Boksforsøg nr. 75. Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet

Transkript

1 Boksforsøg nr. 75 Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet November 23 Udført for Dansk Slagtefjerkræ Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Jette Søholm Petersen

2 Sammendrag Det var formålet med boksforsøg nr. 75 at undersøge effekten af vandniplernes ydelse på slagtekyllingers trædepudekvalitet og vækst samt forbrug af foder og vand. Der blev undersøgt lavt, normalt eller højt tryk i vandstrengen. Afhængigt af kyllingernes alder medførte dette, at niplernes ydelse varierede mellem 2 og 8 ml pr. minut. Det er velkendt at slagtekyllingers vandforsyning har overordentlig stor indflydelse på såvel tilvækst som strøelseskvalitet og trædepudesundhed. Vandforsyningen har været (er) derfor det store diskussionsemne blandt mange producenter både i Danmark, men også i udlandet. Resultaterne fra det foregående boksforsøg (nr. 74) antydede, at en hårfin afbalancering af vandtrykket kan forbedre slagtekyllingernes trædepudekvalitet væsentligt uden at kyllingernes vækst og foderforbrug påvirkes negativt. Boksforsøg nr. 75 blev derfor tilrettelagt således, at det kunne undersøges, hvordan tre niveauer af vandtryk påvirker slagtekyllingers vækst, foder- og vandforbrug samt trædepudekvalitet. De tre vandtryksniveauer blev anvendt i hver 4 bokse, hvor det var muligt individuelt at regulere trykket i vandstrengen. Hver boks var endvidere udstyret med et manometer, som gjorde det muligt at registrere vandforbruget. I boksforsøg nr. 75 opnåede kyllingerne en 7-dages vægt på 172 g, hvilket er meget tilfredsstillende, men ret overraskende i betragtning af dødeligheden i første leveuge, der var på 2,4%. Dødsårsagerne var i overvejende grad coliinfektion. Kyllingernes vækst i perioden fra dag til 7 blev ikke påvirket af trykket i vandstrengen. På dag 21 blev kyllingernes vægt derimod påvirket af vandtrykket. Kyllingerne på det høje vandtryk opnåede således en vægt, der var signifikant højere (ca. 45 g) end kyllingerne på normalt og lavt vandtryk. Dette afspejlede sig i foderoptagelsen på dag 21, der var højere ved det højeste vandtryk end ved det normale og det lave tryk. Foderforbruget på dag 21 blev dog ikke påvirket at vandtrykket (tabel 4). Ved forsøgets slutning havde kyllingerne optaget en hvedemængde svarende til 19% af den totale foderoptagelse. Den gennemsnitlige dødelighed blev på 5,3%. Slutvægten på dag 38 blev i høj grad påvirket at hvilket tryk, der var i vandstrengen. Med det høje vandtryk blev der således opnået en korrigeret 38 dages vægt på 291 g, hvilket var 117 g højere, end den slutvægt kyllingerne opnåede på det lave vandtryk. Med det normale vandtryk blev der opnået en slutvægt, der var 68 g lavere end ved det høje vandtryk. Foderforbruget for hele vækstperioden afhang ikke af, hvilket tryk der var i vandstrengen. Kyllingernes samlede vandoptagelse viste sig heller ikke at afhænge af vandtrykket. Kyllingernes trædepudekvalitet blev i høj grad påvirket af, hvilket tryk der var i vandstrengen. Det høje vandtryk medførte således en trædepude pointsum, der var signifikant højere end såvel det normale som det lave vandtryk. Dette gjaldt både på dag 7, 14 og 21. Efter slagtningen blev der ligeledes fundet en stærk tendens til at det høje vandtryk forøgede trædepude pointsummen, der ved højt vandtryk var: 51 point, ved normalt vandtryk: 38 point og ved lavt vandtryk: 23 point (jf. tabel 5). Boksforsøg nr. 75 viste bekræftede altså, at vandtrykket har afgørende betydning for trædepudekvaliteten samt at man meget let kan komme til at begrænse kyllingernes tilvækst, når man anvender et lavt eller et normalt vandtryk i de første 3 uger af vækstperioden. 2

3 Indledning 1.1. Formål Det var formålet med boksforsøg nr. 75 at undersøge effekten af vandniplernes ydelse på slagtekyllingers trædepudekvalitet og vækst samt forbrug af foder og vand Baggrund Resultaterne fra det foregående boksforsøg (nr. 74) antydede, at en hårfin afbalancering af vandtrykket kan forbedre slagtekyllingernes trædepudekvalitet væsentligt uden at kyllingernes vækst og foderforbrug påvirkes negativt. I boksforsøg nr. 74 blev trædepudekvaliteten i langt højere grad påvirket af forskellige forudsætninger for at regulere vandtrykket end af startfoderets råvareindhold. Det er velkendt at slagtekyllingers vandforsyning har overordentlig stor indflydelse på såvel tilvækst som strøelseskvalitet og trædepudesundhed. Vandforsyningen har været (er) derfor det store diskussionsemne blandt mange producenter både i Danmark, men også i udlandet. Boksforsøg nr. 75 blev derfor tilrettelagt således, at det kunne undersøges, hvordan tre niveauer af vandtryk påvirker slagtekyllingers vækst, foder- og vandforbrug samt trædepudekvalitet. De tre vandtryksniveauer blev anvendt i hver 4 bokse, hvor det var muligt individuelt at regulere trykket i vandstrengen. Hver boks var endvidere udstyret med et manometer, som gjorde det muligt at registrere vandforbruget. 2. Materiale og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund Boksforsøg nr. 75 blev udført i hus 3 hos Henning Fynboe Madsen, Horsens. Kyllingerne blev leveret af Fællesrugeriet og indsat i forsøget d. 11. august. Slutvejningen blev foretaget d. 18. september 23, hvor kyllingerne var 38 dage gamle. Kyllingerne var af Ross 38 afstamning og kom fra en svensk forældredyrsflok på 45 uger Boksenes indretning Der blev indsat 72 kyllinger pr. boks. Hver boks har et areal på 3,59 m 2 og er udstyret med et separat vandsystem til individuel vandtildeling, som vist i figur 1. I hver boks findes 1 m vandstreng med 5 nipler af typen Corty 11 g/min monteret med spildbakke. Der var således 14,4 kyllinger pr. vandnippel. Igennem hele forsøget blev det tilstræbt, at vandstrengenes højde over gulvet var konstant for alle boksene. Vandstrengshøjden blev endvidere reguleret efter i forhold til kyllingernes alder dvs. samtidigt for alle 12 bokse. Figur 1 En boks med separat vand og foderforsyning. 3

4 En beholder placeret i loftet 4 m over gulvet, forsynede hver boks med vand. Det blev tilstræbt, at beholderen hele tiden indeholdt 1-2 l vand (svarende til vandsøjlebidrag på 1-2 cm). Vandtrykket i hver streng blev reguleret manuelt via en trykregulator med et vandstandsrør på 55 cm (målt fra den nederste kant af vandstrengen til toppen af røret). For hver enkelt boks var det således muligt at regulere vandtrykket. Via et manometer var det endvidere muligt at registrere vandforbruget for hver boks. Før kyllingerne blev indsat, var huset opvarmet til ca. 33 o C, målt 1 m over kyllingerne. Boksene var strøet med snittet hvedehalm svarende til en mængde á 1 g/m 2. Der blev ikke anvendt befugtningsanlæg. To timer efter kyllingernes indsættelse var den relative luftfugtighed ca. 45%. Alle kyllingerne blev den første dag efter indsættelsen tilbudt startfoder på papir Vandtryksprogrammer Boksforsøg nr. 75 gik som tidligere nævnt ud på at sammenligne effekten af tre vandtryksprogrammer (1, 2 og 3). Program 1 svarede til det der normalt anvendes i boksene. I program 2 anvendtes hele tiden et vandtryk under det normale niveau. Ved program 3 tilstræbtes det at anvende et vandtryk over det normale niveau. For hver af de tre behandlinger blev vandtrykket styret ved at regulere højden på vandsøjlen i vandpiben. Vandsøjlehøjden blev målt fra den nederste kant af vandrøret til markørkuglens nederste kant. For de tre vandtryksprogrammer blev vandsøjlehøjden indstillet i henhold til de programmer, der er angivet i tabel 1. Vandsøjlehøjden var forskellig, ved kyllingernes indsættelse og blev øget på dag 14 og 28. Tabel 1 Tilstræbt vandsøjlehøjde for de tre vandtryksprogrammer: normalt, lavt og højt. Vandtryksprogram 1: Normalt 2: Lavt 3: Højt Alder, dage Vandsøjle, cm Vandsøjle, cm Vandsøjle, cm Foderets næringsstofindhold Kyllingerne fik startfoder (Ultra Start) fra dag til 1 og voksefoder (Ultra Vokse) fra dag 1 til dag 35. I de sidste 5 dage inden slagtning, fik kyllingerne slutfoder (Ultra Finale). Alle kyllingerne blev tildelt hel hvede fra dag 7 efter et traditionelt program for hvedetilsætning, som ses i tabel 2. Tabel 2 Hvedeprogram (traditionelt) Periode, dag Hvedeandel, % Periode, dag Hvedeandel, %

5 Fra hver fodertype blev der indsendt en prøve til kemiske analyse hos Steins Laboratorium i Holstebro. Analyseresultaterne ses i tabel Registreringer Alle kyllingerne blev vejet på dag 7, 21 og ved forsøgets slutning på dag 38. Derudover blev foder- og vandoptagelsen bestemt og vandniplernes ydelse blev målt for hver boks ved lodret aktivering af nippel nr. 2 (talt fra den ende af vandtrengen, der var nærmest forrummet). I 3 sekunder blev niplens vandydelse opsamlet i et måleglas. Antallet af døde kyllinger samt dødsdag blev noteret for alle bokse og eventuelle døde kyllinger blev erstattet med en kylling fra huset. På dag 7, 14 og 21 blev der foretaget trædepudebedømmelse på 2 tilfældige kyllinger pr. boks. Ved slutvejningen på dag 38 blev venstre ben fra 2 tilfældige kyllinger fra hver boks forsynet med et kabel-samlebånd. Der blev anvendt én specifik farve for hver boks. Disse kyllinger blev leveret til slagtning i en separat container, så fødderne kunne opsamles på slagteriet og efterfølgende bedømmes for forekomst af trædepudesvidning. Alle trædepudebedømmelserne blev udført af den samme person fra Landscentret, Fjerkræ. Bedømmelsen blev foretaget som beskrevet i bekendtgørelse nr Karakteren gives til kyllinger, hvis trædepuder er helt uden misfarvning og sår. Karakteren 1 gives til trædepuder med misfarvning og overfladiske eller inaktive sår. Karakteren 2 gives til trædepuder med dybe eller meget udbredte, aktive sår. Trædepudepointsummen blev beregnet for hver boks ved at summere de opnåede karakterer og omregne summen til antal point pr. 1 fødder Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i programpakken SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en statistisk model med systematisk effekt af vandtryksprogram (behandling). For hver behandling er beregnet gennemsnitsværdier for de undersøgte egenskaber. Der antages at være statistisk sikker effekt af vandtryk, hvis sandsynligheden (p-værdien) for, at der ikke var nogen effekt af fodertypen, var mindre end eller lig,5. 5

6 Vandydelse, ml/min 3. Resultater 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning I tabel 3 ses indholdet af næringsstoffer og mineraler i det anvendte foder. Tabel 3 Indhold af næringsstoffer og mineraler i færdigfoder og hel hvede. Fodertype Ultra Start Ultra Vokse Ultra Finale Hvede - 22 Råprotein, % 22, 22,3 23,6 9,7 Råfedt, % 5,4 7, 7,6 2,2 Stivelse, % 35,5 34,9 3,8 6, Træstof, % 3,7 3,4 3,5 2,3 Råaske, % 5,8 5,5 5,7 1,4 Vand, % 11,7 11,7 12, 14,9 NFE, % 51,4 5,1 47,6 69,5 OMS E, MJ/kg 11,69 12,19 11,91 12,3 Calcium (Ca), % 1,1,92,94,5 Fosfor (P), %,79,76,8,35 Kalium (K), % 1, 1,2,89,33 Natrium (Na), %,15,14,18 <,3 Chlorid (Cl), %,18,18,18,6 (Na + K Cl)-balance, meq Vandniplernes ydelse og kyllingernes vandoptagelse For hver boks blev niplernes vandydelse bestemt via lodret aktivering af én nippel pr. boks (som nævnt ovenfor). Der blev foretaget en måling ved hver vandsøjlehøjde for hvert af de tre vandtryksprogrammer. Resultatet af disse målinger er vist i figur 2 samt i tabel Dag -14 Dag Dag Normal Lav Højt Figur 2 Vandydelse (ml pr. min) ved lodret aktivering af en vandnippel målt i tre forskellige dele af vækstperioden. Vist som gennemsnit for fire bokse med enten lavt, normalt eller højt vandtryk. Det fremgår af figur 2, at vandydelsen var højere i bokse med højt vandtryk sammenlignet med bokse, hvor vandtrykket var normalt og lavt. Forskellen var mest markant i perioden fra dag - 14 og indsnævredes derefter hen imod forsøgets slutning. I bokse med lavt vandtryk var niplernes ydelse hele tiden en anelse lavere end i bokse med normalt vandtryk. Det diskuteres ofte om kyllinger aktiverer vandniplen via en lodret eller en vandret bevægelse. Derfor blev vandydelsen sammenlignet efter hhv. lodret og vandret aktivering af den samme nippel. Resultatet af dette er vist for boks 4 til 12 i figur 3. Her ses, at der blev fundet større variation i vandydelsen, som følge af det anvendte vandtryk, når niplen blev aktiveret med en lodret kraftpåvirkning end, når der blev anvendt vandret kraftpåvirkning. Når man sammenligner vandniplers ydelse, er det altså yderst vigtigt, at niplen aktiveres på samme måde. 6

7 Vandydelse, ml pr. minut Lodret Vandret Figur 3 Variation i vandydelse (på dag 38) ved lodret og vandret aktivering af en vandnippel, vist for boks Der blev ligeledes udført en lille undersøgelse af, hvor stor variationen var mellem to på hinanden følgende målinger af vandydelsen fra den samme nippel, når den aktiveres med en lodret kraftpåvirkning. Resultatet af dette ses i figur 4. Det fremgår at, der var ret stor overensstemmelse mellem to målinger på samme nippel. Der bør dog udføres flere målinger, før man har en sikker konklusion vedrørende måleusikkerheden på vandniplers ydelse Nippel 1 Nippel 2 1. Måling 2. Måling Figur 4 Variation i vandydelse ved gentagne målinger på samme nippel. Kyllingernes vandforbrug forventes at afhænge af niplernes ydelse. For at undersøge dette er det i figur 5 vist, hvor stor den gennemsnitlige vandoptagelse var pr. kylling ved normalt, lavt og højt vandtryk. Det ses, at det høje vandtryk medførte en anelse højere vandoptagelse i perioderne fra dag -14 samt fra dag I perioden fra dag 28 blev der dog fundet en vandoptagelse, der var højest ved det normale vandtryk og lavest ved det høje vandtryk. Dette indikerer, kyllingernes vandoptagelse ikke påvirkes i samme grad, når niplernes ydelse er højere end 4 ml/min. Som et bidrag i diskussionen om, hvornår vandoptagelsen er tilstrækkelig for at sikre kyllingerne en optimal vækst, blev der i maj 23 i Poultry Digest Online angivet følgende tommelfingerregel: For at opnå optimal vækst skal vandniplerne yde: 2 + (kyllingernes alder i uger x 7) ml/minut Eksempel herpå: Hos 3 uger gamle kyllinger skal niplerne mindst yde: 2 + (3 x 7) = 41 ml pr. minut. 7

8 Vandoptagelse l/kylling 3 2,5 2 1,5 1,5 Dag -14 Dag Dag Normal Lav Højt Figur 5 Vandoptagelse angivet i l pr. kylling for de forskellige dele af vækstperioden. Vist som gennemsnit for fire bokse med enten lavt, normalt eller højt vandtryk Produktionsresultater Vægt, foder- og vandforbrug samt dødelighed I tabel 4 ses produktionsresultater samt vandforbrug og trædepude pointsum opgjort for hele vækstperioden for de tre vandtryksprogrammer. Det fremgår, at kyllingerne opnåede en vægt på dag 7 på 172 g, hvilket er meget tilfredsstillende, men ret overraskende i betragtning af den høje dødelighed, der var på 2,4% i første leveuge. Dødsårsagerne var i overvejende grad coliinfektion. Kyllingernes vækst i perioden fra dag til 7 blev ikke påvirket af hvilket vandtryk, der var i boksen. Tabel 4 Kyllingernes vægt, foder- og vandoptagelse samt dødelighed vist som gen nemsnit for hvert vandtryksprogram. Vandtryk p-værdi Normalt Lavt Højt Antal bokse, n Nippelydelse dg. -14, ml/min <,1 Nippelydelse dg , ml/min <,1 Nippelydelse dg , ml/min <,1 Vgt. dg. 7, g/kyl ,45 Foderopt. dg. 7, g/kyl ,34 FU, dg. -7,86,87,86,7 Vandopt. dg. 7, l/kyl.,31,28,33,3 L vand/kg foder, dg 7 2,9 1,88 2,17,34 L vand/kg kylling, dg 7 1,79 1,64 1,87,43 Døde dg. -7, % 2,4 2,4 2,4 - Vgt. dg. 21, g/kyl. 881 a 86 a 915 b <,1 Foderopt. dg. 21, g/kyl a 1124 b 119 c <,1 FU, dg ,3 1,31 1,3,87 Vandopt. dg. 21, l/kyl. 1,97 a 1,9 b 2,15 c <,1 L vand/kg foder, dg. 21 1,72 a 1,69 a 1,8 b <,1 L vand/kg kylling, dg. 21 2,24 a 2,21 a 2,35 b <,1 Døde dg. -21, % 4,5 3,1 4,5 - Vægt dg. 38, g 218 ab 259 a 2176 b,2 Foderopt. 38 dg., g 3533 a 3466 a 3623 b,1 FU dg ,68 1,68 1,66,61 Hvede-%, dg ,4 19,4 18,6 - Vandopt. dg. 38, l/kyl. 6,2 6, 6,3,6 L vand/kg foder, dg. 38 1,78 1,76 1,76,94 L vand/kg kylling, dg. 38 3, 2,9 2,9,9 Pct. døde dg ,3 4,9 5,6 - Korrigeret vægt dg. 38*, g 223 ab 1974 a 291 b,2 Korrigeret FU dg. 38* 1,75 1,76 1,73,52 abc : Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige 8

9 Trædepude point Kyllingernes vægt på dag 21 blev derimod påvirket af vandtrykket. Som det ses i tabel 4, havde kyllingerne på det høje vandtryk således en vægt, der var signifikant højere (ca. 45 g) end kyllingerne på normalt og lavt vandtryk. Dette afspejlede sig foderoptagelsen på dag 21, der var højere ved det højeste vandtryk. Foderforbruget på dag 21 blev dog ikke påvirket at vandtrykket. Ved forsøgets afslutning havde kyllingerne optaget en hvedemængde svarende til 19% af den samlede foderoptagelse. Den gennemsnitlige dødelighed blev 5,3%. Slutvægten på dag 38 blev i høj grad påvirket at hvilket tryk, der var i vandstrengen. Med det høje vandtryk blev der således opnået en korrigeret 38 dages vægt på 291 g, hvilket var 117 g mere, end den slutvægt kyllingerne opnåede på det lave vandtryk. Med det normale vandtryk blev der opnået en slutvægt, der var 68 g lavere end ved det høje vandtryk. Foderforbruget for hele vækstperioden fra dag til 38 afhang ikke af, hvilket tryk, der var i vandstrengen. Kyllingernes samlede vandoptagelse i hele vækstperioden afhang heller ikke af vandtrykket Sammenhæng mellem vandtryk og trædepudekvalitet Kyllingernes trædepudekvalitet blev undersøgt med jævne mellemrum igennem hele vækstperioden. Resultaterne heraf ses i tabel 5 samt i figur 6. Det fremgår af tabel 5, at det høje vandtryk medførte en trædepude pointsum, der var signifikant højere end ved såvel det lave som det normale vandtryk. Dette gjaldt både på dag 7, 14 og 21. Efter slagtningen blev der fundet en tendens til forhøjet trædepude pointsum ved det høje vandtryk. Tabel 5 Trædepudepoint på dag 7, 14, og 21 samt efter slagtning Vandtryk Normalt Lavt Højt p-værdi Antal bokse, n Dag 7 55 a 42 a 16 b <,1 Dag 14 5 a 9 a 5 b <,1 Dag a 9 a 53 b <,1 Dag ,6 abc : Værdier i samme række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige Dag 7 Dag 14 Dag 21 Dag 38 Vækstperioden Normal Lav Højt Figur 6 Trædepude pointsummer bestemt på dag 7, 14 og 21 samt efter slagtning vist for hvert vandtryksniveau. 9

10 4. Konklusion Boksforsøg nr. 75 bekræftede altså, at vandtrykket har afgørende betydning for trædepudekvaliteten samt at man meget let kan komme til at begrænse kyllingernes tilvækst, når man anvender et lavt eller bare et normalt vandtryk i de første 3 uger af vækstperioden. 5. Anerkendelser Vi siger mange tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne. Der skal også siges tak til medarbejdere ved Danpo Aars for hjælpen med at frasortere mærkede fødder til os. 1