Boksforsøg nr. 85. Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005

Transkript

1 Boksforsøg nr. 85 Sammenligning af foderblandinger fra Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Udført for Dansk Slagtefjerkræ Maj 2005 Jette Søholm Petersen Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret, Fjerkræ Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N

2 Sammendrag Formålet med boksforsøg nr. 85 var at sammenligne produktionsresultater, produktionsøkonomi, trædepudesundhed og gangegenskaber for kyllinger, der fik foder fra leverandørerne Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG. Forsøget startede den 1. april og sluttede den 10. maj Hver fodertype blev afprøvet i 3 bokse (gentagelser). På dag 0 havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,7 g. Da kyllingerne var 7 dage gamle vejede de fra 166 til 178 g. Vægten på dag 7 afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. Trædepudebedømmelsen viste, at kyllingerne med foder fra Brdr. Ewers opnåede en trædepudepointsum på 58, mens der med foder fra Getreide, DLG og Aarhusegnens Andel blev opnået signifikant lavere pointsummer i intervallet fra 27 til 33 point. På dag 20 blev der fundet signifikante forskelle i kyllingernes vægt. Med foder fra Aarhusegnens Andel og Brdr. Ewers blev der opnået en 20-dages vægt på hhv. 803 og 809 g, hvilket var 113 g (signifikant) mere end den vægt, der blev opnået med foder fra Getreide. DLG foderet medførte en 20-dages vægt på 783 g. Dette var signifikant forskelligt fra Getreide og Brdr. Ewers, men ikke fra Aarhusegnens Andel. Foderoptagelsen var ligeledes signifikant forskellig for de undersøgte fodertyper, idet Getreide-kyllingerne optog ca. 50 g mindre foder fra dag 0 til 20 end de øvrige kyllinger. Da forsøget sluttede på dag 39, vejede kyllinger med foder fra Brdr. Ewers g, mens de vejede g med foder fra DLG og g med foder fra Aarhusegnens Andel. Getreide-foderet medførte en 39-dages vægt på g, hvilket var signifikant lavere end for de tre førstnævnte fodertyper, som dog ikke var signifikant forskellige indbyrdes. For de fire fodertyper lå dødeligheden i intervallet fra 1,9 til 3,7 %. Ved forsøgets slutning var de fire fodertyper blevet fortyndet med ca. 22 % hel hvede. Den samlede foderoptagelse var signifikant lavere for Getreide end for de tre andre fodertyper. Foderforbruget pr. kg kylling var alligevel signifikant højere for Getreide end for de øvrige fodertyper. Når slutvægten fratrækkes 90 g pr. kylling (svarende til et forventet faste- og transportsvind) og resultaterne omregnes til 38 dage, blev der med foder fra Brdr. Ewers opnået en 38-dages vægt på g, g med foder fra DLG og g med foder fra Aarhusegnens Andel. Forsøgets signifikant laveste 38-dages vægt blev opnået med foder fra Getreide (2.012 g). Det blev observeret, at foderet fra Brdr. Ewers generelt havde et lidt højere smuldindhold end det øvrige foder. På dag 39 lå trædepudepointsummen i intervallet fra 10 til 13 point for alle 12 bokse. Den gennemsnitlige foderpris blev 1,44 kr./kg ved Getreide, 1,47 kr./kg ved Brdr. Ewers, 1,50 kr./kg foder fra Aarhusegnens Andel og 1,52 kr./kg med foder fra DLG. På grundlag heraf medførte foder fra Brdr. Ewers et dækningsbidrag (DB-II) pr. indsat kylling på kr. 2,00, på kr. 1,68 med foder fra DLG, 1,66 kr. med foder fra Aarhusegnens Andel og 1,53 kr. med foder fra Getreide. Boksforsøg nr. 85 viste således, at forsøgets billigste foder - der blev leveret af Getreide - resulterede i det laveste dækningsbidrag pr. indsat kylling. Alle kyllingerne opnåede en særdeles tilfredsstillende trædepudesundhed - uanset hvilken fodertype de fik. 2

3 1. Indledning På disse sider ses den samlede rapport for boksforsøg nr. 85. Der er udsendt et sammendrag af rapporten med Dansk Slagtefjerkræs månedsbrev for juni Den samlede rapport kan findes på vores hjemmeside: Formål Formålet med boksforsøg nr. 85 var at sammenligne slagtekyllingers produktionsresultater, produktionsøkonomi, trædepudesundhed og gangegenskaber, når de tildeles foder fra leverandørerne Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Baggrund Kvaliteten af slagtekyllingernes foder har overordentlig stor betydning for kyllingernes vækst og velfærd og ikke mindst for landmandens produktionsøkonomi. Valget af foderleverandør er derfor yderst vigtig for slagtekyllingeproducenterne, som oftest handler foder på halv- eller helårlige kontrakter. For at forbedre landmandens beslutningsgrundlag anbefalede Produktionsudvalget ved Dansk Slagtefjerkræ, at boksforsøg nr. 85 skulle omfatte en sammenligning af slagtekyllingefoderets kvalitet. Fodersammenligninger i boksforsøg giver et meget præcist billede af, hvordan foderblandingerne fungerer, når de anvendes til kyllinger med nøjagtig ens baggrund. Ved disse forsøg er det endvidere en styrke, at kyllingerne opdrættes i det samme miljø af, den samme driftsleder samt at forsøgsperioden slutter på det samme tidspunkt for alle fodertyper. Boksforsøgene omfatter dog kun en meget begrænset fodermængde, der er udtaget fra en enkelt - tilfældig - batch af den pågældende foderblanding. Det er derfor vigtigt, at resultaterne fra boksforsøgene bruges sammen med de resultater, der kan hentes i Fjerkræraadets effektivitetskontrol, hvor der for hver foderleverandør findes gennemsnitsresultater for alle de kyllingehold, der er slagtet i en given periode. Kyllingernes slagtevægt og øvrige slagteresultater indberettes af slagterierne til effektivitetskontrollen. Oplysninger vedrørende kyllingernes foderforbrug mv. indberettes derimod af den enkelte landmand. Oplysninger om foderforbrug og foderpriser indberettes dog kun for ca. halvdelen af de slagtede hold kyllinger. Når man anvender oplysninger fra både boksforsøg og effektivitetskontrol samt egne erfaringer m.m., kan man forhåbentlig træffe et forsvarligt og velunderbygget valg af foderleverandør. 2. Materiale og metoder 2.1. Kyllingernes baggrund og placering i boksene Forsøget blev udført i 12 bokse opstillet på én række i hus 3 hos Henning Fynboe Madsen, Stenderup. Forsøget startede den 1. april og sluttede den 10. maj Alle kyllingerne blev leveret af DanHatch i Randers og var af Ross 308 afstamning fra en forældredyrsflok på 42 uger. Kyllingerne ankom til ejendommen kl. 12 og var ude af kasserne kl Der blev indsat 72 kyllinger i hver boks. Alle bokse var strøet med et lag fintsnittet hvedehalm svarende til ca. 1 kg/m 2, og der blev tildelt startfoder på papir i de første 3 dage efter indsættelsen Anvendelse af foderblandinger fra de 4 leverandører Hver fodertype blev afprøvet i 3 bokse (gentagelser). Foderprogrammerne fra Arhusegnens Andel, Getreide og DLG bestod af tre blandinger (start-, vokse- og slutfoder), mens foderprogrammet fra Brdr. Ewers bestod af fire blandinger (start, vokse-i, vokse-ii og slutfoder). Skift fra en foderblanding til en anden blev foretaget i henhold til anbefalingerne på indlægssedlerne fra hver foderleve- 3

4 randør. Foderet blev fortyndet med hel hvede fra gastæt silo på traditionel vis som vist i tabel 1. I tabel 8 ses den gennemsnitlige mængde, der blev anvendt af hver foderblanding. Tabel 1. Hvedeprogram Periode, dage Hvedeandel, % Registreringer Kyllingerne blev vejet på dag 0, 7 og 20 samt ved forsøgets slutning på dag 39. På de samme tidspunkter blev kyllingernes forbrug af vand og foder registreret Trædepude- og gangbedømmelse På dag 7, 20 og 39 blev der foretaget en bedømmelse af trædepudetilstanden for en tilfældig stikprøve á 20 kyllinger pr. boks. Pointsummen blev korrigeret til en stikprøvestørrelse på 100. Alle trædepudebedømmelser blev udført af den samme person og i henhold til bekendtgørelse nr På dag 33 blev der foretaget en gangbedømmelse af 20 tilfældige kyllinger pr. boks. Gangbedømmelsen blev udført efter en metode, der er udviklet ved Universitetet i Bristol. Skalaen går fra 0 til 5. Kyllinger, der går helt uden problemer, får karakteren 0, mens de, der ikke kan gå, får karakteren Statistisk analyse af data Data er analyseret statistisk ved hjælp af GLM proceduren i SAS (SAS 1985). Der blev anvendt en model med systematisk effekt af fodertype. Der antages at være statistisk sikker effekt, hvis sandsynligheden (p-værdien) for at der ikke var nogen effekt af fodertype, var mindre end 0,05. 4

5 3. Resultater 3.1. Foderblandingernes kemiske sammensætning Prøver af alle de undersøgte foderblandinger samt af den hele hvede blev indsendt til Steins Laboratorium i Holstebro, for at foderets indhold af næringsstoffer og mineraler kunne bestemmes. Resultaterne fra analyserne af foderets næringsstofindhold ses i tabel 2 til 6. Indlægssedlerne for de anvendte blandinger ses bagerst i denne rapport (bilag 1-12). De danske foderleverandører har oplyst, at de tilsætter enzymet fytase til vokse- og slutfoderblandingen men ikke til startfoderet. Brdr. Ewers tilsatte dog kun fytase til vokse-ii- samt slutfoderblandingen. Det tyske foderstoffirma Getreide oplyste, at de p.t. ikke anvender fytase i nogen af deres kyllingefoderblandinger. Tabel 2. Kemisk sammensætning af startfoder fra de fire leverandører Aarhusegnens Getreide Brdr. Ewers DLG Indhold Andel Råprotein, % 22,3 21,0 22,5 21,3 Råfedt, % 4,6 5,1 5,6 5,8 Stivelse, % 39,1 40,5 39,5 38,7 Træstof, % 2,6 2,9 3,0 3,2 Råaske, % 5,3 5,0 5,4 5,5 Vand, % 12,1 11,8 11,3 10,9 NFE 53,1 54,2 52,2 53,3 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,1 12,3 12,5 12,3 Mineraler: Calcium, % 1,20 0,88 1,10 1,00 Fosfor, % 1,00 0,62 0,69 0,78 Kalium, % 1,00 0,88 0,87 0,95 Natrium, % 0,23 0,14 0,15 0,18 Tabel 3. Kemisk sammensætning af voksefoder-i fra de fire leverandører Aarhusegnens Getreide Brdr. Ewers DLG Indhold Andel Råprotein, % 23,2 22,4 22,8 22,2 Råfedt, % 7,2 6,8 7,5 6,5 Stivelse, % 35,0 35,7 36,6 34,8 Træstof, % 3,2 2,8 3,1 3,2 Råaske, % 4,9 5,0 5,4 5,0 Vand, % 11,2 12,2 11,3 13,7 NFE 50,3 50,8 49,9 49,4 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,4 12,3 12,7 12,0 Mineraler: Calcium, % 0,67 0,92 1,10 0,77 Fosfor, % 0,54 0,56 0,71 0,59 Kalium, % 0,84 1,10 0,90 0,84 Natrium, % 0,14 0,17 0,15 0,15 5

6 Tabel 4. Kemisk sammensætning af voksefoder-ii fra Ewers Indhold Brdr. Ewers Råprotein, % 23,7 Råfedt, % 9,5 Stivelse, % 31,9 Træstof, % 3,1 Råaske, % 6,0 Vand, % 10,9 NFE 46,8 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,8 Mineraler: Calcium, % 1,10 Fosfor, % 0,77 Kalium, % 0,93 Natrium, % 0,17 Tabel 5. Kemisk sammensætning af slutfoder fra de fire leverandører Aarhusegnens Getreide Brdr. Ewers DLG Indhold Andel Råprotein, % 22,9 22,8 22,8 22,8 Råfedt, % 7,2 6,6 8,7 6,9 Stivelse, % 33,4 33,9 33,2 33,0 Træstof, % 3,3 3,4 3,0 3,2 Råaske, % 4,9 5,0 5,6 5,1 Vand, % 12,1 11,8 12,5 13,2 NFE 49,6 50,4 47,4 48,8 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,1 12,0 12,6 11,9 Mineraler: Calcium, % 0,80 0,82 1,10 0,89 Fosfor, % 0,59 0,63 0,76 0,66 Kalium, % 0,96 0,97 0,93 0,95 Natrium, % 0,15 0,18 0,15 0,15 Det fremgår af tabel 2 til 5, at foderblandingerne fra Brdr. Ewers generelt indeholdt lidt mere protein, end indlægssedlen lægger op til. For DLG var det analyserede indhold af protein i vokse- og slutfoder lidt lavere end angivet i indlægssedlerne. Det samme gjaldt for slutfoderet fra Aarhusegnens Andel. Mineralstofanalysen viste, at startfoder fra Aarhusegnens Andel havde et forhøjet indhold af calcium, fosfor og natrium - dette skyldes måske en blandefejl i forbindelse med foderfremstillingen. 6

7 Tabel 6. Kemisk sammensætning af hvede fra høsten 2004 Indhold Hvede 2004 Råprotein, % 10,7 Råfedt, % 1,7 Stivelse, % 56,0 Træstof, % 2,6 Råaske, % 1,5 Vand, % 17,4 NFE 66,1 Omsættelig energi (MJ/kg) 12,1 Mineraler: Calcium, % 0,05 Fosfor, % 0,34 Kalium, % 0,40 Natrium, % <0, Produktionsresultater og produktionsøkonomi Forsøgets resultater ses i tabel 9. Hver fodertype blev afprøvet i 3 bokse (gentagelser). På dag 0 havde kyllingerne en gennemsnitsvægt på 42,7 g. Da kyllingerne var 7 dage gamle, vejede de fra 166 til 178 g. Vægten på dag 7 afhang ikke af, hvilken fodertype kyllingerne fik. På dag 20 var der til gengæld signifikante forskelle i kyllingernes vægt. Med foder fra Aarhusegnens Andel og Brdr. Ewers blev der opnået en 20-dages vægt på hhv. 803 og 809 g, hvilket var 113 g (signifikant) mere end den vægt, der blev opnået med foder fra Getreide. DLG foderet medførte en 20-dages vægt på 783 g. Dette var signifikant forskelligt fra Getreide og Brdr. Ewers, men ikke fra Aarhusegnens Andel. Foderoptagelsen var ligeledes signifikant forskellig for de undersøgte fodertyper, idet Getreide-kyllingerne optog ca. 50 g mindre foder fra dag 0 til 20 end de øvrige kyllinger. Da forsøget sluttede på dag 39 vejede kyllinger med foder fra Brdr. Ewers g, mens de vejede g med foder fra DLG og g med foder fra Aarhusegnens Andel. Getreide-foderet medførte en 39-dages vægt på g, hvilket var signifikant lavere end for de tre førstnævnte fodertyper, som dog ikke var signifikant forskellige indbyrdes. Dødeligheden lå i intervallet fra 1,9 til 3,7 % for de fire fodertyper. Ved forsøgets slutning var de fire fodertyper blevet fortyndet med ca. 22 % hel hvede. Den samlede foderoptagelse var signifikant lavere for Getreide end for de tre andre fodertyper. Foderforbruget pr. kg kylling var alligevel signifikant højere for Getreide end for de øvrige fodertyper. Når slutvægten fratrækkes 90 g pr. kylling (svarende til et forventet faste- og transportsvind), og resultaterne omregnes til 38 dage, blev der med foder fra Brdr. Ewers opnået en 38-dages vægt på g, g med foder fra DLG og g med foder fra Aarhusegnens Andel. Forsøgets signifikant laveste 38-dages vægt blev opnået med foder fra Getreide (2.012 g). Det blev observeret, at foderet fra Brdr. Ewers generelt havde et lidt højere smuldindhold end det øvrige foder. Som det ses i tabel 7, blev den gennemsnitlige foderpris indhentet for hver af de undersøgte fodertyper fra Fjerkræraadets effektivitetskontrol. Når disse priser anvendes sammen med produktionsresultaterne fra nærværende forsøg, fås en gennemsnitlig foderpris på 1,44 kr./kg ved Getreide, 7

8 1,47 kr./kg ved Brdr. Ewers, 1,50 kr./kg ved foder fra Aarhusegnens Andel og 1,51 kr./kg med foder fra DLG. På grundlag heraf viste det sig, at foder fra Brdr. Ewers medførte et dækningsbidrag (DB-II) pr. indsat kylling på kr. 2,00, på kr. 1,68 med foder fra DLG, 1,66 kr. med foder fra Aarhusegnens Andel og 1,53 kr. med foder fra Getreide. Det er dog vigtigt at bemærke, at disse dækningsbidrag ikke er direkte sammenlignelige med praktiske produktionsforhold, hvor afregningsprisen jo er stærkt afhængig af, at kyllingernes slagtevægt ligger så tæt på målvægten som muligt. Tabel 7. Effektivitetskontrollens produktionsresultater og færdigfoderpriser vist for de fire foderleverandører. Data stammer fra Det Danske Fjerkræraad og er opgjort for perioden 1/1 10/ Foderleverandør Aarhusegnens Getreide Brdr. Ewers DLG (Ålborg) Andel Hold i alt Hold m. foderforbrug Hold m. foderpris dages vægt, g dages FU 1,72 1,78 1,75 1,74 Færdigfoderpris, kr./kg 1,68 1,60 1,64 1,70 Tabel 8. Gennemsnitlig fodermængde pr. boks vist for hver fodertype fra hver af de fire foderleverandører: Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Aarhusegnens Getreide Brdr. Ewers DLG Andel Startfoder, kg/boks 21,0 14,0 11,0 21,0 Voksefoder-I, kg/boks 134,2 135,6 26,0 134,2 Voksefoder-II, kg/boks ,2 - Slutfoder, kg/boks 55,4 56,1 58,5 57,9 Hvede, kg/boks 57,8 56,7 59,1 58,9 8

9 Tabel 9. Resultater vist for Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG Foderleverandør Aarhusegnens Getreide Brdr. DLG p-værdi Andel Ewers Antal bokse, n Vægt dg. 7, g/kyl ,43 Foderopt. dg. 0-7, g/kyl ,55 FU, dg ,917 0,932 0,902 0,908 0,80 Vandopt. dg. 0-7, l/kyl. 0,332 0,285 0,316 0,333 0,34 Vand/kg kylling dg ,903 1,708 1,778 1,895 0,59 Vand/Foder, dg ,07 1,84 1,97 2,09 0,55 Trædepudepoint, dg a 27 a 58 b 28 a <0,01 Vægt dg. 20, g/kyl. 803 ab 690 c 809 a 783 b <0,01 Foderopt. dg. 0-20, g/kyl. 995 a 946 b a a <0,01 FU, dg ,240 a 1,368 c 1,244 a 1,287 b <0,01 Vandopt. dg. 0-20, l/kyl. 2,024 a 1,852 b 2,008 a 2,084 a <0,01 Vand/kg kylling dg ,521 a 2,685 b 2,482 a 2,663 b 0,01 Vand/Foder, dg ,03 ab 1,96 a 2,00 ab 2,07 b 0,05 Trædepudepoint, dg ,07 Vægt dg. 39, g/kyl a b a a <0,01 Foderopt. dg. 0-39, g/kyl.* a b a a 0,01 FU, dg ,63 a 1,68 b 1,62 a 1,63 a 0,03 Vandopt. dg. 0-39, l/kyl. 6,573 6,431 6,834 6,715 0,18 Vand/kg kylling dg ,88 2,96 2,92 2,90 0,77 Vand/Foder, dg ,78 1,77 1,82 1,79 0,72 Trædepudepoint, dg ,96 Gns. gangkarakter, dg. 33 1,27 0,92 1,00 1,03 0,17 Samlet hvedeandel, % 21,5 21,6 21,7 21,7 - Døde dg. 0-7, % 0,9 0,9 0,9 0,9 - Døde dg. 0-21, % 2,8 1,4 1,4 2,3 - Døde dg. 0-39, % 3,7 1,9 2,8 3,2 - Korr. 38 dages vægt, g a b a a <0,01 Korr. 38 dages FU 1,68 a 1,73 b 1,66 a 1,68 a 0,03 Gns. foderpris inkl. hel hvede, kr./kg 1,50 1,44 1,47 1,51 - DB-II, kr. pr. indsat kylling** 1,66 1,53 2,00 1,68 - * Korrigeret slutvægt og foderforbrug omregnet til dag 38. Omregningen er foretaget ved hjælp af formlerne fra Det Danske Fjerkræraad (med konstanterne: og 3.275). Korrigeret slutvægt er fratrukket et estimeret svind (90 g) som følge af faste og transport inden slagtning. FU er korrigeret, idet foderoptagelsen er justeret for hver boks i forhold til antal døde kyllinger/boks. ** Dækningsbidrag-II beregnet med en pris pr. dgl. kyl. = 2,11, diverse udg. = 0,78 kr./kyl, notering = 4,65 kr. /kg. Færdigfoderpriserne fremgår af tabel 7 og hveden er sat til 0,84 kr./kg. abc Værdier i én række med forskellige bogstaver var signifikant forskellige. 9

10 3.3. Resultater fra trædepude- og gangundersøgelser Resultatet af trædepudebedømmelserne ses i tabel 9 samt i figur 1. Det fremgår af tabel 9, at de 7 dage gamle kyllinger på foder fra Brdr. Ewers opnåede en trædepudepointsum på 58, mens der med foder fra Getreide, DLG og Aarhusegnens Andel blev opnået en pointsum fra 27 til 33. Figur 1 illustrerer, at trædepudepointsummen på dag 7 var tydeligt højere i bokse med foder fra Brdr. Ewers sammenlignet med de øvrige bokse. Da trædepuderne blev undersøgt på dag 20 og 39 i boksforsøg nr. 85, var pointsummen generelt meget lav (2-25 point) og ikke det mindste afhængig af, hvilken fodertype kyllingerne fik (jvf tabel 9). Trædepudepoint Arhusegnens Andel Getreide Brdr. Ewers DLG Foderleverandør Figur 1 Trædepudepoint på dag 7 vist for hver boks (gentagelse) med de fire fodertyper Trædepuderesultaterne fra dag 7 tyder på, at gødningen var lidt mere klistret i den første leveuge, hos de kyllinger, der fik foder fra Brdr. Ewers. Vi har i mange tidligere boksforsøg observeret forandringer på trædepuderne hos 7 dage gamle kyllinger. Forandringerne skyldes gødningens tilbøjelighed til at klistre fast på kyllingernes trædepuder og irritere disse. I de fleste forsøg var disse irritationer imidlertid forsvundet i løbet af 2. og 3. leveuge, hvorefter kyllingerne ikke mere havde trædepudesvidninger. Observationer fra forsøg og praksis viser, at spåner som strøelsesmaterialer modvirker denne klistereffekt, idet spånernes skarpe kanter sliber den ru hud på kyllingernes trædepuder, så gødningen ikke så nemt kan klistre sig fast til huden. Snittet hvedehalm har en mere glat overflade, som ikke giver den samme slibeeffekt. Når man ønsker at udføre detaljerede undersøgelser af fodertypers betydning for slagtekyllingers trædepudesundhed, er det derfor vigtigt at anvende snittet hvedehalm som strøelsesmateriale. Resultatet af kyllingernes gangbedømmelse ses i tabel 9 og i figur 2. Det fremgår af tabel 9, at kyllinger på foder fra Aarhusegnens Andel opnåede en gennemsnitlig gangkarakter på 1,27, der tenderede til at være højere end for de øvrige fodertyper. Dette bekræftes i nogen grad af figur 2, der viser den gennemsnitlige gangkarakter for alle 12 bokse. Årsagen til at kyllinger med foder fra Aarhusegnens Andel fik en let forhøjet gangkarakter, kan være en blandefejl ved fremstillingen af startfoderet. Resultaterne fra gangundersøgelsen tyder endvidere på, at kyllinger med foder fra hhv. Brdr. Ewers og Getreide fik de laveste gennemsnitlige gangkarakter. For Getreide-foder kan man dog ikke udelukke, at kyllingernes lave vægt har medført lavere gangkarakterer. 10

11 Gns. gangkarakter 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 Arhusegnens Andel Getreide Brdr. Ewers DLG Foderleverandør Figur 2 Gennemsnitlig gangkarakter vist for hver boks (gentagelse) med de fire fodertyper 4. Konklusion Foderleverandørerne Aarhusegnens Andel, Getreide, Brdr. Ewers og DLG (Ålborg) blev sammenlignet i boksforsøg nr. 85. Det undersøgte foder fra Getreide var forsøgets billigste, men førte alligevel til det laveste dækningsbidrag pr. indsat kylling, idet kyllingernes slutvægt var signifikant lavere og foderforbruget signifikant højere end for de øvrige fodertyper. Uanset hvilken fodertype kyllingerne fik, opnåede de en særdeles tilfredsstillende trædepudesundhed. 5. Anerkendelser Der skal lyde 1000 tak til Henning Fynboe Madsen for omhyggelig pasning af kyllingerne. Vi siger endvidere mange tak til: Niels Henrik Hansen, Karin Lieder, Thomas Knudsen og Stefan Laursen for hjælpen med at fremskaffe foder til forsøget. 11

12 12

13 13

14 14

15 15

16 16

17 17

18 18

19 19

20 20

21 21

22 22

23 23