Lidt af en Sherlock Holmes

Transkript

1 MARKEDET Sådan ser en af autobranchens Sherlock Holmes er ud. Navnet er Jan Krusager, Bosch. Lidt af en Sherlock Holmes En tester er god, men finder ikke alle fejl. Tag med på fejlsøgningstur. Af Frank Grandjean, CAD Det sker sjældent, at en bil må opgives af et værksted og bliver til en problembil. Men en problembil kan avancere til at blive en spøgelsesbil, hvis også andre værksteder har prøvet og har måttet opgive at løse problemet. Frygten ved en spøgelsesbil er at skulle bruge yderligere en masse ikke-fakturerbare timer på at finde fejlen. For måske til sidst at måtte erkende, at fejlen ikke er til at finde. Egentlig ligner Toyotaen på p-pladsen nu ikke en spøgelsesbil. Men efter at den er blevet startet og står og hopper i tomgang, er der ingen tvivl. Den er syg. Når en bil er helt opgivet, må der ekstern hjælp til. De fleste værksteder er tilsluttet en hotline, i dette tilfælde Bosch. Jeg har fået lov til at kikke med over skulderen på en af Bosch s teknikere, Jan Krusager. Jan er nyansat tekniker hos Bosch, men har 15 års erfaring som tekniker hos CAD-medlemmet AmagerMøller Autoelektrik ApS. Det første, der slår Jan, er, at Toyota ikke har ry for dårlige motorer eller elendig tomgang. Jan tjekker servicebogen for at se, om der er nye oplysninger. Al service er overholdt, men tomgangen er åbenbart blevet umulig siden sidste service. Bilen er blevet handlet ind og efterfølgende har kunden oplyst, at flere værksteder allerede havde set på bilen, men ikke fundet fejlen. Nu skal det så vise sig, om Jan kan finde den, så bilen kan komme ud i salgsrækken. Ingen fejl at udlæse Jan sætter testeren på, men den registrererer ingen fejl. - Hmm, lyder det fra Jan. De to lambda-sonder før katalysatoren er ok og den lige efter er også. Ingen cylindre viser fejl. Der er i det hele taget ingen fejl at udlæse og alt skulle ifølge testeren være ok. Hvad har værkstedet selv prøvet? - Nu har jeg dannet mig et hurtigt overblik, konstaterer Jan og ringer derefter til værkstedet for at høre, hvad der ellers er prøvet. Det viser sig, at værkstedet har undersøgt for falsk luft. Værkstedet har nok også været ramt af, at andre tidligere har givet op på bilen. Og med rigeligt i værkstedets ordrebøger er der ikke megen sjov ved en spøgelsesbil. Men Jan har den rette ånd. Han bliver motiveret og nysgerrig af, at bilen er blevet opgivet af andre. Klatmalet ventildæksel - Nå, men hvis ikke testeren giver en fejl, så er det jo det mekaniske, der er en fejl på, forklarer Jan og fortsætter: - Det er faktisk lidt som at være Sherlock Holmes. Derefter lyder der et aha, da han får øje på et klatmalet ventildæksel og ved nærmere syn ser selve motoren også nymalet ud. - Nogen har haft fingre i den, konstaterer han. Det skal da også efterfølgende vise sig, at topstykket har været afmonteret. Er det taktkæden? Efterfølgende skruer Jan nu ventildækslet af. Det første, der slår ham, er, at taktkæden er slidt. Og efter at have fundet billeder af indstillingen for taktkæden frem via ESI[tronic] på FSA-testeren fremgår det tydeligt, at det ikke er en fagmand, der har samlet motoren. Kæden sidder forkert og - heldigt for synderen sådan, at stemplerne ikke er kollideret med ventilerne men blot giver en elendig motorgang. Det tager fire timer at skille det ad og sætte kæden korrekt på igen. Det må værkstedet klare. Efter at en ny kæde er sat korrekt på, er der ikke flere tomgangsproblemer med Toyotaen. Normalt kører Bosch ud på værkstedet, når alt er prøvet via telefonen og hjælper med problemløsning, men omstændighederne gjorde, at denne bil kom ind til Bosch. Selv om der er masser af værktøj, testere og viden, er det svært og til tider ulogisk at finde fejl, som er lavet af en privat hobbymand, som ikke ved, hvad han har med at gøre. 14 autobranchen

2 MARKEDET Gigant advarer mod farlige bremser Brembos globale eftermarkedsdirektør Andrea Taschini advarer de europæiske værksteder mod farlige kinesiske bremseskiver - og håber på EU-standarder på området. Verdens førende bremseproducent anklager konkurrenter for at snyde kunderne ingen EU-standarder på området. Af Erik Holme Bertelsen EU har tykke regelbøger for både agurker, bananer og æg. Men ingen for en så vital - og potentielt livsfarlig - bildel som bremseskiver. Modsat USA har EU heller ingen krav om, at et produkt skal være mærket med oprindelsesland. Og da euroen er både stærkere og mere stabil end dollaren, er vi et attraktivt marked. Også for producenter af dårlige - og dermed farlige - bremser. Det er baggrunden for, at verdens stærkeste bremsebrand, Brembo, kort før bladets deadline inviterede journalister fra udvalgte autobrancheblade i en håndfuld lande til to dages møde på sit hovedkvarter i Norditalien. Med en særdeles dyster dagsorden. Brembo beskylder unavngivne konkurrenter for at producere lav - kvalitets bremseskiver på - i denne sammenhæng bogstaveligt talt sweatshops i Kina og Indien. Firmaet viste masser af fotos fra fabrikkerne, hvor støbejernet flyder fra åbne kar. De færdige skiver ligger i sand på gulvet med sten ovenpå til at presse formen under tørring, der ifølge Brembo også sker for hurtigt, på bare en time mod de optimale fem-seks timer. - Europæiske firmaer producerer på sådanne steder og kan øge deres profit med %. Vi så selv deres æsker ligge derude, oplyser direktør for det globale eftermarked, Andrea Taschini. Uden at ville sætte navne på firmaerne. Problemet er, at der ikke er EUlovgivning for bremseskiverne, mens der er regler for både dæk og bremseklodser. Dette lovhul kan blive farligt for forbrugerne. Eller har måske allerede været det. Brembo har fundet skiver med alle tænkelige fejl. Nogle er skæve, andre er født med sprækker, huller og sand i overfladen - og måske indeni. En ujævn fordeling af kul i skiven øger risikoen for kollaps. Ligesom lavkvalitetsfabrikkerne sparer på jernet, hvilket øger risikoen for overophedning. Nogle har riller i overfladen, hvilket slider bremseklodsen hurtigere ned. Kunden vil kunne mærke vibrationer men også støj, typisk på grund af den forkerte blanding af jernet, men vil typisk først kaste sin mistanke på styretøj og dæk. Og mekanikeren aner heller ikke nødvendigvis uråd, særligt ikke når bremseskiverne ankommer i æsker fra de samme firmaer, som plejer at sende højere kvalitet. Masser af fejl i Schweiz Dog er mekanikerne på nogle markeder begyndt at ane uråd. Det viser Brembos omfattende kontrolbesøg på værksteder i nabolandet Schweiz, en tredjedel af samtlige værksteder i landet. Brembo ofrede kr. på undersøgelsen. Som gav graverende resultater. 5 % af lavkvalitets bremseskiverne havde revner - hvilket kan føre til kollaps. Hele 35 % gav rystelser, nogle allerede efter få kilometers kørsel. 8 % var så skæve, at de var svære eller umulige at montere Og 4 % manglede sporbar produktkode, hvilket er ulovligt. Mange af bremseskiverne havde flere af de nævnte fejl. 16 autobranchen

3 Og ikke mindre end 18 % af de spurgte schweiziske mekanikere, altså næsten hver femte, havde allerede selv fundet skiver med fejl i. Som eneste producent hele vejen fra design til færdigt produkt forsøger Brembo at beskytte sig. F.eks. har giganten betalt 11 mio. kr. til uafhængigt testfirma for at opnå den højeste frivillige sikkerhedsstandard på området, det tyske transportministeriums TüV-mærke. Samtidig har Brembo forsøgt at påvirke medier og mekanikere i Sydeuropa direkte med en stor mailkampagne til 4,5 mio. kr. Målet er at presse EU til lovgivning på området. Og indtil da gøre forbrugere og især mekanikere opmærksomme på de dårlige skiver. Et af problemerne er også, at bremsefejl er svære at afsløre. Selv ved politiets grundigere undersøgelser af dødsulykker. Som en af Brembo-folkene på konferencen sagde: - Når der mangler bremsespor, var det så, fordi føreren var fuld eller faldt i søvn? Eller var det, fordi bremsen svigtede? Hvis ikke der foretages nærmest øjeblikkelig inspektion på selve ulykkesstedet, kan selv en overophedet bremse køle af, så bremsen igen virker normalt, når den bliver afprøvet. De dårlige skiver er indtil videre kun registreret på eftermarkedet. - Endnu har vi ikke beviser på dårlige OE-bremser, men jeg er bange for, at det kun varer tre-fire år, for bilfabrikkernes indtjening er under pres, konstaterer eftermarkedsdirektør Andrea Taschini. Endnu er der heller ikke fundet dårligt producerede bremseskiver på tungere køretøjer som lastbiler, busser og entreprenørmaskiner. Som jo kan udrette endnu større ulykker. For sene bremseskift Men problemet er også alvorligt nok indenfor personbilsområdet. I Italien skifter 78% af bilisterne nemlig først deres bremseskiver, efter at de er nået under minimumsgrænsen for bremseevne. Og 10 % af skiverne er kritisk dårlige. Det ved Brembo. En del af de omfattende markedsundersøgelser har nemlig været at opkøbe ikke færre end udslidte bremseskiver fra hjemmemarkedet. Til en euro pr. styk. Modargumentet er, at det forhåbentligt kun varer få år, før de kinesiske og indiske fabrikker har kopieret den vestlige teknologi. Så kommer der færre dårlige skiver. Men indtil da kan det være farlig færd for de bilister, der betaler fuld pris for et ringere produkt. Snydt. Uden at kende faren. Brembo producerer selv bremser i Kina, men understreger, at det sker med bedre teknologi og især kontrol end på de sorte støberier. I hvert fald er der ordnede forhold på hovedfabrikken i Norditalien. Samtlige bremseskiver bliver kontrolleret både mekanisk og af det menneskelige øje. Og det er betryggende, at op mod to procent af enhver produktion falder for fabrikkens egne strenge krav og kasseres. Disse få eksemplarer ender i kurven for enden af hver produktlinie på den moderat støjende, men pinligt rene fabrik. MARKEDET Fakta om Brembo Hovedkvarter i Curno i Norditalien. Verdens førende fabrikant af bremser, fra design til færdigt produkt. Grundlagt for 45 år siden. Fik hurtigt Alfa Romeo som kunde. Producerede for eftermarkedet tre år efter. Havde 28 ansatte i 1965, inkl. de fire oprindelige partnere. Er i dag vokset til ansatte og en omsætning på tre mia. kr. i første halvår Har 400 ingeniører ansat og bruger 6 % af sin omsætning på forskning, foruden i hovedkvarteret i Italien i England, Spanien, Frankrig, Sverige, Polen, USA, Mexico, Japan, Kina og Brasilien. Produktion i Italien, Spanien, Storbritannien, Polen, Mexico, Brasilien, Indien og Kina. Producerer 32 mio. bremseskiver pr. år. Markedsførende med markedsandel på 40 % på det europæiske eftermarked og stadigt flere OE-produkter. Producerer også ABS-bremser til motorcykler og scootere, aluhjul til mc er (gennem opkøbt firma), og bremser til både varebiler, lastbiler og busser. Har stort salg i Danmark på grund af vor relativt gamle bilpark. Har vundet stribevise af designpræmier for autodele i en række lande - og tidligere i år en stor italiens designpris som normalt går til landets berømmede møbelindustri. Leverer bremser til samtlige Formel 1-racere, enten i eget navn eller til AP (private label). Dyreste motorsportsbremser i serieproduktion koster helt op mod kr. Men skræddersyede systemer kan koste endnu mere. Havde i amerikansk hovedaktionær, men har i dag den grundlæggende familie som hovedaktionær med 55 %, mens resten er i almindelig aktiehandel. De første ansatte er netop flyttet ind i ny fabrik på kvadratmeter, lig 30 hektar under tag, til en lille halv mia. kr. Produktionen flytter hertil fra næste år. autobranchen

4 BILKULTUR PORTRÆT Hele styrken hos Nordkysten. Sønnen Lars, der skal overtage firmaet i sommeren 2009, er nr. to fra venstre. Søn tager over efter SKAD- Per Roswall er skiftet fra opbygning lastbiler til rustvogne og limousiner Af Erik Holme Bertelsen Værkstedets automaler, Kristian Voss, sørger for den sidste finish. Udsholt ligger pænt langt ude på landet. Og endnu tættere ved vandet. Så langt ude at den nye redaktør - uden GPS i bilen - tvivler på den lokale mundtlige vejvisning ( jeg må være kørt for langt! ) og derfor bruger en rum tid på at finde denne måneds portrætvirksomhed, Nordkystens Karrosseri & Autoglas A/S. Ejeren er SKADs formand gennem 12 år, Per Roswall. Og firmaet lever op til sit navn. For det ligger bare 200 m fra de nærmeste sommerhuse og 800 m fra vandkanten. Formandens far var landmand med 40 tønder land, hvoraf halvdelen senere blev udstykket til førnævnte sommerhusområde. Senere slog sønnen sig i 1969 ned som 22-årig selvstændig karrosserismed på den firlængede, stråtækte gård, hvoraf en del stammede fra tallet. Allerede året efter brændte gården ned, forårsaget af løbsk ild fra værkstedet. Så i dag står der er et mere nøgternt parcelhus i gule sten overfor værkstedet, som ligger landligt og rummeligt med rigelige udenomsarealer. Husets ejer er sønnen Lars på 30 år, som efter en alsidig læretid ude omkring er ansat på fars værksted og om to et halvt år overtager virksomheden. Allerede for ni 18 autobranchen

5 BILKULTUR PORTRÆT Som indehaver regner Per bl.a. tilbud ud på sit kontor. Men han bruger selv mange timer på værkstedet, så regnskaberne sørger hans deltidspensionerede hustru for i privaten i landsbyen Smidstrup halvanden km fra firmaet. Et karrosseriværksted byder på mange spændende specialopgaver. Denne bil, en Willys Overlands og Whippet (Jeep), har stivere af træ i tagkonstruktionen. formand år siden, da sønnen var 21 år og nyudlært, tog SKAD-formanden fat på at forberede generationsskiftet. Første trin var overgangen fra personligt ejet selskab til A/S. Og trin to et par år efter var dannelsen af holdingsselskab. Morbror skaffede læreplads Men tilbage til formandens egen entré i faget. Som så meget i livet var hans valg af erhverv lidt af en tilfældighed. Han havde planer om både at blive murer og blikkenslager, men faderen, der altså selv var landmand, ville have, han skulle være smed. Det hele endte dog med, at en morbror, som var værkfører på et karrosseriværksted i Landskronagade på Østerbro, tog ham i lære hos sin arbejdsgiver. Privat boede han også hos morbroderen i Hvidovre. Han blev udlært karrosserismed som 20-årig i 1967 og opnåede bronzemedalje, som blev overrakt på Københavns Rådhus - med Frederik den niende og dronning Ingrid blandt tilskuerne. Svendebrevet hænger på væggen i hans lille kontor, desværre skadet af branden. For 25 år siden overvejede Per at springe fra sit fag. Han havde fået nys om, at stillingen som bestyrer af Carlsbergs depot i nabobyen Helsinge snart blev ledig. Rygtet viste sig dog falsk. Men Carlsberg var blevet så interesseret i den uopfordrede ansøgning, at ølgiganten tilbød ham en tilsvarende stilling i Kalundborg. Det var dog for langt væk, så han takkede pænt nej. Og siden er han blevet i sit fag. Og på sin egn, som han kun var væk fra de fem år omkring sin læretid i København. Per har stærke lokale rødder og har de seneste 17 år, altså det meste af tiden, mens han også har været formand for SKAD, siddet i kommunalbestyrelsen i Græsted-Gilleleje kommune, valgt for Venstre som har absolut flertal og som også har det i den nye fusionskommune sammen med den nuværende Helsinge kommune. Dog uden Per i det nye sammenlægningsudvalg, så den lange kommunalpolitiske karriere slutter i hvert fald foreløbigt til nytår. Derimod regner han med at fortsætte som formand for SKAD indtil den planlagte efterløn som 62-årig i sommeren 2009, når han efter reglerne også skal gå af som formand. Bortset fra dårlig ryg mærker han dog ikke mere til alderen, end at han stadig selv arbejder med i værkstedet, iført den blå kedeldragt. autobranchen

6 BILKULTUR PORTRÆT Ny servicevogn til renseanlægget hos Taastrup kommune. Med specialindretning til advarselsudstyr og til kran (bagest). En ny Ford Mondeo stationcar. Ribbet Mens mekanikere stadig må lægge ører til drillende titler som reservedelsudskifter det gjorde blandt andet min gamle stuekammerat under værnepligten hos civilforsvaret er en karrosserismed rigtig håndværker. Her hænger en flot rød Corvette sportsvogn på brede dæk højt oppe på liften. På gulvet står en Mitsubishi Elantra under totalrenovering, men endnu så skrællet og nymalet, at jeg skønt selv tidligere ejer af mærket må spørge Per til modellen. Mere opsigtsvækkende er dog den BMW, som værkstedet formedelst et par hundrede tusinde kroner og rigtig mange arbejdstimer er ved at forlænge med 60 cm og bygge om til rustvogn med den karakteristiske nye, forhøjede tagkonstruktion og en luge i højre side samt fint skjult plade på ruller i bunden for at lette kistens vej ud og ind. Formandens værksted har haft flere specialer gennem de mange år. Da firmaet toppede for 15 år siden med ti ansatte, heraf hele fire lærlinge, skete det ikke mindst ved at opbygge lastvogne. I dag laver værkstedet sjældent lastvogne. Flere lastvognsimportører bygger i dag vognene op til det ønskede formål på egne vognsmedjer. Skrotregel koster Samtidig var der langt flere genopbygninger af personvogne før indførelsen af reglen i 1999; reglen der betyder, at hvis en bil skal repareres for mere end 60 % af sin værdi efter uheld, kan ejeren vælge at få beløbet udbetalt - og hvis reparationen koster mere end 70 % af den skønnede værdi, bliver den skrottet. Da taget også tit ryger, når Falck-redderen bruger saksen for at redde fastklemte ud, ender langt flere biler i dag som skrot efter ulykker. Og færre som genopbygninger. - I begyndelsen gik vi i SKAD efter at få reglen fjernet. I dag prøver vi at pille ved procenterne, fastslår formanden. I stedet har Per selv opsøgt et nyt speciale, rustvogne. Ud over renoveringen af almindelige biler og ind imellem en limousine har han og hans ansatte de seneste fire år bygget en rustvogn om året. Foruden den nuværende BMW har det været en Mercedes, en Opel Vectra, en Audi A6 og en Ford Mondeo. Markedet er langt større. For der bliver solgt 25 rustvogne herhjemme pr. år, og en tidligere kollega på Fyn byggede fem-seks rustvogne op af almindelige biler pr. år og en anden kollega i Sæby hele vogne. Hvem der ellers får opgaverne, ved Per ikke. Men nogle af dem går til kolleger i Tyskland og Sverige. - Desværre er det rygtedes i branchen, at vi har været for længe om at bygge rustvognene op. Dels fordi det tager tid at lære et nyt speciale, men især fordi jeg har manglet mandskab. En tid havde jeg kun en mand til rustvognene, hvor jeg burde have to. Opbygningen må ikke tage mere end fire måneder, men vi har været nødt til at bruge både seks og otte. Vi får hurtigt bevis på problemet. Under interviewet ringer den kvindelige ejer af bedemandsforretningen til Per og spørger, hvornår hendes nye vogn er færdig. Per lover snarlig levering. Og det ser bilen da også ud til. 20 autobranchen

7 BILKULTUR PORTRÆT men samlet igen som rustvogn med diskret udtræk på ruller under det pæne klæde. Limo til Cuba Arbejdet foregår stille og roligt. Grundigt. For det er håndværk. Og afvekslende. Midt under arbejdet med den første rustvogn kom en anden kunde, der ville have en Audi A6 bygget om til limousine til kørsel på Cuba, husker Per med et smil i skægget. Og en nylig spændende opgave var en servicevogn til rense anlægget hos Taastrup kommune. Masser af paneler i siderne og opbygning af rum, for blandt meget andet skulle der både være plads til advarselsudstyr og til en kran bagi. Med en automaler, som holder sig i sit eget lokale ved siden af hovedværkstedet, kan opgaverne gøres færdige. Og foruden opbygning og maling driver Per da også mekanikerværksted med renovering af bremser, styretøj og udstødning. - Men vi går ikke i motorerne. Jeg kan ikke li olie på mit værksted! CV Per Roswall, 59 år, bestyrelsesmedlem i SKAD fra 1992, formand siden Lars Roswall, 30, et år i lære i familiefirmaet, et år hos en af Pers kolleger, et halvt år hos Toyota, en måned i Holland og tre måneder i USA. Regnskabsansvarlig: Pers hustru og Lars mor, Inge-Lise Roswall. DINE KUNDERS SERVICEOPLEVELSE... autobranchen

8 LOVE BILKULTUR & REGLER Generationsskifte Inspiration I maj berettede virksomhedsmægler Carsten Birk Nielsen om mange af nødvendige overvejelser, man skal igennem før et generationsskifte. Her følger en let tilgængelig præsentation af de mest udbredte modeller for generationsskifte. Med eller uden succession Det enkleste generationsskifte består i, at den nuværende ejer simpelthen sælger virksomheden til den nye ejer. Det kan gøres uden tilladelser fra skattemyndigheder. Hvis de nødvendige betingelser er opfyldt, kan overdragelse af virksomheden ske med skattemæssig succession. Overdragelse med succession udløser ingen skat hos den nuværende ejer, idet næste generation overtager skattebyrden. Overdragelse med skattemæssig succession kan dog kun ske til en begrænset personkreds indenfor den nærmeste familie eller medarbejdere. Der er både fordele og ulemper ved overdragelse med skattemæssig succession. Valget må bero på en individuel vurdering i det konkrete tilfælde. Alternativet til succession er sædvanlig afståelsesbeskatning, som normalt medfører væsentlig større likviditetsbelastning. Skattemæssigt et det således sjældent en hensigtsmæssig fremgangsmåde, når virksomheden er personligt ejet. Overdragelse uden succession kan derimod være optimal for virksomheder drevet i selskabsform, såfremt der forinden er etableret et holdingselskab. Har holdingselskabet ejet aktierne i mere end tre år, er salget af aktierne i driftsselskabet skattefrit. Til brug for overvejelserne om overdragelsesform bør der udarbejdes konsekvensberegning ved overdragelse med og uden succession. Kun herved kan de involverede parter opnå fuldt kendskab til og overblik over de forventede langsigtede skattemæssige konsekvenser af beslutningerne. Udløsning af beskatning er ikke nødvendigvis en ulempe, forudsat at der er den fornødne likviditet til rådighed. Den ny ejer opnår et større skattemæssigt afskrivningsgrundlag og kan dermed reducere de fremtidige skattebetalinger tilsvarende. Af Michael Anker, revisor, cand. merc. aud., KPMG Aabenraa Skal? Skal ikke? Virksomhedens ejer må vurdere, om forudsætningerne for et generationsskifte for at videreføre virksomheden overhovedet er til stede. Det kræver en afvejning af ønsker og muligheder både på et personligt plan og for virksomheden fremover. På samme tid handler det om at vurdere vilje og evner hos mulige nye ejere. Vil næste generation i familien tage over? Og kan de løfte opgaven? Eller er eksterne parter interesserede i en overtagelse? Analysen skal omfatte alle i og omkring virksomheden, alle med interesse i virksomheden og som påvirker den videre drift. Når alle muligheder for generationsskiftet er undersøgt, og man har truffet beslutning om gennemførelsen, bør man fastlægge en handlingsplan, der kan styre forløbet. Generationsskifte-modeller Inden generationsskiftet gennemføres, bør det vurderes, om den eksisterende struktur er hensigtsmæssig under det senere ejerskab og ledelse. Virksomheden kan være personligt ejet eller drevet i selskabsform. Der er flere muligheder for at tilpasse strukturen afhængigt af, hvordan man ønsker at foretage overdragelsen. Fælles for de forskellige omstruktureringer er, at de som regel kan gennemføres skattepligtige eller skattefrie, og at de er tidskrævende. Personligt ejede virksomheder Stiftelse af interessentskab Den nye ejer kan indtræde i virksomheden ved etablering af et interessentskab mellem den nuværende ejer og den nye ejer. Den nye ejer kan fra begyndelsen opnå andel i virksomhedens overskud, hvoraf en andel kan indgå til finansiering af en løbende overtagelse af virksomheden. Omdannelse til selskab En personlig ejet virksomhed er ofte teknisk mere kompliceret at generationsskifte end et selskab, hvorfor en personligt ejet virksomhed med fordel kan omdannes til selskab. En sådan omdannelse kan gennemføres som både en skattepligtig og skattefri virksomhedsomdannelse. Ved en skattefri virksomhedsomdannelse udskydes be - skatningen til et senere tidspunkt. Virksomheder i selskabsform Etablering af holdingselskab Virksomhedsejeren kan etablere et nyt selskab, som derefter overtager aktierne i driftsselskabet. Herved skabes en holdingselskabskonstruktion, hvor de to selskaber danner en koncern med det nye selskab som moderselskab for driftsselskabet. Det nye moderselskab kan skattefrit modtage udbytte fra driftsselskabet, og moderselskabet kan efter tre år sælge aktierne i driftsselskabet, uden at det udløser beskatning. En særlig måde at etablere et holdingselskab er ved en skattefri aktieombytning, der kræver forudgående tilladelse fra skattemyndighederne. 22 autobranchen

9 Overdragelse med succession Fordele: Skat vedrørende overdragelse af aktiver/ aktier udskydes. Mindsker næste generations finansieringsbyrde, da skatten ikke betales nu. Ulemper: Næste generation overtager en skattebyrde, der udløses ved senere salg. Næste generation har mindre afskrivningsmuligheder end ved overdragelse uden succession. Overdragelse uden succession Fordele: Næste generation har større afskrivningsmuligheder end ved overdragelse uden succession. Næste generation overtager ikke en skattebyrde. Ulemper: Overdragelse af aktiver/aktier medfører betaling af skat ved generationsskifte. Betaling af skat medfører større finansieringsbyrde. Etablering af holdingselskab Fordele: Driftsselskab kan sælges skattefrit efter tre år. Fortjeneste ved salg kan løbende overføres til tidligere ejer fra holdingselskab. Ulemper: Skattefrihed kræver, at holdingselskab ejer driftsselskab i mere end tre år. Etablering kan kræve tilladelse fra skat temyndigheder. BILKULTUR LOVE & REGLER Udskillelse af hele eller dele af virksomheden Hele driften eller en selvstændig del af driften kan indskydes i et nyt datterselskab. Herved etableres et selskab med præcis det driftsmæssige indhold, som den nye ejer skal overtage ved erhvervelse af aktierne i det nye datterselskab. Et sådant datterselskab kan ligeledes etableres skattefrit efter tilladelse fra skattemyndighederne. Sammenlægning af et eller flere selskaber Fusion med et andet selskab kan være hensigtsmæssig, fordi virksomhedens værdi herved overføres til modtagne aktier og eventuelt en delvis kontant betaling. Herved kan såvel det økonomiske som det organisatoriske generationsskifte gennemføres på en fordelagtig måde. Opdeling af selskabet i to eller flere selvstændige selskaber Også reglerne om spaltning af et selskab kan anvendes til, skattepligtigt eller skattefrit, at overføre en virksomhed til et selskab delvist ejet af den nye generation. Den nuværende ejer modtager aktier eller kontanter som vederlag for nettoværdien af den overdragne virksomhed. Spaltningsadgangen giver en række muligheder for at gennemføre et hensigtsmæssigt og effektivt generationsskifte, herunder for eksempel overdragelse af den fremtidige drift til næste generation og samtidig bevare hele eller en del af de oparbejdede værdier hos den nuværende ejer. Værdiansættelse og finansiering Værdiansættelse af virksomheden ved generationsskifte rummer en række problemstillinger. De involverede parter er som oftest interesseforbundne (for eksempel forældre og børn), og parterne forhandler sig derfor sjældent frem til en pris for virksomheden på samme måde, som uafhængige parter ville gøre det. Der kan eventuelt indhentes en forhåndsgodkendelse af værdiansættelse fra skattemyndighederne. For den nye ejer har det sædvanligvis stor betydning, at ledelsen og ejerskabet til virksomheden kan overdrages indenfor en overskuelig årrække, eventuelt på én gang. Økonomisk er det naturligvis af afgørende betydning for den nye ejer, hvor meget han skal betale for virksomheden. Behovet for finansiering varierer afhængigt af, hvorledes generationsskiftet gennemføres. Forud for generationsskiftet kan der ofte med fordel foretages en slankning af selskabet. Slankning af selskabet kan gennemføres ved afståelse af ikke-erhvervsrelevante aktiver, afvikling af mindre aktivitetsområder, finansiering af anlægsaktiver ved leasing m.v. Mulighederne er mange. Herved kan virksomhedens fremtidige aktivitet reduceres til alene at omfatte det grundlag, som den ny ejer skal videreføre. Slankning af selskabet kan være medvirkende til en hensigtsmæssig generationsskifteløsning, fordi egenkapitalen kan reduceres samtidig med, at den fremtidige indtjening øges. Ovenstående er ikke en udtømmende liste over forhold, der bør overvejes ved generationsskifte. Forholdene er tiltænkt som en inspiration for virksomhedens ejer i forbindelse med et generationsskifte. Et vellykket generationsskifte kræver konkrete og detaljerede overvejelser i samarbejde med ejerens rådgivere. Og at dette planlægges i god tid. GIV DINE KUNDER EN FORFRISKENDE MOTORKUR Med tiden bliver motorolie nedbrudt og kulstofpartikler i olien opbygger en slam, der skader motoren og forringer dens præstation. NY Shell Helix motorolie indeholder unikke, rensende ingredienser, der aktivt indkapsler denne skadelige slam og gavner dine kunders motorer. Det vil dine kunder mærke som en roligere, mere smidig motorgang. En virkning der holder helt frem til næste olieskift. autobranchen

10 BILKULTUR AKTUELT Pæn interesse for lim Af Erik Holme Bertelsen Fremmødet kunne have været bedre, for det lykkedes kun at samle deltagere til to af de tre efterårsmøder hos SKAD. Til gengæld var der pæn interesse for årets emne, pladelimning, selv om foredraget fra konsulenterne fra limgiganten 3M foregik i et tempo, så det gjaldt om at holde sig koncentreret. Limning som teknik var fremme allerede tilbage i 80erne, men fik et dårligt ry, da datidens lim ikke var stærk nok. Limen er ellers baseret på rumteknik, og den har da også været brugt til reparation af bådskrog i mange år, ligesom 3M sælger sin lim til Vestas, som stiller skrappe krav til sine materialeleverandører på grund af den stærke centrifugalkraft i sine møllevinger. Et come back indenfor bilreparationer er allerede i gang, for limen bruges på Volvos og Audis egne værksteder, men også på f.eks. Toyota Yaris. Denne gang er limen baseret på glaskorn af helt ens størrelse, der giver en lim, der faktisk undervejs i udviklingen har været for stærk og måtte svækkes igen. - Limen var så stærk, at sammenstød forplantede sig ind i kabinen, en noget uheldig sideeffekt, oplyste sælger Svend Larsen, 3M, tørt til en blanding af beundrende og eftertænksom latter hos de 16 fremmødte i Årslev. Lim på blankt metal og på glas Metallet behøver ikke være matteret. Der kan også limes på blankt metal. Eneste krav er, at der skal være halvanden cm i bredden hvor de blandede(!) materialer kan ligge tæt op ad hinanden. I stedet for traditionel svejsning limer man og klemmer materialerne sammen med hæfteklemmer. Men limen kan også bruges til at reparere selv ret ridsede lygteglas, dog ikke UV-lakerede lygter. Ifølge aftenens sælger kan glasset slibes ned og limes jævn og klar igen på under en halv time. Og så er et sæt til kr. (sprøjte + to tuber, der tilsammen udgør limen) jo betalt, påpegede sælgeren. - Limningen skal være tidsbesparende, påpegede Svend Larsen. Her advarede forsamlingerne ved både første møde i Håndværkets Hus og det andet i Årslev dog 3M mod at oversælge limen. Hvis værkstedernes største kunder, forsikringsselskaberne, får urealistiske forventninger til hurtigheden af en reparation, trykker de den tildelte tid. Og de sædvanlige materialetillæg på nogle få procent dækker ikke udgifterne til limning. Det rigtige regnestykke er, at limningen er hurtigere, men til gengæld dyrere i materialer. Ikke desto mindre var der positiv interesse for limningen, og flere værkstedsejere viste sig begge aftener interesserede i kommende demo-besøg fra 3Ms sælgere. - Gør en bil klar og få en gratis prøve, så I kan se, om det er noget for Jer, opfordrede sælger Svend Larsen, 3M. For og imod ny mesterlære Af Erik Holme Bertelsen Den nye mesterlære fra nytår gav debat ved SKADs efterårsmøde på Årslev Kro. En tilhører overvejede at tage en lærling i mesterlære. Mens flere var betænkelige ved at overtage mesterens større forpligtelse til at stå for første års grund forløb, som i dag finder sted på de tekniske skoler. Nogle mente, at det var godt, at som regel skoletrætte lærlinge kommer direkte ud til mester, mens et yngre SKAD-medlem tværtimod var betænkelig ved, at i forvejen ofte meget bogligt svage unge måske helt mister deres tynde forbindelse til den teoretiske del af uddannelsen, som de alligevel senere skal igennem. Men alle var enige om, at mesterlære var et nødvendigt forsøg for faget, som har svært ved at rekruttere lærlinge. Mesterlæren var en af de fem punkter, som SKADs direktør, Erik Hjerpsted, kort orienterede om. Bilklager og barsel Første punkt var oprettelsen af ankenævnet bilklage.dk. Målet er at få branchens agtelse hevet op fra den nuværende bundplads. Og direktørens - og flere af de forsamledes - eneste anke var selve navnet. Forsamlingen havde foretrukket navnet bilanke.dk. Ankenævnet skal tage sig af klager på hvidpladebiler. Reparationen skal have kostet mindst kr. på biler til mindst Taberen i hver sag betaler alle omkostninger. Direktøren mindede også forsamlingen om EUforbuddet mod eksklusivaftaler. SKAD har overenskomst med Metal, men medlemmerne kan altså også hyre ansatte, som står i gule fagforeninger eller står helt udenfor. Det mest aktuelle var dannelsen af en lovpligtige barselsfond, som skal virke fra 2007, men endnu ikke var endelig godkendt ved redaktionens slutning. SKAD går ind i SMV-Barselsfond med ansatte, hvoraf 41 % er kvinder. Arbejdsgiverne skal betale to promille af lønsummen. Endelig orienterede Erik Hjerpsted om SKADs fælles lånebilordning. I dag ruller 20 ens lånebiler rundt i ens design, men målet er at nå op på Direktøren oplyste, at der findes danske karrosseriværksteder, hvoraf mange også driver mekanisk værksted. 24 autobranchen

11 Stadigt flere synssteder BILKULTUR MARKEDET Men enorme forskelle i antal omsyn Af Erik Holme Bertelsen Stadig flere autoforhandlere får godkendelse som synssteder for kundernes tvungne periodiske syn. Det fremgår af den seneste statistik for tredje kvartal fra Færdelsstyrelsen. En milepæl er nået, idet der for første gang nu er et trecifret antal synsvirksomheder i Danmark, nemlig 103. En stigning på seks synsvirksomheder på bare et kvartal og med 33 på mindre end et år. Tilsvarende er der nu hele 321 synssteder - mod 240 så sent som i efteråret Derimod er antallet af omsynsvirksomheder kun steget med en enkelt, til 155. Mens antallet af omsynssteder tilsyneladende har toppet. Her er der nu 163, en færre end i seneste kvartal og to færre end for et år siden. Statistikken viser, at det blev til godt førstegangssyn. Heraf resulterede hver femte i et omsyn (uændret). Heraf var godt syn af person- eller varebiler. Og her endte hver fjerde med et omsyn, også uændret. Både antallet af førstegangssyn og omsyn var klart lavere i tredje kvartal end i de øvrige kvartaler gennem det seneste år. Hver fjerde syn en om er 98 af de 103 synsvirksomheder har gennemført flere end 100 syn i tredje kvartal, altså mere end en et pr. dag de tre måneder. Klart størst er spanske Applus med flere end syn, altså næsten halvdelen af alle syn på person- og varebiler. Men der er enorme forskelle i, hvor tit det ender med en om er for bilejeren, alt efter hvilken synsvirksomhed, han eller hun opsøger. 24 % af alle syn ender i en om er. Og her tolererer Færdselsstyrelsen udsving på 5 %. Styrelsen definerer altså normalområdet som værende mellem 19 og 29 %. Fra 7 til +40 % om ere Men hver sjette synsvirksomhed, 16 styk, gav karakteren omsyn til færre end de 19 % af bileejerne. Den ene var en nystartet synsvirksomhed. Og hos den absolutte bundskraber blev kun 7 % af bilerne peget ud til omsyn. Endnu flere synsvirksomheder, nemlig hver femte eller 21 styk, dumpede dog flere end de 29 % af bilerne, som udgør den øvre normalgrænse. En enkelt virksomhed dumpede over 40 % af bilerne! Alle virksomheder, der med Færdselsstyrelsens ord afviger væsentligt fra gennemsnittet, bliver bedt om en forklaring. Og det er der altså flere, der gør. Eller endda mange. Alt efter hvor store udsving, styrelsen har tænkt sig at tillade. Flere end hver tredje synsvirksomhed ligger altså udenfor normalfeltet med % omsyn. Flere end to mio. personbiler i DK Af Erik Holme Bertelsen Din fornemmelse fra køerne på de danske (motor)veje og byer lyver ikke. Aldrig har der været så mange biler i Danmark som nu. Med udgangen af september nåede vi for første gang over den magiske grænse på to mio. personbiler. Men næsten eller 15 % af bilerne er fra før 1990 og har derfor ikke katalysatorer. Og lig med 40 % er mere end ti år gamle. Så det skulle stadigt være muligt at sælge en ny eller nyere brugt bil. Salget af nye biler er da også tordnet af sted i år. I alle kategorier. Årets første 10 måneder har givet en frem- gang på næsten 7 %. Frem til udgangen af oktober blev der solgt lige så mange personbiler, som på et helt år i halvdårlige tider. Salget af varebiler har været endnu bedre med en stigning over 13 % i årets første 9 måneder. Her er det blevet til godt nye varebiler, det samme som på et helt år i gode tider. Og salget af lastbiler er steget endnu mere i årets første 9 måneder, med næsten 16 %. Næsten lastbiler, det samme som på et år i halvgode tider. autobranchen

12 BILKULTUR D A F Af Erik Holme Bertelsen Umiddelbart før dette blad gik i trykken, prøvede D A F endnu engang at pille ved de berygtede danske verdensrekordhøje bilafgifter. Det skete med et foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg onsdag den 22. oktober. Hidtil har D A F ikke haft meget held med at overbevise skiftende skatteministre om det urimelige i, at næsten hele den danske personbilpark er ramt af 180 % afgift. Men måske er politikerne mere lydhøre denne gang, særligt fordi miljøet efter hvad der ligner flere års pause nu igen ser ud til at stå højt på den politiske dagsorden. trin af registreringsafgiften, 105 %. Og samtidig få afgiften hævet på større køretøjer, som ofte bliver valgt alene på grund af favorabel lav beskatning men dermed også sviner mere end nødvendigt i det danske miljø. Dobbelt så mange på billigste trin For syv år siden gik den daværende regering med til at lade grænsen for 105 % registreringsafgift pristalsregulere. I 1999 lå grænsen under kr. I dag må en personbil koste kr., før den får væltet 180 % registreringsafgift oveni for resten af bilens værdi. må især de urimeligt store firhjulstrækkere, varebiler til privat brug, forhenværende hyrevogne og den enorme brugtbilsimport fra udlandet holde for. Ligesom skrotprisen skal hæves til de første års mere attraktive niveau. På Christiansborg har der den senere tid vist sig sprækker i årtiers fastlåste registreringsmodel. Venstres trafikordfører, Karsten Nonbo, lod sig for nylig citere for, at han gerne ville overveje billigere registreringsafgift mod til gengæld højere ejerafgift. Altså at det bliver billigere at købe bil, men dyrere at køre i den. Hvilket jo til en vis grad er adfærdsregulerende. D A F til kamp for miljøet Jo mere et transportmiddel sviner, jo billigere slipper ejeren i afgift i dag D A F angriber nemlig afgifterne for at være direkte miljøskadelige. Allerede på første side i det skriftlige oplæg får folketingspolitikerne at vide, at det nuværende afgiftssystem er utidssvarende og i øvrigt hæmmer mobiliteten indenfor EU. Groft sagt er vinklen, at jo mere et transportmiddel sviner, jo lavere procentvise afgifter slipper ejeren med. Og at der er masser af smuthuller, som både medfører unødvendigt svineri i det danske miljø og urimelig konkurrence for de hjemlige bilforhandlere. Det er nemlig kun den typiske per - sonbil, der rammes af den rekord høje afgift. Tungere og mere svinende køretøjer bliver ofte registreret som erhvervskøretøjer, både ved nysalg men især ved videresalg, og slipper derfor for den høje afgift. Og det gælder hele vejen op til den stærkt forurenende flytrafik. Så derfor er D A Fs delte strategi nu at få flere biler ind på det første Men den lave grænse betyder trods alt, at 25 bilmodeller alene slipper med 105 % registreringsafgift. Og går folketing og regering med til et forholdsvis beskedent løft til kr. inkl. moms, slipper yderligere 30 modeller gennem nåleøjet til den lille afgift. Samtidig vil D A F lade en række biler med særligt miljøvenlige motorer slippe med samme 105 % registreringsafgift uanset fabrikspris. Nemlig biler, der klarer mere end 30 kilometer pr. liter, både benzin- og dieselbiler. Men også biler der helt eller til dels klarer sig med alternativer til fossile brændstoffer. Altså eksempelvis hybridbiler, brintbiler, og biler der kører på mere end 80 % ethanol (alkohol). Samtidig med denne lettelse til miljøvenlige nybilsejere og dermed til salget hos D A Fs medlemmer peger D A F også på, hvor en del af det mistede mistede provenue til staten skal komme fra. Og her Her peger D A F dog på, at der ligger mange tvungne kilometre for den danske bilejer. Og at det derfor er begrænset, hvor meget regeringen kan stramme ejerafgiften, uden at det går ud over bilejernes mobilitet og økonomi - og dermed ret hurtigt også bilsalget. For i dag bruger danskerne deres bil til transport fra deres bolig til arbejde, fritid og indkøb i dén rækkefølge. I forvejen er det på få år blevet voldsomt dyrere at eje bil. Da D A F senest for 11 år siden senest foreslog en gradvis reduktion af registreringsafgifterne, kostede den typiske bil kr. pr. år i vægtafgift. Og en typisk bilforsikring med både ansvar og kasko kr. Altså i alt kr. Eller en plov om måneden. Men i dag er den typiske ejerafgift mere end fordoblet til kr. Og forsikringen er steget forholdsvis næsten lige så meget til nu kr. Altså i alt kr. Selv i velstandstider er det langt mere end danskernes indkomster er steget. For slet ikke at sammenligne med øvrige prisstigninger herhjemme. 26 autobranchen

13 Også når det gælder de små varebiler, taler D A F miljøets sag. De små varebiler burde let banke endnu flere af de større af banen med deres lave brændstofforbrug og mere håndterlige størrelse, ikke mindst i bytrafik. Men med en lav bundgrænse på bare kr. inkl. moms (men dog fratrukket sikkerhedsudstyr) og ellers 95 % registreringsafgift på resten, kan de ikke klare sig overfor de større varebiler over to tons, der slipper med 30 % afgift. Denne afgiftsskævhed har medført en overkapacitet i dansk varetransport. Samtidig er det en kendt sag, at stadigt flere bruger de såkaldt mellemstore varebiler mellem to og tre tons til enten blandet vare- og privattransport eller udelukkende privatkørsel. De fås nemlig til bare 30 % registreringsafgift og som smarte firhjulstrækkere på gule plader. Endelig er det gammelkendte hul, hvor hyrevogne kan sælges som brugte på særdeles attraktive vilkår. Enten når de har kørt en kvart mio. km. Eller mere almindeligt er blevet mere end tre år gamle. Vognmanden betaler nemlig kun 20 % registreringsafgift. Som eksempel bruger D A F en Mercedes 320 CDI aut., der som tidligere hyrevogn kan sælges til private uden registreringsafgift for Mens den med en normal afgift i halen fra start næppe kan trykkes ned under kr. Brugtimport en selvskabt plage D A F peger også på et åbenlyse hul i brugtbilimporten som en selskabt plage, der både rammer statens egne indtægter og rammer de danske bilhandleres muligheder for at handle på lige vilkår med udenlandske kolleger. I år ventes den drastisk stigende brugtbilimport at nå helt op på biler, lig med en fjerdedel af nybilsalget herhjemme. Men det er til at forstå. For kan en firmabilbruger eller selvstændig erhvervsdrivende acceptere en meget lidt brugt bil fra udlandet, kan han spare , langt det meste registreringsafgift, i forhold til at købe en ny af samme model herhjemme. For at udligne denne åbenlyse urimelighed foreslår D A F en højere afgift på det kostbare ekstraudstyr, som er gængs i mange udenlandske importbiler. Samtidig med en lempelse af de danske firmabilregler, så brugeren kun skal betale skat af 25 % af bilens reelle værdi. I stedet for som nu, hvor han/hun betaler 25 % af bilens nyværdi de første tre år og efterfølgende 25 % af 75 % af nyværdien, så længe brugeren beholder bilen. D A F foreslår også genindførelse af de første års mere attraktive skrotpræmier. Efter udgangspunktet på kr., som for år tilbage faktisk havde en effekt på datidens endnu ældre, mere svinende og ikke alt for trafiksikre danske bilpark, er skrotpanten i dag skrumpet til kr., hvilket får stadigt flere til bare at dumpe bilen uklædeligt i landskabet, da det jo også koster at få bilen skrottet. Her skal præmien næsten tredobles til kr., foreslår D A F. Syn hvert år for gamle biler Et sidste forslag vil uden tvivl sende flere biler til skrot. For D A F foreslår, at biler med mere end ti år på tælleren skal til syn hvert år i stedet for som nu at slippe med hvert andet. Trods gode år for de fleste danskere er der trods alt grænser for købelysten med vores verdensrekord på bilafgifter. Derfor er ikke mindre end 40 % af den danske personbilpark, lig med biler, mere end ti år gamle. På grund af vore afgifter kan brugte biler stadig sælges i Danmark, selv om de anses for udtjente i primært Tyskland. Men med de mange år på bagen hører de ikke just til miljøenglene, ligesom trafiksikkerheden i form af tjek af bremser, styretøj og rust bør tjekkes grundigere end i dag. Endelig noterer D A F, at lastbiler over tre tons slet ikke betaler registreringsafgift. At de er fritaget af hensyn til de danske transporterhvervs konkurrenceevne. Men at de sviner ret grundigt i det hjemlige miljø. Eller som det hedder mere høfligt i skrivelsen til folketinget: Deres (lastbilernes) manglende betaling af registreringsafgift må betegnes som et princip, hvor hensynet til det danske transportserhvervs konkurrencevne har spillet en rolle. Det ligger udenfor vor kompetence at vurdere, om der evt. er misforhold i den nuværende afgiftsberegning, relateret til miljøbelastning. Det kan man da kalde at pudse folketingspolitikernes briller. På grund af trykketidspunktet har det ikke været muligt at følge op på politikernes reaktion på forslagene. Dette vil ske i februarnummeret. Fakta De danske bilafgifter ventes at indbringe staten 45 mia. kr. i år, næsten kr. pr. dansker, fra spæd til olding. Mere end halvdelen, 24 mia. kr. - eller en Storebæltsbro pr. år - kommer fra registreringsafgiften. Brændstofafgifter indbringer 10 mia. kr., vægt- og ejerafgifter 9 mia. kr. og forsikringsafgifter m.v. 2 mia. kr. Det er 15 milliarder kr. mere, end da den nuværende regeringen tiltrådte i 2001 og indførte skatte- og afgiftsstop. BILKULTUR D A F autobranchen

14 REKRUTTERING BILKULTUR Af Erik Holme Bertelsen SKAD-formand Per Roswall har om nogen mærket, at den megen snak om svær og nærmest umulig rekruttering af faglært arbejdskraft herhjemme kan være virkelighed. At rygterne også taler sandt, når det gælder de unges ulyst til at tage en håndværkeruddannelse. Gennem 37 år som arbejdsgiver har han uddannet et halvt hundrede svende. Da virksomheden toppede for 15 år siden, havde han ti ansatte, heraf hele fire lærlinge. - Men i dag kan jeg tælle på én hånds fingre, hvor mange, der er tilbage i faget. Og den ene er min søn, smiler han ironisk. Når det gælder automalerne, er procenten noget bedre. Her har han uddannet fire lærlinge, og de tre er stadig i faget. - Vi må vel tage det som tegn på, at de unge som karrosserismede har fået en god uddannelse. For de kan få arbejde som alt andet. F.eks som smede, entreprenører og chauffører. Og dem, vi måtte fyre i 1999 (da forsikringsselskabernes skærpede regler for hurtigere skrotning af skadede biler betød drastisk nedgang hos karrosserismedene, red.), går vi i hvert fald ikke tilbage, konstaterer SKAD-formanden. Polske svogre på Nordkysten SKAD-formand havde akut brug for arbejdskraft og brugte sit netværk til udenlandsk rekruttering Til sidst blev det lige lovligt meget op ad bakke. - Vi kommer til at mangle både lærlinge og svende, også i fremtiden. Det er vanskeligt at se det anderledes. Min seneste lærling var dygtig og fik bronzemedalje - men gik direkte til sin morbror som entreprenør efter endt uddannelse. For at gnide salt i det faglige sår var denne morbror endda selv udlært karrosserimager. - Så bliver det lidt svært at tro på, konstaterer Per. Rotary-vennens polske kone I stedet greb han sidste efterår til utraditionelle metoder. Med hjælp fra sit netværk. - Jeg har en bekendt i Rotary, som er polsk gift og som selv har en polsk ansat. Så da en svend netop havde forladt mig for at arbejde som tømrer og en ansøger sagde, han kunne få 180 kr. i timen på en arbejdsplads i København og jeg hverken havde kunnet skaffe svende Tomasz Tommy på 24 med boremaskinen og svogeren Robert Robbie på 32 inde i den kommende rustvogn med skiftenøglen er glade for dansk minimumsløn og gratis bolig på Nordkysten. gennem annoncer, AF eller Job Nord, spurgte jeg ham: kan du så ikke skaffe mig et par polakker! Det kunne vennen. Som i øvrigt senere har skaffet et halvt hundrede af sin kones landsmænd jobs som avisbude i København med de nye gratisaviser. Efter netværk trådte familieforbindelser til, for Rotary-vennens kone har familie med autoværksted i Polen. Og her er problemet det modsatte af i Danmark. Der er ledige hænder i branchen. Så for præcis et år siden, 1/ , rykkede Tomasz Martowski på 24 og svogeren Robert Stachowiak på 32 fra det vestlige Polen til det nordligste Sjælland og ind i et lejet sommerhus, som deres nye arbejdsgiver har lejet til dem. Dertil får de den danske minimumsløn på 100 kr. i timen. Kosten klarer de selv ved at tage den med hjemmefra, hvor den er langt billigere. Rytmen er, at makkerparret, der som vist alle polakker har kælenavne, henh. Tommy og Robbie, arbejder otte uger på Nordkysten og derefter tager to ugers ferie i hjemlandet. For Robbie er gift og Tommy, søn af værkstedets ejer derhjemme, har kæreste Robbies lillesøster. Begge er på permanent arbejdstilladelse, som dog er bundet til Pers værksted. Robbies kone ekspederer i en butik og Tommys kæreste arbejder på (en danskejet) fabrik hjemme i Polen, men de håber, at de kan finde arbejde til deres bedre halvdele, så de også kan komme til Nordsjælland. Foreløbig har de hinandens selskab i fritiden, og makkerskabet er nødvendigt ikke bare af sociale men også af praktiske grunde, da Robbie kun taler polsk, men Tommy lidt engelsk. Men den danske minimumsløn og den frie bolig er værd at gå efter. Før skat er lønnen tre gange så høj i Danmark som i Polen, hvor de tjente kr. før skat på familiens værksted. Og deres nye arbejdsgiver er godt tilfreds med sin udenlandske arbejdskraft og med at have fået lettet sit rekrutteringsproblem. - Det har været en meget positiv oplevelse. De er dygtige og meget arbejdsvillige, siger Per om sine polakker. Den lille ironi i historien er, at mens faget har svært ved at holde på sine egne svende er Robbie uddannet bager! Men har bortset fra den første tid efter sin oprindelige uddannelse altid arbejdet med biler. Og lever altså fint op til sin nye mesters krav. 28 autobranchen

15 Vi skifter til et højere gear... BILKULTUR - og tilbyder dig arbejdskort, faktura, finans og bil-teknisk information i én besparende løsning: Admiral AUTO-løsningen: Arbejdskort med tidsplanlægning Vognkort med sygejournal Fakturering og lagerstyring Varekartotek Debitor og kreditorstyring Medarbejderstyring Finans og administrationsstyring Bilkøb og salg Ved leje er der inkluderet hosting på server, backup samt gratis adgang for virksomhedens revisor. - Admiral Auto og Tolerance Data er løsningen, hvis brugervenlighed, effektivitet, service og lokal support har høj prioritet på dit værksted! Tolerance Data: Markedstilpassede service skemaer Modelspecifikke service bulletiner Diagnose quide til benzin og diesel systemer Detaljerede reparations tider Diagrammer over bilens komplette El-net Komponent placerings billeder Integration med reservedelskataloger Alle data i udskriftsvenlige formater Vælg mellem at købe en Admiral - Tolerance pakke fra kun... kr ,- eller benyt muligheden for månedlig leje fra kun... kr. 995,- Alle priser er ekskl. moms. Kontakt din lokale partner: Lemvig InfoData 7620 Lemvig Tlf hkc-data a/s 7400 Herning Tlf Boesgaard Data ApS 4200 Slagelse Tlf Konsulentfirma Mads Hansen ApS 2500 Valby Tlf B.M. Consult 2880 Bagsværd Tlf Lindevej 8, 6710 Esbjerg V Tlf Fax admiral@admiral.dk - PÅ SIKKER KURS Fabrikvej 12, 8800 Viborg Tlf Fax tolerance@tolerance.dk autobranchen

16 FORENINGERNE BILKULTUR Dødsfald 40 års jubilæum Mekanikermester Ole Thomsen, Herborg Autoværksted, er død. Det virker underligt og meget trist at skulle tage afsked med Ole Thomsen. I over 30 år drev Ole Thomsen sammen med sin hustru, Olga, Herborg Autoværksted, som de arbejdede op fra bunden til et rigtigt godt firma med en stor kundekreds. Firmaet reparerede hovedsagelig lastbiler og busser. Ole var en mand, man kunne regne med i alt, hvad han havde med at gøre og han var bl.a. derfor vellidt af både kunder og kollegaer. Ole Thomsen var medlem af Midtjydsk Autoreparatørforening i ca. 30 år. Heraf arbejdede han som bestyrelsesmedlem i ca. 20 år, de fleste af årene som kasserer. Et job han klarede flot. Alt var i orden til mindste detalje. Foreningen betød meget for Ole, og selv efter salget af værkstedet fortsatte han som kasserer. Han stoppede i bestyrelsen i 2004 og blev da udnævnt til æresmedlem. Ole Thomsen var, som vi kendte ham, realistisk og interessant at snakke med og kunne få latteren frem hos alle, han var sammen med. Vi vil som kolleger i CAD og som gode venner savne Ole og vore tanker går til hans efterladte, hans hustru Olga, børn og børnebørn. Æret være hans minde. Mekaniker Jørgen Poulsen, 64, fejrer fredag den 8. december 40 års jubilæum som indehaver af Klokholm Automobiler I/S, Gl. Hovedvej 87, 5560 Aarup. Åbent hus på dagen kl års jubilæum Forretningsfører Henning Haunstrup, Andersen & Martini A/S, kunne fejre sit 25 års jubilæum 1. november. 40 års jubilæum Salgsleder Lars Andersen, Andersen & Martini A/S, kan fredag den 1. december fejre sit 40 års jubilæum. Jubilaren fejres på dagen ved en reception i selskabets Lyngby afdeling, Lyngby Hovedgade 63, 2800 Kgs. Lyngby kl %8!!54/$)!'./3% 4%34%202/'2!"LUETOOTH KLASSE M 3OFTWAREL SNINGER FOR 0# ELLER 0$! 0RISER FRA -OTORCYKEL KR 0ERSONBIL KR,ASTBIL KR,EJE KR ±RLIG OPDAT HOTLINE KR 0RISER MOMS OG LEVERING 30 autobranchen %,%+42/ 0!24.%2 4REH JEVEJ 4LF $+ 'RINDSTED 4LF

17 Til lykke! 40 år Dir. Peter Grøftehauge, Autocom A/S Odense, fyldte 40 år den 26. november. Autocom ekspanderer Autocom.dk ekspanderer kraftigt og har derfor netop ansat tre nye systemudviklere: To er IT-ingeniører, Martin Verner, 24, og tyske Andreas Mössner, mens Kenneth Pedersen, 24, er IT-teknolog. Til lykke! 50 år Henrik Larsen, Aabybro Autolakering, Industrivej 35, 9440 Åbybro, fylder 50 år tirsdag den 30. januar. Veteran-direktør stopper Efter 27 år hos håndværksrådet, heraf 17 som direktør, er direktør Lars Jørgen Nielsen, 53, i hvert fald hos den bredere offentlighed blevet nærmest synonym med paraplyorganisationen, som også foreningerne bag autobranchen I/S tilhører. Men med udgangen af november er han stoppet på topposten. Tilsyneladende uden at skifte direkte til et andet job. Dog har han tidligere udtalt til Berlingske Tidende, at han drømte om at arbejde med større projekter som f.eks. udvikling af by- eller havneområder som afslutning på sin lange erhvervskarriere. Hans afløser bliver Paul Mollerup, 40, der alle rede har haft lederstillinger hos både Statsministeriet og Kulturministeriet og har været administrerende direktør hos FDB de seneste fire år. Den nye chef tiltræder dog først til marts, og indtil da er vicedirektør Ane Buch konstitueret i stillingen. Der var planlagt afskedsreception for Lars Jørgen Nielsen onsdag den 29. november, lige før udgivelsen af dette blad. 50 år Michael Elkjær, Elkjærs Autolakcenter ApS, Hørmarken 10, 3520 Farum, fylder 50 år torsdag den 7. december. Ny indehaver: Karl Kristian Bøjer har overtaget Verner Bøjer Autolakering, som nu hedder: Bøjer Autolakering Industrivej Thisted Nye medlemmer: pierre.dk Viborg A/S Fanøvej Viborg NDI Webshop Navigator Oversigt Dæk Alufælge Stålfælge Reservedelskatalog Varenr-søgning Olie Tilbud Min Profil Ordreoversigt Bestil Login Log out Få 2% på alt hvad du køber online pierre.dk Silkeborg A/S Bredhøjvej Silkeborg Lakspecialisten Inventar & Møbellakering ApS Klamsagervej Åbyhøj Varekurv Elkjærs Lakcenter Aps Kirstinehøj Kastrup BRØRUP BORNHOLM HOLSTEBRO KARLSLUNDE NÆSTVED ODENSE SLAGELSE ÅRHUS AALBORG Bestil login på

18 BAROMETER BILKULTUR Det går fortsat godt i autobranchen Håndværksrådets vurdering 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Autobranchen oplever en fortsat optimisme med hensyn til fremtiden. Sådan er den generelle vurdering hos de virksomheder i autobranchen, som Håndværksrådet har spurgt i forbindelse med rådetes konjunkturanalyse. Blandt 56 % af virksomhederne vurderes det, at det går bedre end på samme tidspunkt sidste år, jf. figur 1. Det er en fremgang i forhold til seneste kvartal, da 42 % i undersøgelsen så en forbedring. Tilsvarende mener nu kun 12 % virksomheder, at det går dårligere nu end for et år siden. Dermed er autobranchen på niveau med landets øvrige små- og mellemstore virksomheder (SMV er). Håndværksrådets vurdering baserer sig på svar fra 60 virksomheder i autobranchen i september. Blandt virksomhederne i autobranchen er forventningerne til en forbedring i årets resultat også stigende. Blandt de adspurgte ser 57 % frem til en forbedring i regnskabet, mens hver femte forudser et dårligere resultat. Her er branchen lidt bagud i forhold til de øvrige SMV er, hvor der samlet er en forventning til en forbedring hos 69 % af virksomhederne. Figur 2 viser autobranchens udvikling gennem de seneste tre måneder. Virksomhederne blev bedt om at se bort fra almindelige sæsonudsving. Udviklingen i ordretilgangen er dårligere end for et kvartal siden, da 27 % af virksomhederne oplevede fremgang. Det tal er nu halveret til 14 %, jf. figur 2. På omsætning har 26 % af virksomhederne en fremgang, hvilket er en svagt positiv udvikling i forhold til sidste kvartal. Hos de øvrige SMV er er de to tal henholdsvis 46 % og 49 %. Altså oplever autobranchen stadig ikke samme vækst som øvrige adspurgte brancher. Udviklingen i medarbejderstyrken hos udsnittet af adspurgte virksomheder i autobranchen er da også omkring nul. Det er det generelle billede i små og mellemstore virksomheder, at opsvinget, der har stået på i omkring to år, har stabiliseret sig med udsigt til fortsat vækst. Håndværksrådet opfordrer mange flere autovirksomheder til at deltage i panelet. Er din virksomhed interesseret, så henvend dig til din organisation. 0,2 0,1 Udviklingen i konjunkturindikatorer det seneste år. Resultatet i Figur 1 indeholder et gennemsnit af virksomhedernes svar på fire spørgsmål: 1. Hvordan er virksomhedens generelle økonomiske situation? 2. Hvordan er virksomhedens forventede resultat i dette regnskabsår? 3. Hvor fordelagtigt er det at gennemføre produktionsudvidelser? 4. Hvordan vurderes Danmarks økonomiske situation? Virksomhederne er blevet bedt om at vurdere situationen nu i forhold til for et år siden. Kategorien bedre omfatter de virksomheder, som har svaret, at situationen er enten meget bedre eller lidt bedre end for et år siden. Kategorien værre består af de virksomheder, der har svaret, at situationen er meget dårligere eller lidt dårligere end i fjor. Kategorien samlet er differencen mellem bedre og værre og beskriver således branchens samlede vurdering af de fire indikatorer. Ledig kapacitet Medarbejderstyrken Ordretilgang Omsætning 0-0,1-0,2 Indkøb, driftmidler mv. Bedre Værre Samlet Autobranchen -0,3-0,2-0,1 0,0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 Autobranchen SMV Generelt SMV Generelt Udvikling indenfor forskellige nøgletal i autobranchen samt blandt SMV er generelt gennem de sidste 3 måneder Søjlerne viser den samlede udvikling, altså andelen af virksomheder, der har svaret positivt fratrukket andelen af virksomheder, der har svaret negativt. Data svarer altså til de tal, der findes i søjlerne mærket samlet i Figur autobranchen

19 BILKULTUR BAROMETER Pænt svingende prisstigninger for reparationer Af Erik Holme Bertelsen Af den seneste opgørelse over forbrugerprisindekset for vedligehold og reparation af personlige transportmidler ses, at priserne svinger en del, men på behersket niveau. Opgørelsen er fra september og stammer fra Danmarks Statistik. Og der er ingen tvivl om, at tallene er dækkende for autobranchen. For hele 84 % af indekset udgøres af reparation af biler. Dertil kommer bilvask og abonnementer på redningskorps, mens resten udgøres af reparationer af cykler og knallerter. I forhold til for seks år siden betaler forbrugeren i dag en fjerdedel mere. Og det seneste års stigning på 4,5 % var den næsthøjeste i løbet af de seks år - efter et 2005, der med 2,7 % bød på den laveste prisstigning i perioden. Største stigning skete tilbage i 2002 med 5,1 %. Herunder de årlige stigninger: ,5% ,7% ,0% ,2% ,1% ,4% Forbrugerprisindex for vedligehold og reparation af personlige transportmidler september Kilde: Danmarks Statistik Autobranchens Udviklingscenter tilbyder ISO-certificeret Værkstedskontrol Frederikshavn: Kjeld Pristed Henning Jensen Poul Haurum Tlf autobranchen

20 MARKEDET BILKULTUR Tjek pension før du ansætter Af Christian Damgaard, CAD En virksomhed med overenskomst eller tiltrædelsesaftale, der ansætter nye medarbejdere, skal omhyggeligt undersøge den nye medarbejders pensionsforhold for ikke at komme i klemme og selv skulle betale hele pensionsbeløbet. Når en virksomhed med overenskomst eller tiltrædelsesaftale ansætter en ny medarbejder, har medarbejderen ret til pension, enten: efter ni måneders ansættelse og fyldt 20 år eller tidligere i ansættelsen, hvis medarbejderen, inden for de seneste to år har arbejdet på en virksomhed, der er omfattet af overenskomst. Det sidste kan betyde at medarbejderen kan - eller skal - være omfattet af en pensionsordning fra første dag. Uddannelsestiden tæller dog ikke som anciennitet, medmindre eleven fortsætter i virksomheden som svend. Ved ansættelsen skal medarbejderen dokumentere sit tilhørsforhold til pension ved at forevise et pensionsbevis, men arbejdsgiveren har pligt til at undersøge, om medarbejderen er omfattet af en pensionsordning. Odense tlf.: Odense fax: Aalborg tlf.: Aalborg fax: Værktøj, værkstedsmaskiner & -indretning! Vi uddanner/opdatere løbende vores værktøjsspecialister i alt, hvad der er nødvendigt for at kunne rådgive og vejlede det moderne værksted! Region Midt/Øst Boy Andersen Mobil: Region Midt/Vest Carsten B. Hansen Mobil: Region Syd Jørn Laugesen Mobil: Du fi nder også vores komplette værktøjsprogram i web-kataloget! Brug FTZ s værktøjsspecialister. Vi er klar til at tage udfordringen op! Region Nord Claus Arnvig Mobil: BAK & UHRENFELDT A/S Region Sjælland Peter Bergholt Mobil: Region Fyn Hans Andersen Mobil: Der er ved Arbejdsretten kommet flere afgørelser, der betyder, at virksomheden har ansvar for at undersøge, om medarbejderen er omfattet af en pensionsordning ved ansættelsen. Ved disse afgørelser er virksomheden blevet dømt til at betale både arbejdsgivers og medarbejders bidrag for ikke at have indbetalt korrekt pension eller slet ikke have indbetalt pension. 34 autobranchen