Boksforsøg nr. 74. Udvikling af trædepudevenligt startfoder

Transkript

1 Boksforsøg nr. 74 Udvikling af trædepudevenligt startfoder Pilotforsøg udført for Dansk Slagtefjerkræ og Hamlet Protein A/S i samarbejde med DLG Oktober 2003 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammenfatning Boksforsøg nr. 74 er et pilotforsøg med 6 alternative startfoderblandinger og en standard startfoderblanding fra DLG. Forsøget var udvidet til at omfatte i alt 48 bokse. Formålet var at undersøge, om forbedringer i startfoderets fordøjelighed ændrer kyllingernes gødning og strøelse, så denne virker mindre irriterende på trædepudehuden, og trædepudekvaliteten forbedres. Det var ligeledes målet, at undersøge de alternative startfoderblandingers betydning for kyllingernes vækst samt foder- og vandforbrug. De syv foderblandinger blev optimeret under forudsætning af, de skulle indeholde konstante mængder af protein og energi samt fiskemel og rapsfrø. Blandingerne skulle endvidere indeholde havre og majs. De alternative blandinger adskilte sig fra standardfoderet ved at blanding 1 indeholdt dobbelt så meget majs (30 %) som de øvrige blandinger. I blanding 2 og 6 blev en del af sojaskråen erstattet med enten 5 % majsgluten-60 % eller 5 % HP-340 fra Hamlet Protein A/S. Blanding 3, 4 og 5 indeholdt hjælpestofferne: Ronozym VP (blanding 3), Nitrocurb (blanding 4) og Lysoforte (blanding 5). Startfoderblandingerne blev anvendt fra dag Fra dag 10 og resten af forsøgsperioden fik kyllingerne standard vokse- og slutfoder fra DLG. Kyllingernes trædepudetilstand blev bedømt, da kyllingerne var 7, 10, 14 og 38 dage gamle. Blanding 6, der indeholdt 5 % HP-340 soyaskrå, blev kun sammenlignet med standardfoderet (blanding 7). På begge disse fodertyper opnåede kyllingerne en 7-dages vægt på 175 g. På dag 7 fik de kyllinger, som fik foder med HP-340 (blanding 6) en trædepude pointsum på 88, mens de, der fik standard startfoder fik en trædepude pointsum på 72 (tabel 6). Overgangen fra startfoder til voksefoder øgede ikke trædepude pointsummen tværtimod blev der fundet en lavere pointsum på dag 14, end på dag 7 og 10 (se figur 1). På slagtetidspunktet lå trædepude pointsummen på 62, hvilket er acceptabelt i forhold til den gældende lovgivning. På dag 38 havde kyllingerne opnået en korrigeret slagtevægt på 2040 g, et foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling og en dødelighed på 2,8 %. Der var dog ikke på noget tidspunkt signifikant forskel mellem de to startfodertyper. Sammenligningen af de fem øvrige alternative startfoderblandinger (1-5) og standardfoderet (7) viste, at de alternative blandinger ikke havde nogen signifikant betydning for trædepudekvaliteten, hverken på dag 10 eller dag 14 (figur 2). Disse startfodertyper påvirkede heller ikke kyllingernes produktionsresultater (tabel 7). På dag 10 lå kyllingernes vægt over de 264 g, der kan forventes for denne type kyllinger (jf. rugeriets norm). På dag 35 vejede kyllingerne i gennemsnit 1946 g, hvilket er ca. 200 g mere end forventet udfra rugeriets norm (1750 g). Der blev konstateret et foderforbrug på 1,56 kg foder pr. kg kylling, hvilket ligeledes var lavere end rugeriets norm (1,68). Produktionsresultaterne afhang ikke på noget tidspunkt af, hvilket startfoder kyllingerne fik. Sammenfattende viste boksforsøg nr. 74, at trædepudekvaliteten ikke afhang af, hvilken startfodertype kyllingerne fik. Dette er overraskende. Det er dog muligt, at trædepudekvaliteten ville været blevet påvirket, hvis de undersøgte råvarer og hjælpestoffer var blevet anvendt i større mængder eller kombineret på forskellig vis. I et pilotforsøg som dette, er det dog umuligt at besvare alle disse spørgsmål. I dette udvidede forsøg kunne der påvises en sammenhæng mellem vandtryksreguleringen og slagtekyllingernes trædepudekvalitet. Denne sammenhæng undersøges nærmere i boksforsøg nr

3 1. Indledning 1.1. Formål Det var formålet med boksforsøg nr. 74 at undersøge, om formodede forbedringer i startfoderets fordøjelighed, påvirker kyllingernes gødning og strøelseskvalitet på en måde, som forbedrer trædepudekvaliteten. Det var ligeledes målet, at undersøge startfoderblandingernes betydning for kyllingernes vækst samt foder- og vandforbrug Baggrund I øjeblikket fokuserer slagtekyllingebranchen kraftigt på metoder til at forbedre kyllingernes trædepudekvalitet. Trædepudesvidninger kan opstå som følge af, at huden reagerer på / irriteres af den ammoniak, der frigøres fra gødningen/strøelsen. Kyllingen udskiller overskydende kvælstof som urinsyre, der omdannes til ammoniak af mikroorganismer i strøelsesmåtten. Når strøelsen er fugtig, har mikroorganismerne særdeles gode livsbetingelser. Fra praksis er der mange eksempler på, at startfoderet har betydning for, i hvilken grad kyllingerne udvikler irritation og sår på trædepuderne. Mange producenter har således observeret irritation og sår på fødderne hos 7-14 dage gamle kyllinger. Dette er ligeledes observeret i adskillige boksforsøg (nr. 67, 68, 69, 70, 71, 72 og 73). Branchen har ønsket at få undersøgt, hvordan forskellige startfodertyper påvirker trædepuderne. Derfor har DLG, Dansk Slagtefjerkræ, Hamlet Protein og Landscentret, Fjerkræ udført nærværende forsøg med seks alternative og en standard startfoderblanding. Forsøget er et pilotforsøg, hvor der afprøves en række forskellige råvarer og hjælpestoffer, som kan påvirke trædepudekvaliteten. Det er ikke tidligere undersøgt, hvordan disse komponenter påvirker trædepudekvaliteten. Startfoderblandingerne blev anvendt fra dag Fra dag 10 og resten af forsøgsperioden fik kyllingerne standard vokse- og slutfoder fra DLG. For at få et indtryk af startfoderets direkte og indirekte indflydelse på kyllingernes trædepudetilstand, blev der da kyllingerne var 7, 10, 14 og 38 dage gamle udført trædepudebedømmelse. 2. Materiale og metoder Boksforsøg nr. 74 blev som sædvanligt udført i et kommercielt kyllingehus (hus 3) hos Henning Fynboe Madsen i Horsens. Dette forsøg adskiller sig fra tidligere forsøg idet, det omfattede i alt 48 bokse. Heraf udgør 12 bokse (boks 1-12) den boksrække, som Dansk Slagtefjerkræ og Landscentret, Fjerkræ normalt kører forsøg i. De øvrige 36 bokse (boks 13-48) er dem, som DLG normalt anvender. Forsøget omfattede i alt 7 startfoderblandinger - seks alternative (blanding 1-6) og en standardfoderblanding (blanding 7). Boks 1-12 er udstyret med et system til individuel vandtildeling samt mulighed for at registrere vandforbruget for hver boks flere gange i vækstperioden. I disse bokse sammenlignede vi blanding 6 med standardfoderblandingen. I boks sammenlignede vi de resterende fem alternative blandinger med standardfoderblandingen. Standardfoderblandingen blev altså afprøvet 12 gange, mens hver af de alternative blandinger blev afprøvet seks gange Kyllingernes baggrund og placering i boksene Kyllingerne blev d. 23. juni leveret af Fællesrugeriet og blev slagtet d. 1. august I boks 1-12 var kyllingerne 38 dage gamle ved forsøgets afslutning. For boks sluttede forsøget, da kyllingerne var 35 dage gamle. Kyllingerne var af Ross 308 afstamning og kom fra en forældredyrsflok på 41 uger. Ved indsættelsen var kyllingernes gennemsnitsvægt 41,1 g. Hver boks havde et areal på 3,59 m 2 og, 3

4 der blev indsat 75 kyllinger pr. boks. Inden boksene blev strøet med snittet hvedehalm (1000 g/m 2 ), var huset opvarmet til mindst 28 o C. Alle kyllingerne blev den første dag efter indsættelsen tilbudt startfoder på papir. Der anvendtes startfoder fra dag 0 til 10. Fra dag 10 til 16 fik kyllingerne Ultra Medio voksefoder. Fra dag 17 til 35 anvendtes Ultra voksefoder og i de sidste 5 dage inden slagtning, fik kyllingerne slutfoder. Alle kyllingerne blev tildelt hel hvede fra dag 7 efter et traditionelt program for hvedetilsætning, som ses i tabel 1. Tabel 1 Hvedeprogram (traditionelt) Periode, dag Hvedeandel, % Periode, dag Hvedeandel, % Startfoderblandingernes sammensætning De syv undersøgte foderblandinger (1-7) introduceres i tabel 2. Tabel 2 Oversigt over de syv startfoderblandinger Blanding Navn Kort beskrivelse 1 F % majs 2 F 9552 Majs + majsgluten 60 % 3 F 9553 Ronozyme VP (ny enzymtype) 4 F 9554 Nitrocurb (ammoniakbinder) 5 F 9555 Lysoforte (fedt-emulgerende produkt) 6 F 9556 HP-340 (enzymbehandlet soyaprodukt med forhøjet proteinfordøjelighed) 7 F 9557 Standard startfoder fra DLG I tabel 3 ses foderblandingernes råvaresammensætning. Alle blandingerne er optimeret under forudsætning af, at protein- og energiindholdet er konstant, at alle blandingerne indeholder havre og majs samt en konstant andel af fiskemel og rapsfrø. Blanding 1 indeholdt dobbelt så meget majs (30 %) som de øvrige blandinger (15 %). I blanding 2 og 6 blev en del af sojaskråen erstattet med enten 5 % majsgluten-60 % eller 5 % HP Blanding 3, 4 og 5 adskiller sig fra de øvrige ved, at de blev tilsat forskellige hjælpestoffer (Ronozym VP, Nitrocurb og Lysoforte). Forventningerne var: at blanding 1, 2, 3 og 6 ville forbedre proteinets fordøjelighed, at blanding 5 ville forbedre fedtfordøjeligheden og at blanding 4 ville medføre en binding af den udskilte kvælstof. Alle startfoderblandingerne blev optimeret af Anders Katholm (DLG) og fabrikeret på DLG s fabrik i Augustenborg. 4

5 Tabel 3 Startfoderblandingernes råvaresammensætning Startfodertype (navn) Majs Majsgluten Ronozym Nitrocurb Lysoforte HP-340 Standard VP Råvareindhold, % (9551) (9552) (9553) (9554) (9555) (9556) (9557) Majs 30,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 Hvede 30,6 45,6 45,4 45,1 45,2 47,0 45,3 Havre 4,0 6,0 4,0 4,0 4,0 4,0 4,0 Afsk. Sojaskrå 22,0 14,8 21,9 21,9 21,9 15,6 21,9 Majsgluten 60 % 0,0 5,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 HP-340 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 5,0 0,0 Fiskemel 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 6,2 Rapsfrø 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Soyaolie 1,0 1,0 1,5 1,5 1,5 1,1 1,5 Ronozyme VP 0,0 0,0 0,02 0,0 0,0 0,0 0,0 Nitrocurb 0,0 0,0 0,0 0,1 0,0 0,0 0,0 Lysoforte 0,0 0,0 0,0 0,0 0,05 0,0 0,0 Vitaminer, mineraler og aminosyrer 4,2 4,4 4,0 4,2 4,2 4,1 4,1 Hvis kaliumindholdet i foderet er højt, hæmmes tarmvæggens mulighed for at trække vand ud af tarmindholdet. Herved bliver gødningen mere lind/fugtig og farlig for kyllingernes trædepuder. Moderne/traditionelt dansk kyllingefoder har et ret højt kaliumindhold, fordi man er nødsaget til at anvende store mængder sojaskrå som proteinkilde. Hvis foderblandingen tvinges til at indeholde majsgluten som proteinkilde, vil behovet for sojaskrå mindskes. Herved sænkes kaliumindholdet. Med et indhold af majsgluten på 5 % var blanding 2 netop sammensat på denne måde. For at hæmme forekomsten af ammoniaksvidninger er det vigtigt at minimere kyllingens behov for at udskille kvælstof via urinsyredannelse. Dette kan gøres ved at sikre, at foderets indhold af protein har en kvalitet, som gør det meget let fordøjeligt og nøje afpasset kyllingens behov. Soyaproduktet HP-340 fra Hamlet Protein er behandlet med enzymer m.m., som forventes at øge foderets proteinfordøjelighed hos dag- og ugegamle kyllinger. Som erstatning for en del af sojaskråen indeholdt blanding 6 HP-340 (5 %). I landbruget findes en række ammoniakbindere, som skulle kunne binde gødningens indhold af ufordøjet kvælstof og derved hæmme dannelsen af ammoniak. Et eksempel på sådan et produkt er Nitrocurb. Dette blev afprøvet i blanding 4. Det er velkendt, at foderet indeholder fibre, der kan give tarmindholdet en klæg konsistens, som kyllingen har svært ved at trække vand ud af. Herved fås en gødning, der dels er fugtig og klistret, og dels kan indeholde rester af ufordøjede næringsstoffer. Faktorer som uden tvivl er med til at irritere kyllingernes trædepuder. For at undgå dette, anvender foderstoffirmaerne enzymer, som nedbryder en del de uheldige fibre - især den type af fibre, der findes i hvede. Soyaskrå indeholder imidlertid også fibre, som kan give tarmindholdet en uhensigtsmæssig konsistens. Til nedbrydning af fibre fra sojaskrå er der netop udviklet et nyt enzym kaldet Ronozyme VP med pektinaseaktivitet. Dette blev afprøvet i blanding 3. I foderstofbranchen er der en formodning om, at ovennævnte enzymer kan hindres i at virke efter hensigten, hvis foderet indeholder dårligt eller vanskeligt fordøjeligt foderfedt. Årsagen er, at det ufordøjede fedt rent fysisk skulle hæmme enzymernes aktivitet -. En forbedret fedtfordøjelighed kan derfor være med til at sikre en høj aktivitet af de anvendte enzymer. I blanding 5 blev Lysoforte afprøvet, som et produkt, der skulle fremme fedtfordøjelsen ved at forbedre dannelsen af de fedtmiceller, der er nødvendige for, at kyllingen kan optage fedtet Registreringer I boks 1-12 blev alle kyllingerne vejet på dag 0, 7, 10, 21 og 35 samt ved forsøgets slutning, samtidig blev foder- og vandoptagelsen bestemt. På dag 7, 10 og 14 blev der endvidere fore- 5

6 taget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Ved slutvejningen på dag 38 blev venstre ben fra 20 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. Disse kyllinger blev leveret til slagtning i en separat container, så fødderne kunne opsamles på slagteriet og efterfølgende bedømmes for forekomst af trædepudesvidning. I boks blev kyllingerne vejet på dag 0, 10 og 35. På dag 10 og 35 blev foderoptagelsen endvidere registreret. På dag 10 og 14 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren 0 gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 100 fødder. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse (1-48). Indtil dag 10 blev der ikke indsat erstatningskyllinger for de døde. Fra dag 10 blev eventuelle døde kyllinger erstattet med en kylling fra huset. På dag 10 blev der - afhængigt af dødeligheden - tillige fjernet et antal kyllinger fra hver boks, således at der fra dag 10 og resten af forsøgsperioden var 72 kyllinger i hver boks Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af startfodertype (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Analysen blev delt i to, således at første del omfatter sammenligningen af startfoderblandingerne 6 og 7. I analysens anden del sammenlignes standardfoderet (7) med de øvrige fem alternative startfoderblandinger (1-5). Der antages at være statistisk sikker effekt af fodertypen, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af fodertypen, var mindre end 0,05. 6

7 3. Resultater Tabel 4 Startfoderblandingernes kemiske sammensætning (analyseret af DLG s Centrallaboratorium) Startfodertype (navn) 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning Den kemiske sammensætning af startfoderblandingerne blev bestemt på DLG s centrallaboratorium i Odense. Resultaterne af denne analyse ses i tabel 4. Vokse- og slutfoderblandingernes kemiske sammensætning blev bestemt på Steins Laboratorium i Holstebro. Resultatet af disse analyser ses i tabel 5. Vedlagt som bilag ses endvidere indlægssedlerne for alle blandingerne. Majs Majsgluten Ronozym Nitrocurb Lysoforte HP-340 VP Standard Næringsstofindhold, % (9551) (9552) (9553) (9554) (9555) (9556) (9557) Råprotein 22,4 21,8 22,3 22,2 21,8 22,1 22,4 Råfedt 5 5,1 5,2 5,2 5,2 5,1 5,1 Stivelse 38,3 40,2 39,1 39,1 39,1 39,1 37,5 Træstof 2,9 3,9 3,3 2,9 2,6 3,0 2,7 Råaske 5,8 5,1 5,6 5,9 5,6 5,6 5,8 Vand 12,4 12,2 12,3 11,7 12,2 11,9 12,3 Sukker 3,64 3,18 3,28 3,41 3,28 3,15 3,46 Oms. E. (MJ/kg) 12,06 12,26 12,20 12,20 12,12 12,20 11,93 Ca, % 0,9 0,76 0,81 0,91 0,81 0,85 0,92 P, % 0,7 0,6 0,63 0,68 0,65 0,7 0,71 Na, % 0,14 0,12 0,13 0,14 0,13 0,13 0,13 Cl, % 0,18 0,2 0,19 0,18 0,19 0,18 0,18 K, % 0,92 0,79 0,9 0,93 0,93 0,91 0,93 (Na + K Cl)-balance, meq Som det fremgår af tabel 4, viste den kemiske analyse, at de syv startfoderblandinger var meget ens, hvad angår indholdet af protein og energi. Startfoderblandingernes mineralstofindhold var også ret konstant. Blanding 2 (majsgluten) havde dog et lavere Ca-indhold end de øvrige blandinger. Ved at sammenligne elektrolytbalancen for de undersøgte blandinger ses, at balancen var lidt lavere for blanding 2, end for de øvrige. Årsagen hertil er et lavere indhold af Na og K og et højere indehold af Cl i blanding 2. 7

8 Tabel 5 Kemisk sammensætning af standard voksefoder (I og II) samt slutfoder fra DLG Næringsstofindhold, % Voksefoder-I Voksefoder-II Slutfoder Hel hvede 2002 Råprotein 22,8 23,1 23,2 9,8 Råfedt 6,6 6,8 7,6 2 Stivelse 34, ,1 59 Træstof 3,4 3,2 3 2,4 Råaske 6,2 5,9 5,9 1,6 Vand 11,7 11,1 11,6 14,5 NFE 49,3 49,9 48,7 69,7 Oms. E. (MJ/kg) 12,03 12,26 12,20 12,08 Ca, % 1,1 0,97 0,89 0,28 P, % 0,84 0,76 0,74 0,08 K, % 1,1 1,1 1,1 0,38 Na, % 0,18 0,15 0,13 <0,01 Cl, % 0,3 0,3 0,3 0,06 Ca/P 1,31 1,28 1,20 3,5 (Na + K Cl)-balance, meq Produktionsresultater Boks 1-12 I tabel 6 ses resultaterne af at sammenligne standard startfoderet (blanding 7) med den alternative blanding, der indeholdt 5 % HP-340 soyaskrå (blanding 6). Kyllingerne opnåede en vægt på dag 7 på 175 g. Dette er en særdeles tilfredsstillende 7- dagesvægt, der var 5 g højere end de 170 g, som man ifølge rugeriets normer kan forvente for denne type kyllinger. Kyllingernes foder- og vandforbrug samt dødelighed lå på et ligeledes tilfredsstillende lavt niveau - set i forhold til normerne samt resultater fra tidligere forsøg. På dag 7 blev der fundet en trædepude pointsum på 88 for de kyllinger, der fik blanding 6 (med HP-340) og på 72 for dem, der fik standardfoder. Denne forskel var ikke statistisk signifikant, som det fremgår af tabel 6. Senere i vækstperioden blev der heller ikke fundet signifikante forskelle mellem fodertyperne for de undersøgte variable. Kyllingernes vækst i resten af forsøgsperioden kan ligeledes betegnes som tilfredsstillende. På dag 38 blev der opnået en korrigeret slagtevægt på 2040 g, et foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling samt en dødelighed på 2,8 %. 8

9 Tabel 6 Produktionsresultater og trædepudekvalitet ved anvendelse af standard startfoder (kontrol) og startfoder med HP-soyaskrå (HP-340). Data vist for perioden fra dag 0 til 38 Startfodertype (navn) HP-340 (9556) Standard (9557) p-værdi Antal observationer, n Vægt dg 7, g/kyl ,50 Foderopt. dg 7, g/kyl ,99 FU dg 0-7 0,86 0,87 0,21 Vandopt. dg 7, l/kyl. 0,33 0,33 0,96 L vand/kg foder dg 7 2,19 2,19 0,95 L vand/kg kylling dg 7 1,88 1,90 0,68 Pct. døde dg 0-7 0,7 1,1 - Trædepudepoint dg ,15 Vægt dg 10, g/kyl ,88 Foderopt. dg 10, g/kyl ,73 FU dg ,23 1,23 0,84 Vandopt. dg 10, l/kyl. 0,62 0,62 0,83 L vand/kg foder dg 10 2,22 2,19 0,81 L vand/kg kylling dg 10 2,30 2,28 0,82 Pct. døde dg ,9 1,3 - Trædepudepoint dg ,93 Trædepudepoint dg ,17 Vægt dg 21, g ,47 Foderopt. 21 dg, g ,57 FU dg ,34 1,33 0,16 Vandopt. dg 21, l/kyl. 2,17 2,17 0,77 L vand/kg foder, dg 21 1,86 1,86 0,98 L vand/kg kylling, dg 21 2,50 2,48 0,52 Pct. døde dg ,6 1,8 - Vægt dg 35, g ,17 Foderopt. 35 dg, g ,46 FU dg ,57 1,57 0,38 Pct. døde dg ,5 2,6 - Hvede-%, dg 35 17,5 17,5 - Vægt dg 38, g ,07 Foderopt. 38 dg, g ,30 FU dg ,64 1,64 0,69 Hvede-%, dg ,1 19,2 - Vandopt. dg 38, l/kyl. 6,14 6,45 0,21 L vand/kg foder, dg 38 1,78 1,85 0,32 L vand/kg kylling, dg 38 2,90 3,02 0,29 Pct. døde dg ,8 2,8 - Trædepudepoint dg ,85 Korrigeret vægt dg 38*, g ,07 Korrigeret FU dg 38* 1,74 1,73 0,63 * Fratrukket faste- og transportsvind svarende til 85 g pr. kylling For foderblandingerne 6 og 7 blev trædepuderne bedømt på dag 7, 10, 14 og 38. Resultaterne af dette ses i figur 1 (og i tabel 6). Trædepude pointsummen var som tidligere nævnt ikke forskellig for de to fodertyper. Disse data indikerer, at overgangen fra start- til voksefoder ikke øgede trædepude pointsummen tværtimod blev der fundet en lavere pointsum på dag 14 sammenlignet med dag 7 og 10. På slagtetidspunktet lå trædepude pointsummen på 62, hvilket er acceptabelt i forhold til den gældende lovgivning, der indtil 31/ siger, at en pointsum på op til 80 er acceptabel. Fra 1/ skal pointsummen dog være 40 eller derunder for at være acceptabel i forhold til lovgivningen. 9

10 Trædepudepoint : HP-340 7: Standard 20 0 Dag 7 Dag 10 Dag 14 Dag 38 Vækstperioden Figur 1 Trædepude pointsummer bestemt ved startfoder type 6 (HP-340) og 7 (standard) på dag 7, 10, 14 og Boks Resultaterne af at sammenligne de øvrige fem alternative startfoderblandinger (1-5) med standardfoderet (7) ses i tabel 7. Det fremgår, at kyllingerne med disse seks startfodertyper opnåede en vægt på dag 10, der var højere end de 264 g, der ifølge rugeriets norm kan forventes for denne type kyllinger. På dag 10 var foderforbruget pr. kg kylling dog højere end det, der angives i rugeriets norm. Tabel 7 viser endvidere, at kyllingerne på dag 21 opnåede en vægt (875 g), der var 75 g højere end angivet i rugeriets norm (800 g). Foderforbruget var på 1,35 kg foder/kg kylling, hvilket er i overensstemmelse med normen. På dag 35 vejede kyllingerne i gennemsnit 1946 g, hvilket er ca. 200 g mere end forventet i forhold til rugeriets norm (1750 g). Der blev ligeledes observeret et foderforbrug på 1,56 kg foder pr. kg kylling, som var lavere end rugeriets norm (1,68). Produktionsresultaterne afhang ikke på noget tidspunkt af, hvilken startfodertype kyllingerne fik. Tabel 7 Produktionsresultater og trædepudekvalitet ved anvendelse af standard startfoder og startfoder med Majs, Majsgluten, Ronozym VP, Nitrocurb og Lysoforte. Data vist for perioden fra dag 0 til 35 Startfodertype (navn) Majs Majsgluten (9552) Ronozym VP (9553) Nitrocurb Lysoforte Standard p- værdi (9551) (9554) (9555) (9557) Antal observationer, n Vægt dg 10, g/kyl ,57 Foderopt. dg 10, g/kyl ,40 FU dg ,23 1,23 1,23 1,22 1,22 1,22 0,96 Pct. døde dg ,7 1,1 1,6 1,8 0,9 1,3 - TP-point dg ,61 TP-point dg ,55 Vægt dg 21, g ,11 Foderopt. 21 dg, g ,64 FU dg ,35 1,36 1,37 1,36 1,36 1,35 0,14 Pct. døde dg ,1 1,6 2,5 1,8 1,4 2,0 - Vægt dg 35, g ,51 Foderopt. 35 dg, g ,26 FU dg ,57 1,55 1,56 1,56 1,57 1,56 0,21 Pct. døde dg ,8 2,0 3,2 1,8 2,7 2,7 - Hvede-%, dg ,5 17,5 17,5 17,5 17,5 17,5-10

11 Trædepudepoint Som det ses i tabel 7 og i figur 2 afhang kyllingernes trædepudekvalitet ikke af, hvilken fodertype, der blev anvendt. Det bemærkes, at trædepude pointsummerne for blanding 2 var en anelse lavere end for blanding 1 og 3. Det er desværre ikke muligt at sige, om denne minimale forskel skyldes foderets indhold af majsgluten, det lave Ca-indhold eller elektrolytbalancen, der var lavere end for de øvrige forsøgsblandinger. Det fremgår ligeledes af figur 2, at trædepude pointsummen ikke var ringere på dag 14 end på dag 14, selvom kyllingernes foder på dag 14 var skiftet fra start- til voksefoder Dag 10 Dag 14 Vækstperioden 1: Majs 2: Majsgluten 3: Ronozym 4: Nitrocurb 5: Lysoforte 7: Standard Figur 2 Trædepude pointsummer bestemt på dag 10 og 14 efter anvendelse af start foder med majs (1), majsgluten (2), Ronozyme VP (3), Nitrocurb (4), Lyso forte (5) samt standardfoder (7) 3.3. Generelt om trædepudekvaliteten i nærværende forsøg Forsøget viste generelt, at kyllingernes trædepudekvalitet ikke blev påvirket signifikant af hvilken startfodertyper kyllingerne fik. Dette må betegnes som overraskende. Da vi i tidligere forsøg har fundet markante forskelle i trædepudekvaliteten, som kunne relateres til forskelle i kyllingernes startfoder, indikerer resultaterne fra nærværende forsøg, at det er andre fodringsrelaterede faktorer end de råvarer og hjælpestoffer, der er undersøgt i dette forsøg, der påvirker trædepudekvaliteten. Det kan dog ikke udelukkes, at man ville have set forskelle i trædepudekvaliteten, hvis de undersøgte råvarer og hjælpestoffer var blevet anvendt i større mængder eller eventuelt kombineret på forskellig vis. I et pilotforsøg som dette, er det dog umuligt at besvare alle disse spørgsmål. Det bør endvidere understreges, at de syv startfoderblandinger fra nærværende forsøg var sammensat således, at de havde et konstant indhold af energi, protein, fiskemel og rapsfrø. Det er meget sandsynligt, at man ved at variere indholdet af disse komponenter, kunne have opnået forskelle i trædepudekvaliteten. Dette vil forhåbentligt blive undersøge i andre forsøg. Sluttelig kan man også spørge sig selv, om råvareindholdet i den anvendte standard startfoderblanding var tilstrækkeligt repræsentativt for det startfoder, der for øjeblikket anvendes til danske slagtekyllinger Betydning af vandforsyningen Boksforsøg nr. 74 omfattede i alt 48 bokse, placeret i 2 rækker - en i hver side af huset (24 bokse pr. række). I den ene række forsynes alle 24 bokse med drikkevand fra én lang vandstreng, hvor vandtrykket reguleres centralt. I den anden række forsynes 12 af boksene med vand fra den samme streng, hvor trykket reguleres centralt. Denne vandstreng er kun halvt så lang, som førstnævnte streng. I de resterende 12 bokse findes separate vandstrenge, hvor vandtrykket reguleres individuelt (for hver boks), hvilket vil sige, at trykket reguleres for hver 11

12 meter vandstreng (á 5 nipler). Her er således tale om ultrakorte vandstrenge, hvor man kan opnå et konstant og passende lavt vandtryk. De 48 bokse er altså fordelt på tre blokke, hvor vandstrengen enten er lang, mellemlang eller ultrakort. Da der tillige blev anvendt ens (standard) startfoder i 2-6 bokse fra hver blok, var det muligt at undersøge om vandtryksreguleringen havde betydning for trædepudekvaliteten. Resultatet af denne sammenligning ses i tabel 8. Heraf fremgår, at der på dag 14 var signifikant forskel på den gennemsnitlige trædepude pointsum for de forskellige blokke. Den laveste pointsum (38 point) blev registreret i den blok, hvor boksene havde individuel vandforsyning med ultrakorte vandstrenge. Den højeste trædepude pointsum (108 point) blev opnået i blokken med mellemlang vandstreng, mens der i blokken med lang vandstreng blev opnået en pointsum på 64. På nuværende tidspunkt er det uvist, hvorfor trædepude pointsummen var højere ved den mellemlange vandstreng end ved den lange vandstreng. Tabel 8 Trædepude pointsum vist for hver blok af bokse med hhv. lang, mellemlang og ultrakort vandstreng. Alle kyllingerne blev tildelt standard start- og vok sefoder Vandstrengslængde Lang Mellemlang Ultrakort p-værdi Antal observationer, n Vægt dg 10, g ,99 Fu dg 10 1,22 1,26 1,23 0,79 Vægt dg 21, g 882 ab 893 a 873 b 0,03 FU dg 21 kg foder/kg kylling 1,36 a 1,36 a 1,33 b 0,01 Vægt dg 35, g ,30 FU dg 35 kg foder/kg kylling 1,56 1,57 1,57 0,86 TP pointsum dg ,07 TP pointsum dg14 64 a 108 b 38 c <0,01 abc : Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige I tabel 8 ses det endvidere, at kyllingernes vægt og foderforbrug på dag 10 ikke var forskellig for de tre blokke. Disse resultater må betegnes som tankevækkende, selvom det i praksis er velkendt, at der er sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet. På dag 21 havde kyllingerne med de ultrakorte vandstrenge dog en vægt, der var signifikant lavere (20 g) end kyllingerne i boksene med mellemlange vandstrenge. Denne vægtforskel forekom også på dag 35, hvor den dog ikke var statistisk signifikant. Dette rejser spørgsmålet, om vandtrykket i boksene med ultrakorte vandstrenge var så lavt, at det hindrede kyllingerne i at opnå optimal vækst. Dette undersøges nærmere i boksforsøg nr Konklusion Boksforsøg nr. 74 viste, at trædepudekvaliteten ikke afhang af, hvilken startfodertype kyllingerne fik, hverken på dag 7, 10 eller 14. Dette er overraskende. Det er dog muligt, at trædepudekvaliteten ville været blevet påvirket, hvis de undersøgte råvarer og hjælpestoffer var blevet anvendt i større mængder eller kombineret på forskellig vis. Kyllingernes vækst, samt foder- og vandoptagelse blev ikke påvirket af de undersøgte startfodertyper på noget tidspunkt at vækstperioden. Kyllingerne opnåede 7- og 10-dages vægt på hhv. 175 og 271 g. Dette er meget tilfredsstillende i forhold til rugeriets normer for Ross 308 kyllinger. Ved forsøgets slutning lå kyllingernes vægt, foderforbrug og dødelighed ligeledes på et meget tilfredsstillende niveau, idet der blev opnået en korrigeret 38 dages slagtevægt på 2040 g med et foderforbrug på 1,74 kg foder pr. kg kylling. Dødeligheden på dag 38 var 2,8 %. 12

13 I dette udvidede forsøg kunne der påvises en sammenhæng mellem vandtryksreguleringen og slagtekyllingernes trædepudekvalitet. Denne sammenhæng undersøges nærmere i boksforsøg nr Anerkendelser Tak til Hamlet Protein A/S og DLG for økonomisk bistand og velvilligt samarbejde om optimering og fremstilling af forsøgsblandingerne. Derudover siger vi tak for hjælpen til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne. Der skal også siges tak til medarbejdere ved Danpo Aars for hjælpen med at frasortere mærkede fødder til os. Sluttelig skal agrarøkonom studerende Peter Nygård Villumsen have tak for hjælpen ved vejning og trædepudebedømmelse samt for gode råd fra svinebranchen. 13