse har indsendt jeres bemærkninger. V idere fremgår det, at de eneste nye

6 oplysninger i sagen i forbindelse med kommunens nye afgørelse af 1 1. marts og dermed i forhold til den tidligere foretagne partshøring, er opmåling foretaget d. 25. februa r Statsforv altningen finder ikke, at disse opmålinger kan karakteriseres som oplysninger, der er til ugunst for dig. Statsforv altningen finder på baggrund heraf ikke grundlag for, at Bornholms Regionskommune skulle hav e foretaget partshøring forind e n den traf afgøre ls e. Stats forv altningen har i forbindels e med s agens behandling modtaget kopi af din e - mail af 1 7. marts sendt til kommunen i forlængelse af den udstedte lov liggø re nd e byggetillad e lse. Det ses at fremgå heraf, at I ikke er enigr i kommunens v urdering af skyggeeffekt, men at der i øv rigt ikke ses bemærk ni nge r til sagens faktiske nye oplysninge r. Ad manglend e aktindsigt: I har ov erfor Stats forv a lt nin ge n klaget ov er, at I ikke har fået aktindsigt. Statsforv altningen har modtaget kopi af jeres af 1 7. marts til kommune n hv oraf fremgå r, - at I har bedt om aktindsigt i journalnotater fra sagerne fra ultimo 2013 til dato. - At I ønsker aktindsigt i hele byggesagen - At I efterspørger drøftelser om stendiget - At I efterspørger notater om drøftelser om drænforanstaltning - At I efterspørger resultater sendt til retten efter besigtigelse - At I efterspørger et brev fra naturstyrelsen - At I efterspørger notater fra drøftelser vedrørende den fornyede afgørelse - At I er blevet interesseret i at se om dine henvendelser til kommunen er registreret og dermed har indgået i sagsbehandlingen Opsummerende beder I om aktindsigt i alle journaler, korre spondancen v edrørende terrænreguleringen, den foretagne drænforanstaltning, opførelsen af hegnet, stendige t og hv ad der ellers foreligge r. Hv is der ikke ligger notater el. lign. beder I om en klagev ejledning og en forklaring på, hv orfor der ikke er lav et notater. A fslutningsv is anføres, at I ønsker aktindsigten sendt med posten, og at I ikke ønsker genfr e ms e nde lse af det materia le I tidlige r e har modtaget. Det fremgår, at Bornholms Regionskommune d marts har sendt jer afgørelsen v edrørende lov liggørelse af hegn, og oplyst, at det er eneste nye ak t siden seneste udsendelse. V edrørende drænsagen har kommunen henv ist jer til retten. en og de anførte akter sendes i besv arelse af jeres anmodning af 9. marts Det fremgår således, at kommunen har behandlet og ekspederet anmodningen om aktinds igt indenfor 7 arbejdsd a ge, som anført i Offent li ghe ds lov e ns 36 stk. 2. I har herefter sendt den ov enfor anførte e -mail af 1 7. marts og bedt om yderliger e materia le herund e r journa ln ot ate r og notater om drøftelse r på sagen.

7 Statsforv altningen har modtaget kopi af brev et fra kommunen af 1 9. juni 201 5, hv ori redegøres for aktinds igt i sagen. Det fremgår at kommunen oplyser i mailen, at I har fået aktindsigt i de dokumenter, der er journaliseret på sagen, og at der ikke på sagerne på ejendommen Strandv ejen 1 42, 3700 Rønne findes yderligere akter, udov er de akter, I allerede løbende har fået tilsendt. Bornholms Regionskommune har telefonisk bekræftet, at alle de på ejendomm e ns sager v ærende akter. I har fået tilsendt kopi af Statsforv altningen lægger herefter til grund, at kommunen har meddelt aktindsigt v ed frems e nde ls e af samtlige akter på sagerne. Statsforv a lt ninge n tiltræde r herefte r kommune ns afgørelse om aktinds igt. I relation til jeres bemærkninger om kommunens notatpligt og journaliseringspligt bemærkes, at det følger af offentlighedslov ens 1 3, stk. 1, at i sager, hv or der v il bliv e truffet afgørelse af en forv altningsmyndighed, skal en myndighed, der mundtligt modtager oply sninger v edrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysninge r ne i øv rigt fremgår af sagens dokume nt e r. Notatpligten efter 13, stk. 1, gælder alene i forhold til sager, hv or der v il bliv e truffet afgørelse af en forv altningsmyndighed. Bestemmelsen gælder således ikke for den del af forv altningens v irksomhed, der betegnes faktisk for v altningsv irksomhed og som blandt andet omfat te r rådgiv ning og v ejledning. A fgørende for, om en oplysning i medfør af offentlighedslov ens 6, stk. 1, skal noteres er, om oplysningen er af en sådan karakter, at den bidrager til at supplere sagens bev ismæs sige grundlag eller i øv rigt tilv ejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske omstændigheder, jf. bemærkningerne til bestemmelsen i Karnov. Notatpligten efter 13, stk. 1, omfatter ikke tilfælde hv or en forv altningsmyndighed afgiv er oplysninger, men, efter bestemmelsens ordlyd, alene hv or den modtager oplysninge r. Folketingets Ombudsmand har i praksis antaget, at der v ed siden af offentlighedslov ens 1 3, stk. 1, i afgørelsessager, som andre sager, gælder en ulov bestemt forv altningsretlig grundsætning om, at der også består en pligt til at tage notat om alle væsentlige ekspeditioner i en sag, herunder telefonsamtaler, som ikke fremgår af brev v ekslingen i sagen eller af sagens dokumenter i øv rigt jf. beskriv elsen af ombudsmandens praksis i Offentlighedskommissionens Betænkning nr side Statsforv altningen finder herefter ikke, at der v ar pligt til udarbejdelse af telefonnotat v edrørende telefonsamtale med Birgitte Udengaard, da det fremgår, at samtalen v ar af generel karakter. Det fremgår, at I under samtalen blev oplyst om, at jeres henv endelse v ille bliv e v ideresendt til Poul Erik Nielsen, I blev oplyst om den generelle behandling af klagesager, herunder at kommunen ikke rykker akut ud med påbud om standsning af et byggearbejde, når der alene v ar tale om et

8 plankev ærk, og det fremgår, at I blev oplyst om, at der v ille bliv e iv ærksat lov liggørelsessag, hv is en nærmere undersøgelse v iste, at der v ar bygget i strid med tillade lse n. V i v urderer ikke, at der dermed er tale om, at der er blev et giv et oplysninger af v æsentlig betydning for sagens afgørelse. V i bemærker ligeledes, at notatpligten ikke gælder, hv or myndighe d e n giv er genere l v ejledning. Statsforv altningen finder, at det følger af det anførte, myndigheder er forpligtet til at tage notat om eksempe lv is besigtige lse r. Det er imidlertid Statsforv altningens v urdering, at Bornholms Regionskommune burde hav e udfærd iget notat om besigtige ls e r ne til sagen. Statsforv altningen bemærker dog, at de under besigtigelserne konstaterede forhold fremgår af de efter fø lge nd e udstedte afgøre lse r. V idere finder v i at Bornholms Regionskommune i henhold til den ulov bestemte notatpligt, v ar forpligtet til at tage notat om de henv endelser fra jer til kommunen, som v edrører faktiske oplysninger til brug for sagens afgøre ls e. Statsforv altningen finder ikke, at kommunens manglende iagttagelse af reglerne om notat- og journaliseringspligt konkret har haft betydning for afgørelsens rigtighed. V i har herv ed lagt v ægt på, at kommunen har truffet afgørelse efter en helhedsv urdering, at kommunen har inddraget jeres bemærkninger fremsat i forbindelse med partshøring, og under sagen i øv rigt, og at eneste nye faktiske oplysning til sagen efter hjemv isningen, er resultatet af kommunens opmålin g under besigtige ls e d. 25. februa r Statsforv altningen har ingen sanktionsmuligheder i relation til manglende ov erholde lse af notatpligt e n. Statsforv altningen finder v idere, at kommunen i henhold til Offentlighedslov ens 1 5 har pligt til at journalføre ind- og udgående post der har betydning for sagen. Det fremgår af bestemmelsen, at journalov ersigten skal angiv e dato for modtagelse eller afsend e lse, samt en kort beskriv els e af indhold et. Det fremgår ikke, af kommunens bemærkninger, om denne journalov ersigt er udlev eret til dig, som udbedt i din e -mail af 1 7. marts 201 5, i forbindelse med jeres forespørgsel om, hv orv idt jeres henv endelser til kommunen er registrere t på sagen, men da Bornholms Regionskommune har oplyst, at I har modtaget alle akter i forbindelse med den meddelte aktindsigt, lægger St atsforv altningen til grund, at I har modta ge t kopi af journa lov e rs igt e n. V edrørende jeres klage ov er, at I ikke v ar indkaldt til kommunens besigtigelse d. 25. februar 201 5, bemærkes, at der ikke s es at v ære noget krav herom eller ret hertil. Formålet med en besigtigelse er at kommunen skulle foretage en konstatering af de faktiske forhold på stedet, og jeres deltagelse heri ses ikke påkræv et for en hensigt s mæss ig genne mfø rse l af kommune ns opmålin g.

9 Jeres væsentligst e synspunkter I har særligt begrundet jeres klage med, at kommunen har truffet afgørelse om lov liggørelse på baggrund af forkerte oplysninger, blandt andet er I uenige i kommunens skøn v edrørende skyggegener på jeres grund, i er lig eledes uenige i, at en mur på 4,5 meter ikke skygger mere end en på 3, ligesom I bestrider, at skyggev irkningen fra muren er uden betydning i forhold til skyggev irkningen fra huset, I anfører, at sagsbehandlingen er fejlbehæftet, da der ikke er lav et notat af samtaler, mail og besigtigelser, I er blev et afskåret fra aktindsigt, da kommunen ikke har opfyldt deres notatpligt v edrørende v æsentlige e -mail/samtaler og besigtigelser af betydning for sagen, I er er blev et afskåret fra partshøring, da kommunen har v urderet at der v ille komme nye oplysninger fra jer, ligesom I v ar afskåre t fra deltage lse i kommune ns besigtige ls e af mure n d. 25. februar Kommunens udtalelse Kommune n har sendt udtale ls e af 3. juni I har fået kopi hera f. 3. Retsregler Anvendte retsregler m.v. Her er de retsregler, som v i har truffet afgørelsen efter. Retsreglernes fulde ordlyd finde r du på inf or mat i on. dk. Forvaltningsloven, jf. lovebekendtgør else nr. 433 af 22. april Den, der er part i en sag, hv ori der er eller v il bliv e truffet afgørelse af en forv alt ni ngs my nd ighed, kan forla nge at bliv e gjort bekendt med sagens dokume nt e r. Stk. 2. En parts ret til aktinds igt omfat te r med de i b næv nte undtage lse r 1 ) alle dokume nte r, der v edrører sagen, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser v edrørende den pågældende sags dokume nte r. Stk. 3. Den, der ansøger eller har ansøgt om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste, kan dog kun forlange at bliv e gjort bekendt med d e dokumenter m.v., der v edrører den pågælde ndes egne forhold. Stk. 4. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndigheden m.v. til andre end den part, der anmoder om aktindsigt, gælder først fra dagen efter afsende ls e n af dokume nt et. Stk. 5. Bestemmelser om tav shedspligt for personer, der v irker i offentlig tjeneste eller hv erv, begrænser ikke pligten til at giv e aktindsigt efter dette kapitel, jf. dog 1 5 a, stk Kan en part ikke antages at v ære bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige v urderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller v urderingerne og giv et denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hv is oplysningerne eller v urderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af v æsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte e n frist for afgiv elsen af den næv nte udtale lse. Stk. 2. Bestemme lse n i stk. 1 gælder ikke, hv is 1 ) det efter oplysningernes eller v urderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænk e ligt at træffe afgøre lse i sagen på det foreli gge nde grund la g, 2) udsættelse v il medfø re ov erskride lse af en lov beste mt frist for sagens afgøre ls e,

10 3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde v ige for v æsentlige hensyn til offentlige eller priv ate interesser, der taler imod en sådan udsættelse, 4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågælde nde oplysninge r, 5) den påtænkte afgørelse v il berøre en v idere, ubestemt kreds af personer, v irksomheder m.v., eller hv is forelæggelsen af oplysningerne elle r v urderingerne for parten i øv rigt v il v ære forbunde t med v æsentlige v anskelighe de r, eller 6) der v ed lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgiv e en udtal else til sagen, inden afgøre lse n træffe s. Stk. 3. V edkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at nærmere angiv ne sagsområder, hv or bestemmelserne i stk. 2, nr. 1 eller 5, i almindelighed v il finde anv endelse, ikke skal v ære omfattet af bestemme ls e n i stk. 1. Offentligh eds lov e, jf. lov nr. 606 af 12. juni Enhv er kan forlange at bliv e gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandli ng i forbinde lse med dens v irksomhe d. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfa tte r med de i næv nte undtage lse r 1 ) alle dokume nte r, der v edrører den pågælde nd e sag, og 2) indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser v edrørende den pågældende sags dokume nte r. Stk. 3. Retten til aktindsigt efter stk. 2, nr. 1, i et dokument, der er afsendt af myndighed e n m.v., gælder først fra dagen efter afsende lse n af dokume nt et I sager, hv or der v il bliv e truffet afgørelse af en myndighed m.v., skal de n pågældende myndighed m.v., når den mundtligt eller på anden måde bliv er bekendt med oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige v urderinger, der er af betydning for sagens afgørelse, snarest muligt gøre notat om indholdet af oplysningerne eller v urderingerne. Det gælder dog ikke, hv is oplysningerne eller v urderinge r ne i øv rigt fremgår af sagens dokume nte r. Stk. 2. En myndighed m.v. skal i sager, hv or der v il bliv e truffet en afgørelse, endv idere snarest muligt tage notat om v æsentlige sagsekspeditionsskridt, der ikke i øv rigt fremgår af sagens dokume nte r. Stk. 3. Notatpligten efter stk. 1 og 2 gælder ikke i forbindelse med behandlingen af sager inden for straffer ets p le je n Dokumenter, der er modtaget eller afsendt af en forv altningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens v irksomhed, skal journaliseres, i det omfang dokumentet har betydning for en sag eller sagsbehandlingen i øv rigt. Det samme gælder interne dokumenter, der foreligger i endelig form. Stk. 2. Et dokument omfattet af stk. 1, som forv altningsmyndigheden har modtaget eller afsendt, skal journaliseres snarest muligt efter dokumentets modtagelse eller afsend e lse. Stk. 3. Journalsystemet skal v ære indrettet således, at det indeholder følgend e oplysninge r om de dokume nt e r, der journa lis e res : 1 ) Dato for dokume nt ets modta ge lse eller afsend e ls e. 2) Kort tematisk angiv e lse af dokume nt ets indhold.

11 Stk. 4. Pligten til at journalisere efter stk. 1-3 gælder for statslige forv altningsmyndigheder omfattet af 2 og kommunale og regionale enheder, der kan henre gne s til den kommuna le og regiona le centralforv a lt ning. Stk. 5. V edkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om helt eller delv is at undtage forv altningsmyndigheder m.v., der er omfattet af stk. 4, fra pligte n til at journa lis e re. Stk. 6. V edkommende minister kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at pligten til at journalisere efter stk. 1 og 2 også skal gælde for kommun a le og regiona le enheder samt selskabe r m.v., der ikke er omfa tte t af stk Bliv er der fremsat anmodning om aktindsigt v edrørende dokumenter, der indgår i en sag, hv ori der er eller v il bliv e truffet afgørelse af en myndighed m.v., afgør denne myndighed m.v., om ansøgningen kan imødekommes. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed m.v., der har dokumentet i sin besiddels e. Stk. 2. V edkommende myndighed m.v. afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesv is ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i giv et fald underrettes om grunden til fristov erskridelsen og om, hv ornå r anmod ninge n kan forv entes færdigbe h a nd let. Stk. 3. Stk. 2 finder tilsv arende anv endelse i forbindelse med behandlingen af anmodninger om sammenstilling af oplysninger, jf. 1 1, og om indsigt i databeskr iv e lse r, jf Stk. 4. V edkommende minister kan fastsætte bestemmelser, der frav iger reglen i stk. 1. B yggeloven, jf. lovbekendtgør els e nr af 14. oktober C. Kommunalbestyrelsen påser i sagsbehandlingen, at denne lov og de regler, der er fastsat i medfør heraf, ov erholdes, jf. dog 1 6, stk. 3. Hv is det i en ansøgning om byggetilladelse er anført, at bygningen er omfattet af 1 6, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen påse, om dette er tilfældet. Finder kommunalbestyrelsen, at dette ikke er tilfældet, skal kommunalbestyrelsen underrette ansøgeren herom. Kommuna lbe sty re ls e ns afgøre lse kan påklages i henhold til 23. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at påbud efter lov en eller r egler fastsat i medfør heraf efterkommes, og at v ilkår fastsat i tilladelser eller dispensationer, som er meddelt af kommuna lb esty re lse n, ov erhold es. Stk. 3. Bliv er kommunalbestyrelsen opmærksom på et ulov ligt forhold, skal den søge forhold et lov liggjort, medmind re det er af ganske under or d net betydning. Stk. 4. En meddelelse om standsning af et byggearbejde, der er påbegyndt uden fornøden tilladelse, kan ikke påklages efter 23, medmindre det gøres gældende, at arbejdet ikke kræv er forud gåe nd e tillad e ls e. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan på ejerens bekostning lade et påbud om at berigtige et ulov ligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er berigtiget, skal kommu na lb esty r e lse n på ejerens bekostning lade påbuddet aflyse fra tingboge n. 23. Kommunalbestyrelsens afgørelser truffet i henhold til denne lov kan, for så v idt angår retlige spørgsmål, påklages til statsforv altningen, jf. dog 1 2, stk. 7, 1 6 C, stk. 4, og 1 8 A, stk. 4.

12 Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan i øv rigt ikke påklages t il anden administrativ myndighed. Statsforv altningens afgørelser efter stk. 1 kan ikke påklage s til anden administ ra t iv myndighed. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan påklages af afgørelsens adressat og andre, der har en indiv iduel, v æsentlig inter esse i sagens udfald. Danske Handicaporganisationer og medlemsorganisationer heraf er tillige berettiget til at påklage kommun a lb esty re lse ns afgøre ls er v edrørende handic ap f or hold. Stk. 4. Økonomi- og erhv erv sministeren kan fastsætte bestemmelser om, at påk lage ikke kan ske i sager v edrørende bestemmelser af underordnet eller mindre indgr ib e nde betydning. 25. Søgsmål til prøv else af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af lov en udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måned e r efter den dag, beslut ninge n er meddelt den pågælde nd e. Stk. 2. Ov ertrædelse af 6 D, stk. 2, og de i medfør af 8, stk. 1, nr. 2-4, og stk. 2 og 3, og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civ ilt søgsmål mod den, der har begået ov ertrædelsen eller har ansv aret for den ulov lige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lov liggørelse, når dispensationen er meddelt efter regler ne i 22. B ygningsreglem en t 2010 Kap. 2 B ebyggelsesr egu l er end e bestemmels er 2.1 Generelt Stk.1 En bebyggelses samlede omfang og indv irkning på omgiv elserne reguleres med hensyn til: 1 ) Grund e ns størrelse. 2) Bebygge ls e ns afstand til naboske l, v ej, sti og anden bebyggelse på samme grund. 3) Bebyggelsens etageantal og højde, herunder bebyggelsens højde i forhold til naboske l, v ej, sti og anden bebyggels e på samme grund. 4) Bebygge ls e ns etageare a l og bebyggels es pr oce nt. 5) De ubebygge de arealers indretnin g. Stk.2 Beregning af de bebyggelsesregulerende forhold skal ske efter beregnings re gle r ne i bilag 1. Stk. 3 Bestemmelserne i kapitel 2 finder ikke anv endelse, hv is en lokalplan eller en byplanv edtægt eller en reguleringsplan efter de tidligere gældende byggelov e fastsætter andre bestemme lse r om de pågælde nd e forhold. Stk. 4 Beregningsreglerne efter bilag 1 er selv stændigt gældende og kan ikke ændres v ed lokalp la n, byplanv edt æ gt eller regule r ings p la n. 2.2 B yggeret B ebyggelsespro c ent Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebygge lse sp r oc e nt e n ikke ov erstige r: 1 ) 60 for etageboligb e by gge ls e i et områd e, der i kommune p la ne n er udlagt hertil, 2) 40 for helt eller delv ist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og ligne nd e tæt/lav bebyggels e, 3) 30 for fritliggende enfamiliehuse og tofamiliehuse med v andret lejlighedsskel beligge nde i et parcelhus om r åd e, 4) 1 5 for somme r huse i somme r hus om r åd e r og 5) 45 for anden bebyggelse Stk. 2 For tofamiliehuse med v andret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhv erv og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen v ed om- og tilbygning på grunde

13 med særlig beliggenhed, der v ar bebygget før den 1. februar 1 977, ikke nægte at godkend e en bebyggels es pr oce nt, der er højere end 50, jf. stk. 3. Stk.3 V ed grunde med særlig beligge nhed, jf. stk. 2, forstås: 1 ) hjørne gr unde, 2) grund e beligge nde v ed v eje med en bredde på 1 5 m eller derov er og 3) grunde med en dybde, der ikke ov erstiger 25 m regnet fra grundens grænse mod v ej E tageantal og højdeforhold Stk. 1 Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygningshøjde efter kapitel 2.2, når bebyggelsens højde v ed det ansøgte ikke ov erstiger 2 etager og ingen del af bygninge ns yderv ægge eller tag er hæv et mere end 8,5 m ov er terræn Fritliggende enfamil i ehu s e, tofamiliehus e og dobbelthus e Stk.1. V ed fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med v andret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1 og 2 er opfyldt. 1 ) Maksima l højde: 1,4 x afstand e n til naboske l og sti. 2) Mindste afstand til naboske l, v ej og sti: 2,5 m Sommerhuse i sommerhusområ d er Stk.1 V ed sommerhuse i sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når betingelserne i nr. 1-3 er opfyldt. 1 ) Maksima lt etageant a l: 1. 2) Maksimal højde: For tag på 5,0 m og for yderv æg langs mindst en langside på 3,0 m. 3) Mindste afstand til naboske l, v ej og sti: 5,0 m Grundens størrelse Stk.1 V ed udstykning, matrikulering eller arealov erførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse i sommerhusområder kan kommun a lb esty r e lse n ikke nægte at godkend e ejendom me med en grundstø rr e ls e på: 1 ) mindst 700 m2 v ed fritligge nd e enfa milie huse og 2) mindst m2 v ed somme r huse i somme r hus om r åd er, jf. lov om planlæ gning. Stk. 2 V ed fastsættelse af grundens størrelse efter stk. 1 ses bort fra v ejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg til sikring af v ejanlæ g Garager, carporte og lignende mindre bygninger Stk.1. Følgende bygninger skal ov erholde bestemmelserne i kapitel og 2.2.3, men kan dog opføres nærme r e naboske l, v ej og sti end 2,5 m: 1 ) Garage r og carporte. 2) Ov erdækkede terrasser, som ikke er hæv et ov er terræn. 3) Driv huse, skure og ligne nd e mind re bygninger til udhus for må l. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødv endige til selv e bygninge ns drift. 5) Teknik huse til elektronisk e kommunik at ions net eller tjeneste r. Stk. 2 Opføres bygningen nærmere naboskel, v ej og sti end 2,5 m, skal betinge ls e r ne i nr. 1-4 v ære opfyldt.

14 1 ) Ingen del af bygningens yderv ægge eller tag, inklusiv ev entuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra naboskel v ære højere end 2,5 m ov er terræn eller det for bygninge n fastsatte niv eaup la n. 2) De sider, der v ender mod naboskel, må ikke hav e en større samlet længde end 1 2,0 m. Kun bygninge r nes længste side mod naboske l medre gnes. 3) Der må ikke udføres v induer, døre eller ligne nde åbninger imod naboske l. 4) Tagv a nd skal holdes inde på egen grund Småbygninger på højest 10 m2 Stk.1. For småbygninger på højst 1 0 m2 gælder alene bestemmelserne i kapitel 2.2.7, jf. dog kapitel 2.2.6, stk. 2, nr Stk. 2 På hv ert matrikelnummer kan der opføres op til to småbygninger, når betinge ls e r ne i nr. 1-3 er opfyldt. 1 ) A realet af den enkelte bygning må højst v ære 1 0 m2. 2) A fstanden til andre bygninger på samme matrikelnummer skal v ære minds t 2,5 m. 3) Ingen del af bygningernes yderv ægge eller tag må v ære højere end 2,5 m ov er terræn. Stk. 3 Småbygninger i sommerhusområder må ikke opføres nærmere naboskel og sti end 2,5 m og skal ov erhold e bestemme lse r ne i stk. 2, nr Avls- og driftsbygninger Stk.1 A v ls- og driftsbygninger til land- og skov brugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræv er tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, må opføres i en højde af indtil 1 2,5 m. Stk. 2 Siloer, der opføres som en del af en større bygning af den i stk. 1 omhandlede art, og som har et tv ærsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20 m. Stk. 3 For gartnerier gælder reglerne i stk. 1 også fo r ejendomme, der ikke har kunnet noteres som landbr ugs e je nd om m e i matrik le n. 2.3 Helhed svurd er ing Stk. 1 Kommunalbestyrelsen fastlægger bebyggelsens samlede omfang og indv irkning på omgiv elserne, jf. kapitel 2.1, stk. 1, v ed en helhedsv urdering efter de bebyggelsesregulerende bestemmelser i kapitel , under hensyn til de genere lle kriterie r i kapitel Stk. 2 Kommunalbestyrelsen foretager alene en helhedsv urdering af bebyggelsesregulerende forhold, der ikke helt eller delv ist er reguleret a f, eller opfylde r bestemme ls e r ne om byggerett e n i kapitel Generell e kriterier Stk. 1 V ed regulering af et eller flere af de bebyggelsesregulerende forhold i kapitel skal kommu na lb esty r e ls e n lade følgende forhold indgå i bedømme lse n : 1 ) Bebyggelsens samlede omfang skal v ære hensigtsmæssig i forhold til bebyggelse ns anv ende ls e. 2) Bebyggelsens samlede omfang skal sv are til det sædv anlige i karréen, kv arteret eller området eller til det, der tilstræbes i områd et. 3) Der skal under hens yn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende lysforhold for ejendommens bebyggelse og nabobebyggelse samt sikres mod v æsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogr u nd e.

15 4) Der skal i ov erensstemmelse med krav e ne i kapitel 2.4 sikres tilfredsstillende friarealer i forhold til ejendommens benyttelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftiged e. 5) Der skal i ov erensstemmelse med krav ene i kapitel 2.4 og under hensyn til ejendommens benyttelse sikres tilfredsstillende adgangs - og tilkørselsforhold for ejendommens brugere, herunder personer med handicap, og redningsberedskab, og der skal v ære tilstrækk e lige parkerin gs ar e a le r. 6) V ed bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op ti l et uplanlagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihav eområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakter e n af de tilstødende arealer og omfa n get af ev entuel bebyggels e Grundens størrelse Stk. 1 V ed udstykning, matrikulering eller arealov erførsel fastlægges grundens størrelse efter kriterie r ne i kapitel og denne bestemme lses stk. 2. Stk. 2 Der skal fastlægges en grundstørrelse, der ud fra en samlet v urdering, herunder af forholdet mellem ev entuel eksisterende bebygg else og grundstørrelsen, muliggør bebyggelse og udnyttelse af ejendommen i ov erensstemmelse med krav ene i kapitel 2.3 og kapitel 2.4, og giv er mulighed for v ejadgang i ov erensstemmelse med v ejlov giv ningen og sikrer, at de ubebyggede arealer opfylder krav en e i dette kapitel Afstandsforhold Stk. 1 Bebyggelsens afstand til naboskel, v ej og sti fastlægges efter kriterierne i kapitel og krav ene i stk. 2. Stk. 2 V ed fastlægge ls e af afstande efter stk. 1 skal det i øv rigt sikres, at: 1 ) Tagv a nd holdes på egen grund. 2) V induer, altaner og lignende ikke giv er v æsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggels e på samme grund og på nabogr und e. Stk. 3 Er et område ov erv ejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i v ej- eller byggelin je n og føres ud i skel mod nabogr und e ne E tageantal og højdeforhold Stk. 1 Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter kriterierne i kapitel med de udv idels er og begræns ninge r, der følger af stk. 2. Stk. 2 Fastlæggelse af bebyggelsens højde og etageantal efter stk. 1 skal ske under hensyntagen til forholdet mellem bebyggelsens højde og afstand til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelse og dennes friarealer samt til v ej og sti med henblik på at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindr e v æsentlige indbliks ge ne r etagearea l Stk. 1 Bebyggelsens etageareal fastsættes efter kriterierne i kapitel og denne bestemme ls es stk. 2. Stk. 2 V ed fastlæggelse af etageareal til boligformål i eksisterende bebyggelse, herunder eksisterende uudnyttede tagetager, skal kommunalbestyrelsen lægge v ægt på, at der tilv ejebringes tidssv arende boliger af en rimelig størrelse i forhold til det samled e areal, der søges udnyttet 4. Klagevejl edn ing Statsforv a lt ninge ns afgørelse kan ikke påklages til anden administ r at iv myndighed.

16 Hvis Statsforvaltningens afgørelse ønskes indbragt for domstolene, skal sagen efter byggelovens 25 anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af dette brev. Civilt søgsmål kan anlægges såvel mod kommu nen som Statsforv alt n ingen. Hvem har fået kopi af dette brev Vi har sendt en kopi af dette brev til kommunen og ejer af ejendommen. Med venlig hilsen Trine Brønsgaard