Effektiviseringsmuligheder. indenfor. ledelse og administration

Transkript

1 Effektiviseringsmuligheder indenfr ledelse g administratin

2 Telefn Indhld 1. Indledning g baggrund Effektiviseringsmuligheder g knsekvenser Opsamling på effektiviseringsmuligheder Administratinspgaver Reducering af årsværk Optimering af arbejdsgange g systemunderstøttelse Ledelsespgaver Reducering i chefgruppen niveau Reducering i gruppen af fuldtidsansatte ledere niveau Indførelse af tidsregistrering... 8 Bilag A Afdækkede pgaver g anvendte ressurcer... 9 Bilag B - Nuværende rganisering Næstved, den 20. nvember

3 Telefn Indledning g baggrund Denne rapprt beskriver afdækkede muligheder fr effektiviseringer indenfr ledelse g administratin i Midt- g Sydsjællands Brand & Redning (MSBR). Rapprten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Beredskabskmmissinen, der består af repræsentanter fra de fire ejerkmmuner g ledelsen i MSBR. Opdraget til arbejdsgruppen er bundet p på Beredskabskmmissinens beslutninger, der fremgår af referaterne fra møderne den 24. februar 2017 g 8. marts Beslutning fra møde den 24. februar 2017 i frbindelse med behandling af frslag til fremtidig dimensinering g rganisering af MSBR: Samlet administrativt ressurcebehv Ingen ændringer. Der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af ledelsen i MSBR g repræsentanter fra de fire ejerkmmuner til at gennemgå de administrative ressurcebehv. Ingen ændringer Beslutning fra møde den 8. marts 2017, hvr et medlem af Beredskabskmmissinen spurgte til en uddybning af beslutningen fra sag nr. 2 i referatet fra mødet den 24. februar 2017 mkring den arbejdsgruppe, der skal gennemgå de administrative ressurcebehv. Uddybning: Der nedsættes en ad hc arbejdsgruppe med repræsentanter fra g udpeget af ejerkmmunerne g ledelsen i MSBR til at analysere de administrative g ledelsesmæssige ressurcebehv i MSBR. Arbejdsgruppen skal i 2017 kmme med frslag til Beredskabskmmissinen m effektiviseringsmuligheder indenfr administratin g ledelse i MSBR. Arbejdsgruppens sammensætning Jørgen Veisig, Faxe Kmmune Søren Nielsen, Næstved Kmmune Carsten Jensen, Ringsted Kmmune der undervejs blev udskiftet med Regin Saunte Pedersen pga. jbskifte Snrre Brink-Pedersen, Vrdingbrg Kmmune Flemming Nygaard-Jørgensen, MSBR Henrik Nilssn, MSBR Erik V. Andersen, MSBR Arbejdsgruppen mødtes første gang den 8. juni 2017 g har i alt afhldt tre møder. Mellem møderne er der på mail udvekslet arbejdspapirer/ntater g synspunkter. Næstved, den 20. nvember

4 Telefn Effektiviseringsmuligheder g knsekvenser 2.0 Opsamling på effektiviseringsmuligheder De angivne effektiviseringsmuligheder er identificeret af arbejdsgruppen, g de angivne pririteter er beredskabsdirektørens vurdering. Opgave Reducering af administrative årsværker Optimering af arbejdsgange g systemunderstøttelse Reducering i chefgruppen Nedlæggelse af mrådeleder fr Vagtcentral Nedlæggelse af mrådeleder/brandstatinsleder St. Næstved Nedlæggelse af brandstatinsleder St. Ringsted Nedlæggelse af brandstatinsleder St. Vrdingbrg Øknmisk Øvrige knsekvenser knsekvens kr. Opgavemængde verstiger ressurcer. Sikkerhed g kvalitet i pgaveudførelsen falder. Mindre rbusthed ved længere tids fravær. Ca kr. Yderligere øknmipgaver skal udføres i MSBR. Ca kr. Tab af kmpetencer. Fald i kvalitet i pgaveløsningen. Mindre synlig ledelse. Mindre rbusthed i frhld til hverdagens pgaver g krisehåndtering. Organisatinsændring der medfører ny dimensineringsplan kr. Tab af kmpetencer. Øget arbejdspgaver/mængde til anden chef/leder. Mindre synlig ledelse kr. Øget arbejdspgaver/mængde til anden chef/leder. Mindre synlig ledelse Første år kr. Efterfølgende år kr. Første år kr. Efterfølgende år kr. Risik fr ikke at kunne rekruttere hnraransat indsatsleder, samt hnraransat brandstatinsleder. Svækkelse af serviceniveau i frhld til aftale med Ringsted Kmmune Øget arbejdspgaver/mængde til anden chef/leder. Mindre synlig ledelse Risik fr ikke at kunne rekruttere hnraransat hldleder, samt hnraransat brandstatinsleder. Uhensigtsmæssige snitflader mellem hnraransat brandstatinsleder g fuldtidsansatte medarbejdere. Svækkelse af beredskabet indenfr nrmal arbejdstid. Priritering Næstved, den 20. nvember

5 Telefn Nedlæggelse eller reducering af hnraransatte brandstatinsledere Indførelse af tidsregistrering Øget arbejdspgaver/mængde til anden chef/leder. Mindre synlig ledelse kr. Lkal ledelsestilknytning g frankring frsvinder. Uklarhed mkring daglige driftspgaver. Øget arbejdspgave/mængde til anden chef/leder. Mindre synlig ledelse. Kan ikke vurderes Skabe bedre verblik ver ressurceanvendelsen, g dermed understøtte strategiske vervejelser i frhld til serviceniveau. Risik fr pfattelse sm mistillid g yderligere bureaukrati, der skal bruges tid på. 3 2 Pririteter: 1 = Bør gennemføres 2 = Bør undersøges nærmere inden gennemførelse 3 = Bør ikke gennemføres Priritet 1 pgaven er i gang g udføres løbende gennem 2018 med frventet mulighed m en statusrapprtering i sidste kvartal Mulighederne fr gennemførelse af priritet 2 pgaverne kan undersøges g afklares i første halvdel 2018, således at der kan træffes endelig beslutning m gennemførelse af de enkelte pgaver i andet kvartal Administratinspgaver Reducering af årsværk De tre administrative årsværker der er i centraladministratinen på St. Næstved har ikke samme ansættelsesanciennitet g derfr ikke ens lønmæssigt indplaceret. Der er derfr fretaget en gennemsnitsberegning på hvad den ttale lønmkstning er pr. årsværk. En reducering i antal administrative årsværk vil på den baggrund medføre en reduktin i lønmkstningerne på kr. m året. Det er vurderingen, at der med den nuværende bemanding er balance mellem den daglige pgavemængde g ressurcer, samtidig med at der er en rbusthed, der sikrer udførelse af de væsentligste pgaver fx lønindberetning g betaling af fakturaer til tiden ved længere tids fravær af en af medarbejderne. Dette sker ved at medarbejderne kan priritere pgaverne g udsætte mindre væsentlige pgaver fx udfakturering, jurnaliseringspgaver g rykkerkørsler til alle medarbejdere er tilbage igen. Denne Rbusthed i administratinen risikerer at frsvinde, da det vurderes, at der ikke kan prethldes et verlap mellem flere medarbejdere på disse pgaver. Dermed risikerer serviceniveauet at falde i frm af, at pgaver ikke bliver udført tids nk g kvaliteten i pgaveudførelsen vil falde da pgavemængden vil verstige de administrative ressurcer. Der risikerer at blive ubalance mellem arbejdspgaver g ressurcer, der på sigt Næstved, den 20. nvember

6 Telefn kan medføre dårligt arbejdsmiljø g i værste fald kan medføre sygefravær pga. stress g stressrelaterede symptmer Optimering af arbejdsgange g systemunderstøttelse Der arbejdes kntinuerligt på, at ptimere interne arbejdsgange samt finde g anvende ITsystemer der understøtter pgaveløsningen. Eksempelvis er der lige nu en prces i gang med skift af øknmisystem, der frventes at få str indflydelse på aftalen med Næstved Kmmune m levering af øknmisystem g supprt til øknmipgaven. Aftalen med Næstved Kmmune kster lige nu i størrelsesrdenen kr. m året. Nyt øknmisystem vil kste i størrelsesrdenen kr. m året, g da det medfører en kraftig reduktin i de øvrige ydelser der mdtages fra Næstved Kmmune, frventes der en kraftig reduktin i betalingen til Næstved Kmmune ny aftale er ikke frhandlet på plads endnu. Det nye øknmisystem vil betyde yderligere øknmipgaver, der skal løses i MSBR s administratin, sm vil blive vanskeligt at udføre, hvis der reduceres i antal årsværker sm beskrevet i afsnit Mulighederne indenfr øvrige systemer til at understøtte de frskellige administrative pgaver, der både mfatter de pgaver der udføres i centraladministratinen, de pgaver sagsbehandlerne udfører i frbindelse med deres myndighedsarbejde, samt pgaverne i frbindelse med udrykningsaktiviteten g øvrige hændelser/arrangementer herunder IV bliver der kntinuerligt vurderet på i frhld til at finde de bedste systemer til pgaven g til den rette pris. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive et øknmisk ptentiale fr denne prces. På samme vis er der en kntinuerlig prces i frhld til indkøb, hvr der er fkus på at pnå de bedste indkøbspriser. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive et øknmisk ptentiale fr denne prces. 2.2 Ledelsespgaver Der ses tre muligheder fr effektiviseringer indenfr ledelsespgaver, der betyder ændringer i ledelsesniveauerne Reducering i chefgruppen Reducering i gruppen af fuldtidsansatte ledere (mrådeledere/brandstatinsledere) Reducering i gruppen af hnraransatte ledere (brandstatinsledere) Reducering i chefgruppen niveau 2 Det vurderes, at en reducering i chefgruppen fra nuværende 3 persner til enten 2 eller 1 persn ikke vil indebære en ttal nedlæggelse af stillingen, men alene mhandle en mdefinitin af stillingen, hvr chefansvaret med tilhørende arbejdspgaver fjernes g sagsbehandlerfunktiner bibehldes. De t nuværende afdelingschefer er ansat på frskellige vilkår, hvr den ene er tjenestemandsansat g den anden er verenskmstansat, hvilket medfører en frskel i ttalmkstningerne fr den enkelte bl.a. pga. frskellighed i pensinsberegningen. Der er derfr fretaget en beregning på den gennemsnitlige frskel mellem deres nuværende lønmkstning g en frventet lønmkstning efter indplacering sm Næstved, den 20. nvember

7 Telefn sagsbehandler/mrådelederfunktin. Denne frskel vil være den besparelse der vil kunne pnås ved at reducere i chefgruppen. Gennemsnitlig reduktin i lønmkstningerne pr. chef = kr. m året. (2017-niveau) Rbustheden i frhld til afløsning g verlap ved længere tids fravær af et medlem af chefgruppen frringes med det resultat, at der enten ikke bliver taget stilling til sager g spørgsmål af mere verrdnet karakter, eller sagsbehandlingstiden bliver væsentligt frlænget. Der vil være risik fr at kmpetencer til beredskabsplanlægning g kmpliceret brandteknisk byggesagsbehandling frsvinder fra rganisatinen, samt kmpetencer til at drifte brandstatiner vil frsvinde, hvilket kan få indflydelse på muligheden fr at gennemføre en udbudsprces g afgive kntrlbud, hvr der skal være adskillelse mellem den/dem der udarbejder tilbuddet, g den/dem der udarbejder et kntrlbud. Opgavemængden, fx mfanget g antallet af medarbejder g frivillige den enkelte chef vil få persnaleansvar fr, samt pgaven med at definere, styre g følge p på de verrdnede rammer fr driftspgaverne, vil blive øget væsentligt fr den eller de resterende medlemmer i chefgruppen, med det resultat at kvaliteten af den samlede pgaveløsning sandsynligvis vil falde, samt mindre synlighed af den øverste ledelse i rganisatinen. Enkelte pgaver kan muligvis placeres ved sagsbehandlere/mrådeledere/krdinatrer, men dette vil sandsynligvis medføre et krav m ændrede lønvilkår, der vil reducere den frventede reduktin i lønmkstningerne. Rbustheden i frhld til krisestyringen risikerer at blive svækket. En reducering i chefgruppen vil reelt betyde en større ændring af rganisatinen med nedlæggelse af en eller t afdelinger. Denne verrdnede rganisering af MSBR indgår i planen fr den risikbaserede dimensinering af MSBR, der er gdkendt af Beredskabskmmissinen g været i høring ved Beredskabsstyrelsen. Det vurderes, at en ændring af den verrdnede rganisering kræver en ny prces med behandling af ny plan fr den risikbaserede dimensinering af MSBR Reducering i gruppen af fuldtidsansatte ledere niveau 3 Det vurderes, at en reducering i denne gruppe typisk ikke vil indebære en ttal nedlæggelse af stillingen eller stillingerne, men alene mhandle en mdefinitin af den enkelte stilling, hvr den begrænsede persnaleledelse med tilhørende arbejdspgaver fjernes g sagsbehandlerfunktinen eller manuelle arbejdsfunktiner bibehldes. Nedlæggelse af mrådeleder med ansvar fr Vagtcentralen. Ved at nedlægge denne funktin vil der kunne pnås en årlig besparelse på kr. (2017- niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g den frventede lønmkstning, der vil være til sagsbehandlerfunktinen. Der vil være risik fr tab af kmpetencer til drift af vagtcentral. Opgaverne der ligger i den begrænsede persnaleledelse fr 7 medarbejdere skal placeres g udføres af enten en afdelingschef eller en anden mrådeleder. Dette vil medføre en øget arbejdsbyrde fr den/de pågældende, med risik fr at kvaliteten af den samlede pgaveløsning falder. Nedlæggelse af mrådeleder/brandstatinsleder St. Næstved. Næstved, den 20. nvember

8 Telefn Ved at nedlægge denne funktin vil der kunne pnås en årlig besparelse på kr. (2017- niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g den frventede lønmkstning, der vil være til sagsbehandlerfunktinen. Opgaverne der ligger i den begrænsede persnaleledelse fr 6 fuldtidsansatte, 1 flexjbber g 28 hnraransatte brandmænd skal placeres g udføres af enten en afdelingschef eller en anden mrådeleder. Dette vil medføre en øget arbejdsbyrde fr den/de pågældende, med risik fr at kvaliteten af den samlede pgaveløsning falder. Nedlæggelse af brandstatinsleder St. Ringsted Ved at nedlægge denne funktin vil der kunne pnås en årlig besparelse på kr. (2017- niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g den frventede lønmkstning, der vil være til resterende arbejdsfunktiner. Funktinen sm brandstatinsleder vil kunne udføres af en hnraransat brandstatinsleder, sm det er tilfældet på brandstatinerne i Faxe, Fuglebjerg, Haslev g Herlufmagle, da pgaveprteføljen på St. Ringsted ikke vurderes til at være meget anderledes end på de nævnte andre fire brandstatiner. Dette vil udløse en lønmkstning til den hnraransatte i størrelsesrdenen p til kr. (2017-niveau) årligt, der svarer til lønmkstningen til brandstatinslederne i henhldsvis Faxe g Haslev. Deltagelsen i indsatslederfunktinen vil kunne udføres af en hnraransat indsatsleder, sm det er tilfældet i indsatsledermråde Øst, såfremt det er muligt at rekruttere en egnet persn til pgaven. Dette vil udløse en lønmkstning til den hnraransatte indsatsleder på kr. (2017-niveau) årligt, g muligvis en engangsudgift til uddannelse af en ny indsatsleder på p til kr. (2017-niveau), såfremt der er behv fr uddannelse helt fra bunden af. Funktinen sm instruktør på externe kurser vil kunne udføres af freelanceinstruktører. I frhld til kursusaktiviteten på St. Ringsted i 2016 vil lønmkstningen til en freelanceinstruktør være i størrelsesrdenen kr. (2017-niveau) årligt. Såfremt stillingen helt nedlægges, vil der kunne pnås en årlig besparelse i størrelsesrdenen kr. (2017-niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g de frventede lønmkstninger til en hnraransat brandstatinsleder g en hnraransat indsatsleder. Dette vil betyde, at de arbejdspgaver/funktiner, der ikke kan henlægges til en hnraransat brandstatinsleder, skal placeres g udføres af andre ledere/medarbejdere i rganisatinen med den risik, at deres arbejdsbyrde væsentligt frøges, der kan føre til en ringere kvalitet i den samlede pgaveudførelse herunder serviceniveauet verfr Ringsted Kmmune vedr. kmmuneabnnement, hvr der bl.a. løses pgaver med fjernelse af døde dyr, assistere ældreplejen med løftepgaver samt authjælp. Nedlæggelse af brandstatinsleder St. Vrdingbrg Ved at nedlægge denne funktin vil der kunne pnås en årlig besparelse på kr. (2017- niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g den frventede lønmkstning, der vil være til resterende arbejdsfunktiner. Funktinen sm brandstatinsleder vil vanskeligt kunne udføres af en hnraransat brandstatinsleder, sm det er tilfældet på brandstatinerne i Faxe, Fuglebjerg, Haslev g Herlufmagle, da pgaveprteføljen på St. Vrdingbrg vurderes til at være anderledes end på de nævnte andre fire brandstatiner, idet der på St. Vrdingbrg er fuldtidsansatte i dagberedskab, sm bl.a. driver et mindre autværksted. Dette vil kunne medføre ngle uhensigtsmæssigheder i hverdagen, såfremt brandstatinslederen er hnraransat på en brandstatin, hvr der er fuldtidsansat persnale, men hvis det gennemføres vil det udløse en lønmkstning til den hnraransatte i Næstved, den 20. nvember

9 Telefn størrelsesrdenen p til kr. (2017-niveau) årligt, der svarer til lønmkstningen til brandstatinslederne i henhldsvis Faxe g Haslev. Deltagelsen i hldlederlederfunktinen vil kunne udføres af en hnraransat hldleder, sm det er tilfældet på samtlige brandstatiner i MSBR, hvis det er muligt at rekruttere en egnet persn til pgaven. Dette vil udløse en lønmkstning til den hnraransatte hldleder på kr. (2017-niveau) årligt, samt en engangsudgift til uddannelse af en ny hldleder på p til kr. (2017-niveau), såfremt der er behv fr uddannelse helt fra bunden af. Funktinen sm instruktør på externe kurser vil kunne udføres af freelanceinstruktører. I frhld til kursusaktiviteten på St. Vrdingbrg i 2016 vil lønmkstningen til en freelanceinstruktør være i størrelsesrdenen kr. (2017-niveau) årligt. Såfremt stillingen helt nedlægges, vil der kunne pnås en årlig besparelse i størrelsesrdenen kr. (2017-niveau), hvilket er frskellen mellem den nuværende ttale lønmkstning g de frventede lønmkstninger til en hnraransat brandstatinsleder, en hnraransat hldleder g en freelanceinstruktør. Det vil betyde, at de arbejdspgaver/funktiner, der ikke kan henlægges til en hnraransat brandstatinsleder, skal placeres g udføres af andre ledere/medarbejdere i rganisatinen med den risik, at deres arbejdsbyrde væsentligt frøges, der kan føre til en ringere kvalitet i den samlede pgaveudførelse, samt beredskabet indenfr nrmal arbejdstid svækkes. Nedlæggelse eller reducering i gruppen af hnraransatte brandstatinsledere Denne gruppe består af 4 persner, der fungerer sm brandstatinsledere på brandstatinerne i henhldsvis Faxe, Fuglebjerg, Haslev g Herlufmagle. Brandstatinslederne refererer til chefen fr Operativ afdeling g er hans frlængede arm i hverdagen på den enkelte brandstatin i frhld til samarbejdet i den dynamiske tri (ledelse, tillidsrepræsentanter g arbejdsmiljørepræsentanter) samt håndtering af de mere eller mindre daglige driftspgaver. De aflønnes frskelligt fr pgaven i frhld til den enkelte brandstatins størrelse g de tilhørende arbejdspgaver. Den ttale lønmkstning til alle 4 hnraransatte brandstatinsledere udgør årligt kr. (2017-niveau). Ved at nedlægge brandstatinslederfunktinen på den enkelte brandstatin fjernes den lkale ledelsestilknytning g frankring, g ansvaret fr de mere eller mindre daglige driftspgaver risikerer at blive diffust, g den enkelte brandmand risikerer at få en plevelse af, at Ledelsen er endnu længere væk end det kmmer til udtryk nu. 2.3 Indførelse af tidsregistrering Arbejdsgruppen har drøftet muligheden fr, at der i MSBR indføres en frm fr registrering af anvendt tid på de frskellige administrative g ledelsesmæssige pgaver der udføres, med det frmål at synliggøre mfanget af ressurcer, der anvendes på de enkelte pgaver. De øknmiske knsekvenser ved en tidsregistrering er ikke muligt at vurdere på nuværende tidspunkt. Knsekvenserne ved en tidsregistrering kan være, at der skabes et bedre verblik ver anvendelsen af ressurcerne, der kan være med til at understøtte de strategiske vervejelser i frhld til fastlæggelse af serviceniveauet. Tidsregistreringen kan af medarbejderne risikere, at blive pfattet sm øget kntrl g mistillid fra ledelsens side, der kan føre til dårligere arbejdsmiljø, samt blive pfattet sm en ekstra arbejdspgave g øget bureaukrati i hverdagen. Næstved, den 20. nvember

10 Telefn Bilag A Afdækkede pgaver g anvendte ressurcer Opgaverne i et redningsberedskab kan sammenlignes med et isbjerg, hvr selve udrykningerne g indsatserne er den mest synlige del, der stikker pver vandverfladen, men samtidig gså er den mindste del i frhld til direkte anvendelse af ressurcer. Den største del af isbjerget, der er skjult under vandverfladen er lig med alle de øvrige pgaver, der udføres i hverdagen mere eller mindre usynligt fr mverdenen. Beskrivelsen af arbejdspgaverne g ressurcerne kan pdeles i følgende emnemråder 1) Myndighed g frebyggelse 2) Operativ/afhælpende 3) Vagtcentral 4) Ledelse 5) Administratin 6) Service/indtægtsdækket virksmhed (IV) 7) Krisehåndtering Ledelsesstilen i MSBR er baseret på tillid g frihed under ansvar, hvilket giver medarbejderne str indflydelse på planlægning g udførelse af arbejdspgaverne. På den baggrund har der indtil videre ikke fregået en registrering af tidsfrbrug på løsningen af de frskellige arbejdspgaver, men på baggrund af arbejdet med denne afdækning af arbejdspgaver g ressurcebehv, vervejes der nu m der skal indføres en grad af tidsregistrering i MSBR. A.1 Myndighed g frebyggelse Arbejdspgaverne vedr. myndigheds- g frebyggelsesmrådet er frankret i Myndigheds- g Frebyggende afdeling, hvr gså Vagtcentralen g Frivilligenheden er ledelsesmæssigt frankret. Afdelingen er bemandet med fem årsværker frdelt på en chef g fire sagsbehandlere samt persnale til Vagtcentralen, der beskrives særskilt i eget afsnit. Der anvendes pt. et årsværk (frdelt på alle i afdelingen) til drift af Frivilligenheden. Fire ud af fem ansatte i afdelingen har udver deres daglige funktiner sm sagsbehandlere g chef gså en deltidsfunktin sm indsatsleder i et af indsatslederdistrikterne i MSBR s dækningsmråde. A.1.1 Risikbaseret dimensinering af redningsberedskabet (RBD) Jf. Frsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 skal det kmmunale redningsberedskab dimensineres til at yde en i frhld til lkale risici frsvarlig frebyggende, begrænsende g afhjælpende indsats md skader på persner, ejendm g miljøet ved ulykker g katastrfer, herunder krigshandlinger. Derudver skal redningsberedskabet kunne mdtage, indkvartere g frpleje evakuerede g andre nødstedte. Dimensineringen af g serviceniveauet fr det kmmunale redningsberedskab beskrives i en plan, sm skal behandles i Beredskabskmmissinen g endeligt gdkendes i de enkelte kmmunalbestyrelser/byråd. Planen skal til udtalelse i Beredskabsstyrelsen imellem behandlingen i Beredskabskmmissinen g gdkendelsesprcessen i kmmunalbestyrelserne/byrådene. Næstved, den 20. nvember

11 Telefn Planen skal indgå i den samlede plan fr kmmunens beredskab (plan fr frtsat drift) jf. Beredskabslvens 1 25, g den skal revideres i det mfang, udviklingen gør det nødvendigt, dg mindst én gang i hver kmmunal valgperide. Der har i periden januar ktber 2016 samt januar juni 2017 været arbejdet med frslag til ny samlet plan fr dimensinering g serviceniveau fr MSBR, hvr Beredskabskmmissinen på møde den 24. februar 2017 behandlede g vedtg rammerne fr serviceniveau g dimensinering. Endelig plan ud fra Beredskabskmmissinens beslutninger er fremsendt til udtalelse i Beredskabsstyrelsen prim juli Planen med Beredskabsstyrelsens udtalelse frventes at kunne behandles på møde i MHU medi ktber 2017, g på møde i Beredskabskmmissinen ultim ktber 2017, hvrefter den kan fremsendes til behandling g frhåbentlig gdkendelse i kmmunalbestyrelserne- /byrådene. Denne pgave pfattes umiddelbart, sm den største enkeltstående pgave i afdelingen. A.1.2 Beredskabsplaner Jf. Beredskabslvens 25 skal kmmunerne udarbejde en plan fr det samlede beredskab i kmmunen. Planen skal sikre, at vigtige g kritiske funktiner i kmmunen udver redningsberedskabet kan videreføres under unrmale frhld, der afviger væsentligt fra hverdagen. Planen benævnes gså plan fr frtsat drift. Planen skal vedtages på møde i kmmunalbestyrelsen/byrådet, g skal revideres, i det mfang udviklingen gør det nødvendigt, dg mindst én gang i hver kmmunal valgperide. Jf. 3, stk. 1 i Interessentskabskntrakten fr MSBR skal MSBR franledige, at der udarbejdes en beredskabsplan fr de enkelte ejerkmmuner. En beredskabsplan fr en kmmune tager ftest udgangspunkt i en plitik fr mrådet g pbygges med en generel verrdnet del samt et antal delplaner g actincards fr de enkelte frskellige enheder i kmmunen. Det er hensigten, at MSBR sammen med den enkelte kmmunes direktin udarbejder den generelle del af beredskabsplanen, g at MSBR fungerer sm facilitatr verfr de øvrige kmmunale enheder i frbindelse med udarbejdelsen af deres delplaner g actincards. Arbejdet med revisin af ejerkmmunernes beredskabsplaner er påbegyndt. A.1.3 Brandteknisk byggesagsbehandling Byggesagsbehandlingen i Danmark sker i frhld til Byggelven 2 g Beredskabslven ( 34 35). Det er aftalt i 3 i Interessentskabskntrakten fr MSBR, at MSBR skal varetage pgaverne med byggesagsbehandling efter Beredskabslven fr ejerkmmunerne. Derudver er der indgået aftale med ejerkmmunernes enheder fr byggesagsbehandling m et samarbejde vedr. byggesager efter Byggelven. Udgangspunktet fr dette samarbejde er det niveau af samarbejde, der var i den enkelte kmmune mellem redningsberedskabet g byggemyndigheden inden dannelsen af MSBR. Samarbejdet varierer en del kmmunerne imellem, idet der dels er str frskel på, hvilke kmpetencer der er til rådighed i den enkelte kmmune, samt dels i frhld til hvad der har 1 Frsvarsministeriets lvbekendtgørelse nr. 314 af 3. april Transprt- g Bygningsministeriets lvbekendtgørelse nr af 23. september 2016 Næstved, den 20. nvember

12 Telefn været traditin fr af samarbejde mellem redningsberedskabet g byggemyndigheden i den enkelte kmmune. De kmmunale byggesagsbehandlere trækker på MSBR s kmpetencer efter behv i frhld til den enkelte byggesag. Samarbejdet mfatter alle frmer fr pgaver små sm stre lige fra telefnsamtaler, mailkrrespndance g til deltagelse i hele byggesagsprcessen med deltagelse i pstartsmøder med bygherre g dennes rådgivere. MSBR s sagsbehandlere bliver inviteret til at deltage i færdigsyn på byggeprjekter sammen med den kmmunale byggesagsbehandler. Der pririteres hårdt mellem hvilke færdigsyn, der skal deltages i, hvr det primært er stre, specielle g evt. brandfarlige bygninger g installatiner, der har MSBR s interesse, samt bjekter hvr der efterfølgende skal fretages brandsyn. A.1.4 Brandsyn Jf. Beredskabsstyrelsen bekendtgørelse nr af 29. juni 2016 skal der fretages brandsyn på en række bjekter, der er kendetegnet ved at de enten har en høj persnbelastning eller en høj brandbelastning. Terminerne fr brandsyn på de enkelte bjekter er afhængig af bjektets type, hvr der pereres med brandsyn hvert år, hvert andet år, hvert tredje år g hvert femte år. Derudver er bjekterne inddelt i tre typer Type 1 - Brandsynsterminen kan ikke fraviges Type 2 - Kmmunalbestyrelsen fastsætter en individuel termin på baggrund af en risikvurdering, g inden fr det max. antal år, der er angivet. Type 3 - Kmmunalbestyrelsen fastsætter en individuel termin på baggrund af en risikvurdering. Terminen kan evt. fastsættes til 0. Ved dannelsen af MSBR var der ca brandsynsbjekter i MSBR s dækningsmråde. Ud fra mulighederne i lvgivningen er antallet af brandsynsbjekter reduceret med %, så der i dag er 724 bjekter frdelt på 667 adresser. Der fretages brandsyn i frhld til lvgivningens abslutte minimumskrav, hvr der er mere fkus på kvantitet end på kvalitet. Der skal i gennemsnit fretages brandsyn på ca. 398 adresser m året. I frbindelse med tilpasningen af antal brandsyn i frhld til den nævnte bekendtgørelse g de tilstedeværende ressurcer i MSBR, fretages der i frhld til tidligere ikke længere brandsyn i butikker under m 2, kirker, frsamlingslkaler gdkendt til max. 150 persner g frivillige bjekter fx mindre skler, bsteder g virksmheder, der ellers gerne vil have et regelmæssigt rådgivningsbesøg af redningsberedskabet. Opgaven med brandsyn begynder fr den enkelte sagsbehandler med planlægning af rækkefølgen på brandsyn typiske fr en tre måneders peride, hvrefter der i samarbejde med Administratinen udsendes varselsbreve g indgås aftaler m besøgene. Inden selve brandsynet læses der p på bjektet specielt i frhld til sidste brandsynsrapprt. Brandsynet fretages på bjektet sammen med en ansvarlig fra det pågældende bjekt, g fejl g mangler påtales, der gives råd g vejledning i frhld til brand g ulykker generelt, der udstedes påbud g i sjældne tilfælde frbud. Under brandsynet udfærdiges en brandsynsrapprt, der sendes til ejerne g de ansvarlige vedr. bjektet, g brandsynet registreres i FRIDA, der er et tabletbaseret prgram, der anvendes af strt set alle redningsberedskaber i Danmark til håndtering af brandsynspgaven. Næstved, den 20. nvember

13 Telefn Derudver fretages der stikprøvevis (ca. 5 steder i hver ejerkmmune) eftersyn i frbindelse med pbevaring g salg af fyrværkeri i fyrværkerisæsnen. Der fretages arrangementsbrandsyn fx festivaler, midlertidige campingmråder.lign. Sm med de øvrige arbejdspgaver registreres den anvendte tid til brandsyn ikke, men det er klart pfattelsen, at den samlede anvendte tid fr de enkelte brandsynsbjekt varierer en del bl.a. i frhld til bjektets størrelse g kmpleksitet, samt hvr vanskeligt det er at få indgået en aftale m brandsynet. A.1.5 Risikvirksmheder Virksmheder med stre plag af brand- g eksplsinsfarlige stffer, giftige stffer g miljøfarlige stffer udgør en særlig risik, hvis der sker uheld. Virksmheder med sådanne plag er derfr mfattet af særlige regler g karakteriseres sm risikvirksmheder. Reglerne er frankret i et EU-direktiv g kaldes i daglig tale fr SEVESO II-direktivet. Risikvirksmheder pdeles i t kategrier Klnne 3-virksmheder med meget stre plag af farlige stffer. Klnne 2-virksmheder med lidt mindre plag af farlige stffer end klnne 3- virksmheder. Beredskabsstyrelsen administrerer reglerne på mrådet fr brand- g eksplsinsfarlige stffer, mens Miljøstyrelsen administrerer reglerne på mrådet fr giftige g miljøfarlige stffer. Jf. Beredskabslvens 34, stk. 1 har Kmmunalbestyrelsen/Byrådet ansvaret fr gdkendelser af risikvirksmheder, der pbevarer, anvender eller fremstiller brandfarlige stffer. I 3 i interessentkntrakten fr MSBR er det aftalt, at MSBR varetager denne pgave fr ejerkmmunerne. De brandfrebyggende regler fr brandfarlige væsker er fastsat i t bekendtgørelser Frsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 17 af 4. januar 2010 m brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsens bekendtgørelse nr. 28 af 4. januar 2010 m tekniske frskrifter fr brandfarlige væsker sm ændret ved bekendtgørelse nr. 517 af 27. maj 2013 Reglerne m særlige risikvirksmheder skal betragtes sm en verbygning til Beredskabsstyrelsens regler fr placering, indretning g benyttelse af brandfarlig virksmhed g plag. Risikvirksmheder skal således frhlde sig til de samme regler, sm andre brandfarlige virksmheder - g derudver efterleve reglerne fr særlige risikvirksmheder. Reglerne m særlige risikvirksmheder er fastsat i de t bekendtgørelser Miljøministeriets bekendtgørelse m kntrl med risiken fr større uheld med farlige stffer, bekendtgørelse nr af 14. december Denne bekendtgørelse har bl.a. hjemmel i beredskabslven. Arbejdstilsynets kntrl med arbejdsmiljøet ved risik fr større uheld med farlige stffer, bekendtgørelse nr. 20 af 12. januar 2006 Næstved, den 20. nvember

14 Telefn I MSBR s dækningsmråde er der pt. en Klnne 3-virksmhed - Brenntag i Faxe Kmmune, g der arbejdes på at etablere et gødningslager på havnen i Vrdingbrg, der sandsynligvis gså vil blive kategriseret sm en Klnne 3-virksmhed. I frbindelse med sagsbehandling g efterfølgende tilsyn samarbejdes der med de relevante myndighedsmråder i ejerkmmunerne, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet g Plitiet. Det er et ret mfattende g kmplekst regelsæt, der her arbejdes efter, sm kræver frhldsvis stre ressurcer at hlde sig pdateret på fr at kunne løse pgaven tilfredsstillende. A.1.6 Lejlighedstilladelser Henver året udstedes der lejlighedstilladelser jf. Frsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 174 af 25. februar 2008 til midlertidige vernatninger i lkaliteter, der ikke er indrettet g gdkendte til vernatning fx skler g idrætshaller, samt der samarbejdes med ejerkmmunernes byggemyndigheder mkring udstedelse af lejlighedstilladelser til såvel indendørs sm udendørs arrangementer fr mere end 150 persner herunder pstilling g brug af frsamlingstelte. I 2016 blev der udstedt 331 lejlighedstilladelser til midlertidige vernatninger g der blev behandlet 147 tilladelser til arrangementer med mere end 150 persner. Den anvendte tid på en ansøgning varierer en del bl.a. i frhld til kmpleksiteten i den lkalitet, mråde g/eller arrangement der søges m. Ngle ansøgninger kan ekspederes rutinemæssigt af en administrativ medarbejder, g andre mere kmplekse sager skal en beredskabsfaglig sagsbehandler håndtere. A.1.7 Fyrværkeri Opbevaring g salg af fyrværkeri samt anvendelse af festfyrværkeri reguleres i Fyrværkerilven 3, g det er aftalt i 3 i Interessentskabskntrakten fr MSBR, at MSBR varetager ejerkmmunernes pgaver jf. denne lv. I 2016 blev der behandlet 45 sager vedr. pbevaring g salg af fyrværkeri, der blev behandlet 121 sager vedr. anvendelse af fyrværkeri g der blev fretaget 70 kntrlbesøg i frbindelse med både pbevaring g salg samt anvendelse af fyrværkeri. Opgaven er sæsnbetnet, hvr størsteparten udføres sidst på året. På samme måde sm i frbindelse med brandsyn, er det pfattelsen, at den samlede anvendte tid fr de enkelte ansøgninger varierer en del bl.a. i frhld til ansøgningens mfang g kmpleksitet. A.1.8 Brandhaner/vandfrsyning til brandslukning Dimensineringen af vandfrsyningen til brandslukning herunder antal brandhaner fastlægges i frbindelse med vedtagelsen af den risikbaserede dimensinering af redningsberedskabet i Plan fr vandfrsyning til brandslukning. Den efterfølgende administratin g myndighedsbehandling på mrådet mhandler samarbejde med de frskellige vandfrsyninger mkring nedlæggelse g prettelse af brandhaner, samt reparatiner, regelmæssig afprøvning g almindelig vedligehldelse. 3 Sikkerhedsstyrelsens lvbekendtgørelse nr. 363 af 9. april 2013 Næstved, den 20. nvember

15 Telefn Det vurderes til ikke at være en ressurcemæssig str pgave på det administrative g ledelsesmæssige niveau. Der er ca brandhaner i MSBR s dækningsmråde, sm tidligere vejledninger fra Beredskabsstyrelsen angav skulle efterses g kntrlleres mindst t gange m året. Området er ikke længere reguleret, g der er ikke afsat ressurcer til eftersyn t gange m året, hvilket er pfattelsen ikke har været praktiseret i de enkelte redningsberedskaber inden dannelsen af MSBR. A.1.9 Beskyttelses-/sikringsrum I alle ejerkmmunerne er der et antal ffentlige beskyttelsesrum i frm af betndækningsgrave i de større byer, samt et endnu større antal sikringsrum primært i etagebligbyggeri. Ingen af ejerkmmunerne stiller længere krav m etablering af beskyttelsesrum eller sikringsrum ved nybyggeri. Administratinen af beskyttelsesrum g sikringsrum sker i frhld til lv m beskyttelsesrum 4, g det er aftalt i 3 i interessentskabskntrakten fr MSBR, at MSBR varetager ejerkmmunernes pgaver jf. denne lv. Lvgivningen fastlægger bl.a., at nedlæggelse af beskyttelsesrum g sikringsrum kan ske i særlige tilfælde, hvilket kræver en knkret vurdering g sagsbehandling fra gang til gang. Der er ikke mange henvendelser m året mkring emnet, g det vurderes til ikke at være en særlig str pgave rent ressurcemæssigt. A.1.10 Daglige henvendelser Der er jævnligt g dagligt henvendelser via både telefn, mail g persnligt fremmøde fra brgere, virksmheder, freninger, bygherrer, brandrådgivere m.fl., der ønsker råd g vejledning i frhld til brand, ulykker g sikkerhed generelt. Hvr det er muligt, henvises der til hjemmesiden, hvr man kan finde svar på en del spørgsmål, men det pleves at mange gerne vil have en persnlig betjening fr at få frklaret g uddybet svaret på det spørgsmål, sm de kmmer med. Henvendelserne er mangfldige g mhandler bl.a. Brandlvgivningen generelt Flugtveje, skiltning, antal persner sv. Brandtekniske installatiner Afbrændingsregler g bålsteder Større arrangementer fx festivaler g byfester Frsamlingstelte Gas- g trykflasker Brandfarlige væsker Brandhaner Det er plevelsen, at der er et frhldsvist strt tidsfrbrug tilknyttet denne pgave. 4 Indenrigs- g Sundhedsministeriets lvbekendtgørelse nr. 732 af 20. august 2003 Næstved, den 20. nvember

16 Telefn A.1.11 Hjemmeside g Facebk Hjemmeside g Facebk anvendes til at infrmere m frskellige regler fx mkring midlertidige vernatninger g fyrværkeri g sæsnbetnet infrmatin sm fx råd m hvrdan man får en brandsikker smmer Derudver er der en selvbetjeningsfunktin på hjemmeside, der bl.a. anvendes til ansøgning m midlertidige vernatninger Infrmatinerne på hjemmesiden g Facebk vedligehldes i samarbejde mellem de beredskabsfaglige sagsbehandlere g det administrative persnale. A.1.12 Frebyggelseskampagner Dette er en pgave, sm der ind til nu kun i meget begrænset mfang har været muligt at afsætte ressurcer til, selvm det vil være gd service verfr brgere, virksmheder g institutiner samt vil kunne bidrage til den almene frståelse fr brandsikkerhed g sikkerhed generelt. Eksempler på kampagner mv. der er nedpririteret Aktiv deltagelse i natinale kampagner fx Halm g hø g Brandparat Tilbud fra Næstved Kmmune m kr. til brandfrebyggelse i kmmunen Samarbejde med et strt bligselskab m brandsikkerhed i etagebligejendmme Branduge 40 fr flkeskleelever Øget samarbejde med pleje/ældresektren mkring brandsikkerhed fr ældre g andre scialt udsatte brgere Analysearbejde generelt Opfølgning på blinde alarmer fra ABA med henblik på en reducering af antallet CRR Cmmunity Risk Reductin, der bl.a. mfatter fkus på røgalarmer, risici i udsatte bligmråder, sårbare børn g unge g pfølgende kampagner verfr naber til en brand umiddelbart efter en brand. Det vurderes, at varetagelsen af disse frebyggelsestiltag sammen med et øget samarbejde med ejerkmmunerne samt en styrkelse af kvaliteten pver nuværende minimumsniveau vil fylde et årsværk. A.1.13 Frivilligenheden Selvm de fleste pgaver, sm Frivilligenheden udfører, har en udpræget perativ karakter, er det ud fra et hensyn m at frdele de ledelsesmæssige pgaver g udnytte de ledelsesmæssige kmpetencer i MSBR ligeligt, valgt at placere Frivilligenheden i Myndighedsg Frebyggende afdeling med reference til afdelingens chef. Frivilligenheden mfatter gså et ungdmsbrandkrps, der er tilknyttet brandstatinen i Næstved. Opgaven med drift af frivilligenheden mfatter bl.a. Udarbejdelse af uddannelsesplaner, der verhlder Beredskabsstyrelsens retningslinjer Krdinere g sikre gennemførelse af uddannelsen Mandskabspleje Næstved, den 20. nvember

17 Telefn Sørge fr unifrmering af mandskabet Sørge fr materiel g køretøjer til enheden, samt vedligehldelse af dette Aflægge regnskab verfr Beredskabsstyrelsen fr gennemført uddannelse så tilskud fra Staten sikres (enhedstimebetaling) Der anvendes pt. ca. et årsværk frdelt på alle medarbejderne i afdelingen til driften af Frivilligenheden. Der arbejdes på at gøre Frivilligenheden mere selvkørende, g derved frventes det, at tidsfrbruget i afdelingen kan reduceres til ca. et halvt årsværk. A.2 Operativ/afhjælpende Arbejdspgaverne vedr. det perative/afhjælpende mråde er frankret i Operativ afdeling, hvr gså de servicepgaver, der ikke vedrører vagtcentralen, er frankret. Afdelingen er bemandet med 12 fuldtids årsværker med denne frdeling En chef En mrådeleder/brandstatinsleder St. Næstved T brandstatinsledere (St. Ringsted g St. Vrdingbrg) Otte medarbejdere (seks St. Næstved g t St. Vrdingbrg) Samt t flexjbber frdelt med en på St. Næstved g en på St. Vrdingbrg. Derudver er der ansat t rengøringsassistenter på deltid frdelt med en på St. Næstved g en på St. Ringsted, samt ca. 130 hnrarlønnet brandmandskab frdelt på syv brandstatiner St. Faxe St. Fuglebjerg St. Haslev St. Herlufmagle St. Næstved St. Ringsted St. Vrdingbrg Det hnrarlønnede brandmandskab udfylder alle funktiner indenfr det perative mråde Brandstatinsledere (St. Faxe, Fuglebjerg, Haslev g Herlufmagle) Indsatsledere (distrikt Øst g Syd 5 ) Hldledere (alle brandstatiner) Brandmænd (alle brandstatiner) 5 Pt. identiske med henhldsvis Faxe Kmmune g Vrdingbrg Kmmune Næstved, den 20. nvember

18 Telefn Områdelederen er driftsansvarlig fr den samlede bygningsmasse i MSBR, uddannelse g kursusaktivitet samt servicepgaver g IV, der ikke vedrører vagtcentralen. Områdelederen bidrager med arbejdskraft til sagsbehandlerpgaver i Myndigheds- g Frebyggende afdeling i frm af deltagelse i afviklingen af de årlige brandsyn. En str del af medarbejderne bidrager udver deres beredskabsmæssige pgaver gså til udførelsen af frskellige servicepgaver, der nærmere beskrives i afsnittet Service/indtægtsdækket virksmhed (IV). Fire ud af 12 fuldtidsansatte i afdelingen har udver deres daglige funktiner sm chef, mrådeleder, brandstatinsleder mv. gså en deltidsfunktin sm indsatsleder i et af indsatslederdistrikterne i MSBR s dækningsmråde, g de øvrige tte fuldtidsansatte har udver deres daglige funktiner gså deltidsfunktiner sm hldledere g/eller brandmænd på en af brandstatinerne. A.2.1 Indsatser/udrykninger De lvpligtige perative pgaver eller indsatser kan kategriseres i følgende versigt Brand eller verhængende fare fr brand Redning, herunder frigørelse af fastklemte (færdselsuheld, sammenstyrtninger mv.) Tgulykker Flyulykker Skibsulykker ved kaj Naturkatastrfer Akutte uheld med farlige stffer (frureninger) på land, søer, vandløb g havne Søredning kystnære mråder, søer, havne, åer mv. Klinteredning Møns Klint g Faxe Kalkbrud Samt mdtage, indkvartere g frpleje evakuerede g andre nødstedte. Derudver kmmer, sm nget frhldsvist nyt, pgaver i frbindelse med klimarelaterede hændelser fx versvømmelser g strmskader. Opgaver der pleves sm stadig stigende i antal g mfang. I frbindelse med en indsats er der mange frskellige pgaver, der skal håndteres. Disse pgaver rundt m indsatserne kan pdeles i FØR UNDER g EFTER. FØR indsats. Det skal sikres at brandstatinsbygningerne er funktinelle, hvilket indebærer en løbende vedligehldelse såvel indvendigt g udvendigt. Det skal sikres, at køretøjer g materiel er driftsklar, i sikkerhedsmæssig g funktinel rden g klar til brug, hvilket bl.a. indebærer, at der på daglig basis sker reparatiner, vedligehldelse, sikkerhedskntrller, syn af køretøjer 6, udskiftning af nedslidte g frældede dele el.lign. I denne frbindelse er der etableret mindre decentrale lagerbehldninger på de enkelte brandstatiner af de mest almindelige frbrugsvarer g materiel, der skal udskiftes efter brug, 6 Udrykningskøretøjer skal synes årligt Næstved, den 20. nvember

19 Telefn samt en lidt større central lagerbehldning placeret på St. Næstved, af de samme effekter samt et mindre udvalg af de lidt mindre anvendte frbrugsvarer. Det skal sikres, at mundering g persnlig udrustning er i sikkerhedsmæssig g funktinel rden g klar til brug, hvilket bl.a. indebærer, at der mere eller mindre på daglig basis sker reparatiner, vedligehldelse g/eller udskiftning af den udleverede mundering g persnlige udrustning. Der er etableret mindre decentrale lagerbehldninger på de enkelte brandstatiner af de munderingsgenstande, der ftest pleves skader på i frbindelse med indsatser, g sm skal udskiftes ved defekter, samt en lidt større central lagerbehldning placeret på St. Næstved af de munderingseffekter, der er størst frbrug af g/eller ikke kan undværes. Det skal sikres, at den enkelte medarbejder er uddannet g trænet til at udføre de funktiner g det arbejder, der følger med den funktin, sm den pågældende skal udfylde. Dette sker dels gennem uddannelser, der er fastsat fra centralt hld, til de frskellige funktiner, sm medarbejderne ansættes til at udfylde samt regelmæssig øvelsesaktivitet, hvr der gså fra centralt hld er fastsæt minimumskrav. Udver de centralt fastsatte krav til uddannelse g øvelse fr brandmandskabet, skal der uddannes, trænes g øves i brugen af specialmateriel g køretøjer fx redningslift g redningsbåd. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig bemanding g vagtdækning på den enkelte brandstatin jf. serviceniveau g plan fr den risikbaserede dimensinering af redningsberedskabet. Opgaverne FØR indsatserne planlægges g krdineres af chefen fr afdelingen sammen med mrådelederen g brandstatinslederne, der sammen med mandskabet på den enkelte statin har ansvaret fr udførelsen. UNDER indsats. Afhængig af typen g mfanget af en indsats vil der i større eller mindre grad blive anvendt køretøjer, materiel g udstyr samt mundering fx Indsatsdragter Trykluftapparater (røgdykning) Slanger Stiger Strålerør g armaturer Pumper Ventilatrer Lysmateriel Løftepuder g dnkrafte Frigørelsesværktøj Kemikalieindsatsdragter Rensepunkt Det er indsatslederen sammen med hldlederen, der i frbindelse med en given indsats, afgør hvrdan indsatsen skal være fr at håndtere situatinen, g dermed både direkte g indirekte afgør hvilket materiel g udstyr, brandmandskabet skal anvende. Næstved, den 20. nvember

20 Telefn EFTER indsats. Anvendte køretøjer g anvendt materiel g udstyr skal rengøres g evt. udskiftes med rent g klargjrt materiel fx brugte slanger, der efterfølgende rengøres g klargøres af fuldtidsansat persnale. Indsatsdragter fra de brandflk, der har været i røgfyldt miljø skal vaskes af hensyn til brandflkenes arbejdsmiljø. Der er frskellige måder, sm vask af indsatsdragter fregår på, hvr det på enkelte brandstatiner ved et mindre antal beskidte indsatsdragter løses ved, at den enkelte brandmand eller brandstatinslederen sørger fr at vaske dragten i en vaskemaskine på brandstatinen g ved mange beskidte branddragter sørger brandstatinslederen fr at dragterne bliver afhentet g vasket på et vaskeri. På andre brandstatiner samles de beskidte indsatsdragter sammen g leveres til en større brandstatin med fuldtidsansatte, sm sørger fr vask g returnering af de rene dragter. Anvendte trykluftapparater skal efter hver indsats rengøres g klargøres, der gså mfatter en kmplet sikkerhedskntrl af hele apparatet g dets funktiner. A.3. Vagtcentral Vagtcentralen er frankret i Myndigheds- g Frebyggende afdeling med egen daglig leder. Vagtcentralen er bemandet med tte årsværker En mrådeleder En IT-tekniker Seks vagtcentralassistenter IT-teknikeren er rganisatrisk placeret i Vagtcentralen, men vedkmmende har ansvaret fr driften af alt IT- g kmmunikatinsudstyr i MSBR. Vagtcentralen er bemandet døgnet rundt alle dage m året med en vagtcentralassistent. De seks vagtcentralassistenter indgår i et team med en fast vagtturnus Dagvagt kl Nattevagt kl Fire døgn fri Vagtcentralteamet er selvafløsende ved ferie g anden planlagt krtvarigt fravær, men både mrådelederen g IT-teknikeren fungerer sm afløsere ved sygdm g anden længerevarende fravær fx barselsrlv. A.3.1 Operative pgaver Mdtagelse af alarmer fra 1-1-2, ABA g direkte henvendelser Dispnering af mandskab g køretøjer i frhld til en alarm g RBD Overblik ver ressurcer (mandskab, køretøjer g materiel) Næstved, den 20. nvember

21 Telefn Servicering af indsatte styrker, primært ledelsen, i frhld til Kntakt til 1-1-2, anmelder, kntaktpersner.lign. Oplysninger m skadestedet Rekvirering af yderligere styrker/assistance Rekvirering af entreprenører, skadeservice, miljøvagt mv. Infrmatinssøgning Føring af indsatslg Opstart af udrykningsrapprt Der er registreret perative pgaver på Vagtcentralen i A.3.2 Servicepgaver Overvågning af alarmanlæg g håndtering af alarmer fra anlæggene Autmatiske brandalarmer (ABA) relaterer sig til perative pgaver Tyverialarmer (AIA) Overfaldsalarmer Elevatralarmer Nødkald/msrgsalarmer (bagvagt) TV/vide vervågning Øvrige tekniske anlæg Der er registreret 850 anlæg med alarmbehandlinger i Vagttelefn rdninger Park- g Vejvæsner Frsyningsselskaber (El, klak g vand) Hjemmepleje/ældremråde Kmmunalt call center (hvednr.) Bligvagtrdninger Kmmune abnnementer (authjælp, patienttransprt, skadeservice) Der er registreret bagvagtskald fra msrgsalarmer g telefnhenvendelser i I alt er der registreret frskellige ekspeditiner i 2016, eller i gennemsnit én ekspeditin ca. hvert 8. minut. A.3.3 Administrative pgaver Med vervågningen af de frskellige typer af alarmanlæg g håndteringen af alarmerne fra dem følger frskellige administrative pgaver Oprettelse/nedtagning af anlæg Regelmæssig test g kntrl af anlæg Ajurføring af kundedata Udfyldelse af rapprter g hændelseslg Udarbejdelse af statistisk materiale Kundekntakt Omfanget af disse pgaver registreres ikke. Næstved, den 20. nvember

22 Telefn A.3.4 Samarbejde med andre vagtcentraler Der er med virkning fra 1. januar 2017 etableret et samarbejde på vagtcentralmrådet med Vestsjællands Brandvæsen g Llland-Falster Brandvæsen mkring den tekniske løsning, hvr det er den samme tekniske platfrm (servere, mdtageudstyr mv.) g IT-platfrm (sftware), der anvendes. Frdelene ved samarbejdet Udgifter til drift g indkøb deles Større rbusthed i den tekniske løsning Fælles verblik ver hinandens ressurcer g GIS infrmatiner Str driftssikkerhed ved at man i perider kan vertage hinandens alarmer Mulighed fr fremtidig fysisk sammenlægning af vagtcentralerne På grund af frskellige lkale frhld i Vestsjællands Brandvæsen g Llland-Falsters Brandvæsen, har det indtil videre ikke været muligt at etablere en fysisk sammenlægning af vagtcentralerne. A.4 Ledelse Ledelse fregår på flere niveauer i hverdagen både centralt g decentralt ude på de enkelte brandstatiner, g det er derfr vanskeligt at pgøre, hvr mange årsværker/tidsfrbrug der anvendes på pgaven udver beredskabsdirektøren. Ledelseslag 1. Beredskabsdirektør (1) strategi- g driftspgaver med fuld persnaleledelse 2. Afdelingschefer (2) strategi- g driftspgaver med fuld persnaleledelse 3. Områdeledere/brandstatinsledere (8 hvraf 4 er hnraransat) driftspgaver med begrænset persnaleledelse Ledelsespgaven kan pdeles i følgende emner Persnaleledelse Centralt, der bl.a. indebærer udarbejdelse g håndhævelse af persnaleplitik, persnaleplitiske retningslinjer g administratinsgrundlag - kncentreret mkring beredskabsdirektøren g afdelingscheferne. Decentralt, hvr mrådelederne g brandstatinslederne håndterer hverdagens pgaver i frhld til mandskabet. Ved ansættelser g afskedigelser sker dette i tæt samarbejde med den relevante afdelingschef g tillidsrepræsentanten. Afdelingschefen sikrer verhldelse af persnalejura, verenskmster mv. Øknmisk verblik g styring - kncentreret mkring beredskabsdirektøren g afdelingscheferne Budgetlægning, en årlig prces der strækker sig ver flere måneder Budgetpfølgning g kntrller, i mindre mfang hver måned g tre gang m året i større mfang i frhld til Beredskabskmmissinen Ledelsestilsyn, hver måned Årsregnskab/årsrapprt, en årlig prces der strækker sig ver t tre måneder Næstved, den 20. nvember